Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
|
|
|
- Randi Krog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august 2008
2 Vigdis Bunkholdt Målet med omsorgen for et barns udvikling er, at barnet bliver i stand til at mestre de opgaver og miljøer, det møder og vil komme til at møde i løbet af sin opvækst
3 Ligestilling i vilkår Ligebehandling Den enkelte ses som en hvilken som helst anden borger Anerkendelse Den enkelte ses som unikt individ Den enkelte ses som medlem af en unik familie
4 1. Kvalitetskrav ved anbringelse af et barn med minoritetsbaggrund Anbringelsesstedet må have et afklaret forhold til Danmark som kulturkomplekst samfund
5 2. Kvalitetskrav ved anbringelse af etniske minoritetsbørn Anbringelsesstedet skal ville og kunne støtte barnet i at udvikle et konstruktivt forhold til sin egen familie
6 Artikel 8 i Den Europæiske menneskerettighedskonvention Vedtaget i Rom Indkorporeret i dansk ret Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
7 3. Kvalitetskrav ved anbringelse af etniske minoritetsbørn Anbringelsesstedet skal reelt ville og kunne samarbejde med barnets familie
8 FN s Børnekonvention art. 29, 1c uddannelsen af barnet skal have til hensigt at udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer, og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur
9 4. Kvalitetskrav ved anbringelse af etniske minoritetsbørn Anbringelsesstedet skal ville og kunne minimere barnets fremmedgørelse fra egen families miljø og netværk
10 FN s Børnekonvention art. 20, 3 Ved overvejelse af mulige løsninger (for anbringelse af barnet udenfor hjemmet - ms), skal der tages tilbørligt hensyn til ønskeligheden af sammenhæng i et barns opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund
11 FN s Børnekonvention art. 30 I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, skal et barn, der tilhører et sådant mindretal eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller til at bruge sit eget sprog
12 Hvis et barn gennem det meste af sin opvækst ser, at dets modersmål ikke anerkendes af det omgivende samfund, og at sproget betragtes som et handikap, som samfundet må afhjælpe, eller at de mennesker, der taler det som modersmål, anses for primitive, så har dette barnet alle mulige forudsætninger for at vurdere sin egen baggrund negativt, og dermed for at komme i konflikt med sine forældre og i det hele taget klare seg skidt Kilde: Holmen & Jørgensen, 1993:70-71
13 5. Kvalitetskrav ved anbringelse af etniske minoritetsbørn Anbringelsessteder skal ville og kunne støtte barnet i at udvikle kompetence til at mestre livet i det etnisk diskriminerende danske samfund
14 Det er de mest ressourcestærke og de sprogligt bedst integrerede personer, der rapporterer om mest diskrimination. Det gør de, fordi de føler sig berettiget til at blive behandlet på lige fod med danske, men alligevel oplever, at de bliver udsat for negativ forskelsbehandling. Så selv om de måske i mange henseender bliver behandlet bedre end så mange andre medlemmer av etniske minoriteter reagerer de stærkere, fordi de oplever forskelsbehandlingen som illegitim Kilde: Møller & Togeby 1999:107 & 109
15 6. Kvalitetskrav ved anbringelse af etniske minoritetsbørn Anbringelsesstedet skal ville og kunne styrke barnet i at forholde seg konstuktivt til den etniske identitet, som hhv. barnet selv, barnets forældre og deres miljø samt majoritetssamfundet vil definerer barnet ind i
16 Etnisk identitet Lange & Westin 1981 Det omgivende samfund Social etnisk identitet Personlig etnisk identitet Den individuelle personlighed Slægt og netværk Kollektiv etnisk identitet
17 At føle sig integreret En forudsætning, for at en person skal kunne føle sig integreret, er, at personen kan genkende sig selv i den sociale helhed, vedkommende indgår i, og at personen accepteres som den, han eller hun er, i sit livsmiljø og i samfundet ellers kan personen ikke opleve dette samfund som sit Lars Dencik i Børn og familie i det postmoderne samfund
18 Nogle af Mariannes skriverier om anbringelse af etniske minoritetsbørn Marianne Skytte Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag, 3. reviderede udgave (267 sider) Sanne Nissen Møller & Marianne Skytte Mit barn er anbragt etniske minoritetsmødres fortællinger. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 04:16 (191 sider) Marianne Skytte Anbringelse af etniske minoritetsbørn om socialarbejderes vurderinger og handlinger. Lund: Lunds Universitet, Lund Dissertations in Social Work nr. 11 (298 sider) Marianne Skytte Etniske minoritetsfamilier med barn anbragt uden for hjemmet. Side 60 70, i: Forældreinddragelse - til barnets bedste: Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først. og : Børnesagens Fællesråd Marianne Skytte Anbringelse af etniske minoritetsbørn. side i Annette Munch (red.) Forskning og socialt arbejde med udsatte børn og unge En antologi. Aabenraa: UFC Børn og Unge
19 Kommentarer er meget velkomne Marianne Skytte Lektor, Aalborg Universitet Institut for sociologi, socialt arbejde og organisation Mail Mobil
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde
Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser
Børns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Indledning. Problemstilling: Metode:
