26 TEMA // 2015-målene
|
|
- Katrine Nøhr
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne i Solsystemet, og i exoplaneter. 26 TEMA // 2015-målene
2 27 TEMA // 2015-målene Fig. 1. Carinatågen (NGC 3372) indeholder store mængder unge stjerner, gas, støv og molekyler, bl.a. vand. De forskellige molekyler er identificeret ud fra mønsteret af de spektrallinjer, de udsender radio- og mikro-bølger samt infrarødt lys i. (ESO/T. Preibisch)
3 28 TEMA // Vand i Universet Vand blandt stjernerne i Mælkevejen Det er ikke mærkeligt, at der findes relativt store mængder af vand i Universet. Vandmolekylet består af hydrogen og oxygen, og i Mælkevejen er det mest almindelige grundstof hydrogen (det udgør ca. 74 % af Mælkevejens masse). Det næstmest almindelige grundstof er helium (24 %) og herefter oxygen (1,04 %), kulstof (0,46 %), neon (0,13 %) og jern (0,11%). I Mælkevejens store gas- og støvskyer dannes nye stjerner, men det er samtidigt det sted, hvor atomerne samles og danner molekyler. Molekylerne dannes over perioder på millioner af år, både før stjernerne dannes og under selve dannelsen af nye stjerner. Dannelsen af molekylerne sker ved at atomer sætter sig fast på de enkelte støvkorn, og over lange tidsrum samles enkelte atomer i molekyler på støvkornenes overflader. Molekylerne løsrives senere fra de enkelte støvkorn, og de ender frit i rummet som en tynd gas af molekyler. På grund af de lange tidsrum kan der dannes store mængder af molekyler, og det er ikke kun vand som dannes i støv- og gasskyerne. F.eks. findes Metan (CH 4 ) blandt de omkring 200 forskellige molekyler, som er fundet i interstellare skyer. Også mere komplekse molekyler dannes i interstellare støv- og gasskyer, der er f.eks. fundet alkohol (ethanol, CH 3 CH 2 OH) som molekyle, og også komplekse kulstofmolekyler, C 60 og C 70 (molekyler hvor kulstof atomer er placeret i regulære strukturer som danner en kugleform) er fundet i verdensrummet. Fordi hydrogen og oxygen er hhv. nr. et og tre på listen over de mest almindelige grundstoffer i verdensrummet, er netop vandmolekylet et af de mest almindelige molekyler, vi finder uden for Jorden. Søgning efter liv følg vandet! I studiet af Universet spiller vand en vigtig rolle. Vand er helt centralt for livet på Jorden, og i søgningen efter om der findes liv andre steder end på Jorden, er tilstedeværelsen af vand afgørende. Det amerikanske rumagentur NASA definerer arbejdet med at finde de steder, hvor der potentielt kan være liv, ud fra den simple forudsætning, at der skal findes vand, og at vi derfor skal søge efter liv ved først og fremmest at finde de steder, hvor der er vand. Årsagen til at vand anses for at være en forudsætning for liv er, at levende organismer opretholder sig selv gennem stofskifte, hvor der sker tilførsel og omformning af energi, og hvor livet producerer affaldsstoffer. Når biologer analyserer de kemiske processer, som er en forudsætning for liv, viser det sig, at de kræver, at organismen indeholder et opløsningsmiddel, som muliggør at stoftransport og energioverførsel kan finde sted. I de organismer vi kender, er dette opløsningsmiddel vand. Det kan tænkes, at der findes livsformer hvor vand ikke er nødvendigt, fordi et andet stof sikrer stoftransport, men givet at vand netop findes i store mænger i Universet, er der grund til at antage, at vandet ikke blot findes i livet på Jorden ved en tilfældighed - det er det oplagte valg fra naturens side! For at finde liv i rummet er det dog ikke nok at finde vand. Der skal også være energi til stede enten i form af lys eller i form af kemisk energi. Men hvordan skal vi egentligt finde direkte tegn på liv på en fjern klode mange lysår fra Jorden? Det spændende er, at de levende organismer uanset om der er tale om simple eller komplekse livsformer kan ændre det miljø, som de er en del af, og det er de ændringer, som vi skal rette kikkerten mod og lede efter. Vi kan ved studier af atmosfæren og overfladerne af exoplaneter søge efter de stoffer, som organismerne danner via deres stofskifte