ASSAK. Jessie Kleemann

Transkript

1 ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave er ikke længere en simpel udsmykning, der dekorativt hænger over skuldrene på den grønlandske nationaldragt. Den er nu overdimensioneret og er med dens tyngde blevet umulig at bære. Det traditionelle grønlandske telt er også blevet bygget til udstillingen. Under titlen, Sassuma Arnaa (Havets Moder) er bedeteltet blevet fyldt med ikoner, udskårne figurer og smykkesten, klassiske grønlandske symboler, men som i deres koncentration næsten kammer over og minder om en klassisk souvenirbutik. Jessie Kleemann arbejder i sin udstilling ASSAK (Hånden) med det teatralske i kulturen for på den måde at diskutere, hvordan grønlandsk kultur skaber sin egen selvopfattelse. En selvopfattelse, der oftest bliver præsenteret som fastforankret, men som Jessie Kleemann påpeger, måske i højere grad skal forstås som flydende og foranderlig. // I takt med en gradvis selvstændighed har Grønlands befolkning vendt blikket mod det særlige grønlandske. Hvilke nationale og personlige konsekvenser har det for den grønlandske befolknings selvforståelse? // I Danmark er der en tendens til at ville definere, hvad der er særligt dansk. Hvordan fremgår Danmarks kolonihistorie i en dansk selvforståelse?

2 PERSPEKTIV: GRØNLANDSK KULTURPOLITIK I min barndom skulle vi lære dansk og være danske. Og vi sku skamme os! Spæk, Pu-ha! Men nu skal vi pludselig være så grønlandske. Og hvad er det så? (Interview med Jessie Kleemann i forbindelse med udstilling KUUK Kunst i omegnen af Grønland, 2010.) Som Jessie Kleemann beskriver det i sit citat, har grønlandsk kulturpolitik taget en kraftig drejning i forbindelse med landets øgede selvstændighed. Fra at skulle tilpasses dansk kultur igennem sprog, symboler og traditioner, ændrede det sig i tiden op til indførelsen af hjemmestyret i Grønlandsk kulturpolitik lagde fra da af vægt på at styrke en fælles grønlandske identitet og opbygge nationen til selvstændighed. Som følge af denne sammenkobling mellem kultur og selvstændiggørelse blev kulturpolitik en vigtig del af den politiske kamp for hjemmestyret i Grønland. Kultur var politik. PERSPEKTIV: DEN GRØNLANDSK PERLEKRAVE Perlekraven har igennem mange århundreder spillet en vigtig rolle i dekorationen af den kvindelige grønlandske nationaldragt. Oprindeligt brugte man perler lavet af rensdyrtak, narhvaltand, rævefodsknogler og ryghvivler fra fisk, men efter kontakten med de første nordboere og senere de europæiske hvalfangere i 1600 tallet blev det fortrukne materiale glasperler. Med glasperlens udenlandske herkomst blev den hurtigt betragtet som et statussymbol. I dag bliver netop disse glasperler kaldet grønlandske perler. OM KUNSTNEREN Jessie Kleemann (f. 1959) er uddannet skuespiller fra Tuukuq-teatret i Grønland og har en kunstnerisk baggrund fra Grafisk Skole i Nuuk. Er født og opvokset i Upernavik i Grønland og bor i dag skiftevis mellem Nuuk og København. Siden 1981 har Jessie Kleemann udstillet og lavet performances i Skandinavien samt lande som Mexico, Rusland, Holland og Spanien.

