REFERAT DIALOGMØDE 2, DEN 13. NOVEMBER 2018, MARKEDSGØRELSE OG BEHOVSVURDERING

Transkript

1 1/6 REFERAT Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR-nr REFERAT DIALOGMØDE 2, DEN 13. NOVEMBER 2018, MARKEDSGØRELSE OG BEHOVSVURDERING Dato: 15. november 2018 Forfatter: DTH/DTH Tid: den 13. november 2018 kl Sted: Energinet, Erritsø Deltagere: Hanne Kortegaard Støchkel, Dansk Fjernvarme, Grøn Energi Vibeke Grum-Schwensen, HOFOR Louise Bank, Dansk Industri Aslak Kristensen, Energi Danmark Torben Thorø Pedersen, Copenhagen Economics Henrik Møller Jørgensen, Fjernvarme Fyn Mikkel Hesselbæk, Aalborg Forsyning Søren Klinge, Dansk Vindmølleforening Jesper Vestergaard, Danske Commodities Jørn Klitgaard, Ørsted Martin Schrøder, Dansk Energi Jørgen G. Jørgensen, Interessenforum Preben Birr-Pedersen, House of Energy Søren Rygaard, NEAS Energy Preben Dalsgaard Pedersen, Verdo Jakob Bendixen, Danske Commodities Generations Kenneth Nielsen, Energistyrelsen Peter Markussen, Energinet Anders Pallesen, Energinet Anders Steen Kristensen, Energinet Sisse Carlsen, Energinet Max Nitschke, Energinet Dorte Thomsen, Energinet

2 2/6 Dagsorden 1. Velkomst ved Anders Pallesen Jensen samt opsummering på dialogmøde 1 ved Sisse Carlsen Dette samarbejde er påbegyndt for at udvikle første version af behovsvurdering og rapport om markedsgørelse, mens vi venter på systemansvarsbekendtgørelsen, så vi kan være klar til at implementere hurtigst muligt, efter den træder i kraft. En aktør kommenterede på hjemmelsgrundlag til tilslutningsbetingelser og implementeringen af krav om markedsgørelse i System Operation Guideline (SO GL) Energinet svarede, at SOGL ikke stiller krav om markedsgørelse eller kompensation, men at det sker som del af Energinets strategi og rammerne i elforsyningsloven, som er afhængig af ikrafttræden af systemansvarsbekendtgørelsen. I forhold til hjemmelsgrundlag vil der blive fulgt op i forbindelse med referatet. Energistyrelsen kommenterede til dette, at de så Energinets tilgang som proaktiv. 1.1 Opfølgning på hjemmelsgrundlag Det juridiske grundlag i de tekniske forskrifter er blevet undersøgt nærmere, efter forespørgsel på mødet. Det er for alle produktionsanlæg gældende, at tilslutningsbetingelserne til nettet ikke ændrer sig for de eksisterende anlæg. For nye anlæg (eller anlæg, hvor der sker en væsentlig ændring) vil der komme nye tilslutningsbetingelser i maj Der blev på mødet spurgt ind til det juridiske grundlag i Teknisk forskrift (TF) gældende for termiske anlæg større end 11 kw. Der gælder her, at anlæg der er tilsluttet under denne forskrift, skal overholde den TF der er gældende på tilslutningstidspunktet. Den tekniske forskrift er derfor hjemlet i det juridiske grundlag der var gældende på idriftsættelsestidspunktet (elforsyningsloven og tilhørende systemansvarsbekendtgørelse). Specifikt er der i TF afsnit 2 angivet: Et anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, skal i hele anlæggets levetid opfylde bestemmelserne i forskriften. Afsnit 2.2.1: Forskriften gælder for alle anlæg med en nominel effekt over 11 kw, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet og er idriftsat fra og med ikrafttrædelsesdatoen for denne forskrift. Afsnit Et anlæg med en nominel effekt over 11 kw, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet før ikrafttrædelsesdatoen for denne forskrift, skal overholde den forskrift, der var gældende på idriftsættelsestidspunktet. Afsnit Et eksisterende anlæg, hvor der foretages væsentlige funktionelle ændringer, skal overholde de bestemmelser i denne forskrift, som vedrører ændringerne. Inden ændringerne foretages,

