Grønt Miljø 1 / JANUAR 2011

Transkript

1 4 Dagligstuen for de socialt udsatte 8 Strukturreformen blev mest en fordel 12 Som betonens overflade ser ud 18 Nabolagets kæmper er uden arvtagere 20 Vand, grønt og placering smører salgsarbejdet 22 Kastanjerne i Bygdøy Allé 28 Mælkevejen kaster stjerner over bjerget i nordvest millioner er smidt i havnen 36 Branders træer og buske Grønt Miljø 1 / JANUAR 2011 GRØNT MILJØ 1/2011 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax [email protected] 2 GRØNT MILJØ 1/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR BASERET PÅ FORSKNINGEN At uddannelserne - i hvert fald de akademiske - skal være forskningsbaserede og at forskere derfor skal undervise, fremhæves løbende i uddannelsespolitikken. Som f.eks. Finn Kjærsdam, rektor for Aalborg Universitet udtalte i julen: Underviserne her skal være forskere så vidt som overhovedet muligt. De skal ud i verden, deltage i konferencer og tilegne sig viden inden for deres eget forskningsområde og fra relaterede felter så de har den allernyeste viden inden den publiceres. På den måde sikrer vi at kandidaterne herfra kommer ud med ny viden... (Politiken ). Lignende udtalelser er hørt i årti efter årti fra det ene universitet til det andet. De signalerer seriøsitet og dynamik, men er hverken kontroversielle, specielle eller nye. Udtalelsens første del er banal, for alle kan være enige om at undervisningen skal hvile på al tilgængelig viden, herunder forskningens nyeste resultater. Den anden del - at forskeren derfor skal undervise - er derimod diskutabel. Andre end forskere kan jo orientere sig om hvad der sker inden for forskningen. Det er ikke forskerens eksklusive mulighed. I alle tilfælde er den enkelte forskers forskning normalt meget smal i forhold til undervisningens bredde. Så når forskere skal undervise, skal de alligevel som andre orientere sig inden for områder der ikke er deres egne. En god undervisning hviler desuden på andet end forskning. F.eks. på kendskab til praksis og pædagogisk sans. Derfor behøver undervisningens kvalitet ikke nødvendigvis bliver ringere fordi underviseren ikke selv forsker. Ofte tværtimod. Forskerne har dog en fordel fordi de er i et forskermiljø med dens tidsskrifter, konferencer m.m. Det er en faktor der kan og bør minimeres af hensyn til både dem der underviser i noget de ikke forsker i og alle fagets praktikere. Mulighederne står i kø. Almindelige fagblade kan afsøge forskningen bedre. Forskerkonferencernes arrangører kan afrapportere bedre. Forskningen kan formidles i åbne webbaserede systemer frem for forlagenes dyre forskertidsskrifter der tilmed privatiserer forskerens copyright. Og man kan udvikle en åben videndatabase efter Wikipedia-princippet frem for mere begrænsede systemer som Skov & Landskabs videnblade. Det kan få forskningen hurtigere og bredere ud. Og være med til at gøre undervisningen - og hele faget - mere forskningsbaseret. Også selv om det ikke er en forsker der underviser. Søren Holgersen FORSIDEN. Østre Havn i Aalborg skjuler sig i den svage decembersol bag resterne af nattens snestorm. Kommunen vil gerne bevare industriområdes silhuet. Foto: L. Thorsen. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). [email protected]. Tlf Abonnement: Inge Andersen, [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 1/2011 3

4 Dagligstuen for de socialt udsatte Øldrikkere og narkomaner forsvinder ikke selv om man fjerner bænkene de plejer at sidde på. I stedet kan man tilgodese deres behov i byens rum. Det mindsker også konflikterne med andre Af Tilde Tvedt På bænkene øverst i Nørrebroparken i København sidder fire mænd med en flok grønne ølflasker inden for rækkevidde. Råber efter de forbipasserende. To velvoksne schæfere strejfer rundt. En mor med klapvogn går i en stor bue udenom, og parkfolkene river sig i håret over de evindelige klager. Sådan er det ikke længere. Et kvarterløft skabte Sumpen som er et indhegnet område Træ Bænk Toilet Grill Kabeltromler Sumpen ligger i den sydlige del af Nørrebroparken mellem alleen, den grønne cykelsti og tæt på legepladsen Bermudatrekanten. Sumpen er aflukket af både hegn og buske, og forbipasserende kan hovedsageligt høre brugerne af Sumpen - ikke se dem. midt i parken. Her har øldrikkerne et fristed, og hegnet gør at andre brugere af parken ikke føler sig utrygge. Samtidig giver det brugerne en passende ejerfornemmelse. De fleste parkfolk kender problemet. Byen har en gruppe alkoholikere, narkomaner, psykisk syge og hjemløse som fylder meget i bybilledet. Nogle af dem har ikke noget sted at bo, andre kan ikke holde ud at være i deres hjem, mange opsøger fællesskabet blandt ligesindede ude i byen. En del kommuner har prøvet at fjerne bænkene på torvet for at få problemet til at gå væk, men som regel flytter det så bare et andet sted hen. Rapporten Byen som dagligstue? fra Socialministeriet opfordrer til at man i stedet anerkender de socialt udsattes behov og tager hensyn til dem når man udformer byens rum. Det løser ikke de sociale problemer, men i bedste fald giver det de socialt udsatte større overskud at være en anerkendt del af byen. Desuden giver det færre konflikter med andre borgere. Privat i offentlige rum Alkoholikere, narkomaner, psykisk syge og hjemløse passer ikke helt ind i samfundet og følger ikke de almindelige regler. De ser anderledes ud og opfører sig anderledes. Rapporten samler gruppen under betegnelsen socialt udsatte. Det dækker alt fra den forholdsvis velfungerende alkoholiker der hver dag mødes med gutterne på bænken, over de hjemløse der tilbringer hele dagen ude og sover på herberg, til narkomaner på evig jagt efter penge og stoffer. De er forskellige som mennesker, men har det fælles træk at de på den ene eller den anden måde er uden for samfundet. Det er nemt at se de socialt udsatte som ofre, men rapporten peger på at de også bidrager positivt til byen. F.eks. er de med til at skabe liv i byen året rundt hvor der ellers ville være tomt. De er ofte i stand til at passe på deres sted og forhindre hærværk. Ude i byen opsøger de fællesskabet eller sociale tilbud som væresteder. De sover, drikker, fixer stoffer, råber, er syge, fulde og skæve, skændes og lader deres vand i det offentlige rum. Når man ikke er så velkommen andre steder, må man ty til byen som dagligstue. Andre mennesker føler sig usikre og truede af denne adfærd. Det handler ikke kun om frygten for hvad der kan ske, men også ubehaget ved at blive konfronteret med bagsiden af samfundet. Rapport med feltarbejde Byen som dagligstue? er skrevet af medarbejdere fra Spektrum Arkitekter og firmaet 4 GRØNT MILJØ 1/2011

5 På Mølle Plads i Aalborg gav renoveringen af pladsen utilfredshed både hos de socialt udsatte og de nye cafégæster. Begge parter syntes at de andre fyldte for meget. Et fællesmøde løste op for konflikterne så brugerne i dag kan deles om pladsen. ner at stedet er et udtryk for at kommunens socialpolitik ikke er god nok og synes det er sørgeligt at se på. På den anden side er de enige i at den konkrete løsning fungerer godt, både for øldrikkerne og de andre besøgende i parken. De synes også at det er rimeligt at imødekomme denne gruppes særlige behov. Hausenberg der arbejder med byudvikling, planlægning og arkitektur. De har undersøgt seks forskellige steder hvor man har arbejdet med at kombinere de modsatrettede behov hos socialt udsatte og andre borgere: fire steder i København, et sted i Odense og et sted i Aalborg. Forfatterne har snakket med brugerne om hvordan de oplever stedet og andre brugere, og har registreret hvordan de enkelte steder er indrettet og fungerer. I rapporten fortæller nogle af forfatterne hvordan de måtte overvinde sig til at tage de første kontakter til de udsatte - og hvordan de stort set altid blev modtaget med velvilje. Nogle gange fik de modstridende oplysninger fra flere samtaler med den samme person og har derfor forsøgt at finde balancen i en neutral beskrivelse. Forfatterne har desuden interviewet andre centrale aktører, f.eks. fra kommuner og boligforeninger. Resultaterne er brugt til at formulere 17 meget konkrete anbefalinger til hvordan man kan forny byen sådan at der også bliver plads til de socialt udsatte. Byrum og socialpolitik Rapporten er en reaktion på de senere års tendens til meget standardiserede byrum hvor man bevidst gør livet svært for de socialt udsatte. Almindelige bænke erstattes af smalle metalbænke der er svære at sove på. Blåt lys på offentlige toiletter gør det umuligt at finde en blodåre, og høj marchmusik gør det ulideligt at stå i læ i gangtunneller og ventesale. Målet er at finde ud af hvilke designløsninger og processer man kan bruge for at skabe parker, pladser og gader der kan rumme socialt udsatte side om side med andre borgere. Folk holder ikke op med at drikke på gaden bare fordi kommunen fjerner bænkene. I stedet bør man skabe en by, der håndterer de sociale problemer der nu engang findes. Men selv om sameksistens er målet, er folk forskellige. Derfor er det ofte en eller anden opdeling af rummet der gør det muligt at være tæt på hinanden. Nogle mener dog at særlige steder til socialt udsatte bare er sociale parkeringspladser. Det gælder f.eks. nogle af de interviewede omkring Sumpen i Nørrebroparken. De me- Seks eksempler Sumpen er et af de seks eksempler i rapporten. Generelt er erfaringerne gode, men ikke alt lykkes, trods gode intentioner. Det mest tydelige - og meget omtalte - eksempel er Plads til alle på Vesterbro i København. Her var planen at PH Cafeen skulle have fælles gårdhave med Café Dugnad som er et værested for narkomaner. I praksis fungerede det dog ikke for nogle af parterne, og gårdhaven er i dag delt op af et ikke-gennemsigtigt hegn. De seks eksempler danner grundlag for konkrete anbefalinger der blandt andet handler om byrummenes grundlæggende karakter. Varierede byrum med forskellige zoner og valgmuligheder gør det nemmere at appellere til forskellige målgrupper i samme park eller på samme plads. Rapporten lægger også op til at man bevarer nogle af byens bagsider frem for at gøre alt lige pænt. Bagsiderne kan være mere diskrete steder hvor de socialt udsattes private liv kan udfolde sig uforstyrret og uden at genere andre. Samtidig kan andre borgere lettere acceptere de udsatte når de ikke dominerer et område, men er én blandt flere grupper af brugere. Derfor kan grupperne måske nemmere trives sammen i de samme byrum. De udsatte opholder sig meget mere i byen end andre og bruger inventaret flittigt. Derfor spiller offentlige toiletter, skraldespande og kanylebokse GRØNT MILJØ 1/2011 5

6 Samarbejde på tværs af kommunen er afgørende for gode og helhedsorienterede løsninger, der tager hensyn til de socialt udsatte. Typisk skal teknisk forvaltning og socialforvaltningen finde hinanden, selv om deres fokus er meget forskelligt. en stor rolle og fremmer de udsattes hensyntagen til andre brugere. Tryghed går begge veje En indvending mod de socialt udsatte er tit at de gør andre borgere utrygge, f.eks. med deres store hunde og støjende adfærd. Men ofte er de udsatte selv utrygge fordi de opholder sig så meget i det offentlige rum på alle tider af døgnet. Hvis man kan hjælpe dem til at føle sig lidt mere trygge, vil det ofte smitte positivt af på deres opførsel over for andre. Tryghed for de udsatte er Udsatte kan skabe byliv året rundt: De opholder sig i parker og på pladser, som ellers ville være tomme Udsatte kan være sociale, snakkesalige og minde os om et mindre konformt liv Udsatte kan passe på deres sted, forhindre hærværk og holde øje med børnene på legepladsen bl.a. at de kan findes steder hvor de ikke føler sig jagtede og uønskede. Afskærmede rum kan nogle gange være en hjælp. I andre tilfælde skal man måske også tænke mere overordnet. Er der f.eks. brug for at udvide eller flytte åbningstiden på det lokale værested. Kræver dialog Forfatterne peger på at løsningerne skal laves sammen med de udsatte. Derfor er man nødt til også at tale med dem og ikke kun om dem med andre aktører. Det kan være FORDELE OG ULEMPER VED UDSATTE I DET OFFENTLIGE RUM Man fokuserer ofte på problemerne, men feltarbejdet har vist, at byrummets andre brugere både ser fordele og ulemper ved udsattes tilstedeværelse på pladser og i parker. + Udsatte kan gøre andre brugere utrygge, hvis de tisser i parken, råber eller slås Udsatte kan med deres synlige problemer konfrontere os med samfundets bund og bagsider Udsatte tager ikke altid hensyn. Selv hvis de gerne ville, kan de være for syge eller påvirkede grænseoverskridende, men de udsatte kan bidrage med relevant viden. Dialog kan desuden være med til at give dem ejerskab til stedet og en mere positiv indstilling over for andre brugere. Dialogen kan også være med til at løse konflikter alene i kraft af at parterne møder hinanden sådan at myterne falder. Når man har god kontakt med de udsatte, er det også lettere at stille krav til hinanden. Indragelsesprocessen skal være kort og enkel og må gerne ende med en fest. I kommunerne er den vigtigste udfordring at overvinde gabet mellem parkfolkene og socialforvaltningen der kender de udsatte bedst. Samarbejde på tværs er helt afgørende, og så må det helst ikke ende i bureaukrati. Odense er en af de byer der tidligere fjernede bænke for at undgå at de socialt udsatte opholdt sig i bymidten. Nu har kommunen ændret kurs og placerer forsøgsvis borde og bænke strategiske steder så de udsatte bliver fordelt i mindre grupper rundt om i byen - i stedet for at klumpe sig sammen i gågaderne. Afsættet er et tæt samarbejde mellem kommunen og de organisationer som kender de socialt udsatte. Byen har fordel af at være så forholdsvis lille at alle parter kender hinanden og dermed har lettere ved at samarbejde på tværs. KILDE Hausenberg, Spektrum Arkitekter og Kenneth A. Balfelt (2010): Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte. Socialministeriet. Rapporten er nem at læse og er udformet sådan at den understøtter budskaberne på en meget spiselig måde. Derfor kan man let få overblik over de mulige løsninger hvis denne artikel har vakt ens interesse. Fotos er hentet fra rapporten. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og fagjournalist. 6 GRØNT MILJØ 1/2011

7 DE NYE PZ- OG P 500-SERIER SNART HOS DIN FORHANDLER! GRØNT MILJØ 1/2011 7

8 Grøn-blå Struktur er Aalborg Kommunes overordnede plan for at udvikle en grøn og rekreativ kobling af by og land. Netop at få helhed og sammenhæng i den grønne struktur har været en af strukturreformens fordele. Strukturreformen blev mest en fordel Set med grønne briller er der generel tilfredshed i fem store kommuner Efter strukturreformen i 2007 har kommunerne fået bedre mulighed for at sikre helhed og sammenhæng i den grønne struktur. Parkområdet har desuden fået lidt større status, men det har naturområdet tilsyneladende ikke. Den formelle struktur er på plads, men sammensmeltningen af de tidligere forvaltninger i en ny organisation tager tid. Og så er fagligheden både blevet styrket og svækket, afhængig af hvem man spørger. Det er billedet i et lille udsnit af de danske kommuner i 2009, nemlig Aalborg, Aarhus, Herning, Odense og København, 2-3 år efter reformen hvor kommunerne blev lagt sammen og fik nye opgaver og organisationer. Park- og naturområdet blev lagt sammen, og man overtog naturplejen fra de gamle amter. Billedet kan males takket være en undersøgelse af Sissel Lerum, chef for den grønne forvaltning i Bergen Kommune. Hun besøgte Skov & Landskab i 2009 på et halvt års orlov. Sigtet var at undersøge de danske park- og naturforvaltninger og samle ny inspiration til det hjemlige arbejde. I dette lys skal man også se udvalget af kommuner - herunder de fire største - som nogenlunde matcher Bergen i befolkning. Tendenserne kan dog formentligt genkendes i mindre kommuner, men flere udfordringer kan være ander- ledes end i de relativt ressourcestærke kommuner der var med i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på interviews med politikere, administrative ledere og grønne arbejdere i de fem kommuner. De blev bedt om at vurdere strukturreformen og dens betydning for park- og naturområdet. I skemaet opsummeres svarene. De adspurgte ser generelt positivt på reformen. Der er flere ja er end nej er. Der er dog en del uafklarede spørgsmål. Navnlig synes medarbejderne at opleve konsekvenserne af reformen forskelligt. Svarene giver også det indtryk at reformen opleves forskelligt afhængigt af hvilket niveau og hvilke gruppe af medarbejdere der spørges. I en sammenligning af danske og norske forhold skal man være opmærksom på en væsentlig forskel. Planlægning af en overordnet grøn struktur er en del af den norske planog byggelovgivning hvor den indgår på lige fod med f.eks. transport og byggeri. Sådan er det ikke i Danmark selv om vi har meget mindre natur og behovet for lovbeskyttelsen - alt andet lige - er større. Behovet blev understreget da politikerne blev interviewet. De var ikke opmærksomme på de muligheder som kan ligge i den overordnede grønne planlægning, og som kan gå på tværs af park, natur og skov. Det er ellers en sådan mulighed som strukturreformen har åbnet. sh KILDER Sissel Lerum (2010): Hvordan har de danske bykommuner handtert den grønne forvaltning etter at fylkesniveauet ble borte ved kommunalreformen i Et studie av 4 bykommuner og en landkommune. Arbejdsrapport 112. Skov & Landskab, KU. Andrej Christian Lindholst, Karsten kring, Sissel Lerum (2010): Status på strukturreformens betydning for park- og naturforvaltninger. Teknik & Miljø 11/2010. SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM PARK- OG NATURFORVALTNINGEN Politikere Øget status? Aalborg Ja 1 Aarhus Ja 2 Herning Ja Odense Ja Kbhvn Nej Større samordning? Nej Ja 2 Ja Ja Nej Positiv udvikling siden reformen? Ja Ja 2 Ja Ja Ja Administrative ledere Deltaget i kommuneplanarbejdet? Ja 3 Ja Ja Ja Ja 4 Større helhed i planlægningen? Ja Ja Nej Ja Ja Bedre indflydelse på planlægningen? Ja Ja Nej Ja Ja 5 Myndighed for alle grønne opgaver? Ja Ja Nej Ja Ja Ny organisation og nyt navn? Nej Ja Ja Ja Ja Øget status? Ja Ja Ja Ja Ja Ny organisationskultur etableret? Ja Ja Ja Ja Ja Større samordning? Ja Ja Ja Ja Ja Ændret publikumskontakt? Ja Ja Ja Nej Nej Reformen en fordel? Ja Ja Nej Ja - Ansatte i den grønne forvaltning Reformen er oplevet som positiv? Både og Ja Både og - Ja og nej Er effektiviteten forbedret? Ved ikke Er på vej Nej Nej Nej Er der opnået synergieffekter? Ved ikke Er på vej Ja Nej Nej Et arbejdsmiljøet ændret? Uændret Ja, bedre Uændret Uændret - Større afstand til det politiske niveau? Nej Ja 6 Nej Nej Nej 1) Ja, især mere opmærksomhed på det åbne land. 2) Besvaret af administrativt niveau for rådmanden. 3) Afdelingen laver grøn strukturplan. 4) Deltager administrativt, men ikke ved den politiske høring, ingen grøn strukturplan. 5) Styrket på lokalt plan, men ikke overordnet. 6) Gælder kun svar fra overførte medarbejdere fra amter. 8 GRØNT MILJØ 1/2011

9 Energibesparende veje der er tilpas ru Når vejene er mindre ru, er rullemodstanden mindre, og så sparer man både brændstof og mindsker CO 2 -udslippet. Hvis bare statsvejene fik en optimal ruhed, kunne man nedsætte forbruget af benzin og diesel med 3,3% og spare over 300 mio. kr. om året - næsten det beløb som der hvert år bruges til at vedligeholde statsvejene. Samtidig ville man ekspedere tons CO 2 og 76 tons kvælstofgasser mindre ud i atmosfæren hvert år. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, Dynatest, Niras og NCC Roads der er i færd med at udvikle energisparende belægninger. Det viser sig at belægninger der energibesparende tit også er støjsvage. Det betyder at indsatsen for at udvikle mere støjsvage og energibesparende belægninger kan gå hånd i hånd. Ruheden (teksturen) er bestemt af materialet og skal ikke forveksles med belægningens jævnhed. Ruheden måles som middelteksturdybden MPD. Ruheden er langt den vigtigste faktor når man taler om energibesparende belægninger hvorimod vejens jævnhed og stivhed kun spiller mindre væsentlige roller. Ruheden skal ikke være så lille som mulig for så går det ud over friktionen og trafiksikkerheden. Erfaringerne viser at man ved et MPD-tal på 0,6 ikke belaster trafiksikkerheden. Langt de fleste statsveje har imidlertid et MPD-tal langt over 0,6. De er alt for ru hvis man vil spare energi. sh KILDER Bjarne Schmidt, Per Ullidtz (2010): Den energibesparende vej. Udviklingsrapport 01/10. Vejdirektoratet, Dynatest, NCC. Connie Nielsen, Trine de Fine Skibsted (2010): Den energibesparende vej. Udviklingsrapport 02/10. NCC, Niras. Ole-Jan Nielsen, Jørn Bank Andersen (2010): Danskerne kan spare milliarder med energibesparende veje. Trafik & Veje 10/2010. Hako Citymaster 2000 E hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor Vedligeholdelsesfrit sod- og partikelfilter i helt lukket system - som det kendes fra personbiler Reducér CO 2 og dieselpartikler! NYHED! Ingen udgifter til at vedligeholde partikelfilter Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster Rustfri beholder 2,0 m 3, tiphøjde 1,45 m Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste Miljørigtig fejning i din by Leveres også i en version med 3 børster Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 1/2011 9

