DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

Transkript

1 DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET

2 BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet

3 DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE - kultur- KULTUR- og OG byplanlægning BYPLANLÆGNING i I oplevelsessamfundet OPLEVELSESSAMFUNDET BIBLIOTEKARFORBUNDET

4 Byen som scene kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet Af Dorte Skot-Hansen Copyright: Bibliotekarforbundet og forfatteren 2. udgave Layout: Jannie Andersen, Toolboxdesign og Brinckmeyer Grafik Tryk: KLS Grafisk Hus ISBN: Udgivet 2014 af Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf , fax [email protected], web:

5 INDHOLD FORORD 6 1 OPLEVELSESSAMFUNDET udfordringer for kulturliv og bykultur 10 2 KUNST- OG KULTURINSTITUTIONER i oplevelsesøkonomien 23 3 BYER I KONKURRENCE iscenesættelse og branding 35 4 BYUDVIKLING for den kreative klasse? 48 5 KREATIVE BYER med kunstnerisk kreativitet som omdrejningspunkt 58 6 PLANLÆGNINGSMODELLER mod en kulturel byudvikling 71 7 Hvorfor LITTERATUR kulturpolitik? 80 mellem instrumentel og ekspressiv logik 80 Litteratur 94

6 FORORD I Med Bibliotekarforbundet udgivelsen af denne har 2. vi altid udgave haft af fokus Byen på som folkebibliotekerne scene ønsker som Bibliotekarforbundet formidler af den gode at fortsætte oplevelse. dialogen Med udgivelsen om oplevelsesøkonomi af denne bog og vil kulturel vi sætte byudvikling, fokus på de nye som strømninger har været en i kulturpolitikken, fast del af den kulturpolitiske hvor begreber debat som siden oplevelsesøkonomi 2007, hvor bogen kulturel blev udgivet byudvikling første indgår. gang. Det Kulturens er begreber, rolle i et som oplevelsessamfund også bibliotekerne er i er høj en grad del af, et anliggende og Bibliotekarforbundet bibliotekerne, håber, som at denne i løbet udgivelse af det sidste kan årti være har med været til at inde sætte i en gang rivende i debatten udvikling, om der kulturens bygger rolle på mange i et oplevelsessamfund, de tendenser, som der Dorte tager massivt Skot-Hansen afsæt her i kultur beskriver. og af kulturkonsum. I essayform tager bogen udgangspunkt i et samfund, der har fokus på oplevelser i såvel bylivet som i kunst- og kulturinstitutioner. Oplevelsessamfundet har mange dimension- dimensioner, og læseren bliver igennem bogen præsenteret for for de de strategiske overvejelser, der ligger ligger bag bag de de kulturpolitiske initiativer, krydret krydret med med aktuelle aktuelle danske danske og internationale og ek- der eksempler. Første kapitel om udfordringerne for kulturliv og og bykultur i oplevelsessamfundet i tager giver læseren definition med til på en oplevelsessamfundet gennemgang af, hvad og definitionen beskriver, hvordan er på oplevelsessamfundet der sker en økonomisering og hvordan af kulturen oplevelsesdimensionen og kulturalisering bliver af økonomien tillagt større med og større oplevelser vægt som hos den omdrejningspunkt. enkelte borger. Allerede Oplevelsesdimensionen her skitseres det, bliver at gode tillagt oplevelser større og er større forskellige vægt i forhold af den enkelte til, hvilke borger, grupper sam- af borgere, tidig med der at er oplevelsesbehovet tale om, og hvordan opleves mennesker meget forskelligt i dag bl.a. afgrænser forskellige sig grupper på baggrund af men- af oplevelsesbehov nesker. i forhold til andre grupper af en mennesker. Kunst- og kulturinstitutioner i oplevelsesøkonomien er andet omdrejningspunktet kapitels omdrejningspunkt. i andet kapi- Her tel. Her sætter sætter Dorte Dorte Skot-Hansen fokus fokus på det på skisma, det skisma, der er der mellem er mellem på den at ene have side offentlige at have offentlige kulturinstitutioner kulturinstitutioner for alle og for en alle stærk og nicheorientering, på den anden side som en følge stærk af nicheorientering, forskellige oplev- som elsesbehov følge af hos forskellige borgerne. oplevelsesbehov Hun tager os bl.a. hos med borgerne. til det Hun New tager Zealandske os bl.a. nationalmu- med til det [ 6 KOMMUNESAMMENLÆ GNING OG BIBLIOTEKSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

