Biblioteksafgiftsnævnets behandling af klage fra Pia Skogemann over afgørelse vedrørende bogen Inanna Himlens og jordens dronning

Transkript

1 Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade København K Tlf : Fax : kum@kum.dk Web : februar 2011 Biblioteksafgiftsnævnets behandling af klage fra Pia Skogemann over afgørelse vedrørende bogen Inanna Himlens og jordens dronning Sagens faktiske omstændigheder Styrelsen for Bibliotek og Medier fremsendte i forbindelse med udbetalingen af biblioteksafgift den 30. juni 2009 en opgørelse over biblioteksafgift for 2009 til forfatteren Pia Skogemann. I en mail af 3. juli 2009 til Styrelsen for Bibliotek og Medier meddelte Pia Skogemann, at værket Inanna Himlens og jordens dronning ikke fremgik af den fremsendte titelliste. Pia Skogemann oplyste endvidere, at værket heller ikke fremgik af opgørelsen over biblioteksafgift for 2008, men at hun formodede, at det hang sammen med, at bogen først udkom sidst i oktober Styrelsen for Bibliotek og Medier svarede i en mail af 17. juli 2009, at værket Inanna Himlens og jordens dronning er registreret som en oversættelse i Nationalbibliografien, og at det for fremmedsprogede bøger udgivet på dansk kun er oversætteren eller den, der har lavet en gendigtning, genfortælling eller bearbejdning fra et fremmedsprog, der kan få biblioteksafgift, jf. 2, stk. 1, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr af 17. december Styrelsen oplyste endvidere, at en oversættelse ikke kan udløse biblioteksafgift til andre bidragydere til bogen, som fx forfattere af mindre afsnit, noter eller lignende. Pia Skogemann fremsendte den 20. juli 2009 et eksemplar af værket Inanna Himlens og jordens dronning sammen med et brev til Styrelsen for Bibliotek og Medier. I brevet oplyste forfatteren, at hun var forundret over at erfare, at bogen er registreret som en oversættelse, da det normalt betyder, at der findes et originalværk, der er oversat fra. Ifølge forfatteren er det ikke tilfældet her. Pia Skogemann henviser til tekstudvalget, der i bogen danner et hele sammen med den forklarende del, ikke er udgivet andre steder før på noget sprog. Pia Skogemann oplyste endvidere, at der er tale om en helt unik faglitterær bog, som er henvendt til den brede offentlighed om den sumeriske Dok. nr

2 Side 2 gudinde Inanna, der indbefatter en kunstnerisk gendigtning af en række sumeriske tekster foretaget af Suzanne Brøgger, en række illustrationer af Peter Brandes, samt en religionshistorisk del skrevet af Pia Skogemann. Videre fremgik det i brevet, at sumerisk blot læses af en lille gruppe af specialister i verden, og at en gruppe af disse har oprettet en hjemmeside, hvor der er publiceret ca. 400 blandede sumeriske tekster gengivet på sumerisk og engelsk til frit brug for videnskabeligt arbejde. Pia Skogemann oplyser tillige, at hun blandt dette materiale har udvalgt og sammenstillet de i bogen foreliggende tekster til belysning af Inannas væsen, samt at hun desuden har skrevet en faglitterær sektion om sumerisk kultur, gudinden Inanna og en religionshistorisk analyse af hver af de udvalgte tekster, som på væsentlige punkter også har været vejledende for gendigtningen. Forfatteren oplyser endvidere, at teksterne uden Pia Skogemanns forklaring og analyse ville være uforståelige, og at hun har lagt tre års arbejde i efterskriften. Afslutningsvist oplyser Pia Skogemann, at gendigtningen udgør ord, og at Pia Skogemanns tekstdel udgør ord ifølge Word. Ved brev af 1. september 2009 svarede Styrelsen for Bibliotek og Medier, at bogen er registreret som en oversættelse i Nationalbibliografien, og at det kun er oversætteren, eller den, der har lavet en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra et fremmedsprog, der kan få biblioteksafgift, jf. 2, stk. 1, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr af 17. december Styrelsen oplyste endvidere, at en oversættelse ikke kan udløse biblioteksafgift til andre bidragydere til bogen, som fx forfattere af mindre afsnit, noter eller lignende. Ifølge oplysninger fra Styrelsen for Bibliotek og Medier udtalte advokat Nanna Hummelmose fra Dansk Forfatterforening i en telefonsamtale med styrelsen den 8. september 2009, at Pia Skogemanns bidrag til bogen Inanna Himlens og jordens dronning bestod af en tredjedel. På baggrund af telefonsamtalen uddybede styrelsen i et brev af 9. september 2009 det tidligere fremsendte brev af 1. september På baggrund af det tidligere fremsendte eksemplar af bogen oplyste styrelsen, at man lagde til grund, at bogen i alt består af 111 sider. Dernæst beskrev styrelsen bogens indhold. Bogen består af forord side 1-7, oversatte tekster side 9-72 og Pia Skogemanns efterskrift og noter side Videre fremgik det af brevet, at Pia Skogemanns bidrag til bogen er en tredjedel, som oplyst af advokat Nanna Hummelmose fra Dansk Forfatterforening, hvilket styrelsen bekræftede fremgik af den indsendte dokumentation. Styrelsen for Bibliotek og Medier bemærkede desuden i brevet, at i de tilfælde hvor en bog indeholder såvel originale danske tekster som tekster oversat til dansk, registreres bogen i Nationalbibliografien som en oversættelse, hvis mere end halvdelen af teksten er oversat. Styrelsen oplyste videre, at denne afgrænsning af bøger med blandede tekster følges ved beregning af biblioteksafgift, hvilket er i overensstemmelse med tidligere

