SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN
|
|
- Gerda Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE KØBENHAVN K I SAMARBEJDE MED CENTER FOR INDEKLIMA OG ENERGI VED DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OG DREAM-GRUPPEN. FINANSIERET AF VELUX A/S JULI 2012
2 1. Sammenfatning Et af målene i regeringsgrundlaget (2011) er en folkeskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen. En blandt flere metoder til at bidrage til den målsætning er at sikre skoleeleverne en luftkvalitet i klasselokalerne, der matcher det, børn i vores nabolande har. I dag halter luftkvaliteten i danske skoler langt bagefter. Dansk forskning viser, at forbedret luftkvalitet giver bedre præstationer hos skoleelever. Med tilstrækkelig frisk luft i klasselokalerne er det estimeret at danske skoleelevers præstation styrkes med, hvad der svarer til 10 point på den såkaldte PISA-skala, der bruges til at sammenligne elevers præstationer i forskellige lande. De ekstra 10 point estimeres at kunne nås, hvis det danske krav til mængden af frisk luft i klasselokaler øges til det niveau, som gælder i Sverige. Mængden af frisk luft kan øges ved at etablere mekanisk ventilation eller automatisk åbning af vinduer. Man kan i princippet også øge mængden af frisk luft ved at åbne vinduerne manuelt, fx i pauser. Problemet er imidlertid, at lærere og elever glemmer det. I den situation kan det være en løsning, at have en visuel indikator der signalerer, at CO 2 -indholdet i klasselokalet er for højt. Bedre luftkvalitet gør det rarere at gå i skole (og at være lærer), men det vil samtidig gavne samfundsøkonomien. International forskning viser, at bedre præsterende elever giver mere veluddannede og produktive voksne. Til gavn for både produktion og for de offentlige finanser. De gunstige økonomiske effekter af bedre luftkvalitet i grundskolen kan kvantificeres ved hjælp af DREAM-modellen. Ifølge DREAM vil effekten af, at danske skoleelever får en luftkvalitet som de svenske, være en gennemsnitlig årlig fremgang i BNP på 1,3 mia. kr. og en årlig forbedring af de offentlige finanser på 270 mio. kr. De gunstige effekter skyldes, at eleverne bliver dygtigere og mere produktive i deres arbejdsliv, at lidt færre vil vælge 10. klasse, og at lærere får mindre sygefravær. De tiltag, der skal til for at forbedre luftkvaliteten i skolerne, vil formentlig kunne iværksættes inden for de økonomiske rammer af den energipolitiske aftale for Så det er inden for eksisterende rammer, at man kan opnå de gunstige økonomiske effekter. 2/7
3 2. Luftkvalitet i skolerne Luftkvaliteten i klasseværelserne i mange danske grundskoler lever ikke op til de regler, der eksisterer i dag. Og danske skoleelever oplever derudover en dårligere luftkvalitet end deres jævnaldrende i Norge og Sverige. Ifølge Bygningsreglementet må undervisningsrum i skoler og lignende ikke i længere perioder have et CO 2 -indhold, der overstiger 0,1 pct. 1 Luftens indhold af CO 2 er et mål for, hvor godt et lokale er udluftet og en indikator for den generelle luftkvalitet. Hvis indholdet af CO 2 er for højt, påvirker evnen til at tænke rationelt og træffe beslutninger. 2 Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har faciliteret, at der er gennemført målinger i en lang række klasseværelser, og konklusionen er, at reglerne helt generelt ikke følges. CO 2 -indholdet er for højt i flertallet af lokalerne. 3 Figur 1: CO 2-koncentration i klasseværelser Danmark, Norge og Sverige Kilde: Rapport om masseeksperimentet, DTU 2009 og egne beregninger Ifølge DTU er CO 2 -koncentrationen høj eller meget høj i 56 pct. af klasselokalerne. Luftkvaliteten er altså dårligere i disse klasseværelser, end loven tilsiger. 44 pct. har en acceptabel luftkvalitet. 3. Bedre indlæring ved bedre luftkvalitet i klasselokalerne Mindre CO 2 -koncentration og dermed bedre luftkvalitet kan nås ved øget udluftning. Derfor har bygningsreglement regler om udluftning. Reglerne inddrager flere faktorer, men svarer omtrent til et krav på 6 liter frisk luft i sekundet pr. person. Det er betydeligt lavere end fx i Sverige, hvor kravet svarer til 8,4 liter luft i sekundet pr. person. DTU har undersøgt, hvad der sker med elevers præstation, når udluftningen øges til gavn for luftkvaliteten. Resultatet var, at elevernes testresultater blev bedre. 3/7