10 Idrætten dyrkes mere og mere udenfor og ikke i klubber. Samtidig får alt det sociale større betydning. Kommunerne får nye roller, foreningerne savner ledere, og der rejses spørgsmål ved elitens rolle. Tendenserne fremgår af en række undersøgelser fra især Idrættens Analyseinstitut og er samlet i Politiken under overskriften idræt i forandring. Forandringerne - eller tidsånden om man vil - har også betydning for den grønne sektor, navnlig i kommunerne. For dem er det navnlig interessant at idrætten rykker mere og mere udendørs til naturen, parken, vejen og skoven. I undersøgelsen Sport og motion i danskernes hverdag anføres naturen som dér hvor flest voksne motionerer. Ikke så sært for naturen kan forene idræt og motion med frisk luft og en afstressende atmosfære, vurderer Maja Pilgaard der har lavet undersøgelsen. Udendørs aktiviteter 58% af voksne over 16 år og halvdelen af alle børn på 7-15 år dyrker en udendørs aktivitet: stavgang, løb, vandring, cykling, mountainbike, kano, roning, kajak, sejlsport, surfing, jagt og fiskeri. Og streetbasket, streethockey, streetgolf, beachvolley, strandhåndbold, parkour, kitesurfing og kajakpolo. Og outdoorfitness og vinterbadning der p.t. boomer. Alt noget der ikke kræver traditionelle idrætsfaciliteter. Trods det ændrede idrætsmønster bruges stadig 90% af alle kommunale idrætsudgifter til faciliteter. Men det vil ændre sig, vurderer Maja Pilgaard. Havnebade, strandanlæg, ruter og stier vil konkurrere om anlægsmidlerne på linje med idrætshaller. De traditionelle haller ender muligvis som forsømte skilsmissebørn i de kommunalpolitiske interesser mellem multiarenaer til mega-events og oplyste motionsstier gennem lokalområdets natur, spår Pilgaard der dog advarer mod at havne i den anden grøft. En ny tidsånd kan måske gøre hallerne populære igen. Mere aktive kommuner Kommunerne er samtidig ved at blive mere idrætspolitisk ak- Idræt i forandring Det foregår mere ude og mere uorganiseret. Og kommunernes rolle er under forandring tive. Traditionelt sørger kommunerne for faciliteter og drift, mens foreningerne klarer idrætsaktiviteterne. Denne decentrale danske model er under pres, bl.a. fordi kommunalreformen har udvidet kommunernes kompetencer og opgaver, bl.a. med det forebyggende sundhedsarbejde. Flere og flere kommuner tilbyder f.eks. ferieidræt for børn. Man ser allerede i dag tre tendenser: Parallel leg hvor kommuner og foreninger hver gør deres, og pengene fordeles derefter. Rolleleg hvor de samarbejder formelt i partnerskab. Og organiseret leg hvor foreningen er kommunens idrætsentreprenør. Den danske model medvirker dog også til at vi i forhold til EU-gennemsnittet har dobbelt så mange fysisk aktive og dobbelt så mange frivillige i idrætten pr. indbygger. Det mener Mogens Kirkeby, præsident for International Sport & Culture Association. Han forklarer at den økonomiske støtte til den organiserede idræt er langsigtet med god balance mellem elite og bredde. Kommunerne er idrættens langt største bidragyder med 3,6 mia. kr. om året. De går i høj grad til de over idrætsforeninger, enten som direkte støtte eller til drift af idrætsfaciliteter. Også bedre faciliteter Det er ikke kun de nye idrætsmønstre at kommunerne skal forholde sig til, for også kravene til de traditionelle faciliteter ændrer sig. Det er nemlig ikke så meget idrætsaktiviteterne der skaber behovet for faciliteterne. I dag tyder meget på at det nok snarere er rammerne, faciliteterne og det nære miljø som skaber aktiviteterne og deltagelsen i dem, forklarer Jens Høyer-Kruse, ph.d.-stipendiat på Syddansk Universitet, og Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokaleog Anlægsfonden. De ser en direkte sammenhæng mellem den tid som bruges på transport og tilbøjeligheden til at være mere aktiv. Det spiller også en rolle at man kan opleve noget og møde andre. Kommunerne kan derfor ikke nøjes med standardløsninger som den klassiske håndboldhal. Der er brug for næranlæg som møder behovet for en mere mangfoldig idrætsudfoldelse. Nettet, frivillige og eliten Internetmedier som Facebook, YouTube og Twitter har også fået betydning for idrætten, både organisatorisk og socialt. Der er et hav af idrætsrelaterede sites og over danskere er med i Facebook-grupper der har med idræt at gøre. De giver et fællesskab der motiverer, men uden den forpligtende karakter der i foreningerne. En online-løbeklubs website kan f.eks. have billeder, ruter, råd, oplyse om fællestræning m.v. Det er en udfordring foreningerne er nødt til at tage op, vurderer analytiker Martin Hedel fra Idrættens Analyseinstitut. Samtidig har foreningerne fået problemer med sine frivillige. Dem er der nu som før mange af, 14% af alle, men de gider ikke besætte tillidsposter. De vil være træner, instruktør og den slags. Og det vil man - som forælder - især når man også selv dyrker idræt i en forening. Så vil hver tredje udføre frivilligt arbejde. Ellers kun hver tiende. Lad os slutte med et af idrætspolitikkens dogmer: At eliten og bredden er hinandens forudsætninger. At stjerner og mesterskaber inspirerer fodfolket til at dyrke mere idræt til gavn for både folkesundheden og talentudviklingen. Og at det derfor er god sundhedspolitik at give idrætseliten gode vilkår. Eller er det? De undersøgelser der er lavet om spørgsmålet kan i hvert fald ikke påvise en automatisk sammenhæng. F.eks. har man i Australien siden 1980 erne satset stærkt på eliten - og fået stor succes målt i medaljer. Man har bare ikke kunnet måle nogen effekt på den brede idrætsdeltagelse. sh KILDER Artikelserien Idræt i forandring af Politiken Analyse og Idrættens Analyseinstitut. Politiken 23-31/ Artiklerne bygger på en række undersøgelser (se bl.a.: Maja Pilgaard: Sport og motion i danskernes hverdag. Idrættens Analyseinstitut Jens-Høyer Kruse: Kommunal planlægning af idrætsfaciliteter. Ph.d.- projekt Syddansk Universitet. 10 GRØNT MILJØ 1/2011

11 Rullegræs ud på de frosne volde Rullegræs kan også lægges i frost og sne - selv om det er en kold fornøjelse. I starten af december lagde Leopold Asmussen fra Leopolds Rullegræs sine ruller ud på de frosne volde ved Batteri Sixtus på Nyholmen i København. Helt ned til bolværket. Og godt sikret med livline. Det var edderklippeme koldt som han fortæller. Der er lagt 2500 m 2 ud, bl.a. på voldene der skråner cirka 1:2. Og græsset er ganske almindelig rullegræs trods nærheden til det salte havnevand. Det kolde vejr og den frosne overflade klarer græsset fint, har Leopold Asmussen erfaring for. Græsset gror ikke fast før der kommer varme i jorden, men det dør ikke og glider ikke ned. Græsset fastgøres ikke på skråningerne. Man klapper det bare til, og på det frosne underlag bider rullen sig nærmest fast, oplyser han. Forudsætningen for at rulle græsset ud om vinteren er at det ikke belastes med færdsel, men det sker heller ikke på Sixtus. Tidligere har Leopold lagt rullegræs ud på samme vilkår, bl.a. ved kunstmuseet Aros i Århus. Det gik fint. Forudsætningen er også at græsset skæres i ufrossen jord. Det blev græsset tre uger før, og det stod i mellemtiden koldt - men frostfrit - i en hal med presenning over. Det nye græs er en del af renoveringen af Batteri Sixtus der er fredet som fortidsminde. Renoveringen omfatter spuns- Rigets Flag! Der lægges rullegræs ud den 7. december iført livline og meget varmt tøj. Græsset selv tager ingen skade. vægge, belægninger, stier, handicaplifte, trapper, anløbsbroer, granitmure og sikringsrum. Og græs. På batteriet står Rigets Flag - Danmarks officielle suverænitetsflag som har vajet siden Herfra saluteres med kanoner ved officielle besøg og festlige lejligheder i kongehuset. Hver solopgang og solnedgang markeres også med et skud. Istandsættelsen er med Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste som bygherre og CG Jensen som entreprenør. Og med Kulturarvsstyrelsen og Københavns Bymuseum på sidelinjen. Arbejdet bliver færdigt i løbet af det nye år. sh GRØNT MILJØ 1/

12 Til venstre ses en fliseoverflade med åben struktur. Til højre en flise med en mere lukket overflade. Rent teknisk er stenene lige gode, men i et enkelt parti sten bør der ikke være så stor variation i udseendet. Udsnittene er omkring 10 x 10 cm. Foto: Kim Tang. Som betonens overflade ser ud Variationer i struktur, farver og udfældninger er naturlige, men kan også være for meget Overfladens struktur skifter fra det tætte og lukkede til det mere åbne. Farven varierer. Der kan være støbe- og håndteringsfejl eller udfældninger af jern og kalk. Beton er aldrig helt ens fra produktion til produktion. Først og fremmest fordi beton består af naturprodukter. Derfor vil der altid være en naturlig variation i overfladerne på sten, fliser, kantsten, støttemursblokke, trappetrin og andre betonvarer. Som følge af selve produktionen og lagringen kan der også opstå forskelle, f.eks. fordi udtørringstiden efter regnskyl ikke er den samme for alle emner. Det er baggrunden for den nye vejledning Overflader på betonsten og fliser. Beskrivelse af betons struktur, farver mv. fra Belægningsgruppen under Dansk Beton. Dens sigte er mest at informere om hvilken overflade man kan forvente og hvilke variationer der kan forekomme. Men sigtet er også at fortælle hvornår udseendet ikke er i orden og produkterne derfor bør kasseres. Med til at udarbejde vejledningen er Betonvarekontrollen, Brolæggerlauget og Danske Anlægsgartere. Der er derfor en stærk fælles opbakning bag vejledningen. Nogle af de forskelle og variationer der kan forekomme er helt uden problemer. Ja, de kan være en fordel fordi de tilfører belægningen spil og nuancer. Det gælder f.eks. de små variationer der er i farve og porestruktur. De vil ofte skifte fra lag til lag eller palle til palle. Man skal derfor under lægningen blande stenene, f.eks. tage dem fra mindst tre paller ad gangen hvis det er praktisk muligt. Så får man blandet nuancerne i stedet for at få små felter med forskellig overfladekarakter. Der kan dog også være forskelle i udseendet som er uønskede og som ikke kan indbygges som naturlige, fordelagtige nuancer. Nogle kan være af forbigående art. Dem kan man leve med. Andre forskelle kan være mere permanente. Når man spotter dem, skal man kontakte producenten så man kan afklare problemet før stenene bliver lagt. Teknik og udseende Når man ser på det rent tekniske er der grundige normer, standarder og kontrolordninger for sten, fliser og kantsten af beton. Bare tænk på DS/EN 1338, 1339 og 1340 der er grundlaget for al produktion og kontrol. I disse standarder finder man derimod ikke noget om produkternes udseende. Det kan man til en vis grad gøre i andre vejledninger, men som i Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde begrænser det sig til enkelte bemærkninger om jern og kalkudfældninger. Man skulle måske tro at produkternes overflader er meget homogene og indiskutable når de tekniske styrkekrav er opfyldt. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Fliser der rent teknisk er i orden, kan godt være præget af en uacceptabel forskel i udseende. Og det er krav som man ikke kan negligere. Det har der været mange syns- og skønssager om. Overfladens struktur Overfladens struktur kan variere fra meget åben til meget lukket. De er lige gode hvad angår styrke og vejrbestandighed. Det er derfor en smagssag hvad man foretrækker. Producenterne kan lave begge dele. Man kan lave en lukket overflade ved at bruge en fin betonpasta i det øverste lag. På grund af den komplicerede støbeproces vil strukturen dog i alle tilfælde variere lidt uanset hvad producenten satser på. Især vandindholdet har betydning. Meget små variationer kan give synlige forskelle i overfladen. Blot den fugt der følger med tilslaget kan gøre udslaget. Også små forskelle i formens fyldning og betonens komprimering kan give variationer i overfladens struktur. Forskellene i struktur ses især efter regn når overfladerne ikke tørrer lige hurtigt. En overflade med lukket struktur kan tørre på få timer hvor en overflade med en åben struktur kan være over et døgn om det. Det påvirker belægningens udseende, ikke mindst når sten og fliser med forskelle i overfladestrukturen er blandet. Er overfladen fugtig i lang tid, er der alt andet lige også større risiko for algevækst. Man skulle måske tro at en åben struktur der sluger meget vand er mest udsat for frost og salt. Det er imidlertid ikke tilfældet fordi hullerne er overfladiske, og fordi isen kan udvide sig frit i de store huller. Betonens struktur bliver med tiden mere lukket da partikler fra omgivelserne og in- 12 GRØNT MILJØ 1/2011

13 At overfladens struktur varierer er især tydeligt når fliserne tørrer efter regnvejr. Her er flisen til højre blevet tør, mens den til venstre ikke er. Hvis de blandes, kan der opstå et utilsigtet belægningsmønster. Foto: Belægningsgruppen. dre kalkudfældninger er med til at slemme hullerne til. Efter 1-2 år vil forskellene i overfladens struktur som regel begynde at fortone sig. Når man bestiller betonvaren, skal forventningerne til overfladen afstemmes med producenten, ligesom den udførende skal afstemme sine forventninger med kunden. Ofte ønsker privatkunder en lukket struktur. Når man modtager varen, kontrolleres overfladen, og er den ikke som forventet, er det vigtigt at producenten kontaktes før man går i gang med arbejdet. Kalkspringer. En vandmættet kalksten har udvidet sig i frostvejr og presset en cirka 5 cm stor flage af betonen af. Foto: Belægningsruppen. Hullet skyldes et porøst korn i tilslaget. Hvis sådanne huller opstår, sker det normalt inden for det første år. Hullet her er på cirka 3 cm i diameter. Foto: Kim Tang. Huller i overfladen Af og til kan man se små huller eller fordybninger i overfladen. De opstår typisk inden for det første år efter lægning. Hullerne kan opstå på to måder. De kan opstå hvis der i tilslaget har været noget porøst materiale, f.eks. en lille hård lerklump. Den kan ikke ses efter støbningen, men ligger den i overfladen, vil den efterhånden opløses og efterlade en fordybning. Hullerne kan også opstå fordi porøse kalksten ligger lige under overfladen. Hvis kalkstenen er vandmættet, og vandet fryser og udvider sig, kan der sprænge en betonflage af. Det kaldes også for et keglebrud eller en kalkspringer. Selv om producenten kontrollerer tilslaget, kan man ikke helt undgå lerklumper og kalksten. Da man ikke kan se dem lige efter støbningen, kan producenten eller den udførende heller ikke frasortere emner med lerklumper eller kalksten i overfladen. Huller af denne art må ikke forekomme generelt. Som tommelfingerregel bør der ifølge vejledningen maksimalt være 10 huller større end 1 cm 2 pr. 10 m 2 belægning. Hvis man efter et års tid konstaterer at belægningen har så mange huller, må man som kunde klage til leverandøren. I al beton er der også risiko for de såkaldte alkali-kiselreaktioner. De opstår når porøs flint reagerer med cementen og danner en gel. Gelen kan suge vand og ekspandere så der opstår fine revner i betonen. Revnerne giver normalt ikke større risiko for afskalnin- GRØNT MILJØ 1/

14 Alkali-kiselreaktioner eller spindelvæv der normalt ikke øger risikoen for afskalninger. Udsnit cirka 40 x 20 cm. Foto: Belægningsgruppen. Mangelfuld fyldning af formen har medført en fordybning i flisens kant. Hullet er 1 til 2 cm stort. Foto: Kim Tang. ger under frost og tø, men i sjældne tilfælde kan der komme større revner og afskalninger. På betonbelægninger er det ifølge vejledningen kun tilfældet når man overdriver brugen af tøsalte. Støbe- og håndteringsfejl Egentlige støbefejl kan også forekomme i overfladen. Det kan tit være huller der skyldes at støbeformen ikke er fyldt ordentligt ud. En anden typisk støbefejl er stenreder, det vil sige porøse felter hvor betonen ikke er komprimeret godt nok. Efter støbningen kan sten, fliser mv. også blive beskadiget. Hvis man opdager sådanne fejl, bliver produktet ombyttet uden videre, men det er vigtigt at de skadede emner sorteres fra før de lægges. Hvis der er tale om gennemgående fejl, skal producenten i alle tilfælde kontaktes straks. Farveændringer Betonsten og fliser fås i mange farver, både afdæmpede og mere klare. Men farverne ændrer sig med tiden. Det skyldes især at den tynde betonpasta rundt om de små sten og korn i overfladen slides af så tilslagets farve slår mere igennem. Desuden bleger solen farven, omgivelserne forurener overfladen, og der kan opstå kalkudfældninger. Ændringen i farvetonen kan tage lige fra få uger til flere år. Også pigmenternes egenskaber afgør hvor godt farven holder sig. Farveteknikken udvikles fortsat for at forlænge holdbarheden. Når man skal vælge farver bør det ske ud fra vareprøver der ligger under åben himmel og som gerne er et par år gamle. Det giver det mest realistiske indtryk af farverne. Farver bør aldrig vælges alene på baggrund af foto eller farvebetegnelser. En sort flise vil mange opfatte som koksgrå. Lyse farver vil snart blive mørkere på grund af forureninger, men hvor hurtigt det går afhænger af stedet. Mørke farver vil derimod blive lysere fordi solen bleger dem. Det er dog kun det yderste betonlag der bleges, så jo mere slid der er på belægningen, desto mindre bleges den. Farverne holdes også friskere i længere tid hvis belægningen jævnligt fejes over med skarpkornet sand. Kalkudfældninger gør også overfladen lysere, men de ses af gode grunde mest på mørke farver. Det kan være svært at lave den præcis samme farve fra produktion til produktion. Det skyldes at der i praksis er forskelle i hærdeforhold, fugtindhold, sand og grus, temperaturforhold inden hærdning, cement- og flyveaskesammensætning og lignende. Farven på selv almindelige grå sten og fliser kan variere fra meget lys grå til en noget mørkere. Farveforskellen er ofte størst mellem normalsten og tilbehørssten som f.eks. halve sten da de ofte er produceret på forskellige tidspunkter, maskiner og fabrikker. Hvis man vil undgå denne farveforskel, kan man tilpasse normalsten i stedet for at bruge tilbehørssten. Revnerne i overfladen er cirka 5-6 cm lange. De skyldes fejl i støbningen eller håndteringen. Foto: Kim Tang. Jernudfældninger Betonsten og -fliser kan i nogle tilfælde få små rustpletter. De stammer fra jernholdige partikler, f.eks. lerjernsten, i det sand og grus stenene er støbt af. Det er noget producenterne prøver at undgå, men helt eliminere problemet kan de ikke. Udfældningerne kan variere noget i farve afhængig af hvilken form jernet optræder. Udfældningerne skader ikke betonen. Visse typer af udfældninger forsvinder med tiden, mens andre er mere permanente. Som tommelfingerregel bør der maksimalt være 10 pletter større end 1 cm 2 pr. 10 m 2 belægning lyder vejledningen. Det er en kraftig skærpelse af kravet i Normer og Vejledning 14 GRØNT MILJØ 1/2011

15 Nogle typer af jernudfældninger forsvinder med tiden, andre gør det ikke. Stenen er Classico radiesten på cirka 9 x 11 cm cm. Foto: Kim Tang. Kalkudfældninger er almindelige og forsvinder normalt i løbet af 1-2 år. for anlægsgartnerarbejde. Her er kravet at der højst bør være 10 pletter større end 1,5 cm 2 på 3 m 2 belægning. Kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger. De er en naturlig del af hærdeprocessen og forsvinder normalt af sig selv fordi de slides af eller opløses af regnen. Det tager normalt 1-2 år, i særlige tilfælde op til 3 år. Kan man ikke vente på det - eller er det meget kraftige udfældninger - kan en afsyring eventuelt komme på tale. Kalkudfældninger kan ikke undgås, men hyppigheden, udbredelsen og den styrke de optræder med kan reduceres væsentligt ved at følge enkle regler, bl.a. at sørge for en effektiv afvanding og undgå at der ligger sand, jord og skærestøv på overfladen. Fejning med skarpt sand kan også være med til at fjerne kalkudfældningerne. Under lægning kan overfladen også blive tilsmudset af sand og jord der slæbes ind på belægningen af maskiner eller fodtøj. Det er dog normalt ikke værre end at vand og kost kan klare det. sh KILDE Dansk Beton, Belægningsgruppen (2010): Overflader på betonsten og fliser. Beskrivelse af betons struktur, farver mv. Temabladet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Belægningsgruppen samt Jack Anderson, Betonvarekontrollen, John Hvass, Brolæggerlauget og Kim Tang, Danske Anlægsgartnere. SÅDAN OPNÅS EN FLOT BETONOVERFLADE Før lægning Bestil alle produkter samtidig så de er fra samme produktion. Undgå al form for tilsmudsning. Kontrollér at produkterne er i orden. Ellers kontaktes producenten straks. Planlæg omhyggeligt så man opnår korrekt placering, fald, opbygning og kotering. Under lægning Tag fra mindst tre paller ad gangen så belægningen får et naturligt spil. Lad ikke fugegrus henligge på belægningen. Fej den ren efter fugning. Kontrollér løbende at produkterne er tilfredsstillende. Er det ikke tilfældet, kontaktes producenten straks. Undgå al form for tilsmudsning. Efter lægning Fjern eventuelt fremspiret ukrudt før det breder sig. Efterfyld fuger efter behov. Fej jævnligt belægningen. Undgå al form for tilsmudsning. Ret eventuelle lunker op da de samler vand og smuds på belægningen. GRØNT MILJØ 1/

