OPSTARTSMØDE FOR ARBEJDSGRUPPE(R) FOR RFG (REQUIREMENTS FOR GENERATORS)

Transkript

1 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR-nr OPSTARTSMØDE FOR ARBEJDSGRUPPE(R) FOR RFG (REQUIREMENTS FOR GENERATORS) Ref.: AIE/MDA Tid: 25. april 2017, kl Sted: Energinet, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Deltagere: Flemming Stig Pedersen Jesper Høstgaard-Jensen Theis Nielsen Morten Erlang Brian Andersen Lars Konge Niels Andersen Jørn Klitgaard Jesper Hjerrild Anne Nielsen Flemming Brinch Nielsen Maria Andersen Dagsorden: Rambøll Nordjyllandsværket Vattenfall Dansk Energi Vestas HOFOR Amagerværket SEAS-NVE DONG energy DONG energy Energinet Energinet Energinet 1. Velkomst og baggrund for mødet Anne Nielsen bød velkommen og præsenterede sikkerhedsinformation og tilpasset dagsorden (se vedhæftede fil Dagsorden og baggrund for møde for opstart af RfG-arbejdsgruppe ). RfG er ikke et letlæseligt dokument, så deltagerne præsenterede på opfordring kort deres kendskab til forordningen for at give et overblik over forudsætningerne for arbejdet. Baggrunden for mødet er, at RfG-forordningen erstatter de tekniske forskrifter på visse områder. Forordningen deler fastsættelsen af krav, så nogle krav fastsættes af RTSO'en (RTSO: relevant transmissionssystemoperatør i Danmark kaldet TSO) og Dok. 16/ Offentlig/public

2 2/7 nogle af RSO'erne (RSO: relevant systemoperatør i Danmark kaldet DSO). Inden for de angivne rammer må Energinet som RTSO sætte krav for D-anlæg tilsluttet transmissionsnettet samt en række systemunderstøttende krav på tværs af størrelse. Resten af kravene sættes enten af RSO'erne (de relevante systemoperatører) eller af RSO'erne i samarbejde med TSO'en. 2. Præsentation af emner til behandling i arbejdsgruppe(r) Energinet gennemgik kort de relevante forordningsartikler og skalkrav (se vedhæftede dokument RfG forordningens krav opstart af RfG-arbejdsgruppe ). Energinet præsenterede implementeringsfrist, -form og -formål (se vedhæftede dokument Formål og rammer for RfG-arbejdsgruppe ). Derefter foregik følgende drøftelse: Deltager: Dansk Energi skal bruge kravene til sit videre arbejdsgruppearbejde, så disse må gerne være færdige før. Og vi har en arbejdsgruppe for D-anlæg for distributionsnet, så vi kunne få synergi ud af at arbejde sammen og sætte samme krav. Energinet: Den relevante TSO (RTSO) fastsætter langt de fleste krav til D-anlæg, og D-arbejdsgruppen får derfor ikke meget at lave i Dansk Energi-regi. Men vi skal naturligvis arbejde sammen om de fælles krav, hvor den relevante systemoperatør skal fastsætte kravet i samarbejde med RTSO. Og vi fastholder, at arbejdet med fastsættelser af RTSO-krav ligger ved Energinet. Hvis Dansk Energi mener, at samarbejde omkring krav til D-anlæg er vigtigt, er vi åbne for, at arbejdet gennemføres i denne arbejdsgruppe, vi holder opstartsmøde for nu. Deltager: Hvornår afklares arbejdsgrupperne for type D-anlæg mellem Energinet og Dansk Energi? Dette er jo relevant for os som aktører med henblik på, om vi skal bruge tid i en eller to arbejdsgruppe(r). Energinet: Dette eventuelle samarbejde er kun blevet drøftet mellem Energinet og Dansk Energi den sidste uges tid. Og vi holder møde om det i morgen den 26. april Så denne drøftelse om at sammenlægge arbejdet er ret ny. Deltager: D-anlæg tilslutter sig måske hellere distributionsnettet, hvis dette er økonomisk fordelagtigt, måske endda i form af C- anlæg i stedet. Energinet: Det er muligt, men vi kan ikke ændre på rammerne. Krav

