Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Transkript

1 Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklingsog Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.

2 Bygholm- Hansted case seminar 17/ Hotel Opus i Horsens (program) Metodik: - Deltager præsentationsrunde - Kommunernes udfordringer m. klimatilpasning - Landbrugets syn på vandtilbageholdelse - Katalog med 10 virkemidler - Indlæg: fokus på betydning af arealanvendelse - Modelbaserede følsomhedsanalyser - læring - Diskussionsrunde - Forretningsmodeller - Løsninger i samspil - Gruppearbejde og diskussion i plenum

3 Deltagere 25 inviterede deltagere: - Kommuner - Vandselskaber - Forskere / netværket - Regioner - Landmænd / lodsejere - Landbrugsrådgivere

4 Virkemiddel analyser Intelligent udlagte randzoner Vandløbsrestaurering Søer og reservoirer Ådale Lavninger/ Vådområder Dæmninger Dobbeltprofiler Grødeskæring Afstrømnings Koefficient Kontrolleret dræning Beskrivelse Markdræn udmunder i en forgrøft/vådområde inden randzonen, tiltag forsinker drænvandets afstrømning Restaurering af vandløb nedsætter vandføringsevnen og tilbageholder vand. Periodevise oversvømmelser Søer eller andre opstrøms områder med opmagasineringskapacitet benyttes til tilbageholdelse. Ådale udnyttes som opmagasineringsbassiner ved etablering af barrierer på tværs af ådalen Allerede eksisterende lavninger i landbrugslandskabet kan udnyttes som terrænbestemte retensionsbassiner. Opstrøms dæmningsanlæg med sluseporte benyttes til opstuvning af vand (store afstrømningshændelser). Dobbeltprofiler etableres i vandløbet ved at den øvre del af brink-zonen udvides. Hurtig vandafledning. Målrettet ophør af grødeskæring skaber periodevis oversvømmelser (udvalgte landbrugsarealer) Peak flow faktoren kan formindskes ved at ændret arealanvendelse (fx skov med øget fordampning) og jordbearbejdning (fx øget humus/infiltrationskapacitet) Ved kontrolleret dræning kan vand potentielt tilbageholdes i det ellers drænede jordvolumen, hvorved afstrømningen formindskes eller forsinkes. Analyse niveau i Bygholm- Hansted casen Diskuteret kvalitativt / Har et potentiale Ikke belyst Diskuteret kvalitativt / Lille potentiale Diskuteret kvalitativt / Potentiale i Hansted å Belyst ved scenarie analyse for N-vådområde /Begrænset effekt Diskuteret kvalitativt / Temporær barriere for fisk Ikke belyst Diskuteret kvalitativt / Begrænset effekt vinter Belyst ved scenarieanalyser Har effekt Belyst ved scenarieanalyse / Har effekt

5

6 Vegetationstyper Modelanalyser Topografi

7 Vandbalance forhold i opland 20-års hændelse (m3/s) Vinter Sommer Hansted å 7,6 2,7 Bygholm å 11,7 3,7

8 Etablering af vådområde Bygholm enge Oversvømmet areal: 24 ha Vandstand: 0,5 1,0 m Volumen: m3

9 Peak flow faktor ~ påvirkningsfaktor i forhold til nuværende arealanvendelse

10 Ll. Hansted å Hedensted Horsens

11 Byer/befæstede arealer betyder ikke meget! (betydning af dræn tidskonstant) (Dur, hvis mange og strategisk opereret/placeret) (betydning af ændrede rodzoneparametre) Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger (Qmax T=10 år) for Bygholm-Hansted å oplandet er i anden undersøgelse vurderet til en klimafaktor på max afstrømning på 1,15-1,2. Evt. balancering af forventede øgede vinterafstrømning gennem tiltag i forhold til areal-anvendelsen vil dermed kræve en peak flow faktor på 0,80 0,85, altså svarende til scenariet med skovrejsning i hele oplandet.visse steder forventes væsentlig større klimafaktorer på 1,5-2,0 for T>=100 år (Henriksen, HJ, Pang, B, Olsen, M, Sonnenborg, TO, Refsgaard, JC og Madsen, H Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger. Fase 2 usikkerhedsvurdering. GEUS rapport 2014/38).

12 Opsamling fra landbrugsrådgivere (LMO) og Horsens kommune Horsens kommune: Udfordringen er at tage toppen af de store afstrømninger. Forbedring af fysiske forhold kan evt. spille sammen med at holde vandet tilbage i oplandet. Virkemidler ser fornuftige ud alle sammen, vi skal bruge alle tiltag (tænke EU støtte ind mv.) Behov for at tænke sammen og løse mange problemer (næringsstof, klima, natur og biodiversitet) Landbrugsrådgiver (LMO): Behov for at specifere ned på strækninger af vandløb, hvad er udfordringen på denne her strækning (flade eller skrånende) Vigtigt at interessenter byder ind med tiltag der giver mening Man skal acceptere, at man prøver nye ting af, man lærer ikke noget hvis det ikke går galt engang imellem, de her virkemidler var måske ikke de rigtige på det her sted

13 Netværket i Landmanden som Vandforvalter Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.