Nabotjek af implementering af to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet. Endelig rapport

Transkript

1 Nabotjek af implementering af to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet Endelig rapport Arbejdstilsynet, februar 2017

2 Forord I februar 2016 anbefalede Implementeringsrådet, at der blev gennemført et nabotjek af den måde, hvorpå Danmark sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland har implementeret to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet. Det drejer sig om kemisk agens-direktivet (98/24/EF) og kræftdirektivet (2004/37/EF). Anbefalingen blev begrundet med, at den måde, hvorpå Danmark har implementeret de to direktiver, vurderes at have gjort de danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet mere uklare og uigennemskuelige end i sammenligningslandene. Implementeringsrådet gjorde samtidig gældende, at arbejdet med at gøre reglerne mere klare og gennemskuelige ikke måtte betyde, at beskyttelsesniveauet i de eksisterende regler blev sænket. Det vil sige områder, hvor den danske måde at implementere de to direktiver på, kan være en medvirkende årsag til, at de danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet opleves som uklare og uigennemskuelige. Ved undersøgelse af direktivimplementeringen i de tre sammenligningslande er det herefter disse fokusområder, der har været genstand for nabotjekket. Der er i rapporten ikke foretaget en dybdegående kortlægning af de øvrige landes implementeringer eller en analyse af fordele og ulemper ved forenklingstiltagene. Der er endvidere ikke foretaget en analyse af de erhvervsøkonomiske, herunder administrative, konsekvenser af den valgte implementeringsmåde for virksomhederne i de tre sammenligningslande. Nabotjekket er gennemført af Deloitte for Arbejdstilsynet fra september 2016 til januar Undervejs har en styregruppe bestående af Deloitte og Arbejdstilsynet drøftet analysemetoder, mulige fokusområder og de foreløbige resultater af nabotjekket. Den foreliggende rapport beskriver resultatet af det gennemførte nabotjek. Formålet med nabotjekket har været at få belyst, om der i arbejdet med at gøre de danske kemiregler mere klare og gennemskuelige kan hentes inspiration fra nabolandenes måder at implementere de to direktiver på. På baggrund af interview med danske virksomheder, rådgivere og organisationer er der udpeget nogle fokusområder for nabotjekket. På baggrund af nabotjekket præsenterer rapporten syv forslag til forenklingstiltag, som det kan være relevant at arbejde videre med. Det skal understreges, at forslagenes juridiske og politiske implementerbarhed falder udenfor rammerne af rapporten. Forslagenes juridiske og politiske implementerbarhed vil indgå i Arbejdstilsynets videre arbejde omkring re gelforenkling. Deloitte vil gerne takke virksomheder, rådgivere og Arbejdstilsynet for bidrag til analysearbejdet. Seniormanager Claus Frelle-Petersen og partner Carsten Jørgensen i Deloitte kan kontaktes angående nabotjekket. 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion og sammenfatning 4 Kapitel 2: Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark samt udfordringerne for virksomhederne 9 Kapitel 3: Sammenligning med andre lande 19 Kapitel 4: Forslag til forenklingstiltag 33 Bilag: Den anvendte metode til nabotjekket 44 3

4 Kapitel 1 Introduktion og sammenfatning 4

5 Introduktion og sammenfatning af nabotjekket Implementeringsrådet har anbefalet et nabotjek af kemireglerne på arbejdsmiljøområdet. Danmark har på arbejdsmiljøområdet komplekse kemiregler, der ifølge Implementeringsrådet medfører byrder for de danske virksomheder. Derfor har Implementeringsrådet ønsket, at der gennemføres et nabotjek af den måde, hvorpå Danmark sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland har implementeret to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet. Det drejer sig om: Direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (kemisk agensdirektivet). Direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (kræftdirektivet). I Danmark er de to direktiver implementeret ved bestemmelser i to bekendtgørelser: BEK 1793 om arbejde med stoffer og materialer. BEK 1795 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (kræftbekendtgørelsen). Nabotjekket foretages med henblik på at belyse, om der er områder og problemstillinger i de danske kemiregler, som det kan være relevant at sætte særlig fokus på i det videre arbejde frem mod mere klare og gennemskuelige regler på området. Implementeringsrådet skriver således i begrundelsen for nabotjekket, at [rådet] ønsker mere enkle, gennemskuelige arbejdsmiljøregler, som vil være til gavn for såvel virksomhederne som de ansatte. Det er en afgørende præmis bag Implementeringsrådets anbefaling, at det danske beskyttelsesniveau ikke dermed sænkes, hvilket er i overensstemmelse med et bærende princip i EU's rammedirektiv om arbejdsmiljø (89/391/EØF) om, at medlemsstaternes arbejdsmiljø skal bevæge sig mod et stadig højere beskyttelsesniveau. EU's minimumregulering på arbejdsmiljøområdet og andre landes eventuelt lavere beskyttelsesniveau på arbejdsmiljøområdet kan derfor ikke begrunde, at det gældende beskyttelsesniveau i de danske regler sænkes. Hovedfokus i nabotjekket har specifikt været følgende: I) At undersøge, om den måde, hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet i forhold til sammenligningslandene, har medvirket til at øge kompleksiteten i de danske kemiregler. II) Med afsæt i nabotjekket og input fra interviewede virksomheder at pege på nogle områder og problemstillinger i de danske kemiregler, som det kan være relevant at sætte særlig fokus på i et videre arbejde frem mod mere klare og gennemskuelige regler på området. Tilgangen har været problemorienteret og har specifikt fokuseret på de forhold ved den danske implementering, der vurderes at kunne være en årsag til kompleksiteten i de danske regler. Dermed er nabotjekket ikke en komparativ analyse af det samlede regelkompleks, men primært en belysning af mulige faktorer, der vurderes at medvirke til kompleksiteten i de danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet. Tilgangen og metoden til nabotjekket er uddybet i bilag. 5

6 Introduktion og sammenfatning af nabotjekket Der er identificeret årsager til kompleksiteten, som kan imødegås med forenklingstiltag. Sammenfatning Deloitte vurderer på baggrund af problemafsøgningen og nabotjekket, at der er fire centrale årsager til, at den danske måde at implementere de to direktiver på, gør, at de danske kemiregler er komplekse og medfører udfordringer for virksomhederne. De fire årsager er: 1. Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og kemireglerne kan medføre usikkerhed hos virksomhederne om, hvilke bestemmelser der gælder. 2. Der er næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper i de to bekendtgørelser, der gennemfører kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet. Det medfører en mere omfattende og omstændelig regulering. 3. Der er anvendt en kombination af en tilgang om risikovurdering og en omfattende og detaljeret stofspecifik tilgang, fx i kræftbekendtgørelsen, der kan efterlade virksomhederne i tvivl om, hvornår det er konkrete regler eller konkrete skøn, der skal efterleves. 4. Sammenfletning af eksisterende regler og ny EUregulering kan medføre, at teksten i bekendtgørelserne er svært læsbar og omfattende. På baggrund af en undersøgelse af sammenligningslandenes måde at implementere kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet på samt interview med danske virksomheder og rådgivere er der opstillet syv forslag til forenklingstiltag, der kan bidrage til mere klare og gennemskuelige regler. De syv tiltag er sammenfattet i oversigten på næste side og er inddelt i tre kategorier. Der er én kategori af forslag, der indebærer en redigering og omskrivning, én, der indebærer justeringer i centrale principper i den danske lovgivning samt en kategori med forslag, der indebærer mere grundlæggende omtænkning af lovgivningen. På baggrund af de gennemførte virksomhedsinterview har Deloitte foretaget en overordnet vurdering af forslagenes mulige effekt for virksomhederne. Vurderingen peger på, at tiltagene i første kategori vil have ringe effekt for især mindre virksomheder, der ikke anvender bekendtgørelserne som den primære kilde til viden om arbejdsmiljøkrav, de skal efterleve. Til gengæld vurderes tiltagene i den anden kategori formentlig at kunne få stor effekt, hvis for eksempel fokus på virksomhedernes risikovurdering skal styrkes, og store dele af den omfattende danske særregulering fjernes, hvis dette kan gøres uden at sænke beskyttelsesniveauet. Tiltagene vurderes at have effekt på såvel store og mindre virksomheder, idet regler direkte vil få betydning, for eksempel i forhold til dokumentationskrav og procedurer for alle virksomheder. Konsekvenserne af forslaget i den tredje kategori om at strukturere kemireglerne sekventielt efter virksomhedernes processer vil kunne betyde en lempelse, idet virksomhederne får én kemibekendtgørelse, der tager udgangspunkt i virksomhedernes processer og dermed har tænkt virksomhedernes behov for viden om risici i de forskellige processer ind i opbygningen af reguleringen. Tiltaget i den tredje kategori vurderes niveaumæssigt at ville have lavmellem effekt. En mere konkret vurdering af effekten bør dog bero på nærmere undersøgelser og en afklaring af den konkrete omstrukturering af regulering. 6

7 Introduktion og sammenfatning af nabotjekket Med udgangspunkt i de identificerede problemstillinger har Deloitte opstillet og analyseret syv potentielle forenklingstiltag. Fokus på redaktionelle ændringer Fokus på virkemidler Fokus på systemiske ændringer Redigering og omskrivning Justeringer på centrale principper Omtænkning af fragmenteret lovgivning Mindske antallet af overlappende eller næsten ens bestemmelser i de to bekendtgørelser. Om- og sammenskrivning af de to bekendtgørelser til én bekendtgørelse med afsæt i fælles principper og tilgange. Justere bekendtgørelser og vejledninger med henblik på at gøre dem mere operationelle og direkte anvendelige for virksomhederne og de ansatte Undersøge muligheden for forenkling af dokumentationskrav ved APV og APB, eventuelt gennem en sammenskrivning. Undersøge, hvorvidt kravet om, at unødig påvirkning skal undgås, kan tydeliggøres og gøres mere operationelt. Undersøge fordele og ulemper for virksomhederne ved i reglerne at lade en tilgang om risikovurdering (APV) helt eller delvist erstatte de stofspecifikke krav, der er fastsat i kræftbekendtgørelsen og i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer. 7 Undersøge muligheden for at sammenskrive alle kemireglerne på arbejdsmiljøområdet til én regulering koblet til virksomhedernes processer. 7

8 Introduktion og sammenfatning af nabotjekket Andre mulige fokusområder. Det er i øvrigt Deloittes vurdering af forslagene, at de ikke i sig selv vil indebære, at beskyttelsesniveauet sænkes. Erfaringer fra sammenligningslandene viser, at et højt beskyttelsesniveau kan opretholdes med en ændret regulering, der bygger på de beskrevne forslag. Det står dog også klart, at ingen af forslagene uden videre kan implementeres. Selv de redaktionelle forslag indebærer, at teksten åbnes. Alle forslag indebærer som minimum en gennemarbejdning og omkalfatring af de eksisterende bekendtgørelser. Der er endvidere ikke taget stilling til tiltagenes juridiske og politiske implementerbarhed, herunder hensynet til den grundlæggende præmis om, at beskyttelsesniveauet i de gældende regler ikke må sænkes. Der er endvidere ikke foretaget en egentlig effektanalyse af de økonomiske og administrative konsekvenser ved en eventuel realisering af alle eller enkelte tiltag. Det gælder både i forhold til konsekvenser på virksomhedsniveau (i form af økonomiske og administrative belastninger) og i forhold til ressourcetræk i Arbejdstilsynet. Det er for eksempel vigtigt at understrege i forhold til virksomhederne, at der i de lande, hvor der i reguleringen lægges større vægt på virksomhedernes egen risikovurdering end på stofspecifikke krav, stilles betydelige krav til virksomhedernes egen dokumentation. Der er under virksomhedsinterviewene peget på følgende: Vejledningsmateriale og lignende fra Arbejdstilsynet skal være klar og lettilgængelig, hvilket blandt andet retter sig mod søgefunktioner på at.dk og faglig vejledning i forbindelse med tilsyn. Formater på APB er skal afspejle virksomhedernes praksis, hvilket betyder, at APB erne skal give et hurtigt overblik for de ansatte. Det betyder blandt andet, at APB er skal kunne holdes på én side, og at indholdet tilpasses tilsvarende. Tryghed om kvaliteten af leverandøroplysninger, hvilket betyder, at det skal være mere klart for virksomhederne, at sikkerhedsdatabladene er kontrolleret af myndigheder eller på anden måde sikres en høj kvalitet. Herudover påpeges også problematikker med MALkodesystemet, der har brug for en opdatering, gerne med fælles europæiske løsninger. Forslagene vurderes ikke at have direkte relation til implementeringen af de to direktiver, der er fokus for nabotjekket. Derfor er de ikke blevet analyseret på lige fod med de øvrige forenklingstiltag, men bringes alene videre til Arbejdstilsynet til videre overvejelse. Andre mulige fokusområder udenfor nabotjekket I forbindelse med interview har virksomhederne peget på uhensigtsmæssigheder i kemireglerne, som ikke kan henføres til implementeringen af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, men som kan indgå i et videre arbejde frem mod mere klare og gennemskuelige regler på området. 8