3 3/7 og supplerende krav til type D-anlæg, som vi skal fastsætte, kommer fra RfG'en. Deltager: Hvis C-anlæg har en økonomisk fordel, vælger flere at etablere type C-anlæg tilsluttet distributionsnettet. Energinet: Det er måske korrekt men det er det samme i dag. C- anlæg på 24,9 MW kan tilsluttes distributionsnettet, men det skal vi ikke behandle her. Tærskelværdierne behandles i et andet forum. Energinet præsenterede udtømte og ikke-udtømte krav i RfG'en (se vedhæftede dokument RfG-krav opsat i tabel opstart af RfGarbejdsgruppe ) Derefter foregik følgende drøftelse: Energinet: Er der nogle af disse krav, som vi skal bruge meget tid på? Noget I vil ændre fra TF'erne? Deltager: Frekvensregulering Energinet: Frekvensregulering kunne vi godt forbedre på i forhold til TF'erne. Energinet: Mange af forordningskravene er overordnede og ikke beskrevet ned i detaljen. Deltager: Kravene til reaktiv effekt-regulering for anlæg kommer an på krav til tilslutning til transmissionsnettet. Energinet: Men disse egenskaber kunne udnyttes bedre. Mange af forordningskrav er ikke tilvalg de skal være der. Vi skal bare fastsætte dem. Mange Power Park-moduler (PPM) bruger ikke de indbyggede egenskaber. Deltager: Der bliver brugt milliarder i Europa på reaktiv effektegenskaber, som aldrig bruges. Energinet: Diskussionen her burde være at anvende de egenskaber, som nettet besidder nu. Deltager: Nu siger du egenskaber, men vi skal ikke diskutere drift? Energinet: En optimal udnyttelse af nettet er et drift-relateret aspekt. Deltager: RfG'en taler egenskaber og ikke efterfølgende drift. Energinet: RfG stiller anlægskrav, og SO GL stiller driftskrav. Deltager: I de eksisterende TF'ere er egenskaber og driftskrav skrevet sammen. Sådan bliver det ikke fremover? Energinet: Nej, og derfor skal vi bare sætte grænserne her. Driftsvalget skal ikke fastsættes. Vi skal klargøre rammerne for de krævede egenskaber, som anlægget skal besidde, men vi fastsætter

4 4/7 ikke driftsværdien. Deltager: Så kan vi i Dansk Energis vejledning skrive de værdier, RfG'en indeholder nu, og så vente på, at I sætter jeres værdier. Energinet: Vi arbejder præcist på at få fastsat de værdier, som vi skal levere videre til andre arbejdsgrupper. Deltager: Så kan vi jo sagtens arbejde på teksten og så bare vente på værdierne. Energinet: Ja Deltager: For C- og D-anlæg skal vi jo bruge disse krav i det videre arbejde. Energinet: Ja, det er rigtigt. Energinet: Hvordan ser I indholdet i forhold til de eksisterende TF'ere? Kan vi genbruge en del materiale fra dem og dermed gøre processen med fastsættelse af krav lettere? Deltager: Så let bliver det nok ikke. Deltager: Det virker dyrere med RfG-kravene. Umiddelbart fastsætter den egenskaber, som vi skal have, men som vi aldrig bruger. Deltager: En erfaring fra TF-arbejdet er, at vi skulle have brugt mere tid på at få defineret, hvad vi ønskede. Så havde vi været mere effektive og undgået en del drøftelser frem og tilbage af teksterne. Deltager: Er de reaktive krav noget, som vi søger dispensation fra, når vi nu ikke skal bruge dem? I sagde på Markedsaktørforum, at der nu er reaktiv balance. Energinet: Hvornår har vi sagt, at der er reaktiv balance? Deltager: På Markedsaktørforum præsenterede Energinet en undersøgelse, der viste, at der har været reaktiv balance i systemet i over to år. Deltager: Du taler reaktive krav for D-anlæg her. Energinet: Er det anskaffelsen eller anvendelsen af egenskaberne, der er dyr? Deltager: Det er anskaffelsen af egenskaberne. I RfG'en bliver grænserne åbenbart hævet, og det bliver dyrere. Det koster over en million pr. mølle på D-anlæg for kompenseringsegenskaber. I England bruger de penge på dynamiske egenskaber, som sjældent bruges ude i grænserne. I Danmark kobler vi egenskaberne ud for ikke at forstyrre nettet, men de skal alligevel være der, og det er virkelig dyrt.

