Referat fra mødet d. 12. august om PULS slutbrugerløsning

Transkript

1 Bilag 2.2.a Referat fra slutbrugerløsningsmøde Endelig version Bestyrelsesmøde den 24. september 2014 Referat fra mødet d. 12. august om PULS slutbrugerløsning Deltagere: o Trine Dalum Tophøj Heinemann, NST (ordstyrer) o Per Helmgaard, NST o Dorte Røndbjerg, NST Aalborg o Henrik Kokholm, KL (Holbæk Kommune) o Rikke Kirkegaard Christensen, KL (Favrskov Forsyning) o Paul Chr. Erichsen, KL (Aarhus Kommune) o Martin Bruun, KL (deltog fra ca. 13:15) o Gunnar Peter Jensen, DMP, Product Owner på PULS (ekstern konsulent Orbicon) o Astrid Schuster, DMP, fung. Systemejer på punktkilder o Marie Galløe, DMP, sekundær på PULS o Vibeke Trolle, DMP (referent) o Birgitte Pahl, DMP o Kaare Thyregod, Projektleder fra Innofactor (tidl. Bridge Consulting) (Deltog og igen 14-15) Dagsorden 1) Velkomst v/birgitte Pahl, DMP 2) Præsentation af de gamle systemer WinSPV og WinRIS v/dorte Røndbjerg, NST 3) Visning af PULS film og PULS FAQ v/marie Galløe, DMP 4) Status på PULS support v/ Astrid Schuster 5) Præsentation af nye fagsystemer: GIDAS, EnviDan v/henrik Kokholm, KL OPUS, Orbicon v/gunnar Jensen, Orbicon (Frontmatecs har udvikling i gang med AnaMo. Osyon, som er underleverandører til AgroLab / Lufa, som er bestående PULS-laboratorium, præsenteres ikke.) 6) Orientering bordet rundt (fx input fra mit bagland erfaringer ) 7) Hvordan gribes den konkrete opgaven an 8) Næste møde Ad 1) Velkomst og præsentationsrunde Birgitte bød velkommen og forklarede baggrunden for mødet: På bestyrelsesmødet d. 2. juni 2014 besluttede bestyrelsen at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at få udarbejdet et beslutningsoplæg til bestyrelsen vedr. slutbrugerløsninger ifm PULS. Arbejdsgruppen skal vurdere, hvorvidt markedet forventes at tilbyde slutbrugerløsninger, som dækker partnernes behov, eller om DMP må facilitere en alternativ løsning. Det forventes at erfaringerne kan bruges i det kommende overfladevandsdatabaseprojekt (FODS 8.3). Birgitte forklarede, at DMP s bestyrelse i 2007 vedtog en it-arkitektur, der betyder, at DMP består af databaser med dertilhørende webservices. I forbindelse med PULS projektet er det spørgsmålet om, hvorvidt det er lykkedes at formidle konsekvenserne af denne arkitektur for PULS brugerne. Brugerne har forventet at få en slutbrugerløsning, der ligner de løsninger, der var indeholdt i de gamle systemer WinRis, WinSpv og Magic Dambrug, mens DMP s opdrag har været at udvikle en basal brugergrænseflade, udstille webservices og overlade udviklingen af brugerrettede slutbrugerløsninger til 3. parts leverandører. Præsentationsrunde Trine, NST, Vandplaner og havmiljø. Ansat som ressourceperson til dataopgaver. 1

2 Paul Christian, Aarhus Kommune, arbejder med spildevandsplanlægning og myndighedssagsbehandling. Paul Christian kender WinSpv og WinRis fra sin tid i amterne. Astrid, DMP, er fungerende systemejer for overfladevand (inkl. punktkilder) og er problemmanager i DMP og følger op på supportsager, herunder PULS. Marie, DMP, er sekundær ansvarlig for PULS. Marie står for undervisning og udarbejder FAQ og vejledningsfilm m.m. Vibeke, DMP er PA og deltog i PULS brugermødet i Fussingø d. 7. august Gunnar, Orbicon, er project owner i Puls projektet og overtog denne rolle fra Kenneth Ibsen, NST. Gunnar startede PULS projektet i sin tid. Kaare, Innofacotor, er projektleder for PULS på udviklersiden, da det var Innofactor (tidl. Bridge Consulting) der vandt udbuddet af PULS. Innofactor har et team på 5 mand på PULS, hvor en person er på fuld tid. Deltager på mødet for at få læring og for at hjælpe med at yde support bl.a. overfor 3. parter. Innofactor har en dobbeltrolle, da de også selv er 3. parts leverandør til PULS. Sidste år udviklede Innofactor således en slutbrugerløsning til NST for