Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder"

Transkript

1 Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde i mange år, gælder for lønmodtagere i alle alders- og (hoved)uddannelsesgrupper. Dog har der siden 8 været en svag stigning i andelen af lønmodtagere med mange års anciennitet, hvilket indikerer en svækket jobmobilitet i kølvandet på krisen. Af forskningschef Mikkel Baadsgaard 7. oktober 13 Analysens hovedkonklusioner Uanset hvilken aldersgruppe man kigger på, er der relativt færre lønmodtagere i den private sektor, der har mere end eller års anciennitet på deres arbejdsplads. Mens knap hver fjerde lønmodtager i erne havde arbejdet det samme sted i mindst år i slutningen af 9 erne, er det i dag mindre end hver femte. Siden 8 har der været en svag stigning i andelen af lønmodtagere med lang anciennitet for de enkelte aldersgrupper. Denne stigning afspejler, at jobmobiliteten er aftaget som følge af den økonomiske krise. Det generelle fald i andelen af lønmodtagere med lang anciennitet slår igennem inden for alle uddannelsesgrupper dog særligt for personer med få års uddannelsesbaggrund. Således er andelen af ufaglærte med over års anciennitet faldet procentpoint fra 199 til, mens faldet kun har været på procentpoint for lønmodtagere med lang eller mellemlang videregående uddannelse. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil 8 7 [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V

2 En mindre andel lønmodtagere har lang anciennitet Generelt er der i dag procentvis færre lønmodtagere på det private arbejdsmarked end tidligere, som har mange års anciennitet på deres arbejdsplads. Der er dog ikke tale om noget styrtdyk i andelen af personer med lang anciennitet, men om en moderat faldende tendens. Denne undersøgelse baserer sig udelukkende på lønmodtagere ansat i den private sektor, fordi strukturreformen i 7 giver et databrud i opgørelsen af anciennitet i den offentlige sektor, herunder navnlig i kommuner og regioner/amt. Datagrundlaget for analysen er nærmere beskrevet i boks 1. Andelen af lønmodtagere i den private sektor med mere end års anciennitet, er for alle aldersgrupper lavere i end i slutningen af 199 erne. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i andelen af lønmodtagere med mere end års anciennitet på deres arbejdssted. Figur 1. Andel lønmodtagere i den private sektor med mere end år anciennitet Under 3 år 3-39 år -9 år Over år I alt Særligt for de -9-årige er der i dag en mindre andel, som har arbejdet det samme sted i år. I slutningen af 199 erne var det således knap hver fjerde -9-årige der havde arbejdet på samme arbejdsplads i mindst år, mens det i er mindre end hver femte. For personer over år og unge under 3 år, er udviklingen mindre markant men for begge grupper er der et svagt fald. Ses alle aldersgrupper under ét, er der sket en svag stigning i andelen af lønmodtagere med mere end års anciennitet. Det skyldes, at der i perioden er sket en betydelig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Den underliggende aldersforskydning bidrager isoleret set til at løfte andelen af personer med lang anciennitet, fordi ældre typisk er mindre mobile på arbejdsmarkedet.

3 Ser man på andelen af lønmodtagere i den private sektor, der har arbejdet det samme sted i mere end år, er tendensen til stigende mobilitet mere tydelig. For alle aldersgrupper er der sket et fald i andelen af lønmodtagere med års anciennitet. Det fremgår af figur, der viser andelen af lønmodtagere i den private sektor med over års anciennitet på arbejdsstedet. Særligt for aldersgrupperne 3-39 år og -9 år, er der i dag en betydelig mindre andel af personer, der har arbejdet på samme arbejdsplads i år, end der var i midt halvfemserne. For de 3-39-årige er der tale om et fald på godt procentpoint fra 199 til. Både figur 1 og slår i øvrigt et knæk i 8, og fra 8 til ses en tendens til svagt stigende andel lønmodtagere med lang anciennitet for de enkelte aldersgrupper. Denne stigning afspejler, at jobmobiliteten er aftaget betydelig som følge af den økonomiske krise. Figur. Andel lønmodtagere i den private sektor med mere end års anciennitet Under 3 år 3-39 år -9 år Over år I alt Faldet i andel med lang anciennitet gælder på tværs af uddannelsesgrupper For at finde ud af, om tendensen til, at en mindre andel af lønmodtagerne i dag har lang anciennitet, begrænser sig til særlige uddannelsesgrupper, er lønmodtagerne i alderen 3-39 år opdelt på uddannelse i figur 3. Det ses, at andelen af lønmodtagere med mere end års anciennitet i den private sektor er faldende for alle uddannelsesgrupper. Den faldende tendens er særligt stærk for personer med få års eller ingen uddannelse ud over grundskolen og mindre markant for lønmodtagerne med de længste uddannelser. 3

4 Figur 3. Andel af 3-39-årige lønmodtagere i den private sektor med mere end års anciennitet Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU I alt For ufaglærte er andelen af personer med over års anciennitet faldet fra at udgøre knap 3 pct. i 199 til knap pct. i 9. Blandt lønmodtagere med kort videregående uddannelse er der tale om et fald på ca. procentpoint, mens faldet i andelen af personer med over års anciennitet for lønmodtagere med lang eller mellemlang videregående uddannelse er omkring procentpoint. Fald i andel med + års anciennitet gælder ikke de ældste lønmodtagere Generelt er der gennem de senere år været en faldende andel lønmodtagere med og års anciennitet på arbejdspladsen, og tendensen gælder både de yngre og ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. For personer, der har været på den samme arbejdsplads i mere end år og år viser der sig samme tendenser for 3-9-årige. Figur viser andelen af lønmodtagere i den private sektor med en ansættelsesanciennitet på henholdsvis over år og år for 3-39-årige. Figur. Andel lønmodtagere i den private sektor med lang anciennitet, 3-39-årige Over år Over år

5 Figur og figur 6 viser andelen af lønmodtagere med og års anciennitet for henholdsvis de - 9-årige og år og ældre. Figur. Andel lønmodtagere i den private sektor med lang anciennitet, -9-årige Over år Over år Figur 6. Andel lønmodtagere i den private sektor med lang anciennitet, år og ældre Over år Over år For de -årige og ældre viser tendensen sig ikke endnu, men det afspejler formentlig, at de ældre med høj anciennitet ikke har øget mobiliteten (endnu).

6 Boks 1. Nærmere om datagrundlaget Datagrundlaget for analysen er Danmarks Statistiks IDA-database og den tilhørende afgrænsning af arbejdssteder. Det er slåledes ancienniteten på det enkelte arbejdssted der undersøges. Som følge af strukturreformen med virkning fra 1. januar 7 er der et stort databrud fra 6 til 7 i den offentlige sektor, herunder navnlig i den kommunale og i regioner/amter. Det er baggrunden for, at der i analysen udelukkende er set på lønmodtagernes anciennitet i den private sektor. Figur B1. Andel af de beskæftigede med under 1 års ansættelse på arbejdsstedet Stat Amt/region Kommune Privat I alt I perioden er der sket en forholdsvis stor stigning i antallet af studerende, som påvirker anciennitetsfordelingen. Der er derfor valgt udelukkende at se på ancienniteten for den del af lønmodtagerne, der ikke er studerende (på en ordinær uddannelse) i den private sektor. Det bemærkes, at der fra 7 til 8 er et databrud i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og dermed i datagrundlaget for denne opgørelse. Databruddet skyldes overgangen til anvendelse af eindkomstregisteret som ny primærkilde til beskæftigelsesoplysninger for lønmodtagere. 6

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 [email protected] Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere