Struktur og funktion af gener
|
|
- Mathias Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Struktur og funktion af gener Præsentationens indhold enstruktur flæsning af gener (Transkription) Translation og proteinsyntese Exon Intron Exon Transkription Exon Intron Exon RN splejsning Exon Exon Translation DN Præ-mRN mrn tein MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 1
2 ener er den mindste, fuldstændige arveinformationsenhed i cellen. Estimeret er der omkring forskellige gener i den menneskelige arvemasse fordelt på 2x23 kromosomer. enerne består af lange DN sekvenser. DN er opbygget af to nukleotidkæder som er antiparallelle og komplementære. enstruktur I Kromosompar MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen en Molekylestruktur repræsenterede det ene kromosom enstruktur II moter Exon 1 Intron 1 Exon 2 Intron 2 Exons og introns: Selve strukturgenet som aflæses består af exons og introns. Exon sekvenserne oversættes til protein imens intron sekvenserne splejses ud og bidrager ikke i oversættelse til protein (translationen). moter: Bidrager til regulering af transkription (aflæsning) af genet. De grå områder : Mindre end 5% af vores DN koder for protein. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 2
3 flæsning af gener (Transkription) ap Ved transkription aflæses DN i til retningen og der nyt dannes præ-mrn kopi af DNet. Transkriptionen stater ved exon 1. Enzymet RN polymerase II er en vigtig katalysator for transkriptionsprocessen. Præ-mRN syntetiseres i - retningen. Præ-mRN molekylet påsættes en cap og en poly- hale som beskytter molekylet mod nedbrydning. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Transkription (fortsat) DN præ-mrn T. TTTT Baseparringsreglerne ( danner par med T/ & danner par med ) sikrer en nøjagtig mrn kopi. Den DN streng som aflæses kaldes antisense strengen eller den ikke-kodende streng. Den modsatte streng som er identisk med mrn strengen (bortset fra basen i stedet for ) kaldes sense strengen eller den kodende streng. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 3
4 mrn splejsning Præ-mRN ap Exon 1 Intron 1 Exon 2 Intron 2 mrn ap Exon 1 Exon 2 Før det nysyntetiserede mrn transporteres ud af kernen fraspaltes det RN som svarer til intronsområderne. De stykker som svarer til exonområderne splejses sammen hvorved det brugbare mrn dannes. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Translation og proteinsyntese mrn ap N Met rg Tyr His sp ys ly teiner er opbygget af en eller flere polypeptider. odon Enheder bestående af tre baser i mrn sekvensen som koder for de enkelte aminosyrer. Disse enheder kaldes codons. Det er kombinationen af nukleotider i det enkelte codon som er afgørende for hvilken aminosyre som indbygges, hvor på mrn sekvensen translationen starter og hvor den stopper. teinsyntesen finder sted i ribosomerne og det er transport RN (trn) som transporterer aminosyrerne til ribosomerne, aflæser codonsekvensen og sætter den korrekte aminosyre ind. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 4
5 Den genetiske kode Den genetiske kode er en oversigt over hvilke aminosyrer de enkelte tripletter i mrn koder for. Koden er universel. Koden er degenereret. virker som startkode og kode for methionin. Der er tre stop codons som afslutter translationen. Første () Met nden Tyr Tyr His His ln ln sn sn Lys Lys la sp la sp ys ys Trp rg rg rg rg rg rg ly ly Tredje () la lu ly la lu ly MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen mrn Den genetiske kode (fortsat) ap Start codon MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Første () Met nden la la la la Tyr Tyr His His ln ln sn sn Lys Lys sp sp lu lu ys ys Trp rg rg rg rg rg rg ly ly ly ly Tredje () 5
6 Opgave omkring translation og den genetiske kode. Link til interaktiv animation af translationen og den genetiske kode. Vælg: Interactive animation, protein synthesis, og Basics. Prøv om du kan løse den interaktive opgave og finde den rigtige peptidsekvens. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen fslut 6
Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereSide%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereBIOLOGI DATO : 9/6 /2009
EROPÆISK STDENTEREKSMEN 2009 BIOLOI DTO : 9/6 /2009 EKSMENS VRIHED: 3 Timer (180 minutter) TILLDTE HJÆLPEMIDLER Ikke programmerbar lommeregner uden grafik. SÆRLIE BEMÆRKNINER: Markér de 3 valgte opgaver
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs merePå opdagelse i gernerne
På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger
Læs mereTIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)
IL KPIEL 5 Hvorfor taler alle om klima? (s. 138) 5-01.a Langt det meste af den energi, der findes i Jordens atmosfære og overflade, kommer fra Solen. OPVE 5.01 Måling af drivhuseffekten Vi har hørt meget
Læs mereCaseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Læs mereOm blodtypernes biokemi
Om blodtypernes biokemi Side 2 Thorkild Steenberg 2. udg. 2015 Antigener Blodtyper viser sig som antigener på de røde blodlegemers overflade (og som regel de fleste andre celler). Antigener er typisk glycoproteiner
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereDetection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007
Sporing af gendoping Detection of gene doping Roskilde Universitetscenter 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007 Gruppe 8 Anders Samsøe-Petersen Annika Vilstrup Aras
Læs mereForårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester
Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereSide 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereat du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)
Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I
G E N E T I K Polygonum bistorta BIND I Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2018 - januar 2019 Institution Campus Vejle HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf E Biologi
Læs mereBachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering
Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform:
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta
G E N E T I K Polygonum bistorta Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side 24 Kønsbunden
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2018 C(2018) 3193 final KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af 29.5.2018 om ændring af forordning (EF) nr. 847/2000 for så vidt angår definitionen af udtrykket "lignende
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereSvarafgivelse af komplicerede genetiske analyser
SOP_24 Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser Initialer Navn Dato Udarbejdet af: TvOH Thomas v. O. Hansen 29. august 2013 Sidst revideret af: BB Birgitte Bertelsen 22. marts 2017 Gennemlæst af:
Læs mereLNA til behandling af Cancer mammae
LNA til behandling af Cancer mammae LNA as treatment of Cancer mammae Hus 13.1 Gr. 5 Jvaria Afzal, Steffen Thorlund Bertelsen, Troels Godballe, Nanna Søndergaard Jeppesen, Pernille Damgaard Petersen og
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereCisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereEkstraordinær re-eksamen 2015
Ekstraordinær re-eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-08-2016 Tid: kl.
Læs mereHvorfor er genfinding et vanskeligt problem?
19th January 2005 Genfinding og skjulte Markov-modeller Af Asger Hobolth og Leif Schauser Indledning I disse år kortlægges en række organismers arvelige materiale. Det humane om blev kortlagt i 2001, og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Bo
Læs mereSide 1 of 13. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik
Side 1 of 13 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 20/1-2014 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart
Læs mere# Problemet med genetisk ustabilitet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereSide 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereGentest. Genetisk testning
enetisk testning entest Af Thomas J. orydon og Thomas. Jensen Der bliver flere og flere tilbud om gentestning både kommercielt og til klinisk brug. Patienterne efterspørger allerede nu vores råd, når det
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereSide 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik
Side 1 of 11 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/1-2015 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereSide 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik
Side 1 of 12 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 20/1-2014 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mere3u BI, terminsprøve (Bio A)
3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereCelle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?
Læs mereG E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I
G E N E T I K Polygonum bistorta BIND I Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side
Læs mereLøsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1:
Løsninger til opgaverne den 6-9-06 Opgave 2 januar 2003 Spm. 1: Fidusen er her at vi kender den primære struktur af glukoamylasen fra tre forskellige svampe, en ascomycet, en basidiomycet og en zygomycet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Bo
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereLøsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C:
Løsninger til opgaverne den 12-9-07 Spm. A: Her er vi i en situation at det eneste der kendes til vores receptor er, at den kan binde en ligand, som vi har til rådighed i en radioaktiv mærket version.
Læs mereBesvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:
Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker
Læs mereFra DNA til protein - lærerens tekst
Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 26/1-2012 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereBegreb Forklaring Additiv effekt ADI Alignment Allele gener Anammox Antagonistisk effekt Anti-antistof Antigen Antistof B-celler Bioakkumulering
Biologi fagbegreber Begreb Forklaring Additiv effekt Blandingseffekt når der indgår flere stoffer med hver sin effekt. 1+2=3 ADI Højeste acceptable daglige indtagelse/dosis, som ikke giver helbredsproblemer
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau htx
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland HF enkeltfag Biologi C
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereGenekspression. GENEKSPRESSION side 1
Genekspression 2006 GENEKSPRESSION side 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 Proteinsyntese... 3 Regulering af gener i E. coli.... 8 Transskription hos eukaryoter... 14 Eukaryot genregulering... 16 Efterbehandlig
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 16 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 26/1-2012 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereCELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Læs mereSide 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik
Side 1 of 12 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/1-2015 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003 2003-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 19. maj 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereDette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle
Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle
Læs mere7. Telomere og telomerase
7. Telomere og telomerase Kræftcellers vej til et evigt liv? Dette kapitel fortæller, hvorfor normale celler kun kan dele sig et vist antal gange hvorfor kræftceller kan dele sig i en uendelighed hvordan
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mere2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft
2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereDNA origami øvelse DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereBesvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:
Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere
Læs mereDNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mere