5 5/7 Deltager: Dette er en gammel diskussion. Kravet om frekvensydelser er let at forstå. Du kan ikke bare have lov til at falde ud. Reaktive egenskaber er sværere. Her kræver man, at man tilføjer reaktive egenskaber, som man siger, at samfundet har godt af, men de bliver aldrig brugt. Og vi bygger jo for at levere noget til samfundet. Energinet: Systemydelsessnakken har vi haft længe. Men f.eks. spændingsregulering er en påkrævet egenskab i RfG'en. Vi diskuterer så, hvor store værdierne skal være, og hvor de skal ligge inden for de fastlagte rammer. Denne forordning adresserer ikke, hvad der koster, fordi den handler om teknik. Pengespørgsmålet må tages i anden sammenhæng. Og vi er enige om, at vi da skal have fundet de egenskabsområder, som giver mening for nettet. Deltager: Markedsafdelingen siger, at de har lavet en udregning på reaktiv balance, så de betaler ikke for disse ydelser mere. Så fjerner man logisk set vel også kravet til disse egenskaber. Energinet: Vi har andre analyser, der viser, at vi ikke har reaktiv balance alle steder i det samlede net. Deltager: Systembærende egenskaber har I styr på, og det er der ikke noget marked for fremover. Dette blev udtalt Energinet for nylig på en konference på Hindsgavl. Deltager: Er der udtømte krav om egenskaberne i RfG'en? Energinet: Ja, der er krav om, at egenskaberne skal være til stede. Men vi fastsætter det aktuelle behov inden for rammerne. Deltager: Der er en bekymring for, at I vælger det størst mulige spænd for egenskaber, og dette vil gøre det dyrere for os. Energinet: Det er forståeligt. Deltager: Så den reaktive effekt-værdi er fastsat for Nordicområdet? Umiddelbart er denne fastsat i RfG'en. Og det er virkeligt dyrt med det fastsatte maksimale krav. Deltager: Det er pudsigt, at det er et symmetrisk krav. Nogen steder påvirker det ikke, men med en lang transmissionslinje som f.eks. til en havmøllepark er spændingen jo stor så stor at den kan blive koblet ud. Nogle steder er kravet relevant, men andre steder er det slet ikke. Energinet: Vi har ikke sammenlignet de nuværende krav med mulighederne. Men vi skal jo igennem dette i den kommende arbejdsgruppe. De indvendige krav fastsat er maksimale værdier. Vi må gerne lave dem mindre. Vi skal fastsætte det, der er behov for, ikke det vi kan.

6 6/7 Deltager: Vil I bruge de nordiske krav eller kontinentalgruppens krav? Bliver der ens krav for DK1 og DK2? Energinet: Vi går efter ens krav, men det er måske ikke helt muligt. Det er også oplægget i art. 5.3, og vi forventer at få ens størrelser på tværs af synkronområderne. På driftssiden skal der være ens krav inden for synkronområder. Man kan eller skal vælge samme værdier eller koordinere med andre i synkronområdet. I henhold til art. 5.3 kan vi fastsætte vores værdier og så melde dem ud, fordi vores system er væsentligt anderledes, da det bl.a. er opbygget med mange små enheder. 3. Formål for arbejdsgruppen og rammer for arbejdet Energinet præsenterede formålet med arbejdsgruppe(r) og mulige rammer for arbejdet (se vedhæftede dokument Valg af arbejdsform for RfG-arbejdsgruppe ). Derefter foregik følgende drøftelse: Deltager: Vi har i Dansk Energi et dokument, der er 80% færdigt, så vi kan bare mødes ved os og indsætte Energinet-krav heri og altså bruge Dansk Energis dokument som grundlag. Hvis vi vil håndtere krav, så de er ens, skal vi jo ikke behandle dem to steder. Deltager: Sådan oplever jeg det ikke helt i forhold til indsendte kommentarer. Energinet: Vi ser det under ingen omstændigheder som et 80% færdigt oplæg. Opdelingen af opgaver og ansvar er klar og aftalt, så Dansk Energis ide, der blev introduceret for en uge siden, om at slå det hele sammen er hørt, men vi ønsker det ikke. Vi ser ikke synergieffekten i forhold til sammenlægning, da Dansk Energis fokus er nettilslutning i distributionsnettet for både A-, B, C- og D- anlæg. Her har vi et specifikt fokus kun på D-anlæg, jf. RfG'en (se vedhæftede dokument RfG forordningens krav opstart af RfGarbejdsgruppe ). 4. Eventuelle spørgsmål til formiddagens drøftelser og aftale om møderække Der var en samlet snak om fordele og ulemper ved de forskellige præsenterede arbejdsmetoder, og de fleste deltagere foretrak møder afholdt hver uge med drøftelser ud fra et udsendt oplæg. Dette vil give tid til behandling af materiale mellem møder. Vi håber at kunne påbegynde møderækken før sommerferien. Vi starter en samlet arbejdsgruppe, som kan opdeles efter behov ved enkeltpunkter, hvor der er forskel på de omhandlede generatortyper. Gruppen skal arbejde med RfG-krav og supplerende krav for type D-anlæg, ikke med vejledningstekst. Ud fra deltagernes geografiske tilhørsforhold rundt i hele landet er det vurderet, at Erritsø er den optimale placering for møderne.

7 7/7 Deltagerne drøftede afslutningsvist, hvilke specifikke emner de ser som de vigtigste at behandle, og disse er: - reaktive egenskaber - spændingskvalitet (ny model) - simuleringsmodeller - signaler/kommunikation - syntetisk inerti (påtænkt udskudt for grundig behandling senere) - power quality/harmoniske - FRT Vi henviser desuden til vedhæftede dokument RfG-krav opsat i tabel opstart af RfG-arbejdsgruppe , som indeholder en vejledende oversigt over forordningen krav og regler. 5. Afrunding