altså affaldsstofferne fra livsprocessen. Vi kalder disse affaldsstoffer for biosignaturer eller biomarkører. I Jordens atmosfære er tilstedeværelsen af ilt i ren form et tegn på eksistensen af liv. Hvis livet forsvandt fra Jorden, ville ilten også forsvinde fra atmosfæren. Finder vi derfor ilt-molekyler på fjerne exoplaneter, vil vi se det som et tegn på, at der muligvis er liv på denne exoplanets overflade. Astronomer og biologer anvender på baggrund af overstående overvejelser følgende strategi for at søge efter liv og steder, som er egnet til liv: Søg efter flydende vand eller steder, hvor vand i flydende form kan eksistere. Find en planet eller en måne, hvor lys og energi kan nå ned i det flydende vand. Undersøg miljøet gennem astronomiske observationer, og søg efter en eller flere typer af affaldsstoffer fra livet, altså biomarkører. Vi har endnu ikke fundet tegn på liv andre steder end på Jorden. Omvendt har vi fundet masser af steder, hvor vand findes i store mængder og også steder, hvor der er energi tilstede. Vi har derfor fundet miljøer og steder, hvor de første to punkter i overstående liste er opfyldt, men altså uden at vi endnu har fundet tegn på, at livet findes disse steder. Vandet findes ved remote sensing Når man leder efter vand i Universet, kan vi normalt ikke måle direkte i det miljø, vi studerer (såkaldt on site-måling eller in situ-måling). Søgning efter vand i Universet sker primært ved remote sensing, altså fjernmåling, hvor undersøgelsen foregår ved at observere signaler fra de objekter, som studeres. Det kan være ved måling af lysstyrken igennem et eller
4 Fig. 2. NASA s Curiosity rover har fundet aflejringer, som viser, at der for 3,5 milliarder år siden fandtes en sø på Mars-overfladen, hvor materiale aflejredes. (NASA/JPL-Caltech/MSSS). Fig. 3. En stor flod afsatte for milliarder af år siden spor på overfladen af Mars. Det viser, at der på et tidspunkt fandtes store mængder af vand på Mars. (ESA/DLR/FU Berlin). ESA-Copyright: 29 TEMA // Vand i Universet
5 Fig. 4. Riller og sprækker i is på Jupiters måne Europa. Strukturen viser bevægelser, som tyder på, at der under islaget findes et ca. 100 km dybt ocean af flydende vand (NASA/JPL/University of Arizona). Europa har en diameter på km svarende til ca. en fjerdedel af Jordens diameter. 30 TEMA // Vand i Universet flere filtre, hvor kun lys med en bestemt bølgelængde observeres, måling af den spektrale fordeling af lyset eller direkte billeder af objektet; ved alle disse metoder kan man identificere specifikke materialer, fordi materialer udsender forskelligt lys. Som beskrevet ovenfor har vi fundet vand i gas- og støvskyer imellem stjernerne, netop fordi forskellige molekyler og herunder vandmolekylet - er identificeret ved observation af lys udsendt i forskellige spektrallinjer i radio- og mikrobølger og infrarødt lys. Vand på Mars På Mars viser tydelige spor, at der var store mængder af vand på overfladen for omkring 3,5 milliarder år siden, hvor hele den nordlige del af Mars var dækket af et udstrakt og dybt hav. På Mars findes der tydelige spor fra floder, som for flere milliarder år siden bragte store mængder af vand fra højlandet i syd til havet mod nord. Sporene efter flydende vand er fundet ved at tage billeder af hele Mars-overfladen med rumsonder, der er i kredsløb omkring planeten. Mens disse spor altså er fundet ved remote sensing, har andre rumsonder fundet direkte tegn på vand ved studier på selve Mars-overfladen. NASA s Mars-rover Opportunity, som siden 2004 har kørt rundt på overfladen for bl.a. at lede efter spor af vand, har fundet landskaber, som tydeligt viser, at materiale er aflejret i vand over lange tidsrum. En anden af NASA s Mars-rovere, Curiosity, som landede i Gale-krateret på Mars i 2012, har ligeledes fundet aflejringer, som viser, at der for 3,5 milliarder år siden fandtes en sø i Gale-krateret, hvor materiale aflejredes. Vand findes desuden som is, både under overfladen i store områder på Mars og i de store iskalotter, som findes på Mars nord- og sydpol.
6 Fig. 5. Gejseraktivitet gør, at vand sprøjtes op over overfladen på Saturn-månen Enceladus og sendes ud i rummet (Cassini Imaging Team, SSI, JPL, ESA, NASA). Endelig har forskellige rummissioner i kredsløb om Mars gentagne gange fundet tegn på, at der også i dag findes flydende vand på overfladen i form af mindre udløb af vand på skrænter på Mars overflade, som kortvarigt får vandet til at flyde (trods det, at Mars har en overfladetemperatur under frysepunktet og en tynd atmosfære med et tryk på under 1 % af det lufttryk, vi har på Jordens overflade). Under Phoenix-rummissionen i 2008 lykkedes det at lande i Mars nordlige polaregne, og her blev der foretaget direkte målinger af vand-is nær overfladen ved at grave et stykke ned i overfladen. Flydende vand på Jupiters og Saturns måner I den ydre del af Solsystemet findes store mængder af vand i form af is. Det findes på overfladen og i det indre af kometerne, på visse asteroider og på Pluto. Studerer vi månerne og ringsystemerne i kredsløb om de fire store planeter i vores solsystem (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun) er det tydeligt ud fra både landskabsformerne, det reflekterede sollys, og densiteten af materialet i månerne, at is og vand udgør en hovedbestanddel af det stof månerne, og ringene er opbygget af. Der er tale om meget store mængder af vand-is, og den samlede mængde af vand i den ydre del af Solsystemet gør Jorden til et særdeles tørt sted i sammenligning! For nogle af månerne er der tale om, at vandet med stor sikkerhed findes i flydende form under overfladen. På Jupitermånen Europa er der tegn på eksistensen af et 100 km dybt ocean, som ligger under et islag, der er flere kilometer tykt. Temperaturen på overfladen af Europa er -220 grader C, men i det indre er temperaturen højere og her findes flydende vand, som bl.a. giver sig til kende ved den måde, 31 TEMA // Vand i Universet
7 32 TEMA // Vand i Universet overfladen viser tegn på at være i bevægelse. Den samlede mængde af flydende vand alene på månen Europa er 2-3 gange mængden af vand i verdenshavene på Jorden. Havet under den isdækkede overflade på Europa er et af de steder i Solsystemet, hvor der potentielt kunne findes et miljø, som tillader liv. Derfor forventes det, at man engang i fremtiden vil sende en mission til månen Europa med det formål at lede efter liv i havet, f.eks. ved at trænge igennem islaget og med en undervandsbåd udforske forholdene i Europas indre. En anden interessant måne, når vi leder efter flydende vand, er Saturns lille ismåne Enceladus. Enceladus har en diameter på 499 km og alene af den grund burde den ikke kunne holde på indre varme, som vil være tilstrækkeligt til at tillade flydende vand under overfladen. På trods af det viser Enceladus tydelige tegn på gejseraktivitet ved månens sydpol. Ved hjælp af undersøgelser fra Cassini-rumsonden har man fundet ud af, at det materiale, som sprøjter ud af gejserne på Enceladus, er vand. Dybt nede i sprækkerne på Enceladus er vandet kogende, og det sprøjtes af gejserne ud i rummet. Den indre varmekilde, som er årsag til gejseraktiviteten, skaber et miljø dybt under overfladen, hvor liv i princippet kunne eksistere. Vand på exoplaneter Bevæger vi os uden for Solsystemet, finder vi planeter omkring andre stjerner, som formentlig indeholder meget store mængder af vand. Ved hjælp af forskellige teknikker og en lang række avancerede teleskoper har astronomer i de seneste godt 20 år fundet og karakteriseret flere tusinde exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end Solen). Som det er tilfældet i den ydre del af vores eget solsystem, så forventer vi, at vand indgår som en vigtig bestanddel af det materiale, som exoplaneterne består af. Det er dog ikke umiddelbart muligt at afgøre, hvor meget vand de enkelte exoplaneter indeholder, og specielt om der findes vand på overfladerne af en given exoplanet. Der findes umiddelbart to metoder til at afsløre om en exoplanet indeholder vand: Exoplaneter vil være opbygget af forskellige typer af stoffer, bl.a. klippe (silikatmineraler og jern), vand og forskellige gasarter (primært hydrogen og helium). De forskellige stoffer har meget forskellige densiteter, og ved at sammenligne radius med masse for en given exoplanet er det