Korshærs bladet. vedhæftet. Kirkens Korshær / September 2014 / 49 /

Transkript

1 Korshærs bladet Kirkens Korshær / September 2014 Årsberetninger 2013 vedhæftet Henrik kom til kaffe Grov behandling af hjemløse Posten bliver digital for alle / 49 /

2 Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads København K Tlf redaktion@kirkenskorshaer.dk Giro: CVR: Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Heiner Lützen Ank (redaktør DJ), Tlf Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Tlf Korrektur: Nene La Beet Layout: Andebyreauet Tryk: Tarm Bogtryk A/S Adresseændringer meldes til hovedkontoret på kk@kirkenskorshaer.dk Oplag: Tak for din hjælp ISSN Online Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen og redaktører. Forsidefoto: Niels Henrik Dam Korshærsbladet udkommer seks gange om året. Det sendes til alle støttemedlemmer af Kirkens Korshær. Støttemedlemskab kan tegnes på eller ved at ringe på Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Nr. 4, 2014 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 17. oktober Indhold/September 2014 Korshærschefen skriver side 3 Det er jo bare en hjemløs, så selvfølgelig må man slå side 5 Posten bliver digital, også for hjemløse side 8 Kommunen er flyttet ind på varmestuen side 10 Kirkens Korshær årsberetninger side 11 Kort nyt side 40 Når prinsegemaler kigger forbi side 42 Til eftertanke side 44 Nikolaj Wammen om Kirkens Korshær side 48

3 / korshærschefen skriver/ Det er uanstændigt, at der er så stor en elendighed i Danmark, og at den vokser. Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær Årsberetning 2014 Anstændigheden står for skud Foto: Rune Johansen Helle christiansen chef for Kirkens Korshær En årsberetning i Kirkens Korshær har altid en dobbelthed - glæde over alt, hvad vi i fællesskab kan og gør i Kirkens Korshær, og vrede over de vilkår, mennesker i Danmark har at leve under. Igen i 2013 er Kirkens Korshærs sociale arbejde vokset. Det kan vi se på omfanget af henvendelser, måltider, samtaler og tøjuddeling i varmestuer, bofællesskaber, herberger og familiearbejde landet over. Og vi kan se det i tal: 258 mio. kr. har vi fået og anvendt til det sociale arbejde. Fået som gaver fra private og fonde og takket være arbejdet i 234 genbrugsbutikker. Omsætningen afspejler også, at Kirkens Korshær samarbejder med stat og kommune om at løse konkrete opgaver. Vi er glade for alt det, vi har fået og får. For der er brug for det. Men omfanget gør os også vrede. Det er uanstændigt, at der er så stor en elendighed i Danmark, og at den vokser. Der bliver taget beslutninger, som gør flere fattige og, som gør flere fattige, og som gør det sværereat være menneske i Danmark. Bag mange politiske beslutninger ligger et menneskesyn, der vurderer et menneske som en økonomisk investering. Forudsætningen er, at mennesket kun vil gøre en indsats, hvis der følger penge med og så lidt arbejde som muligt. Kort sagt: er grisk og doven. Det er derfor, det danske samfund gradvist er blevet forsynet med kontrol og disciplinerende straffe i alle afkroge, lige fra vuggestue til bedemand. Et økonomisk baseret menneskesyn måler mennesker efter deres værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er det sværere og sværere at være syg, uuddannet, arbejdsløs eller hjemløs. I hverdagen blandt udsatte mennesker vokser håbløsheden, og følelsen af at have værdi mindskes i takt med sanktionerne. I Kirkens Korshær har vi et kristent menneskesyn som grundlag for vores arbejde. Derfor protesterer vi imod det økonomisk baserede menneskesyn og kalder det uanstændigt at betragte mennesker på den måde. Kirkens Korshær ønsker at bidrage til et samfund præget af nærvær og ligeværd I Kirkens Korshær vokser vreden og kampen for at løfte mennesker op i anstændighed. Hos andre og hos os selv. Den økonomiske bedømmelse af mennesket er ikke sandheden. Støtten til Kirkens Korshær er i sig selv et modbevis. Det store frivillige arbejde, som gavner mennesker med behov for støtte og hjælp, er så sandelig ikke nogen nem genvej. Mere end mennesker knokler dage, uger og måneder i genbrugsbutikkerne og på arbejdsstederne for at hjælpe andre. Penge og andre gaver gives til Kirkens Korshær. Hvis enhver kun tænkte på sit eget velbefindende, ville det vel være umuligt? s / 3 /

4 Hvad der bliver gjort ved det ene menneske i dag, gør det muligt at gøre endnu værre ting ved det næste i morgen. Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær s Mennesket kan ikke kun være sit eget projekt. Oplevelsen af fællesskab med andre om en opgave bryder ensomhed og giver fornyet værdighed. Det behov vil vi gerne blive bedre til at imødekomme i Kirkens Korshær. Arbejdsfællesskaber om konkrete opgaver er i fokus. Kirkens Korshær søger at være til stede, hvor der er behov for det Der er historiske grunde til, at Kirkens Korshær er placeret i industribyerne. I København er der varmestuer i brokvartererne, som engang var belastede kvarterer men i dag er mondæne. I den kommende tid skal vi se på, om vi skal være andre steder, for fattigdomsbilledet i Danmark ændrer sig, aktuelt præget af de gennemførte forringelser, hvor mange f.eks. falder ud af dagpengesystemet. Regeringens reaktion på den stigende fattigdom er lakonisk: Vi vil gerne have, at folk arbejder. Men der er ikke arbejde til alle med den bagage, de nu engang har. Fattigdommen på landet i Danmark vokser, og folkekirkens menigheder har en stor opgave foran sig med at orientere sig mod de diakonale behov, som står øverst hos mange i sognene. Det vil vi gerne inspirere til og samarbejde om. Anstændigheden i Danmark og hos os alle bliver for tiden afprøvet i forhold til migranterne fra Østeuropa, Sydeuropa eller Afrika. Politikere raser over, at migranterne sover i parkerne, og at de besørger samme sted, men der er ikke andre steder åbne for dem, og i Danmark har vi lukket de offentlige toiletter, dels for at spare kommunale penge til rengøring, dels for at chikanere narkomaner og andre misbrugere. Som folk og som enkeltpersoner tager vi skade af at opføre os uanstændigt. Vi tager skade på vores sjæl, hvis vi lader stress dem ud af byen -retorikken stå uimodsagt. Også internt i Kirkens Korshærs arbejde bakser vi med at forholde os til den internationale brugergruppe. Sprogproblemer og omfanget af opgaven tynger os. Men vi kan ikke være Kirkens Korshær og så støde migranterne fra os med henvisning til, at vi ikke forstår dem, eller at de må forsvinde, så vi i fred kan passe os selv og dem, vi kan tale med. Fremtidige udfordringer Et samfund kendetegnes ved, hvordan de svageste behandles. Og hvad der bliver gjort ved det ene menneske i dag, gør det muligt at gøre endnu værre ting ved det næste i morgen. Værdigrundlaget skrider som sand under fundamentet. For uanstændighed smitter og påvirker os alle sammen: Er det nu helt rimeligt, at den familie får støtte, når de kan sidde på Mc Donalds til børnefødselsdag? Ham, der suser gennem S-toget med sin kop og mumler om en skilling til en hjemløs. Han render da stærkt nok, så hvorfor vil han ikke arbejde? Vi bliver uanstændige, små dommere. Der er behov for at sætte modbilleder op. Kirkens Korshærs fundament ligger ikke på usikkert sand, men fast forankret i det kristne menneskesyn. Derfor vil vi vedvarende protestere mod, at menneskers værdi nedskrives til at være vores evne til at klare os selv. Vi vil blive ved med at yde den nødhjælp til mennesker, vi kan. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

