INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER
|
|
- Birthe Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER Peter Engesgaard og Karsten Høgh Jensen Geologisk Institut Københavns Universitet April
2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Hydrogeologi Et historisk tilbageblik 9 3 Boringer: måling af energiniveau Hydrostatik Strømmendevand Potentialekort Darcy s lov: F=ma= Darcy sogohm slov Stoftransport 24 6 Afsluttende opgaver 26 2
3 Figurer 1.1 Hydrologiske kredsløb i Danmark med årlige gennemsnitsværdier for vandfluxe såsom nedbør, fordampning, afstrømning til vandløb, etc. Venligst udlåntafgeus Typiske forureningskilder til grundvand. Venligst udlåntafgeus Geologisk tværsnit der viser en tilnærmelsesvis geologisk lagkagestruktur, placering af boringer, grundvandsspejl, udtagning af sedimentprøver til karakterisering og hvordan partikelstrømlinier er påvirket af geologien Darcys kolonneforsøg. Kolonnen er pakket med sand og tilføres vand i toppen Resultater fra Darcys kolonneforsøg med forskellige sandtyper der viser en lineær sammenhæng mellem flowraten og forskel i vandstand Måling af hydraulisk trykniveau (grundvandsspejl) i frit grundvandsmagasin. En boring består af et filter der tillader grundvand at strømme ind iboringen,mentilbageholderpartikler Eksempel på hydrostatik. Grundvandet står stille i et tæt bassin Grundvand sat i bevægelse Potentialekort over grundvandsstanden i meter ved Cape Cod, USA. På baggrund af 250 boringer er der optegnet et kontourkort over isopotentiallinierne, dvs., det hydrauliske trykniveau er ens, f.eks., langs den linie med m. Figuren viser også stofudbredelsen af Bromid til tre tidspunkter efter 7600 L blev pumpet ned i grundvandet ved injektionsboringerne. Det blå rektangel indikerer en slag feltskala Darcy kolonne, hvor der stort set er 1D strømning og et pulsforsøg med Bromid Billede af boringer benyttet til måling af hydraulisk trykniveau ved Cape Cod En Darcy kolonne i et grundvandsmagasin. Manometerrør er nu rigtige boringer og kendes den hydrauliske gradient (I) og ledningsevne (K) kan Darcy fluxen (q) eller pore vandshastigheden (v) udregnes
4 4.2 Billede af porøst sand medie. Bemærk at gruskornene er i størrelsesordenen 1mm(groftsand) Kraftbalance på strømrør; Trykkræfter på begge ender af rør, Tyngdekraft ogfriktionskraft Sortering af sand og hvordan det påvirker porerumsarealet (hvide areal) Geologisklagdeling Simplificeretgeologisklagdeling Bromidskyens midtpunkt i strømningsretningen til forskellige tidspunkter Ændring i trykniveau, h, som funktion af tiden i søjle pakket med glaspartiklerogsalt
5 Kapitel 1 Introduktion Figur 1.1 viser det hydrologiske kredsløb som det typisk ser ud for en årlig gennemsnitssituation i Danmark. Solens energi og tyngdekraften er medvirkende til at drive de vandstrømme der er vist på Figur 1.1. Solens energi er styrende for fordampning og nedbør. Over land optræder der i Danmark et nedbørsoverskud, idet den gennemsnitlige nedbør på 740 mm/år er større end fordampningen (440 mm/år). Grundvand dannes derfor af dette nedbørsoverskud (300 mm/år) der infiltrerer gennem de øvre jordlag og ned til grundvandszonen. På engelsk bruger man betegnelsen recharge om den del af nedbøren der faktisk når ned til grundvandszonen. Man taler altså om at lade grundvandet op. Nedbørsoverskuddet, og i hvilken dybde grundvandszonen træffes, er meget forskellig i Danmark. I Vestjylland er nedbørsoverskuddet stort ( mm/år) og det øvre grundvand kan ligge dybt (5-20 m) på grund af de typiske vestenvinde der kommer ind fra Nordsøen og de typisk sandede geologiske aflejringer. I øst Danmark, efter at megen af nedbøren er afsat i Jylland og på Fyn, er der et langt mindre nedbørsoverskud ( mm/år) og grundvandet ligger højt på grund morænelersaflejringer (1-2 meter under terræn, mange jorde er derfor drænede). Tæt ved 98 % af Danmarks vandforsyning kommer fra grundvand. Der er derfor grund til at bekymre sig om