At give de studerende de fornødne kvalifikationer til selvstændigt at kunne vedligeholde og udvikle deres videnskabelige og faglige kvalifikationer

Transkript

1 Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin 2009 Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. maj 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet. Efter endt uddannelse har den studerende ret til at bære titlen cand.med.vet. og den engelske betegnelse Doctor of Veterinary Medicine (DVM). Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point svarende til 2½ års uddannelse. Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil 1.1 Uddannelsens formål Uddannelsens formål er: At give de studerende de fornødne kvalifikationer til at behandle syge dyr, herunder dyr med overførbare sygdomme, at forebygge sygdomme, at varetage faglige funktioner inden for veterinær folkesundhed og One-Health området, herunder fødevaresikkerhed og kontrol, miljøhygiejne og dyrevelfærd, samt varetage andre faglige funktioner, hvor veterinære kvalifikationer er relevante At give de studerende de fornødne kvalifikationer til selvstændigt at kunne vedligeholde og udvikle deres videnskabelige og faglige kvalifikationer At give de studerende de fornødne kvalifikationer til at identificere, beskrive og løse eller håndtere komplekse veterinære problemer At give de studerende mere omfattende viden, færdigheder og kompetencer inden for en given veterinær studiedifferentiering At give den fornødne viden og de fornødne færdigheder, værdier og holdninger til på forsvarlig vis at sikre dyrevelfærd i forhold til de vekslende samfundsmæssige forventninger At give de studerende de fornødne kvalifikationer til opfyldelse af de af European Association of Establishments for Veterinary Education (EAEVE) beskrevne faglige krav inden for de veterinære discipliner At give de studerende de fornødne kvalifikationer til at påbegynde en ph.d.-uddannelse Efter endt kandidatuddannelse er den studerende kvalificeret til at ansøge Fødevarestyrelsen om dyrlægeautorisation i overensstemmelse med gældende lovgivning. 1.2 Uddannelsens generelle profil Uddannelsen udbydes af Skolen for Veterinærmedicin og husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (SUND). Veterinære institutter på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er ansvarlig for dele af nogle af kurserne. Undervisningen foregår overvejende på dansk med enkelte engelsksprogede kurser. Kandidatuddannelsen er sammensat af obligatoriske kurser (93,5 point), valgfag (differentiering, 26,5 point) og et specialeprojekt (30 point). 1.3 Uddannelsens erhvervssigte Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin giver de fornødne kvalifikationer til at arbejde som autoriseret dyrlæge indenfor de veterinære arbejdsområder. Uddannelsens obligatoriske forløb sigter bredt på de kliniske

2 fagområder, herunder besætningssundhed og dyrevelfærd og veterinær folkesundhed (One-Heath), herunder fødevaresikkerhed og hygiejne og zoonotiske sygdomme. Derudover vælger de studerende faglig profil gennem tilvalgsfag, hvor de tilegner sig yderligere faglige færdigheder indenfor et specifikt veterinært erhvervsområde, fx hestepraksis, familiedyrspraksis, besætningssundhed og rådgivning, veterinær folkesundhed (One-Heath) herunder fødevaresikkerhed, eller biomedicin herunder biomedicinsk forskning og udvikling, Typiske beskæftigelsesområder: Klinisk praksis Undervisning og forskning Den biofarmaceutiske industri Veterinær folkesundhed (One-health), herunder fødevaresikkerhed, overvågning af smitsomme sygdomme og dyrevelfærd Offentlig forvaltning i relation til veterinær-, fødevarevare- og landbrugserhvervene. 