Aktørarbejdsgruppemøde 19. maj 2016

Transkript

1 Aktørarbejdsgruppemøde 19. maj 2016 Tid 19. maj kl Sted Deltagere Kenneth Nielsen Jacob Bendixen Jes Smed Christian Dahl Winter Morten Holmsberg Hans Jakobsen Henrik Møller Jørgensen Mikkel Vandborg Hesselbæk Christina Plum Jane Kaad Lykke Gregersen Henning Parbo Martin Høgh Møller Peter Markussen Søren Klinge Henrik Farmann Peter Bruhn (Punkt 3) Sisse Carlsen (Punkt 2) Bent Myllerup Jensen (Punkt 2) Gitte Agersbæk (Punkt 5) Linette Linnemann Nielsen (Punkt 5) Katja Birr-Pedersen (Punkt 5) Vattenfall Danske Commodities DONG Energy Dansk Energi NEAS Energy Energi Danmark Fynsværket Nordjyllandsværket 13. april 2016 CPL/ CPL Fraværende John Tang Jørgen Morild Jacob Skovby Toft Henrik Damgaard Dansk Fjernvarme Energi Danmark Markedskraft HOFOR Referent Næste møde Punkt 1 Velkomst 2 Fra markedsdesign til drift 3 Udbud start fra dødt net Status Effektubalanceafregning Systembærende egenskaber (udbud og markedsgørelse) Dok. 14/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/6

2 4.3 Opfølgning på nye systemydelser 5 Handel tættere på driftsøjeblikket 6 Systemydelsesstrategi opfølgning 1. Velkomst Christina bød velkommen til aktørmødet. Der er i dag særligt mange fra, da vi har en række forskellige emner på dagsorden, som udover Systemydelser både berører afdelingerne Kontrol Centeret, Systemoptimering og Markedsudvikling og Internationalt samarbejde 2. Fra markedsdesign til drift v. Sisse Carlsen og Bent Myllerup Målet med denne præsentation er at skabe en øget transparens om s beslutningsproces og valg. Sisse gennemgik præsentationen, med fokus på roller og rammer i forhold til behov, markedsdesign, indkøb, drift og afregning. Herefter blev eksempler gennemgået: Leveringsevnekontrakter og systembærende anlæg i og uden for sommerperioden. I forhold til behovet blev det diskuteret, at det kan kræve længere analyser for at fastsætte behovet, hvis der skal laves et nyt/ændret indkøb af en ydelse. Dette afhænger af kompleksiteten. Ved akutte behov følges en driftsinstruks og N-1 beregninger. Nogle gange opstår der et akut behov eller der er et lokalt behov, og så er der ikke mulighed for at lave et udbud. I forhold til leveringsevnekontrakter blev det diskuteret, om der også er behov for at indkøbe 10 MW FCR leveringsevne, når nu aftalen omkring LFC kræver, at det altid er til rådighed. I forhold til driften af systemet, er det okay, at der mangler FCR et par timer. I forhold til systembærende anlæg blev det diskuteret, hvorvidt s anlæg indgår som en del af behovet. Det blev noteret, at disse godt kan fremgår tydeligere. I forhold til den overordnede tidsplan har beregningen af behovet taget længere tid end forventet. Det blev foreslået, at se analyser af, hvor lang tid bruger på sine markedsprojekter. Derudover blev det diskuteret, hvorvidt, der er behov for at købe et anlæg eller om de enkelte tekniske egenskaber kan købes separat. Der kan være udfordringer med dette i forhold til statsstøttereglerne. Emnet omkring systembærende egenskaber er tidligere blevet diskuteret ved workshops og bilaterale møder dette arbejde vil forsætte. 3. Start fra dødt net muligheder for konkurrenceudsættelse v. Peter Bruhn. præsenterede sin brainstorm på mulige nye løsninger på indkøb af start fra dødt net og tidsplanen for den videre proces. Dok. 14/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 2/6