at hjælpe med NST s indberetninger. Henrik, Holbæk Kommune, er både med i styregruppen og projektgruppen for PULS. Henrik har været med helt fra starten først som ansat i MIM (NST) og nu som ansat i kommunen. Holbæk Kommune har valgt at købe 3. parts produktet GIDAS. Per, NST, sidder primært med spildevand, men har også berøring med vandplaner og klimatilpasninger. Per arbejder meget i PULS med bl.a. søgninger, beregninger og udtræk. Dorte, NST Aalborg, arbejder med vandplaner og spildevand. Dorte sidder i projektgruppen for PULS og har også været med fra starten. Har undervist i WinRis og WinSpv. Rikke, Favrskov Forsyning, sidder som repræsentant for forsyningerne. Martin, Næstved kommune og indstationeret i KL på halv tid ifb med FODS 8.3 (ny overfladevandsdatabase). Hans rolle er at repræsentere KL og Martin stod for at finde deltagerne til denne arbejdsgruppe. PULS historik Gunnar gennemgik historikken omkring PULS se BILAG tidslinie PULS. Gunnar forklarede, at der forud for den proces, der er beskrevet i bilaget, allerede i 2007 var et krav fra MIM om udskiftning af WinRis og WinSpv til et fælles system. PULS projektet har været i gang i flere år, så der har været personudskiftninger undervejs. Product owner var først Kenneth Ibsen fra NST, men blev overtaget af Gunnar, som oprindelig var projektleder fra DMP. Thomas Tengberg overtog projektledelsen i DMP og er nu tilbage efter et års ansættelse i Kbh. Kommune. Styregruppeformanden var oprindelig Louise Pape (tidl. NST nu Skanderborg) og Louise er stadig i styregruppen, men har overladt formandsskabet til Gudrun Frandsen Krog, NST. 2

3 Erfaringerne med agil udvikling blev drøftet. En vigtig læring fra PULS projektet er, at agil udvikling kræver, at der løbende prioriteres. Ønsker man forbedringer/ændringer, er der noget andet der ryger længere ned i prioriteringslisten [red: back log]. I PULS projektet opstod der en bekymring for, om der ville være ressourcer til den sidste leverance, hvis der blev lavet for mange forbedringer på de to første faser WinRis og WinSpv. DMP afsatte derfor ca. 2 mill. kr. til Dambrug for at sikre, at der var penge tilbage til den tredje leverance. Mulighederne for agil udvikling på de to første leverancer var herefter begrænsede. Ad 2) Præsentation af de gamle systemer WinSpv og WinRis Dorte præsenterer WinRis og WinSpv. Begge systemer har færre skærmbilleder end PULS, men mange data pr. skærmbillede. Alle data om et givet renseanlæg kan således ses på ét skærmbillede. Der er ingen brugerstyring, dvs., at alle kan rette i alt og slette alt. Systemerne er oprindeligt udviklet i Aarhus amt, men blev inden kommunalreformen udbredt til brug i flere amter. Fra 2007 overgik opdateringen af data fra amterne til kommunerne jfr. Dataansvarsaftalen, og kommunerne fik mulighed for at anvende WinRIS og WinSpv. Det var dog de færreste kommuner, der nåede at benytte disse systemer (WinRis og WinSpv). Kommunerne, med enkelte undtagelser, havde ikke haft mulighed for at prioritere indtastningen i WinRis, WinSpv og Magic dambrug. WinRis blev prioriteret til at være første fase i PULS i 2010, fordi dette system manglede flest data. Begge systemer indeholdt funktionalitet, der var målrettet konkrete myndighedsopgaver. Eksempelvis kan WinSPV generere PDF er, der understøtter NST s kontrol (myndighedsbehandling) af, om udledningsberegningerne er korrekte. AD 3) Visning af PULS film og PULS Marie gennemgik kort PULS s basis applikation, den dialogbaserede FAQ (frequently asked questions) i relation til PULS og et par af FAQ filmene (på hjemmesiden hhv. på You Tube) vedr. PULS. Marie informerede også om, at DMP er i gang med at forberede et såkaldt Webinar vedr. PULS med fokus på nye medarbejdere hos myndighederne. AD 4) Status på PULS support Astrid gennemgik, hvilke sager, der er indkommet i supporten. Det drejer sig mest om rådgivningssager, hjælp til at huske passwords samt diverse fejlretninger i PULS. [Red: I uge 34 er der 21 sager hvoraf 8 er fejl, der skal rettes bl.a. på beregninger, 13 sager er rådgivningsønsker, hvoraf 2 af disse omhandler tildeling af roller i PULS]. AD 5) Præsentation af nye fagsystemer GIDAS, EnviDan v/henrik Kokholm, KL OPUS, Orbicon v/gunnar Jensen, Orbicon 15 kommuner har foretaget RBU-indberetning til PULS via GIDAS. 