mængden og kvaliteten af grundvand. Imidlertid er der store regionale forskelle i forholdet mellem tilgængeligheden af vand og vandforbruget. I Danmark er det sådan, at der hvor der er den mindste grundvandsdannelse, er også der hvor der er det største behov for vand, nemlig i øst Danmark, herunder selvfølgelig området omkring København og Nordsjælland. I disse områder indvindes der tre gange så meget som nettonedbøren. Med andre ord, grundvandet bliver ikke ladet op, men overudnyttet. For at bruge et andet engelsk udtryk fra minedrift, så talermanomat mine groundwater, altså indvinde grundvand ind til der ikke er mere. Sådan en strategi er selvfølgelig uønsket og uholdbar. Konsekvenserne af denne overindvinding er prompte. Som det fremgår af Figur 1.1 er grundvandet nær terræn i kontakt med åer og søer, men sker der en overindvinding falder grundvandstanden og der er ikke længere kontakt til åen eller søen, der dermed tørrer ud. Det er i øjeblikket vilkårene mange steder i øst 5
6 Figur 1.1: Hydrologiske kredsløb i Danmark med årlige gennemsnitsværdier for vandfluxe såsom nedbør, fordampning, afstrømning til vandløb, etc. Venligst udlånt af GEUS. Danmark, specielt i de tørre perioder af året. Der er derfor mange udfordrende problemer omkring tilførsel og efterspørsel på grundvand. At lave et bogholderi (vandbalance) på Danmarks grundvandsressource er et aktivt forskningsområde og aktivt redskab i f.eks. amternes indsatsplaner i forbindelse med planlægningen af vandforsyningen. Opholdstiden mellem nye forskningsresultater til konkrete anvendelser er ganske kort. I Danmark har vi et princip om, at vandforsyningen skal være baseret på rent grundvand, som kun skal gennemgå en simpel vandbehandling før det sendes ud til forbrugerne. Stort set alt grundvand der når forbrugeren har ikke været udsat for nogen form for rensning, udover iltning og sandfiltering. Men der er mange forureningskilder (Figur 1.2). Forurening fra landbrugsarealer, f.eks. med nitrat eller pesticider, har givet en diffus og arealmæssig stor belastning af det terrænnære grundvand. Samtidig har organiske forureninger såsom benzinstoffer og opløsningsmidler fra nedgravede tanke, renserier og 6
7 Figur 1.2: Typiske forureningskilder til grundvand. Venligst udlånt af GEUS. lossepladser givet lokale kraftige forureninger af jord og grundvand. Disse forureninger starter ved terræn, men vil efter år nå frem til de dybereliggende grundvandsmagasiner der i dag bruges til grundvandsindvinding. Hvor lang tid det tager præcist og hvilke (geo)kemiske og mikrobiologiske processer der kan rense vandet undervejs er emner der forskes i. 1.1 Hydrogeologi Hydrogeologiens vigtigste opgaver er; at tilvejebringe grundlaget for at udnytte grundvandressourcen på en bæredygtig måde at beskytte grundvandsressourcen at afværge og oprense grundvandsforurening Datagrundlaget for disse vurderinger skaffes ved en kombination af geologiske, hydrogeologiske og geofysiske undersøgelser. Sædvanligvis er de geologiske forhold så komplekse, at det er hensigtsmæssigt at anvende numeriske grundvandsmodeller til en sammenhængende tolkning. Specielt er numeriske modeller særdeles anvendelige til forudsigelse af den fremtidige udvikling eller af effekten af indgreb i systemet. En hydrogeologs arbejde kan illustreres ved Figur 1.3 der viser et geologisk profil bestående af forskellige lag af sedimenter. At man kan se geologien er en undtagelse. Det 7