3 BETRAGTNINGER OG DRØMME Rannvá Holm Mortensen Der er meget på spil i Rannvá Holm Mortensens værker. Billederne udgør et virvar af historiske og personlige referencer. Igennem værkerne viser hun et sammenstød af kulturelle og private minder, der udgør vores selvopfattelse. I værket Kommunikation vender Rannvá Holm Mortensen blikket mod den færøske nationalidentitet. Ved hjælp af forskellige historiske og personlige billeder tematiserer kunstneren sin nationale selvforståelse. Det gør hun fx ved at sætte sociale og kulturelle færøske traditioner i forbindelse med billeder af danske og internationale forhold, s billederne ikke længere virker selvfølgelige, men som noget, man bliver nødt til at forholde sig til. I værket ses lange tråde og kabler, der strækker sig over billedrammerne. Trådene forbinder forskellige dele i billederne på kryds og tværs og viser, hvor sammensat en national selvforståelse er. Danmarkskortet i baggrunden af værkets største billedramme er med til at understrege den dominans, dansk kultur har haft for livet på Færøerne. Den er samtidig med til at fremhæve Færøernes status som koloni. En status, der sætter dem udenfor udenrigspolitiske beslutninger, så som fx tilslutningen til NATO og invasionen af Irak. I et af de små billeder påfører Rannvá Holm Mortensen en række præster hundehoveder - en kommentar til de færøske præsters diskrimination af homoseksuelle. En problematik, der ofte har udstillet Færøerne som en mindre tolerant nation i forhold til Danmark. Færøernes problemer med diskrimination understøttes af billeder af kvinder som de altdominerende i værket. Der peges her på den færøske kvindebevægelses særlige betydning for netop opgøret med diskrimination af kvinder og homoseksuelle på Færøerne. /// Brugen af kabler og rør til at forbinde forskellige elementer i billederne går ofte ind og danner et lag i sig selv oven på billederne. Hvordan er brugen af kablerne med til at påvirke billedernes betydning? /// Rannvá Holm Mortensen omtaler selv Færøernes status som en frivillig kolonisering. Hvad siger dette begreb om den færøske selvopfattelse? PERSPEKTIV: FÆRØSK KVINDEBEVÆGELSE Som kvindebevægelserne i andre nordiske lande har man på Færøerne i de seneste år diskuteret indførelsen af ligestilling på afgørende politiske poster. I modsætning til andre nordiske lande har kvindebevægelsen på Færøerne samtidigt måtte kæmpe for retten til abort i det meget religiøse land. Færøerne refererer til en dansk lov fra 1954, som i Danmark allerede blev ophævet i 1970 og erstattet af den nuværende abortlov. OM KUNSTNEREN Rannvá Holm Mortensen (f. 1950) er selvudlært kunstner og har været aktiv udøvende siden midt 90 erne. Udover udstillinger på Færøerne, Danmark, Sverige og Norge, har Rannvá Holm Mortensen deltaget i udstillinger i Kina, Bulgarien, Spanien og England. Til daglig bor og arbejder hun i Thorshavn på Færøerne.

4 ETNISK KUNST? I diskussionen af deres eget kulturelle baggrund vælger både Rannvá Holm Mortensen og Jessie Kleemann at arbejde med kulturen indefra. Ved at blande brugen af private billeder og referencer til færøsk kulturhistorie gør Rannvá Holm Mortensens diskussion af det nationale til noget privat. Det er ikke en gennemgang fra en sikker afstand, tværtimod spiller hendes egen historie en afgørende rolle. Hun dessikerer hermed ikke blot den færøske selvopfattelse, men piller også sin egen identitet fra hinanden. Også Jessie Kleemann splitter sin grønlandske baggrund indefra. Hun genskaber de grønlandske symboler og traditioner, som udgør en stor del af hendes egen identitetsdannelse. Men i genskabelsen overdriver hun dem, og derved problematiserer hun dem som fælles kulturelle symboler med en fastlagt betydning. Når begge kunstnere gør brug af deres kulturelle baggrund, er det oplagt at betegne deres værker som grønlandsk og færøsk kunst. Men igennem deres arbejde med netop de kulturelle symboler problematiserer de betegnelsen grønlandsk kunst og færøsk kunst ved at vise symbolernes ustabilitet. /// Mener du, at det er muligt for en ikke-vestlig kunstner at arbejde med kunst uden at forholde sig til sin etnicitet? PERSPEKTIV: ETNOÆSTETIK Betegnelsen etnoæstetik blev første gang brugt af den grønlandske kunstner Pia Arke i hendes undersøgelse af de forventninger, der ofte kobler en kunstners ikke-vestlige baggrund med vedkommendes kunstneriske praksis. Til begrebet hører omdiskuterede spørgsmål som hvad er grønlandsk kunst? og hvad er en grønlandsk kunstner?. Der ligger heri en forventning om at der kan genkendes noget særligt kulturelt i kunsten. Kritikere påpeger, at idéen om en særlig etnisk kunst - en etnoæstetik - sætter kunstnere i bås som repræsentanter for en eksotisk andethed over for et vesteuropæisk publikum. *** PERSPEKTIV: RIGSFÆLLESSKABET Rigsfællesskabet er betegnelsen for Danmarks forhold til selvstyrerne Grønland og Færøerne. Det er i dag et uofficielt begreb, da der reelt set ikke er tale om ligestillede lande. Færøerne og Grønland er derimod underlagt danske myndigheder. Det danske folketing har dog uddelegeret ansvarsområder til de færøske og grønlandske myndigheder. Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948, mens Grønland fik hjemmestyre i 1979.

