Aktørmødet den 25. november 2015

Transkript

1 Vedr. Aktørmødet den 25. november 2015 Kære deltager Nedenfor, har vi efter bedste evne, oplistet de spørgsmål/kommentarer som kom på aktørmødet den 25. november Spørgsmålene kommer i kronologisk rækkefølge. Skulle i have en anden opfattelse af spørgsmålet/svaret, hører vi gerne fra jer. Mvh. Henrik Jepsen Projektleder, Network Codes Gennemgang af spørgsmål/kommentarer 18. december 2015 FBN/KDJ & HJP/Klik her for at angive tekst. NC RfG - Generelle afsnit Jesper, DONG Spørgsmål i relation til HVDC. Om HVDC-koden indeholder tilslutning af vindmøller offshore/vindmølleparker. Knud: Omkring dette emne vender vi tilbage på et senere tidspunkt, da HVDC ikke er med på dagsordenen. Men tilslutning af jævnstrømsforbundne power park moduler er indeholdt i NC HVDC. Jan, DE: Har Energinet.dk gjort sig tanker om dispensation i relation til funktionskrav, som kun er relevante hvis man deltager i et marked, hvor funktionen efterspørges, fx spændingsregulering Svar: de minimumskrav der er specificeret i NC RfG og NC DCC skal være overholdt for at man kan få tildelt en nettilslutning. Hvis den relevante netværks operatør skal kunne tildele en dispensation skal en sådan godkendes af RA samt ACER (Europæisk regulator). Generelt kan man kan ikke give dispensation fra de angiven minimuskrav. Jørn, DONG: I connection codes står der ikke noget om spændingsregulering i drift? Knud: Ikke korrekt, for visse kategorier af anlæg står at egenskaberne for at kunne udføre spændingsregulering skal være til stede for at få en nettilslutning. Hvordan og hvornår denne funktion benyttes er et drifts / markedsspørgsmål. Hvis ikke anlægget har de krævede funktioner, kan man ikke få tildelt en nettilslutning. Dok. Klik her for at angive tekst. 1/9

2 Jørn, DONG: Der er 3 spændingsreguleringsfunktioner. Hvordan er de tænkt brugt og i hvilke situationer? Knud: Hvordan Det er et sysdriftsmæssigt spørgsmål som vi kommer tilbage til når guide line for system drift foreligger fra EU kommissionen. Juridiske ramme Jørn: Gælder det både Network Codes og forordninger? Gerd: Ja Jan, DE: Der er lagt op til en proces, hvor Energitilsynet skal på banen i forhold til at godkende tekniske krav, hvor så lave bekendtgørelser. Gerd: Det er et øjebliks billede. Jan, DE: Hvis Energinet finder ud af, at regler ikke bliver overholdt, vil der så blive søgsmål mod den aktør der ikke overholder forordningerne? Gerd: Vi er ved at kigge på sanktionsmåderne. Fx bøder til bestyrelsen etc. NC RfG tekniske krav Morten, SEAS-NVE: Emergency technologies prototyper - fremadrettet Blanding af solceller og vindmølleanlæg. Blanding af nødgeneratoranlæg. Jan, DE: Som vi læser forordninger er Husstandsvindmøller ikke en emerging technology, og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen Flemming. Kommercielt produkt. Kun en vis størrelse, som der blive reguleret. NC RfG tekniske krav/fbn Peter, Vestas: Hvad er det for en version vi kigger i? Hvilken version er den rigtige? Flemming: ENTSOE slap den i Den version, der er taget udgangspunk i nu, er vedtaget i ECBC til gestand for afstemning i EU Parlamentet. Rev 2-3 på EU side. Link ligges ud på hjemmesiden. Jan, DE: Har der været rettelser til versionen godkendt i cross-border committee? Flemming: Rettelser er foretaget i forhold til tydelige layout fejl. Knud: RfG er for nuværende i den såkaldte scrutiny-period som afsluttes med en afstemning i EU Parlamentet. Den engelske version af NC RfG styrer processen. Den danske version af NC RfG har af EU været publiceret siden juli EU parlamentet skal stemme om den foreliggende NC RfG efter scrutiny perioden kan ophøjes en EU forordningen - forventes i januar / februar Dok. Klik her for at angive tekst. 2/9

