Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune
|
|
|
- Magnus Henningsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015
2 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan fremlagt i offentlig høring 8 uger fra d. 3. februar 2015 til tirsdag d. 31. marts Det vedtagne kommuneplantillæg blev sammen med klagevejledning til Natur og Miljøklagenævnet offentliggjort på Ærø Kommunes hjemmeside d. 7. juli Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering er der foretaget en screening af forslag til kommuneplantillæg nr. 8. Screeningen er foretaget samlet for kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplanforslag 101-4, Torvecenteret - Marstal. I screeningen vurderes det, at planforslagene ikke giver mulighed for tiltag, som har væsentlig indvirkning på miljøet, og der er derfor ikke udarbejdet miljøvurdering. Opsummering af screeningen kan ses på s. 7. Beslutningen om ikke at lave en miljøvurdering samt klagevejledning til Natur og Miljøklagenævnet blev offentliggjort sammen med den offentlige høring af lokalplanforslaget 2
3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Baggrunden for kommuneplantillægget 5 Kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning 5 Miljøvurdering 7 Eksisterende kommuneplanramme for Ma. Bl.3 9 Forslag til ny kommuneplanramme for Ma. Bl.3 10 Vedtagelsespåtegning 11 3
4 Forord HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af et projekt, som også kræver lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende planlægning i kommunen, som bl.a. udmøntes i en kommuneplan. Planen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. De centrale emner er udformning af områder til byudvikling og erhverv, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. Dette kommuneplantillæg er udarbejdet sammen med forslag til lokalplan Torvecenteret - Marstal. VEDTAGELSE AF KOMMUNEPLANTILLÆG Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg fremlægges det offentligt i mindst 8 uger. Når forslaget til kommuneplantillægget er i offentlig høring, kan enhver fremsende bemærkninger og indsigelser, som behandles ved kommunalbestyrelsens behandling af forslaget til kommuneplantillægget. Herefter kan kommunalbestyrelsen vedtage kommuneplantillægget. 4
5 Baggrunden for kommuneplantillægget I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan for Torvecenteret - Marstal, viste det sig at de eksisterende kommuneplanrammer for området ikke tager højde for svømmehallen, der ligger på Markgade 1, Marstal, samt at der var uoverensstemmelse mellem bebyggelsesprocenten angivet i kommuneplanramme Ma. Bl.3 og den eksisterende lokalplan 30 gældende for ejendommen Markgade 1, (Hotel Ærø). Derfor har Ærø Kommune udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 8 for Kommuneplanramme Ma. Bl3 i forbindelse med arbejdet med lokalplan for Torvecenteret. Af samme årsag er Miljøvurdering og flere afsnit om kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning enslydende med afsnit i Lokalplan for Torvecenteret. Kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning KOMMUNEPLAN 2009 Ærø Kommunes Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 22. juni Kommuneplantillæg nr. 8 ændrer kommuneplanens rammer for området Ma. Bl3. Kommuneplantillægget tilvejebringes sammen med lokalplan Torvecenteret - Marstal. Kommuneplantillægget medfører ikke nogen ændringer i kommuneplanens hovedstruktur eller rammekort. Kommuneplantillægget ændrer kommuneplanrammerne, således at der åbnes op for flere anvendelser inden for kommuneplanrammen. Den eksisterende svømmehal beskrives nu i kommuneplanrammen, og bebyggelsesprocenten er opdateret, så der er overensstemmelse mellem bebyggelsesprocent angivet i kommuneplanramme og lokalplan. Da der alene sker ændringer i kommuneplanrammen, er der tale om mindre ændringer. Derfor har Ærø Kommune ikke indkaldt ideer og forslag mv. til planlægningsarbejdet. ZONEFORHOLD Kommuneplanrammen ligger og forbliver i byzone. BESKYTTELSESLINJER Lokalplanområdet er ikke omfattet af beskyttelseslinjer. KULTURARV Ejendommen består af flere bygninger, der er opført på forskelligt tidspunkt. De ældste bygninger er fra 1900 og den nyeste er fra 1988 (svømmehallen). Bygningerne er i sig selv ikke bevaringsværdige, men de har stor betydning for gadebilledet i Kirkestræde og Torvet i Marstal. REGNVAND OG KLIMASIKRING Lokalplanområdet er omfattet af Ærø Kommunes Klimatilpasnings-plan. 5