5 / aktuelt/ Foto: Henrik Ohsten/TV2 Det er jo bare en hjemløs, så selvfølgelig må man slå Den 13. juni fik studieværten og journalisten Hans Pilgaard og hans kæreste Jobbe Joller Hansen nok. Da de så et par unge piger forulempe en hjemløs, skældte de højlydt pigerne ud. Men desværre bliver hjemløse også overfaldet, uden nogen ser det. For eksempel med varmt vand i Roskilde. Tekst: Heiner Lützen Ank t / 5 /

6 Det kan ikke bevises Vreden blev ikke mindre, da Gitte Dueholm efterfølgende opsøgte politiet for at få dem til at tage affære i sagen: - De ville ikke gøre noget. De sagde, at det jo ikke kunne bevises, at det netop var de to kvinder, der havde gjort det, og så tilføjede de, at de godt kendte den ene kvinde og hendes mand, og at de ville holde øje med dem fremover. Hvorfor er der forskel på ment D et er hvem vil være millionær-værten Hans Pilgaard, der gør forskellen. Desværre. Fredag den 13. juni så Hans Pilgaard og kæresten Jobbe Joller Hansen to unge piger håne en hjemløs på Kgs. Nytorv Metrostation, og selvom Hans Pilgaard ifølge eget udsagn ikke gjorde andet end, hvad han håber, de fleste andre ville gøre, så skabte hans forsvar for den hjemløse en del opmærksomhed. For ikke alene udtrykte Hans Pilgaard sin holdning til de to piger på et klart og umisforståeligt dansk. De højlydte meningstilkendegivelser blev også filmet af en forbipasserende. Og når man er kendt på Hans Pilgaard-niveau, så finder sådan et optrin vej til medierne, og dermed diskuterede danskerne for en stund, hvordan det kan være, nogle synes, det er ok at overfalde hjemløse. - Det kan godt være, andre synes, det bare var et lille overfald på en hjemløs, og at det ikke betyder så meget, men det er mere end det. Jeg er bange for, at der er sket et skred i vores samfund, hvor nogle mener, det er acceptabelt at overfalde hjemløse og andre sårbare og udsatte grupper. Sagen, ikke Hans Pilgaard Gid flere var som dig, Hans. Du er min helt, Hans. Gid alle var som dig og turde at sige fra. I dagene efter optrinnet strømmede det ind med hilsner på Hans Pilgaards Facebook-side, og selvom han er glad for de mange positive tilkendegivelser, fastholder Hans Pilgaard, at sagen ikke drejer sig om ham, men om at gøre op med et ubehageligt menneskesyn: - Det her handler i grunden slet ikke om mig. Jeg er overvældet over den store opmærksomhed, men det vigtigste er at få fokus på, at nogle åbenbart mener, det er ok at overfalde andre. Det er så trist, at nogle peger nedad på minoritetsgrupper, der har det svært nok i forvejen. Troede ikke på det Hans Pilgaard er ikke den eneste, der har oplevet, hvordan almindelige danskere overfalder hjemløse og socialt udsatte. Det har Gitte Dueholm, der er korshærsleder i Roskilde, også: - Som du kan se, er der sol på den anden side af gaden. Gitte Dueholm peger ud af vinduet i Kirkens Korshærs varmestue, café Claus. Bag det solbeskinnede fortov på den modsatte side kan man se en typisk, dansk etageejendom, der er så klassisk, at havde den ikke ligget på en stille villavej i udkanten af Roskilde centrum, kunne den ligeså godt være bolig for mennesker i Svendborg eller Varde. - Det var netop på trappen op til etageejendommen, en af vore brugere sad, da jeg en dag kom forbi. Faktisk tænkte jeg på, hvor fredfuldt det så ud. Der sad han på trappen i solen med sin store hund, og her gik vi i varmestuen og havde et godt. Som det næste var der en af mine kolleger, der sagde, at nu får han da godt nok klar besked. Da Gitte Dueholm kiggede ud af vinduet, kunne hun se to kvinder stå bøjet ind over manden, der værgede for sig med hænderne og med et tydeligt kropssprog forsøgte at få kvinderne til at gå. Gitte Dueholm gik derefter over til manden for at høre, hvad der var sket. Men da hun nåede frem, var han i mellemtiden blevet overhældt med varmt vand. En stribe vand under det ene vindue i etageejendommen bagved afslørede, at det stammede fra den lejlighed, de to kvinder var forsvundet ind i. I første omgang var Gitte Dueholm så chokeret, at hun slog det hen med en kæk bemærkning. Men da hun kom hjem, blev hun vred. Det kan godt være, andre synes, det bare var et lille overfald på en hjemløs, og at det ikke betyder så meget, men det er mere end det. Jeg er bange for, at der er sket et skred i vores samfund, hvor nogle mener, det er acceptabelt at overfalde hjemløse og andre sårbare og udsatte grupper. Hans Pilgaard / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