1.4 Uddannelsens kompetenceprofil På kandidatuddannelsen ved Skolen for Veterinærmedicin og husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan man vælge mellem fire forskellige differentieringer: Familiedyrssygdomme, Hestedifferentiering klinisk praksis, Biomedicin samt Besætningssundhed og Fødevaresikkerhed. Alternativt kan den studerende sammensætte sit eget differentieringsforløb ved at følge andre veterinære eller veterinærrelevante kurser på kandidatniveau, f.eks. ved udenlandske veterinære uddannelsesinstitutioner, og eventuelt kombinere et sådant forløb med et erhvervsprojekt ved en relevant erhvervsorganisation eller virksomhed (se afsnit 2.3). Differentieringerne på Skolen for veterinærmedicin og husdyrvidenskab giver en faglig profilering med specifikke kompetencer indenfor hvert sit veterinære fagområde (se pktt til 1.4.5) Den beskrevne differentieringsuddannelse er obligatorisk Generelle kompetencer Den studerende skal efter endt uddannelse kunne: Viden: Identificere, forklare og diskutere veterinærfaglige problemer Redegøre for professionelle ydelser til offentligheden Forklare diagnostiske, terapeutiske og profylaktiske foranstaltninger i relation til dyresygdom og sundhed, herunder smitsomme husdyrsygdomme Beskrive, forklare og vurdere resultaterne af ante- og postmortem-undersøgelser Redegøre for sygdomsforebyggende og bekæmpende foranstaltninger inden for veterinær folkesundhed (One-Health), herunder fødevaresikkerhed og hygiejne og zoonotiske sygdomme Beskrive privat- og forretningsøkonomi samt administration med det formål at kunne beskrive veterinærmedicinens bredde og karrieremuligheder Færdigheder Diagnosticere og behandle syge dyr, herunder dyr med smitsomme sygdomme og dyr med obstetriske sygdomme, samt forebygge sygdomme hos husdyr Varetage fødevarekontrol og faglige funktioner i relation til veterinær folkesundhed (One-Health), herunder fødevaresikkerhed og miljøhygiejne. Varetage faglige funktioner i relation til beskyttelse af dyrevelfærd

3 Varetage veterinære funktioner i relation til diagnostiske laboratorier og andre faglige funktioner, hvor veterinære kvalifikationer er relevante Løse problemer ved at formulere problembeskrivelse og relevante hypoteser samt undersøge hypoteserne Indhente, anvende og henvise til relevante data og oplysninger Anvende informations- og kommunikationsteknologier i relevant omfang Kompetencer Kommunikere om veterinærfaglige problemstillinger med kolleger, myndigheder, dyreejere og andre interessenter og reflektere over kommunikationsproblemer Reflektere over etiske dilemmaer i veterinærfaglig sammenhæng Arbejde selvstændigt og i teams Være selvstyrende i et læringsperspektiv Drøfte, samarbejde og planlægge veterinært arbejde Kompetencer for differentieringen i Familiedyrssygdomme Viden: Forklare diagnostiske procedurer og vurdere diagnostiske testresultater i relation til specialiseret smådyrspraksis Forklare rationalet bag diagnostiske procedurer, håndtering af komplikationer, terapeutisk og Færdigheder profylaktisk intervention og management inden for specialiseret smådyrspraksis. Kommunikere med kunder, kolleger, veterinærsygeplejersker og dyrepassere Udføre diagnostiske procedurer, stille diagnoser, foretage terapeutiske og profylaktiske indgreb, med relevant assistance, inden for specialiseret klinisk praksis for mindre husdyr Anvende en elektronisk problembaseret rapport (sygejournal) Være ansvarlig for et mindre antal patienter Udfærdige en epikrise til en henvisende dyrlæge Kompetencer Arbejde som medlem af et team Reflektere over og anerkende personlige begrænsninger og bede om hjælp Reflektere over vigtigheden af løbende uddannelse, livslang læring og evidensbaseret medicin Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd Kompetencer for differentieringen i Hestedifferentiering klinisk praksis Viden: Beskrive principperne og metoderne for diagnostiske, terapeutiske og profylaktiske foranstaltninger, som kan anvendes inden for specialiseret hestepraksis både hos enkelte heste og hestebestande Beskrive relevante managementprincipper for specialiseret hestepraksis Forklare principper og metoder i relation til hestens reproduktion