3 3/6 skal anlægsejer ansøge den systemansvarlige virksomhed om godkendelse af ændring på anlægget. En væsentlig ændring er udskiftning af en eller flere vitale anlægskomponenter, der kan andre anlæggets egenskaber. 2. Præsentation af udkast til behovsvurdering ved Anders S. Kristensen. Præsentationen af udkast til behovsvurdering og det kommende arbejde med produktdefinitioner er fundamentet og dermed forudsætningen for det videre arbejde med markedsgørelsen. Det videre arbejde med markedsgørelsen er derfor afhængigt af, at produktdefinitionerne og behovsvurderingen er på plads. Fokus er at få en enhedsbaseret tilgang frem for en teknologi og/eller anlægsbaseret tilgang. Derudover vil der komme fokus på både rammerne for Energinet og eksterne rammer for arbejdet, f.eks. lovgivning og internationale aftaler. Energinet Elsystemansvar søger derudover løbende input på processen for behovsvurdering, fremskaffelse og markedsgørelse, jf. den fremlagte figur Proces fra elsystemets fysiske opbygning til fremskaffelse. En aktør tilføjede til dette, at man bør tage geografiske behov med i overvejelserne, da konkurrencesikring i mindre områder formentlig vil blive en udfordring. En anden aktør tilføjede, at der desuden bør ses på sommer/vinter forudsætningerne. Dette vil tages med i det videre arbejde med behov og produktdefinitioner. Fra en aktør lød desuden en understregning af vigtigheden af, at der er transparens omkring hele behovsvurderingen, og ikke kun det markedsgjorte. Til dette svaredes, at der ikke er noget i denne proces, som vil blive tilbageholdt. En aktør spurgte til, hvordan vind- og solenergi inddrages i dette, hvortil Energinet Elsystemansvar svarede, at der med enhedstankegangen tilstræbes teknologineutralitet, hvorfor sol og vind også tænkes med. Det er dog en proces, der søges input til fra aktørerne. Aktøren spurgte til, om det betød, at man tager ydelser fra vindmøller for givet i udregningen. Energinet kommenterede, at da ydelserne er en del af tilslutningsaftalerne og fremskaffelsen, er det naturligt at medtage bidraget i behovsvurderingen. En aktør kommenterede, at det ville være nemmere at forholde sig til det samlede behov, end en tilgang, hvor så mange parametre tæller med. Konkurrencen må ikke underkendes. Kommentar fra Energinet: For at kunne lave en retvisende og objektiv produktdefinition vil det være ambitionen at få en forståelse af det samlede behov på tværs af fremskaffelsesmetoder. Der blev gennemgået tre cases. Til disse cases var opstillet forslag til, hvordan man kunne arbejde med produktdefinitioner. Casene var oplæg til debat, og der inviteredes til input til en nuanceret løsning til det videre arbejde. Energistyrelsen kommenterede til dette, at der kun skal markedsgøres, hvor det giver mening. Blandt aktørerne var der et ønske om at få indblik i, hvilke krav til egenskaber, man forventer, der kommer i tilslutningsforordningerne, samt hvad de nye teknologier kan teknisk i forhold til,

4 4/6 hvilke muligheder der er i de enheder, der kommer. Aktørerne ønsker endvidere mere viden om specialregulering, tidslinjer for internationale beslutninger, hvad der reelt flytter på behovene samt om praktik håndtering af automatisk forbrugsaflastning. Til sidstnævnte henviser Energinet Elsystemansvar til netselskaberne, mens øvrige kommentarer tages med i det videre arbejde, og er vigtige input fra markedsaktørerne. 3. Input fra interessenter omkring ønsker, behov og mangler En aktør kommenterede, at aktørerne ønsker, at det markedsudspil, som bliver produktet af dette forløb, også indsendes til Forsyningstilsynet, som det er udarbejdet. Aktørerne ønsker ligeledes en afdækning af lokal effektmangel, fleksibelt forbrug, udviklingen i nabolande, netudvikling mm. Det er ligeledes Energinet Elsystemansvars ønske at få set på dette i et interessentsamarbejde, og at det kommer til at ske i den strategiske investeringsplan (SIP). Generelt oplystes i forbindelse med behovsvurderingen, at det kan blive nødvendigt at aggregere nogle behov og produktdefinitioner, da de hænger sammen elektroteknisk. 4. Proces fra elsystemets fysiske opbygning til fremskaffelsen af behov ved Sisse Carlsen Figuren fra elsystemets fysiske opbygning til fremskaffelse er et oplæg fra Energinets side til at skabe en struktureret dialog. Behovsvurderingen skal beskrive Elsystemets fysiske opbygning, behov samt produktdefinition. For de ydelser, der endnu ikke er et marked for, er der behov for en grundig behovsbeskrivelse og produktdefinition, før der kan arbejdes videre med fremskaffelsen. Fremskaffelse dækker både behov fremskaffet via tilslutningsbetingelser, DSO- og TSO-aftaler, Energinet Eltransmissions anlæg samt udbud. Arbejdet med produktdefinition og udbud skal laves med henblik på at udbyde ydelser på teknologineutrale markeder med konkurrence. Flere aktører ønskedes yderligere uddybning af beordringer, således, at det vil fremgå, hvilket behov der har været i de pågældende situationer, og hvilke anlæg, der har været aktiveret. Der findes detaljeret information om beordringer af centrale kraftværker på Energinets hjemmeside: 5. Udvælgelse af fokusområder og langsigtet plan Energinet Elsystemansvar havde til dette punkt opstillet punkter som oplæg til debat. Til spændingsregulering kommenterede en aktør på, at der ønskes et samarbejde omkring en udarbejdelse af aftaler i forhold til bevilling. Der henvistes til en tidligere markedsmodel, som kunne danne udgangspunkt for arbejdet med spændingsregulering. Ud over de opstillede forslag, gav aktørerne nedregulering af lokal produktion (specialregulering). Specialregulering blev derfor en af de arbejdsgrupper, som blev dannet på mødet.