7 / aktuelt/ Fedtekælderen og dens brugere blev en tidlig morgen i august 2013 overfaldet af en gruppe sortklædte, maskerede mænd i sikkerhedsstøvler. Nogle af disse trængte ned i varmestuen og sprayede med peberspray og jagtede rundt efter brugerne. De var tydeligvis kun ude efter de østeuropæiske brugere. Overfaldet endte med, at de bankede to af disse udenfor Fedtekælderen og smed den ene i vandet. Herefter var de lige så hurtig væk, som de var kommet. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade. Der var tale om et målrettet og grundigt planlagt overfald. Personer længere oppe i huset talte 15 maskerede mænd, som deltog i overfaldet. En uhyggelig oplevelse, vi ikke har haft før og ikke håber at se igen. Medarbejderne tog efterfølgende både hånd om de implicerede brugere og sig selv på bedste vis. nesker? Er det lige meget, når det er vore brugere, det går ud over? Efter overfaldet talte Gitte Dueholm med manden om oplevelsen, og han ville helst bare lægge det hele bag sig. Selvom Gitte Dueholm accepterede, at manden ikke havde kræfter til at gå videre med sagen, er hun stadig chokeret over, at ikke alene bliver socialt udsatte løbende udsat for overfald og ukvemsord. De vælger også at acceptere det stiltiende, fordi de har en oplevelse af, at det alligevel ikke nytter at klage: - Han var rystet, men han accepterede, at det var sket og ville helst bare glemme det. Det var som om, hans retfærdighedssans var pakket væk. Intolerancen lever Ligesom Hans Pilgaard, mener Gitte Dueholm, der er sket et skred i synet på socialt udsatte: - Det piner mig meget, at vi er nået dertil, at den slags intolerance er blevet acceptabel. Det er ikke rart at tænke på. Som korshærsleder underviser Gitte Dueholm jævnligt konfirmander, og da hun en dag spurgte et af konfirmandholdene, hvad de i grunden vidste om socialt udsatte, fik hun nok. Som svar sagde en af pigerne nemlig, at hun havde fået at vide, at man skulle gå i en stor bue udenom sådan nogle, da de kunne være farlige: - Jeg blev vred, ked af det og ærgerlig over, at den tankegang fortsat eksisterer, at vi ikke har fået de her fordomme nedbrudt endnu. Jeg holdt derfor et langt foredrag om, at sådan nogle mennesker er som alle andre, og altså også er dejlige mennesker. Bagefter var der stille. Meget stille. Den holdning, som pigen formulerede, er præcis den samme som den, der kom til udtryk ved overfaldet af manden ovre på den anden side. Det er simpelthen for let at give de svage skylden og lade det gå ud over dem. I det hele taget ser Gitte Dueholm det som en vigtig opgave at holde foredrag om socialt udsatte for derved at udfordre de fordomme, der hersker i forhold til gruppen: - Når jeg er ude og holde foredrag, siger jeg altid på et eller andet tidspunkt, at de mennesker, vi har med at gøre, og som andre steder bliver opfattet som bavianer, de er de rene englebasser, når de kommer her hos os. Det griner folk altid af. Ville gøre det igen Hans Pilgaard har flere gange måtte redegøre for, hvorfor han sammen med sin kæreste greb ind over for de unge piger på metrostationen, og hver gang har han slået fast, at han ikke gjorde noget særligt, men blot handlede, som han håber, de fleste andre ville gøre: - Vi rystede bagefter og var chokerede, men jeg er sikker på, vi ville gøre det igen. Det er vigtigt, man siger fra overfor denne holdning og beskytter de udsatte og sårbare. / 7 /

8 af Heiner Lützen Ank. Illustration: Rikke Ahm Posten bliver digital, også for hjemløse Fra den 1. november får de røde postbude færre breve at dele ud. Fra denne dag bliver størstedelen af de breve, man modtager fra det offentlige, nemlig digitale. Også selvom man er psykisk syg, hjemløs eller er henvist til at modtage den digitale post på et værested blandt mange andre socialt udsatte. F ra den 1. november i år er alle danskere over 15 år, der har et cpr-nummer og er i stand til det, forpligtiget til at modtage breve fra det offentlige som digital post. Mange danskere er allerede vant til at kommunikere digitalt med det offentlige, og for dem vil den 1. november næppe være en skæringsdato. Men for en del af de socialt udsatte, Kirkens Korshær er i kontakt med, vil datoen betyde yderligere et skridt ud i periferien af samfundet. Det frygter i hvert fald Annemette Nyfos, der er korshærsleder på Nørrebro. For selvom en af hendes kollegaer har deltaget i møder mellem Digitaliseringsstyrelsen og sociale organisationer, frygter hun konsekvenserne for socialt udsatte: - Nogle af de mennesker, vi har med at gøre, kan simpelthen ikke overskue det. De kan ikke forholde sig til det, uden at de får hjælp, og selvom vi gerne hjælper, er der grænser for, hvor mange vi kan hjælpe. Annemette Nyfos frygter, at det kaotiske liv, brugerne lever, bliver forværret af det nye tiltag: - Vi oplever allerede nu, at nogle kommer med en pose rudekuverter og beder os om hjælp. Når de nu begynder at modtage posten digital fra det offentlige, kan vi ikke gøre andet end at spørge til, om de har fået gjort noget ved det. Information og møder At Digital Post bliver en udfordring for nogle socialt udsatte, vil Marianne Sørensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsens kontor for it-anvendelse og kommunikation, ikke afvise. Men for netop at mindske udfordringerne har der været holdt en række møder: - Vi har for det første holdt informationsmøder for medarbejdere og frivillige i organisationer, der arbejder med socialt udsatte, herunder folk fra Kirkens Korshær. I juni afholdt vi to informationsmøder om Digital Post i henholdsvis Aarhus og København. Formålet er bl.a. at give de medarbejdere og frivillige, som er tættest på socialt udsatte i dagligdagen, de oplysninger, de skal bruge for at kunne oplyse socialt udsatte borgere om Digital Post og hjælpe dem til en afklaring af, om de kan modtage posten digitalt, eller om de vil give andre læseadgang eller fritages. For det andet har vi udsendt plakater og faktaark, som gør opmærksom på Digital Post fra det offentlige til 230 varmestuer og væresteder over hele landet, herunder til Kirkens Korshær. Øget integration Faktisk mener Marianne Sørensen, at det i flere tilfælde ligefrem kan være en fordel for socialt udsatte, at kuverterne bliver skiftet ud med Digital Post: - Vi hører, at digitaliseringen kan give socialt udsatte nogle praktiske fordele. Med Digital Post behøver eksempelvis en hjemløs ikke at bekymre sig om at miste vigtige papirdokumenter fra det offentlige, ligesom man har sin digitale post fra det offentlige samlet, og den kan tilgås fra alle enheder med internetadgang. Og så hører vi endelig fra flere organisationer, at den øgede offentlige digitalisering kan bidrage til at styrke inklusionen af de udsatte grupper, som ved hjælp af lokale hjælpeindsatser og projekter kan erhverve sig nogle grundlæggende itfærdigheder, der gør dem i stand til i højere grad at navigere på nettet både i kontakten med det offentlige og til andre formål, fx at søge bolig og information generelt. Dog anerkender vi fuldt ud, at Digital Post er en stor forandring for mange, som kræver tilvænning. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de digitale løsninger er brugervenlige, og at de grupper, som har vanskeligt ved digitaliseringen, kan finde hjælp og vejledning. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