4 Færdigheder Kommunikere med klienter, kolleger, veterinærsygeplejersker og dyrepassere Udføre diagnostiske procedurer, stille diagnoser, foretage terapeutiske og profylaktiske indgreb, med relevant assistance, inden for specialiseret klinisk hestepraksis Anvende en problembaseret rapport (sygejournal) Være ansvarlig for et mindre antal patienter Udfærdige en epikrise til en henvisende dyrlæge Kompetencer Kunne iværksætte diagnostiske, terapeutiske, prognostiske og profylaktiske foranstaltninger, som kan anvendes inden for specialiseret hestepraksis Drøfte relevante aspekter af hestemanagement Arbejde som medlem af et team Reflektere over og anerkende personlige begrænsninger og bede om hjælp Reflektere over vigtigheden af løbende uddannelse, livslang læring og evidensbaseret medicin Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd Indhente oplysninger selvstændigt og anvende litteratur kritisk Kompetencer for differentiering i Besætningssundhed og Fødevaresikkerhed. Viden Beskrive baggrunden for og funktionen som dyrlæge i produktionsdyrsbesætninger og indenfor offentlig veterinær- og fødevareforvaltning og fødevarekontrol som beskrevet i relevante juridiske dokumenter. Anvende viden om fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonoser i relation til veterinær folkesundhed (One- Health) og rollen som besætningsdyrlæge Færdigheder Planlægge, indsamle og analysere data om sygdom, sundhed, fertilitet, produktion, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed Finde og forklare relevant videnskabelig litteratur inden for differentieringstemaet Anvende relevante kvalitative analyser Anvende avancerede laboratoriemetoder for besætningsdiagnostik og kontrol af fødevaresikkerhed Kommunikere komplekse biologiske, praktiske og tekniske emner til kolleger og lægfolk Kompetencer Selvstændigt og i samarbejde med andre identificere og beskrive målene i forhold til den viden og de evner, der kræves for at kunne rådgive forbrugere, myndigheder og politikere om husdyrproduktion Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd Kompetencer for differentieringen i Biomedicine Viden Beskrive bioimaging, pro- og eukaryotgenomer samt metoder til at analysere genomer Forklare diagnostiske metoder og principper inden for mikrobiologi og klinisk patologi

5 Forklare grundlæggende principper inden for biomedicinsk forskning og principper for anvendelse af dyr og in vitro-metoder til forskning og produktudvikling Beskrive generelle statistiske termer, love, principper, interferens og metoder inden for planlægning af eksperimentel forskning og risikoanalyse Færdigheder Foretage genomanalyse og bioimaging under vejledning Anvende diagnostiske metoder og principper inden for mikrobiologi og klinisk patologi Anvende grundlæggende principper inden for biomedicinsk forskning, herunder in vitro-metoder og anvendelse af forsøgsdyr Planlægge og udføre eksperimentel forskning og anvende generelle statistiske termer, love, principper, interferens og metoder inden for planlægning af eksperimentel forskning og risikoanalyse Kompetencer Overveje anvendelsesmulighederne for molekylære genetiske metoder og bioimaging-analyse Vurdere resultaterne af diagnostiske metoder og principper inden for mikrobiologi og klinisk patologi Drøfte overordnet kvalitetsstyring for diagnostiske laboratorier Diskutere anvendelse af forsøgsdyr og in vitro-metoder inden for forskning og produktudvikling Opfylde EU-kravene for personer med ansvar for brug af forsøgsdyr Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd Kapitel 2. Uddannelsens indhold Den veterinære kandidatuddannelses indhold og udformning er baseret på: Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr af 07/12/2007) samt senere ændringer Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (BEK nr. 338 af 06/05/2004) samt senere ændringer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/36 af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer European Association of the Establishments for Veterinary Education (EAEVE) Standard Operating Procedures 2012 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum American Veterinary Medical Association s (AVMA s) Requirements of an Accredited College of Veterinary Medicine, 2012 Uddannelsen er tilrettelagt med det formål at understøtte de studerende beherskelse af EAEVE s beskrevne videnskabelige fag og videnskaber samt kompetencer og at tilbyde de af AVMA krævede pensumfag 2.1 Indhold Uddannelsen er normeret til 150 ECTS og skal indeholde følgende elementer. Kernekurser: 93,5 point