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemstilling... 1 Metode... 1 Historisk forløb... 2 Integration... 2 Etik i et interkulturelt perspektiv... 3 Menneskesyn... 3 Integrationsstrategier... 4 Det kollektivistiske/individualistiske
Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl
Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne
FNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
TORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2
Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier
Verdens Børns Grundlov
Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn
Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet
Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,
FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL
FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE, FORÆLDRE OG FAGPERSONER Denne pjece er henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og forældre i Københavns Kommune. Pjecen er en
BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN
BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Projekt Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier i Københavns Kommune
2008-01-18 Projekt Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund og rekruttering af plejefamilier i Københavns Kommune Overordnet formål: At forbedre kvaliteten af Københavns Kommunes anbringelser
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Barnets Bedste. Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12. Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling. Indhold
1 Barnets Bedste Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12 Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at passe en baby og dermed forholde sig
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Grundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42659 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-
Justitsministeriet Udlændingekontoret [email protected] [email protected]
Justitsministeriet Udlændingekontoret [email protected] [email protected] W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T
Sprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff ([email protected]) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
B Ø R N E K O N V E N T I O N E N
B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#
Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel
BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463
Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for
Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.
2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Overvægtspsykologi. - og rekruttering af udsatte grupper. Psykolog Signe Rakel Sørensen & Psykolog Helle Grønbæk
Overvægtspsykologi - og rekruttering af udsatte grupper Psykolog Signe Rakel Sørensen & Psykolog Helle Grønbæk Program Overvægtspsykologisk Netværksgruppe Rekruttering af udsatte, overvægtige børn og unge
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 93-13 4300174-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - valg af anbringelsessted - ændring
Er dit barn anbragt uden for hjemmet?
Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: [email protected]
Farvel til floskler og fordomme?
Farvel til floskler og fordomme? MIKS-konference den 8. oktober 2008 Workshop Erfaringer og fortællinger fra minoritetsboardet Helle Stenum MixConsult Minoritetsboard: succeskriterier Bidrager til at generere
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune Mette Larsen
Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Perspektiver på anbringelse i Københavns Kommune Mette Larsen Børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje Perspektiver på anbringelse i Københavns
Pædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
STOP MOBNING. også på nettet! RESPEKT ANSVAR OMSORG. Smidstrup- Skærup Skole
STOP MOBNING Smidstrup- Skærup Skole også på nettet! RESPEKT ANSVAR OMSORG Side #01 SKOLENS MÅLSÆTNING OG PALS Vi vil ikke acceptere mobning på vores skole. Derfor vil vi gennem arbejdet med PALS skabe
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Diskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Vejledning om anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i familiepleje
Vejledning om anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i familiepleje At anbringe et barn eller ung med anden etnisk baggrund end dansk eller vestlig i en plejefamilie kræver en
Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Tro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o
Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt
anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund en forskningsoversigt Af Ida Hammen og Tina Gudrun Jensen Udgivet af Servicestyrelsen
Etnohomoerne på spring og på vej
Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser
Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen
Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn
Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Din sagsbehandler bestemmer,
DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.: Lise Hjort Elmquist
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