9 / ny viden/ Fakta Digital Post træder i kraft 1. november Der er oprettet et hjælpeunivers på borger.dk/digitalpost Det er muligt at blive fritaget fra at modtage Digital Post, hvis man opfylder et eller flere af fritagelseskriterierne. Eksempelvis hvis man ikke har adgang til computer i eget hjem eller opholdssted, eller hvis man har et fysisk eller kognitivt handicap, der hindrer én i at modtage posten digitalt For at blive fritaget fra Digital Post skal man møde op i borgerservice eller få en anden til det ved hjælp af en fuldmagt, som man kan downloade på borger.dk / 9 /

10 / aktuelt/ Arkivfoto Kommunen er flyttet ind på varmestuen Flere af Kirkens Korshærs varmestuer deltager i nyt projekt, der skal give udsatte medborgere lettere adgang til kommunal hjælp. Tekst: Lisette Leth-Andersen Velkendte væresteder kan være med til at danne den trygge ramme, der er brug for, når udsatte borgere skal søge hjælp hos kommunen. Det er den erfaring, der ligger til grund for et nyt samarbejde mellem kommunen og byens væresteder i Haderslev, Holstebro og Odense. For når man som udsat borger har brug for hjælp, kan vejen til den kommunale skranke føles rigtig lang. Den problematik kender de udmærket i Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro. De hilser det derfor velkomment, at kommunens medarbejdere er begyndt at komme på faste tider i varmestuen, så de er lettere tilgængelige for de allermest udsatte borgere. - Vi syntes, det var en rigtig fin måde at få afmystificeret kontakten med kommunen på, fortæller gadeplansmedarbejder i Kirkens Korshær i Holstebro, Jette Nissen. Udover at der kommer både en misbrugskonsulent og en SKP-er (Støtte og kontaktperson) forbi, flytter en fast sagsbehandler en gang om ugen kontoret ned i varmestuen et par timer. Så kan varmestuens brugere kontakte hende, hvis de har behov for det. Giver hurtigere afklaring Udover den nemmere adgang til en kommunal medarbejder, er vejen til en afklaring af brugernes spørgsmål også blevet lidt kortere, fortæller Jette Nissen. Sagsbehandleren er nemlig den eneste indgang, borgeren har brug for til kommunen. Udover at hun kan afklare spørgsmål af juridisk karakter på eget område, kan hun tjekke op på andre områder hos kollegerne, så borgeren ikke blot får en henvisning til en anden medarbejder. På den måde, bliver sagsbehandleren brobygger mellem borgeren og kommunen. Forud for besøgstiden i varmestuen, bliver brugerne gjort opmærksom på tilbuddet via plakater, så de ved, hvornår de kan træffe kommunen. Varmestuen har også afholdt informationsmøder for stedets frivillige, hvor kommunens folk kom og fortalte, hvad de kunne tilbyde. Udover Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro er også Kirkens Korshærs tre varmestuer i Odense med i projektet. Projektperioden løber til udgangen af 2016, hvor erfaringerne skal evalueres. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

11 Årsberetninger 2013 Kirkens Korshær 2013 l Dagligdagen l De Udenlandske hjemløse l Frivillighed l Brugerne l Genbrug l Det kirkelige l Jul l Fakta l Regnskab 2013 l Sådan bruger vi pengene l Styrelse, råd og udvalg l Kære læser Kirkens Korshær udfører hver dag året rundt et vigtigt arbejde for socialt udsatte i Danmark. Et arbejde der foregår i spændingen mellem at sikre en fast hverdag for brugerne og samtidig møde de nye udfordringer, arbejdet løbende står overfor. Her kan du læse uddrag fra nogle af årsrapporterne for Du kan blandt andet læse om hverdagen på arbejdsstederne, det kirkelige fundament og julemaden, der blev stjålet og kom igen. God læselyst / 11 /

12 Dagligdagen Den ser forskellig ud på de mange forskellige arbejdssteder, og nogle steder finder den sted om natten. Dagligdagen. Men den er vigtig, for det er den, brugerne kan styre efter i et liv, der ellers er hårdt og kaotisk. Tidlig start på hverdagen er en succes af Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen Fedtekælderens tidlige åbning klokken syv har været et kærkomment tiltag for dem, som enten har været ude hele natten eller er stået tidligt op. De brugere, som kommer på dette tidspunkt, skynder sig ind og får en kop morgenkaffe. Kaffen er nemlig gratis i den første og sidste time. Herimellem koster den tre kroner. Når kaffen er drukket, er det tid til at spise havregrød og brød. Brødet doneres af et bageri, som leverer lige til døren hver morgen. Herefter kan der vælges mellem at tage et bad, få en plads i hvilerummet eller blot sidde og sludre i varmestuen indtil middagen serveres. Mellem ti og elleve serveres kun kaffe og te. Medarbejderne har således tid til at forberede det varme måltid og sidde inde i varmestuen. Der kommer mange mennesker klokken elleve for at spise middagsmad til femten kroner. Køen er ofte lang, men tålmodigheden stor. En medarbejder står køvagt og dirigerer slagets gang, mens en anden øser op, og en tredje serverer brød og salat, hvis vi ellers har fået doneret grønsager. I dagens sidste åbningstime stilner det som regel af, og der bliver god plads til dem, som bare vil have gratis kaffe eller en rolig stund. I dette tidsrum har medarbejderne god tid til at være til rådighed for brugerne. Det er der en del brugere fra den gamle brugergruppe, der gør brug af. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

13 Årsberetninger Mange forskellige tilbud af Dorte Olsen, korshærsleder, Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde i Nordvest Vores tilbud er: Varmestuen Hotel Jens, der seks dage om ugen sælger morgenmad og et varmt måltid mad til små priser og tilbyder samtaler, rådgivning og praktisk hjælp, fx til betjening af PC. Tøjuddelingen, der fire dage om ugen har åbent, så mennesker med små overførselsindkomster kan kan få brugt moderne tøj og oveni en støttende samtale om dagen og vejen. Åben rådgivning, hvor brugerne fx opsøger os om hjælp til at styre en stram økonomi.. Netværk for danske kvinder, netværk for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og netværk for enlige mødre og deres børn. På baggrund af en flot donation fra VELUX FONDEN er vi nu ved at iværksætte yderligere én netværksgruppe for enlige mødre og deres børn. På baggrund af en flot donation fra VELUX FONDEN er vi nu ved at iværksætte yderligere én netværksgruppe for enlige mødre og deres børn. Dorte Olsen, korshærsleder, Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde i Nordvest Den 80 år gamle hverdag af Annemette Nyfoss I 80 år har Kirkens Korshær arbejdet på Nørrebro med mennesker, som stod på kanten eller helt uden for samfundet. I mange år var det lokale beboere fra det fattige Nørrebro. I dag er det fortrinsvis udenlandske migranter, som søger en bedre tilværelse i Vesteuropa eller Skandinavien. Grundlæggende yder vi den samme hjælp, som vi altid har ydet. Vi tilbyder samvær og fællesskab en periode, hvor folk har brug for hjælp eller et sted at være. Mange benytter tilbuddet kortvarigt, de er på gennemrejse eller på pause i deres liv og har brug for et break for at finde retning. Nogle vender tilbage til os, fordi det er gået helt galt, og nogle benytter os som familie. Grundlæggende yder vi den samme hjælp, som vi altid har ydet. Annemette Nyfos, korshærsleder, Stengade Nørrebroarbejdet arbejder med hjemløse, men vi er også engageret i lokalt arbejde. Det er vigtigt at have den lokale forankring, så der er dialog mellem arbejdssted og lokalområdet. / 13 /

