Et udkast til ny bekendtgørelse om biblioteksafgift har været sendt i høring blandt centrale interessenter med frist den 1. februar 2011.

Transkript

1 NOTAT 16. marts 2011 Høringsnotat vedrørende ny bekendtgørelse om biblioteksafgift Et udkast til ny bekendtgørelse om biblioteksafgift har været sendt i høring blandt centrale interessenter med frist den 1. februar Udkast til ny bekendtgørelse blev sendt i høring til: Billedkunstnernes Forbund, Danmarks Blindebibliotek (Nota), Dansk Artist Forbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponist Forening, Dansk Kor Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk Skuespiller Forbund, Dansk Solist Forbund, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Populær Autorer, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserieskabere, DBC (Dansk BiblioteksCenter), Forlæggerforeningen, Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, KODA, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Indlæserforeningen og Tegnerne/Tegnerforbundet af Styrelsen for Bibliotek og Medier har modtaget syv høringssvar, som behandles nedenfor. Af Notas høringssvar fulgte, at Nota ikke havde bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Klagefrist til Biblioteksafgiftsnævnet Biblioteksafgiftsnævnet anfører i forhold til den foreslåede klagefrist på 4 uger til Biblioteksafgiftsnævnet, at den foreslåede klagefrist er for kort og i stedet bør være 8 uger. Til støtte herfor anføres det, at mange af brugerne af biblioteksafgiftsordningen ikke har traditionelle arbejdstider, og at flere forfattere gør brug af ophold i udlandet mv., hvorfor fristen bør være 8 uger. Der findes ikke efter de nugældende regler en klagefrist i forhold til at indbringe en sag for Biblioteksafgiftsnævnet. Styrelsen for Bibliotek og Medier har for at skabe klare rammer for Biblioteksafgiftsnævnets behandling af klager foreslået, at der indføres en klagefrist på 4 uger i bekendtgørelsens 22. På baggrund af høringssvaret fra Biblioteksafgiftsnævnet ændres den foreslåede klagefrist fra 4 til 8 uger. Frembringelser særligt udført til oversættelser mv. Dansk Forfatterforening og Biblioteksafgiftsnævnet har anført, at det er uhensigtsmæssigt, at forfattere, der yder bidrag, der udgør mindre end 50 % af det konkrete værk til oversættelser, gendigtninger eller bearbejdelser af fremmedsprogede bøger, ikke på lige fod med illustratorer er berettiget til biblioteksafgift. Dok. nr

2 Side 2 Til støtte herfor er det bl.a. anført, at et bidrag i form af en introduktion, efterskrift, kommentar eller analyse til disse former for litterære værker kan være afgørende for læserens forståelse og tilgang til værket og bør anerkendes på lige fod med illustrationer mv. Styrelsen for Bibliotek og Medier vurderer, at en eventuel ændring af regelgrundlaget som foreslået, hvorved andre bidragydere end illustratorer bliver berettiget til biblioteksafgift for bidrag til oversættelser mv., vil kræve ændring af biblioteksafgiftsloven og kan ikke gennemføres alene ved en ændring af bekendtgørelsen. Styrelsen for Bibliotek og Medier vil vurdere forholdet nærmere i forbindelse med en kommende ændring af biblioteksafgiftsloven. Digitale udlån Dansk Forfatterforening anfører, at foreningen er bekymret over, at digitale udlån mv. ikke er omfattet af biblioteksafgiftsordningen, og at foreningen sætter pris på, at der nedsættes en embedsmandsgruppe vedrørende e-bøgernes udvikling, samt at foreningen gerne vil være en del af denne gruppe. Videre anfører Dansk Forfatterforening, at et centralt problem er, at det ikke er muligt at definere et eksemplar af et digitalt værk på samme måde, som hvis der er tale om en fysisk bog. Danske skønlitterære Forfattere anfører, at det af 1, stk. 3, i lovbekendtgørelse om biblioteksafgift fremgår, at kulturministeren kan fastsætte, at biblioteksafgift også kan tildeles til digitale frembringelser, der udelukkende består af digitalt materiale. Danske skønlitterære Forfattere anfører videre, at bekendtgørelsesudkastets 1, stk. 3, bør affattes således, at også disse digitale frembringelser, der udelukkende består af litterært materiale, og dermed ikke kun litteratur indlæst på lydbånd, bør omfattes af ordningen. Danske Skønlitterære Forfattere anfører videre, at Kulturministeriet bør nedsætte et udvalg, hvor Kulturministeriet, forfatterorganisationerne og bogbranchen sammen udarbejder direktiver for bibliotekernes brug og betaling af download af litterære værker. Et udvalg som foreslået af Danske skønlitterære Forfattere er ikke aktuelt i forhold til den nuværende biblioteksafgiftsordning. Brug og betaling vedrørende download af e-bøger er baseret på privatretligt forhandlede kontrakter relateret til distributører, biblioteker og rettighedshavere.