3 Jørn, DONG: Konkurrence for hvem? Der er to vinkler producenter og aktører i markedet. Jørn i tvivl om, hvem den henvender sig til. Flemming: På tværs af aktører dem, der er på markedet. Peter, Vestas: Alle koderne tilsammen giver et bredt billede. Søren Rise: Klasse A, B, C D hvad er det? Forklaring udbedes. Flemming: Forklarer grænserne på anlæg vi vender tilbage til emnet til sidst. Morten M., SEAS-NVE:?????? Flemming: Man kan revurdere kravene hvert 3. år man kan ikke revurdere kraven bagudrettet. Jørn, DONG: Savner en forklaring af, hvor det er gældende fra. Gælder det til og med idriftsættelse. Skelen mellem drift og idriftsættelse (article 13 og 14). Flemming: Rasende godt spørgsmål. Gælder for alle nye anlæg og for eksisterende anlæg i kategori C og D, hvis man laver omfattende ændringer. Hvornår er de at betragte som eksisterende; hvis et anlæg er tilsluttet hvis aktør har indgået en bindende aftale senest 24 måneder efter ikrafttrædelse af forordningen. TSO skal informeres. Jan, DE: Vi har en for tolkning af LFSM-O kravene, som er implementeret i de danske tekniske forskrifter. Jeg ved, at Frankrig og Tyskland har en anden opfattelse af, hvordan fortolkningen lyder. Hvordan sikrer vi, at fortolkningen er ens på tværs af landene? Flemming: Det som ses i RfG er basis designspecifikationer. Det reflekterer nettes behov. Specifikke krav, som skal opfyldes alt afhængig af produktet. Desuden er der givet plads til nationale parametre. Peter: Man må ikke implementerer krav, som strider imod forordningen Flemming: Korrekt Jan, DE: LFSM O respons Flemming: Man skal reagerer så hurtigt som muligt. Alt op til 2 sekunder er ok Jan, DE: De svarer anderledes syd for grænsen. Flemming: Vi fortolker den rigtigt. Vi indgiver info til regulator, så regler er ens for alle. Peter, Vestas: Vi har ikke den funktion i dag? Flemming: Det har vi. Knud: Ingen forskel fra de nuværende krav i Danmark. Kravet står i den nuværende TF3.2.5 og har i øvrigt været et krav siden Peter, Vestas: Der findes en anderledes fortolkning i Tyskland. Jan, DE: Hvis andre lande fortolker det anderledes, hvem skal så rette ind? Flemming: Vi fortsætter præsentationen pga tidspres. Diskussionen optages senere i dag og emnet berøres helt sikkert igen i de kommende aktørmøder for kravspecifikation i forbindelse med implementering. Dok. Klik her for at angive tekst. 3/9