14 Dagligdagen for den enkelte af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg, Odense Vores dagligdag er fyldt med at yde socialpædagogisk omsorg til forandring og støtte. Støtte til den enkelte beboer i den forandring vedkommende selv ønsker og har brug for for at kunne mestre eget liv. Vi støtter den enkelte beboer ved at være bindeled til det offentlige. Beboerne kan handle i Netto flere gange om ugen. Vi har altid et lager af tøj til mænd og kvinder, som vi deler ud af. Når det bliver koldere, modtager vi hjemmestrik fra kredsene og tøj fra andre, som selv har for meget og kan se, at andre ingenting har. Vi støtter den enkelte beboer ved at være bindeled til det offentlige. Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg, Odense De mange forskellige aktiviteter af Jens Aage Andersen, afdelingsleder, Rytterknægten, Randers Blandt Rytterknægtens mange forskellige aktiviteter er: Fællesspisningen der samler mellem personer hver torsdag middag. Der kommer en del ældre fra lokalområdet. Efter middagen er der en kort andagt ved korshærspræst Lone Nyeng. Andagten er et tilbud. En del af gæsterne bliver siddende og deltager i andagten, andre vælger at gå. Der bliver hygget og snakket meget under og efter maden. Mange ser frem til at mødes igen den følgende torsdag. En hyggelig og uforpligtende måde at mødes på. Fredagslagkage: serveres hver fredag eftermiddag for 10 kr. Der kommer mange, flest mænd, forbi og nyder kaffen og samværet, eller også sætter de sig bare og læser avisen over en kop kaffe. Festkort: hver anden mandag bliver der klippet og klistret. Der bliver lavet mange flotte kort til fødselsdage, konfirmationer, sølvbryllup og andet. En god aktivitet der giver et godt salg. Værkstedet er en vigtig del af huset. Da det er en ældre bygning, er der mange vedligeholdelsesopgaver og reparationer rundt i bygningen. Der bliver også løst mindre opgaver med reparation af møbler og andet, der er lidt skadet og som ofte ved hjælp af en handy-hånd kan sælges. Der er i årets løb fremstillet fuglehuse, storke og æblekasser og meget mere. Værkstedet bidrager til et hyggeligt arbejdsfællesskab blandt mændene. Mange ser frem til at mødes igen den følgende torsdag. Jens Aage Andersen, afdelingsleder, Rytterknægten, Randers / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

15 Årsberetninger 2013 Hvad laver man egentlig i en varmestue? af Ellen Birgitte Jensen, varmestuen, Silkeborg Dagene i Varmestuen bærer præg af dejligt samvær med de cirka mennesker, der dagligt kommer hos os. Det er meget sjældent, vi har uro og konflikter, ligesom vi heldigvis så godt som aldrig har brug for assistance fra politiet. Det er ikke nogen selvfølge. Der er en tryghed og varm atmosfære for det meste, og vi gør, hvad vi kan for at møde og se det enkelte menneske, der kommer ind ad døren. Hvad laver man i grunden i en varmestue? spurgte en skoleelev, der engang var forbi for at lave et interview til en opgave. Vi spiser god mad, som de mange frivillige hver dag laver til os. Vi drikker en masse kaffe sammen med de mange snakke og samtaler, vi har. Vi ser TV, hygger os og spiller kortspil, bordtennis og billard, hvor vi er med til turneringer og dyster mod andre væresteder. Overordnet er det omsorg, samvær og nærvær i små som store ting. Det er nøgleordene. Hvad laver man i grunden i en varmestue? Ellen Birgitte Jensen, varmestuen, Silkeborg De frivillige binder hverdagen sammen af Merete Nielsen, leder Værestedet, Løget, Vejle Værestedet er en del af boligområdet i Løget. Værestedet har åbent for beboere i området fra mandag til torsdag, hvor der serveret varm mad til middag, som de frivillige laver hver dag. Værestedet har tilknyttet 18 frivillige, der står for den daglige madlavning. De frivillige er meget engagerede i den daglige drift af Værestedet og er afholdte af vore brugere. Fredagen bruges til administrativt arbejde og til besøg i hjemmene. Besøgene kan være med forskellige opgaver. Det kan være at følge til læge, på sygehus, på sygebesøg og eventuelt handle ind for en bruger, der er syg eller på anden måde ikke kan handle selv. Vi har tre årlige arrangementer, der afholdes i forbindelse med påske, jul og ved høsttid. Arrangementerne begynder med gudstjeneste i Løget Kirke. Efter den kirkelige handling bliver der serveret en god middag i Værestedet, hvor der hygges med musik og sang. Arrangementerne afsluttes kl. 20. Der er stor tilslutning til vore arrangementer, hvor formålet er at hygge os sammen med brugerne i dejlige rammer, hvor der bliver dækket fint op med duge, blomster og lys. Vi fornemmer, at det skaber stor glæde og fællesskab i hverdagen. De frivillige er meget engagerede i den daglige drift af Værestedet og er afholdte af vore brugere. Merete Nielsen, leder Værestedet, Løget, Vejle / 15 /

