Myndighedshåndtering af LAR i praksis. LAR møde hos ATV Søren Gabriel, Orbicon

Transkript

1 Myndighedshåndtering af LAR i praksis LAR møde hos ATV Søren Gabriel, Orbicon sgab@orbicon.dk

2 I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende for miljøet I strid med love og regler Umuligt at implementere Hvis man ikke tænker sig om!

3 LAR kan også Håndtere regn og selv meget store regnhændelser billigt og sikkert Engagere borgerne positivt Øge grundvandsressourcen og forbedre kvaliteten i recipienterne Bidrage med rekreative kvaliteter og natur i byen Indpasses fleksibelt Hvis man tænker sig om!

4 Myndighedens udfordring Det er nyt, at miljømyndigheden prøver at tage kvalificeret stilling til nedsivning og udledning af separat regnvand Regelgrundlaget er ikke tilpasset nedsivning og udledning af separat regnvand og myndighed har ingen faste procedurer Myndighed mangler viden om regnvandets kvalitet og forureningens skæbne og effekter samt om renseeffekten af forskellige anlægstyper Myndighed er udfordret mht. proportionsforståelse og håndtering af risikoaccept

5 Datagrundlag 4. maj 2011 International Stormwater Best Management Practices Database (ca datasæt, primært fra USA, fokus på virkningsgrad af forskellige rensemetoder, indløbsdata anvendt I databehandlingen, ikke differentieret mellem belastningsgrader. Miljøprojekt 355 (litteratur + Bagsværd (højt belastet) & Skovlunde (lavtbelastet) målefelter (6 målinger pr. lokalitet). Miljøprojekt 610 Måleprogrammer på to lokaliteter i Gentofte (højt og lavt belastet), 2 målerunder pr. lokalitet Sulstedmåleserien (lavt belastet, 9 målinger) Ørestaden (lavt belastet, 23 målinger over et år) Tagvand fra Ørestaden (12 målerunder, ingen metaltage) Sund fornuft og viden fra rabatjord, regnvandsbassiner mv. 5

6 Stor variabilitet i data 4. maj 2011 hvorfor 6

7 Metode 4. maj 2011 Alle data er forsøgt statistisk bearbejdet. Speciering på metaller er inddraget. Den bedste lognormalfordeling er valgt 90 % konfidensniveauet er valgt som kritisk koncentration i forhold til vurderingen. Data er oprundet i forhold til heltalsværdier. Den kritiske koncentration er sammenlignet med grænseværdierne for at finde komponenter med overkoncentration. Stoffer der ikke udviser overkoncentration udgår af screeningen. I forhold til nedsivning er anvendt grundvandskvalitetskriterierne og drikkevandskvalitetskriterierne som vurderingsgrundlag. Anvendte koncentrationer er derfor udtryk for et rimeligt konservativt estimat på en gennemsnitsbelastning I forhold til recipienter er anvendt værdier fra bek

8 Tagvand 4. maj 2011 Stof Koncentration Bearbejd et 90 % Fraktil GV/DV Kriterie Faktor Rec Kriterie Faktor Total kulbrinter (GV/DV) PAH samlet (GV) Enkelt PAH (DV) Uproblematisk at nedsive, hvis det ikke er metaltage. Zn, Cu og PAH (og P) kan overskride recipientkvalitetskriterier 15 9/ ,1 0,1 1 0,02 0,01 2 0, Zink Kobber Fosfor 0,3 (0,05 VRD) Fækale Coli (DV)

9 Vejvand lettere belastet 4. maj 2011 Stof Total kulbrinter (GV/DV) PAH samlet (GV) Enkelt PAH (DV) Koncentration Bearbejdet 90 % Fraktil GV/DV Kriterie Faktor Rec Kriterie Laveste krav / , IDA møde om Vejvand Faktor 1 0, , DEHP ,3 40 Nonylphen ol 15 0,3 50 Cu Fosfor 1,5 (0,05 VRD) Chlorid (DV) Fækale Coli (DV) Udledning direkte til recipient kræver rensning. PAH, blødgørere, Cu og fosfor kan være problematiske 30 9

10 Vejvand Tungt belastet 4. maj 2011 Stof Total kulbrinter (GV/DV) PAH samlet (GV) Enkelt PAH (DV) Koncentration Bearbejdet 90 % Fraktil GV/DV Kriterie Faktor Rec Kriterie Laveste krav / , IDA møde om Vejvand Faktor 3 0, , DEHP ,3 100 Nonylphen ol 15 0,3 50 Cu Fosfor 1,5 (0,05 VRD) Chlorid (DV) Fækale Coli (DV) Udledning direkte til recipient kræver rensning. PAH, blødgørere, Cu (og flere andre metaller) samt fosfor kan være problematiske 30 10

11 Hvilke stoffer falder ud som 4. maj 2011 problematiske på DTU modellen På grænsen: Mellem klasse PAH (Pyren, Phenantren, mv.). Metaller (men de sorberes og tilbageholdes kraftigt og hænger i stedet i jorden. Chlorid. Colibakterier (ved vi så fra anden side dør pga. opholdstiden, lav temperatur og lavt organisk indhold) = ikke et problem. 11 Metaller sorberer Tunge PAHer og tung olie sorberer lette PAH og lette oliestoffer omsættes, blødgørere omsættes hvis nedsivningen er korrekt designet og forholdene lokalt er i orden.

