Sundhed i de sociale klasser
|
|
- Stig Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel på sundhedstilstanden i de forskellige sociale klasser. En måde at belyse dette på er ved at undersøge, hvor meget personerne i de forskellige klasser går til lægen, og hvor stort et medicinforbrug de har. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul, forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Andreas Mølgaard 9. oktober Analysens hovedkonklusioner Underklassen har et markant større forbrug af medicin end de andre sociale klasser, og samtidig er det den sociale klasse, som går mest til lægen. Opgjort på familieniveau modtager overklassen i gennemsnit årligt 6,6 ydelser fra lægen, mens underklassen modtager 6,8 ydelser i gennemsnit. Og mens medicinforbruget i underklassen er over. kr., ligger det på.-. kr. for de andre socialklasser. En stor del af forklaringen på forskellen er dog, at førtidspensionister i underklassen trækker gennemsnittet op for denne klasse. Fraregnes førtidspensionister er medicinforbruget på knap. kr. i underklassen, og de modtager i gennemsnit godt ydelser fra lægen. Den forventede restlevetid blandt -årige ufaglærte mænd er,9 år, mens den forventede restlevetid blandt -årige mandlige akademikere (LVU) er, år. Den forventede restlevetid er således 7, år højere for -årige mandlige akademikere sammenlignet med -årige uden uddannelse ud over grundskolen. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 77 Mobil 9 7 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 6 København V 77
2 Der er stor forskel på sundhedstilstanden i de forskellige sociale klasser. En måde at belyse dette på er ved at undersøge, hvor meget personerne i de sociale klasser går til lægen, og hvor stort et medicinforbrug de har. Dette giver naturligvis ikke et helt dækkende billede af, hvordan sundhedstilstanden er i forskellige klasser, da der kan være store individuelle forskelle i, hvor meget man går til lægen uanset helbred. Derudover kan der være sygdomme, som ikke kræver hyppige lægebesøg, men som er til stor gene for den sygdomsramte. Alligevel kan lægebesøg og medicinudgifter bruges som en indikator på, hvordan sundhedstilstanden er i de sociale klasser. I denne analyse ses der på sundhedstrækket blandt de 8-9-årige. Sundhedstrækket er aldersstandardiseret inden for hver socialklasse, således at evt. forskelle i aldersfordelingen ikke påvirker resultatet. Af boks fremgår klassedefinitionerne. Boks. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i er det, million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i mellem 87. kr. og, million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i under 87. kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end / af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 8-9 år er med i klasseopdelingen. Sundhedstræk når de sociale klasser opgøres på personniveau I tabel er sundhedstrækket på de sociale klasser opgjort på personniveau. Af tabellen ses det tydeligt, at overklassen går mindst til læge og har de mindste udgifter til medicin, mens underklassen går mest til læge og har de højeste medicinudgifter. Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen og arbejderklassen har i gennemsnit omtrent de samme udgifter til medicin, nemlig omkring.-. kr. årligt. For underklassen er udgifterne til medicin næsten gange så store. Det ses også af tabel, at middelklassen og arbejderklassen går oftere til læge end overklassen og den højere middelklasse. Endelig fremgår det, at arbejderklassen bruger speciallæger mindst blandt de sociale klasser.
3 Tabel. Sundhed opdelt på sociale klasser, personniveau, 9 Overklasse,7,7.8,8 Højere middel 6,7,9.,7 Middel 8,8,8.,9 Arbejder 8,9,., Underklasse 6,,.86, Anm: De sociale klasser er opgjort på individniveau. Sundhedstrækkene er aldersstandardiserede. Kun 8-9-årige. Studerende indgår ikke. En stor del af forklaringen på det høje sundhedstræk blandt underklassen er, at førtidspensionister, som er i denne gruppe, har et højt træk på sundhedsydelser. I tabel er førtidspensionister derfor opgjort i en kategori for sig. Fraregnes førtidspensionister, så falder underklassens medicinudgifter fra knap. kr. til godt. kr. Det er dog stadig væsentligt højere end de andre sociale klasser. Samtidig er antallet af modtagne ydelser fra læger mindre for underklassen, når førtidspensionister fraregnes, men dog stadig end del højere end for de andre socialklasser. Tabel. Sundhed opdelt på sociale klasser, personniveau, 9, ekskl. førtidspensionister Overklasse,7,7.8,8 Højere middel 6,7,9.,8 Middel 8,8,8., Arbejder 8,9,.8, Underklasse,,.6,9 Førtidspension,,6 8.96,9 Anm: De sociale klasser er opgjort på individniveau. Sundhedstrækkene er aldersstandardiserede. Kun 8-9-årige. Studerende indgår ikke. Sundhedstræk når de sociale klasser opgøres på familieniveau Ser man på de sociale klasser opdelt på familieniveau (personen med den højeste sociale klasse afgør hele familiens sociale klasse) er forskellen i sundhedstræk mellem underklassen og de andre klasser mindre. Men tendensen er stadig helt tydelig. Mens overklassen opgjort på familieniveau i gennemsnit modtager 6,6 ydelser fra lægen, så modtager underklassen 6,8 ydelser i gennemsnit. Også medicinforbruget blandt underklassen er meget højere end for de andre socialklasser. Det er vist i tabel. Af tabellen er det også værd at bemærke, at overklassen bruger speciallæger mere end middelklassen og arbejderklassen.