16 Udenlandske hjemløse I København og Aarhus er antallet af udenlandske hjemløse steget kraftigt de seneste år. De kommer til Danmark fra forskellige lande, primært Østeuropa og Vestafrika. Alle med den samme drøm: Ønsket om at tjene penge så de og familien derhjemme kan få et bedre liv. En etisk udfordring af Bjørn Bendorff, forstander, Kirkens Korshærs herberg, Hillerødgade Borgere, der ikke har optjent ret til sociale ydelser i Danmark eller populært kaldt illegale immigranter har ligeledes været et praktisk og etisk problem for herberget, idet driftsoverenskomsten gør, at de regler, Folketinget udstikker og Københavns Kommune administrerer efter, skal følges af institutionen. Det betyder i dagligdagen, at medarbejderne skal foretage en vurdering i døren af, om det kan lade sig gøre at give adgang til først og fremmest herbergets natcafé for en borger, der ikke har dansk statsborgerskab eller flygtningestatus. Sprogforvirringen af Ingrid Nielsen, korshærsleder, Istedgade 100 Sprogforviklinger har vi mange af. Heldigvis har vi fået Dragos, som veksler mellem dansk, engelsk, italiensk og rumænsk. Han er en god ekstra ressource. At løfte i flok, det kan vi. Vi løfter med kokkeelever, som laver mad til alle. Flere udenlandske hjemløse af Susannah Sønderlund, leder af Kompasset Der er til stadighed mange udenlandske hjemløse i den danske hovedstad, og flere opsøger Kirkens Korshær rådgivningstjeneste, Kompasset. I rådgivningstjenestens andet leveår oplever vi en øget tilstrømning af hjemløse migranter, der befinder sig i København på samfundets bund og forsøger at skabe sig et bedre liv, end det de har forladt. Kompasset er langt fra etableret forgæves, da vi er gået fra fem besøgende per åbningsdag i januar 2013 til over 20 forskellige personer i foråret Hverdagen er præget af henvendelser fra nødstedte mennesker, der opsøger os med spørgsmål om, hvor det er muligt at få job, hvordan de får det eftertragtede gule sundhedskort, eller assistance til at købe en billet væk fra håbløse Danmark. Der er tilmed i højere grad mange, som opsøger os for at benytte et af de 24 opbevaringsskabe, hvor man kan få sine ejendele låst inde. Det er et slid at være hjemløs arbejdssøgende og skulle slæbe skiftetøj, fornødenheder og sovegear med rundt til potentielle arbejdsgivere som hoteller, restauranter og rengøringsfirmaer. Den udmattende tilværelse får også flere rådsøgende til at bruge Kompasset som pusterum. Vi oplever flere, der bliver hængende til kaffesnak, og som især kommer forbi for at tale med Kompassets rumænske barselsvikar Daniela. Rumænere udgør den største nationalitetsgruppe i Kompasset (27%). / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

17 Årsberetninger 2013 Der er pladser til få udvalgte af Hanne Pedersen, leder, Natcaféen, Stengade Vinter 2013: Klokken nærmer sig 23, medarbejdernes øjne hviler på kameraet. Udsigten herfra er et hav af mennesker, der venter i kulden. Det er tydeligt at mærke den anspændte stemning såvel inde som ude. Menneskene ude står tæt forsamlet, og nogle hopper for at holde varmen, andre skæver op mod kameraet Hvornår sker der mon noget? Medarbejderne ser fast på hinanden. Lykkes det i aften, at få de 35, der er plads til, ind, uden nogen kommer til skade? Så. Der nikkes, og medarbejderne går målrettet mod døren, trækker vejret dybt og åbner døren. Med en meget kold vinter og rigtig mange mennesker, så er dette billedet af en vilkårlig aften ved åbningstid i Natcaféen. Ingen skal komme til skade, hverken medarbejdere eller Men så fandt vi i fællesskab med vores brugere en løsning: lodtrækning om at komme ind. Hanne Pedersen, leder, Natcaféen, Stengade brugere. Det er et spørgsmål om sikkerhed, et spørgsmål om balancekunst, hver aften på randen mellem kaos og succes. I Natcaféen fastholder vi princippet om at være et anonymt tilbud. Det betyder, at rigtigt mange, som ikke har andre alternativer, søger os. Det har været svært at kunne åbne, fordi brugerne selv kunne se, at deres chancer for at komme ind, var små. Det kostede undervejs frustrationer hos såvel medarbejdere som brugere, og der røg et par briller og en tand undervejs, men så fandt vi i fællesskab med vores brugere en løsning: lodtrækning om at komme ind. Brugerne blev glade, og det blev medarbejderne også, og vi har endda også formået at blive til at være inspiration for andre. Vi kan i Kirkens Korshærs Natcafé ikke dække behovet for at komme ind i varmen for alle de hjemløse, som kommer til os. Men vi gør, hvad vi kan. Det er derfor, vi er der, vi vil ikke sortere, vi vil ikke registrere, men vi vil helst heller ikke skulle afvise op mod 70 mennesker, sådan som det ofte sker. Kirkens Korshærs Natcafé er i 2013 fortsat et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt arbejde i Kirkens Korshær. Denne beskrivelse er blot en blandt mange udfordringer, vi har forholdt os til i det forløbne år. / 17 /

18 Frivillighed Lodseddelsælgere, telefonpassere på Sct. Nicolai Tjenesten, medarbejdere i varmestuerne, strikkedamer, kredsfolk, medlemmer af råd og udvalg, frimærkeklippere. For blot at nævne nogle få. Kirkens Korshær er de frivillige. Uden indsatsen fra hver enkelt af dem ville det hele slet ikke hænge sammen. Uden frivillige går det ikke af Kaj Skjølstrup, Korshærsleder, byarbejdet i Odense Rigtig mange mennesker arbejder frivilligt i Kirkens Korshær i Odense. En gruppe på 12 til 15 frivillige hjælper til på skift med fællesspisningerne onsdag aften. Omkring 110 er frivillige i genbrugsbutikkerne og chauffører på lastbilen. Genbrugsbutikkerne drives udelukkende af frivillige medarbejdere, og i varmestuerne udfører de frivillige medarbejdere mange vigtige opgaver. I efteråret lancerede vi et tilbud for de frivillige med IT-undervisning onsdag eftermiddag. Det gjorde vi, fordi vi oplevede, at en gruppe, især i genbrugsbutikkerne, havde svært ved at overskue alle de nye krav til Nem ID, netbank osv. En gruppe på seks til otte har været i gang, og det er stort, når de sender deres første mail til Kirkens Korshær. Undervisningen fortsætter i 2014, og den primære underviser er en anden frivillig. Den frivillige indsats er helt nødvendig for at få økonomi og arbejde til at hænge sammen. Samtidig er frivillige med til at gøre Kirkens Korshær til det den er, med de værdier og tanker, som bærer organisationen og menneskesynet. Genbrugsbutikkerne drives udelukkende af frivillige medarbejdere, og i varmestuerne udfører de frivillige medarbejdere mange vigtige opgaver Kaj Skjølstrup, Korshærsleder, byarbejdet i Odense / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