9 kommuner har mulighed for at foretage RBU indberetning til PULS via GIDAS, men har ikke gjort dette endnu. se BILAG Status for indberetning til PULS via GIDAS. Vedr. pris se BILAG GIDAS Prisblad. Henriks kontaktperson Maibritt Søstrøm fra Envidan tager gerne ud og informerer de kommuner, der ikke har GIDAS. Vedr. OPUS fortalte Gunnar, at mere end 24 kommuner har denne mulighed. 3

4 Både GIDAS og OPUS har kun fået implementeret fase 1: RBU (Regn Betinget Udledning). Renseanlæg (fase 2) mangler endnu både i OPUS og GIDAS. 3. parts leverandører Rikke informerede om, at hun var på et kursus på Ferskvandscentret, hvor der var 3. parter med (it-huse), og de kunne høre behovet for en slutbrugerløsning, men de har alligevel ikke reageret. Envidan har dog udsendt breve til kommuner og forsyningsselskaber før sommerferien for at få indtryk af evt. behov for at få udviklet en applikation [aktion nr. 3]. Kommunerepræsentanterne nævnte, at grunden til, at ingen kommuner har henvendt sig til 3. parterne om behov, kunne være, at ingen har lyst til at stå med ansvaret for en kravsspec. Gunnar mente, at det er svært at få it-leverandørerne i gang med at udvikle slutbrugerløsninger, før PULS databasen er helt færdig. Det er en erfaring, som DMP også har gjort på andre domæner eksempelvis jord. Da det ikke er alle kommuner, der har et spildevandsplansystem (GIDAS/OPUS) er spørgsmålet, hvad de kommuner, der ikke har anskaffet en slutbrugerløsning, gør, når deres eneste mulighed er PULS s brugergrænseflade. Trine kontakter Favrskov Kommune, som er en af disse kommuner [aktion nr. 4]. AD 6) Orientering bordet rundt (fx input fra mit bagland erfaringer ) Aarhus Kommune Aarhus Kommune har anskaffet spildevandsplanprogrammet GIDAS til at generere dokumentationsdata for spildevandsplanlægningen. I forbindelse med sagsbehandlingen har de brugt WinSpv til bl.a. at udskrive udledningsskemaer for renseanlæg og til at trække data ud og vurdere stofbelastninger fra punktkilder. Aarhus Kommune anvender GIDAS til at eksporterer data (RBU) fra GIDAS til PULS. Kommunen har brug for et brugervenligt kvalitetssikringsmodul til udtræk fra PULS for at kunne tjekke, at de eksporterede data er korrekte. Dette er ikke muligt i dag, da udtræk fra PULS er uoverskuelige. De har udtræksmuligheder i GIDAS. GIDAS løsningen omfatter indtil videre Regnbetinget udledning (WinRis) men ikke renseanlæg (tidligere WinSpv). Aarhus kommune har et ønske om, at GIDAS bliver videreudviklet til at kunne håndtere begge dele, således at kommunen kan håndtere det hele i GIDAS og ikke behøver at tilgå PULS begrænsede brugergrænseflade. Holbæk Kommune Holbæk Kommune sidder generelt med de samme opgaver som Aarhus Kommune. De lægger dog data ind i GIDAS/PULS i samarbejde med forsyningerne, hvor det kun er kommunen der lægger stamdata ind i Aarhus Kommune. I Aarhus Kommune er det dog også forsyningen, der sørger for indlægning af analysedata fra renseanlæg i PULS. Holbæk har en aftale med forsyningerne, hvor de hver især afholder 50% af økonomien til slutbrugerløsningen, som de har anskaffet fra Envidan (GIDAS). Indberetningen af RBU er sker via GIDAS. I Aarhus er det således forsyningsselskabet, der indberetter analyser fra renseanlæg, mens alt andet er en kommunal opgave. NST NST har behov for en slutbrugerløsning til PULS, som indeholder samme muligheder som de to gamle systemer indeholdt - bl.a. den funktionalitet i WinSpv, der kan generere en PDF, der understøtter NST s kontrol (myndighedsbehandling) af, om udledningsberegningerne er korrekte. 4