muligt at give et bud på, hvilke stoffer en given exoplanet består af, og også hvor store mængder der mest sandsynligt findes af det pågældende stof. Hvis vanddamp findes som gasart eller som skyer i atmosfæren af en exoplanet, vil det påvirke den tilsyneladende diameter af exoplaneten, som man ved remote sensing kan observere ved forskellige bølgelængder af lyset. For denne type målinger er der tale om et slags spektrum af gennemsigtigheden af atmosfæren ved forskellige bølgelængder af lys, og da vand absorberer og spreder lyset forskelligt ved forskellige bølgelængder, er det muligt at afgøre, om vand findes i f.eks. dampform i atmosfæren af en given exoplanet, fordi atmosfæren vil virke tættere og større ved bestemte bølgelængder af lyset. Ved brug af de mest avancerede teleskoper (bl.a. Hubble-rumteleskopet og ESO s Very Large Telescope i Chile) har forskellige forskergrupper målt størrelsen af nogle af de exoplaneter, som er i kredsløb omkring stjerner, der ligger relativt tæt på Jorden. En række af de exoplaneter vi har fundet, kredser omkring deres stjerne i en bane som gør, at exoplaneten kan komme ind foran stjerneskiven og dermed skygge for en del af stjernens lys. Uden at vi i teleskoperne kan iagttage selve exoplaneten og måle dens størrelse, kan vi ved at måle, hvor meget lys exoplaneten absorberer fra stjernen bestemme en nøjagtig radius for exoplaneten. Ved at måle hvor meget lys exoplaneten absorberer ved forskellige bølgelængder af lyset kan man således bestemme, hvor stor udstrækning atmosfæren af de målte exoplaneter er ved de pågældende bølgelængder. Det er en vanskelig måling, som kun har været mulig at foretage for få exoplaneter. Undersøgelser af exoplaneten HAT-P-11 viser, at den ser ud til generelt at have få skyer i atmosfæren, og samtidigt indeholder store mængder af vanddamp i gasform (og altså ikke i fortættet form, som i tilfælde af skydannelse). Det forventes, at vi i de kommende år vil kunne foretage lignende målinger på mange andre exoplaneter. De sikreste tegn på at vand findes i store mængder i det indre af visse exoplaneter stammer fra et stort antal målinger af visse exoplaneters radius og masse. Ved at undersøge exoplaneter, som i deres kredsløb omkring deres moderstjerne passerer ind foran stjerneskiven, og dermed skygger for noget af stjernelyset (som beskrevet ovenfor), kan vi bestemme radius for en række exoplaneter. Hvis vi samtidigt måler, hvor meget tyngdekraften fra exoplaneten trækker i moderstjernen og flytter den væk fra systemets tyngdepunkt (som beskrevet ved fysikkens love) er det muligt at bestemme massen af en given exoplanet. Et antal af de exoplaneter, som er udmålt nøjagtigt, viser sig at have en radius og en masse, som stemmer
8 Fig. 6. Tegning som viser hvordan man forestiller sig at exoplaneten GJ 1214b ser ud i kredsløb omkring en lille stjerne, som kun udsender 0,3 % af den effekt som Solen udsender. Selve exoplaneten (GJ 1214b) er ca. 2,7 gange så stor som Jorden og har en masse som er 6-7 gange Jordens masse. Dette er i overensstemmelse med, at GJ 1214b består af ca. 75 % vand og at det er en Water World (også kaldet en ocean planet). Tegning: NASA, ESA og G. Bacon, Space Telescope Science Institute. bedst med, at de pågældende exoplaneter indeholder store mængder af vand. Man har fundet exoplaneter, som har en diameter på 2-3 gange Jordens diameter, og hvor målingerne tyder på, at vandet når en dybde på omkring km. Det er en type exoplanet, som vi ikke kender til i vores eget solsystem, og som man ikke umiddelbart havde forventet at finde i så stort et antal, som det er tilfældet. Vi kalder denne type exoplaneter for Water Worlds. Fremtidige rummissioner vil kunne foretage nøjagtige observationer af mange flere exoplaneter, og det er håbet, at vi om nogle år kan finde Water Worlds i kredsløb omkring stjerner, som ligger relativt tæt på Jorden, og dermed vil vi kunne undersøge disse exoplaneter nøjere og lede efter biomarkører. Artiklen er skrevet af: Hans Kjeldsen, Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet 33 TEMA // Vand i Universet
Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereVores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs merebåde i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.