9 Kapitel 2 Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark samt udfordringerne for virksomhederne 9

10 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Sammenfatning: Den danske implementering af EU-direktiver på kemiområdet medvirker til oplevet kompleksitet for de danske virksomheder af fire primære årsager Den danske implementering af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet afspejler, at arbejdsmiljøområdet er et område, hvor der historisk set har været en omfattende og detaljeret national regulering. Reguleringen er et udtryk for, at arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed er vigtige danske prioriteter, og at Danmark er et foregangsland på arbejdsmiljøområdet med høje standarder, der skal beskytte ansatte på danske arbejdspladser. EU-reguleringen på arbejdsmiljøområdet har i mange henseender hentet inspiration fra den danske arbejdsmiljølovgivning, hvilket har medført, at der er mange ligheder i de to regelsæt. For at bevare beskyttelsesniveauet i de danske regler, som var gældende på tidspunktet for gennemførelse af arbejdsmiljødirektiverne, har Danmark bibeholdt de danske regler i det omfang beskyttelsesniveauet var højere end i EU-reguleringen. Dette har i mange tilfælde ført til næsten enslydende bestemmelser flere steder i bekendtgørelserne, fordi de indeholder eksisterende danske regler, som så er blevet suppleret med bestemmelser fra direktiverne. Dermed vokser kompleksiteten for de virksomheder, der er målgruppen for reguleringen. Analysen viser, at virksomhederne efterspørger ensartethed på tværs af arbejdsmiljøreguleringen af kemiske agenser og kræftfremkaldende stoffer samt EU's kemikalieforordning REACH i såvel form som i forhold til konkrete krav og principperne for regulering. Deloitte har undersøgt mulige årsager til kompleksiteten i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen, der implementerer kemisk agensdirektivet og kræftdirektivet. Der kan peges på særligt fire mulige årsager til kompleksiteten i de to bekendtgørelser: 1. Uklarhed omkring snitfladerne mellem REACH og kemireglerne kan medføre usikkerhed hos virksomhederne om, hvilke bestemmelser der gælder. 2. Næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper i de to bekendtgørelser, der gennemfører kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet. Det medfører en mere omfattende og omstændelig regulering. 3. Der er anvendt en kombination af en tilgang om risikovurdering og en omfattende og detaljeret stofspecifik tilgang fx i kræftbekendtgørelsen, der kan efterlade virksomhederne i tvivl om, hvornår det er konkrete regler eller konkrete skøn, der skal efterleves. 4. Sammenfletning af eksisterende regler og EUregulering kan medføre, at teksten i bekendtgørelserne er svært læsbar og omfattende. De fire mulige årsagsforklaringer til kompleksiteten i de danske kemiregler er ikke udtømmende, men vurderes, at være centrale og grundlæggende kendetegn ved den danske implementering af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet som bidrager til kompleksiteten i regler på kemiområdet. 10

11 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Introduktion til reguleringen og kravene til virksomheder om risikovurdering og dokumentation for sikkert arbejde med kemikalier I Danmark er kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet implementeret gennem bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen. Kræftbekendtgørelsen indeholder stofspecifik regulering og indeholder særkrav for over hundrede kemiske stoffer, som er eller kan være kræftfremkaldende. Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer indeholder også stofspecifik regulering som fx epoxyregler med forbud mod at sprøjtepåføre epoxy uden for sprøjtekabine. I tillæg til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer er der udarbejdet 19 At-vejledninger, og i tillæg til kræftbekendtgørelsen er der udarbejdet 3 At-vejledninger. Som supplement hertil findes en række hjælpeværktøjer på at.dk og vejledninger fra branchearbejdsmiljørådene. Grundlæggende indebærer reguleringen, at den enkelte virksomhed skal overholde en række krav om at planlægge, udføre og dokumentere, at risici er forebygget eller minimeret. Udgangspunktet i kemireglerne er, at virksomheder, der anvender farlige kemiske stoffer og materialer, skal udbygge den almindelige APV med en vurdering af udsættelsen for stofferne og materialerne (kemisk APV) i direktiverne kaldet risikovurdering. I den kemiske APV indgår nogle yderligere vurderingselementer end dem, der skal indgå ved udarbejdelse af den almindelige APV. Udarbejdelse af APB er er et særligt dansk krav, der skal give anvisning om sikker brug af produkter. I praksis kan samlingen af en virksomheds APB er udgøre den kemiske APV. Til udarbejdelse af APB er skal virksomhederne kende de danske stofspecifikke særkrav. Foranstaltninger i APB en skal afspejle både eventuelle særkrav og resultatet af APV en. Ud over kendskab til de danske arbejdsmiljøregler skal virksomheden have kendskab til relevante krav, der følger af REACH, fx begrænsninger i forhold til specifikke anvendelser af kemiske stoffer, som er optaget på forordningens liste over skadelige kemiske stoffer. I forbindelse med håndhævelsen skal en virksomhed overfor Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at der foreligger de krævede APB er og APV er. Kravene i reguleringen indebærer også, at virksomhederne ud fra APB erne skal instruere deres ansatte om arbejdets udførelse. APB erne skal give de ansatte de nødvendige oplysninger om de stoffer og materialer, de arbejder med. Virksomhederne udarbejder APB er med udgangspunkt i leverandørernes sikkerhedsdatablade. Se boks på næste side for yderligere detaljer. Proces APV Kemisk APV APB er Instruktion Herudover skal virksomhederne udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for farlige kemiske stoffer og materialer omfattet af de to bekendtgørelser ud fra oplysninger i leverandørens sikkerhedsdatablad for det kemiske produkt. Mulig udfordring Forståelse af krav fra bekendtgørelser Finde rette balance mellem REACH-krav og nationale krav 11

12 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Introduktion til reguleringen og kravene til virksomheder om risikovurdering og dokumentation for sikkert arbejde med kemikalier Fakta om krav til virksomheder Virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV. APV en skal indeholde en kortlægning af, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Der er krav om skriftlighed, men herudover er der metodefrihed. Den kemiske APV indeholder et sæt supplerende vurderingselementer til den almindelige APV, om vurdering af eksponering, risiko mv. For farlige stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, skal der udarbejdes en APB, der skal indeholde 14 typer oplysninger for hvert produkt, hvis det er teknisk og fagligt muligt. APB en tager udgangspunkt i leverandørernes sikkerhedsdatablade, der som følge af krav fra REACH skal leveres med farlige produkter. Håndhævelse Ved tilsyn fra Arbejdstilsynet skal virksomheden kunne dokumentere, at der er udarbejdet APB er og APV. I praksis kan kravet om kemisk APV opfyldes gennem dokumentation af APB erne. Der er krav om, at APB erne, eventuel kemisk APV og APV, skal være tilgængelige for de ansatte. Herudover har arbejdsgiverne også pligt til ud fra APB er at instruere de ansatte om, hvordan arbejdet udføres forsvarligt. Arbejdstilsynet fører tilsyn med de fysiske forhold og foretager en kvalitativ vurdering af, om forholdene er forsvarlige. Hvis virksomhederne har kronesmiley, kan der kun føres tilsyn fra eksterne certificerede organer, medmindre der foreligger indikationer for et dårligt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet påbyder foranstaltninger, men kun hvis det vurderes, at grænseværdien er overskredet. 12

13 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Fire hypoteser om årsagen til kompleksiteten i de danske kemiregler som følge af den måde, hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet På samme måde som ved al anden virksomhedsrettet regulering, har efterlevelse af arbejdsmiljølovgivningen administrative og økonomiske konsekvenser for virksomhederne. På arbejdsmiljøområdet kan omkostningerne udspringe af for eksempel regelovervågning, udarbejdelse af dokumentation, bestemte indretninger af arbejdspladsen, investeringer i anlæg og beskyttelsesforanstaltninger, uddannelse og instruktion, procedurer i produktionen og i håndteringen af produkter osv. Usikkerhed om, hvordan kravene i kemireglerne skal efterleves, kan betyde, at nogle virksomheder eventuelt overopfylder kravene, hvilket kan påvirke virksomheders omkostninger. Hvis det for eksempel er usikkert, hvilke krav der gælder til stoffer eller processer, og dokumentationskravene er store, skal virksomhederne afsætte flere ressourcer til at efterleve lovgivningen. Virksomhederne kan også risikere at overinvestere for at gardere sig mod usikkerheden. Deloittes kortlægning har taget afsæt i en analyseramme med fokus på læsbarhed, struktur, reguleringsform og den tilgængelige information og service, jf. metodebeskrivelsen i bilaget. Herudfra er der formuleret fire hypoteser om mulige årsager til kompleksiteten i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen. Hypoteserne er drøftet gennem interview med virksomheder, organisationer og præsenteret for Arbejdstilsynet. De fire hypoteser er sammenfattet til højre og uddybes enkeltvis på de følgende sider. Fire hypoteser om mulige årsager til kompleksiteten i de danske kemiregler som følge af den måde, hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og kemireglerne Uklare begreber og krav på tværs af bekendtgørelser og REACH kan medføre usikkerhed om, hvilke bestemmelser der gælder. Overlappende og næsten ens krav Næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper i de to bekendtgørelser, der gennemfører kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, kan medføre uklarhed og øget administration. Balancen mellem en tilgang baseret på risikovurdering og faste krav Kombinationen af en tilgang baseret på risikovurderingen og detaljerede, instruktive (sær)krav skaber mere omfattende og sammensat lovgivning. Sammenfletningspraksis Der er tale om en sammenfletning og ikke en sammenskrivning af EU-bestemmelser og danske bestemmelser, hvilket medfører en mere omfattende og svært læsbar lovgivning. 13