4 Jørn: Syntetisk inerti? Vi bør tale om inerti? Hvad er kravene og behovet i systemet? Knud: Vi vil etablere en workshop omkring emnet når NC RfG er gældende som forordning. Artikel Jan, DE: I DK er det kun aut. installatører der kan tilmelde anlæg. Er der krav om, at det også skal kunne ske af andre? Flemming: 3. part skal kunne gøre det og installatøren kan godt være 3. part. Johnny, DONG: Anlægsejer skal kunne dokumenterer efterlevelse af krav tilslutningen kan godt være at selve kablet. Ser en udfordring. Netselskaberne har en udfordring med at finde ud af, hvad der skal tilsluttes. Flemming: TSO skal give de informationer, som der er brug for. Anlægsejer skal efterfølgende dokumentere. Morten, SEAS-NVE: På EU plan er der 2 forskellige TSO, RSO og DSO. Hvad er forskellen? Flemming: Netværksoperatør RSO er den nye aktør. Jan, DE: Mht. certifikater hvis man ikke har et produktcertifikat, dør man i administrationsprocessen med at få testet et anlæg. I DK er det Delta, der skal lave et produktcertifikat. Hvordan ved Delta, hvordan de skal lave produktcertifikat? Flemming: De skal testes i forhold til de krav, der foreligger i RfG. Der kunne laves produktstandarder som specificerer test. Dette fungerer allerede i dag. Vi laver en arbejdsgruppe på et senere tidspunkt, oplyser Flemming. Johnny, DONG: Hvad sker der, hvis den midlertidige tilslutning ikke overholdes? Flemming/Bjarne: Så bliver der slukket. Jan, DE: Hvis Vestas stiller møller op i DONGs område? Hvad sker der så? Flemming: DONG skal fastsættetilslutningsbetingelser, som er i overensstemmelse med tekniske forskrifter og forordningen. Jesper, DONG: Hvem definerer, hvad der er væsentlige ændringer? Flemming: Når vi leverer til POC, er det RSO, der definerer det. artikel Jan, DE: Hvad sker der, hvis Energinet.dk godkender et anlæg, der ikke lever op til RfG? Hvad er konsekvensen? artikel Flemming: Hvorfor skulle vi det? Det er et økonomispørgsmål og ikke et teknikspørgsmål Dok. Klik her for at angive tekst. 4/9

5 NC DCC - generelle afsnit Morten M. SEAS-NV: Kan man tilslutte anlæg uden videre? Knud: Nej ikke uden at de krævede tilladelser, test og dokumentation foreligger. Peter, Vestas: Spørger ind til standarder. Knud: Standarder understøtter flere af kravene i NC RfG, men er ikke komplette og fyldestgørende. For nuværende arbejder ENTSO-E på at få CENELEC til at revidere de standarder der kommer tættest på kravene i NC RfG. Peter, Vestas: Distributionssiden kan få problemer (ikke mere noteret) Søren, TekniQ: Installatører skal være sikre på at de følger de rigtige instruktioner når de installerer anlæg. Knud: Henviser til diverse vejledninger for installation af elektriske anlæg udgivet af sikkerhedsstyrelsen. Jan, DE: Udfordringen få lidt hjælp fra ENTSO-E. Hjælp til at udarbejde standarder. Flemming: Det står i forordningen, at man skal respektere kendte standarder. Knud: via ENTSO-E WG STD foregår en støtte til CENELEC og IEC arbejdsgrupper, senest har været afholdt en workshop i CENELEC regi for at gøre organisationen opmærksom på behovet. Det er ikke i ENTSO-E s regi at standarder udvikles, men der udarbejdes tekniske vejledninger om hvordan kravene skal forstås. Søren, TekniQ: Det er helt almindeligt, at implementere EU lovgivning ved hjælp af standarder. Det omtales i EU regi som Den ny metode. Det typiske forløb er, at der i forbindelse med udsendelse af forberedelse af et EU direktiv udstedes et mandat til den europæiske standardiseringsorganisation på det elektrotekniske område CENELEC. Et mandat er en opgave beskrivelse som fastlægger, hvilke områder der skal udarbejdes nye standarder for, samt angiver tidsramme. På baggrund af mandatet udarbejdes en eller flere standarder som beskriver metoder som overholder EU direktivet i forbindelse med gennemførelse af en aktivitet. Standardens indhold kontrolleres af en af EU udpeget konsulent, som kontrollerer at standarden dækker direktivet. På bagrund af godkendelsen offentliggøres standarden i EU tidende. Standarden betegnes herefter som en harmoniseret standard. Når projekter eller produkter udarbejdes i henhold til standarden kan virksomheder forvente at deres produkt overholder det bagvedliggende direktiv. Virksomheden kan derfor udarbejde en overensstemmelseserklæring og CE mærke deres produkt. Bemærk dog at den type produkter vi beskrev på mødet typisk vil overlappe flere direktiver som alle skal overholde for at kunne få udarbejdet en overensstemmelseserklæring. Knud: Fra den centrale ENTSO-E gruppe, som Knud sidder i er gentagne gange påpeget, hvor der er behov for at få ændret eller udviklet tekniske specifikationer, rapporter eller standarder, som understøtter kravene i NC DCC og NC RfG. Det skulle have været gjort for længst, men prioriteringen i standardiseringsor- Dok. Klik her for at angive tekst. 5/9

