Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010
|
|
- Birthe Bonde
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse. 1. Identitet og formål Identitet Formål 2 2. Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier Identitet og formål 1.1 Identitet Historie for tosprogede er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie C i GIF-uddannelsen beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 100 år. Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark. Historie handler om hvorledes mennesket i medspil og modspil har levet sammen og udviklet kulturer og samfund. Historie for tosprogede fokuserer på, hvorledes danskerne i de seneste 100 år har levet sammen og udviklet det danske samfund, og for de seneste 50 år hvorledes det danske samfund, i samarbejde med andre europæiske lande, har arbejdet hen imod en større integration. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier og tilværelsestolkninger således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark. Formålet med historieundervisningen er dobbeltsidet. På den ene side skal kursisterne gennem undervisningen opnå viden om og indsigt i det danske samfunds udvikling, således at de bliver i stand til at orientere sig og deltage aktivt i samfundslivet. På den anden side skal faget medvirke til at Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 1
2 udvikle kursisterne almene studieforberedelse ved at udvikle deres kulturforståelse og give muligheder for at arbejde med faglige problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter 1900 redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger indplacere temaerne fra undervisningen i en kronologisk sammenhæng De faglige mål er styrende for undervisningen, idet målene er identiske med bedømmelseskriterierne til eksamen. Det er vigtigt, at målene indtænkes i planlægningen af undervisningen i hele årets løb, men hvert mål kan ikke nødvendigvis tilgodeses i et enkelt forløb. De faglige mål er i spil hele tiden, og det forudsætter, at man arbejder med dem i hele kursusforløbet. Nedenfor følger en uddybning af de faglige mål med små konkretiseringer af, hvorledes målene kan opfyldes. Eksemplerne i det følgende skal ses som vejledende. - redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter Viden om centrale udviklingslinjer i det moderne Danmark er væsentlige forudsætninger for overhovedet at forstå det samfund, kursisterne skal blive en del af. Kursisterne forventes ikke at få indgående kendskab til tiden efter 1900 op til i dag. Derimod forventes det, at kursisterne er i stand til at redegøre for de centrale udviklingslinjer, som har betydning for det nutidige danske samfund. - redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer. Det er et uomgængeligt krav til kursisterne, at de får et indgående kendskab til det danske demokrati og dets opbygning, tradition, udvikling og hvad det indebærer af rettigheder og pligter at leve i et demokrati. Derfor må kursisterne kunne gøre rede for grundlæggende demokratiske værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed, valgret, og hvorledes disse rettigheder opfattes og behandles i det danske samfund. - beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede Gennem det 20. århundrede har det danske samfund udviklet sig fra et landbrugssamfund til et højt industrialiseret, postmoderne samfund. Forudsætningen for, at kursisterne kan forstå det nutidige samfund, er viden om den udvikling, der er gået forud hvilke valg individer og samfundet har stået overfor, og konsekvenserne af de valg, der blev taget. - forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien Kursisterne kommer med meget forskellig baggrund og medbringer hver deres egen personlige historie og deres hjemlands historie. Kursisterne skal i undervisningen præsenteres for forskellige eksempler på brug af historie. - opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale Kursisterne møder i deres danske dagligdag den danske historie i mange forskellige iklædninger fra avisartikler, tv-aviser, tv-underholdning eller i de lokale foreninger, hvor de færdes. For at kunne Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 2
3 afkode disse mange forskellige måder at formidle budskaber/informationer på skal kursisterne præsenteres for og arbejde med forskelligt materiale ud fra historiefaglige synsvinkler. - opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger Kursisterne vil ofte have god erfaring med indlæring af faktuelt stof, hvorimod erfaringerne med mere problemorienteret undervisning er begrænset. Kursisterne skal derfor opøves i at arbejde med historiske problemstillinger og opøves i at behandle en problemstilling ud fra en multiperspektivisk vinkel. - indplacere temaerne fra undervisningen i en kronologisk sammenhæng Kursisterne skal være i besiddelse af overblik og være i stand til at redegøre for en historisk udvikling. 2.2 Kernestof Det er vigtigt at kernestoffet ikke læses som oversigtslæsning. Kursisterne skal have mulighed for at fordybe sig og arbejde kritisk med materialet. Desuden kan man også vælge et tema, som der arbejdes med på tværs af emnerne, fx udviklingen i kvindernes politiske og sociale rettigheder, herunder velfærdsstaten. De temaer og problemstillinger, som er angivet for hver periode, er udelukkende retningsgivende. Det er vigtigt at undervisning tager udgangspunkt i de faglige mål. Kernestoffet er følgende: fra landbrugssamfund til industrisamfund Det danske demokrati Danmark i EU/ en globaliseret verden Nationalstat og national identitet Velfærdstaten Livsvilkår og tilværelsestolkninger Hvorledes foregik overgangen fra landbrugsland til industrisamfund i Danmark og hvilke konsekvenser havde det for det politiske system? De materielle levevilkår, livsvilkår og tilværelsesfortolkninger? Nation og nationalstat og den danske identitet, som tema gennem hele perioden. Hvordan har demokratiet udviklet sig i løbet af det 20.århundrede og hvordan er det indrettet? Hvorfor er Danmark medlem af EU? Hvad har Danmarks holdning til EF/EU været efter 1957? Hvorledes påvirker integrationen vores politiske system og den økonomiske bevægelsesfrihed? Hvilke prioriteringer har Danmark gjort sig i forhold til deltagelse i internationale organisationer? Hvad er en velfærdsstat, og hvordan/hvorfor valgte blev velfærdsstaten udviklet? 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger, således at kursisternes muligheder for at arbejde på såvel det redegørende som analytiske niveau tilgodeses. Et forløb indenfor kernestoffet skal organiseres som projektarbejde som afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport. Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 3
4 Brug af billeder og film Brug af billeder, film og multimedier får større og større betydning for den måde, mennesker fortolker, opfatter og forstår deres egen verden på. Brugen af ikke-skriftlige kilder får dermed også en stor indflydelse på den måde, historie skabes på og forstås på. Arbejdet med tekstlæsning bør derfor løbende suppleres med inddragelse af film og billeder i undervisningen, suppleret med materialekritik af den type kilder. Påstandsmodellen Påstandsmodellen er en metode, hvor den fremmedsprogede kursist får en induktiv tilgang til læringen, og hvor der vil ske en aktiv sprogproduktion Underviseren skal som udgangspunkt lave en udførlig instruktion af, hvad metoden går ud på ved at give eksempler samt forklare modellens tre trin: Kursisterne formulerer individuelt 2-3 udsagn (sandt/falsk) til det udleverede materiale. Kursisten bytter udsagn med en anden kursist, og sammen gennemgår de deres udsagn. Sammen vælger to mandsgrupperne de to bedste udsagn til præsentation for klassen. Påstandsmodellen får kursisterne til selvstændigt at forholde sig til tekstmaterialet og formidle betydningsindholdet. Det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne udfordres i forhold til at stille spørgsmål til det materiale, der arbejdes med. Arbejdet med udvikling af kursisternes evne til at indgå i en kritisk-dokumenterende dialog med både medkursister og underviser bør have en central placering i undervisningen, herunder arbejde med multiperspektiviske tilgange til et emne og diskussion på et veldokumenteret grundlag. Projektarbejde Kursisterne skal mindst en gang i løbet af arbejdet med kernestoffet gennemføre et projektarbejde som slutter med fremlæggelse af fx en rapport, en synopsis eller et power point show. I bedømmelsen lægges vægt på helhedsindtrykket, både hvad angår form og indhold. Formålet med det skriftlige arbejde er at træne kursisterne i at formulere sig selvstændigt og metode-kritisk om historiske problemstillinger samt give erfaringer med projektarbejde. 3.2 Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav der stilles i det danske uddannelsessystem. Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering. I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. En del af dette arbejde bør tilrettelægges som udadrettede aktiviteter således, at kursister med en ikke-dansk kulturbaggrund får konkrete muligheder for empirisk og analytisk at forholde sig til levn i dansk samfunds- og kulturhistorie. Ved valg af arbejdsformer er det vigtigt, at dette kommer til at virke understøttende i læringen for at udvikle en aktiv mundtlig og skriftlig sprogproduktion. Valg af arbejdsformer. Det er karakteristisk for GIF, at kursisterne møder med mange forskellige forudsætninger. Kursisterne er fremmedsprogede og har ikke en dansk kulturbaggrund. De er derfor helt eller delvis fremmede over for såvel historiske, religiøse som samfundsmæssige problemstillinger. Dette gælder ligeledes metode- og materialekritik. Det er hensigtsmæssigt at inddrage kursisternes erfaringer og ønsker, hvilket kan give motivationsmæssige fordele. 3.3 It It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale. Set fra et historiefagligt synspunkt rummer nettet store muligheder for at Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 4
5 finde relevant materiale. Det er imidlertid vigtigt, at kursisterne opøves i at bruge internettet og forholde sig kritisk. 3.4 Samspil med andre fag De faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Dette finder sted gennem et samarbejde med dansk som andetsprog om et historisk emne. Historie kan med fordel indgå i et samarbejde med andre fag. Det er nærliggende at lave samarbejde med dansk om et historisk emne. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer og kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med. Den løbende evaluering i historie kan fokusere på kursisternes konkrete udbytte af undervisningen. Kursisterne bør derfor tidligt i forløbet introduceres til den danske evalueringskultur. Det kan være i form af små evalueringer med mindre grupper af kursister og senere udvikle sig til egentlig evaluering i klassesammenhæng 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. 