14 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og bekendtgørelserne giver usikkerhed om, hvilke bestemmelser der gælder Kortlægningen har peget på, at der er uklarhed om snitfladerne mellem REACH og kemireglerne. Det kan have konsekvenser for kompleksiteten. Denne observation ligger til grund for den første hypotese. Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og kemireglerne Uklare begreber og krav på tværs af bekendtgørelser og REACH kan medføre usikkerhed om, hvilke bestemmelser der gælder. Beskrivelse I REACH er der fastsat krav om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsninger af kemiske stoffer, der primært retter sig mod leverandører. REACH fastsætter, at forordningen ikke berører anvendelsen af arbejdsmiljødirektiver. Hvis der er tale om nationale regler, som gennemfører EU s arbejdsmiljødirektiver, vil der ikke være tale om overlap. Hvis der er tale om nationale regler, som ikke gennemfører EU s arbejdsmiljødirektiver, har REACH forrang. REACH udelukker imidlertid ikke, at medlemsstaterne parallelt med forordningen har nationale regler, der fx regulerer de samme kemiske stoffer. Den enkelte virksomhed, som bruger et kemiske stof, skal både efterleve reglerne i REACH og eventuelle nationale regler om brug af stoffet, samt udarbejde kemisk APV, overveje substitution og øvrige krav til foranstaltninger, som måtte følge af arbejdsmiljølovgivningen. De gennemførte virksomhedsinterview viser, at den parallelle regulering kan skabe tvivl om, hvilke regelsæt der skal følges. Usikkerheden forstærkes af, at bilaget i kræftbekendtgørelsen ikke altid opdateres i takt med, at kemiske stoffer og materialer løbende bliver omfattet anvendelsesbegrænsninger og godkendelsesordning i REACH. Uddybning Som udgangspunkt har REACH lagt dokumentationskravet om kemiske stoffers toksikologiske egenskaber på leverandøren og regulerer indholdet i produkter og kemikalier, hvor arbejdsmiljølovgivningen på kemikalieområdet hovedsagelig regulerer virksomhedernes anvendelse af produkter og kemikalier. Herudover indeholder REACH en lang række forbud og anvendelsesbegrænsninger vedrørende kemiske stoffer. Hensynet til de ansattes sikkerhed er på en række punkter endvidere reguleret i REACH, fx ved at stille krav til anvendelsen af visse kemiske stoffer og materialer. Usikkerhed om snitfladen mellem de danske kemiregler og EUreguleringen på den ene side og krav fastsat i REACH på den anden side, kan være opstået af den historisk omfattende særregulering, der er fastholdt, efter REACH er implementeret. De danske kemiregler og EU s arbejdsmiljøregulering er ældre end REACH, og der har også før REACH været behov for at regulere, hvilke kemikalier (typer, koncentrationer mv.) der anvendes og hvordan for at beskytte de ansattes sikkerhed og sundhed. Sammenfattende vurdering Snitfladen mellem REACH og kemireglerne giver virksomhederne udfordringer i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejdsmiljøarbejdet i relation til kemikalier, der er omfattet af både REACH og bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer eller kræftbekendtgørelsen - særligt i forhold til at afklare, hvilke regler der gælder. Dette kan føre til, at virksomheder investerer i de forkerte virkemidler eller systemer, der ikke skaber den rette overholdelse af reglerne. Ifølge Arbejdstilsynet er problemet velkendt på tværs af EU, hvorfor der også fra Europa-Kommissionen arbejdes på en tværgående løsning af snitfladeudfordringen til hjælp for virksomhederne. 14

15 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Næsten enslydende bestemmelser giver usikkerhed om nuanceforskelle i krav, og hvad der skal til for at opfylde næsten ens krav Kortlægningen har vist, at der i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer såvel som i kræftbekendtgørelsen findes næsten enslydende bestemmelser. Det har givet anledning til formulering af den anden hypotese. Næsten enslydende bestemmelser Næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper, der hidrører fra EU-krav og danske særkrav, medfører uklarhed. Beskrivelse Næsten enslydende krav i de to bekendtgørelser gør reguleringen svært læselig og bidrager til tvivl hos virksomhederne, der vanskeligt kan gennemskue, hvad forskellen er, eller hvilke krav der er de strengeste. I kræftbekendtgørelsen er der flere tilfælde med paragraffer med næsten enslydende tekst og indhold. Et eksempel på paragraffer, der har meget enslydende indhold, findes i 19 og 20, hvor der henvises til stoffer, der skal fjernes fuldstændigt fra arbejdspladserne, eller hvis dette ikke er muligt, skal behandles i lukkede anlæg, eller hvis dette ikke er muligt, skal håndteres med egnede personlige værnemidler. Sammenfattende vurdering De næsten enslydende bestemmelser bidrager til, at reguleringen fremstår mere kompleks end nødvendigt. Det er vanskeligt for virksomhederne at gennemskue, hvilket krav der er strengest og skal overholdes, hvilket kan betyde, at reglerne ikke skaber højere beskyttelse. Uddybning I Danmark er kræftdirektivet og kemisk agens-direktivet implementeret gennem henholdsvis bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen. Disse to bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i arbejdsmiljøloven på samme måde som andre bekendtgørelser, der implementerer de øvrige EU-direktiver på arbejdsmiljøområdet. Implementeringen af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet har givet anledning til en del sammenfaldende indhold og krydshenvisninger i de to bekendtgørelser. 15

16 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Tilgang baseret på både risikovurdering og faste krav giver usikkerhed (I/II) Kortlægningen har peget på, at kemireglernes balance mellem vægt på virksomhedernes APV og stofspecifikke krav er inkonsekvent. Det har givet anledning til formulering af den tredje hypotese. Balancen mellem en tilgang baseret på risikovurdering og faste krav Kombinationen af en tilgang baseret på risikovurderingen og detaljerede, instruktive (sær)krav skaber en mere omfattende og sammensat lovgivning. Beskrivelse Kombinationen af de to principper om henholdsvis en tilgang baseret på både risikovurdering og stofspecifik regulering afføder en række uklarheder om, hvor meget vægt der skal lægges på resultaterne af APV en. Uddybning EU s arbejdsmiljødirektiver baserer sig i høj grad på et princip om, at det er virksomhedens egen risikovurdering (APV), der skal være grundlaget for, om og hvilke forebyggelsesforanstaltninger der skal træffes for at skabe et godt arbejdsmiljø i virksomheden. Hvis virksomhedens APV-kortlægning af arbejdsmiljøet viser, at der er arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses med det samme, skal virksomheden i samarbejde med de ansatte igangsætte de nødvendige foranstaltninger til at få løst problemerne. Dette princip genfindes i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, hvori kravet om udarbejdelse af en kemisk APV er fastsat. I kræftbekendtgørelsen er tilgangen den, at der på grundlag af risikovurderingen skal træffes de fornødne foranstaltninger kombineret med en række stofspecifikke krav, hvoraf nogle eksisterede i danske regler på området forud for implementeringen af det første kræftdirektiv i Den danske arbejdsmiljølovgivning indeholder desuden et grundlæggende princip om at unødig påvirkning fra fx farlige stoffer og materialer skal undgås. Dette svarer til princippet i kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet om, at udsættelse for farlige stoffer og materialer skal reduceres til et minimum. Dette princip bidrager til opfattelsen af kompleksitet for virksomhederne. Der er således hverken på EU-niveau eller i de danske kemiregler faste retningslinjer og rammer for, hvornår unødig påvirkning er undgået. Det er fx ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at leve op til eksponeringsscenarierne, som leverandøren har vedhæftet som bilag til sit sikkerhedsdatablad. Formuleringen om, at unødig påvirkning skal undgås findes for eksempel i 5 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og i kræftbekendtgørelsens 22. Sammenfattende vurdering I de situationer, hvor der er fastsat stofspecifikke krav i forhold til kræftfremkaldende stoffer og materialer, vil disse skulle efterleves. Dermed vil virksomhedens risikovurdering ikke kunne bruges som grundlag for at træffe foranstaltninger, der giver et lavere beskyttelsesniveau end de stofspecifikke krav. Der vil dog altid på baggrund af risikovurderingen kunne træffes foranstaltninger, der gennemføres parallelt med de stofspecifikke krav, så længe de ikke er i strid med de stofspecifikke krav. 16

17 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Tilgang baseret på både risikovurdering og faste krav giver usikkerhed (II/II) Fortsat Det kan derfor undersøges, om virksomhederne kan gives ansvar og mulighed for at skræddersy løsninger, der i højere grad passer til de konkrete forhold. Nogle virksomheder efterlyser konkret vejledning i, hvordan de imødekommer den overordnede målsætning om at undgå unødig påvirkning, der efterlader virksomhederne med et fortolkningsrum, der gør dem usikre på, hvordan de skal overholde kravene. 17

18 2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i Danmark og udfordringerne for virksomhederne Sammenfletningspraksis gør lovgivningen længere med mange enslydende bestemmelser og krydshenvisninger I Danmark er der praksis for, at arbejdsmiljødirektiver indarbejdes i de eksisterende bekendtgørelser ved en sammenfletning. Det betyder ofte, at de nye direktivbestemmelser lægges til i de eksisterende bekendtgørelser, men sjældent sammenskrives. Denne observation i kortlægningen har givet anledning til formulering af den fjerde hypotese. Sammenfletningspraksis Der er tale om en sammenfletning og ikke en sammenskrivning af EU-bestemmelser og danske bestemmelser, hvilket medfører en mere omfattende og svært læsbar lovgivning. Det har resulteret i, at der i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og i kræftbekendtgørelsen er flere bestemmelser med næsten samme ordlyd. Dermed er reguleringen blevet mere omfattende end nødvendigt. Dertil kommer, at nogle bestemmelser virker overflødige og med få omskrivninger kunne lægges sammen med nært beslægtede bestemmelser. Et eksempel på denne problematik er bestemmelsen om, at fastsatte grænseværdier skal overholdes. Dette bliver gentaget flere gange i kræftbekendtgørelsen (i 18, 22 og 40). Beskrivelse Sammenfletningen fører til en længere og mindre læsevenlig regulering med gentagelse af de samme krav i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen. Dette kan føre til et mere komplekst udtryk, og virksomhederne kan blive i tvivl om, hvorvidt de har identificeret alle de regler, der knytter sig til et bestemt emne. Uddybning Den danske implementering af EU-direktiverne er foretaget efter en metode baseret på sammenfletning i stedet for en metode baseret på sammenskrivning. Heri ligger, at direktivbestemmelserne er skrevet ind sammen med de oprindelige danske strengere regler, der er fastholdt i overensstemmelse med det EU-retlige princip om, at det eksisterende beskyttelsesniveau ikke må sænkes. Et andet eksempel på enslydende krav vedrører kravet om udarbejdelse af APB. Danmark havde forud for EUdirektivernes implementering et krav om udarbejdelse af APB. Med EU-direktiverne kom et krav om udarbejdelse af APV også ind i lovgivningen. Disse to dokumenter skal indeholde nogle af de samme punkter. Fra virksomhedernes side ser det ud til at være dobbeltlovgivning og en ekstra byrde at skulle udarbejde begge to og bidrager derfor til kompleksiteten og byrderne set fra virksomhedernes synspunkt. Sammenfattende vurdering Ved implementering af direktivkrav er det upraktisk for læserne, at eksisterende danske krav og nye EU-krav står side om side, hvis de næsten vedrører det samme emne. Reglerne bliver svært læselige og giver et mere komplekst udtryk. Virksomhederne efterlyser formuleringer, der i højere grad er målrettet deres behov for klare regler. 18