3 Side 3 afgørelser afsagt af Biblioteksafgiftsnævnet. Styrelsen for Bibliotek og Medier oplyste dertil, at det betyder, at der kun udbetales biblioteksafgift til oversættere, mens originale danske bidrag til sådanne bøger ikke er afgiftsberettigede. Styrelsen anførte afslutningsvist, at brevet udgjorde styrelsens afgørelse i sagen, og henviste til, at afgørelsen kunne indbringes for Biblioteksafgiftsnævnet. Ved brev af 25. september 2009 til Styrelsen for Bibliotek og Medier fremsendte Pia Skogemann en kopi af et brev fra DBC af 23. september DBC, som foretager registrering i Nationalbibliografien, oplyste i brevet til Pia Skogemann, at de har ændret klassificeringen for så vidt angår værket Inanna Himlens og jordens dronning fra oversættelse fra sumerisk [og engelsk] til dansk skønlitteratur med opstilling under Suzanne Brøgger og med opslag på Pia Skogemann. DBC anførte videre, at de vurderede, at efterskriftet er et betydningsfuldt materiale i forhold til myterne og hymnerne. Ved brev af 23. oktober 2009 svarede Styrelsen for Bibliotek og Medier, at de har noteret sig oplysningen om, at DBC har ændret registreringen fra oversættelse fra engelsk til registrering som dansk skønlitteratur med to forfattere, klassificeret som lyrik, jf. print fra Netpunkt dateret 28. september Styrelsen bemærkede, at I den nye registrering er bogen nu indført under Suzanne Brøggers navn. Det fremgår stadig af registreringen, at bogen er en gendigtning, hvilket styrelsen har vurderet ved et gennemsyn af bogen. Styrelsen bemærkede videre, at Pia Skogemann bidrager med et efterskrift på dansk, og at dette efterskrift udgør mindre en 50 % af bogens samlede sidetal. Yderligere fremhævede styrelsen i brevet, at lov om biblioteksafgift sidestiller oversættere og personer, der foretager gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser fra fremmedsprog som berettigede til biblioteksafgift for fremmedsprogede bøger udgivet på dansk, jf. 2, stk. 1, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr af 17. december Styrelsen for Bibliotek og Medier gentager det, som styrelsen anførte i brevet af 9. september, herunder blandt andet at originale danske bidrag til sådanne bøger ikke er berettigede til biblioteksafgift, hvis mere end halvdelen af teksten er oversat. Styrelsen anførte afslutningsvist, at brevet udgjorde styrelsens afgørelse i sagen, og henviste til, at afgørelsen kunne indbringes for Biblioteksafgiftsnævnet. Af en mail af 22. februar 2010 fra DBC til Dansk Forfatterforening fremgår det, at DBC tog registreringen af Inanna til Nationalbibliografien op igen, som følge af en henvendelse fra forlaget Athene. I mailen oplyser DBC, at revurderingen endte med, at Suzanne Brøgger blev hovedansvarlig som gendigter af de sumeriske myter og hymner, og at DBC vurderede, at Pia Skogemanns lange efterskrift var et betydningsfuldt materiale i forhold til gendigtningen, og at det var derfor, at DBC lavede et opslag på Pia Skogemann. DBC oplyser videre i mailen, at Pia Skogemann gik fra at være vurderet som sekundært ophav til primært ophav med opslag.