8 lader sig kun gøre i f.eks. grusgrave og langs kystklinter etc. Boringer, optagning af sedimentprøver, samarbejde med geofysikere og viden omkring geologiske dannelsesprocesser er derfor nøglen til at forstå den geometriske opbygning af geologien, der i øvrigt forbliver delvis ukendt. Boringer er rør der er opslidset i den ene ende, hvorved vand derfor kan løbe ind i boringen. De benyttes til at måle (pejle), hvor grundvandet befinder sig og i hvilken retning vandet strømmer (se Kapitel 3). Overfladenær geofysik (ikke vist) kan være med til at lokalisere bestemte lag, f.eks. dybden til ler. Sedimentprøver udtages til karakterisering, f.eks. om det er sand eller ler, og til bestemmelse af hydrauliske parametre der beskriver hvor godt sedimentet transportere vand (se Kapitel 4). Sedimentstrukturen bestemmer f.eks. hvordan stofpartikler ledes med grundvandsstrømmen, jvnf. Figur 1.3, hvor enkelte partikler må en omvej uden om silt-lag, mens andre partikler tager den mere lige vej langs mere grusede lag. I sidste ende skal observationerne gerne stemme overens med den geologiske dannelsesteori, f.eks., hvorfor ses der en udpræget lagkagestruktur i den geologiske aflejring, og hvorfor veksles der mellem fin- og grovkornet materiale? Med udgangspunkt i detaljerede felt- og laboratoriearbejde kombineret med geologisk dannelsesteori og grundvandsmodellering kan hydrogeologen nå frem til konklusioner omkring et områdes anvendelighed til grundvandsmagasin eller give en risikoanalyse over forureningstilstanden. Boringer Partikelstrømlinie Sedimentprøve Grundvandsspejl Figur 1.3: Geologisk tværsnit der viser en tilnærmelsesvis geologisk lagkagestruktur, placering af boringer, grundvandsspejl, udtagning af sedimentprøver til karakterisering og hvordan partikelstrømlinier er påvirket af geologien. 8
9 Kapitel 2 Et historisk tilbageblik En milepæl i hydrogeologiens historie blev sat i 1856 af Henry Darcy med publiceringen af en rapport omkring vandforsyningen til den Franske by Dijon. Henry Darcy ønskede bl.a. at undersøge de principelle sammenhænge for strømning i porøse medier (geologiske aflejringer) og benyttede i den forbindelse en kolonne som vist i Figur 2.1 der var pakket med sand. Figur 2.1: Darcys kolonneforsøg. Kolonnen er pakket med sand og tilføres vand i toppen. 9
10 Kolonnen fik tilført vand i toppen direkte fra hanen (og den noget ustabile vandforsyning i Dijon). Darcy kunne dog måle flowet ud af kolonnen, f.eks. i liter/min, ved at tage tid på, hvor lang tid det tog før beholderen blev fyldt. Ved ind- og udløbet var kolonnen forsynet med manometre, hvor Darcy kunne måle vandstanden (det hydrauliske tryknivau, se Kapitel 3). Figur 2.2 viser nogle af Darcys forsøgsresultater der giver en rimelig klar lineær sammenhæng mellem flowraten (Q) og den målte forskel i vandstand. Q (L/min) Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Forsøg Forskel i vandstand (cm) Figur 2.2: Resultater fra Darcys kolonneforsøg med forskellige sandtyper der viser en lineær sammenhæng mellem flowraten og forskel i vandstand Som vi skal se i de efterfølgende kapitler blev resultatet af Darcys forsøg; Formuleringen af Darcys lov der er det strømningsmekaniske fundament for hydrogeologien. Navngivningen af vigtige begreber som Darcy fluxen, der beskriver grundvandsstrømning, og hydraulisk ledningsevne, der karakteriserer hvor let vand strømmer i et sediment (permeabilitet). En klassisk forsøgsmetode til bestemmelse af et sediments hydrauliske egenskaber. Darcys forsøg inddrager vigtige elementer fra fysikken i geologien; 10
11 Energiniveauer i strømmende vand og hvordan de måles. Energitab ved strømning på grund af gnidningsmodstand mellem sediment og vand. Newtons anden lov og kraftbalance. 11
12 Kapitel 3 Boringer: måling af energiniveau Figur 3.1 viser et geologisk tværsnit gennem et grundvandsmagasin der ligger tæt ved terræn. Som det ses består geologien af forskellige lag af grus, sand og silt/ler. Figuren viser også en enkelt moniteringsboring der består nederest af et filter af en given længde (typisk fra 0.1 m til flere meter) og et rør der føres op over terræn. Filteret består af små huller eller slidser der tillader vand at løbe ind i røret og samtidig tilbageholder partikler. I boringen kan man derfor måle grundvandsstanden, dvs. hvor højt grundvandet ligger. Det kaldes også for det hydrauliske trykniveau. I lighed med mekanikken kan der defineres tre former for energi; 1. Trykenergi 2. Beliggenhedsenergi eller