Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Transkript

1 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder i Danmark. Og som mange andre blev vi ærligt talt kede af det. Grænseforeningens Kulturmødeambassadører er et landsdækkende dialogkorps som alle ser sig som danske medborgere. Vi har fuld forståelse for, at der i boligområder kan være en del udfordringer, hvis mange står uden for arbejdsmarkedet, har sociale problemer. Og hvis mange er nye borgere med flygtningebaggrund, der endnu ikke taler så godt dansk eller måske lider af PTSD. Det skal der selvfølgelig arbejdes med. Det, der berører os og de mange andre stemmer i debatten, er, at I taler om danskere overfor indvandrere / efterkommere som om det ene udelukker det andet. Dette enten-eller ordvalg er uheldigt i en tid, hvor vi taler om og har brug for medborgerlig sammenhængskraft. I overser i vedtagelsesteksten at en menneskelig identitet er langt mere nuanceret og sammensat end hvad der kan sættes op i et enten-eller. I dette åbne brev giver vi jer en chance for at få en indsigt i reaktionerne hos os borgere, som I (også) repræsenterer. Vi arbejder som ambassadører for det konstruktive kulturmøde og disse citater fra en håndfuld af os, skal ses som en invitation til en videre dialog: Da jeg læste jeres tekst var det første der skete at jeg faktisk blev sur. Jeg tænkte, hvordan kan I bestemme over hvornår et menneske er dansk? Især efterkommere der har fået dansk statsborgerskab og juridisk set er danskere. Det giver følelsen af at statsborgerskabet ingen rolle spiller overhovedet. Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 1

2 Forarget, chokeret, men dog ikke opgivende. Dette land er både jeres og mit. Det er vores. Også selvom nogle af os ser anerledes ud. At der laves en hensigtserklæring, som skal definere min identitet ændrer intet. Danmark er mit hjemland. Jeg er dansker. Jeg er dog ked af, at jeres formuleringer ikke tager hensyn til os, der er født og opvokset her, som ikke har tilknytning til andet end Danmark. Det er et tilbageskridt for integrationen, og det sender et negativt signal til os om, at I ikke vil anerkende os som dem vi er. For at skulle respektere og yde til et samfund, skal man også føle sig velkommen. Med andre ord er der brug for gensidig respekt. Modsat intentionen, synes jeg ikke at I værner ikke om det danske; I ødelægger det. I kan ikke bekæmpe fremmedhed med bekræftelse af dens eksistens, tværtimod. Mohmoud Rifai, dansk-libaneser Personligt er jeg meget afvisende overfor tanken om, at enhver anden skulle kunne definere om jeg er dansk eller ej. Der hvor jeg især ser problemet er i den retorik, I som regering fører mod egne borgere. Jeg er særligt bange for, hvad blåstemplingen af dette menneskesyn fra højeste instans kan føre til. Vi har i de seneste år oplevet terrorangreb og hadforbrydelser på begge sider, og jeg tvivler stærkt på at denne polarisering mellem borgerne fremmer den fredelige sameksistens i det flerkulturelle Danmark. Mit Danmark. Fadi Mohsin Dar Assi, dansk-færøsk-palæstinenser 2

3 At folketinget har vedtaget den her hensigtserklæring stopper ikke at jeg føler mig dansk. Hvis man føler sig dansk, så er man dansk. Det burde ikke være til diskussion. Jeg synes blot, at det er ærgerligt på vegne af de unge, som endnu ikke har fundet deres hjem... Unge som har et usikkert ben i hver lejr... Unge som bare ønsker at høre til, kan ende et sted, hvor de giver op. For uanset, hvor meget de prøver, så har deres politikere bestemt, at de ikke er danske. Jeg frygter konsekvenser af det her. For hvorfor skulle man ville arbejde for det samfund, man bor i, hvis man ikke bliver set som en del af det?! I, vores politikere, burde hellere inspirere til sammenhold. I, vores politikere, burde samle, ikke splitte. I, vores politikere, burde være rollemodeller for resten af samfundet, nogen man kan se op til, uanset om man har en vestlig eller ikke vestlig baggrund. Sara Karim-Madsen, dansk-iraker Jeg bliver rystet og frustreret over, at man i Danmark kan finde på at vedtage en sådan hensigtserklæring. I Danmark er jeg født! På dansk jord lærte jeg at gå, og på dansk jord rodfæstede jeg mig! I dag frygter jeg at blive identitetsløs.. Det er en uhyggelig tanke, at man føler et behov for at definere dansk gennem fremmedfrygt og had. Danmark er i dag, efter min mening, alt for langt ude. Ingen politisk formulering skal have lov til at tage det ene fra mig som definerer mig! Netop det at jeg er en bindestregsdansker! Dilainy Sivarajan, dansk-tamiler 3