4 Side 4 Den 24. februar 2010 drøftede Styrelsen for Bibliotek og Medier og Thomas Hornemann fra Dansk Forfatterforening telefonisk Pia Skogemanns biblioteksafgift til værket Inanna Himlens og jordens dronning. Styrelsen orienterede i den forbindelse Dansk Forfatterforening om, at styrelsen vil anmode Suzanne Brøgger om en udtalelse i sagen. Ved brev af 25. februar 2010 anmodede Styrelsen for Bibliotek og Medier Suzanne Brøgger om en redegørelse for hendes bidrag til bogen Inanna Himlens og jordens dronning med henblik på en afklaring af fordelingen af biblioteksafgift. I brevet oplyste styrelsen, at bogen i 2007 blev registreret som en oversættelse, og at Suzanne Brøgger blev registreret med bidraget gendigtning. Videre oplyste styrelsen, at bogen i 2009 blev omregistreret i Nationalbibliografien under Suzanne Brøggers navn, idet Suzanne Brøgger er registreret som primær forfatter til bogen sammen med Pia Skogemann, der har bidraget til efterskrift, mens Peter Brandes er registreret som sekundær illustrator. Styrelsen anførte, at redegørelsen bedes klarlægge, hvordan bogen er fremkommet, særligt hvorvidt gendigtningen er foretaget fra et dansk eller et fremmedsproget forlæg. Styrelsen sendte en kopi af brevet af 25. februar 2010 til Dansk Forfatterforening og til Pia Skogemann samme dag. Sammen med kopien til Pia Skogemann fremsendte Styrelsen for Bibliotek og Medier et brev, hvor styrelsen oplyste, at eftersom styrelsens afgørelse i sagen kunne få betydning for biblioteksafgift til andre bidragydere [Suzanne Brøgger], skulle disse have lejlighed til at fremkomme med bemærkninger. Ved mail af 3. marts 2010 til styrelsen oplyste Suzanne Brøgger, at der er tale om en gendigtning af værket på basis af forskellige kilder, da der ikke findes noget forlæg, der lader sig oversætte direkte, hverken på dansk eller engelsk. Suzanne Brøgger oplyste desuden, at Pia Skogemann har været fagkonsulent i spørgsmålet om det ufremkommelige kildemateriale både fra sumerisk og engelsk. Afslutningsvist oplyste Suzanne Brøgger, at hun på baggrund af en række myter, hymner, m.v. har udvalgt og skabt sin egen fortælling. Med henvisning til mail af 3. marts, hvor Suzanne Brøgger oplyste, at der er tale om en gendigtning, meddelte styrelsen Suzanne Brøgger ved brev af 12. marts 2010, at bogen Inanna Himlens og jordens dronning vil blive indført i Biblioteksafgiftens system som en oversættelse, selvom bogen er registreret i Nationalbibliografien med Suzanne Brøgger som hovedforfatter. Styrelsen oplyste desuden i brevet, at bogen vil indgå i beregningen af biblioteksafgift for 2010, og at Suzanne Brøgger er berettiget til at modtage biblioteksafgift som oversætter, da hun har foretaget gendigtning fra fremmedsprog til dansk, jf. 2, stk. 1, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr af 17. december Styrelsen oplyste videre, at bogen ved Nationalbibliografiens omregistrering er blevet registeret som lyrik (digte), og at personer, der foretager oversættelser af lyrik, tildeles 2 point pr. side, jf. 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 7. december 2007.

5 Side 5 Ved brev af 12. marts 2010 til Pia Skogemann oplyste Styrelsen for Bibliotek og Medier, at Suzanne Brøgger ved mail af 3. marts 2010 oplyste, at der var tale om en gendigtning af Inanna på basis af forskellige kilder. Styrelsen meddelte dernæst, at selvom bogen er registreret i Nationalbibliografien med Suzanne Brøgger som hovedforfatter, vil den på baggrund af Suzanne Brøggers mail blive indført i Biblioteksafgiftens system som en oversættelse. Videre oplyste styrelsen, at Suzanne Brøgger derfor alene er berettiget til at modtage biblioteksafgift som oversætter, da hun har foretaget gendigtning fra fremmedsprog til dansk, og at en oversættelse/gendigtning ikke kan udløse biblioteksafgift til øvrige bidragydere til bogen, fx forfattere af mindre afsnit, noter eller lignende. Styrelsen anførte afslutningsvist, at brevet udgjorde styrelsens afgørelse i sagen, og henviste til, at afgørelsen kunne indbringes for Biblioteksafgiftsnævnet. Ved mail af 12. marts oplyste styrelsen til Dansk Forfatterforening, at afgørelse i sagen blev fremsendt til Suzanne Brøgger og Pia Skogemann samme dag. Den 13. marts 2010 bekræftede Suzanne Brøgger overfor styrelsen, at hun havde modtaget brevet af 12. marts, og at hun havde taget svaret til efterretning. Ved brev af 10. august 2010 klagede Dansk Forfatterforening på vegne af Pia Skogemann over afgørelsen truffet af Styrelsen for Bibliotek og Medier til Biblioteksafgiftsnævnet. I klagen beskrev Dansk Forfatterforening Pia Skogemanns arbejde med bogen. [Beskrivelsen er i det væsentligste identisk med beskrivelsen ovenfor af Pia Skogemanns brev til styrelsen af 20. juli 2009]. Foreningen oplyste, at det var forlagets oprindelige idé at udgive to bøger, én bestående af Suzanne Brøggers gendigtning og én bestående af Pia Skogemanns efterskrift, men at det ved udgivelsen blev besluttet at samle de to bøger i en udgivelse. Dansk Forfatterforening oplyste i klagen, at styrelsen under henvisning til 2, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr af 17. december 2002 har afvist, at Pia Skogemann var berettiget til biblioteksafgift. Foreningen anførte, at det i første omgang var med den begrundelse, at der var tale om en oversættelse, og at DBC s omklassificering til dansk skønlitteratur med opstilling under Suzanne Brøgger og opslag på Pia Skogemann ikke medførte en ændring af styrelsens vurdering, hvorfor styrelsen i anden omgang henviste til, at værket (fortsat) er registreret i Nationalbibliografien som gendigtning, der behandles på lige fod med oversættelser. I klagen gjorde foreningen gældende, at Pia Skogemann er berettiget til at modtage biblioteksafgift, da Pia Skogemann de facto og i henhold til DBC s omregistrering er medforfatter til værket Inanna Himlens og jordens dronning og dermed omfattet af 2, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr af 17. december 2002.