potentiel energi 3. Bevægelsesenergi eller kinetisk energi 3.1 Hydrostatik Antag først, at grundvandet står stille, f.eks., ved at lave det tankeeksperiment at et tæt bassin er fyldt op med den geologi der vises i Figur 3.1. Det antages at grundvandsspejlet er horisontalt. Figur 3.2 viser et sådant tankeeksperiment, hvor grundvandstanden ψ er målt fra bunden af bassinet der har arealet A. Bassinets volumen er (ψa), så dens masse er m=ρψa, hvor ρ er densiteten af vand (1000 kg/m 3 ). Tyngdekraften på vandmassen er F tyn =mg=ρψag. Denne svarer til kraften på bunden. Trykket ved bunden bliver derfor; p b = F tyn A = ρgψ 12
13 Grundvandsspejl p/( g) = Trykhøjde (m) z = geometrisk højde ( kote til midtpunkt af filter, m) Figur 3.1: Måling af hydraulisk trykniveau (grundvandsspejl) i frit grundvandsmagasin. En boring består af et filter der tillader grundvand at strømme ind i boringen, men tilbageholder partikler. der altså svarer til vægten af vandsøjlen. I virkeligheden burde atmosfæretrykket lægges til, men traditionelt regnes der relativt til atmosfæretrykket, dvs. p b er trykket over atmosfærens tryk. Vi definerer trykhøjden som ψ = p ρg hvor trykhøjden er et udtryk for energi, f.eks. er E tryk =(mp)/ρ det arbejde der skal til for at hæve trykket fra atmosfæretrykket ved grundvandsspejlet til trykket p b ved bunden. SomvistiFigur3.2fås en lineær stigning i trykket med dybden under hydrostatiske forhold. På samme tid vil et givet volumen af vand også besidde en energi på grund af beliggendhed (potentiel energi). Hvis vi regner beliggenhed udfra at bunden af bassinet er z=0, betyder det, at den potentielle energi ved grundvandsspejlet er E pot =mgψ og falder lineært med dybden til E pot =0 ved bunden. Forskellen svarer til det arbejde der skal udføres for at løfte vandet fra z=0 til z=ψ. Vi definerer den geometriske højde som z = E pot mg = ψ Som det fremgår af Figur 3.2 vil den geometriske højde også variere lineært over dybden 13
14 p/ g=0 z= Trykhøjde Geometrisk højde Højde, p/ g = z=0 Figur 3.2: Eksempel på hydrostatik. Grundvandet står stille i et tæt bassin. og derfor at h=ψ i et hvilket som helst punkt over dybden, dvs., der er hydrostatiske forhold. Under hydrostatiske forhold fås derfor h = p ρg + z hvor h er det hydrauliske trykniveau. 3.2 Strømmende vand Fortsætter vi tankeeksperimentet og forestiller os at der kan åbnes for bassinet i den ene ende, Figur 3.3, vil grundvandet sættes i bevægelse og strømme ud (Ved åbningen skaber vi kontakt med atmosfæren med det relative tryk, p=0). Med andre ord acceleres vandet fra v=0 til hastigheden v ved udløbet. Ved udløbet har vandet derfor en bevægelsesenergi (kinetisk energi) E kin = 1 2 mv2 I langt de fleste tilfælde kan den kinetisk energi negligeres da grundvandsstrømning foregår meget langsomt. Typiske hastigheder er m/år svarende til omkring 10 6 m/s (sammenlign med strømningshastigheder i et vandløb, hvor et blad sagtens kan transporteres 1 m på blot et par sekunder). 14
15 v=0 v 3.3 Potentialekort Figur 3.3: Grundvand sat i bevægelse Det hydraulisk trykniveau der måles i en boring som vist i Figur 3.1 er derfor et udtryk for trykhøjde og geometrisk højde h = p ρg + z Grundvandsstrømning drives af gradienter i hydraulisk trykniveau. Et eksempel er vist i Figur 3.4. Til at optegne et kort over det hydrauliske trykniveau er der benyttet flere hundrede boringer, Figur 3.5. Disse er ikke vist på Figur 3.4. Så mange boringer har man normalt ikke til rådighed, men kan her benyttes til at illustrere hvordan et potentialekort er optegnet. Forrest ses tre injektionsboringer, bemærk at der ses mod syd. I rækken af boringer lige efter er der målt et hydraulisk trykniveau på ca. h=13.80 m, længere nedstrøms er h=13.60 m og så fremdeles. Grundvandet strømmer fra højt hydraulisk trykniveau til lavere hydraulisk trykniveau. Typisk vil variationer i beliggenheden af grundvandsspejlet følge topografien. Et potentialekort som det der er vist i Figur 3.4 er derfor analogt til et topografisk kort over terræn. Planlægning, installation af boringer, måling af det hydrauliske trykniveau, og grafisk visualisering af et potentialekort er derfor vigtig for forståelsen af strømning i grundvandsmagasiner. 15