6 Valgfrie kurser (differentieringskursus): 26,5 point Speciale: 30 point Kernekurser (93,5 point; obligatoriske): SVEK13004 Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr 15 point SVEK13005 Medicin, kirurgi og reproduktion mindre husdyr - 15 point SVEK13001 Veterinary paraclinics 7,5 point* SVEK13002 Akutmedicin, obstetrik, intensivterapi og klinisk anæstesiologi 7,5 point SVEK13003 Veterinary imaging -7,5 point * SVEK13006 Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol -7,5 point SVEK13008 Almen klinisk praksis store husdyr 15 point SVEK13007 Almen klinisk praksis familiedyr - 15 point SVEK13090 Veterinær retsmedicin og husdyrvelfærdsvurdering 3,5 point Note til * Studerende, der optages på baggrund af Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin, 2005 studieordningen, skal ikke tage *-mærkede kurser. I stedet skal de skal de supplere deres kandidatuddannelse med specielle kursusforløb indenfor Speciel patologi og fjerkræsygdomme, Fiskesygdomme og Retsmedicin (jf. Kandidatklarpakken / overgangsordning dateret den ) Valgfri kurser (26.5 point): Differentieringer: SVEK13010 Biomedicine (maksimalt 35 studerende;) SVEK13011 Besætningssundhed og fødevaresikkerhed (maksimalt 75 studerende) SVEK13012 Hestedifferentiering klinisk praksis (maksimalt 25 studerende) SVEK13013 Familiedyrssygdomme (maksimalt 45 studerende) Kurser der har dansk titel undervises på dansk og kurser der har engelsk titel undervises på engelsk. Speciale projekt (30 point, obligatorisk) SVEKSPEC1 Veterinært kandidatspeciale: Specialet skal indeholde en eksperimentel videnskabelig del og/eller en videnskabelig analyse af originale rådata. Hovedvejlederen for specialet skal være ansat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) eller indenfor veterinære fagområder på DTU. Det foretrækkes, at emnet for specialet ligger inden for den valgte differentiering Uddannelsens faglige progression Uddannelsen starter kliniske og propaedeutiske kursusforløb vedrørende store og mindre husdyr, hvor de studerende både tilegner sig øget teoretisk viden om husdyrsygdomme indenfor medicin, kirurgi og reproduktion og tilegner sig basale praktiske færdigheder vedrørende klinisk undersøgelsesmetodik, laboratorieteknik og diagnostik, aseptik, kirurgisk teknik og anæstesi Disse kurser bygger videre på den tilegnede viden fra kurserne i klinisk teori og patologi på bacheloruddannelsen og giver studerende den grundlæggende teoretiske og klinisk praktiske baggrund for de efterfølgende praktiske rotationskurser vedrøerende almen klinisk praksis, veterinær paraklinik (klinisk patologi, mikrobiologi og serologi), besætningsudnhed og rådgivning og praktisk er hygiejne- og kødkontrol, veterinær billeddiagnostik og akutmedicin, klinisk anæstesiologi og obstetrik. De indledende kliniske kurser og de efterfølgende

7 rotationskurser udgør hovedbestanddelen af kernekurserne, som efterfølgende danner grundlaget for det afsluttende kursus i retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering samt de valgfrie kurser (differentieringen). Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, hvis formål er at udvikle og øge de studerendes akademiske færdigheder og kompetencer inden for et veterinært fagområde Uddannelsens opbygning År 1 Blok 1 Blok 2 Medicin, kirurgi og reproduktion mindre husdyr Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr År 2 Blok 3/4/1/2 Blok 4/1/2/3 Blok 1/2/3/4 Blok 2/3/4/1 Blok 3 Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol* Veterinary Imaging* Veterinary paraclinics* Almen klinisk praksis store husdyr* Akutmedicin, obstetrik, intensivterapi og klinisk anæstesiologi* Almen klinisk praksis mindre husdyr* Differentieringskursus eller specialeprojekt Veterinær retsmedicin og husdyrvelfærdsvurdering (sidste uge i blok 4) Blok 4 År 3 Blok 1 Veterinær retsmedicin og husdyrvelfærdsvurdering (første uge i blok 1) Blok 2 Specialeprojekt eller differentieringskursus * Rotationskurser, dvs hvert kursus undervises i alle 4 blokke. De studerende fordeles på 4 rotationshold á ca. 45 studerende, som roterer holdvis mellem kurserne gennem 4 blokke i en på forhånd fastlagt kursusrækkefølge. Differentieringskurserne Familiedyrssygdomme og Hestedifferentiering klinisk praksis undervises på År 2, blok 3 og 4 for den ene halvdel af de tilmeldte (hold A) og på År 3, blok 1 og 2 for den anden halvdel (Hold B). Øvrige differentieringskurser undervises kun på År 2, blok 3 og 4. Specialet skrives i det halvår, der ikke er optaget af differentieringskurset. 