19 Kapitel 3 Sammenligning med andre lande 19

20 3. Sammenligning af implementeringen i andre lande Introduktion og sammenfatning: Væsentlige forskelle med betydning for kompleksitet I dette kapitel præsenteres resultatet af det gennemførte nabotjek af den måde, hvorpå Danmark sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet.* Der er i nabotjekket sat fokus på at belyse nogle af de grundlæggende principper i sammenligningslandene i forhold til, hvordan de regelsæt, der implementerer de to direktiver, er udformet i de tre lande. Analysen belyser for det første, at implementeringen af de to direktiver overordnet set er sket på forskellig måde i de fire lande, hvilket kan have betydning for den oplevede kompleksitet. De centrale indholdsmæssige forskelle drejer sig om: Risikovurdering (i Danmark APV) som udgangspunkt for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde er et EU-krav, som derfor er gennemført i alle fire lande. Deloitte vurderer imidlertid, at virksomhedens risikovurdering i Danmark og Tyskland er mindre central, hvad angår efterlevelse af arbejdsmiljølovgivningen i de to lande, fx i forhold til kemiske stoffer og materialer, end i Norge og til dels Sverige. Der er i et vist omfang i alle fire lande fastsat nationale regler med stofspecifikke grænseværdier, forbud eller beskyttelsesforanstaltninger. Deloitte vurderer dog, at der i Danmark og til dels også i Tyskland herudover i højere grad er fastsat yderligere stofspecifikke krav. Sverige har en forbudsliste og har også fastsat en række stofspecifikke krav, men i væsentligt mindre omfang end Danmark. Sverige har gennemført regler for arbejde med epoxy, som minder om de danske regler på området. Deloitte vurderer, at Norge ikke i samme grad har fastsat mange stofspecifikke krav, men har dog stofspecifikke grænseværdier. I alle fire lande skal virksomhedernes efterlevelse af de nationale kemiregler i sidste ende kunne dokumenteres ved målinger, som det i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland er arbejdsgiverens ansvar at få gennemført. Især i Norge og Tyskland er der udpræget brug af målinger, hvilket ikke i samme grad er tilfældet i Danmark. I alle landene afholdes udgifter til målinger af arbejdsgiveren, medmindre der er tale om kontrolmålinger, der udføres af kontrolmyndigheden ved tilsyn. I Danmark er overholdelse af grænseværdier ikke altid i sig selv tilstrækkeligt, da der derudover stilles krav om at undgå unødig påvirkning fra kemiske stoffer og materialer, selvom eventuelle målinger viser, at grænseværdier er overholdt. For det andet vurderer Deloitte, at der regelteknisk og strukturelt er store forskelle i den måde, de fire lande har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet på. I Danmark er de to direktiver implementeret via to bekendtgørelser. I Sverige og Tyskland er de to direktiver gennemført via én bekendtgørelse. Norge har en samlet struktur for hele sin arbejdsmiljølovgivning, sådan at kemireglerne og alle øvrige arbejdsmiljøemner er fordelt på seks bekendtgørelser, som dækker forskellige hovedemner, fx arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning. For det tredje oplever alle fire lande udfordringer i forhold til i reglerne om at formidle snitfladen mellem kemireglerne på arbejdsmiljøområdet og REACH. Der er i alle de fire landes kemiregler indsat henvisninger til REACH, hvilket Deloitte vurderer, kan bidrage til reglernes kompleksitet i alle fire lande. *Det har ikke været muligt at gennemføre interview med myndighederne i Tyskland på samme måde som i de øvrige lande, idet de tyske myndigheder ikke har reageret på henvendelser om undersøgelsen. Det betyder, at analysen af den tyske implementering alene baserer sig på gennemgang af den tyske lovgivning, og at det ikke har været muligt at få verificeret forståelsen af den tyske implementering. 20

21 3. Sammenligning af implementeringen i andre lande Introduktion og sammenfatning: Væsentlige forskelle med betydning for kompleksitet Danmarks udfordring i forhold til det tredje tema vurderes dog at være relativt større og anderledes end i Norge og Sverige. Det kan skyldes, at Danmark i overensstemmelse med minimumsreglerne i kræftdirektivet har fastholdt en national, stof- og produktspecifik regulering blandt andet i bilaget til kræftbekendtgørelsen. Det kan medføre en regulering, der i højere grad kan skabe uklarhed i forhold til REACH, jf. også kapitel 2. Det kan for eksempel medføre usikkerhed med hensyn til, hvilke bestemmelser virksomhederne skal følge REACH eller kræftbekendtgørelsen. På baggrund af Deloittes nabotjek vurderes det, at der er elementer i den måde, hvorpå Sverige, Norge og Tyskland har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, der bør overvejes som inspiration til at gøre de danske kemiregler mere klare og gennemskuelige. Det drejer sig om følgende: i højere grad baserer sig på virksomhedens egen dokumentation for risiko. I regler og vejledninger med inspiration fra Tyskland at formidle klare rammer for, hvornår virksomhederne har gjort tilstrækkeligt for at beskytte de ansatte mod udsættelse for kemiske stoffer og materialer, herunder præcisere, hvad der skal til for at kravet om, at unødig påvirkning skal undgås, er efterlevet. Som det vil fremgå af det efterfølgende kapitel, kan tilgangen i sammenligningslandene således inspirere til konkrete ændringsforslag, der muligvis kan mindske kompleksiteten. Samle arbejdsmiljølovgivningen på samme måde som i det tiårige projekt, der er blevet gennemført i Norge. Det vil sige, en model hvor alle arbejdsmiljøemner, herunder kemiske og stoffer og materialer, fordeles på forskellige hovedemner, fx arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning. Gennemskrive eller sammenskrive bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer samt kræftbekendtgørelsen, så fx enslydende krav i samme bekendtgørelse eller i de to bekendtgørelser ikke gentages. Desuden kan det overvejes at se på mulighederne for i højere grad at lade risikovurderingen være grundlaget for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde i forhold til kemiske stoffer og materialer og mindske vægtningen af stofspecifikke krav, som Deloitte vurderer, er tilgangen i Sverige, hvor man Deloitte

22 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Ingen af sammenligningslandene har implementeret direktiverne ens Sammenligning af implementeringen ud fra tre parametre Som følge af et forskelligt historisk udgangspunkt og forskellige principper for regulering og håndhævelsesmetoder har Danmark, Sverige, Norge og Tyskland hver især implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet på forskellig måde med et forskelligt resultat til følge. På baggrund af nabotjekket vurderer Deloitte overordnet, at den danske måde at implementere de to direktiver på, gør, at de danske kemiregler fremstår mere komplekse end i sammenligningslandene, hvilket kan betyde, at danske virksomheder har flere udfordringer i forhold til efterlevelse af reglerne end virksomheder i sammenligningslandene. I skemaet på næste side er implementeringen forsøgt belyst ud fra tre grundlæggende parametre: Den grundlæggende struktur og udformning af de regelsæt, som implementerer kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, fx én eller flere bekendtgørelser m.m. Centrale grundprincipper i kemireglerne med hensyn til vægtningen af risikovurdering som det centrale grundlag for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde contra vægtning af faste stofspecifikke krav, som altid skal overholdes, uanset resultatet af virksomhedens risikovurdering. Karakteren af nationale særkrav. I Danmark, som forud for kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet havde detaljerede og på flere punkter skærpede regler på kemiområdet, fx kravet om, at unødig påvirkning skal undgås, er implementeringen gennemført ved sammenfletning af direktivbestemmelserne med de allerede gældende regler. Kravene fra de to direktiver supplerer således de allerede eksisterende danske krav. Det skyldes, at Danmark har bibeholdt de regler, der var strengere end direktiverne. Det er således et bærende princip i EU's rammedirektiv om arbejdsmiljø (89/391/EØF), at EU's minimumsregulering på arbejdsmiljøområdet og andre landes eventuelle lavere beskyttelsesniveau på arbejdsmiljøområdet ikke kan begrunde, at beskyttelsesniveauet i de allerede gældende regler sænkes. Dette har imidlertid ført til et mere omfattende og detaljeret regelsæt end de øvrige landes. I Sverige var der også i forvejen en regulering, der lå tæt op ad kravene i EU-direktiverne, da de skulle implementeres. Her valgte man at sammenskrive EU-kravene med de allerede gældende nationale regler, så der i mindre omfang er næsten enslydende krav efter de gældende regler og direktivbestemmelserne. Norge havde tidligere et komplekst og fragmenteret regelsæt på hele arbejdsmiljøområdet, men har over en tiårig periode gennemført en tværgående, helhedsorienteret lovgivning med udgangspunkt i virksomheders organisation og processer på tværs af alle arbejdsmiljøområderne, hvor direktivkravene også er indeholdt. Næsten enslydende regler, der kan henføres til henholdsvis nationale regler og EU-regulering, er fjernet. I forhold til Danmark er det vurderingen, at der i Norge og til dels i Sverige lægges større vægt på risikovurderingen som udgangspunkt for, hvilke foranstaltninger virksomheden skal iværksætte for at leve op til landenes kemiregler på arbejdsmiljøområdet. De to lande lægger sig her tættere på direktivernes formål og udgangspunkt, idet også direktiverne lægger vægt på risikovurdering som udgangspunkt for fastlæggelse af virksomhedernes foranstaltninger. 22

23 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Ingen af sammenligningslandene har implementeret direktiverne ens Tyskland lægger ligesom Danmark større vægt på den stofspecifikke regulering end på risikovurderingen, sådan forstået, at de stofspecifikke krav altid skal efterleves, uanset resultatet af den gennemførte risikovurdering på virksomheden. Den stofspecifikke regulering i Danmark og Tyskland betyder, at de to lande i sammenligning med Sverige og Norge har en mere omfattede national regulering. Sverige har en række nationale særkrav, der dog i omfang er mindre end de danske. De svenske nationale særkrav udgøres af en liste over forbudte stoffer og materialer. Herudover er der i Sverige på samme måde som i Danmark stofspecifikke krav i forhold til allergifremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler og reproduktionstoksiske stoffer. Det bemærkes, at der i det ovennævnte ikke foretaget en vurdering af, om den svenske og norske tilgang reelt betyder flere byrder for virksomhederne i forbindelse med risikovurdering, hvor det i højere grad er overladt til virksomhederne at træffe de fornødne foranstaltninger i forhold til fx anvendelsen af kemiske stoffer og materialer, som i Danmark og Tyskland er udtømmende reguleret via stofspecifikke krav i forhold til deres farlighed. Metoden til dokumentation af overholdelse varierer også. Hvor Norge og Tyskland lægger vægt på konkrete målinger i forhold til overholdelse af de nationale grænseværdier og dermed, hvilke forebyggende tiltag der skal iværksættes, lægger Danmark og Sverige mere vægt på kvalitative vurderinger i forhold til fx, hvordan der arbejdes med de enkelte stoffer. 23

24 Lovgivningsprincipper Direktivernes implementering i national lovgivning 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Ingen af sammenligningslandene har implementeret direktiverne ens Belysning af landenes implementering på tre parametre Danmark Norge Sverige Tyskland * Implementeres gennem to bekendtgørelser (BEK om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen) med en sammenfletning af DK og EU-krav. * Henholdsvis 19 og 3 tilhørende vejledninger. * Branchespecifikke vejledninger udgivet af arbejdsmarkedets parter. Kombination af risikotilgang og stofspecifik regulering * Krav om APV, herunder kemisk APV om vurdering af risici. * Krav om arbejdspladsbrugsanvisning APB. * Stofspecifik (national) regulering (kræftbekendtgørelsen) om koncentrationer, værnemidler, krav til processer mv. * Dokumentation af overholdelse via tilsyn af de fysiske forhold. * Nationalt fastsatte grænseværdier. * Implementeres og integreres i de seks tværgående arbejdsmiljøbekendtgørelser, der dækker hele arbejdsmiljøområdet, og kemispecifikt i fire af dem. * Uddybet i en vejledning og enkelte faktaark og vejledninger fra arbejdsmarkedets parter. Risikotilgang med grænseværdier * Krav om APV, herunder kemisk APV om vurdering af risici. * Nationalt fastsatte grænseværdier med udgangspunkt i international videnskabelig dokumentation. * Dokumentation af overholdelse via målinger af grænseværdioverholdelse. * Implementeres ved integration i én og samme bekendtgørelse. * Én generel vejledning til anvendelse af reglerne samt brochurer om at udføre en risikovurdering fra myndighederne. * Vejledende hjemmeside fra arbejdsmarkedets parter. Risikotilgang med stofspecifikke forbud og regulering * Krav om APV, herunder kemisk APV om vurdering af risici. * Stofspecifikke forbud mod udvalgte farlige kemikalier over bestemte koncentrationer.* * Stofspecifik regulering af fx allergifremkaldende stoffer med krav om uddannelse og reproduktionstoksiske stoffer. * Dokumentationen af risikovurderingen er også dokumentation for overholdelse af reglerne. * Nationalt fastsatte grænseværdier. * Implementeret gennem én forordning (ordinance). * Hertil ét sæt tekniske regler, der indeholder grænseværdier. Stofspecifik regulering gennem grænseværdier * Krav om APV, herunder kemisk APV om vurdering af risici. * Kræftrisikable stoffer reguleres ved hjælp af to stofspecifikke grænseværdier. * Under den laveste værdi er grøn zone uden yderligere krav. * Mellem de to værdier er gul zone, med supplerende krav. * Over den højeste værdi er rød zone; må kun anvendes i lukkede systemer. 24