19 Årsberetninger 2013 Det kræver frivillige af Anna Stubbe Hørlyck, daglig leder af Kvindenødherberget De frivillige er grundlaget af Jens Aage Andersen, afdelingsleder, Rytterknægten, Randers Cirka frivillige medarbejdere udgør fundamentet for Rytterknægtens daglige arbejde med at samle mennesker til forskellige former for aktiviteter. Der sælges, sorteres tøj, ting og sager, sættes møbler på plads, prismærkes og meget andet. Der er blevet hentet mange møbler og ting hos donorer, og der er også leveret en del solgte møbler ud til kunder. Dagligdagen byder på mange opgaver, som skal løses i forbindelse med genbrugsarbejdet, og det kræver mange, frivillige hænder. De frivillige sætter stor pris på orden i butik og lager til stor glæde for kunderne. Rytterknægtens målsætning er fortsat at ansvarlighed, fælleskab og rummelighed må gå hånd i hånd for frivillige, praktikanter og ansatte. I dette tilbageblik kan det bekræftes, at der på Rytterknægten er masser af liv, dynamik og humor og plads til mange med hver deres baggrund. Selv blev jeg ansat den 1. november Forinden var der gjort et stort stykke arbejde med at finde flere frivillige, og i løbet af et par måneder var vi oppe på at have åbent fem dage om ugen. Når der er frivillige nok, skal vi op på syv dage. Jeg glæder mig helt vildt til den dag. For herberget i Valdemarsgade kan noget ganske særligt. De frivillige gør det værdifuldt af Michael Grøtta Raasig, korshærsleder i Ringsted For genbrugets vedkommende gælder, at frivillige er helt afgørende. Den kølige version er naturligvis, at jo færre udgifter jo større overskud og dermed vægtigere bidrag til det sociale arbejde i Café Dagmar. En anden varmere årsag til det ønskværdige i at inddrage frivillige er de talløse sociale og menneskelige gevinster, der affødes. Spørgsmålet er ikke, hvorvidt det frivillige islæt er et vægtigt supplement til det faste personale. Spørgsmålet er i virkeligheden, om noget af det allervæsentligste i socialt arbejde, de ærlige, menneskelige relationer, ville være helt så værdifulde uden det frivillige bidrag. / 19 /

20 De unge kan selv af Annemette Nyfos, korshærsleder, Nørrebroarbejdet I 2013 blev Lørdagskøkkenet oprettet af en lille gruppe højskoleelever fra Grundtvigs Højskole. De foregår via de sociale medier, hvor folk melder sig til helst sammen med en ven. Vi har en guide og en manual med de vigtigste faste rutiner, og så er det ellers op til de unge at få lørdagen til at køre i tre timer. Nørrebroarbejdet kan kun holde åbent i weekenden ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Initiativet fra de unge mennesker har stor betydning for brugerne,, der ikke har noget andet sted at være. Lørdagskøkkenet blev startet i marts 2013 og har vist sig levedygtigt igennem et helt år. De unge supplerer sig selv og mobiliserer venner og bekendte. Der er en stor udskiftning, men også en fast kerne, som kommer igen og igen. Det mest fascinerende er, at der stå én tilmeldt frivillig torsdag eftermiddag, hvor vi så må sige, at det er ikke nok til at holde åbent. Men fredag middag er der så mobiliseret fem stærke, unge mennesker, som magter at komme ind og indgå som medarbejdere i en lørdagsvarmestue uden voldsom megen instruktion. Alsidigheden i frivilligheden af Tove Hertz Mikkelsen, afdelingsleder, Vejle Det er altid trist, når gode trofaste frivillige bliver nødt til at stoppe, fordi helbredet ikke længere tillader de tunge løft af gryder osv. Derfor har vi 2013 så småt forsøgt at få gang i et fleks-system, hvor man kan komme som en ekstra mand i køkkenet i lidt kortere tid. Det kunne være et par timer, hvor man ordner grøntsager eller hjælper med opvasken m.v. Vi vil gerne have, at vores frivillige kan være tilknyttet Kirkens Korshær så længe de har lyst og ikke kun til helbredet ikke længere tillader den samme indsats. En hel uventet form for frivillighed oplevede vi i juli måned, hvor to unge frisører henvendte sig og tilbød at lave frisørhjørne i varmestuen en dag. Det blev en kæmpe succes 16 nåede at få ny frisure og for mange var det år og dage siden, at en rigtig frisør havde klippet deres hår. Vi vil gerne have, at vores frivillige kan være tilknyttet Kirkens Korshær så længe de har lyst. Mindre i løn, tak af Anette Lauridsen, Korshærsleder, Helsingør Som det lyder fra et par kvikke frivillige: Vi vil have mindre i løn, men have lov til at opføre os som vi vil! så er denne tanke nok ikke langt væk for nogle af beboerne. Kirkens Korshær er de frivillige og deres indsats. Og vi har mange frivillige i Kirkens Korshær. Vi oplevede et boom af interesse i opstarten af den nye butik i Klostergade blandt andet. Det er populært at være frivillig i Kirkens Korshær, men også at aflægge besøg på Stubben eller at få besøg af os. Uden de mange frivillige i butikkerne og på Stubben ingen Stubben, udtrykker vores nye kvindelige korshærsrådsformand. Et godt udgangspunkt for et godt samarbejde. Derfor også stor tak fra os fire medarbejdere, som får vores månedlige udkomme, fordi vi har de mange frivillige, og fordi I også knokler for at skrabe penge sammen til Stubben. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

21 Årsberetninger 2012 Brugerne Hjemløse, udsatte, fattigdomsmigranter, ensomme, stofmisbrugere, alkoholikere, prostituerede, psykisk syge, indsatte. Dem, det hele drejer sig om, brugerne. Hverdagen af Søren Bruun, korshærsleder i Slagelse Vores tre varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør har været velbesøgte i løbet af året. For alle tre varmestuer gør sig gældende, at vores primære målgruppe er ældre misbrugere, fra 30 til 50 år. Der er dagligt varm mad, hvilket er et tilløbstykke, og der hvor der er pres på både de lønnede og frivillige medarbejdere. Udover det har vi i løbet af dagen henvendelser fra brugere, der har behov for en samtale, praktisk hjælp i kontakten til det offentlige, sygehusvæsen og retsvæsen. Vi har et godt samarbejde med Slagelse Kommunes gadeplansmedarbejdere. De kommer i varmestuerne et par gange om ugen, råder og vejleder vores brugere og hjælper dem også med kontakt til det offentlige. Desuden har Slagelse Kommune oprettet en gadesygeplejerske stilling, og sygeplejersken kommer i alle 3 varmestuer og udfører et godt arbejde. Et lille suk skal der til, vi har endnu ikke fået udvidet rammerne i vores varmestue i Skælskør, hvilket betyder, at der er dage, hvor der ikke er plads til alle de brugere, der kommer Vi håber at få en udvidelse af rammerne inden længe. I vinterperioden har det været drøjt, men nu hvor sommeren er på vej, bruger vi det store uderum med havemøbler til rådighed. Udover det har vi i løbet af dagen henvendelser fra brugere, der har behov for en samtale, praktisk hjælp i kontakten til det offentlige, sygehusvæsen og retsvæsen. Søren Bruun, korshærsleder i Slagelse Kommune. / 21 /

