Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Transkript

1 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer os halvdelen af den voksne befolkning, der laver frivilligt arbejde. Stor politisk bevågenhed fra alle sider af det politiske spektrum: VK 2020-plan: Regeringen vil udarbejde en strategi for systematisk inddragelse af civilsamfundet og kvalificerede frivillige organisationer i arbejdet med socialt udsatte personer og familier. S-R-SF regeringsgrundlag: Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund Regeringen vil derfor tage initiativer til at gøre det lettere at være frivillig i Danmark. Fint med politisk opmærksomhed men hvad er motivet bag? Sammenhæng til debat om fremtidens velfærd større behov + færre midler. I virkelighedens verden: Hvad koster det? Og hvad får vi ud af det? Derfor øget brug af evalueringer, benchmarking, rapporter mv. Styringslogikken fra den offentlige sektor er i vidt omfang blevet lagt over på den frivillige verden. Men hvis ikke vi ved, hvad formålet er, giver målinger ingen mening. Der er derfor behov for grundlæggende formålsdebat. Handler det i dag om, at frivilligområdet skal levere mest mulig velfærd for færrest mulige penge? Eller er der stadig andre formål, som også skal med i ligningen? Demokrati, folkeoplysning, sammenhængskraft fx? Vigtigt at huske på, at et grundlæggende kendetegn ved frivilligområdet er, at det er mangfoldigt. Fra store organisationer til små selvhjælpsgrupper.

2 Modsætning til offentlig sektor, der er universel. Derfor kan man lave billigste kommune sammenligninger. På mange måder svarer frivilligområdet derfor bedre til en stadig mere individualiseret befolkning end en traditionel offentlig sektor. Industrisamfund contra informationssamfund. Samarbejde offentlig og frivillig samt tilskudsordninger skal understøtte frem for at begrænse mangfoldigheden. Lyder let men er svært i praksis. De frivillige organisationer retter bevidst eller ubevidst ind efter de offentlige tilskudsordninger især hvis de ikke har en klar selvforståelse. Der er brug for, at vi finder ud af, hvad formålet med det frivillige arbejde er i et moderne samfund. Og der er brug for, at foreningslivet som minimum deltager i denne debat. Norsk Stortingsmelding fra slutningen af 90 erne taler om grundstøtte til alle. Begrundelsen er demokrati, tradition, mening og samhørighed. Målsætninger er at styrke lokal deltagelse og aktivitet. Statslig støtte skal bidrage til at stimulere mangfoldigheden i civilt, frivilligt arbejde, og derfor er det vigtigt, at det frirum, organisationerne bevæger sig i, ikke bliver ødelagt af unødvendige statslige kontrolkrav. Der er meget på spil, mange relevante debatter og mange dilemmaer. I dag er udgangspunktet 8 af dem nogle overlapper og der kunne være flere eller færre. 1. Frivillighed eller foreningsliv? Foreningsliv er et kollektivt begreb frivillighed individuelt. Betyder organiseringen noget, eller er det kun outputtet? For opgaveudførelsen betyder det ikke det store for det overordnede formål betyder det meget. Er demokratisk dannelse fx stadig et vigtigt mål? Er det forpligtende fællesskab vigtigt?

3 2. Kommunal eller foreningsbaseret frivillighed? Ligger i forlængelse af dilemma pct. af vores frivillighed foregår stadig i foreningsregi men det historiske monopol er under pres. Hvorfor vælger kommuner selv at organisere frivillige? Er foreningerne for besværlige, for konservative eller? Kan man nå nye målgrupper af frivillige udenfor foreningslivet? Bliver kommuner og foreninger konkurrenter i fremtiden? Det rører bl.a. ved de frivilliges engagement i en sag eller i en konkret opgave. Hvad betyder det for fremtidens frivillighed? 3. Demokrati eller effektivitet? Er det hinandens modsætninger? Og hvis nej, hvorfor er de så så godt som ingen demokratisk organiserede virksomheder? Demokrati skaber potentiel ustabilitet det kan være svært at binde fremtidige ledelser igennem fx partnerskabsaftaler over flere år. Har det en selvstændig værdi, hvis offentligt finansieret frivillighed er demokratisk organiseret? Eller handler det kun om den konkrete produktion af velfærd? 4. Driftstilskud eller projekttilskud? I sidste ende handler det om penge. Man kan have nok så mange politikker og strategier hvis ikke fordelingen af midler følger med, betyder de kun lidt. Driftstilskud foreningerne/de frivillige bestemmer selv. Kan give engagement og kreativitet, men gør det også svært at målrette midlerne.

4 Projekttilskud politisk bestemte mål. Kan gøre det svært at engagere frivillige og skaber måske et bureaukrati-lag, men vi kan lettere overordnet rette fokus mod vigtige indsatsområder. Projekttilskud i deres nuværende form har en tendens til at favorisere store organisationer. 5. Kvantitet eller kvalitet? Vi fokuserer meget på antallet af frivillige både i de enkelte organisationer og i det politiske system. Men er det et mål i sig selv, at så mange mennesker laver frivilligt arbejde? Og hvis det er, hvorfor så: Fordi frivilligt arbejde er godt for os, eller fordi det hjælper til med at løse vigtige samfundsopgaver? Frivillig værnepligt? Hvad vil det betyde for den frivillige verdens selvopfattelse? 6. Opgaveløser eller vagthund? Foreningslivet er i vidt omfang opstået som et modtræk eller i hvert fald modvægt til staten. Hvad sker der med selvopfattelsen, hvis staten/det offentlige i stigende omfang køber foreningslivet til at være opgaveløser? Kan man bevare sin integritet og uafhængighed, hvis størstedelen af finansieringen kommer fra staten? Nogle organisationer fravælger aktivt offentlig støtte. Bliver de frivillige en del af systemet? Og hvordan tackler vi og de i givet fald den udfordring? 7. Frivillige eller ansatte? Er frivillige i stand til at løse stadig tungere velfærdsopgaver? Skal de suppleres eller måske helt erstattes med ansatte/professionelle og hvad betyder det for de frivilliges position i den frivillige verden?

5 Der er nogle steder sket en professionalisering af frivilligarbejdet. Frivilligpolitikker og kontrakter, frivilligudviklingssamtaler mv. Er vi nået dertil, hvor vi skal holde op med at tale om frivillige og i stedet betegne dem ulønnet ansatte? Traditionelt har de fleste arbejdet for at tjene penge. I dag arbejder mange for selvrealisering, anerkendelse mv. Derfor er lønnen ikke længere et afgørende kriterium for ansatte. Og det giver fx problemer ift. folk på overførselsindkomst. 8. Markedsvilkår eller offentlig støtte? Jeg har talt meget om relationen mellem det offentlige og den frivillige sektor. Men der findes også den private sektor, som begynder at spille en rolle. Foreningslivet trækker i virkeligheden i tre forskellige retninger: Offentligt, markedsvilkår, civilsamfund. Hver enkelt forening/organisation må overveje, hvor den placerer sig i trekanten og hvilken retning den ønsker at bevæge sig.