3 De forskellige løsningsmuligheder blev overordnet gennemgået, og der var en positiv stemning fra aktørerne omkring mulighederne for konkurrence. Tanken er, at et udbud skal løbe 5 eller 10 år. Det blev forslået at lave et rullende udbud. Aktørerne blev opfordret til at byde ind med ideer, som derefter vil undersøge nærmere. Forslag skal være konkrete og med en teknisk beskrivelse af de specifikke anlæg. Desuden skal anlæggene leve op til de tekniske krav til ydelsen. Kravet er, at løsningen skal kunne spændingssætte 400 kv nettet frem til det nærmeste centrale kraftværk, som er klar til opstart, og der skal være mulighed for kontakt / kommunikation selvom, der er blackout. De almindelige krav til spændings- og frekvenskvalitet iht. s til enhver tid gældende forskrifter skal overholdes ved ind- og udkobling af op til 20 MW forbrug og 100 MVAr. (Ref. Bemærkning: De tekniske krav er udsendt med referatet.) Der blev ydermere diskuteret fordele og ulemper ved at tilslutte enheder mekanisk til synkronkompensatoren, omkostninger ved nettilslutning og konkurrence i forhold til start fra dødt net på SK4. 4. a) Status på arbejdet omkring effektubalanceafregningen v. Jane Gregersen. Der er i dag en arbejdsgruppe med deltagere fra Energi Danmark og DONG Energy. Der er endnu ikke udvalgt nogle konkrete ændringsforslag. Den kommende model kommer formentlig til at være midlertidig, da fremtidige projekter påvirker løsningen; f.eks. full cost of balancing, finer time resolution og nordisk afrr. Der var på mødet en længere diskussion af ønsker til mulige løsninger og rammer. Yderligere aktører er velkommende til at melde sig til arbejdsgruppen. Først blev samarbejdet med Tyskland diskuteret i forhold til behovet for at holde balancen på grænsen. Balancen er især vigtig med udfordringerne i det nordtyske net. Derudover blev det diskuteret, om kunne lave en cost-benefit analyse, hvad koster det at sende planer ind og holde balancen i forhold til gevinsten for systemet. Problematikken med at, det kun gælder for udvalgte aktører i DK1, blev også diskuteret. kan lave prognose for vinden og forbruget, men ved ikke, hvad andre markedsaktører vil gøre. Indtægterne fra effektubalanceafregningen går til at dække en del af omkostningerne til afrr. Aktørerne ønskede dog, at pengene fra afregningen kommer tilbage til aktørerne. Arbejdet er forsinket i forhold til oprindelig plan, men bliver færdig inden for rammen af Markedsmodel 2.0 tidsplanen fra (efter mødet er der fremsendt forslag fra en række aktører og der er indkaldt til nyt arbejdsgruppemøde d. 22. juni 2016) b) Status på systembærende egenskaber v. Søren Klinge. Seneste status, tidsplan og opfølgning på Sector inquiry Capacity mechanisms blev gennemgået. Der kommer en ny aktørworkshop i august. Der var en diskussion af Sector inquriy s betydning i forholds til statsstøttereglerne. er stadigvæk i dialog omkring rammerne. Den store forskel fra almindelig systemydelser er, at indkøbet af systembærende egenskaber er lovbestemt. Dok. 14/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 3/6

4 Ydermere blev muligheden for at indkøbe mere mfrr i stedet for strategisk reserve diskuteret. Samt betydningen af EU s retningslinie for Systemdrift (GL SysOp), som kommer til at påvirke s hjemmel elforsyningsloven. c) Status på nye systemydelsesprodukter v. Christina Plum. Som opfølgning på workshoppen i maj gennemgik status på de to højest prioriterede produkter, nemlig revisionsplanlægning og blok-ødrift. I forhold til at undersøge markedsmuligheder ved revisionsplanlægningen blev aktørerne inviteret til at deltage i en lille arbejdsgruppe. Send en mail til cpl@energinet.dk, hvis du ønsker at deltage. Det blev pointeret at alle aktører over 10 MW i dag skal sende en række informationer til ACER. Betydningen af GL SysOp og Common Grid model skal også undersøges. I forhold til emnet omkring blok-ø-drift forventer at sende en ledelsesindstilling i uge 26. Aktørerne var positive over for processen. 5. Handel tættere på driftsøjeblikket v. Martin Møller og Katja Birr- Pedersen. Derudover deltog Gitte Agersbæk med viden om de nuværende procedurer i Kontrol Centeret. Martin gav først en introduktion til emnet og forankringen i Markedsmodel 2.0, Katja gennemgik rammerne for intraday markedet og mulighederne for en kortere gate closure, derefter gennemgik Martin rammerne for fremtidens marked, og Gitte supplerede med proceduren i kontrolrummet. I forhold til intraday markedet blev det diskuteret, at harmoniseringen i EU umiddelbart fastholder gate closure til H-60 for cross zonal, men at der er mulighed for handel internt i et prisområde tættere på driftøjeblikket. I forhold til fremtidens balancemarkedet blev det oplyst, at der formentlig kommer 2-3 standard produkter for mfrr med en tilhørende gate closure time på omkring H-25. Gate Closure time skal harmoniseres i EU, skal ligge efter intraday Gate Closure, og evt. også efter RR Gate Closure.. Aktørerne opfordres til at give deres holdninger til kende i de verserende EU stakeholder møder, hvor aktørerne repræsenteres af Euroelectric. Efter en nøje gennemgang af kontrol centrets balancerings procedure, som bla. indebærer kontrol af planer og evt. rettelser af fejl ved store ubalancer, har det vist sig, at der er mulighed for at skubbe gate closure fra H-45 til H-30. Efter en diskussion om værdien ved at flytte Gate closure, og vinde et ekstra kvarter i forhold til i dag, nåede aktørerne til enighed om, at det Dok. 14/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 4/6