22 De unge af Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg I det forløbne år blev vi flere gange gjort opmærksom på, at der findes en voksende gruppe unge udsatte. De er ikke så synlige i bybilledet, da de ofte benytter sig af hinandens netværk. Det betyder også, at de ofte ikke får den hjælp, de har brug for. Det kan være basale behov som mad og et sted at bo. Vi så dette som en opgave for Kirkens Korshær. Vi tog kontakt til relevante kommunale og private instanser for bedre at danne os et indtryk af, hvordan vi bedst kunne hjælpe denne gruppe unge. Vi nåede frem til, at en god måde kunne være at holde åbent en aften om ugen og tilbyde gratis velduftende, velsmagende varm mad. Det var tænkt som et forsøgsprojekt. Desværre måtte vi afbryde projektet kort efter start. At udvide åbningstiderne viste sig at være for krævende for de få timer, vi ansatte råder over, og da det uheldige skete, at flere af varmestuens frivillige i samme periode måtte stoppe på grund af sygdom og arbejde, måtte vi se realiteterne i øjnene og skynde os at lukke projektet, inden nogle af de udsatte unge havde nået at opdage os. Vi var så heldige, at i den korte periode, projektet kørte (5 uger), nåede vi kun at få besøg af tre unge mennesker, noget som egentlig ikke overraskede os, da det tager tid at bygge nye relationer et nyt sted. Det var ærgerligt, og de fire frivillige, som involverede sig i projektet, var ærgerlige over beslutningen, men kunne også udmærket forstå situationen. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

23 Årsberetninger 2013 Herbergsbeboerne af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg i Odense Herbergets målgruppe er stadig hjemløse, nødstedte mennesker over 18 år og helst over 25 år, med svære sociale problemstillinger og misbrug. Flere af dem har desuden store udfordringer med deres psyke. Efter vores opfattelse blev problematikkerne, som beboere havde, mere og mere komplekse. Deres psykiske lidelser og sygdomme blev værre og værre. Selvmedicinering blev nødvendig for, at de kunne holde sig selv og deres liv ud, og det gjorde, at misbruget steg og steg. Netværk blev mindre eller forsvandt, og deres dagligdag, deres liv, smuldrede mellem hænderne på dem. Globaliseret brugergruppe af Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen Det er ved at være en del år siden, det blev en realitet, at hovedparten af Fedtekælderens brugergruppe i dag udgøres af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. De frustrationer og racistiske udfald, dette sceneskift afstedkom fra den tidligere brugergruppe med etnisk dansk, grønlandsk og nordisk baggrund, har aftaget betydeligt. Årsagen til dette er i høj grad, at de fleste fra den tidligere, frustrerede brugergruppe har trukket sig og ikke længere kommer fast i Fedtekælderen. Og at de, som fortsat kommer, godt kan fungere i en multikulturel varmestue. Men der synes i det hele taget at være en større accept af, at globaliseringen er kommet for at blive. Den går ikke væk uanset, hvad man ellers må mene om den. En nødvendighed af Carsten Andersen, leder af Skurbyen, Aalborg Vi er ikke stolte af det, men det har været nødvendigt at smide en beboer ud af Skurbyen. Et menneske vi ikke kunne rumme. Det er kun sket én gang før i Skurbyens historie. Beboerens ophold i Skurbyen endte med en meget voldsom episode en aften i marts, hvor han smadrerede hele sin bolig og var begyndt på fælleshuset. Han havde i længere tid generet de andre beboere, så de var meget utrygge. Vi føler lidt, at det var den svageste mand, vi smed på gaden, og det er jo netop ham, Skurbyen er lavet til. De andre på godt og ondt af Birger Rask, korshærsleder, Silkeborg Målet for 2014 vil først og fremmest være at have øje for mennesker, som har brug for den hjælp og støtte, vi i Kirkens Korshær kan tilbyde. I den sammenhæng vil vi have fokus på minoritetsgrupper, som eventuelt mangler et tilbud. Noget andet vi har øje for er misbrugere, der forsøger at komme ud af stofmisbrug. Her kan den fortsatte tilgang til varmestuen være årsag til, at man falder i igen, da man netop her møder andre misbrugere og tilgangen til stoffer ligger lige for. Men samtidig er vi og brugerne af varmestuen det eneste netværk, de har, så tanken om et mindre værested, hvor brugerne, som er i behandling, kan mødes, kunne være en af mulighederne for, at de kan fastholde deres vej ud af misbruget og samtidig have et sted at komme og være. Det er dog ikke et mål for det kommende år, men mere at være undersøgende på behov og aktualitet. / 23 /

24 Genbrug Det koster penge at hjælpe socialt udsatte I Danmark. Pengene til arbejdet kommer ind på forskellige måder. Via tilskud fra kommuner og staten. Via donationer fra privatpersoner og fonde. Via kredsaktiviteter som basarer og lodseddelslag. Og ved en kæmpe omsætning i de over 230 genbrugsbutikker. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

25 Årsberetninger 2013 Stigning i salg af Morten Aagaard, korshærsleder, Aarhus Nettoindtægterne fra vores genbrugsbutikker er steget med ni procent til 2,7 millioner kroner. To af butikkerne er i årets løb blevet totalt renoveret og lavet til konceptbutikker med kvalitetsgenbrug. Butikkerne fremstår i dag som to af de flotteste genbrugsforretninger i Aarhus og indtjeningen er steget. Ledelsen ønsker at forsætte udviklingen af genbrugsområdet og forventer at åbne to nye genbrugsbutikker i Morten Butikkerne fremstår i dag som to af de flotteste genbrugsforretninger i Aarhus. Aagaard, korshærsleder, Aarhus Udvidelse af genbrug af Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg Der er jo en god idé at arbejde på et mersalg i butikkerne. Udgifter, som husleje, lys og varme er betalt, og kan vi på en eller anden måde lave et mersalg, vil indtægten være ren overskud. Derfor kom tanken om en ekstra åbningsdag. Alletiders Genbrug åbnede butikken den første lørdag i måneden. Der var store diskussioner om, hvorvidt det ville gå ud over onsdagens salg, men det har vist sig at butikken øgede sin omsætning, hvilket gav et overskud på kr. Denne lørdagsåbning fortsætter i 2014, og det er mit håb, at det med tiden kan blive en ugentlig begivenhed, at vi har lørdagsåbent også i den butik. Der var store diskussioner om, hvorvidt det ville gå ud over onsdagens salg, men det har vist sig, at butikken øgede sin omsætning. Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg / 25 /