5 5/6 De udvalgte fokusområder blev dermed - Spændingsregulering og Mvar - Nedregulering af lokal produktion (Specialregulering) Derudover er det et ønske om et overblik over det juridiske grundlag i de tekniske forskrifter og udbudsbetingelser. Det oplystes her, at det juridiske aspekt allerede kører som et separat spor, men at Energinet elsystemansvar vil kigge ind i, at koordinere mellem de to indsatser. Revision vil også skulle inddrages, når vi kommer til aktiveringen af behovsvurderingen. 6. Metode for udarbejdelse af produktdefinitioner Til de valgte fokusområder dannedes arbejdsgrupper, som hurtigst muligt vil påbegynde arbejdet med produktdefinitionerne af de to fokusområder. Der ønskes desuden flere deltagere i arbejdsgrupperne. Arbejdsgruppe for spændingsregulering - Jørn Klitgård, Ørsted - Mikkel Hesselbæk, Aalborg Forsyning Arbejdsgruppe for nedregulering af lokal produktion - Jørn Klitgård, Ørsted - Mikkel Hesselbæk, Aalborg Forsyning - Martin Schrøder, Dansk Energi - Vibeke Grum-Schwensen, HOFOR - Hanne Kortegaard Støchkel, Dansk Fjernvarme, Grøn Energi Energinet Elsystemansvar vil gerne opfordre til, at flere melder sig til arbejdsgrupperne, så vi kan sikre et bredt perspektiv på produktdefinitionerne. Energinet Elsystemansvar vil bestræbe sig på at indkalde til første møde ultimo november / primo december. Det første arbejdsmøde vil omhandle udarbejdelse af arbejdspakke og tidsplaner. Arbejdet med markedsgørelsen kan have afhængigheder til systemansvarsbekendtgørelsen og dennes ikrafttrædelse. Energinet vil arbejde med markedsgørelsen i det omfang, det er muligt under nuværende forudsætninger. Produktdefinitionerne udarbejdet i disse arbejdsgrupper vil indgå i behovsvurderingen version 1 i Q Arbejdet med markedsgørelse vil ligge i forlængelse af arbejdet med produktdefinitionerne, og det er dermed forventningen, at Energinet om nødvendigt vil kunne anmelde en metode for et eventuelt marked til Forsyningstilsynet i Q Arbejdet med markedsgørelse og konkrete metoder vil, ligesom arbejdet med produktdefinitioner, ske i mindre arbejdsgrupper med relevante aktører.

6 6/6 7. Opsummering og afrunding Der orienteredes her om den videre proces for arbejdet med behovsvurdering og markedsgørelse. Udkast af behovsvurderingen (version 0), der udkom den 1. november 2018 er i høring til 1. december 2018, og efter denne dato, tages der ikke flere forslag til version 1 af behovsvurderingen ind. Energinet opfordrer derfor til, at komme med kommentarer og input til udkastet inden da. Der er efterfølgende åbent for forslag og input, som kan tages med i senere versioner. Energinet Elsystemansvar efterspørger yderligere input og interesse for deltagelse i arbejdsgrupper.