5 (Det bemærkes at Innofactor bekræftede, at det er muligt for en 3. part at udvikle den konkrete funktionalitet i en slutbrugerløsning, idet de nødvendige mellemregninger er tilføjet i PULS s datamodel.) NST er af den opfattelse, at alle beregninger som udgangspunkt skal foregå i PULS. Der er tale om komplicerede beregninger, og det er vigtigt, at de er ens på landsplan. Der er brug for en brugerflade, som er brugervenlig. Fx er det besværligt at skulle arbejde med koder som et konkret eksempel vil NST gerne have, at der er de rigtige kommunenavne, der kan læses i brugergrænsefladen i stedet for kommunekoderne. Der er rigtig mange faneblade i den basale grænseflade, og søgninger skal startes forfra hver gang man skifter faneblad dette er tidskrævende og unødigt besværligt. NST har et særligt behov for at kunne lave søgninger på tværs af oplysninger i PULS, da NST får alle mulige forskellige forespørgsler (det kunne man lynhurtigt i WinSpv). NST har også brug for mere funktionalitet i beregningerne. NST påpegede, at de i dag ikke har mulighed for at fejlsøge, når beregninger fejler. 3. partsprodukterne skal være en integreret del af PULS. NST mente, at mange udfordringer ville løses med en direkte SQL-adgang til PULS. Forskellige muligheder for at NST kan få adgang til foretage søgninger på tværs af data blev drøftet. Bl.a. informerede Kaare om, at NST havde 3 muligheder for at få de ønskede udtræk. Innofactor og andre it-firmaer (Business Intelligence) vil gerne sælge en løsning se BILAG Brugergrænseflade-scenarier DMP. [red.: Innofactor gør opmærksom på, at MiM faktisk allerede har systemet LIS og kompetencer, der understøtter denne løsning]. [Red: DMP har tilbudt, at NST kan få den ønskede kopi af PULS hver nat, så NST selv kan lave de SQL udtræk, som de har behov for, jfr. aktion 11]. NST bemærkede, at NST oplever, at en del kommuner ikke prioriterer indtastning i PULS databasen. NST har derfor hidtil brugt en del ressourcer på at kontakte kommunerne og bede dem om at indberette til PULS bl.a. for at sikre, at NST vandplanlægning udføres på et opdateret datagrundlag. Der er behov for en øget bevidsthed om, hvorfor inddatering af data til PULS også er i kommunernes interesse, selvom kommunerne i det daglige arbejde ikke har nogen direkte anvendelse af PULS. [aktion nr. 2]. NST oplyste, at for at sikre fremdrift, er NST i samarbejde med MST i gang med at udarbejde use cases for NST og MST behov, med henblik på at kunne specificere krav til en slutbrugerløsning til PULS. [aktion 5]. KL supplerede, at der kan være relevante arbejdsgangsbeskrivelser i den såkaldte arbejdsgangsdatabase [aktion 6], ligesom der foreligger use cases fra det tidligere arbejde i PULS projektet. NST understregede, at det er utrolig vigtigt, at vi lærer noget af denne her proces til brug for overfladevandsprojektet (FODS 8.3). I dag er disse gamle overfladevandssystemer ekstremt velfungerende (de kan en masse, grafisk og beregninger mm), og der er mange brugere [red.: i alt ca. 455: I STOQ ca. 150 og i WinBio ca. 200]. Forsyningerne Forsyningen har behov for at kunne kontrollere, de data der lægges ind. 5