2.3 Obligatoriske forudsætninger for kandidatkurserne: For at kunne tilmelde sig og følge rotationskurserne skal studerende have opnået godkendt kursusattest (dvs. opnå godkendt kursusforløb) i Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr og Medicin, kirurgi og reproduktion mindre husdyr. For at følge en et differentieringskursus skal studerende have bestået kurserne (dvs. både bestået eksamen og opnået godkendt kursusattest) Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr og Medicin, kirurgi og reproduktion mindre husdyr, samt have opnået godkendt kursusattest på alle rotationskurser Specialet kan generelt først påbegyndes på sidste studieår.

8 2.4 Tilmelding og endelig fordeling på differentieringerne Fordeling på de enkelte differentieringer sker efter prioriteret ansøgning. I tilfælde af overtegning foretages fordeling i forhold til karaktergennemsnit for den adgangsgivende bacheloruddannelse. De obligatoriske forudsætninger (jf. 2.3) skal først være opfyldt ved start på tildelt differentiering. Hvis disse ikke er opfyldt ved start tidspunktet, vil den studerende blive afmeldt differentieringen og må tilmelde sig næste års fordeling Tilmeldings- og tildelingsprocedure Den studerende ansøger via STADS selvbetjening, hvor differentieringerne skal prioriteres. Alternativ differentiering kan kun vælges som en 1. prioritet. I tilfælde af overtegning på en differentiering anvendes et ECTS-vægtet karaktergennemsnit ved adgangsgivende bacheloreksamen som fordelingskriterium. Ved karakterlighed foretages lodtrækning. Fordelingsproceduren ved overtegning på differentieringer er følgende: Fordelingsrunde 1. Ansøgere fordeles efter deres første prioritet. Fordelingsrunde 2. Fordelingsrunde 3. Fordelingsrunde 4. Alle ansøgere på differentieringer, der er overtegnede efter første fordelingsrunde, listes inden for hver differentiering i henhold til deres vægtede gennemsnit, og de overtallige studerende med laveste gennemsnit overflyttes til deres 2. Prioritet Ansøgere, som efter Fordelingsrunde 2 er overflyttet til en differentiering der allerede er fyldt op af 1. prioritetsansøgere, flyttes til deres 3. prioriterede differentiering. Ansøgere, der er blevet fordelt til deres 2. prioriterede differentiering, som overtegnes i forbindelse med Fordelingsrunde 2, listes efter derse vægtede gennemsnit, og de overtallige studerende overflyttes til deres 3. prioriterede differentiering efter samme princip som beskrevet under Fordelingsrunde 2 Såfremt der efter 3. fordelingsrunde stadig er overtegnede differentieringer gentages fordelingsproceduren som tidligere beskrevet for alle ansøgere fordelt efter deres 3. prioritet. Studerende, der har ansøgt om afvikling af en alternativ differentiering som senere viser sig ikke at kunne gennemføres, fordeles på de differentieringer, der har ledige pladser på det tidspunkt StudenterService på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bliver gjort bekendt med forholdet, såfremt dette sker inden kursusstart. Sker det efter kursusstart må den studerende ansøge igen ved næste tilmelding. Eventuel fordelingen sker under hensyntagen til ansøgerens anførte prioriteter, og hvis nødvendigt under anvendelse ovennævnte ECTS-vægtet karaktergennemsnit som fordelingskriterium. Studerende der optages direkte på kandidatuddannelsen på baggrund af en bacheloruddannelsen uden gennemsnit, vil blive tildelt en plads efter alle 1. prioriteter er fordelt. Når den studerende er tildelt en plads på en differentiering, er denne plads bindende. Dog tillades skift til alternativ differentiering, hvis denne gennemføres som et helt forløb ved udenlandske universiteter eller udenlandske veterinære organisationer.