25 National særregulering 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Ingen af sammenligningslandene har implementeret direktiverne ens Belysning af landenes implementering på tre parametre Danmark Norge Sverige Tyskland * Omfattende stofspecifikke nationale særregler om håndtering af stoffer og materialer både i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer samt i kræftbekendtgørelsen, der indeholder flere kemikalier end reguleret efter kræftdirektivet. * Ingen nationale forbud udover, hvad der følger af direktiverne for kviksølv. * Grænseværdier for nogle stoffer. * Andre stoffer reguleres gennem risikovurderingen. * Særkrav vedrørende forbud mod brug over visse koncentrationer af et antal kemikalier udover de i direktivet nævnte. * Stofspecifikke nationale særregler for en række stofgrupper. * Nationale grænseværdier for en lang række stoffer udover de i direktivet nævnte. * Nationale fortolkninger af, hvilke niveauer der er henholdsvis acceptable og tolererede, med afsæt i statistisk antal sygdomstilfælde ved forskellige grænseværdier.* * Forbudslisten kan muligvis være i strid med EU-retten, hvorfor Sverige undersøger, om listen skal afskaffes. 25

26 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Fakta om den svenske implementering af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet: Mindre omfattende end den danske og tager udgangspunkt i virksomhedernes risikovurdering Form Den svenske implementering af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet er gennemført i én bekendtgørelse (svensk: föreskrift) med titlen Kemiske Arbetsmiljörisker (AFS 2014:43). Bekendtgørelsen har et væsentlig mindre omfang end de danske regler, der implementerer de to direktiver. Udover denne bekendtgørelse er der stofspecifik særregulering i en række andre bekendtgørelser om kemiske stoffer og materialer, som fx supplerer den kemiske risikovurdering ved kvartsstøv i arbejdsmiljøet (AFS 2015:2) eller stiller krav om procesudsugning ved brug af anæstesigasser (AFS: 2001:7). Endvidere er der udarbejdet et skema til hjælp for arbejdsgivernes systematiske arbejdsmiljøarbejde over alle de svenske bekendtgørelser, der enten implementerer arbejdsmiljødirektiver eller fx er stofspecifik særregulering. Til bekendtgørelsen er der udarbejdet en vejledning. Herudover driver arbejdsmarkedets parter en hjemmeside, som blandt andet indeholder en guide til at foretage risikovurdering og branchespecifikke tjeklister, der i nogen grad også findes tilsvarende på at.dk. Indhold Den kemiske bekendtgørelse (AFS 2014:43) indeholder krav til arbejde med kemikalier, der er organiske opløsningsmidler, allergifremkaldende, reproduktionstoksiske, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller mutagene. ved anvendelse mindskes mest muligt. Dette svarer til det danske krav om, at unødig påvirkning skal undgås, og som kan føres tilbage til kemisk agens-direktivet. Heraf fremgår det, at arbejdsgiveren skal påse, at sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der skyldes en farlig kemisk agens, skal fjernes eller reduceres til et minimum. Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i arbejdspladsernes risikovurdering og beskriver arbejdsgivernes forpligtelser til at udarbejde risikovurdering og prioritere foranstaltninger med udgangspunkt i forebyggelsestrappen. Bekendtgørelsen giver anvisninger på, hvornår hvert trin kan opfattes som afsøgt, og det er rimeligt at gå videre til næste trin. Risikovurderingen skal kunne dokumenteres i omtrent samme omfang, som der i Danmark tilsammen kræves til dokumentation for den danske APV, herunder den kemiske APV og APB, desuden dokumentation i form af blandt andet fortegnelser over typer af risici, hvor risiciene opstår, sikkerhedsdatablade, eksponering og optegnelse af valgte foranstaltninger, der vil forhindre overskridelse af grænseværdier på de kemikalier, der har grænseværdier. Myndighedernes tilsyn har blandt andet fokus på kvaliteten af denne dokumentation. Ligesom i Danmark har den svenske lovgivning en overordnet målsætning for arbejdet med kemikalier, der betyder, at arbejdsgiverne skal vælge at anvende kemikalier, så risikoen 26

27 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Fakta om den svenske implementering af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet: Mindre omfattende end den danske og tager udgangspunkt i virksomhedernes risikovurdering Resume af den svenske implementering Historisk baggrund Implementeringsteknik Hovedprincip National særregulering Forud for at direktiverne skulle implementeres, havde Sverige en lovgivning, der mindede om direktiverne, hvilket betyder, at formen passede til direktivernes struktur. Desuden fandtes i forvejen en forbudsliste, der er fastholdt. Omskrivning af den svenske lovgivning, så den passer til EU-krav. Virksomhederne skal udarbejde risikovurdering som udgangspunkt for de valgte forebyggende og beskyttende foranstaltninger. Dokumentationen kontrolleres. Herudover findes stofspecifikke krav som fx uddannelse i allergifremkaldende stoffer, nationalt fastsatte grænseværdier og stofspecifikke krav i en række andre bekendtgørelser om kemiske stoffer og materialer. 27

28 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Vurdering af den svenske regulering i forhold til danske udfordringer (I/II) Adressering af udfordringerne i Danmark De fire mulige årsager til kompleksiteten i den danske implementering uklarhed omkring snitfladerne mellem REACH og kemireglerne, de næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper, balancen mellem en tilgang om risikovurdering og en stofspecifik tilgang og sammenfletningspraksis kan sammenlignes med den svenske implementering. Den danske udfordring med uklarhed omkring snitfladerne mellem REACH og kemireglerne genfindes i Sverige. Den danske udfordring vedrørende usikkerheden som følge af snitfladerne mellem REACH og kemireglerne genfindes i Sverige, men det vurderes, at den der findes i lidt mindre omfang. Det skyldes, at Sverige ikke har samme omfang af nationale stofspecifikke krav for kræftfremkaldende stoffer, der i Danmark er en kilde til uklarhed i sammenhæng med, hvornår kravene stammer fra de produktspecifikke bestemmelser i REACH. Den svenske sammenskrivning af regler med gennemgående principper udgør også en væsentlig forenkling i forhold til det danske regelkompleks med henvisninger og gentagelser på tværs af bekendtgørelser. Med hensyn til de næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper lægger svenskerne stor vægt på en dokumenterbar risikovurdering som grundlag for at fastlægge krav til virksomhederne samtidig med, at der er stofspecifik særregulering i den kemiske bekendtgørelse og i en række andre bekendtgørelser om stoffer og materialer. Den svenske tilgang kan dog, som det uddybes senere, medføre udfordringer i forhold til at pålægge virksomhederne en større del af ansvaret for at foretage en risikovurdering, der udmøntes i operative og dokumenterbare krav. De svenske myndigheders opfattelse af udfordringer Den svenske tilgang til kemireglerne er dog ikke uden udfordringer. Således kan myndighederne konstatere, at et mindre antal virksomheder har udfordringer med at forstå reguleringen i Sverige. Særligt oplever virksomhederne arbejdet med risikovurderingerne som tidskrævende, og myndighederne giver fortsat mange påbud om manglende eller mangelfuld risikovurdering. Virksomhederne i Sverige efterspørger mere vejledende svar fra myndighederne, men den centrale enhed i det svenske arbejdstilsyn svarer kun på principielle spørgsmål, hvorimod vejledningen finder sted i kontrollen. Aktuelle overvejelser om ændringer i Sverige De svenske udfordringer, der på nogle områder minder om de danske, fører til, at myndighederne overvejer at sammenskrive reguleringen på arbejdsmiljøområdet med inspiration fra Norge. Desuden kan Sverige på baggrund af krav fra EU-retten være nødt til at afskaffe forbudslisten, hvilket er under nærmere udredning. Samlet set giver den svenske tilgang en formodning om et mere konsekvent snit mellem risikovurdering og stofspecifik regulering til gavn for virksomhederne. 28

29 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Vurdering af den svenske regulering i forhold til danske udfordringer (II/II) Inspiration fra Sverige til ændret regulering Den svenske regulering kan give inspiration til at forenkle den danske regulering i forhold til strukturering af de danske regler om kemiske agenser og kræft; for eksempel kan den svenske regulering inspirere til at samle bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen i én. Det bærende princip om risikovurdering kan ligeledes inspirere til at lægge større vægt på risikovurderingen og kvaliteten heraf som udgangspunkt for de konkrete krav, der skal stilles til en arbejdsplads samt nedtone de stofspecifikke krav. Det bemærkes, at der hermed ikke er foretaget en vurdering af, om en sådan ny vægtning reelt vil medføre større dokumentationskrav for de danske virksomheder. Fokus på risikovurderingen kan dog også lede til, at virksomhederne skal foretage en mere omfattende risikovurdering, hvilket vil øge byrderne, hvis dette ikke suppleres med færre krav til eksempelvis APB er. 29

30 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Fakta om den norske implementering: indgår i en tværgående og helhedsorienteret arbejdsmiljøregulering, der sætter virksomhedernes processer i centrum Form Den samlede norske arbejdsmiljølovgivning består af seks tværgående bekendtgørelser (norsk: forskrifter), hvor virksomhedernes processer er centrum for arbejdsmiljøarbejdet. Kravene følger seks trin i den systematiske planlægning og gennemførelse af arbejdsmiljøarbejdet, og de norske bekendtgørelser drejer sig om: Hovedbekendtgørelsen om organisering, ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet før, under og efter udførelsen. Indeholder også henvisninger til tillægskrav om risikovurdering, oplæring, information, arbejdsinstruks og personlige værnemidler Indretning og udformning af arbejdspladsen. Krav til, hvordan sundhed og sikkerhed varetages ved udførelse af arbejdet. Tiltag og grænseværdier indeholder faste krav til støj, vibrationer, stråling, kemikalier mv. Retter sig alene mod producenter, importører og forhandlere og drejer sig om produktion, import og forhandling. Administrative ordninger, herunder blandt andet myndigheders mulighed for godkendelse, påbud, gebyrer og afgifter. Indhold Reguleringen skal støtte virksomhederne i at udføre helhedsorienterede risikovurderinger, der har fokus på alle virksomhedens processer og de risici, der knytter sig hertil. Der er ikke forbud eller en stofspecifik regulering af fx kræftrisikable stoffer og materialer, som i Danmark, men der er fastsat nationale grænseværdier for en række kemikalier. Virksomhedernes foranstaltninger skal sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø, hvor overholdelse af eksisterende grænseværdier indgår. Overholdelse af grænseværdier kontrolleres med målinger. Hvis målingerne viser værdier over en fjerdedel af grænseværdierne, skal der iværksættes ekstra foranstaltninger i risikovurderingen og følges op herpå. Resume af den norske implementering Historisk baggrund Implementeringsteknik Hovedprincip Norge er gået fra en kompleks, fragmenteret regulering i 47 bekendtgørelser til én samlet helhedsorienteret regulering på hele arbejdsmiljøområdet, inklusive kemi og kræftfremkaldende stoffer, i seks bekendtgørelser. Tilpasning og omskrivning af direktivkrav til den øvrige reguleringssystematik. Risikovurderingen er udgangspunktet for reguleringen og et krav for alle aktiviteter i alle virksomheder. Al kemisk eksponering skal holdes så lav som muligt og under grænseværdier for de stoffer, der er fastsat grænseværdier for. National særregulering Nationale grænseværdier for problematiske stoffer. 30