7 seum New Zealandske Te Papa, som nationalmuseum har udfordret Te det Papa, oplysende som har rationale, udfordret der det traditionelt oplysende er rationale, knyttet til der offentlige traditionelt kulturinstitutioner, knyttet til offentlige og i stedet kulturinstitutioner, har orienteret og sig i mod stedet oplevelser har orienteret og overraskelsesmomenter mod oplevelser og overraskelsesmomenter for publikum. for publikum. sig Dorte Skot-Hansen sætter i tredje i tredje kapitel kapitel fokus fokus på iscenesættelse på iscenesættelse og branding og branding af byer. af Hvor- byer. Hvordan bruger bruger byer oplevelser byer oplevelser til branding til branding og til tiltrækning og tiltrækning af nye borgere af nye ogborgere erhvervsinvestorer? Forfatteren Forfatteren sætter skarpt stiller på det skarpt dilemma, på det at man dilemma, med byen at man sommed oplevelsesrum byen som og erhvervsinvestorer? oplevelsesrum risikerer at marginalisere risikerer at demarginalisere politisk og økonomisk de politisk svage og borgere økonomiske i byen. svage Det erborgere sjældenti byen. for dem, Det ater byen sjældent som oplevelsesrum for dem, at byen skabes, som men oplevelsesrum derimod oplevelser skabes, men for turister derimod og for de turister velstillede og borgere velstillede med borgere. Fun City Forfatteren som et ekstremt giver forslag yderpunkt. til udarbejdelse Som en modsætning af en strategi bliveroplevelsesorienteret vi taget med til Holmbladskvarteret by, der tager udgangspunkt i København, i der mangfoldighed. har formået at forene oplevel- for en ser med arkitektoniske og kunstneriske kvaliteter. Samtidig vinder citybranding indpas Bogens over hele anden verden, halvdel hvoromhandler mere eller mindre byudvikling sigende og byslogans kreative byer. florerer. På baggrund Men uden af indhold Richard Floridas synes det teori hult, om ogden forfatteren kreative giver klasses forslag betydning til udarbejdelse for byudvikling af en er strategi der gjort for en mange oplevelsesorienteret på at udvikle by, der byer, tager der udgangspunkt skal tiltrække kreative i mangfoldighed. borgere. I kapitlet om byudvikling for forsøg den kreative klasse? tager forfatteren fat på denne model for byudvikling og leverer en spændende Bogens sidste kritik halvdel af dens omhandler forudsætninger byudvikling og idégrundlag. og kreative byer. Kulturel byudvikling og planlægning er blevet et varmt emne i kommunerne, og på baggrund af Richard Floridas kapitlet teori om den kreative kreative byer klasses diskuterer betydning Dorte for Skot-Hansen, byudvikling er hvordan der gjort kreativiteten mange forsøg i by- på I erne at udvikle styrkes. byer, Ikke der med skal tiltrække vægt på kreative økonomisk borgere. effekt, I kapitlet men med om en byudvikling styrkelse af for mangfoldighedeative klasse? for tager øje. forfatteren Hun kommer fat med på denne eksempler model fra for både byudvikling Danmark og og leverer udlandet, en spænd- hvor den kre- man ende målrettet kritik af dens har forudsætninger arbejdet med og konceptet idégrundlag. Den Der kreative findes by. ingen Ud færdig fra best-practice drejebog til eksempler udvikling af peger kulturelle hun byer, på aspekter, og igen er som mangfoldigheden kultur- og byplanlæggere i planlægningen må forholde alfa og omega. sig til, når kreativiteten i byerne skal styrkes. I kapitlet om kreative byer diskuterer Dorte Skot-Hansen, hvordan man kan styrke kreativiteten sjette kapitel i byerne om med planlægningsmodeller kunstnerisk kreativitet forklares i centrum. forskellen Hun kommer på kulturpolitisk med eksempler planlæg- fra I ning både versus Danmark cultural og udlandet, planning. hvor Balancen man målrettet mellem har den arbejdet kulturpolitiske med konceptet sektortilgang Den kreative by. plannings Ud fra best-practice livsstilstilgang eksempler italesættes, peger og hun det på er ifølge aspekter, forfatteren som kultur- vigtigt, og byplan- at man og cultural hverken læggere bygger må forholde på den sig ene til, når eller kreativiteten den anden i model byerne i ren skal form, styrkes. hvis man vil satse på en kulturel byudvikling. I det sidste kapitel om planlægningsmodeller forklares forskellen på kulturpolitisk planlægning bogens versus sidste cultural og nyskrevne planning. kapitel Balancen stiller mellem Dorte den Skot-Hansen kulturpolitiske spørgsmålet: sektortilgang Hvorfor og I kulturpolitik? cultural plannings Hun præsenterer livsstilstilgang her italesættes, en model og over det kulturpolitiske er ifølge forfatteren rationaler, vigtigt, som at afspej- man KOMMUNESAMMENLÆ GNING OG BIBLIOTEKSUDVIKLING PÅ BORNHOLM 7 ]

8 ler hverken den rådende bygger på diskussion den ene om eller legimiteringer den anden model af kulturpolitikken. i ren form, hvis Det man afsluttende vil satse på kapitel kulturel beskriver, byudvikling. hvordan kulturpolitikken ændrer sig i takt med, at nye sociale og økono- en miske dagsordener stiller krav til legitimering, samtidig med at oplevelsessamfundet skærper Med den kravet øgede om fokus opmærksomhed kommunerne og har synlighed. på kultur og oplevelser, håber Bibliotekarforbundet, at idéerne og anbefalingerne i denne bog vil kunne fungere som inspiration for Kommunerne både kulturforvaltere, vil også byplanlæggere i mange år fremover og kulturformidlere. have fokus på Balancen kultur og mellem oplevelser. oplevelse, Jeg håber brand derfor, og indhold at idéerne hårfin, og men anbefalingerne det er nødvendigt, i denne bog at kulturlivet fortsat vil forholder fungere sig som til inspiration tendenser for både og borgernes kulturforvaltere, ønske byplanlæggere om flere oplevelser og kulturformidlere. i det kulturelle byrum. de nye Søren Pernille Kløjgaard Drost Formand for Bibliotekarforbundet Oktober Februar [ 8 KOMMUNESAMMENLÆ GNING OG BIBLIOTEKSUDVIKLING PÅ BORNHOLM