9 2.4.2 Bonusordning i forbindelse med fordeling på differentieringer Det er muligt at forhøje karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloreksamen, såfremt punkt 1 og 2 opfyldes: 1. Den samlede studietid for den adgangsgivende bacheloruddannelse ikke overstiger 3 år. Bacheloruddannelsen anses for afsluttet på normeret tid, hvis den er færdiggjort senest ved dagen før valg af differentiering. Det betyder bl.a. at studerende der deltager i reeksamen for kurser fra blok 4 samt studerende der først har kunnet forsvare bachelor i september, kan afslutte bacheloruddannelsen uden det opfattes som en forlængelse af bacheloruddannelsen. 2. Den studerende ikke mangler point for at afslutte bacheloruddannelsen Bonuspoint skal optjenes før fristen for fordeling på differentieringerne. Såfremt ovenstående er opfyldt kan karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloruddannelse ganges med faktoren FAKT. FAKT beregnes som 1 + summen af følgende: A. 0,03 for studieophold på anden veterinær uddannelsesinstitution B. 0,03 for 3 ugers ophold i klinisk praksis 3 ugers sammenhængende periode C. 0,03 for 1 års studenterpolitisk arbejde * D. 0,06 for 3 ugers ophold i klinisk praksis, hvor mere end 75 % af tiden er anvendt i produktionsdyrspraksis 3 ugers sammenhængende periode E. 0,06 for 3 ugers ophold i fødevarekontrol, diagnostisk laboratorium eller biomedicinske faciliteter 3 ugers sammenhængende periode F. 0,03 for deltagelse i offentligt iværksatte veterinære bekæmpelsesprogrammer svarende til 100 timer * Følgende aktiviteter er godkendt som studenterpolitisk arbejde: En post i VMF s- sekretaritat En post i Veterinær studienævnet En post i et af DSR s styrende organer dvs. enten hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget FAKT kan maksimalt andrage 1,15, dvs. at karakteren ved den adgangsgivende bacheloruddannelse maksimalt kan ganges med 1,15. Studieophold på skal være en 3 uges sammenhængende periode dvs. minimum en uge samme praktiksted - inden for samme fagområde (f.eks. klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrol). Der gives ikke point for lønnet praktik. Hvis der er ferie (på praktikstedet), tæller 1 uge før ferien og 2 uger efter, fortsat, som 3 samlede uger. Den studerende kan opnå point for flere 3- ugers ophold i klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrollen. Dvs. man kan godt gennemføre en aktivitet flere gange og få point, dog maximalt 1.15 point. Der kan ikke optjenes point til bonusordningen ved ophold i klinisk praksis, fødevarekontrol eller diagnostisk laboratorium i undervisningsperioderne. Studerende kan heller ikke få point, hvis opholdet har været i en orlovsperiode. Ansøgning om Bonusordning i forbindelse med tildeling af differentiering, vil kun blive behandlet, såfremt den studerende har anvendt og indsendt korrekt udfyldt Bonusansøgningsblanket, som findes på KUnet, sammen med dokumentationen for bonusgivende studiaktivitet (praksisophold, studenterpolitisk arbejde mv.).