16 Figur 3.4: Potentialekort over grundvandsstanden i meter ved Cape Cod, USA. På baggrund af 250 boringer er der optegnet et kontourkort over isopotentiallinierne, dvs., det hydrauliske trykniveau er ens, f.eks., langs den linie med m. Figuren viser også stofudbredelsen af Bromid til tre tidspunkter efter 7600 L blev pumpet ned i grundvandet ved injektionsboringerne. Det blå rektangel indikerer en slag feltskala Darcy kolonne, hvor der stort set er 1D strømning og et pulsforsøg med Bromid. 16
17 h = h = Injektions boringer Figur 3.5: Billede af boringer benyttet til måling af hydraulisk trykniveau ved Cape Cod. 17
18 Kapitel 4 Darcy s lov: F=ma=0 Figur 2.2 viser resultaterne for nogle af de forsøg som Darcy udførte. Figuren viser hvordan strømningen igennem søjlen varierer med forskellen i vandstand. Manometerne i søjlen svarer til boringer og måler derfor det hydrauliske trykniveau. Vandet strømmer fra toppen med højt hydraulisk trykniveau til bunden med lavt hydraulisk trykniveau. Udfra den lineære sammenhæng mellem Q og h kan følgende simpel lov formuleres; Q = C h hvor C er hældningen på kurverne i Figur 2.2. Minus-tegnet sikrer at strømningen er mod faldende tryk ( h er negativ). Darcy udførte lignende forsøg med andre søjler med varierende diameter og længde og fandt derfor følgende mere generelle sammenhæng Q = KA h L = KAI hvor A er ind- og udstrømningsarealet (funktion af radius af de cirkulære søjler) og L er længden af søjlen, og dermed også længden mellem målingerne af de hydrauliske trykniveauer. I er den hydrauliske gradient og defineret som h/l. Proportionalitetskonstanten kaldes den hydrauliske ledningsevne og angiver hvor let vandet strømmer i det geologiske medie. Ofte benyttes Darcy fluxen q, q = Q h = K A L = KI der svarer til flowraten per totale strømningsareal. Enheden på Darcy fluxen er f.eks. m/s, men denne flux er ikke den rigtige partikelhastighed, se Kapitel 5. Denne lovmæssighed udgør et af de vigtigste fundamenter i hydrogeologien. Det er værd at bemærke, at den i sin oprindelse er empirisk. Darcy s lov bliver benyttet i alle sammenhænge indenfor hydrogeologien. Figur 4.1 viser hvordan man konceptuelt kan 18
19 antage at strømningen i et rigtigt grundvandsmagasin forløber i strømrør, hvor manometerne nu er erstattet af boringer. I Figur 3.4 er der indtegnet en ca. 250 m lang felt-skala kolonne der kan opfattes som et Darcyforsøg. Vandspejl Jordoverflade v Q Sandlag A Lerlag Figur 4.1: En Darcy kolonne i et grundvandsmagasin. Manometerrør er nu rigtige boringer og kendes den hydrauliske gradient (I) og ledningsevne (K) kan Darcy fluxen (q) eller pore vandshastigheden (v) udregnes. Darcy s lov udtrykker at der er sket et energitab under strømningen, dvs. h = h ind h ud hvor h ind og h ud er de hydrauliske trykniveauer ved ind- og udløb. En opstilling af en kraftbalance kan forklare årsagen til dette energitab. Figur 4.2 viser et nærbillede at et porøst grusmedie. Gruskornene har pakket sig og tillader, via det der kaldes porerne, at vandet strømmer forbi. Undervejs, langs en snørklet vej, gnider vandet op ad kornene og giver anledning til friktion. Figur 4.3 viser et udsnit af et strømrør, f.eks. 10 mm langs den strømningbane der er vist i Figur 4.2. Der er 3 kræfter involveret; Trykkræfter (p Area) Tyngdekræfter (ρg Volume) Friktions- eller gnidningskræfter (F R ) Som omtalt før, er strømningshastighederne i grundvand meget lave og acceleration af grundvand a =d v /dt 0. Newton s anden lov giver derfor F = Ftryk + F tyngde + F R = m a =0 19