4 Tabel. Sundhed opdelt på sociale klasse, familieniveau, 9 Overklasse 6,6,.76, Højere middel 7,,9.,7 Middel 8,9,8.8, Arbejder 9,8,6.69, Underklasse 6,8,.7, Anm: De sociale klasser er opgjort på familieniveau. Sundhedstrækkene er aldersstandardiserede. Kun 8-9-årige. Studerende indgår ikke. En af forklaringerne på underklassens høje sundhedstræk er som nævnt ovenfor, at førtidspensionister har et højt sundhedstræk, hvilket trækker gennemsnittet for hele underklassen op. I tabel er sundhedstrækkene derfor opgjort på de sociale klasser ekskl. førtidspensionister. Selvom sundhedstrækket falder markant for underklassen, når førtidspensionister ikke medregnes, så ligger det stadig markant over sundhedstrækket for de andre sociale klasser. Målt i forhold til overklassen, så modtager underklassen dobbelt så mange ydelser fra lægen og har et dobbelt så stort medicinforbrug som overklassen. Tabel. Sundhed opdelt på sociale klasse, familieniveau, 9, ekskl. førtidspensionister Overklasse 6,,.9,9 Højmiddel 7,,9. Middel 8,8,8.6, Arbejder 9,,6., Underklasse,,.9,9 Førtidspension,,6 8.96,9 Anm: De sociale klasser er opgjort på familieniveau. Sundhedstrækkene er aldersstandardiserede. Kun 8-9-årige. Studerende indgår ikke. Uddannelse og forventet restlevetid I dette afsnit er de forventede restlevetider analyseret. Dette er dog ikke gjort for de enkelte sociale klasser, men som proxy for de sociale klasser er der i stedet anvendt uddannelsesniveauet. AE har adgang til oplysninger på individniveau, som bl.a. gør det muligt at opgøre de uddannelsesmæssige forskelle i den forventede levetid på baggrund af de nyeste oplysninger om døde i og. Denne opgørelse viser generelt, at der er store uddannelsesmæssige forskelle i den forventede restlevetid. Ser man på den forventede restlevetid for -årige (hvor de fleste har afsluttet deres uddannelse) viser figur a., at den forventede restlevetid blandt -årige ufaglærte mænd er,9 år, mens den forventede restlevetid blandt -årige mandlige akademikere (LVU) er, år. Den forventede restlevetid er således 7, år højere for -årige mandlige akademikere sammenlignet med - årige uden uddannelse ud over grundskolen.
5 Figur a Forventet levetid for -årige mænd Figur b Forventet levetid for -årige kvinder 9,,,8, 9,7,6,8,,,9 Ufaglært Gymnasial Faglært KVU og MVU LVU Ufaglært Gymnasial Faglært KVU og MVU LVU Anm.: Der er anvendt dødeligheder for og under ét. Dødeligheden op til og med 88-års alderen er opdelt på uddannelse. For ældre personer over 88 år er antaget samme aldersspecifikke dødelighed for alle uddannelsesgrupper. s registre. Anm.: Der er anvendt dødeligheder for og under ét. Dødeligheden op til og med 88-års alderen er opdelt på uddannelse. For ældre personer over 88 år er antaget samme aldersspecifikke dødelighed for alle uddannelsesgrupper. s registre. For kvinder er der ligeledes en stor forskel i den forventede restlevetid mellem lavt- og højtuddannede. Ufaglærte kvinder på år har således en forventet restlevetid på 9,7 år, mens kvindelige akademikere på år har en forventet restlevetid på, år dvs. en forskel på,8 år mellem lavt- og højtuddannede. Samtidig viser figurerne, at den kønsmæssige forskel i den forventede restlevetid er størst for de ufaglærte og mindst for de højtuddannede. For ufaglærte er levetidsforskellen mellem mænd og kvinder,7 år, mens levetidsforskellen mellem mænd og kvinder er, år for -årige akademikere (LVU). I figur og er den relative dødelighed for de forskellige uddannelsesgrupper for henholdsvis mænd og kvinder vist. Som det fremgår, så er der en tendens til, at de relative forskelle i dødeligheden indsnævres med alderen. Det gælder både for mænd og kvinder. Figur Relativ dødelighed for mænd fordelt på alder og uddannelse,,,,,,,,,,, Ufaglært Faglært KVU og MVU LVU Anm: Der er anvendt dødeligheder for og under ét. Den relative dødelighed er målt i forhold til den samlede aldersspecifikke dødelighed. s registre.