K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereLiv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)
Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereog muligheden for liv i rummet. Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes
Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes indre, bl.a. ved brug af asteroseismologi, hvor han som en af de første i 1995 var med til at måle stjerneskælv
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereSærtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereDet er kun lidt over 20 PLANETER FORDAMPER I STJERNENS SKÆR
Når en planet er tilstrækkelig tæt på sin stjerne, kan dens atmosfære fordampe væk. Det har man teoretisk vist længe, men det er for nylig også bekræftet af observationer. Fænomenet kan have betydning
Læs mereDansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mere5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereEt temanummer om astronomi og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereUndervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/69725 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Bogelund, E.G. Title: A molecular journey : tales of sublimating ices from hot
Læs mereH 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2
Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte
Læs mereEt temanummer om astronomi, og astronomiundervisning
NATUR 2008 Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSå fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren
Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereStjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Læs mereNye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder
ASTRONOMI EXOPLANETER Af Esben Schouboe STORT TEMA Nye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder MIKKEL JUUL JENSEN NASA ESA INGEN. Så mange planeter i andre solsystemer kendte forskerne for 25
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereSolsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren
Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mere10 milliarder planeter som Jorden
16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 9.30 Kaffe/te og rundstykker (foran Fysisk Auditorium, 3. etage) Fysisk Auditorium: 10.00 Velkomst v/ Hans Kjeldsen 10.10 Støv blandt gasskyer, stjerner
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereLærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereKometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.
Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereDagens stjerne: Solen
OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det
Læs merePlanetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereDet infrarøde univers
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 09, 2017 Det infrarøde univers Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mere1: Radialhastighedsmetoden I
1: Radialhastighedsmetoden I Vi har i kurset opstillet og benyttet følgende sammenhænge mellem parametre for planet og stjerne, i et system hvor en planet findes via radialhastighedsmetoden m M J vstjerne
Læs mereStjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereDen måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.
En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereNattehimlen februar 2017
Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica
Læs mere7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen.
Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter
Læs mereDataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,
Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 24. MARTS 2017 RUMASTRONOMI
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 24. MARTS 2017 H. Kjeldsen, 27.02.2017 RUMASTRONOMI 9.30 Kaffe/te og rumstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans Kjeldsen, Institut for
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs mereHorsens Astronomiske Forening
Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være
Læs mereVenus relative størrelse og fase
Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereStjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Læs mereMISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond
BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereTidsskrift for Fysik og Astronomi 15. årgang
KVANT November 2004 3 Tidsskrift for Fysik og Astronomi 15. årgang TEMANUMMER ASTRONOMI OG ASTROBIOLOGI TITAN EN REJSE TILBAGE TIL JORDENS FORTID SNU OG UNF JUBILÆUM ER SOLSYSTEMET ALMINDELIGT BLANDT SOLSYSTEMER?
Læs mereIDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
Læs mere