Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Transkript

1

2 Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om Cost-Effectiveness Studie Kort om Forløbsprogram for ernæringsindsatser til ældre.

3 God mad Godt liv Socialstyrelsens projekt God mad godt liv blev gennemført Projektet udsprang af undersøgelser, der viste, at mange mennesker i plejebolig er småtspisende og dermed risikerer at blive underernærede Projekt God mad - godt liv havde til formål at sikre, at maden, ernæringsfordelingen og måltiderne til ældre er individuelt tilpassede og af god kvalitet ernæringsmæssigt og oplevet. Redskaber og metoder blev udviklet i samarbejde med en række projektkommuner.

4 En af konklusionerne var Maden bør indeholde den rette næringssammensætning, der tager udgangspunkt i den enkeltes ernæringsbehov Måltidet består af råvarer som sættes sammen i en ret. Retten serveres i en social sammenhæng - rammerne.

5 Tværfaglighed i National handlingsplan for måltider og ernæring

6 National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen blev offentliggjort juli Formålene med handlingsplanen er: At øge opmærksomheden på måltidets betydning for de ældres sundhed og livskvalitet At give kommunerne en række konkrete anbefalinger til madservicetilbud At anvise, hvilke kommunale indsatser, der understøtter kvaliteten af madservice og ernæringsindsatser til ældre i plejebolig mv. og som modtager hjemmehjælp

7 National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre Målgruppen for handlingsplanen er politiske og administrative beslutningstagere og kostfaglige miljøer. Målgruppen for indsatserne er ældre, der har behov for en ernæringsindsats samt støtte til madlavning og madservice efter servicelovens 83

8 National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre de 5 anbefalinger Anbefaling nr. 2: Det anbefales, at der løbende gennemføres en ernæringsvurdering af ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig mv., for at sikre, at den enkelte ældres ernæringsbehov kendes og imødekommes. Det anbefales desuden, at mad, måltider og ernæringsvurdering indgår som centrale elementer i forebyggende og rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen og plejeboliger mv.

9 National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre de 5 anbefalinger Anbefaling nr. 3: Det anbefales, at mad, ernæring og måltider tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte ældres ønsker og behov.

10 National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre de 5 anbefalinger Anbefaling nr. 5: Det anbefales, at alle personalegrupper omkring den ældre har viden om, hvilken betydning mad, måltider og ernæring har for den enkelte ældres livskvalitet og funktionsevne. Det anbefales desuden, at der sikres tværfagligt samarbejde mellem personalegrupperne.

11 Måltidsbarometeret

12 Måltidsbarometeret Kvalitetsevalueringsredskab selvevaluering for samarbejdet mellem: Produktionskøkkener Plejecentre Hjemmeplejedistrikter Besvares af ledere og udvalgte medarbejdere ud fra måltidets 5 principper Giver konkrete og målrettede anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med at skabe bedre måltider for ældre fx: Grundlag for opfølgning på politiske mål Anvisninger til, hvordan måltiderne kan blive endnu bedre Synliggøre gode forudsætninger for at levere måltider af høj kvalitet mm.

13 Måltidsbarometret besvares tværfagligt

14 Eksempler på spørgsmål til køkkenet

15 Eksempler på spørgsmål til plejepersonalet på plejecentre

16

17 Implementeringsmodel God mad godt liv

18 Implementeringsmodel for God mad godt liv Formålet med modellen er at understøtte kommunernes implementering af de udviklede redskaber i projekt God mad Godt liv. Målgruppen for modellen er den kommunale forvaltning, ledere og mellemledere og nøglemedarbejdere i den kommunale praksis på ældreområdet

19 Målet med modellen At overskueliggøre den samlede implementeringsproces hele vejen rundt om temaerne i God mad godt liv At anvise konkrete implementeringselementer At implementeringsmodellen er fleksibel, således at modellen: Kan anvendes til implementering af redskaberne både enkeltvis og samlet Kan anvendes af aktører på forskellige organisatoriske niveauer i den kommunale indsats på ernærings- og måltidsområdet i kommunerne

20 Implementeringsmodel for God mad godt liv Implementeringsmodellen er webbaseret og ligger på Socialstyrelsens hjemmeside. Modellen har indgange, der er baseret på faglig baggrund. Dvs. Køkkenfaglig baggrund Plejefaglig baggrund Kommunal forvaltningsbaggrund Modellen guider til ernæringsindsatser og relevante redskaber Modellen ligger på: Socialstyrelsen > Ældre > Forebyggelse og rehabilitering > Mad og måltider Direkte link:

21 Implementeringsmodel for God mad godt liv

22 Cost-Effectiveness studie af tværfaglige ernæringsinterventioner blandt svage underernærede ældre

23 Cost-Effectiveness Studie Ny model for tværfaglig samarbejde mellem Klinisk diætist Ergoterapeut Fysioterapeut Det formaliserede samarbejde mellem de tre faggrupper var langt mere effektiv end en indsats, der udelukkende benytter en af de tre faggrupper Cost-effectivenes Studiet er offentliggjort på vores hjemmeside.

24 Forløbsprogram for ernæringsindsatser til ældre

25 Et forløbsprogram understøtter: Identificering af den relevante ældre der har behov for ernæringsindsats Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Definering af ansvar i forløbet og beskrivelse af samarbejde og opgavefordeling Fælles målsætning for ernæringsindsatsen At personalet har de rette kompetencer En hensigtsmæssig udnyttelse af resurser

26 Find materialerne her: Julie Møller, Fuldmægtig