4 Undersøgelsen blev gennemført som et kontrolleret eksperiment i seks skoleklasser, hvor alle eleverne gennemførte en række test i dansk og matematik under to forskellige forhold god og dårlig luftkvalitet. Forsøget var blindet eleverne vidste ikke, at de var eksponeret for forskellige forhold. Forsøget var også korrigeret for læringseffekt altså at man fra første til anden test kan have forbedret sig. Korrektionen skete ved at krydse klasserne, så tre klasser udførte første test under ringe luftkvalitet og anden test under god luftkvalitet, mens det var modsat for de tre andre klasser. 4 DTU s konklusioner svarer dermed til internationale forskningsresultater. Nemlig, at bedre indendørs luftkvalitet forbedrer præstationerne. 5 På baggrund af DTU s data for præstationerne under god og dårlig luftkvalitet har DTU og Slotsholm estimeret, at ekstra udluftning i hele grundskolen (svarende til, at det danske niveau blev øget til svensk niveau), vil forbedre elevernes testresultater (læsning, tekstforståelse, matematik, natur og teknik mv.) med 10 point i OECD s PISA-undersøgelse. 6 En sådan forbedring er i PISA-sammenhæng ikke urealistisk 7. Danmark vil distancere sig fra gennemsnittet i OECD, men der vil stadigt være meget langt op til de bedste. Til trods for at der er tale om en moderat effekt, vil en forbedring på 10 point have betydelige økonomiske konsekvenser på længere sigt i form en dygtigere og mere produktiv arbejdsstyrke. Figur 2: PISA-score ved øget udluftning i danske klasseværelser Kilde: OECD og egne beregninger En forbedring af PISA-resultatet vil ikke alene give dygtigere voksne. Det vil også med stor sandsynlighed føre til en lille reduktion i den gruppe af elever, der må tage 10. klasse, fordi de har faglige vanskeligheder. 8 En forbedring på 10 PISA-point svarer omtrent til, at to pct. point flere i en årgang ca. én person i hver anden klasse kan klare en eksamen til en karakter på 2 (laveste beståede karakter). På den baggrund antages, at et forbedret PISAresultat vil reducere andelen, der vælger 10. klasse fra ca. 55 pct. til 53 pct. 4/7
5 Ud over den bedre præstation fra eleverne, viser forskning, at sygefraværet blandt ansatte falder, når man øger udluftningen. På baggrund af et litteraturstudie af sammenhængen mellem sygefravær og udluftning i kontorbygninger 9 estimerer DTU, at lærernes sygefravær formindskes med 4 pct., ved at øge fra dansk til svensk udluftningsniveau. Det svarer cirka til en reduktion i sygefraværet på knapt en halv dag om året eller ca. 0,2 pct. af arbejdstiden. Det lavere sygefravær gælder også eleverne, der får deres fravær reduceres med 1-2 dage årligt. 10 Effekten af det mindre fraværs betydning for indlæring er ikke med i beregningerne. Et andet forhold, som heller ikke er indregnet, er at færre sygedage hos de mindste børn, betyder, at forældre får færre fraværsdage fra deres arbejde på grund af syge børn. Endelig kan man forestille sig, at bedre testresultater vil reducere behovet for specialundervisning. Også denne effekt er udeladt i beregningerne. Disse tre effekter er udeladt, da der ikke eksisterer forskningsmæssigt belæg for at kvantificere dem. At de er udeladt betyder, at vurderingen af effekten af bedre luftkvalitet samlet set kan betegnes som et konservativt skøn. 4. Bedre økonomi ved bedre indlæring Vi har anvendt den økonomiske model DREAM til at gennemregne effekterne af bedre luftkvalitet. Mens rækken af ovennævnte sekundære effekter ikke indgår i beregningen, så indgår altså følgende tre effekter: a) Bedre PISA-resultat giver højere produktivitet og indtjening senere i livet, b) bedre PISA-resultat reducer andel, der vælger 10. klasse, og c) bedre udluftning reducerer læreres sygefravær. Beregningen af de økonomiske konsekvenser af bedre udluftning er opsummeret i tabel 1. Tabel 1: Makroøkonomiske effekter af bedre udluftning opdelt efter effekt, årlig virkning Gennemsnitlig årlig effekt Tidsprofil for effekt Offentlig primær saldo i alt 270 mio. kr. Stigende Heraf a) Øget produktivitet 120 mio. kr. Stigende b) Færre elever i 10. klasse 110 mio. kr. Stigende c) Færre sygedage hos lærere 40 mio. kr. Konstant BNP i alt mio. kr. Stigende Heraf a) Øget produktivitet 800 mio. kr. Stigende b) Færre elever i 10. klasse 500 mio. kr. Stigende c) Færre sygedage hos lærere Ingen - Note: Faste 2011-priser. Tidsprofilen opgjort for perioden frem til Kilde: DREAM-gruppens beregninger. I det følgende gennemgås de tre effekter nærmere. 5/7