16 Det stigende grundvand I det flade danske landskab kan veje let blive undermineret, men problemet kan forebygges Stigende grundvand der opstår på grund af mere regn og havspejlsstigninger, kan oversvømme eller underminere veje, belægninger og jernbaner. Og forsumpe haver og grønne områder. Det er en hidtil overset trussel, advarer Jørn Riishede Kristiansen fra det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro. Hidtil har opmærksomheden mest været rettet mod de aktuelle oversvømmelser efter skybrud. Kristiansen vurderer at cirka 10% af alle landets veje kan blive ufremkommelige på grund af stigende grundvand. Det er tal der er baseret på stikprøver fra bl.a. Esbjergegnen. De viser også at grundvandet allerede stiger. I en af prøverne var grundvandet 120 cm nede i 1990, men kun 100 cm nede 12 år efter. Når grundvandet stiger til cirka 20 cm under vejens overflade, og bærelaget bliver vådt, falder vejens bæreevne markant. Den ustabile tilstand holder sig en tid efter at vandet er sunket igen. Man vil derfor opleve en næsten konstant underminering selv om Voldsom regn og stigende grundvand kan få mange veje til at sådan ud i fremtiden. Vejen er faktisk en asfaltvej. Foto: Jonas Vestfalen. grundvandet kun nu og da når en kritisk højde. Resultatet er en ujævn og belægning der er farlig at køre på. Driften påvirkes voldsomt, og belægningens levetid formindskes meget. Kun få kommuner har kortlagt de steder hvor der kan opstå problemer med stigende grundvand. Det bør alle gøre, anbefaler Kristiansen. Det vil være ret dumt at anlægge veje eller boliger i områder der om 20 år står under vand. Det bliver dyrt til den tid og belaste CO 2 -regnskabet alene i kraft af øget vejdrift, vejomlægninger og omkørsler. Hvor man andre steder i verden har problemer med jordskred og fossende floder, er det grundvandet der er det store problem i Danmark, understreger Kristiansen. Det skyldes det flade terræn og de ofte tætte lerlag ret tæt under overfladen. Grundvandet løber oven på lerlaget mod havet. Hældningsgraden er lille og bliver endnu mindre når havspejlet stiger. Det svarer til at balancere med vand på en serveringsbakke - som det danske landskab kan sammenlignes med. Der skal ikke meget til før vandet løber en uønsket vej, og det bliver endnu sværere når der drypper mere vand på. Højere havspejl og mere regn kan derfor let hæve grundvandsspejlet inde i landet, måske en halv meter eller mere. Det vil skabe masser af pytter, sumpe og småsøer. De eksisterende dræn og bassiner kan ikke løse problemet. Når grundvandet stiger generelt, vil bassinerne - der naturligt lægges i de laveste områder - være konstant fyldte så der ikke er plads til nyt vand. Og drænrørene kan ikke slippe af med vandet når grundvandet kommer til at stå højere end drænets udløb i vandløbet. Vil man bevare alle de nuværende tørre områder tørre, må man ifølge Jørn Riishede Kristiansen gøre som hollænderne: pumpe vandet væk fra bassiner og vandløb. Det er dyrt og besværligt. Det er meget nemmere at forebygge problemet i planlægningen. sh KILDE Jørn Riishede Kristiansen (2010): Grundvandet - en overset trussel mod infrastrukturen. Trafik & Veje 10/10. Sidearme klipper under træerne En rotorklipper der kan klippe ind under træerne kan være praktisk i f.eks. juletræsplantager så man undgår at bruge græstrimmeren bagefter. Muligheden foreligger med Sirio Armklipper som Sønderup Maskinhandel har udviklet til den smalle traktor Fort Sirio. Den har to siderotorer (Ø 30 cm) monteret på fjederbelastede arme på hver side af det ellers 70 cm brede redskab. Alt drives mekanisk, de to arme med remme. Plads til mange nye vindmøller på land Mange kommuner er godt i gang med deres vindmølleplanlægning. Der er i allerede vedtagne kommuneplaner og konkrete forslag mulighed for at opsætte cirka 1000 nye store vindmøller på land. Det viser en undersøgelse som Byog Landskabsstyrelsen og Kommunernes Landsforening hr lavet sammen med Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening. I 2008 indaftalte Kommunernes Landsforening og regeringen at kommunerne i 2010 og 2011 skulle udpege områder i deres kommuneplaner til placering af vindmøller med en effekt på mindst 75 MW. Opgørelsen kommer samtidig med at Klimakommissionen peger på at udbygningen med vindenergi mest skal ske på havet. Fritidstrafikken overhaler arbejdstrafiken Vi kører længere og længere for at komme på arbejde. Men vi kører endnu længere i fritiden. Det viser en undersøgelse fra Center for Strategisk Byforskning om pendling og transportmønstre. I 1975 kunne godt 50% af persontransorten tilskrives pendling til arbejde eller uddannelse, mens kun 30% kunne tilskrives fritid. Nu kan 30% tilskrives pendling, og godt 40% fritid. Vores transport til venner og familie, kulturelle oplevelser, motion og idræt eller naturoplevelser har i dag overhalet den traditionelle arbejdspendling, og det kommer til at få betydning for fremtidens trafikplanlægning, siger seniorforsker Thomas Sick Nielsen der har udført undersøgelsen. Han mener at transportforbruget i fritiden kan ses som en spejling af den længere og længere arbejdstransport. Vi har vænnet os til at rejse længere på arbejde, og det har smittet af på den måde vi opfatter afstande på i fritiden. Grænsen for hvor langt sjællandske pendlere vil rejse for at få arbejde flyttet km længere væk på 27 år. Og fritidstrafikken følger med. Undersøgelsen viser også at en meget stor del at fritidstrafikken følger samme mønster som arbejdstrafikken. Man søger mod de store byer, ikke mod naturen. Dog er fritidstrafikken stadig mere varierende i tid end pendlingen fordi den ikke er lige så bundet af mødetide. sh KILDE Per Farsund, Bibi Plum (2010): Vi kører længere i fritiden end til arbejde. Teknik & Miljø 12/ GRØNT MILJØ 1/2011

17 Raketten satte ild i bøgetræet Brandvæsnet er ved at slukke ilden i træet. Den 3. januar om morgenen måtte Gentofte Brandvæsen rykke ud til brand i et ældre bøgetræ i Ordrup. En nytårsraket havde tilsyneladende sat sig fast i kronen og havde ligget og ulmet nytåret over. Natten til den 3. januar havde branden forårsaget at flere grene og det øverste af stammen var faldet ned på kørebanen. Ilden var tydeligvis opstået inde i træet som var angrebet af råd. Jeg opdagede branden da jeg var på morgentur med min hund. En stor del af kronen lå på kørebanen, og der kom gnister op af stammens indre. Da brandstigen blev sat til træet, opdagede brandfolkene at træet var overtændt inde i stammen hvilket man ikke kunne se fra jorden. Ilden blev hurtigt slukket. Endnu et eksempel på at man ikke altid udefra kan se hvad der sker inde i et træ! Stephan Falsner, Danske Anlægsgartnere Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: GRØNT MILJØ 1/

18 DE NOMINEREDE ER Nabolagets kæmper er uden arvtagere Landets haveejere fælder gamle, skyggende træer og erstatter dem med små frugttræer. Roskilde Kommunes konkurrence Årets træ er et forsøg på at vende udvillingen 1. Hængebøg, Fagus sylvatica Pendula. Kong Valdemarsvej 55, Roskilde 3. Alm. Robinie, Robinia pseudoacacia, Frederiksborgvej 69c, Roskilde 2. Hængebirk, Betula pendula, Engholmparken 14, Roskilde 4. Hængepil, Salix alba, Gundsølillevej 52, Tågerup Af Lars Thorsen Når et mægtigt træ strækker sig mod himlen, strækker det også vores bevidsthed. Det udvider rummet mellem den flade jord og himlen og breder sig ud mellem årstiderne og viser os både hvordan vejret er i dag, og hvilken sæson der er under opsejling. Desværre er der ikke længere plads til de store træer i vores private haver. Selv om de fleste af dem voksede op før vi blev født, vil de færreste rigtigt store træer stadig være her når vi dør. Overalt i landet bliver de gamle kæmper nemlig fældet på grund af danskernes tørst efter sollys eller hang til at rydde op. Hvis der endelig bliver plantet nyt, er der sjældent tale om andet end et frugttræ podet på en svag grundstamme som højst tillader træet at blive et par meter højt. deres træer så vi kan undgå de voldsomme topkapninger vi ser rundt omkring. Selv birketræer og grantræer bliver topkappet, men i virkeligheden svarer en topkapning til at skære taget af et hus. Det åbner for råd og svamp og gør træerne farlige og mere beskæringskrævende, fortæller landskabsarkitekt Tina Vesth fra Roskilde Kommune og medlem af kommunens Træ- Team. Årets private træ i 2010 i Roskilde Kommune blev en vældig ask i Kirsten Krags have på Kærvej 14 i den gamle del af landsbyen Vindinge. Træet står i et tidligere markskel og er med stor sandsynlighed selvsået. Med en omkreds på lidt over fem meter og en alder omkring de 300 år er der virkelig tale om en ædel kæmpe der troner over de flade parcelhuse i området. 5. Ask, Fraxinus excelsior, Himmelevvej 1b, Himmelev OOOOG VINDEREN ER 6. Ask, Fraxinus excelsior, Kærvej 14, Vindinge. 6. Ask, Fraxinus excelsior, Kærvej 14, Vindinge Dommerpanelet skrev: Træet på Kærvej 14 i Vindinge vinder, fordi det - ud over at give et stort bidrag til den offentlige Tunevej - også har stor betydning for hele den gamle landsbykerne. Træet er med sin størrelse med til at skabe rum i byen, ligesom det er med til at forankre landsbyen i landskabet.træet er 300 år gammelt og er dermed også med til at formidle Vindinge landsbys historie. Træet står i et gammelt markskel og er med stor sandsynlighed selvsået. Vi håber at træet med sin placering i en gammel landsby kan være med til at starte en debat om hvorvidt der også fremover skal være træer i vores gamle bymidter - og i vores boligområder generelt. Årets træ i Roskilde Det store, markante træ er derfor et sjældnere og sjældnere syn i nabolaget landet over, og den udvikling er også udbredt i Roskilde Kommune. Derfor valgte afdelingen Veje og Grønne Områder at skabe en konkurrence for at kåre årets træ i kommunen. Vi har lavet konkurrencen af flere årsager. Vi ville gerne gøre folk opmærksomme på at deres træ i haven ikke kun er deres eget. Et stort træ har betydning langt ud over skellet. Især i landsbyerne er de store træer med til at forankre byen i landskabet og skabe miljø og atmosfære. Konkurrencen er også et forsøg på at gøre opmærksom på at det er vigtigt at plante andet end prydtræer i haven. Samtidig vil vi gerne gøre folk mere bevidste om hvordan de behandler Ingen efterfølgere Netop Kærvej i Vindinge viser desværre også hvor hurtigt udviklingen går i den forkerte retning. Her er der inden for de seneste fem år forsvundet seks store, gamle træer. Men det der især skaber bekymring er, at der ikke står nogen træer klar til at tage over. Når de store træer fældes, forsvinder rumvirkningen og det specielle miljø som kun større træer kan tilføre et område, og efterlader de fleste kvarterer uden skyline og ligeså nøgne som da de blev bygget. Da Årets træ blev kåret, understregede dommerkomitéen derfor bl.a. at den manglende genplantning vil række langt ind i vores børn og børnebørns fremtid. Den triste dom er Tina Vesth enig i. Vi er allerede for sent på den. Mange af de største træ- 18 GRØNT MILJØ 1/2011

19 Årets træ, asken i Vindinge, har stor betydning for hele den gamle landsbykerne. er er over 150 år gamle og er på vej nedad. Og vi har i mange år forsømt genplantningen, så når de er fjernet, er der intet tilbage. Hvis du kører i et boligområdet bygget i 60 erne, er der masser af birk, gran og fyr der har en markant størrelse. Men hvis du kører en tur i parcelhuskvarterer bygget inden for de seneste 10 år, så er der næsten ingen steder hvor der er plantet træer med potentiale til at blive et markant træ i området, lyder det fra Tina Vesth. Solens skyggeside Danskernes hang til sol har en stor del af skylden for den kommende tids mangel på imponerende træer. Vi har simpelthen en idé om at der skal være sol i haven hele dagen. Det er tankevækkende at når folk flytter ind i et nyt hus, hvor der allerede står et stort træ tæt på huset og fylder tagrenden med blade, så fælder de det kun hvis det tager sol. Man vælger at leve med gener som fyldte tagrender og nedfaldne blade på gangarealet. Det er næsten altid skyggevirkningen som er afgørende, siger Tina Vesth. Hun fortæller at idéen om at alle træer i haven bør være små, blev plantet af landskabsarkitekter omkring 1930 erne. Dengang havde folk i årevis brugt de samme træarter som de kendte fra landet og deres fædrene gård. De plantede rask væk til med mægtige bøge, ege og himmelstræbende ask som ikke fungerede så godt på bykvarterernes frimærkegrunde. Derfor dikterede de gamle landskabsarkitekter at i små haver hørte små træer til. Og her står vi så i 2011 og stirrer ind i en fremtid hvor himlen er tom. Ingen hjælp i horisonten Myndighederne kan ikke vende udviklingen alene og opfordrer derfor borgerne til i fællesskab med kommunen at løfte opgaven. Konkurrencen er jo også en erkendelse af at vi som kommune ikke kan plante alle steder. I mange af de gamle bydele og i de store parcel- og boligområder er kvarteret derfor afhængigt af at borgerne påtager sig ansvaret og både bevarer de gamle træer samt planter nye der kan tage over i fremtiden. Vi kan som offentlig myndighed ikke alene sørge for at eksempelvis vores smukke bymidter bliver bevaret, for de bærende træer står ofte på privat område. Det eneste vi kan, er at lave en lokalplan for området eller frede træet. En fredning er meget voldsom, og lokalplaner tager lang tid at få på benene, forklarer Tina Vesth. Derfor prøver vi at starte en diskussion om hvordan vi ønsker at bo og indrette os, forklarer hun. Hvis borgerne ikke ønsker træer, er det deres valg. Vi er imidlertid overbeviste om at træer er særdeles vigtige for vores trivsel som mennesker og prøver derfor med konkurrencen at få vores borgere til at se alle de positive effekter som de store træer bidrager med i stedet for kun de negative. Konkurrencen skal også være med til at vise at det godt kan lade sig gøre at have store træer uden at haven eller naboens have ligger i fuldkommen skygge. Det kræver blot omtanke ved placering og omkring opstamning. Dermed er det op til borgerne selv at holde hånden over de træer der holder hånden over kvarteret. Udfordringen er at husejere oftest ikke ser deres private træ som en del af kvarterets eller landsbyens miljø, hverken biologisk eller æstetisk. Derfor overvejer de kun fordele og ulemper for dem selv, inden de finder motorsaven frem. Desuden er det ikke kun husejerne selv som er ude efter de høje træer. Naboer brokker sig ofte hvis skyggen fra et træ på en tilstødende grund rammer deres terrasse eller græsplæne. Nogle bryder endda loven og forgifter eller borer huller i naboens store træ hvis han eller hun ikke makker ret og fælder træet. Også derfor sørger mange haveejere for at kronebeskære deres træer inden de overhovedet får betydning ud over parcelhusets bøgehæk. Tina Vesth indrømmer at det er en udfordring at have et stort træ når de fleste har haver på m 2, men det kan lade sig gøre hvis man sørger for at placere dem så de skaber mindst mulige gener samt får dem opstammet løbende. Så får man stadig rumvirkningen uden at træet skaber nabostridigheder. GRØNT MILJØ 1/

20 Vand, grønt og placering smører salgsarbejdet Når salget af grunde og huse stivner, må ejendomsmæglerne fokusere på de virkeligt salgfremmede faktorer. Engholm Søpark ved Herning er et godt eksempel Tekst og foto: Max Steinar Krisen synes både ende- og bundløs. Økonomer diskuterer om der anes lys i mørket forude eller om vi måske end ikke har set det værste endnu. Til salg-skiltene blomstrer flittigt, vinter eller ej, men det kan dog stadig lade sig gøre at sælge nye grunde og huse hvis de rigtige faktorer er til stede. Det er Engholm Søpark et godt eksempel på. Byvækstområdet i Hernings nordøstlige udkant gror lige så stille trods krisesnakken, og det er derfor interessant at prøve at klarlægge hvorfor. Det er entreprenørkoncernen KPC med hovedsæde i Herning som står bag projektet i samarbejde med lodsejeren, gårdejer Godske Godskesen. Der er fire vigtige parametre i dette område som bare skal virke salgsfremmende, fortæller KPC-medarbejder Anja Præstegaard Jensen. For det første er der tale om en bynær placering, blot cirka tre kilometer fra centrum. For det andet er der placeret grønne områder i og omkring beboelserne. For det tredje ligger mange af husene direkte ned til en sø, og fra mange af resten af bebyggelserne er der udsigt ned over ikke kun en, men flere søer. Og sidst, men ikke mindst, så er der blot meter til en motorvejstilkørsel. Der lå i forvejen en større sø Anja Præstegaard Jensen ved den foreløbigt eneste solgte grund ned til den tilfrosne, kunstige sø. I baggrunden til venstre aner man trafikken på Viborgvej hen over motorvejen bagerst til højre. - blot benævnt motorvejssøen - mellem Engholm Søpark området og motorvejen, og som det er kendt alle andre steder fra, så betyder tilstedeværelsen af vand rigtigt meget for interessen for byggegrunde. I Herning havde man ikke før motorvejsbyggerier gik i gang haft mulighed for at forholde sig til den opadgående indflydelse på priserne i tilfælde af vand, idet der ingen søer var. Men ved de store, kunstige søer som blev skabt, kunne der sælges boliger til fem millioner kroner. Det blev der snakket meget om hen over de herningensiske kaffeborde. En hård start Timingen for igangsættelsen af salgsarbejdet kunne ikke have været ringere. Byggegrundene var byggemodnet og stod klare til salg ultimo 2008, lige efter at krisen havde ramt Danmark og resten af Europa som et løbsk fragttog. Ja, det slog hårdt ned, også her i Herning, siger Anja Præstegaard. Vi har ellers redet på en bølge her i Herning som er begunstiget af driftige mennesker og Danmarks måske bedste motorvejsnet omkring byen. Derfor har salg af velbeliggende byggegrunde som disse været mulig uden større annoncering. Men vi har aldrig haft et overophedet boligmarked som det vi så inden krisen i f.eks. København. Vi har fastholdt strategien om at vi må kunne sælge vore grunde via annoncering hos ejendomsmægleren samt ved skiltning på selve lokaliteten som bliver set af de forbikørende bilister og cyklister. Krisen medførte at der for første gang slet ikke var rift om byggegrundene. Det fik KPC til at overveje en prisnedsættelse. Men det blev ved overvejelsen. Efter en diskussion for og imod fastholdt vi priserne der starter ved kroner, oplyser Anja Præstegaard. Prisniveauet harmonerer meget godt med resten af markedet, og vi ser sådan på det at med søgrunde eller grunde med søudsigt, grønne arealer, tilkørsel til motorvej blot godt tre hundrede meter væk og kun tre kilometer til centrum, er prisen rigtig. Motorvejen er rute 18, Holstebro-Vejle. Anja Præstegaard er uddannet ejendomsmægler og valuar (ejendomsmægler med særlig uddannelse i at bedømme værdien af fast ejendom), og hun pointerer at én faktor tæller over dem alle: beliggen- 20 GRØNT MILJØ 1/2011

21 The noble art of digging hed-beliggenhed-beliggenhed! Uden diskussion. Tæt på motorvej - men ikke for tæt - tæt på centrum og så med Herning Golfklub som nærmeste nabo har Engholm Søpark bare det hele. Netto gav et løft Medio 2010 åbnede Netto en butik klods op ad Engholm Søpark, ud til den store, forbigående færdselsåre, Viborgvej. Forretningen ligger så at sige som det første man møder når man svinger ind på området, og der er gode parkeringsmuligheder. Det var vi meget glade for. Åbningen af Netto var også en øjenåbner for mange forbikørende som nok havde set vores store skilt, men i deres bevidsthed var det ellers kun stedet tæt på motorvejssøen, mener Anja Præstegaard. Arkitektfirmaet Henning Larsen Architects har stået for den arkitektoniske udformning af søparken. Seks forskellige delområder er planlagt: Søgrunde ved Engholm Husene, toetagers Bakkehuse, Golfhusene som skal opføres på en skråning ned til golfbanen, Søhusene på tre til fire etager, Åhusene ned til Herningsholm Å og endelig Tårnet, et højhus på etager som skal fungere som en slags byport når man kommer ind ad Viborgvej. Hidtil har det fælles selskab mellem Kurt Poulsen, KPC og Godske Godskesen, Engholm Søpark A/S, kun solgt én byggegrund, men Anja Præstegaard er fortrøstningsfuld. Med den beliggenhed tror jeg på et godt forår Motorvejene omkring Herning har betydet et kolossalt løft til byen og til området. Det er et vigtigt signal til resten af landet at det her er altså ikke udkantsdanmark. Da jeg flyttede hertil i 2002 fra Randers, sagde folk deroppe: Hvad vil du dog der? Der sker ingenting, der er ingenting. Men få byer som Herning - hvis nogen - har i den grad placeret sig selv på landkortet, fordi byen er begavet med dynamiske og iderige mennesker. Derfor skal Herning nok vedblive at være et kraftcentrum, mener Præstegaard. KPC har også et projekt ude ved Gjellerup uden for Herning hvor firmaet har sat 13 grunde til salg, til priser fra kroner til kroner. To er i skrivende stund blevet solgt. Er de rigtige faktorer til stede, og forstår man at være skarpe, stringente og kreative, så kan man også sælge projekter i en krisetid, fastslår Anja Præstegaard. SKRIBENT. Max Steinar er freelancejournalist med speciale i jagt, skov og grønne områder. Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garanterer et topresultat ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel. Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax [email protected] engcon, Box 111, SE Strömsund Tel +46 (0) Fax +46 (0) [email protected] Grønt_92x134_DK_golf.indd så kører det godt Nye modeller Bredt redskabsprogram Med en Ferrari er du klar til sne Importør Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. GRØNT MILJØ 1/

22 Kastanjerne i Bygdøy Allé Oslos mest berømte allé er trods nyplantninger i forfald, og skal fornys hvis den skal bevares Bygdøy Allé i Oslo er et paradoks. En allé af meget skyggegivende hestekastanjer i en relativ smal gade med sluttet bebyggelse i en by højt mod nord. Man kunne forstå det i en sydligere by hvor solen står højere, og skyggen er mere ønsket. Eller i en meget bred gade hvor skyggeproblemet er lettere at leve med. Alligevel har alléen overlevet i over 100 år fordi den blev til mere end en allé. Den er blevet et af Oslos besungne og afholdte symboler som Magne Bruun skriver i Norske hager gjennom tusen år. Men alléen er langt fra sin glansperiode dengang Jens Book-Jenssen sang om den i schlageren Når kastanjene blomstrer i Bygdø Allé. Allerede da, midt i 50 erne, var træerne beskårede for at dæmpe skyggen. I dag er store dele af alléen udskiftet, mens resten er i forfald og den ensartethed som bør karakterisere en allé, er svær at se. Samtidig er problemerne med saltskader, sygdomme og skadedyr taget til. En stillingtagen til en fornyelse af alléen er derfor aktuel. Bygdøy (eller Bygdø) Allé ligger i kvarteret Frogner lige vest for Oslos centrum. Vejen der blev anlagt i 1890, fører mod halvøen Bygdøy der er kendt for sine museer, bl.a. KonTiki-museet og Fram-museet. Den 1,4 km lange gade har en sluttet 4-6 etages bebyggelse hvoraf den ældste og inderste del er fra 1890 erne. Gaden har siden da været en hovedfærdselsåre ud af byen. På en almindelig hverdag passerer køretøjer gaden, herunder mange busser. Det NÅR KASTANJENE BLOMSTRER I BYGDØ ALLÉ Våren i Paris skal være vakker byens har for lengst fått verdensry Det er vel og bra nok, men jeg takker kom med våren i min egen by. Når kastanjene blomstrer i Bygdø Allé mmm, mmm, mmm fins det ikke et mere bedårende sted mmm, mmm, mmm La Paris kaldes vårdronningen blant byer og berømmes for strålende avenuer. Når kastanjene blomstrer i Bygdø Allé kan mangt et under skje. Rundt omkring i verden fik jeg lytte til så mang en vårsangs poesi. Det var skjønt, men jeg vil ikke bytte med min egen vårbys melodi. Når kastanjene blomstrer... Hør sangen på Søg under Jens Book-Jenssen-Når ( Jens Book-Jenssen Bygdøy Allé er udødeliggjort i den tidstypiske 50 er-schlager Når Kastanjene Blomstrer i Bygdø Allé sunget af den norske crooner Jens Book-Jenssen ( ). Teksten er af Gunnar Kaspersen og melodien af Kristian Asbjørn Hauger. Sangen blev lanceret i 1950, men blev først et hit i 1955 i Egil Monn-Iversens arrangement. Sangen var i årevis et populært valg i Ønskekonserten i norsk radio. De 115 år gamle hestekastanjer synger på sidste vers. Ikke mindst er saltningen et stort problem for træerne der står helt ud til kørebanen. Billedet er taget den 3. juli betyder også at gaden hører dem der bliver saltet fast, både på kørebane og fortov. Afstanden mellem træerne er omkring 10 meter på langs og meter på tværs. Gaderummets bredde er omkring 23 meter med meter kørebane, fortove på omkring 4 meter og to mellemliggende træzoner på 2-3 meter. 230 hestekastanjer Træerne blev plantet i , formentligt efter inspiration fra Paris avenuer der også er det uopnåelige forbillede i Book-Jenssens sang. Der blev plantet 230 træer. De etablerede sig fint, og omkring 1930 begyndte klagerne over skyggen at indfinde sig. Tvivlen om man havde valgt den rigtige træart havde da for længst indfundet sig, bl.a. hos stadsgartner Marius Røhne. En fældning blev det dog ikke til, men træerne blev stammet mere op og beskåret i kronen. Det var dog kun en stakket frist, så sidst i 30 erne blev det foreslået at fælde hver andet træ. Dette forslag blev dog ikke fulgt. Træerne var blevet et kulturelement og fik nogenlunde fred de kommende år. Med fortidens kraftige beskæringer og den tiltagende trafik begyndte træerne dog at skrante. En registrering i 1977 viste at kun 25 træer var gode. Igen blev valget dog at bevare træerne, men give dem endnu en kraftig kronebeskæring. Det fik de, men ikke uden kritik. Gamle træer i dårlig tilstand tåler ikke hårdhændet beskæring eller topkapning, fastslog anlægsgartnermester Knut A. Thorvaldsen. Hvis man ville gøre godt for træerne skulle det være gøde, vande og undgå komprimeret jord og saltskader, sagde han. Saltskaderne var begyndt at melde sig i 70 erne og skulle siden hen bare blive værre. Så forfaldet fortsatte. Flere træer blev fældet, men først fra 1985 begyndte man at plante nye træer ind i alléen. I dag er der 122 af de oprindelige 230 træer tilbage, mens der er plantet 87 nye, både enkeltvist og på længere stræk. Nogle steder er der kun en stub. Gennem de sidste 20 år er alléen derfor blevet mindre og mindre homogen. 22 GRØNT MILJØ 1/2011