31 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Vurdering af den norske regulering i forhold til de danske udfordringer Adressering af udfordringerne i Danmark De fire mulige årsager til kompleksiteten i den danske implementering uklarhed omkring snitfladerne mellem REACH og kemireglerne, de næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelsesprincipper, balancen mellem en risikobaseret og en stofspecifik tilgang og sammenfletningspraksis kan sammenlignes med den norske implementering. Den danske udfordring med uklarhed omkring snitfladerne mellem REACH og kemireglerne genfindes også i Norge. Norge har ligeledes udfordringer med krav på tværs af bekendtgørelser og REACH, der varetages i et andet ministerium, hvilket giver et stort behov for koordinering. Det store arbejde i Norge med at sammenskrive hele arbejdsmiljøreguleringen har fjernet gentagelser af krav i flere nationale regelsæt. Norge har, som Sverige, en stærkere betoning af risikovurderingen som det grundlæggende princip og meget få særkrav i forhold til direktiverne. Sammenskrivningen er foretaget konsekvent ud fra et udgangspunkt, der var konsistent med strukturen i den underliggende EU-regulering, hvorfor problemstillingen vedrørende sammenfletning ikke findes i Norge. De norske myndigheders opfattelse af udfordringer Norge giver fortsat relativt mange påbud for manglende risikovurdering. Det skyldes ikke et stort problem med overholdelse af de indholdsmæssige regler, men i højere grad de formelle. Heri ligger, at nogle virksomheder foretager uformelle risikovurderinger og ikke overholder skriftlighedskravet til risikovurderinger og registrering af de ansatte, der har risiko for at blive eksponeret for farlige kemikalier. Aktuelle overvejelser om ændringer i Norge De norske myndigheder har fortsat fokus på fejlfinding og forbedret vejledning blandt andet via en hotline for virksomheder. Inspiration fra Norge til ændret regulering Målet med den norske reform var at gå fra fragmenteret til helhedsorienteret, brugervenlig regulering med samme niveau og procedurer for sikring af al arbejdsmiljø i virksomheder. Reguleringen skaber klarhed for arbejdsgivere, ansatte og sikkerhedsrepræsentanter om pligter/opgaver i forhold til arbejdsmiljø. Målet har dermed ikke alene været at skabe en mindre kompleks regulering, hvilket er udgangspunktet for nærværende undersøgelse. Den norske regulering kan inspirere til overvejelser om en reform af arbejdsmiljølovgivningen i Danmark, der sætter virksomhederne i centrum. Der har i forbindelse med den norske reform været anvendt relativt mange ressourcer over en næsten tiårig periode. I den forbindelse påpeger de norske myndigheder, at reformen timingmæssigt faldt sammen med en udflytning af statslige arbejdspladser, hvilket har bidraget yderligere til det store tidsforbrug. De norske myndigheder har ikke foretaget en evaluering af, om omkostningerne med reformen stod mål med gevinsterne. 31

32 3. Sammenligning med implementeringen i andre lande Fakta om Tysklands regulering: baseret på grænseværdier og målinger¹ Form Tysklands kemikalieregulering på arbejdsmiljøområdet består af én bekendtgørelse (tysk: Gefahrstoffverordnung) og et sæt tekniske regler. De tekniske regler indeholder stofspecifikke nationale grænseværdier for en række stoffer både for nogle kræftfremkaldende stoffer og for andre farlige kemiske stoffer. Indhold Den tyske regulering indeholder som de øvrige landes en beskrivelse af, hvordan der foretages en risikovurdering på en arbejdsplads. Den tyske risikovurdering adskiller sig fra den danske ved, at der skal indgå måleresultater, som beviser, at de valgte foranstaltninger er tilstrækkelige, samt dokumentation for substitutionsovervejelser og afvigelser fra stofspecifikke nationale særkrav. Det bærende princip for at sikre passende foranstaltninger for kræftrisikable stoffer er den stofspecifikke regulering, der blandt andet er udmøntet ved hjælp af grænseværdier. For en række kræftrisikable stoffer er der fastsat to værdier: én for acceptabel koncentration og én for tolerabel koncentration. Der er operationelle tekniske regler, der sikrer overholdelse, men hvis en arbejdsgiver vælger en anden løsning, skal de samme beskyttelsesniveauer (det vil sige, dokumentation ved måling af om grænseværdien overholdes) som minimum opnås. Reglerne indeholder definitioner og forklaringer på risikogrænser, et gradueret koncept for risiko og kontrolforanstaltninger baseret på den tilstedeværende risiko samt en guide til at kvantificere den stofspecifikke tilstedeværende risiko for udsættelse. Arbejdsgiverne skal anvende de stofspecifikke nationale grænseværdier som vurderingskriterie for risikovurderingen og for implementeringen af beskyttende foranstaltninger. Der er to sæt værdier til nogle kræftstoffer, hvor koncentrationer under den laveste værdi (den acceptable værdi) er lav risiko, hvilket betyder, at virksomhederne ikke er forpligtet til at foretage sig yderligere i forhold til at nedbringe eksponeringen. Koncentrationer, der ligger mellem de to værdier (medium risiko), betyder, at virksomhederne skal foretage foranstaltninger, der beskytter medarbejderne mod eksponering. Koncentrationer over den højeste værdi (den tolerable værdi) er høj risiko og kan alene tillades i et lukket system. De to værdier for kræftstoffer fastsættes af myndighederne efter statistiske beregninger af, hvor mange der ved en eksponering hver dag i 8 timer gennem et 40-årigt arbejdsliv vil blive kræftsyge af eksponeringen. Værdier på den acceptable værdi repræsenterer en sandsynlighed for, at 4/ bliver kræftsyge (planlagt ændret til 4/ i 2018), mens værdier på den tolerable værdi repræsenterer en sandsynlighed for, at 4/1.000 bliver syge, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. Høj risiko: Ved værdier over den tolerable værdi skal arbejdet ske i lukket system Tolerabel grænse 4/1.000 tilfælde Mellem risiko: Foranstaltninger iværksættes Acceptabel grænse Nu: 4/ tilfælde Fra 2018: 4/ tilfælde Lav risiko: Ingen krav om yderligere foranstaltninger ¹ Jævnfør tidligere bygger oplysningerne om den tyske implementering alene på research i den tyske regulering, og derfor har gennemgangen af den tyske regulering et mindre omfang. Gennemgangen er primært fokuseret på måleregimet og indeholder ingen perspektivering til de danske udfordringer. 32

33 Kapitel 4 Forslag til forenklingstiltag 33

34 Forslag til forenklingstiltag Med inspiration fra den måde, hvorpå Sverige, Norge og Tyskland har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, præsenteres forslag til forenkling, som der bør arbejdes videre med Med afsæt i det gennemførte nabotjek, præsenteres i dette kapitel syv forslag til forenklingstiltag, der adresserer et eller flere af de identificerede problemer med de danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet, og som kan henføres til den måde, hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, jf. kapitel 2. Det skal understreges, at forslagenes juridiske og politiske implementerbarhed falder udenfor rammerne af rapporten. Desuden er der i rapporten ikke foretaget en effektanalyse på de økonomiske og administrative konsekvenser ved en eventuel gennemførelse af de enkelte forslag. Det gælder både i forhold til konsekvenser på virksomhedsniveau og i forhold til ressourcetræk i Arbejdstilsynet. Disse forhold vil blive tænkt ind i Arbejdstilsynets videre arbejde med forenkling af kemireglerne på arbejdsmiljøområdet. Kapitlet er struktureret sådan, at de foreslåede forenklingstiltag først præsenteres i oversigtsform på den kommende side, hvorefter de enkelte forslag beskrives mere uddybende på de efterfølgende sider. Deloitte har alene haft mulighed for at foretage en overordnet kvalitativ vurdering af de enkelte forslag i forhold til mulig effekt for virksomhederne. Hensigten med forslagene er således alene at understøtte det videre arbejde i Arbejdstilsynet med at kvalificere forslagenes implementerbarhed og potentiale. Herudover præsenteres nogle øvrige forslag til forenklingstiltag, der ikke umiddelbart kan henføres til den måde, hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet. Forslagene er baseret på udsagn fra virksomheder, der er blevet interviewet som led i nabotjekket, og som i den forbindelse har efterlyst yderligere forslag til regelforenkling i de fremtidige regler på området. Sådan har vi udviklet og kvalificeret forenklingstiltagene Forslagene til forenklingstiltag tager afsæt i de områder og problemstillinger, der er identificeret i kapitel 2. I den indledende fase, hvor virksomheder og organisationer har bidraget med at identificere problemer i reguleringen og angive byrder ved reguleringen, har de i nogen grad også peget på mulige løsninger. I forbindelse med landesammenligningen og undersøgelsen af reguleringen i sammenligningslandene, jf. kapitel 3, har Deloitte yderligere søgt efter mulige løsningsforslag og andre udenlandske modeller, så der kunne formuleres forslag til forenklingstiltag. De enkelte forenklingstiltag er herefter blevet drøftet med de interviewede virksomheder for at indsamle viden om, hvad en gennemførelse heraf byrdemæssigt kunne betyde for virksomhederne i forhold til byrderne ved de nuværende kemiregler. Endelig har Deloitte inddraget Arbejdstilsynet i processen i forhold til forståelse af de gældende regler i Danmark og den underliggende EU-lovgivning. Arbejdstilsynet har i processen ikke foretaget en vurdering af forslagenes juridiske og politiske implementerbarhed. Der er i processen heller ikke foretaget en vurdering af ressourcetræk på Arbejdstilsynet ved eventuel gennemførelse af ét eller flere af forslagene. Sammenfatning På baggrund af en undersøgelse af sammenligningslandenes måde at implementere kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet på og interview med danske virksomheder og rådgivere er der belyst syv områder og problemstillinger i de danske kemiregler, som det kan være relevant at sætte særlig fokus på i det videre arbejde frem mod mere klare og gennemskuelige regler på området. fortsættes 34