5 ikke har den store værdi for dem at flytte gate closure. Det der derimod giver værdi, er at der skal være et lille tidsmellemrum mellem deadline for aktørplaner (H-45), og Gate Closure for balancemarkedet, og her vil 5 min være nok. Dette skyldes at aktørerne laver OTC handler lige indtil H-45, og at man har brug for et par minutter til at genskabe overblikket, inden man sender bud ind til balancemarkedet. arbejder videre med at undersøge de praktiske detaljer, i at flytte gate closure til H-40 for balancemarkedet. I forhold til at handle tætte på driftsøjeblikket, så er aktørerne mere optaget af europæisk harmonisering og 1-pris afregning. 1 og 2-pris afregning blev diskuteret i forhold til, hvad der giver incitament, og argumenterede at fordelen ved to pris modellen, er at den giver et incitament til at melde al sin fleksibilitet ind i balancemarkedet, i stedet for at gemme den til sig selv. Aktørerne var ikke enige i dette synspunkt, og oplyste at ved 1 pris modellen, ville de stadig forvente at melde al deres fleksibilitet ind i balancemarkedet. Der var en diskussion af hvad aktørerne taber på to-pris modelen idet alle ubalancer der er kendt før H-45 defakto afregnes til 1 pris modellen. (Flytning af produktions ubalancer til handels og forbrugs ubalancer) Diskussion handlede derefter primært om brugen af langsomme reserver i DK2, der indkøbes før reservemarkedet, og derved giver nogle aktørerne en særlig viden om systemets forventede tilstand. benytter produktet i forhold til tab af Øresund. Der er enighed om at enkelte aktører ikke skal besidde en særlig viden om systemets forventede tilstand, som andre aktører ikke er i besiddelse af. undersøger løsningsmuligheder. Der var en diskussion af MW størrelsen på Regulerkraft-markedet, vi går mod 1 MW, vi skal blot have teknikken klar i Norge. Der er budmangel i SE4, derfor er der en undtagelse på 5 MW. anerkender gevinsten ved at indføre lavere budstørrelser, og kommer hurtigst muligt og senest til næste aktørarbejdsgruppemøde i efteråret 2016 med opdatering af implementeringsplan for indførsel af 5 MW på nordiske regulerkraftmarked Opsummering på diskussionen. Der skal være fokus på harmonisering og implementering af 1-pris afregning. Det er svært at komme tættere på intraday end H-60 for cross zonal, og aktørerne mener ikke, at det umiddelbart giver mere værdi at flytte gate closure frem her. På balancemarkedet, er der nok mulighed for at komme lidt tættere på, men dette giver umiddelbart heller ikke meget mere værdi for produktionssiden, værdien ligger i et lille pusterum mellem deadline for aktørplaner of gate closure for balancemarkedet, således at de sidste OTC handler kan nå at komme på plads. arbejder på at finde de 5 minutters pusterum, men vil ikke i regi af Markedsmodel 2.0 initiativerne bruge yderligere ressourcer på analyse af handel tættere på driftsøjeblikket. Arbejdet samt indholdet af dagens diskussion sammenfattes i en rapport. Dok. 14/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 5/6

6 6. Opfølgning på strategi for systemydelser v. Peter Markussen. Status på strategien blev gennemgået og prioriteringen af emner fra sidste aktørworkshop. I forhold til omkostningen til systemydelser, blev det kommenteret, at omkostningen for kapacitet, og at omkostningen for synkronkompensatorer ikke er med i figuren. Ydermere blev handel med afrr mod Tyskland diskuteret. Et fælles marked er ikke på listen, da vi prioriterer fælles FCR marked først. Når dette er på plads kan mulighederne blive diskuteret. I forhold til afrr i Norden er det ikke muligt at byde ind for danske aktører før det nordiske marked er på plads. FCR mod Norden undersøges i et fremtidigt projekt. Dok. 14/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 6/6