23 På nogle strækninger fornemmer man stadig alléens storhed, men når man kommer tæt på træerne åbenbarer problemerne sig. ET SMUKT, MEN TRUET TRÆ Almindelig hestekastanje, Aesculus hippocastanum, er et markant parktræ der bliver op til meter højt. Med sine store knopper i april, de store sammensatte blade, sine lys i maj, sine kastanjer i oktober og sin kublede kronestruktur med de hængende grene som det voksne træ får. Træet giver dyb skygge. Sammen med sit hjerteformede rodsystem giver det ikke de store levevilkår til undervækst. Træet er ganske frostført og vindført. Det trives i de fleste jordtyper, men mindre godt i tør, tung og våd jord. Træet tåler byklimaet fint, også luftens salt, men er følsom for salt i jorden. Træet stammer fra Balkan hvor det hvor det vokser i blandingsskove. Træet blev indført til Danmark i I dag er træets eksistens truet på grund af epidemiske sygdomme (bakteriekræft) og skadedyr (minérmøl). Det klassiske råd om alléer er at bevare dem med sundhedsbeskæring og spredt fældning så længe at alléen kan opfattes som allé - og derefter forny den helt. Hvis det skulle have være fulgt for Bygdøy Allé skulle alléen have været fældet for længe siden. Solfjelds vurdering Alléens tilstand er registreret og vurderet gentagne gange, senest af arborist Erik Solfjeld i Og vitaliteten er væsentligt ringere end den var Der plantes nye træer ind, og enkelte strækninger er helt fornyet på den ene side. Det har dog ikke skabt en ensartet allé, og også de unge træer viser symptomer på saltskader. ved den forrige registrering, sandsynligvis på grund af den den tiltagende brug af vejsalt, vurderer han. Næsten alle træer viser symptomer på saltskader allerede sidst i august, og flere træer er helt uden eller med kun få blade allerede midt på måneden, påviser Solfjeld. Går man nogle år tilbage, var de yngste træer i det mindste symptomfri, men sådan er det ikke længere. En følge af de omfattende skader er tidligt løvfald hvilket igen fører til mindre fotosyntese og en mindre energiopbygning. Hvis det gentager sig år efter år vil træerne efterhånden dø. Inden for de seneste år er 18 træer døde, og yderligere 12 vil nok dø i løbet af en eller to vækstsæsoner. Med uændret saltningspraksis vil i alt 112 ud af de nuværende 209 træer være døde om ti år, spår Solfjeld. Mange træer har også mekaniske skader på grund af påkørsler. De fleste er uden større betydning, men der er også store alvorlige skader der kan udvikle sig til råd og med tiden true træets stabilitet. Biler og snerydningsmateriel har la- GRØNT MILJØ 1/

24 helt andet træartsvalg også bragt på bane. Ja, det kunne være flere forskellige arter, bare gaden er grøn. Alt i alt synes løsningen at være en totalfornyelse med trafiksanering, nyplantning med andre arter i større bede og en drift med skånsom saltning. Og når det sker, kan gaden bare få en ny sang med andre træarter end kastanjer. Book-Jenssen kan hvile på laurbærrene. sh Hestekastanjerne blomstrer stadig, men følelsen af at stå i en rigtig allé findes ikke alle steder. Og ikke her. vet sår nær rodhalsen, mens busser og lastvogne har givet skader højere oppe på stammer og grene der tit hælder langt ud i gaden. Derimod er der kun fundet få alvorlige strukturelle svagheder i kronerne, nok på grund af kommunens jævnlige tilsyn. De 209 træer fordeler sig nogenlunde jævnt i de tre faser: etableringsfasen, klimaksfasen og afviklingsfasen, opgør Solfjeld. Træernes størrelse varierer meget, og ikke kun fordi de har forskellig alder. Også blandt de oprindelige træer er der stor forskel, især på grund af forskelle i vækstforholdene. Nogle steder står træerne i overfladisk vækstjord med begrænset adgang til vand og næring. De fleste gamle træer er uden gennemgående stamme, men har flere kraftige sidegrene der konkurrerer med hovedstammen. Sygdomsproblemer Ved siden af salt og påkørsler er der problemer med hestekastanjernes sundhed. Man har problemer med svampen Guignardia aesculi der fører til brune pletter på bladene og meddugsvampen Erysiphe flexuosa der danner et gråhvidt lag på bladenes overside. Det er dog ikke for noget at regne i forhold til de problemer der kan komme. Hertil hører det minérmøl som vi allerede har haft fornøjelsen af i Danmark i nogle år. Det skadelige møl har indtil nu bredt sig omkring Göteborg, og det vil før eller siden også nå Oslo. Larverne gnaver gange i bladene som får brune pletter. Under stærke angreb bliver de fleste blade tidligt brune, og træerne bliver svækket, men kan dog overleve flere års angreb. En endnu værre trussel er bakteriesygdommen Pseudomonas syringae. Bakterien danner blødende kræftsår på stamme og grene. Barken og kambielaget dør, og hvis angrebet er stort, bliver træet ringet og dør eller angribes af alvorlige svampesygdomme. Der er allerede påvist enkelte tilfælde i Norge. I Danmark er der ikke dokumenteret fund, men sygdommen findes nok også her. Måske totalfornyelse I spørgsmålet om alléens fremtid står to kommunale myndigheder over for hinanden: Vejmyndigheden har ansvaret for trafiksikkerhed og vil derfor ikke undvære saltet. Og friluftsetaten der har ansvaret for træernes tilstand og derfor helst vil undgå saltet. Alternativer til det almindelige vejsalt findes, men ingen er helt gode, og nogle er meget dyre, lød det fra kommunen på et åbent møde om alléen den 26. oktober. Et af alternativerne, kaliumformiat, testes for tiden i København. At give træerne mere vækstareal er også en mulighed, men det forudsætter en trafiksanering der flytter noget af trafikken til andre gader. En fredning er en mulighed, men den løser i sig selv ingenting og forudsætter samtidig en konkret trussel som f.eks. byggeri eller vejudvidelse. En sådan trussel findes ikke, for både kommunens politikere og Riksantikvaren (svarende til Kulturarvsstyrelsen i Danmark) vil gerne bevare alléen. I lyset af hestekastanjens sundhedsproblemer blev et KILDER Erik Solfjeld (2010): Tilstandsvurdering av trær - Bygdøy allé. Friluftsetaten - Trepleiegruppen, Oslo kommune. Ole Billing Hansen (2010): Håp for Bygdøy allé? Bygdøy allé, tilstandsvurdering. Helsetrusler mot hestekastanje. Nye hestekastanjetrær - en langsiktig produksjon. Bygdøy allé, avsluttende merknader. Artikler i Park & Anlegg 10/2010. Også tak til Ole Billing Hansen for at have skridtet afstandene i alléen op. BYGDØY PÅ STREETVIEW Tag en tur i BygdøyAllé på Google Streetview, vælg kort og søg f.eks. efter Bygdøy alle, Oslo. Aftenpostens lokale Oslo-udgave Aften kan fortælle at der nu fældes 11 træer mere i Bygdøy Allé. Og der levnes ikke meget håb for resten, især på grund af den intensive saltning i gaden. 24 GRØNT MILJØ 1/2011

25 Nanopartikler kan få træer til at lyse Kan gadelygter i fremtiden erstattes af selvlysende vejtræer? Spørgsmålet er ikke så vildt som man måske skulle tro, for forskere fra Taiwan har skabt selvlysende blade ved at implantere nanopartikler af guld på dem, oplyser Baggrunden er bl.a. at lysdioder (LED) - der ellers anses for fremtidens lyskilde - er baseret på fosfor i en form der er både giftig og dyr. I et forsøg på at finde en erstatning for fosfor opdagede forskerne at de kunne implantere planterne så klorofylet udsendte lys som en slags biologisk lyddiode. Forsøgsplanten var Bacopa caroliniana, en tropisk fersk- vandsplante der kunne udsende rødt lys. Opdagelsen fik forskerne til at overveje anvendelsen. Bio- LED kan bruges til at gøre vejtræer selvlysende om natten. Det vil spare energi, og CO 2 - optagelsen vil øges da lyset fra bio-led-lyset vil få grønkornene til at lave fotosyntese, oplyser de. Det oplyses ikke om der er en risiko når f.eks. bladene ædes af dyr og spredes i økosystemet. KILDER Nanoparticles make leaves glow. Chemical Technology Simon Auken Beck (2010): Nanopartikler af guld gør blade selvlysende Halvdelen af brændet er fra have & hegn Halvdelen af brændet til de danske brændeovne kommer fra private haver, læhegn og lignende. En fjerdedel er fra skoven, f.eks. købt via sankekort eller på skovens brændeplads. Resten kommer fra andre brændeforhandlere, f.eks. byggemarkeder, benzinstationer mv. eller stammer fra affaldstræ fra savværker og industri eller fra paller, emballage, møbler mv. Alt i alt importeres omkring 8%. Det fremgår af opgørelsen Brændeforbrug i Danmark 2009 som Teknologisk Institut og Force Tecnology har lavet for Energistyrelsen. Den er baseret på over 2000 interviews og er derfor mere sikker end tidligere undersøgelser som ellers bekræftes. Antallet af brændeovne inklusiv pejse og masseovne i boliger og sommerhuse er opgjort til cirka foruden omkring brændekedler. Hver fjerde bolig i Danmark har installeret en eller flere brændeovne. Det danske brændeforbrug var i ,1 PJ (petajoule). 1 PJ svarer til energiindholdet til tons olie. Undersøgelsen oplyser også om ovnenes alder og hvor mange ovne der er svanemærket. Det skal Miljøstyrelsen bruge til at vurdere ovnenes emissioner. Kunstudstilling, som alle vil betræde Kompakt Manitou teleskoplæsser Teleskoplæsserne bliver mere og mere kompakte, men kan alligevel løfte meget. Den nye Manitou MT 625 T er kun 192 cm høj, 182 cm bred og har en venderradius på beskedne 3,3 meter. Alligevel er den maksimale løftehøjde 585 cm og løftekapaciteten så står at man f.eks. kan holde 800 kg 340 cm ude. Den 55 kw Kubota-motor overholder de nyeste Euro 3A krav. Import: Scantruck, Nye områder med sommerhuse En ændring af planloven i 2004 gav lov til at udstykke op til 8000 nye sommerhusgrunde. Det er siden realiseret gennem landsplandirektiver der fastlægger de nærmere retningslinjer for de nye grunde. De tre sidste direktiver kom til i efteråret med 1200 sommerhusgrunde så man - surprise, surprise - nåede helt op på de maksimale De udpegede områder er valgt efter ansøgning fra kommunerne og efter en offentlig høring. Blandt de sidste 1200 ligger de 1000 i yderområder af Region Midtjylland, Region Sjælland og på Bornholm. De allersidste 20 - i Syddjurs Kommune - fik deres helt eget landsplandirektiv. Hvem siger at kunst kun skal hænge på væggen? Hos Starka, er vi stolte over at Siena - vores modulsystem med farvede fliser og belægningssten - har bidragede til en højere æstetik i så mange bymiljøer. Ærligt talt, så har vi en del af æren. Det er arkitekter og dygtige fagfolk som konstant overrasker med nye elegante mønstre. Variations mulighederne er uendelige, takket være systemets mange forskellige størrelser, farver og tykkelser. Den seneste tilføjelse til Siena serien, er den diamantformede og skarpe kantede sten Romboid. Romboid findes i tre farver og med den rigtige kombination kan flisearealet ses i en tredimensionel effekt, med en fascinerende dybde i flisearealet. Den ufasede kanter giver en jævn og glat overflade. At den færdige belægning så klarer de strenge krav til vore daglige trafikmiljøer - er i Starkas verden en selvfølgelighed. Ikke alle kunstværker skal blot betragtes på en væg. GRØNT MILJØ 1/

26 FUNKTIONALITET VITALITET ÆSTETIK NATUR KLIMA ANALYSE IDÉUDVIKLING RÅDGIVNING PLANLÆGNING FORMIDLING ADGANG OPLEVELSER BEVÆGELSE SUNDHED OPHOLD Nyt videncenter for mere kystturisme Et nyt videncenter for kystturisme skal oprettes i Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er sikret gennem Finanslovsaftalen for Centret etableres i samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og turismeerhvervene i kommunen samt øvrige kommunale regionale aktører. Hensigten er at styrke rammerne for innovation og viden om ny vækst i kystturismen. I alt afsættes der ni millioner kroner frem til 2014 som en statslig medfinansiering af centret. Interaktiv cykelrutedesigner Den Interaktive Cykel Guide er en webbaseret cykelruteplanlægger som Kofoed & Co har udviklet til bl.a. Aarhus og Fredericia Kommuner. Nyt i forhold til velkendte turplanlæggere er det at man kan vælge rute ud fra flere kriterier, f.eks. om ruten kun skal foregå på cykelstier eller bare kortest mulig. Systemet er baseret på Google Maps. Man vælger korttype, aktive lag start- og slutsted. Efter et klik får man rute, længde, tids- og energiforbrug, højdeprofil m.v. som prentes eller sendes som sms eller . Flowkortet viser vandstrømmene på terræn, men giver også detaljerede oplysninger om strømningsveje og vandmængder. Blominfo. Kort der viser hvor der oversvømmes En fast del i kommunernes klimaplanlægning er at udpege områder der trues af oversvømmelser under skybrud. Her bruges typisk Danmarks Højdemodel som staten og de fleste kommune har brugsret til. Modellen er fremstillet af Blom-Info A/S der har dækket landet med 19 milliarder punkter med en punkttæthed på 1,6 meter og en højdenøjagtighed på 10 cm. Nu er modellen forbedret så den er bedre til hydrologiske analyser. Først og fremmest er underføringer under broer og dæmninger taget med. Uden dem får man et misvisende billede af vandets opstuvning og strømning. Desuden kan BlomInfo nu levere en række applikationer til højdemodellen. En af dem er en 3D bygningsmodel der tager højde for at også bygninger kan ændre opstuvning og strømning. Et andet er et lunkekort der viser terrænets lavninger. Man kan vælge detaljeringsgrad og f.eks. se bort fra alle små lunker der ingen betydning har. Lunkekortet siger dog ikke noget om lavningen har afløb eller om hvor permeabel bunden er. Stor hjælp kan man også få af et flowkort der er baseret på de enkelte celler i højdemodellen. For hver 1,6 x 1,6 meter er der beregnet en højderelation til de omliggende celler. Kortet kan derfor vise stømningsvejene og oplandene til et givet punkt. STIEN BYEN SKOVEN LANDET VANDET KONTAKT LANDSKAB.NU [email protected] DEBAT Pas på de store og sammensatte udbud Af Stephan Falsner, direktør Danske Anlægsgartnere Det vækker bekymring hos medlemmer af Danske Anlægsgartnere at man ser flere udbud af grønne opgaver som slås sammen med f.eks. nedbrydning, råhus, jord og beton. Senest har man set det i Odense hvor Odense Kommune indbyder til prækvalifikation på bostedet Munkehatten. Her er fagentreprisen på anlægsgartneri slået sammen med råhus, jord og beton. Er denne bekymring ikke bare et udslag af at krisen også kradser hos anlægsgartnere? Nej, for ligesom andre fag vil anlægsgartnere gerne yde et godt stykke arbejde som både giver en faglig tilfredsstillelse, men også giver mening. I det aktuelle eksempel er det fagligheden om at sikre jord som vækstmedium til senere plantning og græssåning som kan være udfordringen. Vi ser meget ofte eksempler på forkert håndtering af muld og traktose der giver store problemer senere. Et andet aspekt er at mindre fagområder bliver presset ud af de store entreprenører, og opgaverne risikerer at få en størrelse som risikerer at reducere faget til smågartnere. Dermed udhules tyngden i faget. På plejesiden har vi allerede set store udbud hvor den grønne vedligeholdelse slås sammen med opgaver som ligger meget langt fra faget. Det kan være anledning til udvikle forretningsgrundlaget, men der må være en grænse. I udlandet er der eksempler på at grøn vedligeholdelse er slået sammen med f.eks. parkeringsvagt og sikkerhed. Fagligt hænger det slet ikke sammen. Det mere end antyder at det kun handler om pris. Problematikken hænger også sammen med miljø- og klimaspørgsmålet. Der bliver i øjeblikket gjort meget fra f.eks. offentlige bygherrers side for at håndtere de store mængder regnvand. Derfor har man brug for anlægsgartnere som netop kan tilbyde den faglighed som bygherrerne efterspørger. Derfor er det vigtigt at bygherrer også tænker i bæredygtige løsninger. 26 GRØNT MILJØ 1/2011

27 Naturen skal overvåges bedre Natur- og miljøovervågningen i Danmark bliver nu styrket og moderniseret så den passer bedre til behovet og forpligtelserne i lovgivningen i Danmark og i EU, oplyser By- og Landskabsstyrelsen. Antallet af naturtyper og arter der overvåges, forøges så alle danske naturtyper nævnt i EU s habitatdirektiv er med. Det betyder bl.a. at yderligere 32 naturtyper som f.eks. enekrat og strandvold skal overvåges. Den nye natur- og miljøovervågning er beskrevet i det nye NOVANA-program Den skal i fremtiden spille mere sammen med de kommende vand- og naturplaner. Derfor indsamles der også flere oplysninger om vandområder, planter og dyr som kan bidrage til at vurdere planernes virkninger. Asfalt genbruges i bundne bærelag Gammel asfalt kan indgå i ny asfalt, genbruges som genbrugsstabil eller indbygges i cementbundne belægninger. Det er almindelig praksis. Men den knuste, granulerede asfalt kan også genbruges på en ny måde, oplyser NCC Roads A/S. Den nye måde er at genbruge asfalten som bundet bærelag ved at tilsætte en speciel bitumenemulsion beregnet til koldasfalt og 15-20% nye stenmaterialer. På sådanne materialer opnås en høj bæreevne (omkring 1100 MPa) der svarer til skærvemakadam. En variant er at stabilisere med skumbitumen. Genbrugsmaterialet blandes med bitumen som tilsættes lidt vand hvorefter det udlægges koldt. Her opnår man en lidt lavere bæreevne der svarer til singelsmakadam ( MPa). AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Anlægsgartneri Jord og planter Kirkegårde Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- gave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV Individuel individuelle mål. Se også vores kursuskalender på Eller kontakt os for yderligere information på telefon: Muligheder med mere... C.A. Olesensvej Slagelse Grantræet er ringet cirka 4 cm hele vejen rundt. Foto: Mikael Finsberg. Svensk granhader har ringet 6000 træer Grantræet er ringet hele vejen rundt om stammen i cirka en meters højde. Skåret er cirka 4 cm dybt og ser ud at være lavet med en sav, en vinkelsliber eller lignende. Og træet dør højst to år efter. Sådan er det gået med op mod 6000 store gamle graner i det 3100 ha store naturområde Delsjöreservatet ved Göteborg. Det er kun graner der er ringet, men sjældent graner i rene bestande. Typisk står de ringede graner i blandede bevoksninger med løvtræer. Hærværket har stået på i 5-6 år uden at nogen har opdaget hvem det er der ringer træerne, og det til trods for at reservatet modtager omkring en million skovbesøg hvert år. Træet sælges som tømmer eller bruges i et lille kommunalt snedkeri, men det er i naturplejen det virkelige tab ligger, understreger Mikael Finsberg fra Park- og Naturforvaltningen i Göteborg Kommune. Hærværket er meldt til politiet der dog ikke har kunnet afsætte ressourcer til at finde granhaderen. Derimod har forvaltningen udsat en dusør på svenske kroner til den som ved hvem det er. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark, fra , ,- Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra , ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- NYT! Varerne kan også hentes på DSV s lager, Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf ). Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] GRØNT MILJØ 1/

28 Bjerget i baggrunden er ni meter højt og er baseret på en kerne af lettere forurenet jord. Den syrede belysning har udløst Den Danske Lyspris Foto: SLA. Mælkevejen kaster præmielys over bjerget i nordvest Et bjerg er blevet rejst midt i Nordvest-kvarteret i København, og for foden af bjerget ligger Mælkevejen med alle sine stjerner drysset ud over landskabet. I dette tilfælde er Mælkevejen dog et asfalteret stisystem der slynger sig gennem den nye Nordvest Parken fra Hulgårds Plads i nord til Ørnevej i syd. Stierne er flankeret af stjerner i asfalten, stjerneformede siddeøer og stjerner kastet af belysningen. Og så er bjerget og stjernerne måske ikke engang det mest bemærkelsesværdige. I hvert fald har belysningen udløst Den Danske Lyspris Juryen skrev: Belysningen af det langstrakte og komplekse byrumsforløb er løst på en syret og legende måde som passer godt til stedet og dets mange forskellige brugere. Lyset udnytter parkens arkitektur og objekter. Og de glade farver og de varierede scenarier gør byrummet uhøjtideligt og lige til at indtage. Det ni meter høje bjerg er ikke bare imposant på stedet. Det er også løsningen på et problem med forurenet jord. Jorden i parkens sydøstlige del var nemlig forurenet fordi der havde været busholdeplads hvor busserne har stået og dryppet olie ned i jorden i årevis. Den forurenede jord er derfor blevet brugt til at skabe bjergets kerne med, og med sin flade top ligner det grangiveligt en vulkan. Ellers var det meningen at der skulle være øvelokaler og lignende inde i bjerget, men det fik finanskrisen sat en stopper for. Det tog 14 dage at bygge bjerget. Vi måtte lave en kæmperampe hvor lastbilerne kunne køre halvvejs op ad bjerget og læsse af, og så kunne gravemaskinerne læsse det videre op på toppen. Det er bygget op én meter ad gangen hvorefter jorden er blevet komprimeret og pakket ind i geonet - og derefter næste lag. For at forhindre jordskred er bjerget også blevet pakket ind i geonet udvendigt, og vi har sørget for at hældningen ikke er stejlere end 1:2 så geonettet kan holde sig selv, fortæller Kim Andersen, afdelingsleder i Skælskør Anlægs- 28 GRØNT MILJØ 1/2011