6 a) Bedre PISA-resultat giver højere produktivitet: Et OECD-studie fra 2010 finder, at lande med bedre testresultater i skolen opnår højere vækstrater. 11 Et forbedret PISA-resultat på 10 point svarer til, at væksten øges med 0,17 pct. grundet højere produktivitet og indtjening i en bedre uddannet befolkning. 12 Selvom der i OECD-studiet er estimeret en varig væksteffekt af højere testresultater, er effekten i DREAM-beregningerne begrænset til at vare i 20 år. Antagelsen er konservativ. Forklaringen er, at der er stor usikkerhed forbundet med at estimere længere ud i fremtiden, hvor det at gå i skole kan være noget helt andet end i dag. Effekten indfases gradvist over 10 år fra 2014 i takt med, at eleverne har haft god luftkvalitet i en større del af deres skoletid. Trods disse meget konservative antagelse er der en betydelig effekt af den øgede produktivitet. BNP vokser med 800 mio. kr. om året i gennemsnit målt i 2011-priser. Samtidig bliver de offentlige finansers primære saldo styrket varigt med i gennemsnit 120 mio. kr. om året målt i 2011-priser. Effekten er mindst i starten og større på længere sigt, efterhånden som eleverne kommer ud på arbejdsmarkedet. b) Bedre PISA-resultat reducerer andel, der vælger 10. klasse: Det er som nævnt skønnet, at andelen, der vælger 10. klasse, vil falde med 2 pct. point. Eleverne vil i stedet vælge uddannelser efter samme mønster som dem, der i dag går direkte videre efter 9. klasse. Denne effekt skønnes ligesom produktivitetseffekten at indtræde gradvist over 10 år fra Når lidt færre vælger 10. klasse, betyder det, at lidt flere får en uddannelse eller et ekstra produktivt år på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er, at BNP vokser med 500 mio. kr. om året i gennemsnit målt i 2011-priser. Samtidig bliver de offentlige finanser styrket varigt med i gennemsnit 110 mio. kr. om året målt i 2011-priser. Effekten er mindst i starten og større på længere sigt. c) Bedre udluftning reducerer læreres sygefravær: En reduktion af lærernes sygefravær svarende til ca. 0,2 pct. af arbejdstiden har også en effekt. Med samlede lønudgifter i folkeskolen på omkring 27 mia. kr. giver det en årlig offentlig besparelse på ca. 40 mio. kr. i sparede vikarudgifter 13, mens det ikke påvirker BNP. Effekten indtræder i modsætning til de øvrige effekter med det samme og er derefter konstant. Uændret energiforbrug Ifølge DTU vil bedre udluftning ikke nødvendigvis føre til øget energiforbrug. Energiforbruget ved øget udluftning vil ofte være beskedent i mange tilfælde vil der endda kunne opnås en energibesparelse. Det kræver blot passende ventilationsformer og samtidig energirenovering af uhensigtsmæssige facadeelementer. 14 6/7
7 Noter 1 Bygningsreglementet, stk. 2. Samme grænse følger af Arbejdstilsynets vejledning A.1.2. (2008), hvoraf det fremgår: Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO 2), som ikke bør være større end 0,1 pct. 2 Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Indeklima i skoler status og konsekvenser, FOA, DTU har gennemført to undersøgelser af CO 2-koncentrationen. I den ene målte man koncentrationen på 88 skoler i 14 dage i november I den anden målte man 743 klasser, fordelt på 320 skoler, fordelt over landets fem regioner i september/oktober 2009 i det såkaldte masseeksperiment i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival, der er rapporteret i DTUrapporten af Andersen, Clausen, Larsen og Menå Elever undersøger indeklima i klasselokalerrapport