5 KULTUREN I KROPPEN KØNNET I KULTUREN Både Rannvá Holm Mortensen og Jessie Kleemann behandler i deres værker deres hjemlandes kultur ud fra et kvindeligt perspektiv. Deres erfaringer som kvinder danner her ramme for deres diskussion af emnet national identitet. Rannvá Holm Mortensen bruger de komplekse billedsammensætninger til at vise sin forståelse af et kvindeligt fællesskab. Dette fællesskab understreger hun ved at binde de kvindelige figurer i værkerne sammen via rør og kabler virkemidler, der også går igen i hendes andre værker. Tilsvarende bruger Jessie Kleemann grønlandske symboler og traditioner, der tager udgangspunkt i kvinden og den kvindelige krop. For begge kunstneres vedkommende bliver kvindekroppen et vigtigt element til at forstå de kulturelle konflikter. Netop denne kombination af udviklingen af en kvindelig identitet og en national identitet lægger sig i forlængelse af postkolonial feminisme. En teori, der diskuterer kønsidentitet ud fra et etnisk perspektiv. /// Hvilke forskelle er der i de to kunstneres brug af kvindekroppen? /// Hvad siger de om kønnets betydning for national identitet? PERSPEKTIV: NATIONAL IDENTITET? National identitet er et omdiskuteret begreb, der langt fra er enighed om. I grove træk handler debatten om, hvorvidt national identitet betragtes som en social konstruktion eller som nogetbiologisk betinget. Altså hvorvidt den bliver skabt gennem en række traditioner og symboler, eller om der er tale om noget medfødt. Debatten har især haft stor betydning for, hvordan små nationer opfatter sig selv, og på hvordan, de forholder sig til andre kulturer. PERSPEKTIV: POSTKOLONIAL FEMINISME Postkolonial feminisme diskuterer emner som racisme, kolonialisme og efter-effekterne af kolonialiseringen i et samfund. Teorien har særligt fokus på den kønslige virkelighed for ikke-hvide og ikke-vestlige kvinder. Oftest tager postkolonial feminisme afstand til den vestlige feminisme, når den forsøger at tale om universelle kvindesager. Dertil hører opfattelsen, at der er en sammenhæng mellem afkoloniseringen af nationer og kvinders position i patriarkalske samfund. Århus Kunstbygnings Undervisningsmateriale nr. 3 i 2012 til gymnasieklasser. Udgivet i forbindelse med udstillingerne Betragtninger og Drømme af Rannvá Holm Mortensen og ASSAK af Jessie Kleemann 23. juni september 2012 Tekst og layout: Rie Hovmann Rasmussen og Birgitte Sonne Kristensen Udstillingen er sponsoreret af: Statens Kunstråd, Napa og Nordisk Kulturfond