6 MUSEUMSLOVEN Findes der under jordarbejder spor af fortidsminder, skal arbejdet i henhold til Museumslovens (LBK nr 358 af 08/04/2014) 27 standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Øhavsmuseet. GRUNDVANDSSIKRING OG DRIKKEVAND Lokalplanområdet er af Naturstyrelsen udpeget som et Område med Særlig Drikkevandsinteresser, OSD. Staten har i 2008 udsendt rapporten: Kortlægning af grundvand på Ærø Indsatsområde Heri vises, at størstedelen af Marstal by ligger oven på vandindvindingsoplandet til Ærø Vands boringer omkring vejen Ellenet. Området som lokalplanen omhandler ligger indenfor indvindingsoplandet, men udenfor Nitrat Følsomme Indvindingsopland NFI. Der er omkring 340 m til den nærmeste af Marstal Vandforsyning boringer. I forbindelse med planlægning indenfor OSD skal der være ekstra opmærksomhed på aktiviteter, der kan skade grundvandet. Ved nyudlægning er svømmehaller/bade og lignende på statens opmærksomhedslisten. Det vil sige, at det skal vurderes, om det er forsvarligt, at de placeres i OSD og/eller indvindingsoplande. De må ikke placeres i NFI. Det vurderes imidlertid, at ændringen af efterskole med svømmehal til bolig og lignende med bibeholdelsen af svømmehal kan sidesættes, og planlægningen ikke kræver en OSD-redegørelse. For at beskytte grundvandet skal det sikres, at svømmehallen er tæt og velholdt. Der skal foretages et årligt teknisk tilsyn med svømmehallen, så længe den bruges. Kemikalierne skal opbevares efter gældende retningslinjer i i en tæt beholder. Der skal foretages et årligt teknisk tilsyn med svømmehallen, så længe den bruges. Det bemærkes i den sammenhæng, at der blev indrettet nyt kemikalierum i Kemikalierummet er lavet efter Teknologisk Instituts anvisninger for kemikalierum. JORDFORURENING I følge Jordforureningsloven kan Region Syddanmark som kortlægningsmyndighed kortlægge forurening på 2 niveauer: Vidensniveau 1: Hvis konkrete aktiviteter har foregået på en given ejendom, og disse aktiviteter erfaringsmæssigt giver anledning til mistanke om risiko for forurening. Vidensniveau 2: Hvis der er konkret viden om forurening på en given ejendom, f.eks. i form af større eller mindre undersøgelser med analyser af jordprøver. Der er ikke kortlagt forurening pa vidensniveau 1 eller 2 efter Jordforureningsloven på ejendommen inden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet er generelt områdeklassificeret, dvs. jorden kan forventes at være lettere forurenet. Det betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. Ejeren eller brugeren skal sikre, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret varig belægning på arealet, jf. Lov om forurenet jord 72b. 6
7 Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt, eller om der skal foretages nærmere undersøgelser. For yderligere oplysninger kontaktes Svendborg Kommune. Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svend-borg Kommune kontaktes. STØJFORHOLD Lokalplanområdet ligger centralt i Marstal by. Området består af en blanding af boliger, butikker, restauranter og erhverv. Lokalplanen giver mulighed for etablering af mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed. Med det menes der virksomhed, der ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, pt. vejledning nr. 5 fra 1984 om»ekstern støj fra virksomheder«. I forhold til vejledning nr. 5 fra 1984 om»ekstern støj fra virksomheder«, regnes hele lokalplanområdet som: Områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner). SPILDEVANDSFORHOLD Lokalplanområdet er omfattet af Ærø Kommunes spildevandsplan. Lokalplanområdet er fælleskloakeret. VARMEFORSYNING Bygningerne inden for lokalplanområdet er tilsluttet Marstal Fjernvarm. KYSTNÆRHEDSZONE Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster i et bælte på 3 km. Bæltet omfatter arealer i landzone og sommerhusområder. Arealer i byzone er ikke omfattet er kystnærhedszone, med mindre de ligger i den kystnære del af byzonen. Lokalplanområdet ligger i et fuldt udbygget område i byzone. Da lokalplanområdet ikke ligger i den kystnære del af byzonen, og da den omfatter