6 Side 6 Foreningen oplyste, at det er deres opfattelse, at baggrunden for DBC s registrering af værket i Nationalbibliografien som en gendigtning er, at værker indeholdende såvel oversat/gendigtet tekst som original tekst af praktiske hensyn registreres som oversættelser, hvis mere end halvdelen af teksten består af oversættelse/gendigtning. Foreningen henviste tillige til mailen fra DBC af 22. februar 2010 til Dansk Forfatterforening, hvoraf det fulgte, at DBC vurderede, at Pia Skogemanns lange efterskrift var et betydningsfuldt materiale i forhold til gendigtningen, og at det var derfor, at DBC lavede et opslag på Pia Skogemann. DBC oplyste videre i mailen, at Pia Skogemann gik fra at være vurderet som sekundært ophav til primært ophav med opslag. Ved mail af 23. august 2010 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier om en udtalelse i sagen på baggrund af Pia Skogemanns klage, hvilket Dansk Forfatterforening blev orienteret om samme dato. Ved mail af 14. september 2010 modtog Biblioteksafgiftsnævnet en udtalelse i sagen fra styrelsen. Det fremgår af udtalelsen, at bogen Inanna Himlens og jordens dronning første gang blev registreret som en oversættelse i Nationalbibliografien. I udtalelsen oplyser styrelsen, at en bogs registrering i Nationalbibliografien på en række områder har væsentlig betydning for beregningen af den biblioteksafgift, som bogen kan udløse, og for hvem der er berettiget til biblioteksafgift. I udtalelsen henvises til bekendtgørelse nr af 7. december 2007, som lægger Nationalbibliografiens registrering til grund i flere bestemmelser: Fastsættelse af sidetal/minuttal, jf. 6, bestemmelse af litteraturtype der har betydning for afgiftens beregning, jf. 8 og 12, fastlæggelse af afgiftens fordeling mellem flere berettigede, jf. 9, og afgørelsen af om bidragydere til visse litteraturtyper er berettigede, jf. 11. Videre henviser styrelsen til bekendtgørelsens 8, stk. 1-6, hvoraf det følger, hvad der forstås ved billedbøger, tegneserier, noder, lyrik, ordbøger, skønlitteratur og oversat lyrik. Styrelsen anfører, at det for disse kategorier, som har væsentlig betydning ved beregning af biblioteksafgift, følger entydigt af 8, at det er Nationalbibliografiens registrering samt DBC s påførte opstillingssignatur, der er afgørende, samt at styrelsen ingen indflydelse har på disse bøgers klassificering. I udtalelsen oplyser styrelsen videre, at det ikke er fastsat i bekendtgørelsen, hvornår et værk er en oversættelse eller en gendigtning. Styrelsen bemærker, at styrelsen almindeligvis tager udgangspunkt i Nationalbibliografiens registrering, da det er forudsat i lovgivningen, at Nationalbibliografiens registrering skal være en del af grundlaget for biblioteksafgiftsordningen. Styrelsen oplyser, at det imidlertid ikke altid kan læses entydigt af Nationalbibliografiens registrering, hvorvidt et værk er en oversættelse eller en gendigtning, og at styrelsen derfor efter en nærmere vurdering kan afgøre, hvorvidt en bog skal betegnes som en oversættelse eller en gendigtning.