4 Jeg blev mundlam. Jeg blev stille. Jeg blev berørt. Mit navn er Sabina, og jeg er født og opvokset i Faaborg med etniske danske bedsteforældre (ikke biologiske, men i ånden og hjertet). Jeg har altid følt mig dansk på lige fod med mine etniske danske venner - blot har jeg haft en ekstra, farverig bagage med mig, som selvfølgelig også definerer mig. Tanken om, at jeg ikke skulle være dansker, rækker udover min forstand! Min ret som menneske til at bestemme mit eget "jeg" bliver fratrukket. Som dansk-tamiler har jeg savnet et hjemland for tamilere, men jeg har altid fundet trøst og stolthed i at have mit hjemland i Danmark. Skal jeg nu virkelig være bange for at blive rodløs? Lad mig bevare mine rødder og ikke mindst min ret til at definere min bindestregsidentitet. Sabina V. Appiah, dansk-tamiler Jeg er en del af det danske mindretal i Sydslesvig og mit hjerte har altid slået for både Danmark og Tyskland. Derfor har jeg aldrig haft problemer med at forstå, at folk sagtens kan føle sig danske og samtidig komme fra et helt andet sted. Jeg blev ærligt talt sur og skuffet, da jeg læste jeres tekst. Ingen har retten til at bestemme, hvornår og hvorledes man er dansk, især ikke hvis man er født og opvokset i Danmark. Jeg finder det i høj grad foruroligende og er bange for, at det er med til at legitimere had og racisme. Jana Buchwald, fra det danske mindretal i Sydslesvig 4

5 Jeg har altid haft tillid til jer politikere. Tillid til at I vil værne og støtte op om det fællesskab og den mangfoldighed vi har i Danmark. Nu frygter jeg den splid, som kategoriseringen af mennesker skaber i mit land. Jeg har altid været stolt af at kalde mig dansker. Nu er jeg i tvivl. Sally er mit navn, Vollsmose er der, jeg er vokset op, kandidatstuderende er min titel og dansk-palæstinenser er min identitet og den kan ingen hensigtserklæring ændre på. Jeg er trist, jeg er forarget, jeg er skuffet. Men som dansker vil jeg kæmpe for at få MIT Danmark tilbage! Kære politiker, jeg ønsker at I tager jer mere i agt for de konsekvenser I risikerer at skabe med jeres ord, såsom hadforbrydelser, diskrimination og en større grøft mellem os og dem. Sally Issaoui, dansk-palæstinenser Min reaktion på jeres hensigtserklæring var en åbenbaring om hvor vigtigt det lige nu er, at vi går i dialog. Og at jeg nu mere end før vil gøre en indsats for at en holdning som den der er repræsenteret i brevet ikke vil forblive en del af Danmark. Danmark har for mig først og fremmest betydet mangfoldighed som i GNAGS sangen, lige meget hvem du er, lige meget hvad du er, så vær velkommen her. Og jeres tekst understreger for mig hvordan dette har rykket sig. Jeg håber på, at jer, der har stemt for vedtagelsesteksten, er villige til at gå i dialog om, hvornår man er dansk nok, og igennem denne dialog måske finde ud af, at danskerne findes i mange modeller. Lea Thomsen, fra det danske mindretal i Sydslesvig 5

6 Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, arbejder for at skabe fællesskab med plads til forskellighed. Vi ser os alle 40 som danskere. Og noget mere. Vores bindestregsidentitet gør ikke at vi kun elsker Danmark halvt. Eller er halvt så aktive medborgere, gode naboer, kompetente kollegaer etc. Vi er overbeviste om at de fleste af jer bakker op om denne vision. Derfor håber vi, at I vil tage til efterretning at det ikke er ligegyldigt hvordan vi omtaler hinanden. Ord har det med at skabe virkelighed. #DanskerneFindesiMangeModeller 6