6 Figur Relativ dødelighed for kvinder fordelt på alder og uddannelse,,,,,,,,,,, Ufaglært Faglært KVU og MVU LVU Anm: Der er anvendt dødeligheder for og under ét. Den relative dødelighed er målt i forhold til den samlede aldersspecifikke dødelighed. s registre. Stigende forskelle i forventede restlevetider I analysen nedenfor er de enkelte aldersgrupper for henholdsvis mænd og kvinder opdelt i fire lige store uddannelsesgrupper på baggrund af længden af den enkeltes uddannelse. I den første gruppe indgår de pct. af aldersgruppen, der i det pågældende år har de korteste uddannelser. I den anden uddannelsesgruppe indgår de næste pct. osv. Den fjerde og sidste uddannelsesgruppe indeholder således de pct. af aldersgruppen, der har de længste uddannelser. På denne måde inddeles befolkningen (de enkelte aldersgrupper) i fire lige store uddannelsesgrupper. En fordel ved denne gruppering er, at eventuelle effekter af, at uddannelsesgruppernes størrelse ændres, derved elimineres/reduceres. Grupperingen er foretaget ud fra Danmarks Statistisk opgørelse over den normerede studietid af de enkelte uddannelser. Dødeligheden, der ligger til grund for beregningen af restlevetiden, er imidlertid kun opdelt på uddannelse frem til 6-årsalderen. Det skyldes, at der for 987 kun foreligger dækkende uddannelsesoplysninger frem til 6-årsalderen. For foreligger der uddannelsesoplysninger frem til 88-års alderen, men den uddannelsesspecifikke dødelighed fra alder 6 er ikke anvendt nedenfor af hensyn til sammenligneligheden med 987. I hele perioden 987- er der således ikke anvendt uddannelsesspecifik dødelighed for personer over 6 år, men derimod dødelighed for mænd og kvinder uden opdeling på uddannelsesniveau. Det bidrager til at undervurdere de beregnede forskelle i levetider mellem uddannelsesgrupperne. Der ses på den forventede restlevetid blandt -årige, hvor de fleste har afsluttet deres uddannelse. Med denne uddannelsesgruppering viser figur a., at den forventede restlevetid blandt -årige mænd med de ( procent) længste uddannelser er 9,7 år i, mens den forventede restlevetid blandt -årige mænd med de ( procent) korteste uddannelser er,6 år. Der er således en forskel i den forventede restlevetid på de to uddannelsesgrupper på, år. Som det fremgår af figur b, er denne Konkret er anvendt variablen PRIA, som er koblet på individoplysningerne via højeste fuldførte uddannelse (AUDD). 6
7 forskel omtrent fordoblet i løbet af de seneste knap år dog med en tendens til stabilisering i de senere år. Figur a Forventet restlevetid for -årige mænd fordelt på uddannelseskvartiler Figur b Forskel i forventet restlevetid for - årige mellem højeste og laveste uddannelseskvartil, mænd kvartil. kvartil. kvartil. kvartil Tilsvarende viser figur a, at der for kvinder ligeledes er forskelle i den forventede levetid på tværs af uddannelsesgrupperne men forskellene er ikke helt så store som for mændene. Også for kvinder er der sket en stigning i de uddannelsesmæssige forskelle i den forventede restlevetid i løbet af de seneste knap år. Det fremgår af figur b. Figur a Forventet restlevetid for -årige kvinder fordelt på uddannelseskvartiler Figur b Forskel i forventet restlevetid for - årige mellem højeste og laveste uddannelseskvartil, kvinder kvartil. kvartil. kvartil. kvartil
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereVoksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereVelstillede børnefamilier indtager København
Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereUddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereUfaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning
Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Tema: Portræt af generation 19-4 Tema: Portræt af generation 19-4 Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Portræt af generation
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mere