eksisterende bebyggelse og ikke giver mulighed for byggeri i en højde, der kan påvirke oplevelsen af kysten vurderes det, at lokalplanen ikke vil påvirke kystprofilet væsentligt. Miljøvurdering / Screening I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan er der foretaget en screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund heraf er det Ærø Kommunes vurdering, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lovens 4, stk. 2. Begrundelsen for ikke at foretage en miljøvurdering er baseret på at, lokalplanen ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Planen vil kun medføre en mindre udvidelse af aktiviteterne i området, da lokalplanforslaget overvejende har til hensigt at 7
8 bevare det eksisterende miljø, og muliggøre en modernisering af eksisterende bygninger. Lokalplanplanområdet ligger midt i et fuldt udbygget byområde. Der er ikke offentlig adgang til de ubebyggede arealer. Der er ikke plads til at etablere nævneværdige opholdsarealer mv. på de ubebyggede arealer. Nybyggeri begrænser sig til lokaler der er nødvendige for driften af de eksisterende bygninger. Bygninger mm. er tilkoblet eksisterende kloakering mm. Lokalplanområdet ligger i OSD område. Det vurderes imidlertid, at ændringen af efterskole med Svømmehal til bolig og lignende kan sidestilles tidligere anvendelse med Svømmehal og efterskole. Beslutningen om ikke at lave en miljøvurdering var i offentlig høring sammen med forslaget til kommuneplantillægget se s. 2. 8
9 Eksisterende kommuneplanramme Bemærkninger Gamle bestemmelser: Kommuneplanramme Ma. Bl3 Bydel omkring Tordenskjoldsgade Blandet område med boliger og forretninger, hoteller. Overvejende sluttet bebyggelse Rammer for arealanvendelse a. at områdets anvendelse fastlægges til boligbebyggelse, liberale erhverv, hoteller, butikker og mindre, ikke generende, fremstillingsvirksomhed i forbindelse med butikkerne, og endvidere må der etableres og drives skolevirksomhed, kulturel virksomhed og lignende. b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 60. c. at bebyggelsens højde ikke overstiger 6 m regnet fra terræn til skæringen mellem ydermur og tagflade og målt som en gennemsnitshøjde, samt at taghældningen bliver mellem 40 og 50, Taghældningen på bygninger, der ikke er beliggende med facade langs gade, kan være mindre end 40 o, d. at fjernvarme prioriteres højest som varmeforsyningsmetode for bebyggelsen i området, e. at eksisterende bevaringsværdige bymiljøer og arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger bevares. 9
10 Ny kommuneplanramme Bemærkninger Nye bestemmelser: Kommuneplanramme Ma. Bl3 Bydel omkring Tordenskjoldsgade Blandet område med boliger og forretninger, hoteller. Overvejende sluttet bebyggelse Rammer for arealanvendelse a. at områdets anvendelse fastlægges til boligbebyggelse, fritidsanlæg i form af svømmehal, liberale erhverv, hoteller, Bed & Breakfast, butikker og mindre, ikke generende, fremstillingsvirksomhed. Endvidere må der etableres og drives skolevirksomhed, kulturel virksomhed, foreninger og lignende, b. ved etablering af dagligvare eller udvalgsbutikker må størrelsen af den enkelte butik ikke overstige 100 m 2. Inden for kommuneplanrammen kan der i alt bygges eller indrettes butikker med et samlet bruttoetageareal på 500 m 2, c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke må overstige 75 % bebygget areal, d. at bebyggelsens højde ikke må overstige 6 m regnet fra terræn til skæringen mellem ydermur og tagflade og målt som en gennemsnitshøjde, samt at taghældningen bliver mellem 40 og 50, Taghældningen på bygninger, der ikke er beliggende med facade langs gade, kan være mindre end 40 o, e. at fjernvarme prioriteres højest som varmeforsyningsmetode for bebyggelsen i området, f. at eksisterende bevaringsværdige bymiljøer og arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger bevares. 10
11 Bemærkninger Kommuneplantillæg nr. 8 er vedtaget af Ærø Kommunalbestyrelse d. 17. juni
Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2
ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby
Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro
Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021
forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring
Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede
Kommuneplantillæg nr. 6. Det gamle Rådhus og lægehus i Marstal
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 Kommuneplan 2009-2021 Ærø Kommune Det gamle Rådhus og lægehus i Marstal Forord Denne plan sætter rammebestemmelserne for den fremtidige anvendelse af det gamle rådhus
Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.
Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret
Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan
Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan
Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan
Kommuneplantillæg nr. 60-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Bymidten Agerskov TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2017 2 Indhold VEJLEDNING HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?... 4 INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER
Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle
FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle April, 2019 Offentlig høring Forslag til Kommuneplantillæg
Tillæg til lokalplan - Ærø Kommune
Tillæg til lokalplan - Ærø Kommune Marstal indre by - Lokalplantillæg Lokalplantillæg 8-2A-1 2018 Offentlighedsperiode Planforslaget var fremlagt i offentlig høring 8 uger fra torsdag d. 26. april 2018
Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen
Lokalplan nr. E.317/C.306-1 inkl. tillæg nr. 1 Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen Tillæg nr. 1 til lokalplan
Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger
FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan
FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er
Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget
Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57
Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1 For et område udlagt til Erhvervsareal for mejerivirksomhed, og centerformål beliggende ved Mammen Byvej / Mejerivej, Mammen. Forslag Læsevejledning Beskrivelsen
Marstal Kommune Lokalplan nr. 40
Marstal Kommune Lokalplan nr. 40 Indholdsfortegnelse Lokalplanens indhold: 2 Forholdet til den øvrige planlægning: 2 Lokalplanens retsvirkninger 4 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 4 1. Formål 5
I øvrigt skal vi altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres.
orfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves større Forslag udstykninger til eller større bygge- eller anlægsarbejder.
Kommuneplantillæg nr. 13
Kommuneplantillæg nr. 13 Boligområde v. Holbækvej, Jyderup Status: Forslag Høringsperiode start: 28. marts 2019 Høringsperiode slut: 23. maj 2019 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Boligområde v. Holbækvej,
VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025
VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er
Tillæg nr. 27 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 27 til Rammeområde 41.BL1 og 41.BL2 Blandet bolig- og erhvervsområde ved Tjørring Hovedgade i Tjørring Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget
Kommuneplantillæg nr. 17 Kommuneplanramme nr. BE02, Vestre Havnevej 1 11B
Kommuneplantillæg nr. 17 Kommuneplanramme nr. BE02, Vestre Havnevej 1 11B FORSLAG December 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg 3 Kommuneplantillæg nr. 17 4 Kommuneplantillæggets
Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge
Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk
Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021
Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2
Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.
Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan
Kommuneplantillæg nr. 40 Boliger ved Langelinie i Stege
AFDELING FOR PLAN OG BY FORSLAG Januar 2017 vordingborg.dk Kommuneplantillæg nr. 40 Boliger ved Langelinie i Stege Kommuneplantillæg Indeværende forslag til kommuneplantillæg nr. 40 er sendt i høring d.
Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal
LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022
LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg
Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG
Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer
ODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