7 Side 7 Styrelsen bemærker videre, at i de tilfælde, hvor en bog både indeholder originale danske tekster og tekster oversat til dansk, registreres bogen normalt i Nationalbibliografien som en oversættelse, såfremt mere end halvdelen af teksten er oversat. Styrelsen anfører, at det er i overensstemmelse med Biblioteksafgiftsnævnets afgørelser, at styrelsen følger denne afgrænsning for bøger med blandede tekster. Styrelsen henviser til Biblioteksafgiftsnævnets beretninger: 1. beretning, s ; 4. beretning s. 10 og bilag 2; 5. beretning, bilag 1, s. 2; 6. beretning, s. 20; og 7. beretning s. 16 og bilag 2. I udtalelsen følger videre, at det faktum, at DBC ændrer registreringen af bogen fra en oversættelse fra engelsk og sumerisk til dansk skønlitteratur, klassificeret som lyrik, med to primære forfattere, ikke ifølge styrelsens opfattelse ændrer ved den kendsgerning, at bogen er en gendigtning, som det fremgår af bogens titelblad, samt at det er en gendigtning fra fremmedsprog, som det fremgår af Suzanne Brøggers redegørelse: gendigtning af Inanna på basis af forskellige kilder det ufremkommelige kildemateriale, både fra sumerisk og engelsk. Styrelsen oplyser, at Dansk Forfatterforening på baggrund af Nationalbibliografiens ændrede registrering af bogen påpeger, at Pia Skogemann er berettiget til biblioteksafgift som forfatter efter 2, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr af 17. december 2002 om biblioteksafgift. Styrelsen anfører hertil, at lovbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 1, imidlertid bestemmer, at berettigede til at modtage biblioteksafgift er forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog. Styrelsen anfører videre, at det fremgår af lovbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2, at øvrige berettigede til at modtage afgift er oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk, og at der derfor kun beregnes biblioteksafgift til oversættere, når der er tale om et værk, der er oversat/gendigtet fra fremmedsprog. Styrelsen for Bibliotek og Medier afviser med udgangspunkt heri påstanden fra Dansk Forfatterforening om, at Pia Skogemann er berettiget som forfatter til en bog, der hovedsageligt består af Suzanne Brøggers oversatte/gendigtede tekster fra fremmedsprog, idet originale danske bidrag til sådanne bøger ikke er afgiftsberettigede, jf. lovbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 1. Af udtalelsen følger det, at styrelsen fastholder sin afgørelse i sagen. Styrelsen for Bibliotek og Medier anfører videre, at det udelukkende er illustratorer, som over for styrelsen dokumenterer, at deres frembringelser er udført særligt til oversættelser m.v. af fremmedsprogede værker til dansk, som kan få biblioteksafgift for bidraget, jf. 2, stk. 1, nr. 4, i lovbekendtgørelsen. Af udtalelsen følger, at styrelsen, fordi det er af afgørende betydning for fordelingen af biblioteksafgift, hvorvidt en bog skal betegnes som en oversættelse eller ej, flere gange har vurderet bogen ved gennemsyn af det fysiske eksemplar og ved omfattende korre-

8 Side 8 spondance med Pia Skogemann og Suzanne Brøgger, hvoraf arten og omfanget af deres bidrag fremgår. Styrelsen anfører, at selvom Nationalbibliografiens registrering af bogen er ændret fra en oversættelse til dansk fra fremmedsprog til en dansk digtsamling med to forfattere, fordi DBC har vurderet, at Pia Skogemanns efterskrift er et betydningsfuldt materiale i forhold til myterne og hymnerne, så ændrer det ikke ifølge styrelsens opfattelse ved den kendsgerning, at mere end halvdelen af bogens tekster er gendigtet fra fremmedsprog af Suzanne Brøgger, som derfor modtager afgift som oversætter af lyrik. Med henvisning til Biblioteksafgiftsnævnets tidligere afgørelser i 1992, 1998, 1999 og 2000 fastholder styrelsen derfor i udtalelsen, at Pia Skogemann, som forfatter, ikke er berettiget til biblioteksafgift for bogen Inanna, der er en gendigtning fra fremmedsprog af myter og hymner. Styrelsen anfører afslutningsvist, at der ikke efter styrelsens vurdering er forhold, der kan føre til en anden vurdering. Ved mail af 21. september 2010 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Dansk Forfatterforening på vegne af Pia Skogemann om eventuelle bemærkninger til Styrelsen for Bibliotek og Mediers udtalelse af 14. september Biblioteksafgiftsnævnet modtog ingen bemærkninger fra Dansk Forfatterforening på vegne af Pia Skogemann. Retsregler Biblioteksafgiftsnævnet Ifølge 7 i lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr af 17. december 2002, skal Biblioteksafgiftsnævnet træffe den endelige administrative afgørelse vedrørende klager over afgørelser om fordeling af biblioteksafgift truffet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne hjemmel er nærmere reguleret i 22 i bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om biblioteksafgift. Nævnets virksomhed er desuden reguleret i bekendtgørelse nr. 683 af 27. juni 2008 (Forretningsorden for Biblioteksafgiftsnævnet). Formelle krav og proces Pia Skogemann er klageberettiget, da hun er part i sagen. Det står Pia Skogemann frit for at lade sig repræsentere af Dansk Forfatterforening. Forfatterens klage over opgørelsen af biblioteksafgiften for 2009 blev indgivet til Styrelsen for Bibliotek og Medier ved mail den 3. juli og ved brev den 20. juli Af 6, stk. 2, i lov om biblioteksafgift fremgår, at klagen skal være indgivet inden den 15. oktober i det pågældende år. Klagen var således rettidigt indgivet. Ved brev af 10. august 2010 klagede Dansk Forfatterforening på vegne af Pia Skogemann til Biblioteksafgiftsnævnet over afgørelsen truffet