6 ganisationerne har været anderledes. Det er medlemmerne (medlemsstaterne) af IEC og CENELEC som kan påvirke prioriteringen ikke ENTSO-E. Tabel 1 om type 1, 2 og 3 krav på eksisterende anlæg Jan, DE: Diskussion bliver sikkert de højere grænseværdier - 50 MW. Hvis tyskerne kategoriserer anlæg op til 50 MW som B anlæg, kan vi så argumentere for at det i DK1 skal være et D anlæg? Flemming: Som TSO i synkronområdet skal vi koordinere det, står der i RfG. Vores system virker i dag. Vi indkalder til en arbejdsgruppe senere vedr. dette emne, når forordningen er vedtaget. Morten, SEAS_NVE: Bliver det landsdækkende? Flemming: Ja bl.a. FRT. Det kommer vi til senere. Tabel 2 tid/frekvens Jan, DE: Dette arbejde skal sættes i gang så hurtigt som muligt. Behøver ikke vente. Flemming: Enig. NC DCC tekniske afsnit Jørn: Drillespørgsmål - hvordan hænger RfG en sammen med markedsmodel 2.0? Jørn mener det mangler i præsentationen. Flemming: Der er ikke noget markedsspecifikt i RfG så derfor er det ikke en del af præsentationen. Det er vores holdninger at vi skal have markedsmodel 2.0 til at passe. Jørn, DONG: Det mangler at blive beskrevet knivskrapt. RfG vedr. tilslutningsbetingelser til og med synkronisering. Hvordan det bliver drevet. Anders, Energinet: Markedsmodel 2.0 har fokus på det tekniske og ikke det afregningsmæssige. Edward, ENS: Forordningen gælder i alle landene og de bestemmer, hvad sanktionsmulighederne er markedsmodeller drejer sig om afregning og de tekniske egenskaber. Indholdsfortegnelse Jan, DE: Hvad hvis jeg har et anlæg, der ikke indgår i et marked - Demand response og efterfølgende ønsker at deltage Dok. Klik her for at angive tekst. 6/9

7 Flemming: Det kommer an på, hvornår anlæg er tilsluttet. Det skal verificeres eller valideres testsimulering og godkendelse. Edward, ENS: Hvad er definitionen på demand response? Der ageres efter markedspris Flemming: Det tager vi senere. Det er en del af præsentationen. Jan, DE: Er det korrekt at man gerne må reagere på prissignaler uden at det kategoriseres som demand side respons? Flemming: Ja Morten, SEAS-NVE: Er det et krav, at forbrugerne skal kunne op- og nedregulere? Flemming: Det er frivilligt. Dvs, det er ikke et krav. Desuden behøves forbrugeren ikke at kunne begge dele. Afsnit 2 nettilslutninger Søren, TekniQ: Hvilke minimuskrav er der? Er de også bestemt af TSO? Flemming/Jan: Ja i kor. Peter, Vestas: Hvis vi skal blive i crossborder tankegangen, skal det bibeholdes. Flemming: Vi kan ikke undgå at tage fat på det. Det er en udfordring i forhold til, at vi skal specificere spændingskvalitet. Morten, SEAS-NVE: Gælder det også de kommunale selskaber? Kan vi blive koblet fra, hvis vi ikke opfylder betingelser? Flemming: Man skal overholde reglerne i hele anlæggets levetid. Flemming: Er der nogle krav til distributionsnet i forordningen, som ikke stilles i dag? Jan, DE: Power quality, regulering af reaktiv effekt, synkronisering. Flemming: Disse ting skal som udgangspunkt implementeres. Dispensation kan dog søges. Afsnit Jan, DE: Hvad er markedsrelateret, og hvad er af installationsteknisk karakter? Demand side response det har ikke noget med nettet at gøre. Kun en ydelse til systemet. Det er blevet blandet sammen skal det håndteres i markedskassen eller tilslutningskassen? Hvis man ikke har et produktcertifikat, koster det. Flemming: Man bliver tilsluttet på normale vilkår. Der er specifikke krav. Det er noget, som du selv skal kunne håndtere. Ellers test. Man kan kun være med i markedet, hvis man er blevet testet. Kom med et eksempel - varmepumpen i husstanden Dok. Klik her for at angive tekst. 7/9