om resultater fra Masseeksperiment Wargocki, P. and Wyon, D.P. (2007) The effects of outdoor air supply rate and supply air filter condition in classrooms on the performance of schoolwork by children (1257-RP), HVAC&R Research, 13(2), Fx Bakó-Biró, Z., Clements-Croome, D.J., Kochhar, N., Awbi, H.B. and Williams, M.J. (2012) Ventilation rates in schools and pupils performance, Building and Environment, 48, og Haverinen-Shaughnessy, U. Moschandreas, D.J. and Shaughnessy, R.J. (2011) Association between substandard classroom ventilation rates and students academic achievement, Indoor Air, 21, I DTU s danske forsøg er der en forbedring i testresultatet på i gennemsnit lidt over 0,1 standardafvigelse fra medianen ved at gå fra dansk til svensk ventilationsniveau. Det betyder populært sagt, at i en klasse med 25 børn vil den 13. bedste i klassen ved bedre luftkvalitet omtrent kunne præstere det samme, som den 12. bedste kan i dag. Blandt de bedste og svageste er det lidt anderledes. Her svarer det omtrent til, at fx den 4. bedste lukker halvdelen af afstanden op til den 3. bedste. Denne forbedring på 0,1 standardafvigelse svarer til 10 point i PISA-scoren, da standardafvigelsen i PISA er 100 point. 7 Danske skolebørn har fra 2003 til 2009 flyttet sig mere end 10 point i matematik, desværre i negativ retning. 8 En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2011 viser, at elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen, har lavere karakterer end gennemsnittet. Elever, der vælger 10. klasse på efterskole, vurderes at have andre bevæggrunde for valget. De har heller ikke lavere karakterer end gennemsnittet tværtimod. 9 Milton, D., Glencross, P. and Walters, M. (2000) Risk of sick-leave associated with outdoor air supply rate, humidification and occupants complaints, Indoor Air, 10, Shendell, D.G., Prill, R., Fisk, W.J., Apte, M.G., Blake, D. and Faulkner, D. (2004) Associations between classroom CO2 concentrations and student attendance in Washington and Idaho, Indoor Air, 14, The High Cost of Low Educational Performance, OECD. Sammenhængen melllem testresultater og økonomisk vækst er af OECD estimeret på baggrund af data for testresultater og økonomisk vækst i 23 lande i perioden Lignende sammenhæng mellem testresultater og senere indtjening finder man i Chetty R, Friedman, J.N., Hilger, N., Saez, E., Schanzenbach, D.W., and Yagan, D. (2010) How Does Your Kindergarten Classroom Affect Your Earnings? Evidence from Project Star (September 2010), NBER Working Paper Series, Vol. w I denne del af beregningen indgår alene folkeskoler. Frie grundskoler antages selv at klare deres nuværende sygefravær blandt lærere uden ekstra omkostninger. Dette er en konservativ beregningsforudsætning. 14 Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, Indeklima i skoler status og konsekvenser, FOA, /7
Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN
Status, betydning og konsekvenser Skolernes indeklima Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN Resumé for beslutningstagere Lad os nu få gjort noget ved skolernes dårlige indeklima
Læs mereAf Regitze Wandsøe, Philip Henriks og Bjørn Tølbøll
Analyse 13. december 2017 Uforløst potentiale ved bedre indeklima i folkeskoler? Af Regitze Wandsøe, Philip Henriks og Bjørn Tølbøll Indeklimaet udgøres af mange forskellige forhold såsom luftkvalitet,
Læs mereAktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning
Læs mereIndeklima i skoler Status og konsekvenser
Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene
Læs mereREALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet
REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM
Læs mereNy undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes
I n d e k l i m a Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes Et feltforsøg foretaget i Aarhus Kommune påviser, at børns præstationsevne ved skolearbejde kan forbedres med op
Læs mereINDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING
INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN 1.289 SKOLER 537.097 ELEVER 55.825 LÆRERE MV.