9 Side 9 af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Der findes ingen klagefrist for indgivelse af klage til Biblioteksafgiftsnævnet i gældende lovgivning 1. Personer som kan modtage biblioteksafgift Kredsen af personer, der er berettiget til at modtage biblioteksafgift, følger af 2 i lovbekendtgørelse nr af 17. december 2002 (biblioteksafgiftsloven). Efter biblioteksafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 1, er forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, berettigede til biblioteksafgift, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog. Hver bogside tildeles 1 point i forbindelse med beregning af biblioteksafgift, jf. 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, dog tildeles lyrik (digte) 6 point pr. side, jf. 7, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelsen. Efter biblioteksafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 2, er oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk, berettigede til biblioteksafgift. Hver bogside tildeles 1/3 point pr. side, jf. 7, stk. 4, 1. pkt., dog således at personer, der oversætter lyrik (digte), tildeles 2 point pr. side, jf. 7, stk. 4, 2. pkt., i bekendtgørelsen. Efter biblioteksafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 4, er illustratorer, som over for styrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, berettigede til biblioteksafgift. For så vidt angår andre bidragydere end forfatteren og oversætteren m.v. følger det af biblioteksafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 5, at andre bidragydere til de i nr. 1 (vedrørende originale danske tekster) og nr. 3 (vedrørende illustratorer i bøger efter nr. 1) nævnte bøger kan være berettigede til biblioteksafgift. Der er ingen henvisning til nr. 2, som vedrører oversættere, bearbejdere m.v. Dette betyder, at andre bidragydere ikke er berettigede til biblioteksafgift i forbindelse med oversættelser. Nationalbibliografien Af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om biblioteksafgift fremsat den 31. januar 1991 (L 116) følger, at oplysninger om, hvem der har bidraget til en bog og dermed kan få del i afgiften, principielt baseres på oplysningerne i Nationalbibliografien. Af de specielle bemærkninger til 2, stk. 1, nr. 4, i forslag til lov om biblioteksafgift fremsat den 31. januar 1991 (L 116) fremgår, at Nationalbibliografiens oplysninger i øvrigt i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften. Herefter henvises til de specielle bemærkninger til 4, stk. 5, hvoraf følger, at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger i bekendtgørelsen påtænkes anvendt som grundlag for en nærmere afgrænsning af de bøger, som efter 2 skal berettige til udbetaling af afgift. Videre fremgår det, at Som Nationalbibliografien i dag er udformet gi- 1 Det bemærkes, at en klagefrist foreslås indført i forbindelse med en revidering af bekendtgørelsen om biblioteksafgift med forventet ikrafttræden i marts 2011.

10 Side 10 ver den efter Kulturministeriets opfattelse et rimeligt udgangspunkt for en sådan afgrænsning, selvom den primært er udarbejdet med henblik på andre formål. Forarbejderne til lov om ændring af lov om biblioteksafgift (L 62 fremsat den 28. oktober 1998), indeholder en ændring af 2, stk. 1, nr. 4, der regulerer, hvem der er berettiget til at modtage afgift. Bestemmelsen ændres derhen, at kriteriet om, at bidrag fra andre bidragsydere til bøger end forfattere, illustratorer, m.v. ikke længere behøver at være registreret i Nationalbibliografien for at berettige dem til at modtage biblioteksafgift, når blot der kan fremlægges dokumentation for deres berettigelse til afgiften. Herudover indeholder bemærkningerne til lovforslaget ingen relevante oplysninger i relation til problemstillingen om registrering i Nationalbibliografien. En række bestemmelser i bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om biblioteksafgift lægger registrering i Nationalbibliografien til grund. Det gælder 6 om fastlæggelsen af sidetal/minuttal, 8 og 12 om bestemmelse af litteraturtype, der har betydning for afgiftens beregning, 9 om fastsættelse af afgiftens fordeling mellem flere berettigede, samt 11 om afgørelsen af, om bidragydere til visse litteraturtyper er berettigede til biblioteksafgift. Det følger af bekendtgørelsens 8, hvad der forstås ved billedbøger, tegneserier, noder, lyrik, ordbøger, skønlitteratur og oversat lyrik. Eksempelvis følger det af 8, stk. 6, at der ved oversættelser af lyrik (digte) forstås bøger, der i Nationalbibliografien er klassificeret som oversat lyrik (digte). Det følger således entydigt af bekendtgørelsens 8, at det er Nationalbibliografiens registrering, der er afgørende for, hvordan man i forbindelse med opgørelsen af biblioteksafgift skal klassificere disse værker. Bekendtgørelsen regulerer ikke, hvornår et værk skal forstås som en oversættelse, en gendigtning m.v. Grundlaget for fastlæggelsen og fordelingen af biblioteksafgiften vil som udgangspunkt være de oplysninger, der findes i Nationalbiografien. Bekendtgørelsen indeholder et enkelt sted hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens oplysninger. Det følger af bekendtgørelsens 9, stk. 1, jf. 19, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, at Styrelsen for Bibliotek og Medier har mulighed for at fravige Nationalbibliografiens opdeling i primære og sekundære bidragydere på baggrund af en ansøgning, såfremt der er flere bidragydere, der har udført samme funktion. Der findes ikke at være anden udtrykkelig hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering, jf. dog Biblioteksafgiftsnævnets praksis nedenfor hvoraf fremgår, at man i konkrete tilfælde kan fravige Nationalbibliografiens registrering.