10 Ansøgning om bonus skal indsendes samtidig med ansøgning om fordeling på en differentiering (oplysning om mailadresse vil på KUnet). Dokumentationen skal indeholde: 1. Navn og studienummer 2. Angivelse af tidsperiode og samlet tid angivet i uger 3. Beskrivelse af opholdets karakter (studieophold, klinisk praksis, overvejende produktionsdyrspraksis, mv.) 4. Underskrift og stempel fra opholdsstedet. Ufuldstændig dokumentation, for sent indleveret dokumentation mv. vil ikke blive inddraget Alternativ differentiering Planer for alternative differentieringer skal godkendes af Studienævnet for Veterinærmedicin. Studerende, der efter ansøgning til studienævnet, har fået godkendt alternativ differentieringsplan, skal anføre denne som første prioritet ved senere ansøgning på STADS selvbetjening om fordeling af differentiering En alternativ differentiering skal have et omfang svarende til 26,5 ECTS. Heraf skal minimum 80 % bestå af veterinærrelevante kandidatkurser eventuelt inklusive et eventuelt veterinært erhvervsprojekt, og maksimum 20 % andre kurser på universitetskurser på BSc- eller MSc-niveau. Alternative differentieringsplaner kan umiddelbart godkendes uden yderligere faglig vurdering, såfremt de er sammensat af et veterinært erhvervsprojekt, der er forhåndsgodkendt af vejledende institut, og/eller kurser og kliniske rotationer ved uddannelsesinstitutioner, der er KU- / SUND-partneruniversiteter, EAEVE-godkendte eller AVMA-akkrediterede. Planer, der indeholder kurser ved andre universiteter end de førnævnte, vil blive fagligt bedømt inden eventuel dispensation gives. Planer, der indeholder et ikke-forhåndsgodkendte erhvervsprojekt, vil ikke blive behandlet. En alternativ differentiering godskrives og registreres i STADS, når der foreligger dokumentation for, at den studerende har afsluttet forløbet på fagligt acceptabelt niveau. Ansøgninger om godkendelse af alternativ differentieringsplan behandles 4 gange årligt med ansøgningsfristerne 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Ansøgningen skal ske ved anvendelse af korrekt ansøgningsskema, der findes på KUnet, og indeholde følgende: Korrekt udfyldt ansøgningsskema hvoraf det fremgår, hvilke studieaktiviteter der skal udgøre den alternative differentiering Dokumentation for akademiske niveau af differentieringsplanens kurser Relevante kursusbeskrivelser med information om kursusomfang (ECTS,fuldtids arbejdsdage eller eksakte timetal) Dokumentation for, at den studerende har søgt optagelse på kurser eller er blevet optaget på kurser. Hvis den alternative plan indeholder et veterinært erhvervsprojekt, skal instituttets forhåndsgodkendelse vedlægges. Hvis den alternative plan indeholder kursus ved andre end førnævnte godkendte, akkrediterede eller partner-institutioner skal der vedlægges litteraturlister og information om eksamensbetingelser for disse kurser, samt eventuelt en faglig udtalelse om kurset fra en adjunkt, lektor eller professor ved SUND.

11 Ansøgninger, som ikke indeholder ovennævnte dokumentation, vil ikke blive behandlet. Yderligere information om ansøgningsfrister, blanketter, ansøgningsfrister, erhvervsprojekter mv findes på KUnet. Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse 3.1 Adgangskrav En afsluttet dansk bacheloruddannelse i Veterinærmedicin fra Skolen for Veterinærmedicin og husdyrvidenskab med nedenstående valgfri kurser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen: SVEB13008 Speciel farmakologi 7,5 point SVEB10408 Besætnings- og folkesundhed 7,5 point SVEB13009 Basal klinisk teori hos mindre husdyr 7,5 point SVEB13010 Basal klinisk teori hos store husdyr 7,5 point I henhold til Veterinærstudienævnets beslutning kan der gives adgang til kandidatuddannelsen på andet grundlag end det ovenfor anførte, hvis ansøgerne har lignende kvalifikationer. 3.2 Optagelse Studerende optages en gange årligt (1. september). Uddannelsen er baseret på, at de studerende starter med to obligatoriske kurser i blok 1 og 2, som er forudsætningskurser for alle senere kandidatkurser. 4. Maksimal indskrivningstid Studerende, der er optaget i september 2005 eller senere, skal gennemføre kandidatuddannelsen inden for maksimalt fem år fra optagelsesdatoen. Studerende der er optaget i perioden september 2001 til februar 2005, skal gennemføre uddannelsen inden for maksimalt 10 år fra optagelsesdatoen