3 Side 3 Kulturministeren har nedsat en embedsmandsgruppe i Styrelsen for Bibliotek og Medier vedrørende e-bøgernes udvikling på folkebibliotekerne. Embedsmandsgruppen vil i sit arbejde gå i dialog med centrale eksterne parter i efteråret Embedsmandsgruppen vil aflægge rapport til ministeren i begyndelsen af Udviklingen i musikkens udbredelse på bibliotekerne Dansk Forfatterforening anfører, at det tages til efterretning, at Styrelsen for Bibliotek og Medier vil følge udviklingen vedrørende musikkens udbredelse på bibliotekerne. Dansk Forfatterforening anfører videre, at det skal understreges, at musikernes del af afgiften er at betragte som et vederlag, hvorimod forfatternes biblioteksafgift beror på en kulturstøtteordning. Kulturministeren har bedt Styrelsen for Bibliotek og Medier om at følge udviklingen på digital musiks udbredelse på folkebibliotekerne i første halvår af 2011 og afgive en rapport herom til kulturministeren i juni Fordobling af pointtallet ved billedbøger for primære illustratorer Dansk Forfatterforening oplyser, at der blandt illustratorerne og billedbogsforfatterne i Dansk Forfatterforening er enighed om, at billedbøger fortsat skal udløse 3 point pr. side, men at der skal ændres på den hidtidige ligelige fordeling af de 3 point imellem de to grupper af autorer, således at illustratorerne i stedet skal tildeles det dobbelte antal point i forhold til forfattere. Videre anfører Dansk Forfatterforening, at dette ikke vil influere på fordelingen i forhold til andre grupper af autorer mv. eller den samlede pulje, men at det vil indebære en mere retfærdig fordeling mellem de to grupper af autorer. Omvendt ønsker Danske skønlitterære Forfattere ikke, at der ændres på den hidtidige ligelige fordeling mellem illustratorerne og billedbogsforfatterne, da de to grupper af bidragydere er lige vigtige for bogens udformning og tilblivelse. Efter de gældende regler deles pointtallet ved billedbøger ligeligt mellem de primære bidragydere (typisk forfattere og illustratorer). Dansk Forfatterforening fremsatte i forbindelse med de politiske drøftelser om biblioteksafgiften ønske om at fordoble pointtallet for de primære illustratorer i forhold til andre primære bidragydere (typisk billedbogsforfattere). I forbindelse med høringen har Danske skønlitterære Forfattere anført, at foreningen ikke ønsker, at der ændres på den hidtidige ligelige fordeling. Dansk Forfatterforening finder fortsat, at ændringen er hensigtsmæssig. Da der ikke er enighed om forslaget blandt interessenterne, og da omfordelingen vil medføre en nedgang i billedbogsforfatternes biblioteksafgift, fastholdes den nuværende fordeling.

4 Side 4 Nota Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder (tidligere Danmarks Blindebibliotek) ikke længere indberetter i maskinlæsbarform, og at henvisningen til Nota derfor ikke bør slettes i bekendtgørelsens 5, stk. 1, vedrørende bestandsindberetninger. Dansk Forfatterforening anfører tillige, at Nota eventuelt kunne indgå i et pilotprojekt for en afgiftsberegning på digitalt udlån. Det følger af 5, stk. 1, i biblioteksafgiftsloven og 5, stk. 1, i bekendtgørelsen, at Danmarks Blindebibliotek (Nota) skal indberette fysiske værker. I udkast til bekendtgørelse er der lagt op til, at henvisningen til Danmarks Blindebibliotek (Nota) udgår af bekendtgørelsens 5, stk. 1, da Nota ikke længere har analoge lydbøger i deres samlinger, men udelukkende har digitale lydbøger, som ikke er omfattet af biblioteksafgiftsordningen. Da Nota ikke længere har fysiske værker, der skal indberettes, er opregningen af Nota, som en indberetningspligtig institution, ikke længere relevant. Genudpegning af medlemmer til udvalget til fordeling af rådighedsbeløb for grammofonplader mv. Dansk Skuespillerforbund anfører, at forbundet savner klarhed vedrørende fortolkningen af bekendtgørelsens 25, stk. 2, om genbeskikkelse af udvalgets medlemmer. 1 medlem og 1 suppleant af udvalget til fordeling af rådighedsbeløb for grammofonplader mv. er beskikket efter indstilling fra Dansk Skuespillerforbund. Af 25, stk. 2, fremgår det, at bortset fra formanden kan umiddelbar genbeskikkelse af udvalgets medlemmer ikke finde sted. Dansk Skuespillerforbund spørger, om dette indebærer, at man som beskikket medlem ikke kan beskikkes igen, eller om det betyder, at den samme person kan beskikkes igen, men at det skal ske efter fornyet indstilling. Formanden for udvalget til fordeling af rådighedsbeløb for grammofonplader mv. vil kunne genbeskikkes. Umiddelbart vil genbeskikkelse af øvrige medlemmer ikke kunne ske. Dette skal forstås således, at der ved beskikkelse af de øvrige medlemmer vil kunne tages hensyn til sikringen af den faglige indsigt i området, hvorved genbeskikkelse af et medlem af udvalget helt undtagelsesvist vil kunne ske, såfremt det ikke er muligt at finde andre egnede kandidater som medlem af udvalget.