11 Side 11 Biblioteksafgiftsnævnets praksis Nationalbibliografien Af Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse i sagen vedrørende klage fra Peter Adolphsen om opgørelse af biblioteksafgift for bogen "En million historier" af 23. september 2009 følger: Nævnet er af den opfattelse, at sammenkædningen af Nationalbibliografiens oplysninger og biblioteksafgiften er velbegrundet og hensigtsmæssig, og at beregningen af biblioteksafgift på baggrund af Nationalbibliografiens oplysninger overvejende fører til fornuftige og hensigtsmæssige løsninger. Der kan imidlertid tænkes grænsetilfælde, hvor dette ikke er tilfældet. Nævnet er i modsætning til Styrelsen for Bibliotek og Medier af den opfattelse, at der er hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering, og at dette bør ske netop i sådanne grænsetilfælde. Nævnet støtter sit synspunkt blandt andet på bemærkningerne til forslag til lov om biblioteksafgift af 31. januar 1991 (L 116), hvoraf fremgår, at Nationalbiografiens oplysninger i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften (nævnets fremhævelse). Det forhold, at der i bekendtgørelsen om biblioteksafgift er angivet visse tilfælde, hvor man kan undlade at lægge Nationalbibliografiens oplysninger til grund, betyder ikke, at der ikke kan være andre tilfælde, hvor det er nødvendigt at fravige registreringen i Nationalbiografien. Af afgørelsen følger, at der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at fravige registreringen i Nationalbiografien. Oversættelse Der har været en række sager for Biblioteksafgiftsnævnet om bøger registreret som oversættelser, indeholdende original dansk tekst og tekst oversat fra fremmedsprog. I Biblioteksafgiftsnævnets 1. beretning, s , behandles fire klager vedrørende det forhold, at en bog med en original dansk tekst m.v., behandles som en oversættelse, hvis blot en tredjedel eller mere af bogens tekst er oversat fra fremmedsprog. Klagerne vedrørte desuden det forhold, at alene oversætteren anses som berettiget til biblioteksafgift for bøger, der er registreret som oversættelser, mens en eventuel ophavsmand til den originale danske tekst m.m. ikke får biblioteksafgift. Nævnet gik imod Nationalbibliografiens praksis og konkluderede, at en bog skal behandles som en oversættelse, hvis mere end halvdelen af bogens tekst er oversat. Nævnet bemærkede, at det ikke fremgår af Nationalbibliografiens registrering, hvor stor en del af en bog der er oversættelse, og hvor stor en del der er original dansk tekst, og at det derfor ville være for tidskrævende og for dyrt for styrelsen at skulle vurdere sådanne bøger konkret, hvorfor Nationalbibliografien måtte ændre deres koder. Nævnet fandt det urimeligt, at forfattere, der yder større originale danske tekstbidrag til bøger, der er registrerede som oversættelser, ikke er berettigede til biblioteksafgift

12 Side 12 for sådanne tekstbidrag, og anførte videre, at En lovændring bør ske for at ændre denne urimelighed. I Biblioteksafgiftsnævnets 4. beretning, s. 10 og bilag 2, gentager nævnet i forbindelse med en sag om oversatte værker, at nævnet finder udelukkelsen af denne gruppe bidragsydere [til oversættelser] urimeligt, når der henses til at sådanne danske introduktioner [bidrag] kan være værdifulde og [kan] understøtte værkers tilegnelse. Klagerne blev afvist. I Biblioteksafgiftsnævnets 5. beretning, bilag 1, s. 2, anfører nævnet i forbindelse med en sag om flere oversættere, at der i forbindelse med gennemførelsen af ny lovgivning udformes en mere smidig regel, der giver mulighed for udøvelse af et konkret skøn. I Biblioteksafgiftsnævnets 6. beretning, s. 20, behandles en klage vedrørende gendigtning fra fremmedsproget forlæg. En klager indbragte styrelsens afgørelse om at opretholde registreringen af en bog som oversættelse, og ikke som et originalt dansk værk, i databasen vedrørende biblioteksafgift. Nævnet gav ikke klager medhold, da der ved bedømmelsen af, om klageren skulle anses som forfatter, måtte lægges vægt på de faktiske omstændigheder ved bogens tilblivelse og på angivelsen i kolofonen, hvor der stod, at teksten var en bearbejdelse af et udenlandsk forlæg. På grundlag af det oplyste fandt nævnet, at bogen måtte antages at være baseret på fremmedsproget bøger, og at der skulle ydes biblioteksafgift som for en gendigtning. I Biblioteksafgiftsnævnets 7. beretning, s. 16, behandles en sag ( ), hvor en klager indbragte styrelsens afgørelse om, at der efter loven ikke kunne ydes afgift for den indsats, som klageren sammen med en anden havde ydet i forbindelse med udgivelsen af en islandsk saga. Klagerens grundige introduktion m.m. udgjorde ca. en tredjedel af bogens omfang. Mere end halvdelen af bogens tekst var oversat. Nævnet gav ikke klageren medhold. I Biblioteksafgiftsnævnets 7. beretning, s. 16, behandles to yderligere sager ( og ), hvor klagerne indbragte styrelsens afgørelse om, at der ikke kunne ydes afgift for klagernes indsats i form af hhv. forord/indledninger til tre oversatte sprogfilosofiske værker og kommentarer til et klassisk memoireværk. I sidstnævnte tilfælde udgjorde bidraget mere end en tredjedel af bogens omfang. I begge tilfælde var mere end halvdelen af bøgernes tekst oversat. Nævnet gav ikke klagerne medhold. I forbindelse med de tre sager behandlet i Biblioteksafgiftsnævnets 7. beretning, s. 16, og bilag 2, tilføjede nævnet, at nævnet tidligere havde udtrykt kritik af retstilstanden, der undertiden fører til lidet rimelige resultater, men at denne kritik ikke havde ført til ændringer af lovgivningen, som nævnet selvsagt måtte lægge til grund for sine afgørelser. I bilag 2 til 7. beretning anfører nævnet, at det på ny vil henstille til, at der tilvejebringes hjemmel til at der i tilfælde, hvor personer skriver en introduktion m.v., kan tildeles afgift.