20 Figur 4.2: Billede af porøst sand medie. Bemærk at gruskornene er i størrelsesordenen 1 mm (groft sand). Tryk- og tyngdekræfter blev introduceret i forbindelse med definitionen af det hydraulisk trykniveau under hydrostatiske forhold (ingen strømning). Så snart vandet bevæger sig, vil der ske en friktion, der kan være ganske stor på grund af det store overfladeareal som sand- og lerpartikler har i forhold til deres volumen. Friktionskræfterne er afhængige af væsken og dens viskositet (µ). F.eks., er det ikke ligegyldigt om det er rent vand, saltvand eller olie der strømmer igennem det porøse medium.temperaturen påvirker også friktionskraften, f.eks., vil en højere temperatur betyde lavere viskositet og dermed lavere friktion og mindre tab i hydraulisk trykniveau. Uden at gå i detaljer, kan Darcy s lov udledes fra kraftbalancen; q = k(ρg) dh µ dx = K dh dx hvor k er permeabiliteten af det porøse medie i m 2 og er et udtryk for et strømningsareal mellem sandkorn, Figur 4.4. F.eks. vil en dårlig sorteret sand have lave permeabiliteter fordi små lerpartikler pakker sig mellem de store sand-gruspartikler. Typiske værdier er i størrelsesordenen m 2 for sand. Som det fremgår, er hydraulisk ledningsevne en funktion af dels det geologiske medium (k) og væskens egenskaber (ρ og µ) Darcy s lov er nu også opstillet som en første-ordens differentialligning der i princippet kan løses for h(x), hvis q og de hydrauliske og hydrogeologiske parametre kendes. 20
21 Figur 4.3: Kraftbalance på strømrør; Trykkræfter på begge ender af rør, Tyngdekraft og Friktionskraft. 4.1 Darcy s og Ohm s lov Fra el-lære kendes Ohm s lov for en resistor U = RI hvor U er spændingsforskel, R resistansen og I strømstyrke. fremstilling af Ohm s lov i denne sammenhæng er En mere hensigtsmæssig I = 1 R U Ohm s lov er analog til Darcy s lov, hvor strømstyrke svarer til Darcy flux, spændingsforskel til hydraulisk gradient og 1/R til hydraulisk ledningsevne. Et geologisk mediums samlende hydrauliske ledningsevne kan udregnes på tilsvarende vis som erstatningsresistansen ved parallelle og serielle forbindelser. Figur 4.5 viser en mulig inddeling af det geologiske tværsnit i 5 lag. Der kan sagtens identificeres mange flere mindre lagdelinger. I mange sammenhænge kan geologien beskrives ved denne lagkagstruktur, dog vil de enkelte lag variere i tykkelse. Antages en middeltykkelse og hydraulisk ledningsevne for hvert enkelt lag fås den i Figur 4.6 principelle geologiske opbygning. Er grundvandsstrømning parallel med lagene fås erstatnings ledningsevnen K x = n i=1 d ik i d (4.1) 21
22 Figur 4.4: Sortering af sand og hvordan det påvirker porerumsarealet (hvide areal). d Figur 4.5: Geologisk lagdeling hvor de enkelte lags hydrauliske ledningsevner er vægtet med lagtykkelsen. Dette svarer til en parallelkobling af resistorer, dog med den forskel, at K=1/R. Er grundvandsstrømning vinkelret på lagene (lodret) fås K z = d n i=1 d i/k i (4.2) der svarer til en seriel kobling af resistorer. I lighed med serie- og parallelforbindelser af modstande kan den hydrauliske erstatningsledningsevne udregnes via disse udtryk. Dog skal det huskes at hvert enkelt lag ikke har konstant tykkelse og samtidig vil udvise små-skala ændringer i K indenfor det enkelte lag, og derfor ikke er perfekte som en resistor. 22
23 d 1 K 1 d d 2 K 2 K z K x d n K n Figur 4.6: Simplificeret geologisk lagdeling 23
24 Kapitel 5 Stoftransport Et opløst stof (f.eks. en forurening) transporteres med grundvandet. Figur 3.4 viser også resultatet af et tracerforsøg, hvor der er tilført en kendt masse af et stof i de tre injektionsboringer der også ses i Figur 3.5. I det konkrete tilfælde er der tilført 7.6 m 3 vand med bromid der er et ikke-reaktivt stof, og derfor følger vandets strømningsveje. Opløsningen er pumpet ned i boringen og ud gennem et filter, se f.eks. Figur 3.1. For at udregne hvor meget de 7600 L vand fylder til start i selve grundvandsmagasinet skal porøsiteten (n) kendes. Denne er defineret som n = m3 vand porerum (5.1) m 3 total volumen Figur viser 4.4 hvordan porøsiteten afhænger af sorteringsgraden. Ved Cape Cod er porøsiteten estimeret