35 Forslag til forenklingstiltag Med inspiration fra den måde, hvorpå Sverige, Norge og Tyskland har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, præsenteres forslag til forenkling, som der bør arbejdes videre med De syv forslag til forenklingstiltag kan inddeles i tre kategorier: 1. Fokus på redaktionelle ændringer 2. Fokus på virkemidler 3. Fokus på systemiske ændringer På næste side er de enkelte forslag præsenteret. Det er Deloittes vurdering, at der er potentiale for at arbejde videre med forenklingstiltagene, forudsat at beskyttelsesniveauet i de gældende regler ikke sænkes. Perspektivering Dialogen med de interviewede virksomheder har vist, at der er stor forskel på, hvordan virksomhederne tilgår og anvender de danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet. Især en del små og mellemstore virksomheder anvender ikke bekendtgørelserne som den primære kilde til løbende information om de gældende regler på området. I det daglige arbejdsmiljøarbejde anvender denne type virksomheder i stedet i høj grad leverandørernes sikkerhedsdatablade, som indeholder oplysninger om det kemiske produkts egenskaber og farer samt oplysninger om de forholdsregler, virksomheden skal træffe ved brug af produktet. I forhold til det overordnede arbejdsmiljøarbejde anvender mange virksomheder sikkerhedssystemer og branchevejledninger foruden værktøjerne på at.dk. Større virksomheder følger til gengæld nøje ændringer i reguleringen både i Danmark, i andre lande og i EU. Den forskellige brug af bekendtgørelserne har betydning for, hvor direkte ændringer i reguleringen vil slå igennem hos virksomhederne. De redaktionelle ændringer i bekendtgørelsernes form og formuleringer vil ikke umiddelbart påvirke det oplevede kompleksitetsniveau. De vil dog kunne bidrage til at skabe overblik og bedre læsbarhed, hvilket kan være en gevinst for specielt store virksomheder. For mindre virksomheder vil en række af de øvrige tiltag, der afrundingsvis præsenteres, og som blandt andet vedrører forslag om at løfte kvaliteten af sikkerhedsdatablade og brugervenlighed på hjemmesiden, også kunne bidrage til mindskelse af kompleksiteten. Deloitte vurderer, at den anden kategori af forslag med fokus på ændring af virkemidler formentlig vil have et større effektmæssigt potentiale for både mindre og større virksomheder, uden at der hermed er taget stilling til, om forslagene reelt vil påføre virksomhederne større krav til dokumentation og målinger. Forslaget kræver i det hele taget en meget nøje analyse af juridisk og politisk implementerbarhed, og vurderes til sandsynligvis at have et længere tidsperspektiv. Blandt andet vil en forenkling, der går i retning af at reducere danske særkrav til et minimum, uden at beskyttelsesniveauet i de gældende regler sænkes, betyde, at risikovurderingen (APV) bliver det centrale redskab til at øge virksomhedernes ansvar for arbejdsmiljøarbejdet med risiko for, at dette også øger kravene til virksomhedernes dokumentation. Dette spørgsmål belyses ikke yderligere i denne rapport. 35

36 Forslag til forenklingstiltag Forslag vil have forskellig effekt på virksomhedernes oplevelse af kompleksitet Den tredje kategori af forslag, der peger på en gennemgribende nyudvikling af den danske arbejdsmiljølovgivning, og ikke kun området for kemiske stoffer og materialer, vil ligeledes have vidtrækkende betydning. Også her bør nærmere analyser og indhentning af erfaringer med forberedelse og gennemførelse af en reform i denne skala klarlægge, hvordan virksomhedernes behov kan tilgodeses. Overblik over otte forenklingstiltag Fokus på redaktionelle ændringer Fokus på ændringer i virkemidler Fokus på systemiske ændringer Redigering og omskrivning Justeringer på centrale principper Omtænkning af fragmenteret lovgivning 1 Mindske antallet af overlappende eller næsten ens bestemmelser i de to bekendtgørelser. 4 Undersøge muligheden for forenkling af dokumentationskrav ved APV og APB, evt. gennem en sammenskrivning. 7 Undersøge mulighederne for at sammenskrive alle kemireglerne på arbejdsmiljøområdet til én regulering koblet til virksomhedernes processer. 2 Om- og sammenskrivning af de to bekendtgørelser til én bekendtgørelse med afsæt i fælles principper og tilgange. 5 Undersøge hvorvidt kravet om, at unødig påvirkning skal undgås, kan tydeliggøres og gøres mere operationelt. 3 Justere bekendtgørelser og vejledninger med henblik på at gøre dem mere operationelle og direkte anvendelige for virksomhederne og de ansatte. 6 Undersøge fordele og ulemper for virksomhederne ved i reglerne at lade en tilgang om risikovurdering (APV) helt eller delvist erstatte de stofspecifikke krav, der er fastsat i kræftbekendtgørelsen og i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer. 36

37 1 Mindske antallet af overlappende eller næsten ens bestemmelser i de to bekendtgørelser Ændring, der vil forbedre læsbarheden og forståelsen af bekendtgørelserne, men som vil have begrænset effekt på mange små/mellemstore virksomheder Indhold: Sammenskrivning af bestemmelserne, der stammer fra danske og EU-bestemmelser, med fokus på at fjerne gentagelser og nært beslægtede/næsten ens bestemmelser. Det vil betyde, at bekendtgørelserne tilsammen vil indeholde færre bestemmelser og medvirke til at skabe entydighed i forhold til, hvilke krav der skal overholdes. Begrundelse/motivation: Imødekommer problemstilling nr. 2 og 4 om henholdsvis overlappende og næsten ens krav samt uklarheder, der følger af sammenskrivningspraksis. Mindske antallet af overlappende eller næsten ens bestemmelser i bekendtgørelserne, så de kun fremgår ét sted Type Landeinspiration Vurdering af effekt Redaktionel Sverige, Norge eller Tyskland Lav-middel Overordnet vurdering af effekt for virksomheder: For de virksomheder, der anvender bekendtgørelserne til at holde sig ajourført, vurderes tiltaget at have middel effekt. For de virksomheder, der ikke anvender bekendtgørelserne i det almindelige arbejde, vurderes tiltaget at have lav effekt. 37

38 2 Om- og sammenskrivning af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen til én bekendtgørelse med afsæt i fælles principper og tilgange Ændringen vil forenkle reguleringen betydeligt, men vil have en mindre direkte effekt på især små/mellemstore virksomheder, der anvender andre kilder til regulering Indhold: Sammenskrivning af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen bør ske med fokus på at ensrette principper og tilgange i de to nugældende bekendtgørelser. Sammenskrivningen kunne ligesom tiltag nr. 1 sigte efter at fjerne overlappende bestemmelser og sikre ens sprogbrug. Den nye bekendtgørelse vil muligvis blive kortere end de to bekendtgørelser tilsammen, og der vil være entydighed for virksomhederne i forhold til, hvilket krav der skal følges. Dertil kommer, at der vil være én bekendtgørelse mindre, som virksomhederne skal holde sig orienteret om opdateringer til. Om- og sammenskrivning af bekendtgørelserne til én bekendtgørelse med afsæt i fælles principper og tilgange Type Landeinspiration Vurdering af effekt Redaktionel Sverige eller Tyskland Lav-middel Begrundelse/motivation: Imødekommer problemstilling nr. 2 og 4 om henholdsvis overlappende og næsten ens krav samt uklarheder, der følger af sammenskrivningspraksis. Effekt for virksomheder: For de virksomheder, der anvender bekendtgørelserne til at holde sig ajourført, vurderes tiltaget at have middel effekt. For de virksomheder, der ikke anvender bekendtgørelserne vil forslaget kun indirekte kunne have en effekt. 38

39 3 Justere bekendtgørelser og vejledninger med henblik på at gøre dem mere operationelle og direkte anvendelige for virksomhederne og de ansatte Ændring, der vil gøre bekendtgørelserne mere målrettet virksomhederne og de ansatte, men som vil have begrænset effekt på mange små/mellemstore virksomheder Indhold: Justering af indholdet i bekendtgørelser og vejledninger, så de bliver mere praksisnære og brugbare for virksomhederne og de ansatte. Bekendtgørelserne vil kunne have øget fokus på, hvordan arbejdspladserne skal udarbejde deres APV og arbejde med kemikalier, og for eksempel konkretisere kravene til, hvilke foranstaltninger virksomheder skal prioritere først, og hvilke omstændigheder der skal være til stede, før næste prioritet kan vælges. Justere bekendtgørelser og vejledninger med henblik på at gøre dem mere operationelle med konkrete trin Type Landeinspiration Vurdering af effekt Redaktionel Sverige eller Tyskland Lav Begrundelse/motivation: Imødekommer delvis problemstilling nr. 4 om, at sammenfletningspraksis har ledt til en svært læsbar regulering, der ikke er operationel. Effekt for virksomheder: Flere virksomheder end i dag vil kunne anvende bekendtgørelserne direkte i deres arbejdsmiljøarbejde og vil i mindre grad foretage vurderinger af, om vejledningerne afspejler det fulde manøvrerum i forhold til bekendtgørelsesteksterne. 39

40 4 Undersøge muligheden for forenkling af dokumentationskrav ved APV og APB, eventuelt gennem en sammenskrivning Ændring, der på kort sigt kan have negative økonomiske konsekvenser, men på længere sigt potentielt vil mindske de administrative byrder for alle virksomheder Indhold: Det undersøges, om dokumentationskrav ved APV og APB kan forenkles, så gentagelser mindskes, og dokumenterne gøres operationelle. Der kan for eksempel fokuseres på formkravene til APB, herunder formidlingsmuligheder for APB en, der skal være let tilgængelige for de ansatte. Omlægningen vil ikke medføre ændringer i kravene til, hvad der skal dokumenteres, eller hvad arbejdsgiverne skal sørge for, at der oplyses og instrueres om. Forenkling af dokumentationskrav ved APV og APB Type Virkemiddel Landeinspiration Sverige eller Norge Vurdering af effekt Mellem-høj Begrundelse/motivation: Imødekommer problemstilling nr. 2 om, at der i reguleringen findes overlappende krav. Effekt for virksomheder: Fordele og ulemper: Hvis forslaget bliver vurderet til at være juridisk og politisk implementerbart, vil ændringen kunne betyde, at der bliver mindre arbejde for den enkelte virksomhed i at udarbejde dokumentation og færre brugsanvisninger for medarbejderne at forholde sig til, uden at beskyttelsesniveauet i de gældende regler sænkes. 40

41 5 Undersøge, om rammerne for princippet om unødig påvirkning kan tydeliggøres Ændringen vil give større klarhed for virksomhederne om, hvilke foranstaltninger der lever op til kravene, men vil potentielt øge antallet af nationale særkrav Indhold: En liste, som den der findes i bilaget til kræftbekendtgørelsen, kunne indeholde alle relevante stoffer og tydeliggøre, hvordan der kan arbejdes med forebyggelsestrappen. Hvis der fokuseres på grænseværdier, kan tilgangen for eksempel kombineres med et måleprogram til at dokumentere overholdelsen. Undersøge, om skønsmæssigt princip om unødig påvirkning kan omsættes til mere klare vejledninger, faste krav, grænseværdier eller lignende Type Landeinspiration Virkemiddel Tyskland Begrundelse/motivation: Imødekommer problemstilling nr. 3 om balancen mellem risikovurdering og stofspecifik regulering. Effekt for virksomheder: Fordele og ulemper: Virksomhederne får færre skræddersyede løsninger, men vil bruge flere ressourcer på at finde ud af, om de beskytter de ansatte godt nok i forhold til kravet om at undgå unødig påvirkning. Deloittes dialog med virksomhederne indikerer, at virksomheder med komplicerede processer synes at have en ulempe, hvis myndighederne meget fast definerer kravet om at undgå unødig påvirkning, da de har udviklet skræddersyede løsninger, mens virksomheder med mindre komplicerede processer vil kunne opleve forenklinger ved mere veldefinerede krav. Vurdering af effekt Afhængigt af virksomhedernes karakteristika 41

42 6 I højere grad sætte fokus på virksomhedernes egen risikovurdering, så APV-tilgangen erstatter de stofspecifikke krav, der er fastsat i kræftbekendtgørelsen og i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer Ændring, der vil give virksomhederne større ansvar for at tage de rette hensyn i deres APV Indhold: Igangsætte en proces i forhold til, at virksomhederne i højere grad skal tage ansvar for de hensyn, som reguleringen i blandt andet listen over kræftrisikable stoffer og materialer i den nugældende kræftbekendtgørelse og fx sprøjteforbuddet i epoxyreglerne bygger på i dag. Målsætningen kunne være at give plads til flere individuelle løsninger, der reducerer behovet for stofspecifikke krav, hvis dette kan ske uden at beskyttelsesniveauet sænkes. For at virksomhederne skal have mulighed for selv at tage de samme hensyn, skal vilkår og hensyn kunne beskrives på en objektiv måde, så samme mål opnås, og det skal være klart, hvilke reguleringer de skal basere deres APV mv. på. Minimering af særkrav ved at anvende virksomhedernes egen risikovurdering som udgangspunkt for virksomhedernes krav Type Landeinspiration Vurdering af effekt Virkemiddel Sverige og Norge Afhængigt af virksomhedernes karakteristika Begrundelse/motivation: Imødekommer problemstilling nr. 1 om snitfladerne til REACH og nr. 3 om balancen mellem risikovurdering og stofspecifik regulering. Effekt for virksomheder: Fordele og ulemper: Virksomhederne får potentielt mere skræddersyede løsninger, men vil bruge flere ressourcer på at udarbejde APV og finde ud af, om de beskytter sig godt nok. Deloittes dialog med virksomhederne indikerer, at nogle virksomheder, der allerede har avancerede risikostyringssystemer, der trækker på viden fra REACH, opfatter sig selv som modne til at overtage ansvaret for de hensyn, der ligger bag de stofspecifikke reguleringer.? 42