6 3. parts leverandører Gunnar pointerede, at PULS ikke er skabt til slutbrugernes behov. Grundlaget databasen - er i orden. Slutbrugerne burde slet ikke have behov for at kende til PULS. PULS skal bare ligge nedenunder og være koblet til et 3. parts produkt som eksempelvis GIDAS og OPUS. Datakonvertering Rikke udtrykte bekymring om, at der er sket fejl i migreringen af data fra WinRis og WinSPV til PULS. Konkret er der bekymring for, om alle data er kommet med over i PULS. Der er behov for en fælles indsats for at få afklaret om alle data fra WinSpv og WinRIS er migreret til PULS (korrekt). I de omfang der konstateres fejl, skal der iværksættes de nødvendige aktiviteter med henblik på at fejlene bliver rettet. [aktion nr. 7]. AD 7) Hvordan gribes den konkrete opgaven an Arbejdsgruppen konkluderede, at mødet havde været godt og at god viden og videndeling var opnået. Der tegner sig dog IKKE noget klart billede af fælles behov og anbefalinger. Der blev igangsat en række opgaver der fremgår af opgaveloggen nedenfor. AD 8) Næste møde Astrid sender forslag ud via Doodle til næste møde, og det bliver d. 15. september fra i Aarhus. Materiale udsendes til stabsgruppen 2 uger inden bestyrelsesmøder. Målet er at have notatet klar til bestyrelsesmødet d. 24. september. Opgavelog Opgave Opgavebeskrivelse Ansvarlig Status ID 1 Illustration der viser den fælles proces Kommunerne, NST og MST indgår i ved udveksling af data via PULS fx et årshjul, der viser, hvilke opgaver, der giver anledning til inddatering af data i PULS, og hvilke opgaver, der forudsætter udtræk af data fra PULS. Trine laver udkast til illustration 2 NST har hidtil brugt en del ressourcer på at Martin kontakte kommunerne og bede dem om at indberette til PULS bl.a. for at sikre, at NST vandplanlægning udføres på et opdateret datagrundlag. Der er behov for en øget bevidsthed om, hvorfor inddatering af data til PULS også er i kommunernes interesse, selvom kommunerne i det daglige arbejde ikke har nogen direkte anvendelse af PULS. 3 Der skal kontaktes nogle leverandører, bla. Orbicon, Envidan og KMD med henblik på status, fremadrettede planer (også mht renseanlæg) og hvem servicerer de pt. Astrid og Marie Trine indhenter rollebeskrivelse fra Udbudsmaterialet til PULS samt tilbudsgivers svar. Trine undersøger om den film som Kenneth Ibsen forfattede i 2010 kan anvendes. (Astrid har sendt filmen til Trine) Martin tager fat i bestyrelsesrepræsentant Erling Friis Poulsen mhp, hvordan KL evt. kan fremme indtastningen Der er booket møde med KMD primo september Envidan: 20.8 har Envidan kontaktet sekretariatet, da der er rygte om, at DMP overtager udviklingen. Envidan tilbydes at deltage på næste møde (et enkelt punkt på dagsordenen) Envidan har sendt nedenstående mail ud til næsten alle forsyninger og kommuner: 6

7 Brugeradgang til PULS-renseanlæg - gør det nemmere! I forbindelse med at indrapportering til WinSPV nu i stedet skal ske til Miljøportalen via PULS, har vi erfaret, at mange forsyninger har problemer med at få indrapporteringen til at fungere. Fra Miljøportalen og flere kunder er vi blevet opfordret til at udvikle en ny platform til udtræk og redigering af data fra PULS for renseanlæg. Det er vi, fordi vi i 2013 udviklede en webservice med PULS i forbindelse med udveksling af data for regnbetingede udløb fra vores GIDAS-program, og vi har derfor stor erfaring med PULS og dataudveksling. Brugergrænsefladen i PULS er ikke brugervenlig og mangler funktionalitet, og vi påtænker derfor at udvikle et program, som skal gøre det enklere at redigere og trække data fra PULSrenseanlægsdata. Udviklingen forventes at foregå i efteråret I den forbindelse har vi brug for at få kontakt med brugere, som vil være med til at analysere behovet for udtræk/redigering, så vi sammen kan udarbejde en kravspecifikation til det nye softwareværktøj. Vi ved behovet er der, og vi vil gerne gøre det lettere og mindre tidskrævende at indrapportere til PULS. Hvis ovenstående har interesse, vil vi derfor bede dig give et uforpligtende svar på, om vi bør arbejde videre med ovenstående produkt: Ja tak, vi vil gerne kontaktes med henblik på at få indflydelse på udviklingsarbejdet Ja tak, vi er interesserede i at købe, når produktet er færdigt Nej tak, vi er ikke interesserede 4 Kontakt Faurskov Kommune, da de intet system har hvad gør de så? 5 NST er i samarbejde med MST i gang med at udarbejde use cases for NST og MST behov, mhp at kunne specificere krav til en slutbrugerløsning til PULS. I processen er der fokus på at identificere akutte behov (tager udgangspunkt i WinRis og WinSpv). 