29 Stjerner og hidsig belysning i Nordvest Parken. Foto: SLA. gartnere A/S der var hovedentreprenør på projektet. Han mener ikke at der er andre forhindringer end penge, plads og jord hvis nogen skulle have lyst til at bygge et bjerg på 3500 meter - ligesom det sker i den nye novellesamling Mount København af Kaspar Colling Nielsen. Stisystemet er altid fuldt oplyst med projektører og stjernedrys så det er trygt og oplevelsesrigt at færdes i parken i de mørke timer. Ud over den permanente belysning er der opsat farvet intervalbelysning samt lyskilder der tændes rundt om i parken ved hjælp af seks bevægelsessensorer. Denne sammensætning af lyskilder giver parkens brugere en oplevelse der altid vil variere afhængig af tid, sted, og brug af parken. Lysmasterne er desuden designet i markante farver og tilføjer også til oplevelsen i fuldt dagslys. Idéen til at fylde parken med stjerner og et væld af lys og kalde asfaltstien Mælkevejen stammer fra selve kvarteret fortæller landskabsarkitekt Rasmus Astrup fra tegnestuen bag projektet, SLA: Nordvest er et meget sammensat område, både arkitektonisk og i forhold til indbyggerne. Her er mange forskellige indkomstklasser og folk med vidt forskellig religiøs overbevisning og etnisk herkomst, så vi fandt ud af at netop Mælkevejen var et fælles træk. Her lever vi alle sammen, og det er grunden til at der er drysset stjerne ud langs hele asfaltvejen. Desuden skulle parken føles tryg og rummelig for et væld af forskellige mennesker, så vi har også arbejdet med både hjemmehørende og eksotiske træarter, blandt andet magnolia og kirsebær. Foruden træer, bjerge og prisbelønnet belysning indeholder parken også en ellesump som ifølge Kim Andersen var særligt udfordrende: Vi fandt en løsning hvor ellesumpen blev opbygget af islandske lavasten der kan indeholde meget vand. I sumpen plantede vi forskellige græsser og rødel som kan tåle at stå under vand. På den måde fremstår ellesumpen både som vådområde og en naturoplevelse og bruges samtidig til afvanding af tagvand. lt & sh Nordvestparken på cirka 2,5 ha består af den renoverede Hulgårds Plads mod vest og et nyt areal mod øst hvor der før bl.a. var busterminal. SLA. Visneskimmel slår engelske lærk ihjel I England rammes japansk lærk, Larix kaempferi, nu af det agressive patogen Phytophthora ramorum, europæisk visneskimmel. Det er første gang patogenet har ramt et nåletræ alvorligt. Patogenet er i forvejen kendt for egesygdommen sudden oak death i USA og for mindre angreb på rododendron samt forskellige planteskoleplanter i England. I 2009 opdagede man imidlertid at mange store lærketræer begyndte at gå ud flere steder i det sydvestengland. Symptomerne var sort eller rødviolet misfarvning af nåle, døde knopper, visne og misdannede skud, nåletab og harpiksblødning. Diagnosen lød: Phytophthora ramorum. I alt vurderes 2400 ha eller voksne lærketræer at være angrebet. KILDER Malgorzata Kepler (2010): Phytophthora ramorum i japansk lærk. Gartnertidende 17/2010. J.F. Webber, M. Mullett, C.M. Brasier (2010): Dieback and mortality of plantation Japanese larch (Larix kaempferi) asssociated with infection by Phytophthora ramorum. New Diesesse Reports 22. Cykelpendlere skal have supercykelstier Flere og flere pendler med cykel over relativt store afstande, 5-20 km, og endnu flere må gerne gøre det. Det er baggrunden for en planlægning af et net af supercykelstier som 18 kommuner og Region Hovedstaden har sat i gang. Udgangspunktet er at forbinde store boligområder med store erhvervsområder. Man skal kunne holde en pæn fart med så få stop som muligt. Og det skal være sikkert Et vandingssysten der hverken bruger strøm eller grundvand, kan hjælpe træer til at etablere sig i meget tørre områder. Systemet kaldes Groasis Waterboxx og er udviklet af hollænderen Pieter Hoff. Vandkassen måler 25 cm i højden og 50 cm i bredden. Den fyldes med 15 liter vand som langsomt frigives til jorden og de planter eller frø der er sået i kassen. Konstruktionen sørger for at vandet ikke fordamper og for at der kun frigives cirka 50 ml vand om dagen gennem en væge i bunden. Vandingsmængden er med vilje så begrænset at træets rødder tvinges til at søge vand længere nede. Med tiden vil træerne - selv i de tørreste ørkenområder - typisk finde og komfortabelt. Fem kommuner er gået sammen om det første stræk Albertslundruten fra det centrale København og stik vest. Testpendlere medvirker i projektet der tager udgangspunkt i de eksisterende cykelstier. De forbedres bl.a. med belægning, grønne bølger, ændrede vigepligter, bedre kryds og skilte. Også dyrere løsninger som niveaufri krydsninger over store veje kan senere komme ind i billedet. Vandkasse til de meget tørre områder vand et par meter nede. Indtil da suppleres vandbeholdningen med nattens kondensvand der dannes på skrånende sider og løber ned i kassen. Det samme sker i regn. Kassen beskytter også mod gnavere og fugle og beskytter planten mod sol og hede. Og når træet har etableret sig kan kassen kan genbruges. Ifølge Hoff er vandkassen afprøvet flere steder med succes. I Sahara har man f.eks. målt anslag på 88%. Hans mål er at genetablere skov i tidligere skovegne der nu er blevet golde efter bl.a. minedrift og hugst. Ambitionen er at plante to milliarder hektar skov. Det vil binde 10 mia. ton CO 2 og der med løse klimaproblemet, mener han. GRØNT MILJØ 1/

30 200 millioner er smidt i havnen Aalborg Kommune er ved at give havnen tilbage til sine borgere. Gamle industriområder bliver forandret, og adgangen til vandet forbedres. Det handler ganske enkelt om byens overlevelse Af Lars Thorsen Nordkraft. Aalborgs gamle kraftværk har siden udgivelsen af Jakob Ejersbos roman Nordkraft i 2002 været byens mest kendte bygningsværk, og det er mildest talt dårlig reklame. I bogen lægger kulkraftværket nemlig et tykt røgslør hen over byen, ligesom hashtågerne gør det i hovedpersonernes liv. Men aalborgenserne skal ikke længere være kede af at Nordkraft er synonymt med deres by. Det gamle kraftværk har for længst slukket kedlerne og fungerer i dag som et center for menneskelig udfoldelse med kulturarrangementer, idræt, teater, musik og meget mere. Der skal der endda bygges en helt ny plads på m 2 ud mod havnen foran Nordkraft. Her vil Danmarks største bystrand på 600 m 2 også blive anlagt, og Nordkraft vil blive fyldt med idrætsudstyr og legeredskaber som borgerne kan rende ind og hente, inden de løber ud og boltrer på den nye plads. Industriens gamle bygninger er med andre ord ved at blive fyldt med liv, og i det hele taget er en bølge af liv i færd med at brede sig langs hele Aalborg Havnefront på begge sider af Limfjorden. Fra industri til viden Havnen er Aalborgs historiske nøgle til at overleve. Men det er ikke længere eksport af korn og cement fra de store industrier langs havnen som skal være drivkraften. Byen skal blomstre på grund af import af mennesker og deres viden, og den slags kommer ikke af sig selv. Tidligere har man satset på industriens produktion til at skabe væksten, men i dag er Aalborg en vidensby. Vores STORKOMMUNERNES ÅRTI Med kommunalreformen har de kommunale parkforvaltninger fået nye vilkår og nye udfordringer. Efter et par år er man klar til 10 erne. Med ti artikler - her den ottende - tager Grønt Miljø den kommunale temperatur. ste byomdannelser i Aalborgs historie. Byen og havnen skal kobles sammen. Derfor er hele gadeforløb i byen blevet ændret i retning af havnen, og parkeringspladser ved Toldbod Plads sløjfet til fordel for indbydende byrum, bl.a. med springvandsbakker som spiller musik klokken 12. Alt sammen for at lede borgerne til vandet. I løbet af forrige århundrede har Aalborg nemlig begået samme synd som næsten alle andre danske havnebyer: begravet havnen i fabrikker, asfalttomter, lagerhaller og andet voldsomt industribyggeri. Men det er slut nu. Visionen er at vi gerne vil give havnen tilbage til byen og borgerne. Den har været afskåret fra byen og tilhørt produktionen. Vi giver den tilbage ved bl.a. at åbne tilstødende byrum ud mod havnen, skabe stiforbindelser langs hevækst er i dag afhængig af vores evne til at tiltrække virksomheder og vidensbaserede arbejdspladser og nye indbyggere. Her er havnen utrolig vigtig, for vand er så utroligt dragende og en vigtig ressource der både kan bruges konkret og rekreativt og giver en masse herlighedsværdi, forklarer arkitekt Rie Malling der er projektleder på den storstilede omskabelse af Aalborg Havnefront, et projekt til godt 200 millioner. Der er tale om en af de stør- Bådehavn Vestre Havnepromenade Oliehavn Værftområde Limfjorden svinger sig formfuldendt forbi Aalborg og har i mere end 500 år været byens livskilde. I fremtiden kommer de gamle havnearealer dog kun til at gavne byen hvis industriområderne kan bruges til at tiltrække vidensarbejdspladser. Ortofoto: Aalborg Kommune. 30 GRØNT MILJØ 1/2011

31 Jomfru Ane Parken i sol. Aalborg havnefront er nordvendt og som de fleste havneområder forblæst, så der er gjort meget for at skabe læ. F.eks. fører trætrappen ned i en sydvendt forsænket park. Bedene med kobber- og himmalayabirk og stauder er i stil med resten af havnefrontens udtryk omgivet af cortenstålskanter. Bortset fra omkring græsplænen er der ingen kanter eller trin af hensyn til folk i kørestole. Foto: Martin Højholt. le havnearealet der ikke tidligere har været tilgængelig for den almene borgere og ikke havde nogen fælles sammenhæng samt anlægge områder og aktivitetspunkter så der er noget for enhver smag. Hele havnefronten fremstår dermed som en flot helhed som består af vidt forskellige delelementer, fortæller Rie Malling. Centrale Havnefront Aalborg Centrale Havnefront starter med Limfjordsbroen i vest og fortsætter ud til Østre Havn. Den ligger lunt foran middelalderbyen hvor fjorden er smallest og danner et stort sving. Det er her de 200 millioner kroner er landet, og det er her Grønt Miljø ankommer i firhjulstrækker efter endnu en af decembers snestorme. Med i firhjulstrækkeren sidder Martin Højholt, driftsplanlægger i Aalborg Kommune. Sammen pløjer vi os gennem et råt snedækket havnemiljø flankeret af den frosne fjord. Og det er netop det udtryk - det rå - som går igen i en stor del af nyanlæggene på havnefronten. Det er meget robuste materialer der er brugt hernede. Det er cortenstål, mørke træsorter, store lysmaster, kraftige projektører, gode, solide bænke i jern, pergola i cortenstål og træ, og en stor, støbt mur ud til Strandvejen der indrammer hele området, fortæller Martin Højholt mens vi trasker rundt i sneen på Aalborg Centrale Havnefront. Det samlede areal dækker i alt 15 hektar og er opdelt i følgende delområder fra vest mod øst: Brohuset, Jomfru Ane Parken, Slotspladsen, Utzonparken, Musikkens Husområdet og Nordkraft. Musikkens Hus er godt nok kun et stort stort hul lige nu, men de andre områder er færdige eller godt på vej, og allerede nu er det tydeligt at Jomfru Ane Parken virkelig har ramt plet i forhold til borgernes behov. Jomfru Ane Parken er en kæmpesucces. Den er imponerende brugt. Her var fyldt op allerede dagen efter at græsset var rullet ud. Når solen er fremme, er der ikke en ledig plet, fortæller Martin Højholt. Om det er parkens skønhed der lokker folk til, er svært at sige den 20. december 2010, for sneen dækker alt. Pergolaen og de solitære kobberbirk og himalayabirk kan sneen dog ikke skjule, men Grønt Miljø må altså tage Martin Højholts ord for at der er cirka 450 m 2 staudehaver, bede opbygget i norsk skifer, og at belægningen af stenmel og støbt skifer er indrammet af cortenstålkanter. Drift uden bevilling Men selv om vejret har tømt parken for mennesker da Grønt Miljø kommer forbi, ved Martin Højholt,hvad han snakker om i forhold til publikumstryk. Det er nemlig ham der skal sørge for at der bliver ryddet op efter dem. Inden byomdannelsen ved havnefronten gik i gang for godt seks år siden var publikumstrykket på havnen nemlig næsten lig nul. Sådan er det absolut ikke i dag, og en populær bydel er også en bydel som det koster mange penge at holde pæn og ren. Han har udliciteret opgaven til anlægsgartnerfirmaet Nygaard, og affaldsmængden var så stor at det hurtigt blev besluttet at få skiftet de eksisterende affaldsbeholdere til mere rummelige modeller som bl.a. fuglene ikke går i. Men kommunen har vel sat penge til side til driften af et så stort og præstigfyldt projekt som havnefronten? Nej, vi har hidtil ikke fået noget til afledt drift. Vi har måttet omprioritere. Helt konkret medfører blandt andet driften på havnefronten at Aalborg Kommune flere steder har omlagt græsområder - typisk rabatter og store områder der blev klippet ofte - til billigere græstyper der skal klippes sjældnere. Driften af havnefronten - med den høje GRØNT MILJØ 1/

32 kvalitet den har - vil jo uundgåeligt medføre et noget større driftsbudget, men ved de årlige budgetforhandlinger kan vi af og til sikre os en ekstra portion penge som så skal dække de arealer vi har fået til drift, samt til indeksregulering hos vores entreprenører. Når man går i området kan man dog ikke se om der skulle være manglende bevillinger på havnefronten. Måske er de skjult af sneen ligesom de bølgende, spanskinspirerede granitbelægninger. Det er i hvert fald tydeligt at der er brugt penge her. Lygtepæle, toilethuse, kiosk og sågar hævede udkigsposter over havnen, alt i cortenstål, brænder op gennem sneen og et brag af et aktivitetsområde strækker sig mod den frostklare himmel. Skrånende og markante master holder et stort stålnet oppe omkring arealet der kan bruges til næsten al slags sport. Der er lagt forskelligt farvet lys i masterne og i belægningen, og brugerne kan selv tænde lyset når de har brug for det. Derefter vil et stort display fortælle dem hvor længe der er til at de skal trykke på knappen igen. Aktivitetspladsen er omgivet af trætrapper som kommunen var nødt til at beklæde med stålkanter, fordi skaterne var så glade for at boltre sig på dem. Ja, det koster penge at bruge penge. Til gengæld kan det spare penge, at bruge penge på kvalitet. Men vi tror på at vi sparer på driften i det lange sigt i forhold til at bruge mindre lødige materialer, og vi oplever også at brugerne føler størrere ejerskab til en høj kvalitet. Vi oplever f.eks. heller ikke hærværk på nogen af vores materialer, og det tilskriver vi den høje kvalitet vi har anvendt i alt fra Samme anlæg, forskudt i tid og vejr. Jomfru Ane Parken er på begge billeder fotograferet i østlig retning ud mod Strandvejen i henholdsvis sommernat og vintermiddag. Der er gjort meget ud af lyssætningen langs hele havnefronten i form af uplights (lys indlagt i belægning som belyser anlæg og beplantning nedefra) og lysmaster i cortenstål med seks projektører på hver som peger i forskellig retning. Både Amelanchier (bærmispel) og de forskellige birkesorter klarer det barske havnemiljø. Foto: L.Thorsen og Martin Højholt. Den store trappe midt på Aalborg Centrale Havnefront. I det fjerne ses Østre Havns industri, Utzon Centers svungne tag, Aalborghus Slot samt kranerne som arbejder på Musikkens Hus-området. Den brede trappe er ført helt ned til vandet som om natten er oplyst af projektører fra lysmasterne. Foto: Martin Højholt. beplantning til inventar, siger Martin Højholt. Lille Manhattan Aalborgs Centrale Havnefront er kun en lille del af hele havnefronten. Vestbyens fjordpark, Bådhavne og Vestre Havnepromenade vest for Limfjordsbroen og Østre Havn, Værftsområde og Oliehavn mod øst udgør også Aalborg Havnefront. Og det er endda kun sydsiden af byens havn. På den anden siden af broen i Nørresundby og Lindholm ind- byder havnenes industri også til nytænkning. Der er faktisk netop nu ved at blive bygget en promenade på ydersiden af Nørresundby Havnefront helt nede lige over vandspejlet, men først skal kajen hæves så den er sikret mod fremtidens højere vandstand. De fleste af havnearealerne er dog ikke ejet af kommunen. Derfor har kommunen og grundejerne udarbejdet ønsker og visioner for området og indarbejdet dem i både helhedsplaner og lokalplaner. Her har diskussionen om bevaring af industriarv fyldt en hel del, for ingen er interesseret i at nogen pludselig river de eksisterende industribygninger ned og bygger et kæmpe tyggegummipalads. Det ville nemlig være en stor fejl bare at jævne den gamle, grimme industri med jorden, understreger Rie Malling. Det er jo kulturarv som er noget helt særligt. Men det er en varm diskussion hvad man skal stille op med de store byggerier. F.eks. er de store siloer i Østre Havn noget særligt for Aalborg, og en del af skylinen vil vi gerne bevare, men noget er forurenet, og nogle af byggerierne er økonomisk svære at genanvende, så det er ikke realistisk at bevare det hele. Men vi er ved at lave nogle bestemmelser for hvad man må rive ned, hvad der skal bevares, og hvad der skal genfortolkes. Østre Havn ligger øst for 32 GRØNT MILJØ 1/2011

33 Udsigten mod øst fra en af de nye udsigtsposter i cortenstål på Aalborg Centrale Havnefront. Længst væk ses Østre Havns skyline der har givet den tilnavnet Lille Manhattan. Det gule fartøj er isbryderen Elbjørn som for en stund er lagt til kaj ud for Jomfru Ane Parken og det nye, store aktivitetsområde til leg og idræt. Foto: L. Thorsen. Aalborg Centrale Havnefront og bliver kaldt Lille Manhattan fordi en del af Østre Havn er bygget på en tange der strækker sig ud i et havnebassin og lægger jord til mange høje bygninger. Det er det mest markante industriområde i umiddelbar nærhed af bymidten og er faktisk et af de mest komplekse og unikke havnearealer i landet. Østre Havn er dog også privatejet, så også her har kommune og grundejere stukket hovedet sammen for at skabe nogle fælles visioner. Derfor eksisterer der i dag en række såkaldte planprincipper der giver en overordnet vision og nogle rammer for området, eksempelvis at bebyggelsen disponeres så kvalitetsfyldte friarealer med et opholdsvenligt klima udgør min. 30% af etagearealet (arealer i gadeplan + tagflader) som det hedder i planprincipperne for Østre Havn. Nordvendt byggeri Uanset om man står i Østre Havn eller på Vestre Havnepromenade, vender havnen mod nord. Det gav nogle udfordringer da det nye byggeri i sin tid skulle planlægges. Når havnen er nordvendt, skal man tænke meget over hvor man placerer bygninger. Derfor er der også lavet nogle nedsænkede arealer i Jomfru Ane Parken som peger mod syd og lå i læ. Man er simpelthen nødt til at se på hvor længe brugerne kan opholde sig et givent sted, og det blæser jo rigtigt meget ved vandet. Enten kan man sige at det er et vilkår for at opholde sig her, eller også kan man tage hensyn til vinden og lave læ. Det er hele tiden en vekselvirkning mellem beskyttelse og det rå, forklarer Rie Malling. Driftspanlægger Martin Højholt kender efterhånden også alt til miljøet på havnen: Birketræerne har stået i to sæsoner og er nogenlunde etableret, men vi kan godt se at det er et barskt miljø at stå i. Der er vind og sol, vandmangel om sommeren og måske noget salt i luften. Stauderne skal stort set have vand hele sæsonen, og nogle af vores stauder kunne ikke klare den, men alle græsserne ser ud til at vokse fortrinligt. Det store spørgsmål er så om græsset er grønnere på den anden side. Men der er ingen tvivl om at den bemærkelsesværdige omdannelse af by og havn nok skal få en del virksomheder til at kaste anker. Aktivitetsområde Jomfru Ane Parken Slotspladsen Utzonparken Musikhusområdet Nordkraft Der blev sat 200 millioner af til at modernisere og gøre Aalborgs Centrale Havnefront tilgængelig og attraktiv for byens borgere. I Utzonparken er der nu plantet både eg og - på Jørn Utzons egen opfordring - kirsebærtræer. På Slotspladsen over for Aalborghus Slot er slottets rækker af træer ført videre, så træernes linjeføringen strækker sig over ve- jen og ud gennem Slotspladsen på havnen. På det store areal fra Nordkraft og ud til havnen vil bl.a. Danmarks største bystrand blive bygget. Musikkens Hus burde stå klar i 2012 og er endnu en massiv satsning fra Aalborg Kommunes side, men der blev kun råd til det storstilede byggeri fordi finanskrisen gjorde entreprenørernes priser billigere. GRØNT MILJØ 1/