til n=0.39, dvs. 39% er vand ud af hver 1 m 3 total volumen. Uden at gå i detaljer kan det udregnes, at de 7600 L vand må have fyldt hvad der svarer til en rektangulær kasse med dimensionerne 4 m 4m 1.2 m (de 1.2 m svarer til filterets længde). Figur 3.4 viser stofudbredelsen efter 33, 237 og 461 dage. Det fremgår også, at kassen nu er langt mere aflang, f.eks. efter 237 dage er stofskyen ca. 75 m lang og 10 m bred. Dette skyldes dispersionprocesser som vi ikke skal komme ind på her. Hvisvi fokuserer på midtpunktet af de tre stofskyer, så har midtpunktet flyttet sig ca. 15, 105 og 190 m til de tre tidspunkter målt fra injektionsboringerne og langs den dominerende strømningsretning. Dataene kan plottes i et afstand-tid diagram, Figur 5.1 Fra fysikken ved vi at hastigheden kan opskrives som v = dx (5.2) dt og denne kan udregnes til ca m/dag som er hældningen på kurven. Hastigheden kaldes porevandshastigheden for at anskueliggøre at vandet transporteres i porerne og at 24
25 Afstand i meter Tid i dage Figur 5.1: Bromidskyens midtpunkt i strømningsretningen til forskellige tidspunkter porevandshastigheden er forskellig fra Darcyfluxen, der også har enheder svarende til en hastighed. Faktisk er relationen mellem de to v = q n (5.3) Darcy fluxen var jo netop angivet som q=q/a, hvor A var det totale strømningsareal, dvs. summen af porerum og korn. Da vandet ikke kan strømme gennem kornene, men kun udenom, bliver vandet speedet op svarende til porøsiteten. 25
26 Kapitel 6 Afsluttende opgaver 1. Resultatet af et Darcyforsøg med to partikelstørrelser er vist i Figur 6.1. Der blev benyttet glaspartikler og saltpartikler. Glaspartiklerne havde en gennemsnitlig diameter på ca. d=2 mm. Saltpartiklerne, med d=0.3 mm, pakkede sig derfor mellem glaspartiklerne. Rent vand strømmede gennem søjlen Forklar udviklingen i tabet i hydraulisk trykniveau. HEAD LOSS IN COLUMN WITH SPHERES AND SALT Head loss, in meter Time, in seconds Figur 6.1: Ændring i trykniveau, h, som funktion af tiden i søjle pakket med glaspartikler og salt. 2. Med udgangspunkt i Figur 3.4, udregn den hydrauliske ledningsevne for sedimentet ved Cape Cod. 3. Eftervis at de 7600 L Bromid fylder hvad der svarer til en rektangulær kasse med dimensionerne 4 m 4m 1.2 m efter injektion i grundvandet. 26
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereModellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereModellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2004 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs meremed en ydelse på mindst 80 m 3 /t.
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Leif Søndergaard Adr. Baldershave Førstballevej 45 Lindeballe 7321 Gadbjerg 10. marts 2014 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe en ny boring Boringens
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereGeoteknisk Forundersøgelse
Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015
ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereBernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNotat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn
Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereGeoradartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015
1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereSammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed
Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Læs mereVilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade Uldum
Regionshuset Horsens Vilh. Bech Dortheasminde A/S Nørregade 87 7171 Uldum Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage
Læs mereAdresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs mereStatus for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mere1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n
dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereU = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.
Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mere