Læs mereIndeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum
Indeklima i danske skoler og kontorer Jørn Toftum De kan jo bare åbne vinduerne! citat: Undervisningsministeren Men hvordan går det så med indeklimaet i de danske skoler? 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereBørnene bliver født.
Indeklima og børns sundhed Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Børnene bliver født. 2 1 Mere end halvdelen af 500 undersøgte børneværelser har utilstrækkelig
Læs mereVALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?
VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet GRUNDSKOLER I DANMARK 1.276 folkeskoler 551 friskoler
Læs mereSTADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING
STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING EXHAUSTO - Ventilationsdagen 2018 25. januar 2018 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereLuftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?
Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereRenovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 04, 2019 Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2017 Document
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereIndeklima og produktivitet. Pawel Wargocki
Indeklima og produktivitet Pawel Wargocki paw@byg.dtu.dk Hvorfor indeklima og produktivitet? I Europa kontorbyggeri tegner sig for den anden største andel af ny byggeri (ikke boliger) med omsætning på
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereBETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU
BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU H.C. Andersens Prinsessen på ærten OPTIMALT INDEKLIMA Sundhedsmæssigt tilfredsstillende, komfortabelt og produktivt / stimulerende...ved
Læs mereIndeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSundt indeklima skaber trivsel
Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereINDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER
INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER Teknologisk InsDtut konference 14. November 2017 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN
Læs mereIndledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed
Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereRenovering af skoleventilation - indeklima og energiforbrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Apr 29, 2018 Renovering af skoleventilation - indeklima og energiforbrug Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2017 Document Version
Læs mereDygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Læs mereIndemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!
Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereHVOR BLEV VENTILATIONEN AF?
HVOR BLEV VENTILATIONEN AF? CASE STORY: Rigtig mange folkeskoler døjer med et dårligt indeklima. Har de altid gjort det?? Eller hvad gik der galt. ( Hos os ) Implementering af ventilation i alle øens folkeskoler
Læs mereBedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse
Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereIndeklimaets Temadag. Lennart Østergaard. 25. September 2018
Indeklimaets Temadag Lennart Østergaard 25. September 2018 VELTEK producenternes og leverandørernes brancheforening Tekniske sektioner Ventilation Varme Elteknik Armatur, Vand & Afløb VELTEK sekretariatet
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mere4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.
- vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDen grønne skole. kom godt i gang med energirenovering
Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereNOGET NYT OM VENTILATION
NOGET NYT OM VENTILATION Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet NOGET NYT OM (manglende) VENTILATION Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereEvaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereGRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen
9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereEnergirenovering af boliger og indeklima
Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereDe samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1
De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING
SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING UDARBEJDET AF: Birthe Uldahl Kjeldsen, Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og
Læs mereHvad siger reglerne om indeklima ved renovering?
Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI
Læs mereKan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research
Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute
Læs mereHi-Flo II XLT 7 HI-FLO II XLT 7 CAMFILS BEDSTE A+ KLASSIFICEREDE POSEFILTER. Clean air solutions
Hi-Flo II XLT 7 HI-FLO II XLT 7 CAMFILS BEDSTE A+ KLASSIFICEREDE POSEFILTER Clean air solutions HI-FLO II XLT 7 Det nye Hi-Flo II XLT 7 er Camfils bedste A+ klassificerede NU LANCERES VORES BEDSTE POSEFILTER
Læs mereNy Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C
Frederiksberg Kommune Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej 3 1855 Frederiksberg C INDEKLIMAUNDERSØGELSE Rekvirent Susanne Eriksen Rådgiver Orbicon A/S Linnés Allé 2 2630 Taastrup Projektnummer 3651700193
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereVENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN?
VENTILATION I EKSISTERENDE SKOLER HVORFOR OG HVORDAN? STEFFEN PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR STP@ENG.AU.DK UNI VERSITET HVORFOR BYGGER VI HUSE? Hvorfor bygger vi huse? HVORFOR BYGGER VI HUSE? Indeklima who
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereAnders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"
Anders Holm og Mads Jæger "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?" Mere moderat spørgsmål Virker skoler? Virker hvordan? Læring Test resultater Det kontrafaktiske spørgsmål hvordan ville eleverne
Læs mereDanmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole
Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højest, når det kommer til andelen af elever, der går på privatskole. I dag starter godt 17 pct. af eleverne
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid
Læs mere