34 CO 2 i urørt skov og drevet skov Er urørt skov eller forstligt drevet skov det bedste når man vil nettooplagre så meget CO 2 som muligt? Man skulle umiddelbart tro at urørt skov binder mest CO 2, men en moden eller urørt skov når før eller senere et punkt hvor den ikke længere ophober mere biomasse, men er i balance mellem det CO 2 der lagres og det der frigives. Derimod vil en forstligt drevet skov blive ved med at nettooplagre CO 2. Når den tyndes eller skoves lagres træet i træprodukter eller bliver til CO 2 -neutralt brænde der fortrænger fossil energi. Forstfolk og træindustrien fokuserer meget på denne faktor. Man skal dog tage højde for at det meste kulstof i en skov ikke er bundet i træerne, men i skovjordens organiske materiale. Når man rydder en skov og planter nyt, vil jorden miste CO 2 indtil der ad åre opstår en ny balance. Dette tab skal trækkes fra i regnestykket, som det understreges af biolog Karsten Thomsen i Nepenthes medlemsblad Skov & Folk. Jordens rolle kan man få et indtryk af i de studier der er lavet af fordelingen af kulstof. I al jord i hele verden i to meters dybde anslås mængden af kulstof til 2400 gigaton. I alle levende planter og dyr er der 560 gigaton og i atmosfæren 750 gigaton. Det skal også med at urørt skov ophober vedmasse i meget lang tid. Suserup skov - der næsten har været friholdt for hugst i 200 år - har nu ophobet over tre gange så meget vedmasse som de danske skove generelt har. Hvordan ser det rigtige CO 2 -regnestykke ud? Kan det bedst betale sig at lade skoven selv ophobe kulstof? Eller er det bedre at fjerne træprodukter fra den? Hvor er grænsen? sh Parker og planteskoler i Berlin Jordbrugsteknologsturderende fik grønne oplevelser og spændende virksomhedsbesøg Af Katarina Winkel Til uddannelsen som jordbrugsteknolog på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus hører en studietur på 3. semester. Og for de 19 teknologstuderende inden for landskab og anlæg gik den i efteråret 2010 til Berlin. Rejsen strakte sig over syv dage og bød på mange grønne oplevelser og spændende virksomhedsbesøg. Rejsen startede tidligt en fredag morgen på rutebilstationen i Århus. I Berlin viste efterårsvejret sig fra sin bedste side. Der var høj solskin og temperaturen var højere end det kunne forventes. Vi startede blødt op på den første dag i Berlin efter en nats søvn på hotellet der lå centralt i byen. Charlottenburg og Botanisk Have var destinationen på den første udflugt. Slotshaven bød på fransk barokhave med sirligt klippede buksbomhække og engelsk landskabshave. Dr. Gerald Parolly, en tysk biolog, førte os rundt i Botanisk have, mens han fortalte uudtømmeligt om de planter der var i haven, væksthusets ombygning, planlægning og drift og ikke mindst havens historie. I kraft af sin størrelse på 43 hektar og den store samling af planter er Berlins Botaniske Have et besøg værd for planteinteresserede. Springvand fra den orientalske have i Erholungspark Marzhan. De tyske wienerschnitzler er sunket. Til venstre Dorte Mathiasen (forrest), Maria-Louise Buhl og Annemettte Haas. Til højre Emil Utoft, Jens Maybom og Katarina Winkel der skriver artiklen. De følgende dage gik med at se taghaver, besøge planteskolen Späthsche Baumschule, opleve parkerne Sanssouci Erholungspark Marzhan og Tiergarten og se Berlins gader og stræder og store turistmagneter. Ødelæggende bombninger af Berlin under 2. verdenskrig er med til at der er meget nybyggeri i byen. Der er derfor rig mulighed for at se nye grønne byrum og enestående moderne arkitektur samtidig med at der stadig er ældre bydele at se. Erholungspark Marzhan er en park der indeholder temahaver fra hele verden. Den er absolut et besøg værd hvis man ønsker at se forskellige havestilarter. Parken indeholder bl.a. en orientalsk have, en balinesisk have, en kinesisk have, en japansk have og en koreansk have. Under havernes tilblivelse er arkitekter fra det land hvor havestilen udspringer blevet inviteret for at gøre haverne så autentiske som muligt. Ligeledes er materialerne brugt til haverne oftest fra udlandet også. Planteskolebesøget hos Späthsche Baumschule der engang var verdens største og i dag specialiserer sig i containerplanter, var interessant. Planteskolen henvender sig til både private og erhverv og gør meget ud af deres tre årlige markeder hvor andre fra den grønne branche inviteres til at udstille. Sidst havde de 180 stande og over besøgende. Planteskolen er i hård konkurrence med de store byggemarkeder om de private kunder og laver derfor spændende tiltag for at få kunderne til. En uge i den moderne storby Berlin har været lærerig og budt på mange nye faglige indtryk der med sikkerhed kan bruges. Berlin kan absolut anbefales, også set med grønne øjne. SKRIBENT. Katarina Winkel er jordbrugsteknologstuderende på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Landskab og Anlæg GRØNT MILJØ 1/2011

35 Motorsaven slibes på kun fem sekunder Med Powersharp kan man slibe motorsavens kæde på fem sekunder mens den sidder på saven. Det forudsætter dog et specialsværd og en specialkæde som man - sammen med en slibekassette og en slibesten - får som et samlet sæt fra det amerikanske firma Oregon. Sværdet og kæden monteres på motorsaven og slibekassetten lukkes om spidsen på saven. Saven startes, og ved at presse spidsen af kassetten mod et fast underlag bliver slibestenen skubbet ind mod den roterende kæde. Det tager fem sekunder med gnister og røg, og så er det ovre før kæden når at blive varm. Hobbyfolk er slibesættets primære målgruppe, men fagfolk kan også drage fordel af det, oplyser importøren P.J. Skovværktøj. Et startsæt koster 549 kr. og kan monteres på langt de fleste motorsave op til 45 kubik. En ny specialkæde koster omkring 250 kr. hvilket ikke er mere end en traditionel motorsavskæde. GRØNT MILJØ 1/

36 gmpublikationer Branders træer og buske Seriøst nyt bud på en håndbog for fagfolk, men desværre uden alle relevante slægter Af Lars Poulsen og Lærke Møldrup Bøger om træer og buske er der mange af, og nu er der kommet endnu en. En seriøs en af slagsen med et dristigt plastomslag der indikerer at denne bog ønskes brugt og gerne i felten. Træer og buske i by og land hedder den og er skrevet af Poul Erik Brander med væsentlige bidrag af Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen og Jens Thejsen som der står på omslaget. De er bakket op af en lang række af andre fagfolk som ligeledes har bidraget til bogen. Seks år har det taget bogen at få sin endelige form og skal betragtes som en opslagsbog der henvender sig til fagfolk. Bogens hovedforfatter, initiativtager og ildsjæl Poul Erik Brander, født 1937, er hortonom og har en botanisk magistergrad fra London Universitet. Gennem 40 år har han ledet forskningsarbejdet med udvikling og selektion af landskabs- og haveplanter ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu en del af Aarhus Universitet. Han har udgivet en lang række videnskabelige beretninger og faglige artikler og været en af hovedforfatterne til Havens Planteleksikon og Planteskolebogen. Han driver i dag Orangeriet Nandina med planteskole, planteudvikling og detailhandel. Hele hans virke og videnskabelige erfaring er lagt i denne nye bog, og det kan mærkes. Bogen består af tre dele. Den første del der er den mest omfangsrige, gennemgår de valgte slægter med arter, sorter og frøkilder af træer og buske. Inden for hver slægt beskrives i videst muligt omfang de egenskaber som er fælles for slægten og arterne under temaerne: økologi, klimarelationer, morfologi, fysiologi, dyrkning, produkter, sygdomme og skadedyr, arter, sorter og frøkilder samt litteratur. Hver slægtbeskrivelse indledes med en infoboks der oplyser om de væsentligste karakteristika. Bogens anden del indeholder vejledende tabeller der går på tværs af slægter og arter. Tabellerne skal støtte brugeren i at foretage et sagligt plantevalg ud fra klimarelationer, jordbundsforhold, det åbne lands plantninger, byens plantninger, egnethed til beskæring, kroneform, grenstruktur, vækstformer, naturligt hjemmehørende arter, til- passede arter, store træer samt løvspring og løvfald. Bogens tredje del er en lang strøm af ordforklaringer med gennemgang og præcisering af fagområdets terminologi der forklarer de mest anvendte fagudtryk. Bogens tre dele er understøttet med fotografier, tegninger og tabeller. Bogens ellers lidt tørre grafik løftes væsentlig af de enkle præcise stregtegninger udført af landskabsarkitekt Signe Andersen. Bogen er en opslagsbog og ikke en bog der skal læses fra ende til anden. Den er gennemarbejdet og saglig hvorfor det kan undre man har undladt at medtage gængse planteslægter som findes i de fleste større planteskolekataloger. Der står i forordet at man har diskuteret afgrænsningen meget, men ikke hvordan man er kommet frem til den nu valgte afgrænsning. Det ville have klædt bogen hvis man havde alle solgte planteslægter i Danmark med. I introduktionen beskrives første del som den væsentligste del af bogen. Det er nu anden og tredje del der virker 36 GRØNT MILJØ 1/2011

37 De vejledende tabeller hører til de største fornyelser i den nye bog. som den største fornyelse og som formentlig vil have størst indflydelse ved brug af bogen. De vejledende tabeller i anden del af bogen giver et helt nyt perspektiv og gør bogen utrolig brugbar i den praktiske dagligdag. Beskrivelse af planteslægter finder man i mange bøger. I denne bog er man gået ekstra grundigt til værks, og infoboksene med karakteristika skal have stor ros for at skabe overblik. Det kan virke en smule forstyrrende at man i første del har blandet træer og buske sammen. Bogen ville have stået mere klar hvis man, som det er gjort i tabellerne i anden del, havde adskilt træer og buske. Tredje del med ordforklaringen er et glædeligt bidrag til faget og må ikke mindst give en god støtte til studerende. I bogen kunne man også have valgt at forholde sig til emnet alder. Hvor gamle skal man forvente de enkelte træer og buske bliver. Og måske mere interessant: Hvor lang tid går der fra træet eller busken er plantet til at man kan forvente at planten har nået sin optimale størrelse? Det er et svært emne med mange ubekendte, men netop med den gruppe af faglige kompetencer skulle der havde været en chance for et sagligt bud. Man kan dog ikke lade være med at tænke på om ikke næste generation af denne type bøger skulle være noget man henter på nettet. Planteskolerne er allerede på vej, og det ville sikre at man hele tiden ville kunne opdatere ny viden. Bogen skal dog varmt anbefales. Den må være svær at komme udenom som studerende inden for vores faggrupper, og praktiserende fagfolk bør købe bogen især på grund af bogens anden del med de vejledende tabeller. Der er ingen tvivl om at det er en bog der vokser efterhånden som man får brugt bogen og får et mere dybdegående kendskab til dens indhold og viden. Poul Erik Brander: Træer og Buske i by og land. Økologi, Fysiologi, morfologi, klima og dyrkning. Forlaget Grønt Miljø, s. 496 kr. eksklusiv moms. ANMELDERE Lars Poulsen er landskabsarkitekt i arkitektfirmaet Witraz Arkitekter. Lærke Møldrup er landskabsarkitekt i arkitektfirmaet Vandkunsten. Håndbogen - arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg s. Vejledning i hvordan Arbejdsmiljølovens regler kan følges, herunder god praksis i håndtering af sikkerhed og sundhed. Den henvender sig til alle virksomheder og medarbejdere, især til arbejdsmiljøorganisationen. Vejledningen findes som tryk som en elektronisk udgave der løbende ajourføres. Hver gang den elektroniske udgave af håndbogen ændres, udsender BAR Bygge & Anlæg et nyhedsbrev. Vejledningen er en revideret udgave af 2008-udgaven. Natur på legepladser - legepladser i naturen. Legepladsen 3-4/ s. Temanummer om legepladser og natur. Sammenhængen er belyst gennem eksempler hvor man på institutionslegepladser fokuserer på naturens legemuligheder frem for traditionelle legepladsredkaber. Og af en anmeldese af enkelt legeplads uden natur. Assistens 250. Af Stine Helweg og Marianne Linnée Nielsen (red.). Center for Kirkegårde, Københavns Kommune s. Opsummering af Nørrebrokirkegårdens kulturværdier, ikke mindst de godt 2000 bevaringsværdige gravmæler. Der er desuden registre og artikler om kirkegårdens topografi, dens bygninger og mure samt kirkegårdens historiske, nutidige og fremtidige anvendelse foruden 50 mindre artikler om udvalgte gravsteder. Feltfloraen. Af Bo Mossberg og Lennart Stenberg. Gyldendal s. 300 kr. Feltflora med 1000 forskellige vilde, nordiske plantearter. Guiden starter med en hovednøgle efterfulgt af 13 specialiserede bestemmelsesnøgler. Små kort viser arternes udbredelse og beskrivelserne oplyser om størrelse, blomstringstid, voksesteder og vigtige karaktertræk. Grundlaget er den 5 år gamle Den nye nordiske flora der er for tung i felten. Arkitekternes egne bygninger - med arkitekternes egne ord. Af Mogens Stærk og Kirsten Grønborg (red.). Arkitektskolens Forlag s. 385 kr. Indblik i arkitekternes reflektioner over det at bo - med udgangspunkt i egen bolig - og tilhørende haver. 20 arkitekter fortæller om deres helårs- og fritidsboliger, bl.a. Nanna Ditzel, Gehrdt Bornebusch, Hanne Kjærholm, Kim Utzon, Knud Holcher, Ole Pals by og Michael Sten Johnsen. GRØNT MILJØ 1/

38 gmpublikationer Landskabsarkitekturen reagerer hurtigt på nye behov med nye designkoncepter. Senest er økologien blevet en reel udfordring, f.eks. i forhold til regnvand. Konkurrenceforslag for Mølleparken i Århus fra SLA, Fra naturlig natur til supernatur Med landskabsarkitekturens sidste 30 års idéhistorie har Malene Hauxner sluttet sin trilogi med manér Supernatur er en koncentreret og slidstærk natur på byens præmisser. Begrebet, som den hollandske landskabsarkitekt Rem Koolhaas brugte til at beskrive New York, bruger Malene Hauxner som titel for sin afsluttende bog i sin trilogi om moderne landskabsarkitektur i Europa - set fra Danmark. Hauxner (født 1942) er landskabsarkitekt og professor ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Efter hendes Fantasiens Have (1993) og Med himlen som loft (2002) fortæller hun nu om tiden fra 1967 til i dag. En periode fyldt med skiftende stiltendenser. 70 erne præges af opgaver i landskabet og forbilledet er kulturlandskabet, landsbyen og de hjemmehørende arter. Naturpræget udvikler sig til en egentlig stil, men trods den biologiske diversitet er den arkitektoniske form næsten asketisk. Det blødes dog op, bl.a. under indtryk af 70 ernes landart der viser at man ikke kun kan bruge motiver i landskabsarkitekturen, men også naturens kræfter og processer. Man skal bare holde sig til stedets ånd, genius loci. I 80 erne præges opgaverne af nye parker og byrum. Formsproget er mangfoldigt, symbolfyldt og postmoderne. Landskabsarkitekten er kunstner. Et vigtigt eksempel er Parc de la Villette i Paris hvor Tschumis vinderforslag præges af krydsende mønstre, bygninger og en formel gridstruktur. I 90 ernes byrenoveringer fokuseres på kulturelle levn, f.eks. fra industrier, i de nye parker, mens gulvet, vandet og himlen fylder hele synsfeltet. Og så får økologien betydning, bl.a. i form af transplanteret natur i byen eller urbane indgreb i naturen for at forstærke den. Begge dele kan opfattes om udtryk for supernatur. Senest er økologien blevet en reel udfordring for landskabsarkitekturen, f.eks. i forhold til regnvandshåndteringen. De kronologisk ordnede temaer efterlader indtrykket af en hvirvlende udvikling. Landskabsarkitekturen er hurtig til at reagere på de nye opgaver samfunds- og byudviklingen stiller. Og med de nye opgaver opstår nye designkoncepter. Hauxners basale påstand er at når natur- og samfundsforhold ændrer sig, udvikler der sig en ny brug og æstetik. Forudsætningen for de nye idéer er altså materiel, helt i overensstemmelse med Karl Marx som Hauxner er så politisk ukorrekt at nævne. Den nye æsterik iscenesættes af Koolhaas, Anderson og Hauxners øvrige især franske helte. De spejler samfundet i deres projekter. Og pejler det. De er som andre kunstnere meget hurtige til at vejre de ændringer der sker i samfundet - og dermed fortælle noget om kommende ændringer og måske også forstærke dem. Hauxners fokus er på idéerne og tankerne bag projekterne, hvordan de har udviklet sig som reaktioner på byudviklingens nye vilkår, og hvordan de smitter af på den faglige udvikling. Udvalget af værker og informationen er grundigt sorteret efter dette formål. Medtaget er de værker der viste sig at være fremsynede. Udvalget er derfor avantgarde-præget. Ofte er projekterne konkurrenceforslag der aldrig er udført, men alligevel fik betydning - selv om de var for fremsynede for datidens bygherre. Selv om Hauxner før har vist at hun ikke har noget problem med at være smagsdommer, er denne rolle ikke fremtrædende i Supernatur. Kun undtagelsesvist kommer hendes mening frit frem. Ellers sker det kun indirekte i udvalget af citerede kilder der kommenterer anlæggene - og hendes vurderinger af kritikken. Amaliehaven fra 1983 blev i sin tid mødt med hvas kritik for sine akser, eksotiske planter og overdådige stenforbrug. Hauxner vurderer nu blot at det kontroversielle anlæg ved Amalienborg ikke fulgte tidens spilleregler, hverken 60 ernes askese eller 70 ernes naturpræg. Man kan efter endt læsning savne et overblik over de mange trends og deres betydning. Hauxner er desværre selv fåmælt i sine slutninger. Og trods det samfundsmæssige udgangspunkt er formen meget personorienteret. Det er som om de store arkitekter ud af den blå luft finder på nye tanker og materialiserer dem i retningsgivende projekter. Bogen kan heller ikke helt sige sig fri for et alment problem: opremsende værkbeskrivelser som er svære at omsætte til billeder. Hauxner viser dog, f.eks. i beskrivelsen af Chemetoffs idéer for floden Bièvre, hvordan et sprog af litterær kvalitet kan løse problemet. Kritikken ændrer dog ikke ved at bogen - og hele trilogien - er en faglitterær milepæl der vidner om en dedikeret og kompetent indsats gennem over 20 år. Supernatur henvender sig først og fremmest til de designinteresserede arkitekter og ligesindede. Andre kan dog også få glæde af bogen. De kan eventuelt nøjes med at læse de sidste afsnit Situation og samfund og Slutninger samt studere billlederne og billedteksterne der er rene tekstuddrag. sh Malene Hauxner: Supernatur. Fra naturlig natur til supernatur. Ikaros Press s. 345 kr GRØNT MILJØ 1/2011

39 Huse i Tibirke Bakker. Af Thorkel Dahl. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag s. Opdateret og revideret udgave af bogen der udkom første gang i Tibirke Bakker i Nordsjælland er et smukt og karakterfuldt og nu fredet landskab som i over 100 år har været et attraktivt mål for naturinteresserede og de sommerhusbeboere der har slået sig ned i bakkerne. Bogen giver en introduktion til områdets historiske udvikling og til helheden i landskab og bebyggelse. Og først og fremmest indeholder bogen en samlet kortlægning af de 70 huse. The Gardens of Madeira. Af Gerald Luckhurst. Frances Lincoln s. Blomsterøen Madeira besøges hvert år af mere end 1 million turister. Luckhurst viser rundt i 29 af øens smukke haver og med ud i øens natur med dens laurbærskove. Desuden fortæller Luckhurst om øernes opdagelse og udvikling. Øen har nærmest været et vejkryds på vejen over Atlanten. Derfor kom mange nye planter til øen hvor de trivedes storartet i den milde klima. Naturen i Danmark. Skovene. Af Peter Friis Møller (red.) Gyldendal s. 700 kr. Fjerde bind i serien Naturen i Danmark hvor de øvrige er Geologi (2006), Havet (2006), Det åbne land (2007) og De ferske vande (2011). Bogen om skovene giver overblik og detaljeret indsigt i skovens natur, økologiske sammenhænge og skovtyper. Desuden beskrives skovens betydning og fremtid. Anvisninger til kommunale jordbrugsanalyser. Cowi og Realdania s. Kogebog med generelle anbefalinger og konkrete forslag til hvordan kommunerne kan foretage jordbrugsanalyser med begrænset ressourceforbrug og ud fra eksisterende datakilder. Vejledningen tager udgangspunkt i erfaringerne fra et udviklingsprojekt for Sønderborg Kommune. Den anviser hvordan kommuner i samarbejde med landbrugsforeninger mv. kan analysere, kortlægge og beskrive jordbrugserhvervets lokale variation, betydning og struktur. Trees. Af Hugh Johnson. Mitchell Beazley s. Guide med over 600 træer set med haveøjne, både nåletræer og løvfældende, herunder mange sorter. Bl.a. beskrives træernes livsforløb, rolle i økosystemet, plantning, beskæring og brug af træer i havesammenhæng. I appendix er der bl.a. oplysninger om blomstring, frugtsætning og løvspring og -fald. Bogen er illustreret med mange fotos, bl.a. nærbilleder og tegninger af bark, blade og blomster. Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Af Jesper R. Fredshavn, Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs. Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelse Ny struktur- og artsindeks der kan bruges når man skal vurdere de små naturområders tilstand og dermed lettere få et overblik over den. Metoderne er et led i den forbedrede registrering af 3-natur der skal finde sted i Ny og meget bedre anlægsgartnerside Og så har Danske Anlægsgartnere fået sig en ny hjemmeside. Den fælles indgang er nu den nemme www. dag.dk så man ikke skal omkring den bøvlede Layoutet er blevet meget mere overskueligt og indholdet lettere at finde. Det var også meget nødvendigt. Hjemmesiden er opdelt i flere undersider, men uden fælles forside. Når man taster kommer man direkte ind på undersiden privat der henvender sig til kundesegmentet private haveejere. Fra topfaner kan man vælge de andre undersider, nemlig forening der henvender sig til dem der ikke er medlem eller privathavekunde samt butik hvor man køber forlagets bøger. Under butik ryger man dog foreløbigt ind på den gamle hjemmeside. Undersider henvendt til andre kundesegmenter kan senere komme til, og i januar kommer der en til de store driftskunder. Og hvad så hvis man er medlem af Danske Anlægsgartnere? Her er - ganske ulogisk - ingen fane, men kun et login nederst på undersiden privat. Dette login giver adgang til hele den tunge information som forbeholdes medlemmerne, bl.a. den faglige og juridiske vejledning og foreningens nyhedsbreve. Baggrunden for opbygningen er at websaneringen begyndte med markedsføringssiden til de private haveejere, og den har af uvisse årsager fået lov til at agere frontside. Først nu er det øvrige indhold kommet til i samme design. Man kan dog gå direkte ind på de to undersider via medlem.dag.dk og forening.dag.dk - hvis man kender og husker dem. Alt i alt fin forbedring, men ejendommeligt at man åbner på en specialside for en kundegruppe. sh Danske Anlægsgartnere GRØNT MILJØ 1/