6 Martin fremsøger evt. user stories for kommunernes arbejde med WinRis og WinSPV fra arbejdsgangsbanken. Trine og DMP Trine Martin Du er også meget velkommen til at tage kontakt til Claus Kobberø på eller [email protected], for at få mere at vide. Med venlig hilsen EnviDan A/S Marcus Tranbjerg Der er aftalt møde uge 35 Se Martins mail vedr. arbejdsgangsbanken. Hej Alle, 7

8 7 Migreringsproblemer Rikke udtrykte bekymring om, at der var sket fejl i migreringen af data fra WinRis og WinSpv til PULS. Konkret er der en bekymring for, om alle data er kommet med over i PULS. Der er behov for en fælles indsats for at få afklaret om alle data fra WinSpv og WinRis er migreret til PULS (korrekt). I de omfang der konstateres fejl skal der iværksættes de nødvendige aktiviteter med henblik på at fejlene bliver rettet. 8 Laboratoriegodkendelse hvad kan man i dag? Projektgrup pen (v/ Kaare og Gunnar) Gunnar 9 Råskitse af afsnit til slutnotatet vedr. anbefalinger til slutbrugerløsning DMP sekretariat 10 Ledetekster på brugergrænsefladen Astrid og Innofactor Arbejdsgangsprocesbanken er nu blevet gravet frem, den kan findes på man skal lige oprette sig som bruger, så kører det. Man kan søge på områder. Jeg søgte på spildevand. Der kommer en del procesdiagrammer, men ikke noget om indberetning til WinRIS/SPW så vidt jeg kan se. Gunnar d. 12. august: Det er muligt og har længe været det. Kenneth Ibsen er informeret om muligheden via mail d. 12. august. Gunnar har instruereret Astrid har d. 13. august 2014 sendt ud pr mail til Anders Stidsen, Gunnar, Orbicon, Morten og Kaare, Innofactor fra PULS projektgruppen afventer svar. 11 NST SQL adgang til PULS databasen DMP / NST Se mail fra Jens Jakob, DMP Fra: Jens Jakob Nørtved Bork Sendt: 15. august :40 Til: Per Helmgaard; Dorte Røndbjerg Cc: Trine Dalum Tophøj Heinemann; Birgitte Pahl Emne: Adgang til puls databasen Kære Per og Dorte (cc Trine og Birgitte) Jeg forstår på Birgitte Pahl, at I i NST mener, at en direkte SQL adgang til Puls databasen vil løse mange udfordringer vedr. ønskede udtræk. En direkte adgang ned i en database med mulighed for at lave diverse forespørgsler store som små, uden styring giver os meget store problemer med at kunne garantere, at databasen altid vil svare, når den bliver kaldt, da en stor forespørgsel kan beslaglægge alle databasens ressourcer. Faktisk kan en forkert join af nogle records i en forespørgsel lægge en databaseserver ned, fordi kombinationsmulighederne kan være næsten uendelige. Jeg vil derfor foreslå en anden løsning, som vil tilgodese jeres behov. Løsningen er, at vi laver en kopiering af PULS databasen over til en NSTserver hver nat. Det er en løsning, som eksempelvis DCE anvender ift. overførslen af data fra overfladevandssystemerne til ODA. For god ordens skyld skal jeg nævne, at det kræver et godt kendskab til Puls datamodel (og jeg forstår, at Marie viste, hvordan en datamodel kan se ud på mødet i tirsdags) for at kunne lave udtræk; i modsat fald kommer man til at sammenligne pærer og bananer, hvis jeg må bruge det udtryk. 8

9 Hvis vi skal gøre det her. Så er det nødvendigt, at DMP får kontakt med en person, der kan opsætte server, som kan håndtere en MS SQL 2012 database og finde ud af at udpakke en moderne backupfil (bacpac) på den pågældne server. Kan I sørge for det, så vil jeg sørge for, at I får en kopi hver nat med det samme. Derudover skal I sikre, at I har de nødvendige kompetencer til at lave de ønskede udtræk via de gængse databaseværktøjer. Jeg ser frem til at høre fra jer. Mvh. 9