12 Vejsaltning et særligt problem på mange fronter 4. maj 2011 GEUS har kigget på vejsaltning uden LAR: Konklusion problematisk for grundvandet helt lokalt i åbent land. I åbne byområder som Københavns omegnskommuner kan det på længere sigt påvirke grundvandskvaliteten, men næppe ødelægge denne. I tæt byområde kan det lede til overskridelse af drikkevandskriteriet ved nuværende praksis. LAR kræver derfor at saltningspraksis ændres, da det ellers kan give uacceptable påvirkninger i det lange perspektiv 12

13 Mulighedskort for nedsivning Kortet skal give en kvalificeret og let sagsbehandling af nedsivningsansøgninger Fire overordnede tilgange i et kort 1. Fysiske forhold geologi og hydrogeologi 2. Regler og regulering 3. Forurening og kildestyrke 4. Risikoaccept Kombineres med bluespot og sund fornuft!

14 Fysiske forhold geologi og hydrogeologi Nedsivningsegnethed: Jordartskort nedsivningsegnethed Nedsivningsegnethed baseret på boredata Følsomhed: Mægtigheden af den umættede zone Områder med grundvandsspejl nær eller over terræn Lertykkelse over det primære magasin Sekundære magasiner??

15 Regler og regulering OSD områder og indvindingsoplande Bufferzoner omkring drikkevandsboringer V1 og V2 kortlagte grunde Afstand til recipienter, bygninger og skel håndteres i sagsbehandlingen

16

17 Fra forurening til kildestyrke Arealanvendelse tre kategorier Opdeling af overfladevand i tre kvaliteter Tagvand og vand fra ikke trafikbelastede arealer, Vand fra småveje og parkeringspladser mindre end 20 biler og Vand fra større parkeringspladser samt mellem og stærkt befærdede veje.

18 Risikoaccept En aktivitet har altid en miljøpåvirkning og rummer altid en risiko Vurderingen af påvirkningens og risikoens størrelse er en teknisk vurdering Det er en politisk beslutning, om påvirkningen er et problem og om risikoen er uacceptabel Beslutningen har altid konsekvenser for aktiviteten eller miljøet

19 Mulighedskort for nedsivning Tre scenarier Det historiske Det restriktive Det forsigtige To til tre kort for hvert scenarium Mindre forurenet regnvand Mellem forurenet regnvand Forurenet regnvand Kortene viser for hver vandkvalitet, hvor: Nedsivning er fysisk muligt Nedsivning kan etableres uden yderligere vurderinger (gummistempel) En eventuel tilladelse til nedsivning kræver yderligere vurderinger eller foranstaltninger Nedsivning ikke kan etableres forurenede grunde og beskyttede områder

20

21 Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mellem forurenet overfladevand, omfattende vand små veje og parkeringspladser op til 20 biler. Nedsivning af mellem forurenet overfladevand kræver efter det forsigtige nedsivningsparadigme, at der i dele af Allerød Kommune gennemføres yderligere vurderinger, før der meddeles tilladelse til nedsivning

22 Vilkår for nedsivning af tagvand Tillad ikke nedsivning af tagvand fra kobber, zink eller blytage. Tagrender og nedløbsrør skal med tiden skiftes til plast eller aluminium. Vilkår eller aftaler om pesticider og midler mod mos og alger på taget

23 Vilkår for nedsivning af vejvand Nedsiv gennem cm aerob plantedækket filtermuld muldjord med indhold af ler og organisk stof. Indbyg alternativt sorbenter som et renselag før nedsivning Stil krav om analyse af metaller og tunge PAH i jordoverfladen og i 30 cm dybde hvert 10. år. Udskift jorden, når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i klasse 2 eller 3.

24 Andre vilkår for nedsivning af vand fra veje foreløbig! Undgå forurening fra overfladen pesticider, påfyldning, oplag etc. Husk fejning. Undgå nedsivning af vand fra veje, der saltes traditionelt (2 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 5 procent af det opland, vejen ligger i. Undgå nedsivning af vand fra veje, der vådsaltes (0,5 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end 20 procent af det opland, vejen ligger i. Stoffer, der bruges i stedet for salt (grus, CMA, urea m.fl.) bør vurderes mht. miljø og driftsmæssige konsekvenser før de tages i brug.

25 Sammenfatning og pointer LAR er ikke et mål men et virkemiddel LAR kræver forbedret vidensgrundlag Lovgivningen skal tilpasses nye udfordringer og virkemidler Myndighed skal kvalificeres både på viden og metode