40 BRANCHE HedeDanmark overtager Davidsen HedeDanmark a/s har overtaget det konkursramte Davidsen & Partneres aktiviteter inden for gartner- og vintertjeneste. Aktiviteterne, der svarer til omkring 10 mio. kr. årligt, omfatter medarbejdere, kunder og driftsmateriel. Aktiviteterne foregår mest i trekantområdet med energiselskaberne DONG og TRE-FOR som store kunder. Med overtagelsen styrker HedeDanmark sin position som en førende leverandør af outdoor facility services til virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder, hedder det fra HedeDanmark. Danske Råstoffer dannet efter fusion Foreningen af Danske Grusog Stenindustrier og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere har slået sig sammen til den ny forening Danske Råstoffer. Det oplyser Dansk Byggeri hvor Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere var en sektion, mens den anden forening var selvstændig. En ny bestyrelse vil straks i det nye år trække linjerne op politisk og organisatorisk for den nye organisation. Med fusionen er de danske leverandører af sand, grus og sten samlet uanset om indvindingen sker til lands eller til havs. Sigtet er at tale med én stemme og dermed få større indflydelse. Hædersprisen 2010 gik til Claus Dalby Forfatter, tv-kendis og haveejer Claus Dalby fik Havekulturfondens Hæderspris Dalby fik ifølge motiveringen prisen for sin evne til at få mange haveejere op af stolen og ud til et aktivt liv i haverne. Det gælder uanset om der er tale om hans virke som havebogsforfatter, tv-vært på haveprogrammer eller som haveblogger. Prisen omfatter en check på kr. samt bronzestatuetten De kurtiserende traner af kunstneren Helen Schou. Styr på det digitale byggeri Videncenter har fået 67 millioner til Det Digitale Byggeri 2.0 Digitaliseringen af byggeriet er ikke gået så hurtigt som ventet, men med det nye Videncentret for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet er det målet at eliminere de mangler som hidtil har hæmmet Det Digitale Byggeri siden sin start i Opgaven er især at færdiggøre byggeklassifikationen DBK og sørge for at den bliver afprøvet og implementeret i branchens software. Det bredere mål er at forbedre byggeriets digitale struktur, idet Videncentret overtager alle de opgaver som Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri hidtil har haft. Opgaven er udbudt af Erhvervs- og Byggestyrelsen med byggeriets parter i ryggen. Der kom kun bud fra Videncentret der er et konsortium dannet af BIPS, Organisationsnetværket, DTU Byg, HIH Aarhus Universitet, Rudersdal Kommune og Dansk Standard. Videncentret der startede 3. januar, har fået 3½ år til at nå sit mål: Det Digitale Byggeri 2.0. Erhvervsog Byggestyrelsen dækker 25% af budgettet på 67 mio. kr., mens 50% dækkes af EU s regionalfondmidler. Sekretariatet er lagt sammen med BIPS hos Byggecen- Seneste vejledning fra Det Digitale Byggeri er schmidt/hammer/lassens er denne tværfaglig erfaringsopsamling der tager udgangspunktet i byggeriet af VIA University College, Campus Skejby. Formålet er at skabe større praktisk viden om de 3D-modellens simuleringsmuligheder. trum i Ballerup. Der er foreløbig ansat fire medarbejdere med projektdirektør Torben Klitgaard i spidsen. De vil efter behov blive suppleret af interne og eksterne projektansatte efterhånden som arbejdet går i gang. Ifølge sekretariatsleder i BIPS, Gunnar Friborg, er det den vigtigste opgave at indbygge netværk i de respektive baglande så byggeriets virksomheder og uddannelser, kommuner, regioner og offentlige bygherrer alle kom- mer med i den proces der nu sættes i gang. Meningen med Det Digitale Byggeri er at øge byggeriets produktivitet. Det skal bl.a. ske via udbud, tilbudsgivning og licitation via nettet, 3D-modeller, fælles projektweb samt digital aflevering af driftsrelevante data fra byggeprojektet. Principperne er i første omgang et krav til de statslige bygherrer, men tanken er at de skal bruges mere alment. sh Naturstyrelsen er nu blevet en realitet Med nytåret blev Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen lagt sammen til Naturstyrelsen. De to adskilte styrelser opstod i 2007 på baggrund af kommunalreformen hvor Miljøministeriet fik nogle opgaver som amterne før havde. By- og Landskabsstyrelsen skulle tage sig af kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen af statens skove og friluftslivet. Sigtet med fusionen er at integrere planlægning og forvaltning af naturen bedre i stedet for at én styrelse planlægger og en anden udfører. Naturstyrelsen overtager alle ansvarsområder fra de to tidligere styrelser. Dog hører virksomhedsområdet nu under Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal under Kort- og Matrikelstyrelsen. Desuden er Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet samlet i ét nævn, Natur- og Miljøklagenævnet. Naturstyrelsens hovedadresse er som de gamle styrelsers: Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Dens hjemmeside hedder dk. Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside er 40 GRØNT MILJØ 1/2011

41 Udbud uden advokat, tak En værdiskabende byggeproces skal modvirke tendensen til mere juridisk prægede udbud Bygherrer bruger i stadig højere grad advokater når de skal lave deres udbud, og det giver udbuddene mere og mere karakter af et juridisk papir. Byggeriets parter er dog uenige om årsagen, og de vil i alle tilfælde gerne have et mere tillidsbaseret samarbejde - noget som netop er idéen med udviklingsprojektet Værdiskabende Byggeproces. Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører beklager advokaternes indtog. De mener at udbuddene bliver mere juridisk spidsfindige og sværere at gennemskue, bl.a. fordi der indskrives utallige undtagelser til AB92. Desuden bliver udbuddene byggeteknisk dårligere fordi advokaterne ikke ved noget om byggepladser eller byggeteknik. Den tendens er meget uheldig, da det kan føre til konflikter undervejs både om teknik og økonomi. Og det ender med et både dyrere og dårligere byggeri, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Dansk Byggeri. Henrik Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Udviklingen er inde i en uheldig udvikling hvor man i stedet for at bruge de redskaber og rammer som bl.a. AB 92 giver, bevæger sig i en retning hvor der skabes større forvirring. Bygherreforeningen erkender at der bruges flere advoka- ter, og at det ofte komplicerer udbudsprocessen. Men de gør det ikke uden grund. Mange bygherrer, især de mindre, er forskrækkede over hvad de oplever hos entreprenørerne som i den grad har oprustet inden for dette område. De store entreprenørfirmaer har jo store juridiske afdelinger, siger direktør Henrik L. Bang. Alle tre organisationer ser dog gerne et mere tillidsbaseret samarbejde i stedet for et advokatkapløb. En hjælp kan være Værdiskabende Byggeproces (Værdibyg) som syv byggeorganisationer står bag. Ifølge sekretariatsleder Rolf Simonsen er der mange mindre og uerfarne bygherrer der hyrer advokater for at føle sig sikre. Men det er ikke optimalt for et effektivt byggeri at parterne skal kommunikere via advokater, forklarer han. Mange udbydere er især usikre på juraen når de vil benytte metoden om det økonomisk mest fordelagtige tilbud hvor også kvalitet indgår. Derfor er der flere og flere der vælger den nemme løsning og udelukkende vælger ud fra den laveste pris selv om de hellere vil kvalitet, forklarer Simonsen. En af Værdibyg første vejledninger handler netop om kvalitet som tildelingskriterium. Den anden fokuserer på realistiske tidsplaner. sh KILDER. Licitationen , og Timan fjernstyret buskrydder RC-750 Klippebredde 750 mm Op til 58 Lav højde mm - Skån ryg og ben for nedslidende belastning, anvend derfor den nye fjernbetjente buskrydder RC GRØNT MILJØ 1/

42 Teknologien behøver ikke at være dyr og fin. Det vigtigste er at lærere og virksomheder er åbne over for de nye teknologier og vil bruge lidt tid på at lære dem at kende. Oli Thorgeirsson i midten, hans elev Kenneth Damgaard til højre og faglærer Henning Rasmussen fra Jordbrugets Uddannelsescenter til venstre. Smarte mobiler og gammeldags ord E-portfolio undervejs i anlægsgartneruddannelsen hjælper alle, også de stille eller bogligt svage elever Anlægsgartnerelever har stor glæde af at tage fotos af hvad de lærer på skolen og vise dem til mester og vise fotos af arbejde hos mester til lærerne. Det kunne man læse i Grønt Miljø i april Siden har initiativtageren, Signe Kobberup, VM anlæg A/S, sammen med konsulent Regina Lamscheck-Nielsen fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik fået støtte fra Undervisningsministeriet og udbredt e-portfolio-projektet til flere virksomheder og skoler. Resultatet er stadig det samme: Eleverne bliver simpelthen bedre når lærer og mester ved hvad eleven lærer hos den anden. Desuden har den teknologiske udvikling hjulpet projektet. Næsten alle elever har i dag en mobiltelefon. Ja, mange har smartphones der er små computere. Deres eksplosive vækst på markedet bliver understøttet af udbredelsen af det mobile bredbånd. De mange nye muligheder er oplagte at bruge for alle involverede da det kan forbinde den praktiske uddannelse i praktiktiden med skrivebordslæring og klasseundervisning. Lærer besøger mester Siden 2009 har også anlægsgartnerfirmaerne OK Grøn Anlæg A/S, Elmerhøj A/S og O.T. Anlæg prøvet at forbinde deres elevers to virkeligheder - skole og praktik - med de unges egne fotos og optagelser. Anlægsgartner Oli V. Thorgeirsson fra O.T. Anlæg syntes godt om projektet. Jeg syntes at det var rigtigt hyggeligt og en rigtig god idé. Alle er enige om at der er for lidt kontakt mellem skole og virksomhed. Desuden er det tydeligt at det er godt for eleverne. Mange af dem har jo læsevanskeligheder, og så er det rart at kunne vise det hele med fotos fra mobilen, forklarer Oli V. Thorgeirsson. Eleven tager altså billeder eller optager lydfiler hvor han forklarer om sine problemer og sin fremgang. Disse mediefiler hjælper både eleven til at huske hele processen og dokumentere sin kunnen, mens mester og læreren kan målrette arbejdet så eleven får opgaver der enten retter en svaghed op eller udvikler en styrke. Ud over alt det teknologiske har projektet med at knytte skole og praktik tættere sammen også medført at mange lærere har været på besøg i elevens praktikvirksomhed. Det er ellers ikke noget der sker. Og det er en skam. Det er rigtig, rigtig godt at komme ud i virkeligheden, i hvert fald én gang i løbet af uddannelsen, fortæller fag- Få meget mere at vide om lærer Hans Aagaard Pedersen fra Sandmoseskolen i Nordjylland. En af de mest virkningsfulde teknikker er altså stadig at stå ansigt til ansigt og udveksle gode gammeldags ord. Værktøjet ElevPlan De nye teknologier har dog også sine store fordele. Og det giver også de stille elever muligheder, forklarer Signe Kobberup: Billederne åbner for at spørge ind til ting og tvivlsspørgsmål som især de lidt stille elever ikke selv tør nævne. Derfor opfordrer Signe Kobberup også mange flere til at benytte Elevplan. Elevplan er et planlægningsværktøj der ligger på nettet. Her kan eleven uploade billeder, videoog lydfiler af deres løbende udvikling, og både praktikvirksomheden og faglærerne har adgang til den enkelte elevs profil. Når så mester går ind på Elevplan og kommenterer noget eleven har uploadet, så bliver der automatisk sendt besked til eleven og læreren. Det skaber en mere direkte kontakt mellem uddannelsens parter, for selv om det ville være bedst, har ingen tid til at besøge hinanden flere gange om året. For de nysgerrige - som der forhåbentlig er mange af blandt både virksomheder og uddannelsesinstitutioner - er der masser af information at hente på folio.dk. Hjemmesiden er ny og meget indholdsrig med både eksempler, praktiske guides og dokumentation af projektet. Den omfattende hjemmeside er bygget med støtte fra Undervisningsministeriet. lt 42 GRØNT MILJØ 1/2011

43 Affaldsgebyr sendt til hjørne Før jul så det ud til at det kritiserede affaldsgebyr for brug af genbrugspladser ville blive erstattet en ny ordning. Men så blev den bevaret foreløbigt et år til. Gebyret blev indført 1. januar 2010 som en automatisk ordning hvor alle private virksomheder betaler uanset om de bruger genbrugspladsen eller ej, men hvor man dog kan fritages hvis man kan dokumentere at man ikke bruger genbrugspladsen. Gebyret har mødt hvas kritik, bl.a. at fritagelsessagerne er bureaukratiske, og at gebyrerne er for høje, især fra håndværks- og entreprenører der som forventede storbrugere af genbrugspladserne har fået de største gebyrer. Desuden har kritikken lydt at kunder betaler dobbelt for genbrugspladsen. Første gang når de betaler skat, anden gang når håndværkeren viderefakturerer gebyret til kunden for at fragte kundens affald til genbrugspladsen. På grund af erhvervets kritik besluttede miljøminister Karen Ellemann i december at indføre en ny frivillig tilmeldingsordning hvor kun brugere af genbrugspladserne skal betale. Stor var glæden i erhvervet. Den blev dog hurtigt kølnet, først fordi det viste sig at de ikke slap for at betale gebyret for Derefter fordi kommunerne slog sig i tøjret. Det holdt det politiske forlig ikke til. De Radikale sprang fra. Den politiske løsning blev at undersøge sagen nøjere og i mellemtiden beholde det nuværende gebyr. Opgørelser fra Håndværksrådet har vist at der er store forskelle på gebyrstørrelserne fra kommune til kommune. Opgørelsen har desuden vist at administrationsgebyret for at blive fritaget for at betale affaldsgebyr i nogle kommuner er langt højere end selve affaldsgebyret. For f.eks. Gladsaxe Kommune var gebyret kr. eksklusiv moms for håndværksvirksomheder med 2-10 ansatte. Ikke-håndværksvirksomheder kunne slippe med 641 kr. sh GENBRUGSPLADSEN MÅTTE SELV BETALE Da affaldsgebyret var på vej tog jeg den beslutning at indføre et affaldsgebyr på 150 kr. pr. læs affald jeg skulle køre til genbrugspladsen for en kunde, fortæller Leif Thrysøe fra Træmanden ( ). En dag bad en miljøtekniker fra Københavns Kommune om et møde på en mindre genbrugsstation. Jeg skulle klippe hæk og stamme træerne op rundt om pladsen. Vi aftalte timeoverslag og timeprisen blev oplyst. Alt blev godkendt. Stor var min glæde for samtidig at fortælle at når jeg skulle aflevere affaldet på genbrugspladsen, så ville der komme et affaldsgebyr - til dem som til alle andre. Et gebyr for at benytte deres egen plads. Da jeg senere gennemgik arbejdsopgaven med miljøteknikeren accepterede han mit affaldsgebyr med et smil, men gad ikke diskutere det. Og hvorfor også? Han havde vel selv sendt mange tusind regninger ud til håndværkere og havde nok rigeligt at lave med alle dem som ringede og klagede. ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel- og benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner Ring for oplysning om nærmeste forhandler. GRØNT MILJØ 1/

44 Danske Anlægsgartnere KAOS MED AFFALDSGEBYRER Selv om regeringen hen mod slutningen af 2010 annoncerede ændringer i reglerne om affaldsgebyrer, fortsætter den tvungne gebyrordning i Dybt kritisabelt, mener vi i Danske Anlægsgartnere. Kort før jul kunne man imidlertid læse i dagspressen at de radikales miljøordfører Johannes Poulsen trak i nødbremsen. Dermed blokerer forligspartiet Radikale Venstre for de ændringer af loven som ellers ville have gjort livet lidt lettere for os anlægsgartnere. Det kan de Radikale gøre fordi de er del af forligskredsen om affaldsordningen, så der kræves enighed for at kunne ændre på affaldsgebyret. De ændringsforslag som skulle gøre op med bl.a. den tvungne betaling til de kommunale genbrugspladser, træder derfor alligevel ikke i kraft første januar. Det er smadder ærgerligt fordi vores medlemmer har været hårdt presset af de udgifter og det urimelige administrative bøvl den forhadte gebyrordning har skaffet os på halsen. Ordningen er noget makværk. Vi har gennem flere end seks år forsøgt at råbe politikerne op med en praktisk løsning. Vi er blevet støttet af samtlige erhvervsorganisationer, kommunerne og affaldsselskaberne. Men politikerne vil åbenbart ikke lytte. Det var ikke ligefrem den nytårshilsen vi og vores medlemsvirksomheder havde set frem til fra Christiansborg. Miljøministeren har for længst indrømmet at den skadelige lov blev til i et lukket rum, og at loven er skadelig for både kommunerne og virksomhederne. Derfor kan det undre at det tager dem så lang tid at få fejlen rettet. Først i december sendte Miljøstyrelsen en ny affaldsbekendtgørelse i høring. Den foreslog at afskaffe virksomhedernes tvungne tilmelding til genbrugspladserne fra første januar og i stedet indføre brugerbetaling så virksomhederne selv kunne bestemme om de vil bruge genbrugspladserne. Det er efter vores opfattelse den mest rimelige løsning. Politikerne har stået med valget mellem at lade virksomhederne eller kommunerne sidde med aben, dvs. besværet med ordningen. Desværre kan vi konstatere at Radikale Venstre mener at det er virksomhederne der skal betale prisen for et regelsæt som er blevet til i det lukkede rum. Ole Kjærgaard, landsformand Højst 8-10 ambrosiefrø pr. kg fuglefrø Den allergifremkaldende plante bynkeambrosie vil snart få vanskeligere ved at brede sig. EU vil efter dansk pres nemlig reducere indholdet af bynkeambrosiefrø i fuglefrø som er en markant spredningskilde. I foder med uformalet korn og frø må indholdet ikke overstige 50 mg ambrosiefrø pr. kg. Det svarer til 8-10 frø. Bynkeambrosiefrø kan begynde at spire hvis de kastes ud til fuglene og lander på jorden. Plantens pollen vil være til stor gene for mange pollenallergikere, især fordi planten udsender sine pollen efter at Står vandret på et skråt underlag Førerhus og gravearm står vandret, mens undervognen står skråt. Det har Wacker- Neuson kunnet prale med for enkelte af sine minigravere, men nu gælder det dem alle fra 1,7 til 5 tons. VDS kaldes opretningssystemet som bl.a. gør det muligt at grave lodret ned selv om maskinen står på et skråt underlag. Især ved gravning langs husmure kommer systemet til sin ret, understreger importøren JMM- Group. pollensæsonen i Danmark er ved at være overstået. Derved vil pollenpåvirkningen blive forlænget med yderligere 2-3 uger. Bynkeambrosie forekommer mest i Midt- og Sydeuropa hvor den ofte forekommer som ukrudt i bl.a. solsikkemarker, og ambrosiefrø forekommer derfor ofte som forurening i råvarer fra disse områder. I de senere år har planten spredt sig nordpå og er nu også et problem i områder omkring Berlin hvor man allerede har sat program for bekæmpelse i gang. Specialdesignet håndværkercykel Byggefirmaet Logik& Co har fremstillet en håndværkercykel der kan i en lukket boks transportere op til 200 kg værktøj og materialer rundt sammen med håndværkeren. Inde i byen undgår man dermed trafik- og parkeringsproblemer. Modellen, der ikke er i serieproduktion, er af rickshaw-typen hvor passagersædet er erstattet af en høj værktøjskabine i letvægtsmaterialer. Cyklen er blevet til i samarbejde med cykeldesigner Leif Hagerup. Noget for anlægsgartnere? Og tjek lige vores nye hjemmeside! VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER Taget klapper man da bare ned Også minilæssere skal nu have tag. Det siger nye sikkerhedsbestemmelser i EU s maskindirektiv. Men de går lidt på tværs af minilæsserens fordel som bl.a. er at kunne komme ind og under alle steder. Weidemann har løst problemet med stålpladetag der kan klappes ned. Det sker manuelt ved at fjerne en split i hver side, men det skulle kun tage 30 sekunder. Til gengæld kan føreren glæde sig over at taget bæres af gasstøddæmpere der aflaster vægten og sørger for at taget ikke klaprer. Import: Stemas GRØNT MILJØ 1/2011

45 KALENDER KURSER & KONFERENCER JANUAR Vintermøde. Odense 28/1. KPN. Landskabsarkitektur. 50 års jubilæum. København 28/1. SL. FEBRUAR 2011 Pleje og vedligeholdelse af indendørs beplantning. Nyborg 3/ 2. BIB. Den levende kirkegård. Kirkegårdsanlæg og -kultur på landet og i byen. Løgumkloster Højskole 6-12/2. lkhojskole.dk. Konference om midlertidhed. København 8/2. DB. Det åbne lands vildt bliver det til noget? Nødebo 24/2. SL. Landskabskaraktermetoden i teori og praksis. 25/2 kl LAF. Projektering og etablering af bytræsplantninger. 28/2. SL. MARTS 2011 Byer uden grænser. København 3/3. BL. SL. Sjællandsleden. Sorø 1/3 kl LAF. Jord, bundsikringsgrus og stabilgrus. Hvidovre 8/3. VEU. Kirkegårdenes værdier. Kirkegårdskonference Nyborg 16/3. FDK. SL. Juraen rundt om kommuneplanen. Grenå 16-18/3. DB. Omdannelse af almene boligområder. København 17-18/3. DB. Succesfulde udbud. Odense 23/3. SL. Landskabet som besøgssted. 24/ 3. SL. European Tree Worker Certificate. Skovskolen 26/3. SL, DTF. Kommuneplan København 29/3. DB. Udarbejdelse af plejeplan og kort for kirkegård. Nødebo 29/3 og 17/5. SL. APRIL Grønne områder: Branding & Brugerinddragelse. Nødebo 27/4. SL. Perspektiverne for vildtforvaltning i den nye danske skovpolitik. Nødebo 28/4. SL. Fornyelse af Fælledparken. København 29/4 kl LAF. MAJ 2011 Etablering af cykel- og vandreruter. Vejle 10/5. VEU. Bytræarboretet - særlig rundvisning. 12/5 og 16/6. SL. Beplantning langs veje. Nyborg 24/5. VEU. Lokalsamfund i landdistrikter. København 26/5. SL. Verden i Danmark 2011: Fear of Nature. København 27/5. SL. JULI 2011 Åben Land Konference Esbjerg 9-10/6. SL. DB. Cities without limits. København 23-25/6. SL og European Urban Research Association. AUGUST 2011 Stevns Klint og koldkrigsmuseum. Stevns 21/8. LAF. AMU-kurser: Se 3F s Vejviser - ud i det grønne. Længere efteruddannelser: Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning, Diplomuddannelse i parkvirksomhed Fleksibel master i friluftsliv, Friluftsvejleder, Naturvejleder, se UDSTILLINGER Have & Landskab Slagelse 24-26/8. BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DTF Dansk Træplejeforening. T FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. T LAF Landskabsarkitekternes Forening. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T NAVNESKIFT ADRESSESKIFT TILMELDINGER AFMELDINGER af Grønt Miljø sker til [email protected] eller Vi henstiller til så vidt muligt at bruge . Så undgår vi lettere fejl. Og det er samtidig nemmere for os. Det er Inge Andersen der modtager s og opkald. Hun styrer Grønt Miljøs abonnenter, også hvad angår betaling. Rettelser blev tidligere sendt til Danske Anlægsgartnere. Ændringen er sket som et led i forpagtningen af Grønt Miljø. Det er stadig Danske Anlægsgartnere der ejer bladet, men driften er forpagtet ud til Gror ApS. Bag dette selskab står Grønt Miljøs mangeårige redaktør Søren Holgersen og annoncekonsulent Steen Lykke Madsen. En indbundet årgang Grønt Vi har indbundet Grønt Miljø til eget brug, men har lavet nogle ekstra, mens vi var i gang. Dem sælger vi til en fordelagtig pris, 400 kr. pr. stk. Eksklusiv moms og forsendelse. Vælg mellem alle årgange siden Bestil hos [email protected]. Snefræsere kaster sneen langt væk Vestas Hydromann har lanceret en ny serie af snefræsere, nemlig serien 3100 med arbejdsbredder fra 1,8 til 2,2 meter. De skal frontmonteres på større kompakttraktorer med mindst 40 hk. Sneen fanges af en åben snegl der kan tage selv hård sammenkørt sne. Via kasteblæseren føres sneen ud af tuden i en kompakt stråle. Løs sne kan ende op til 40 meter væk. Vestas Hydromann hed før Vestas Aircoil og var knyttet til vindmøllefirmaet Vestas. I dag er firmaet en del af VP Industries og laver snefræsere og -slynger, salt- spredere, sneplove og fejeudstyr. GRØNT MILJØ 1/