43 7 Undersøge muligheden for at sammenskrive alle kemireglerne på arbejdsmiljøområdet til én regulering koblet til virksomhedernes processer Ændringen vil indrette den samlede kemikalieregulering på en mere logisk måde i forhold til det kemiske arbejdsmiljøarbejde Indhold: Omstrukturering af kemireglerne, så der struktureres sekventielt efter virksomhedernes processer. Begrundelse/motivation: Imødekommer problemstilling nr. 2 og 4 om overlappende regulering og om sammenfletningsproblematikker. Undersøge muligheden for at omformulere kemikaliereguleringen til en regulering baseret på virksomhedernes processer Type Landeinspiration Systematik Norge Effekt for virksomheder: Fordele og ulemper: Ændringen vil kunne betyde, at virksomhederne får én kemibekendtgørelse, der tager udgangspunkt i virksomhedernes processer og dermed har tænkt virksomhedernes behov for viden om risici i de forskellige processer ind i opbygningen. Vurdering af effekt Lav-mellem 43

44 Forslag til forenklingstiltag Med afsæt i udsagn fra de interviewede virksomheder er der også opstillet forslag til en række øvrige mulige forenklingstiltag, som dog ikke direkte vedrører Danmarks måde at implementere på Vejledning fra Arbejdstilsynet skal være klar og let tilgængelig Fokus på brugervenligheden af søgefunktionerne på at.dk, så søgninger optimeres med informationer på tværs af bekendtgørelser. Nogle virksomheder oplever, at søgefunktionen efter kemiske stoffer på at.dk er vanskelig, hvilket besværliggør opslag om stofspecifikke regler. Virksomhederne fremhæver mst.dk som en hjemmeside, hvor det er nemmere at søge efter enkelte kemikalier. Fokus på faglighed og klar vejledning i tilsynsopgaven. Tilsynsførende skal have høj faglighed, være tæt på virksomheden og give klare svar ved tilsyn og besøg. Nogle virksomheder oplever, at de tilsynsførende mangler kemisk faglighed, og at de får inkonsistente eller uklare svar på deres spørgsmål. Formater på APB er skal afspejle virksomhedernes praksis Fokus på, at APB er skal give et hurtigt indblik i produkters og processers risici og foranstaltninger. Virksomhederne påpeger, at der er større sandsynlighed for, at medarbejdere læser og anvender APB er, hvis de kun fylder én side. Nogle virksomheder fremhæver, at den nuværende skabelon giver meget lange APB er med punkter, der ikke er relevante for hvert produkt. Nogle virksomheder foreslår, at indholdet i APB er begrænses til det specifikke og praksisnære, og den generelle information samles et andet sted. Andre virksomheder har udviklet deres eget koncept for en forside med highlights fra APB erne. Tryghed om kvaliteten af sikkerhedsdatablade fra leverandør og et opdateret MALkodesystem Virksomhederne er meget afhængige af leverandøroplysningerne i sikkerhedsdatabladene, hvorfor der kan være værdi i at sætte øget fokus på kvaliteten heraf. Nogle virksomheder efterlyser synligt ansvar fra myndigheder og kontrol med, at leverandører leverer korrekte, opdaterede og relevante sikkerhedsdatablade. Nogle virksomheder påpeger, at sproget i sikkerhedsdatablade kunne være mere praksisnært, så det nemmere kan omsættes til gode, praksisnære APB er. MAL-kodesystemet er et dansk system, der på grund af manglende opdatering ikke altid giver det rette risikobillede for produkterne. Nogle virksomheder efterlyser en opdatering af MAL-kodesystemet, som mange malere fortsat anvender i det daglige arbejde. Gerne fælles europæiske løsninger. 44

45 BILAG Den anvendte metode til nabotjekket 45

46 BILAG Den anvendte metode til nabotjekket Deloitte har gennemført et problemfokuseret nabotjek, der primært trækker på kvalitative metoder til at belyse, hvilke aspekter af den måde, hvorpå Danmark i forhold til Sverige, Norge og Tyskland har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, der kan være årsag til en høj grad af kompleksitet i de danske regler, hvilke byrder kompleksiteten potentielt afføder for virksomhederne og hvilke forslag til forenklingstiltag, det vil være relevant at arbejde videre med. Den samlede analyseramme, der har været styrende for nabotjekket, er illustreret nedenfor. Denne uddybes i den følgende beskrivelse af metoderne, der er anvendt i projektets fire faser: i) Identifikation af problemer i den danske implementering, ii) Implementering i sammenligningslandene, iii) Virksomhedsinterview og iv) Vurdering og prioritering af forenklingstiltag. Analyseramme for nabotjekket Fase i) Identifikation af problemer i den danske direktivimplementering Den første fase har handlet om den danske direktivimplementering og om at indkredse de centrale udfordringer, som Deloitte vurderer, implementeringen afstedkommer. Der er indledningsvis anvendt fem dimensioner i gennemgangen af reguleringen med henblik på at opstille hypoteser om de centrale udfordringer, jf. analyserammen nedenfor. Disse hypoteser er dernæst indgået i semistrukturerede interview, der er afholdt med en række virksomheder og organisationer (herunder BAT-kartellet, DA, DI og Dansk Byggeri) om deres udfordringer med reguleringen og byrderne ved implementeringen. Her blev også de første ideer til forenklingstiltag identificeret. På det grundlag er hypoteser blevet be- eller afkræftet, og de identificerede udfordringer er blevet præsenteret for styregruppen i Arbejdstilsynet. 46

47 BILAG Den anvendte metode til nabotjekket Fase ii) Implementering i sammenligningslandene Dernæst er der gennemført research på lovgivningen i sammenligningslandene og semistrukturerede interview med myndigheder med afsæt i de samme dimensioner, som er anvendt på den danske lovgivning. Der er ligeledes indhentet skriftlige besvarelser på en del konkrete spørgsmål. Interviewene har fokuseret på at opnå en forståelse af implementeringen af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet i de andre lande og perspektivere udfordringerne ved den danske implementering med erfaringerne i de andre lande. Konkret er de danske udfordringer drøftet med henblik på at belyse, om struktureringen, opbygningen, principperne osv. i reguleringen i de andre lande kan bidrage til at inspirere til mulige løsninger eller tværtimod udgøre en faldgrube. Processen for vurdering af forenklingstiltag Indledende risikoscreening Kan beskyttelsesniveau fastholdes? Er det lovligt? Risiko Høj Mellem Lav Vurdering Har det høj/lav effekt? Forenklingstiltag Forenklingstiltag Kan det implementeres? Fase iii) Virksomhedsinterview I den tredje fase er de udenlandske erfaringer omsat til overordnede forslag til forenklingstiltag, der er blevet testet på danske virksomheder i forbindelse med interview. Respondenterne omfatter branche- og størrelsesmæssigt et bredt udsnit af virksomheder med henblik på at afprøve Deloittes hypoteser om byrder ved den måde, hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet, og drøfte forslagene til forenklingstiltag og afsøge, hvilken effekt forenklingstiltagene kunne forventes at få. Udvælgelsen af virksomhederne til interview er beskrevet i boksen på næste side. Fase iv) Vurdering og prioritering af forslag til forenklingstiltag I den sidste fase er forslagene til forenklingstiltag videreudviklet og vurderet. Der er, som illustreret ovenfor, foretaget en overordnet screening af tiltagene og en overordnet vurdering af dem i forhold til mulige fordele og ulemper for virksomhederne. Forslagenes juridiske og politiske implementerbarhed falder udenfor rammerne af rapporten. Desuden er der i arbejdet ikke foretaget en effektanalyse på de økonomiske og administrative konsekvenser ved en eventuel gennemførelse af de enkelte forslag. Det gælder både i forhold til konsekvenser på virksomhedsniveau og i forhold til ressourcetræk i Arbejdstilsynet. Forslagene til forenklingstiltag er blevet præsenteret for styregruppen. 47

48 BILAG Den anvendte metode til nabotjekket Udvælgelse af virksomheder til interview Udvælgelsen af virksomhederne til interview blev delt op i to skridt: Første skridt identificerede hovedbrancher, som beskæftiger sig med arbejdsprocesser, der omfatter stoffer og materialer, der er reguleret af de to bekendtgørelser. Andet skridt indebar, at der er identificeret underbrancher, der i særlig høj grad vurderes at anvende farlige kemikalier i arbejdsprocesser og produktion. Identifikationen har fundet sted med input fra erhvervsorganisationer og BATkartellet. Brancher, underbrancher og interviewede virksomheder fremgår af oversigten til højre. Der er således stræbt efter en branchemæssig og størrelsesmæssig bredde hos virksomhederne. Der er gennemført interview med 11 virksomheder. Tre af virksomhederne har under 100 ansatte, hvoraf den mindste virksomhed har 17 ansatte. Tre virksomheder har ansatte, og de øvrige fem virksomheder har over 500 ansatte. Hovedbranche Underbranche Relevans Virksomhed Industri Farve- og limbranchen Træmøbelindustrien Jern- og metalindustrien Er både producenter og brugere af kemikalier i produktionen af farver, lim, fugemasser og lignende. Arbejdet udvikler træstøv, der reguleres i bilaget til kræftbekendtgørelsen, og herudover anvendes kemikalier og materialer til overfladebehandling. Arbejdet omfatter udvikling af metalstøv, og i efterbehandlingen benyttes forskellige typer lakker. Dyrup Beck & Jørgensen Junckers Vindmøllebranchen Bruger blandt andet epoxy og andre kemikalier i produktionen. Vestas Medicinalbranchen Bruger i produktionen flere af de stoffer, der er omfattet af reguleringen. Lundbeck Kemisk industri Producerer kemikalier og bruger i denne produktion også kemikalier og substanser, der er omfattet af lovgivningen. Service Autobranchen Er bruger af kemikalier, og fordi virksomheden udfører mange forskellige typer arbejdsopgaver, bruges der mange forskellige kemikalier i samme område. Rengøringsbranchen Frisører Flere rengøringsmidler indeholder kemikalier, der omfattes. Samtidig har virksomheden meget forskellige typer arbejdssteder og meget spredte arbejdspladser, hvilket kræver et overblik over reglerne. Bruger i høj grad kemikalier, men virksomheden er i høj grad underlagt kosmetiklovgivningen i stedet for kemikalielovgivningen. Byggeri Entreprenører Overskuer komplekse projekter med mange forskellige arbejdsprocesser og mange forskellige involverede kemikalier. Undervisning og forskning Overfladebehandling Belægning og gulvlæggere Laboratorier Benytter kemikalier til overfladebehandling af blandt andet vindmøller og skibe. Bruger typisk specifikke kemikalier og substanser i udførelsen af virksomhedens erhverv, men i store mængder. Mindre relevant, da virksomheden kun har små forekomster af stofferne og meget få udsatte personer. Dansk Overflade Teknik Haldor Topsøe Ejner Hessel (aflyst) Elitemiljø N/A MT Højgaard Gardit A/S Belægningsteknik ApS N/A 48

49 Deloitte i Danmark Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.