8 Jan, DE: Hvis der er en der skifter en varmepumpe, får vi det ikke nødvendigvis at vide. Flemming: Det er der heller ingen grund til, hvis anlægsejer ikke er på markedet. Morten, SEAS-NVE: Er det et teknisk problem?, hvis nogen havde tænkt igennem, hvad det i praksis ville betyde for lavspændingsdistributionsnettet, hvis en ekstern aktør kunne ind- og udkoble mange husholdningsapparater (her varmepumper) på samme tid? Lavspændingsnettet er ikke dimensioneret til det? Flemming: driftsteknisk problem - der bliver etableret en ny arbejdsgruppe i det nye år vedr. aggegerede anlæg alle er velkomne. Afsnit Peter, Vestas: Belastning er også vigtig. Flemming: Artikel 43 Netselskaberne skal tages med på råd og skal kunne anvendes. Jan, DE: Det er vigtigt at få afklaret hvad der menes med markant ændring af distributionsnet. Betyder opsætning af en vindmøllepark at man skal opfylde betingelserne i DCC en, vil det være forbundet med store omkostninger Morten, SEAS-NVE: Skal der nye distributionsanlæg de forrige er over 100 år gamle. Bjarne: Der skal foretages simulering af forbruget, hvis der er et krav. Edward, ENS: I den tidligere RfG, er det RSO en, der er distributionsselskab. Man kan ikke have et distributionsselskab, som ikke har et ansvar. Det er et spørgsmål om regulering. Vi må have en ensartet tilgang. Vi inddrager aktørerne, når vi har et overblik. Afsnit Peter, Vestas: 2 sek. på frekvensregulering. Er I ikke bekymrede? Flemming: Det gælder for nye anlæg. Hvis det også skal gælde for gamle, skal vi igennem en cost benefit analyse. Jørn, DONG: Hvor stammer den korte tid fra? Er det et behov? Flemming: Bliver svar skyldig. Ved det ikke. Peter, Vestas: Vi skal åbne båndet til, hvad den enkelte nation har brug for. Flemming: Vi tager det op i grupper. Jørn, DONG: Det er et planøkonomisk system Man glemmer at sige, hvad der er brug for, men dikterer i stedet for, hvordan man skal implementere det. Dok. Klik her for at angive tekst. 8/9

9 Oversigten hvad der er brug for? Jan, DE: Hvilket krav vil Energinet.dk stille til spændingsvariation i distributionsnettet. Flemming: Ved det ikke. Det er netselskabernes ansvar at definere det. Jørn, DONG: Hvis der er en lav frekvens så er der ikke nogen krav anlæg støje med reaktiv effekt? Mvar. Flemming. Der bliver stillet krav til forbrug. Jørn: forbruger må støje med Mvar. Det må producenter ikke. Morten, SEAS-NVS: Enig med Jørn om asymmetri. Er der nogen, der kommer og rydder op? ENTSOE skal revurdere kravene efter 2 år. Peter, Vestas: Henviser til fejl i 2006 det er systemsikkerhed, det drejer sig om. Det gennemsyrer hele tankegangen. Den kommende proces Peter, Vestas: Implementation guideline Er Energinet.dk ikke forpligtet til at udarbejde denne i løbet af 6 måneder? Flemming: Vi indleverer data for de tre koder nej vi samarbejder med de øvrige lande. Søren, TekniQ: I skal gøre noget ved forkortelserne. Flemming: Der er taget initiativ til at udfærdige et dokument med forkortelser og definitioner. Dok. Klik her for at angive tekst. 9/9