46 VINDUET Ryk sammen, Danmark I filmkonkurrencen Vis os os hvordan vi skal bo - tæt som Statens Kunstfond udskrev i 2010, kom der 72 forslag ( I en kommentar i Politiken kommenterer arkitekt Henrik Schmidt, medlem af kunstfondens arkitekturudvalg: Vi kan ikke blive ved med at æde af landet. Der må være en grænse. På Google Earth kan du se at du fra København skal helt ned syd for Ringsted før parcelhusområderne holder op. Der er progressive kommuner, Ballerup for eksempel, der har forsøgt med nogle tiltag for at bremse den udvikling, men det er ikke rigtigt lykkedes. Byerne bliver ved med at vokse. Der er jo penge i at gøre byzone til landzone, bondemændene kan jo få solgt noget jord og kommunerne får flere indbyggere. Men tænk hvis man stoppede op og sagde: Nu skal til at udvide indad. Vi skal fortætte, vi vil gerne have flere folk til kommunen, men de skal bo tæt på bycentret. Den uhellige alliance Planloven er meningsløs og forældet, mener arkitekt Tom Nielsen der har forfattet Det urbaniserede territorium om Østjylland under forvandling til ét langt bybånd fra Randers til Kolding. I Weekendavisen siger han: Vi må forholde os meget mere præcist til de forskellige steder og idéer end bare at holde os til den helt generelle regel om at adskille by og landskab for enhver pris. Vi har en intention om at holde byerne samlet og landskabet åbent (...) Men hvad er det åbne land i Danmark? Det er en masse dyrkede marker der bliver brugt til at sprede gylle ud over. Der er en uhellig alliance mellem naturfolket og landbruget som går ud over mennesker. Redningsfolk frem i sneen På Amager blev en vinterbader fanget under isen 28. december. På grund af manglende snerydning måtte dykkere fra Københavns Brandvæsen løbe flere hundrede meter gennem sneen for at redde ham. Vinterbaderens tilstand er - ved redaktionens slutning - endnu uvis. Drifts- og udviklingschef Jesper Schrøder beklagede i Politiken 29. december: Det er meget beklageligt at der ikke var ryddet sne i to og en halv meters bredde. Det var en grim smutter. Det er nu blevet ryddet, og vi har indskærpet det over for vores folk, så det ikke gentager sig (...) Normalt er trafikken der- Redningsfolk slæber livløs vinterbader af sted over isen ved Amager Strandpark den 28. December På grund af manglende snerydning var de nødt til at holde op til 500 meter fra ulykkesstedet. Foto: Anthon Unger. ude meget lille. Det er mest barnevogne og cykler, og det er det som vi har haft ryddet efter (...) Jeg håber virkelig at han vågner igen. Det er jo frygteligt, det der er sket. Poetiske og sociale kvaliteter Koblinger mellem erhverv, kultur og byudvikling har skabt fine byrum, f.eks. gennem Projekt LYSLYD, men det udfordrer kommunerne, forklarer projektleder Trevor Davies fra Københavns Internationale Teater i ByplanNyt 5/2010: Det er nødvendigt at etablere nogle faglige enheder der er i stand til at arbejde i krydsfeltet mellem poesi, teknik og erhvervsudvikling. Der skal formuleres nye former for byrumsstrategier der går langt ud over den traditionelle opfattelse af byrum som kun funktionelt og æstetisk kontrollerede. Der ligger et stort potentiale i at det der før var domineret af teknisk hensyn får tilført poetiske og sociale kvaliteter. Byens rum er nogle af de steder i samfundet der fungerer samlende. Bylivskulturen forener dialog, den sociale dimension og æstetik i ét. Det er vigtigt at vi forstår byrum som det der forener byen fysisk, mentalt og symbolsk. Kun for de søde børn Tegnestuen BIG er bl.a. blevet kendt for sine 475 lejligheder store bebyggelse 8- tallet på Amager. Bebyggelsens legeplads er i Legepladsen 3-4/2010 anmeldt af Ning de Coninck-Smith og hendes barnebarn August: To gårdrum med kunstfærdigt anlagt symmetriske græsterrasser i det ene, græsklædte bakker placeret i groft perlegrus i det andet, er tilbuddet til de mange børn som forventes af flytte ind sammen med deres forældre. En ret traditionel daginstitutionslegeplads med spraglet faldunderlag skyder sig ind i det sydlige gårdrum og amputerer næsten den æstetiske effekt af de store forvrede grønne græsflader med de markante metalkanter og kubistiske dekorative elementer. Med mindre der er døgnåbent her eller åben låge, er det svært at se hvilke lege børnene skal lege på terrasserne eller på granitelementerne. Fald- og snublerisikoen synes enorm, og små ben i flyverdragt har det ikke let. Holdbarheden af dette anlæg som må forventes at blive brugt på alle årstider, kan man også diskutere. Måske er det derfor skiltet understreger at det kun er søde børn der må være her. Dyrkningskunstens vejringer I sin nye bog Supernatur gennemgår landskabsarkitekt Malene Hauxner de sidste 40 års idéhistorie i landskabsarkitekturen. Og lufter sin teori om arkitekturens sprog: Min teori er at det landskabsarkitektoniske sprog - nu som før - prøver at sige os noget om kommende forandringer af social, politisk og klimatisk art. Landskabsarkitektur ikke bare spejler, men pejler samfundets tanker. At der sker voldsomme forandringer i samfundet, kan ikke forudsiges i sproget, men at der er forandringer på vej, er kunsten som regel de første til at vejre - ikke mindst dyrkningskunsten. Under overskriften Vinduet refererer Grønt Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til [email protected] med debatforslag eller kommentarer. 46 GRØNT MILJØ 1/2011

47 GAMLE NYHEDER 75 år siden STOKKERUPS MÅNEPORT For at give et vist læ i haven blev der bygget en dæmning fra terrassens sydøstre hjørne frem til den gamle bros plads. Indvendig står dæmningen som en næsten lodret mur af Neksø sandsten, og den ender i en tosidig viadukt med en cirkulær gennemgang, en slags kinesisk måneport. Det var fru Benzons idé at broen skulle forme således, og da jeg lider af en vis svaghed for cirkler, var det mig en stor glæde at få lov til at bygge broen på denne måde. (C.Th. Sørensen i Havekunst, 1936) Måneporten set fra øst. I haven er der plantet kæmpebjørneklo som dengang var en ønsket havestaude, også i et så fint anlæg som Stokkerupvillaen på Strandvejen. Fra Havekunst år siden FÆRRE PESTICIDER Der bruges stadig færre pesticider i det offentlige. En undersøgelse som Forskningscentret for Skov & Landskab har udfært for Miljøstyrelsen viser at forbruget er faldet markant siden Dermed er man godt på vej til at holde den frivillige aftale miljø- og energiminister Svend Auken i 1998 indgik med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Københavns- og Frederiksberg Kommuner om at stoppe brugen af sprøjtemidler på offentlige arealer før 1. januar (sh i Grønt Miljø, februar 2001). 50 år siden AMU S FØDSEL Kvalificeret arbejdskraft blev således årets store problem, og da det stadig synes at gå langsomt med uddannelse af lærlinge inden for faget, lader problemet sig ikke løse tilstrækkeligt ad denne vej. Som et supplement til lærlingeordningen er kommet en ny lov af 18. maj Den åbner adgang for ufaglærtes oplæring i forskellige specialer inden for faget. Måske bliver det ad denne vej vi skal supplere vor fremtidige arbejdskraft. Det er vel et forsøg værd. (H.P. Samuelsen i Anlægsgartneren, januar 1961). For 25 år siden FORSKNING I STØBESKEEN Forskningsudvalget er kommet i stand i erkendelse af at der i dag inden for omtalte område ikke i øjeblikket foregår nogen målrettet forskning med henblik på optimale faglige resultater og rationel udnyttelse af de ressourcer som området forvalter. Ligeledes savnes der et organiseret informationssystem som kan formidle nyerhvervet viden samt rådgive (...) I overvejelserne indgår oprettelsen af et selvejende institut for planlægning, anlæg og drift af friarealer tilknyttet Akademiet fror de tekniske Videnskaber, ATV. (Michael H. Nielsen, Grønt Miljø, februar 1985). Hako Citymaster 1200 Citytrac 4200 Professionel gadefejemaskine og redskabsbærer 45 hk Yanmar dieselmotor Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 2 fuldramme døre med oplukkelige ruder Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m Automatisk 4 WD i arbejdsgear Transporthastighed 28 km/t To automotive kørepedaler til frem og bak Hydraulisk tippelad på redskabsbærer Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 1/

48 ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 1/2011 MASKINER Elkær Maskiner, 51 Engcon, 21 H.G. Enemark, 43 Hako Danmark A/S, 9, 47 Husqvarna, 7 MaskinhandlerIndkøbr., 11 Svenningsens Maskinforr., 17 Sønderups Maskinhandel, 21 Timan, 41 PLANTER & JORD DSV Transport, 27 Hjorthede Planteskole A/S, 35 Johansens Planteskole, 2 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 P. Kortegaards Planteskole, 2 RGS 90, 52 Solum, 35 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Fokdal Springvand, 51 Norleg, 35 Starka, 25 ENTREPRENØR & RÅDGIVER Henrik Ravn Træpleje, 17, 51 Krogh & Molin, 2 K&S Treecare, 51 Landskabsværkstedet, 26 P. Malmos, 2 Plantefokus, 17 Skælskør Anlægsgartnere, 2 Sven Bech, 51 UDDANNELSE Jordbrugets Udd.Center, 9 Roskilde Tekniske Skole, 41 Selandia CEU, 27 Skov & Landskab, KU, 43 INDKØBSAFTALER Rabatportalen, 49 STILLINGSANNONCER P. Malmos, 50 Se også med alle årets annoncører og lænker til deres hjemmesider. Dansk Byggeri vil lukke kursushotel Dansk Byggeri lukker sin kursusejendom Toppen af Ebeltoft der tidligere var kendt som Entreprenørskolen. Efter flere års økonomisk underskud og uden udsigt til bedring har Dansk Byggeris bestyrelse valgt at gå i forhandling om et købstilbud fra en lokal erhvervsdrivende, hedder det fra organisationen den 26. november. Den lokale erhvervsdrivende er EBIC - Fonden Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter - som vil bruge ejendommen til vandrerhjem. Strukturindikatorerne er f.eks. plantevækstens højde, forekomst af træer og buske, hydrologi og afgræsning. 3-naturens struktur- og artsindeks Nye måle- og overførselsmetoder er grundlag for ny 2011 registrering Takket være et struktur- og artsindeks kan man nu sætte tal på de små naturområders tilstand og dermed lettere få et overblik over den. Det er muligt med metoder der nu er frigivet af Danmarks Miljøundersøgelser i rapporten Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3- arealer. Det er sket efter en kalibrering så beregningerne stemmer med de forventninger som arbejdsgruppen havde til en række konkrete naturarealers tilstand. Metoderne skal ses i lyset af styrelsens screeninger der har vist at 3-naturen er dårligt registreret og at en del områder forsvinder, bl.a. fordi man ikke har nok styr på den (se Grønt Miljø 10/2010, s. 28). Desuden har Miljøministeriet afsat midler til at en bedre registrering der skal udføres i Ved en registrering af 3- arealerne bestemmer man naturtypen og angiver strukturindikatorerne. Naturtypen kan være en strandeng, en hede, et moseareal og i nogle tilfælde en undertype som en højmose eller et rigkær. Strukturindikatorerne er f.eks. hvor stor en del af arealet der forekommer planter i en vis højde, forekomst af træer og buske, hydrologi, afgræsning m.m. Strukturindikatorerne udløser en karakter mellem 1 og 5 hvorefter man kan beregne et strukturindeks. Dette indeks er delt i 5 tilstandsklasser hvor 1 er bedst. Kommunerne kan dermed få et hurtigt overblik over hvilken tilstand deres naturområder er i. Hvis kommunen også har artsbestemt vegetationen - det er der et særligt felt til - kan der også beregnes et artsindeks der er udtryk for arealets biologiske værdi. Det giver nye muligheder. Et areal med et højt artsindeks og et lavt strukturindeks er f.eks. udtryk for et tidligere værdifuldt areal hvor der for nylig er indtruffet nogle ændringer der har forringet livsbetingelserne. Omvendt finder man ofte et lavt artsindeks kombineret med et højt strukturindeks på et nyligt genoprettet areal, hvor arterne endnu ikke har indfundet sig. Denne viden er værdifuld for kommunerne, både i deres overordnede naturplanlægning og i deres daglige sagsbehandling af arealerne. Og det er ikke kun værdifuldt for kommunerne. Alle der har brug for et overblik over hvordan den aktuelle naturtilstand er, og hvilke forvaltningsbehov et område har, kan have glæde af en sådan viden. Det gælder ikke mindst de nye nationalparker, større genopretningsprojekter og VVM-undersøgelser, forklarer Jesper Fredshavn der har været med til at udvikle metoderne. De er udviklet parallelt med tilstandsvurderingerne for de større naturområder (habitatnatur) idet man har gjort principperne så ens som muligt. De nye beregningsmetoder hviler på en registreringsmetode som kommunerne i forvejen har kunnet benytte i en årrække. Mange af de registrerede data er dog ikke indtastet i Danmarks Naturdata som de skal, men det bliver lettere fremover. Samtidig med rapporten med de nye struktur- og artsindeks har Danmarks Miljøundersøgelser nemlig gjort det muligt for kommunerne at overføre deres besigtigelsesskemaer på én gang til naturdatabasen, Danmarks Naturdata, på Danmarks Miljøportal. Når det ikke er sket før skyldes det bl.a. at kommunerne har digitaliseret de kortlagte arealer i eget GIS-system som ikke har spillet sammen med Danmarks Naturdata. Det problem løser Danmarks Miljøundersøgelsers database, Kvik- Natur (Kvik = Kvalitetsvurdering i kommunerne). sh KILDER Jens C. Pedersen (2010): Ny metode til at beregne naturens tilstand og overføre data til Danmarks Miljøportal. DMUnyt 10/ Jesper R. Fredshavn, Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs (2010): Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelse. 48 GRØNT MILJØ 1/2011

49 ANNONCE Med Rabatpor abatportalen alen betaler konting ontingent entet t sig selv Mindre virksomheder tjener ofte hele kontingentet til brancheforeningen ind, når de benytter Rabatportalen men også større virksomheder kan få gavn af de aftaler, som den gratis indkøbstjeneste har opnået for dem. Vi har talt med et par af Rabatportalens brugere kroner. Så let kan det siges, når Henrik Hoffmann fra anlægsgartnerfirmaet Anlægsgartnerne H.Hoffmann A/S skal fortælle hvad Rabatportalen har gjort for ham. Virksomheden beskæftiger årligt over 50 medarbejdere, og sådan som markedet ser ud i dag, er der ikke meget tid til at ringe rundt og forhandle med alle, når der skal bruges benzin, græs, tegnes forsikringer, lejes maskiner, købes værktøj eller noget helt femte, sjette eller syvende. Sidste år var det jo rimeligt hårdt at drive forretning. Der skulle virkelig arbejdes for pengene, så vi knoklede derudaf. Derfor var rabatter på græsfrø eller forsikringer nok ikke det jeg havde størst fokus på, fortæller Henrik. Større procenter end ellers I dag er rabatter stadig noget af det sidste han tænker på. Han har nemlig oprettet sig som bruger på Rabatportalen - en indkøbsportal der er gratis for alle medlemmer af Danske Anlægsgartnere, Håndværksrådet, Dansk Håndværk og DS Håndværk & Industri. Fra det øjeblik sparede Anlægsgartnerne H.Hoffmann A/S pludselig mere end 20 procent på telefonien og på brændstoffet, og over 100 procent på sine forsikringer. Selv om jeg ikke har uanede mængder af tid til at forhandle rabatter hos leverandører, kan jeg da godt få 5-10 procents rabat de fleste steder hvis jeg presser lidt på. Men nogle af de rabatter på Rabatportalen kan jeg slet ikke komme i nærheden af. Heller ikke hvis jeg rent faktisk havde tiden til at forhandle. Alt i alt har Henrik Hoffmann mere end tjent sit kontingent til foreningen hjem - blot ved at bruge de rabatter som Rabatportalen har forhandlet i forvejen, og mindre virksomheder kan sagtens spare så meget at det svarer til flere gange deres kontingent til foreningen. Selv de største kan spare Det er ikke kun mindre og mellemstore virksomheder som høster fordele ved at benytte sig af de færdigpakkede indkøbsaftaler. Ordsproget En krone sparet, er en krone tjent gælder nemlig for virksomheder af alle størrelser. De kan ofte selv forhandle sig til gode rabatter i kraft af deres størrelse, men kun de færreste har en fast afdeling til hele tiden at presse på og forsøge at skabe nye aftaler og forbedre de gamle. Vi ser det som en outsourcing. Der er jo ingen grund til at gøre noget, som andre kan gøre gratis for én, fortæller direktør Ole Kjærgaard fra OK grøn anlæg A/S. Med over 100 ansatte er det en af de største medlemsvirksomheder, og de har gode muligheder for selv at forhandle rabatter. Alligevel fandt Ole over kroner at spare ved at benytte Rabatportalens forsikringsaftale. Det er jo noget man kan mærke. Vi sparer både tid og penge, og begge dele kan man sjældent få nok af, siger Ole Kjærgaard grinende. For tiden har Rabatportalen aftaler med mere end 60 leverandører, og fordi virksomheder står bag initiativet, kan Rabatportalen opnå både flere og større besparelser end de fleste har mulighed for. Faktisk er Rabatportalen den største indkøbsforening i det danske erhvervsliv. Virksomheder i første række I fremtiden vil de ansatte i virksomhederne også få gavn af en lang række rabatter. Det sker i lille skala allerede i dag med billige rejser og vin, men direktør i Rabatportalen, Michael Petersen, understreger at det er virksomhedernes budgetter, der kommer i første række. Med tiden vil medlemsvirksomhederne også kunne tilbyde deres ansatte en lang række fordele gennem os, men vi kæmper først og fremmest for virksomhederne. Vi arbejder på at skabe store fordele inden for alle relevante områder, så virksomhederne blot skal koncentrere sig om at udføre deres håndværk, siger Michael Petersen og understreger, at det er både let og gratis at bruge rabatportalen. Seneste tiltag fra Rabatportalen er at gøre det lettere for medlemmerne at komme på portalen. Der arbejdes således i skrivende stund på en løsning hvor medlemmerne ikke længere behøver et separat login og password til Rabatportalen, men hvor der er direkte adgang til portalen når man som medlem er logget på Danske Anlægsgartneres medlemshjemmeside. Dette er for at gøre adgangen lettere, ved at medlemmer fremover bare skal huske adgangskoden til foreningens hjemmeside. Check ind på Rabatportalen via Danske Anlægsgartneres hjemmeside og få inspiration til besparelser og gode tilbud RABATPORTALEN Danmarks største indkøbsportal GRØNT MILJØ 1/

50 Trafikken deles om det Shared space gør trafikken mere sikker, men ikke så meget endda, viser kritisk studie Trafikken bliver mere sikker når biler, fodgængere og cyklister deles om det samme areal i gader og byrum, men ikke så meget som de hidtidige studier har fortalt. Det konkluderes i en kritisk gennemgang af Michael W.J. Sørensen fra Trafikøkonomisk Institut. Shared space er blevet den almindelige, internationale betegnelse for gader og byrum hvor biler, fodgængere og cyklister blander sig på det samme areal. Det formes uden regulering, skilte og separering idet trafikanterne selv finder ud af hvem der skal vige. Sociale normer går foran juridiske færdselsregler. Det skulle betyde lavere fart, større opmærksomhed og større tryghed. Og færre ulykker. 23 europæiske studier fra viser samlet at der har været et fald i ulykker på 17% (alle ulykker) og 21% (personskadeulykker). Problemet er bare at man typisk kun har målt før og efter at shared space er indført, og ikke har inddraget forstyrrende faktorer som f.eks. den generelle udvikling i trafik og ulykker og at ulykkerne kan være eksporteret til andre gader. Derfor er effekten på ulykker overvurderet, nok omkring 50%. mener Trafikøkonomisk Institut. Effekten skal endvidere ses i lyset af at der kun er målt i korte perioder, og at shared space i praksis dækker over vidt forskellige løsninger hvor der ofte er en del trafikregulering med. Det antages dog at der trods alt er en positiv effekt, især fordi bilerne kører væsentligt langsommere, op til 40%. Der er også tegn på at sikkerhedseffekten falder når trafikanterne vænner sig til forholdene og ikke er lige så opmærksomme. Det gælder især bilisterne. Studierne peger videre på at Shared space - her fra New Road i Brighton, England. fremkommeligheden ikke nødvendigvis falder fordi farten gør det. Det skyldes bl.a. fraværet af lyssignaler. Og hvem viger for hvem? Bilister og cyklister skiftes tilsyneladende pænt om det, mens bilisterne viger mere for fodgængerne. For synshæmmede og andre handicappede er shared space et problem. Derfor er man begyndt at supplere med safe space med jævn belægning og biler forbudt. I gamle dage var alt shared space, men i takt med den stigende biltrafik blev trafikarterne delt mere og mere, især i 1960 erne og især for trafiksikkerhedens skyld. Trafiksepareringen gav dog også de bløde trafikanter omveje og skabte et ofte tomt og trist bymiljø. Det skabte allerede i 70 erne en reaktion hvor man i byrum søgte at integrere trafikarterne. sh KILDE Michael W.J. Sørensen (2010): Shared space - mindre positiv trafiksikkerhedseffekt end påstået. Trafik & Veje 10/ GRØNT MILJØ 1/2011

51 GAMLE NORMER PÅ Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. der har været siden den første i inkl. Pleje af grønne områder fra Man kan dog ikke se de normer der nu gælder. Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: [email protected] Østerled Holbæk Fax: Tel.: Barkknuderne er som små runde vorter på stammen. Foto: E. Wildmark. Stråling kan skade træer Hollandsk forsøg peger i problematisk retning Elektromagnetisk stråling fra bl.a. mobilsendemaster er under mistanke for at skade løvtræerne nær senderne. I et strålingsforsøg på universitetet i Wageningen University i Holland blev bladene i hvert fald misfarvede med et metalglinsende udseende fordi de yderste cellelag i bladene døde. I forsøget blev unge lønnetræer gennem tre måneder udsat for seks strålekilder med en frekvens der varierede fra 2412 til 2472 MHz og en kapacitet på 100 mweirp på 50 cm afstand. Nærmere oplysninger er dog ikke frigivet fra forsøget der nu skal efterprøves i et større forsøg. Anledningen til forsøget var dog et andet symptom, nemlig små runde barkknuder der blev set første gang i 2005 syd for Amsterdam. Siden har flere kommuner opdaget dem, især på bøg, eg, lind og løn. I blev 2600 træer på universitetsområdet i Utrecht undersøgt. Først var der knuder på 10% af træerne. I 2009 var det 22%. Og det var på både unge og gamle træer. De hidtidige undersøgelser kunne ikke udpege bakterier eller insekter som årsag til de ujævnt voksende barkknuder eller forklare hvilken konsekvens det kan have for træet. I jagt efter en forklaring faldt mistanken på den voldsomme udbredelse af trådløs kommunikation. Konsulentfirmaet Bomenwacht der havde undersøgt træerne i Utrecht, sammenholdt forekomsten af de ramte træer med et kort med GSM- og UMTS-antenner. Det viste dog ingen klar sammenhæng, bortset fra at der var mange sendere i de områder hvor der var over 75% angrebne bøgetræer. Næste skridt var forsøget i Wageningen. Det gav et uventet resultat, men fastholdt mistanken om at elektromagnetisk stråling kan have konsekvenser for planter. sh KILDER Bomenwacth Nederland (2010): Sterke toename bastknobbels in één jaar tijd. Ewa Wildmark (2010): Oron växer för att elektromagnetisk strålning skadar träden. Utemiljö 8/2010. Wageningen University (2010): Bomen hebben last van elektromagnetische straling Tlf Rotorfræsere Hegnsklippere Jordbor GRØNT MILJØ 1/

52 Maskinel Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 52 GRØNT MILJØ 1/2011