6-8 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøven. Eksaminationstiden er 30 minutter og der gives 3 timers forberedelse. Eksaminanden fremlægger temaets problemstillinger og relationerne til det læste stof, via et oplæg på ca.10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Bilagsmateriale til den mundtlige prøve består af 6-8 normalsiders materiale á 1300 bogstaver. Materiale skal i denne sammenhæng opfattes bredt, således at der kan bruges traditionelle historiske kilder, synspunktsmateriale, billeder, tabeller, andre former for statistik, litterære tekster, tegneserier osv. Der kan indgå grundbogsmateriale i et bilagsmateriale, såfremt der i undervisningen er arbejdet med grundbogsmateriale som synspunktsmateriale, og det så derfor indgår i eksaminationen som synspunktsmateriale. Generelt gælder, at eksaminanden kun må præsenteres for typer af materiale, der er arbejdet med i undervisningen. Der skal derfor i undervisningen inddrages et bredt udsnit af materialetyper, så der ved prøven er mulighed for at sammensætte varierede bilagsmaterialer, der kan give eksaminanden mulighed for at demonstrere evnen til, at anvende viden, metoder, begreber og teorier fra faget. Materialet udstyres med en overskrift, der klart viser hvilket tema fra undervisningen, der henvises til. (Eksempel: Velfærdsstaten ). Materialet skal dække de temaer, der er arbejdet med i det samlede forløb, herunder også forløb evt. gennemført i samarbejde med andre fag. Der udarbejdes et antal prøvesæt svarende til antal eksaminandenheder plus 3, således at den sidste eksaminand har mindst 4 opgaver at vælge mellem. Hvis et hold består af 26 kursister, og de vælger at gå til prøven i 6 grupper à 3, 2 grupper à 2 og 4 individuelle, er der 12 eksamensenheder, og der skal følgelig udarbejdes 15 forskellige bilagsmaterialer. Prøvematerialet og undervisningsbeskrivelserne sendes til censor 5 dage inden prøvens afholdelse. Hver eksamensenhed tildeles ved anonym lodtrækning den samme opgave. Forberedelsestiden anvendes til at opstille problemstillinger og relationer til det læste stof, udarbejde en disposition for præsentationen samt forberede en kort præsentation af kursistens projekt. Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 5
6 Prøven er individuel. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig i grupper, med en anbefalet størrelse på 2-3. Hvis en eksamensenhed er på mere end 1 eksaminand, venter de resterende i forberedelseslokalet, hvor de må arbejde videre med det udleverede materiale og alle tilladte hjælpemidler. Eksaminanden starter normalt med en mundtlig fremlæggelse. Her indgår som minimum en præsentation af problemstilling(er), konklusion(er) og anvendte metoder. Eventuelt parallelmateriale fraundervisningen kan inddrages. Den efterfølgende del vil forme sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kobles til faglige perspektiver som ikke er berørt. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under 2.1. Der gives en karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 6
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereEksamen og eksamensbilag :
Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereEksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC
Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereVejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 1
Historie B - GIF Undervisningsvejledning August 2010 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereBrev fra Viborg Katedral skole: Til fagkonsulenten i historie,
Brev fra Viborg Katedral skole: 6.4.2011 Til fagkonsulenten i historie, Kære Lene Jeppesen, Det nye fagbilag og de nye eksamensformer i historie har nu været prøvet i nogle omgange. Begge dele har været
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereLars Dombrowsky Roskilde Handelsskole
Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet
Læs mereBilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål
Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereGrønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereFAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C
FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereBent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS
Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:
Læs mereDansk som andetsprog A GIF, februar 2019
Dansk som andetsprog A GIF, februar 2019 Bilag GIF 1 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kernen i faget dansk som andetsprog er dansk sprog og litteratur. Faget henvender sig til voksne kursister, der
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereNye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006
Nye prøveformer i psykologi Faglige mål centrale i undervisning og eksamen Eleven prøves/vurderes i forhold til de faglige mål i alle prøveformer Arbejdet i klassen skal træne en gradvis beherskelse af
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013
Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk B på stx indeholder i tabelform
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015
Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:
Læs mereEksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse
Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,
Læs mereFIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock
FIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock Undervisningsportfolio Hele skoleåret/kurset Prøveportfolio Slutningen af skoleåret/kurset Til prøven Elev og lærer
Læs mere