13 Side 13 Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse I overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis skal en bog behandles som en oversættelse, hvis mere end halvdelen af bogens tekst er oversat fra fremmedsprog. Det fremgår af ovenstående sagsfremstilling, at Styrelsen for Bibliotek og Medier har gennemgået bogen Inanna Himlens og jordens dronning og konstateret, at bogen er på 111 sider, hvoraf 64 sider er oversættelse/gendigtning. Suzanne Brøgger har i en mail af 3. marts 2010 oplyst, at der for hendes del er tale om en gendigtning på basis af forskellige sumeriske og engelsksprogede kilder. Endvidere fremgår det af bogens forside og titelblad, at der er tale om en gendigtning. Nævnet har foretaget en gennemlæsning af bogen og kan konstatere, at der hvad angår Suzanne Brøggers bidrag er tale om en oversættelse/gendigtning. Nævnet har endvidere foretaget en optælling af sidetal, der bekræfter, at mere end halvdelen af bogens tekst er en oversættelse/gendigtning. I denne optælling har nævnet alene medtaget tekst, idet blanke sider, illustrationer, titelblad, smudstekst og kolofon ikke er medtalt. Nævnet finder på den baggrund, at Inanna Himlens og jordens dronning er en oversættelse/gendigtning i henhold til biblioteksafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt Pia Skogemann, som bidragyder med efterskrift og noter til denne oversættelse/gendigtning, er berettiget til biblioteksafgift, er indirekte reguleret i biblioteksafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 5 om andre bidragydere. I denne bestemmelse er der alene en henvisning til 2, stk. 1, nr. 1 (vedrørende originale danske tekster) og nr. 3 (vedrørende illustratorer i bøger efter nr. 1), men derimod ikke til nr. 2 om oversættelser/gendigtninger m.m. Dette betyder, at andre bidragydere (som Pia Skogemann) ikke er berettiget til afgift i forbindelse med bidrag til oversættelser/gendigtninger. At loven skal forstås således fremgår blandt andet af kulturministerens svar til Folketingets Kulturudvalg den 5. marts 1991 om illustratorer m.v. Med henvisning til bemærkningerne til lovforslagets 2, stk. 1, nr. 3, fastslog kulturministeren i sit svar, at for så vidt angår oversættelser, er det kun oversætteren, der er berettiget til afgift. Endelig fremgår det af Biblioteksafgiftsnævnets praksis i en række sager om bøger indeholdende original dansk tekst og tekst oversat fra fremmedsprog, at det alene er oversætteren, og ikke andre bidragydere til en oversættelse, der er berettiget til afgift. Sagerne er gennemgået ovenfor side under punktet Biblioteksafgiftsnævnets praksis. Med disse bemærkninger og af disse grunde er Pia Skogemann ikke berettiget til afgift. Pia Skogemann får derfor ikke medhold i sin klage. Nævnet beklager, at dette bliver udfaldet af denne sag. Loven giver imidlertid ikke mulighed for, at personer, der bidrager med efterskrift, introduktioner m.v. til oversættelser/gendigtninger, er berettigede til afgift for sådanne bidrag. Nævnet har tidligere udtrykt kritik af retstilstanden, senest i sit høringssvar af 24. januar 2011 til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Nævnet finder anledning til endnu engang at gentage kritikken af

14 Side 14 retstilstanden og opfordre til, at der sker en lovændring. Danske introduktioner, efterskrifter, noter m.v. i værker, der er oversættelser/gendigtninger, kan være ikke bare værdifulde og understøttende for værkets tilegnelse, men helt nødvendige. Sådanne bidrag bør efter nævnets opfattelse berettige bidragyderen til biblioteksafgift. Kulturministeriet vil blive underrettet om denne afgørelse. Hanne Kirk Deichmann Formand for Biblioteksafgiftsnævnet