5 Side 5 Det har ikke været praksis at genbeskikke øvrige medlemmer. Den nævnte undtagelse gælder imidlertid ikke for suppleanter. Pointværdien for skønlitteratur og lyrik Danske Skønlitterære Forfattere anfører, at pointtildelingen bør hæves fra 1,7 til 2,5 for skønlitteratur og for lyrik hæves fra 6 til 12. Til støtte herfor er det bl.a. anført, at indtægterne ved biblioteksafgift ikke har fulgt prisudviklingen, som bl.a. ses ved lønninger og på andre områder, og at bibliotekernes indkøb er støt dalende, og at der kasseres store mængder voksenlitteratur. Det er videre anført, at rådighedsbeløbene bør pristalsreguleres. Danske skønlitterære Forfattere har tidligere fremført disse ønsker, herunder et mere principielt ønske om flere penge til ordningen, således at omfordelingen ikke får konsekvenser for de øvrige afgiftsberettigede. I forbindelse med de politiske drøftelser gav Danske skønlitterære Forfattere udtryk for, at en pointforhøjelse til lyrik kun er ønskelig, hvis der findes flere penge til biblioteksafgiftsordningen. Der blev således ikke ændret på fordelingsnøglen mellem de forskellige værkstyper. Bibliotekernes indkøbspolitik er et kommunalt anliggende. Bevillingen til biblioteksafgift justeres årligt på finansloven i overensstemmelse med pris- og lønindekset. Registreringspraksis DBC påpeger i sit høringssvar en teknikalitet om forholdet mellem katalogiseringsreglerne og den måde, hvorpå data lægges ind i Nationalbibliografien. Konkret anfører DBC, at bekendtgørelsen anvender terminologien primære og sekundære bidragydere, og at disse begreber ikke optræder direkte i den registreringsstandard, som DBC skal anvende. DBC anfører videre, at sekundære bidragydere af formidlingsmæssige grunde i sjældne tilfælde registreres på en måde, så de kan forveksles med primære bidragydere i biblioteksafgiftssammenhæng. I forhold til administrationen af biblioteksafgiftsordningen vurderer styrelsen, at dette ikke udgør et problem, da der er tale om meget få tilfælde, hvor det vil gøre sig gældende, hvilket DBC har bekræftet overfor styrelsen telefonisk.

6 Side 6 Årbøger DBC har anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at årbøger for at indgå i beregningsgrundlaget skal være indberettet på en sådan måde, at de enkelte årgange er udskilt fra hinanden. For at årbøger kan indgå i beregningsgrundlaget for biblioteksafgift skal de være indberettet på en sådan måde, at de enkelte årgange er udskilt fra hinanden 1. Styrelsen for Bibliotek og Medier henstiller til bibliotekerne, at årbøger indberettes på bindniveau for at kunne indgå i beregningen, hvilket styrelsen senest gjorde primo december Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesudkastet. Ligestilling af tegneserier for voksne og børn Foreningen af Danske Tegneserieskabere anfører, at foreningen er tilfreds med, at tegneserier i bekendtgørelsesudkastet sidestilles pointmæssigt, uanset om de retter sig mod et voksent-, ungdoms-, eller børnepublikum. Foreningen af Danske Tegneserieskabere ytrede i foråret 2010 ønske om, at tegneserier for voksne og tegneserier for børn burde sidestilles i forhold til pointtildeling. Problemet er en teknikalitet og vedrører ophav til voksentegneserier, som ikke er påført opstillingssignatur i folke- og skolebibliotekernes fælles bibliografiske database og i bibliotekernes kataloger (bibliotekskatalogisering). 8, stk. 1, i bekendtgørelsesudkastet imødekommer Foreningen af Danske Tegneserieskaberes ønske om at sidestille tegneserier uanset målgruppen, således at de tildeles det samme pointtal, 3 point pr. side. -o0o- 1 Jf. 5, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om biblioteksafgift