OMFARTSVEJ VEST OM NIMTOFTE (1. ETAPE AF NORDSYD-VEJEN) MILJØREDEGØRELSE

Transkript

1 Til Syddjurs Kommune Dokumenttype Miljøredegørelse Dato August 2017 OMFARTSVEJ VEST OM NIMTOFTE (1. ETAPE AF NORDSYD-VEJEN) MILJØREDEGØRELSE

2 OMFARTSVEJ VEST OM NIMTOFTE (1. ETAPE AF NORDSYD-VEJEN) MILJØREDEGØRELSE Revision 02 Dato Udarbejdet af ORK Kontrolleret af KAIT Godkendt af Beskrivelse PEFS VVM-redegørelse og miljørapport Dokument ID Version 4.0 Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F Documents/Nimtofte miljøredegørelse.docx

3 Miljøredegørelse FORORD Der blev i 2011/2012 gennemført en analyse af trafikken generelt i Syddjurs Kommune herunder den nord/syd-gående trafik samt trafikken omkring Nimtofte/Djurs Sommerland. I analysen blev der peget på, at der var behov for en bedre afvikling af den nord/syd-gående trafik. Der ud over har trafikken til bl.a. Djurs Sommerland har været stigende, og en stor del af de besøgende kører gennem Nimtofte by, hvilket medfører en stor trafikal belastning af byen især i situationer, hvor antallet af besøgende er stort til Sommerlandet. Der har derfor i en årrække været et ønske om, at forbedre forholdene dels for den nord/syd-gående trafik dels de trafikale forhold omkring Nimtofte/Djurs Sommerland, hvor en omfartsvej ved Nimtofte er en del af realiseringen af disse tanker. Etableringen af omfartsvejen vest om Nimtofte (1. etape af Nordsyd-vejen) kræver, at der udarbejdes en VVM-redegørelse. Formålet med redegørelsen er at vurdere de påvirkninger af miljøet, som en etablering og drift af omfartsvejen vil medføre. Redegørelsen skal give myndighederne et godt beslutningsgrundlag, inden de afgør, om projektet skal realiseres Udover VVM-redegørelsen skal der gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 8, som er udarbejdet for omfartsvejen. Da kravene til indholdet i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen stort set er identiske, er VVMredegørelsen udarbejdet, så også den også opfylder lovkravene til miljøvurderingen. Det samlede dokument benævnes efterfølgende som en miljøredegørelse. Forslag til kommuneplantillæg nr. 8 med tilhørende VVM-redegørelse for omfartsvejen sendes i offentlig høring i perioden fra d. 3. oktober til d. 28. november Yderligere oplysninger kan findes på Syddjurs Kommunes hjemmeside: Miljøredegørelsen er udgivet af Syddjurs Kommune og udarbejdet af Rambøll.

4 Miljøredegørelse INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Landskab og visuelle forhold Trafikale forhold Natur Støj og vibrationer Emissioner Kulturhistoriske forhold Rekreative interesser Grundvand og geologi Affald og ressourcer Jord og jordforurening Socioøkonomiske forhold INDLEDNING Baggrund for projektet VVM-redegørelse og miljøvurdering Læsevejledning PROJEKTBESKRIVELSE Beskrivelse af hovedforslag alternativ Fravalgt alternativ VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER Vurderingernes opbygning Metode til vurdering LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering TRAFIKALE FORHOLD Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering NATUR Metode 66

5 Miljøredegørelse 7.2 Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering STØJ OG VIBRATIONER Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering EMISSIONER Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering KULTURHISTORISKE INTERESSER Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering REKREATIVE INTERESSER Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering GRUNDVAND OG GEOLOGI Metode 118

6 Miljøredegørelse 13.2 Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering AFFALD OG RESSOURCER Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering JORD OG JORDFORURENING Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Metode Eksisterende forhold alternativet Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Afværgetiltag Kumulative effekter Sammenfattende vurdering LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD Planloven Miljøvurderinger Kommuneplan Lokalplaner Øvrige planer og politikker SAMMENFATNING AF MILJØPÅVIRKNINGER Samlet vurdering AFVÆRGETILTAG Anlægsfasen Driftsfasen MANGLEDE VIDEN OG USIKKERHEDER FORSLAG TIL OVERVÅGNING 162 BILAG

7 Miljøredegørelse Omfartsvej ved Nimtofte, Bilagsrapport til miljøredegørelse

8 8 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Syddjurs Kommune har igangsat planlægningsarbejdet for etablering af en omfartsvej vest om Nimtofte (1. etape af Nordsyd-vejen). Syddjurs Kommune har truffet afgørelse om, at der er VVM-pligt for projektet. Der er derfor gennemført en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), der samtidig udgør en miljøvurdering af kommuneplantillægget for projektet 1.1 Landskab og visuelle forhold Anlægsarbejdet med tilhørende materiel medfører moderate, midlertidige påvirkninger af landskabet, da anlægsarbejderne ændrer karakteren af de lokale landskaber til et mere teknisk område. Arbejdspladserne vil være belyste i nattetimerne, hvilket ændrer oplevelsen af mørket i det åbne land. Omfartsvejen er placeret i naturområder og på bar mark, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen vil tilføre et nyt visuelt objekt og forstyrre oplevelsen af landskabsrummet. Landskabet ændres fra teknisk uforstyrret til et teknisk præget landskab. Graden af den visuelle påvirkning afhænger af ændringen i beplantningen samt omfanget af terrænændringen det enkelte sted. Nogle steder vil den eksisterende beplantning være med til at sløre indkigget til omfartsvejen, hvorfor den visuelle påvirkning er mindre. Projektet medfører, at der bliver fældet beplantning og træer, hvilket åbner op for de lange kig i landskabet, hvormed landskabet ændrer karakter. Terrænændringer er en anden væsentlig ændring i landskabet, som er med til at forøge den visuelle påvirkning og ændre landskabets karakter. Omfartsvejen vil have størst visuel påvirkning tæt på vejen, mens konsekvenserne aftager i takt med, at afstanden til vejen øges. På grund af terrænet og beplantning kan omfartsvejen ikke ses på større afstande. Figur 1-1. Fremtidige forhold for omfartsvejen og cykelstien set fra hvor omfartsvejen kobles til Randersvej set mod syd. Randersvej 15 ses i baggrunden. Samlet set vil hovedparten af den nye omfartsvej medføre en mindre til moderat visuel og landskabelig påvirkning. Landskabet ved Sorte Å påvirkes af markante ændringer af terrænet og fældning af træer og anden bevoksning, og på baggrund af ændringerne vurderes etablering af omfartsvejen at medføre en samlet set moderat påvirkning på landskabet.

9 9 1.2 Trafikale forhold En analyse af de trafikale forhold i Syddjurs Kommune har vist, at den nord/syd-gående trafik ikke afvikles tilfredsstillende. Derudover er trafikken i Nimtofte meget præget af ferietrafik og især trafik til Djurs Sommerland. Dette giver meget store variationer i trafikken over året, men også i forhold til de enkelte dage, der især afhænger af, om vejret indbyder til en tur i Djurs Sommerland. I Nimtofte forventes en generel trafikstigning frem mod år 2025, som forstærkes som følge af, at Djurs Sommerland planlægger en udvidelse af parken. Trafikstigningen vil ske uanset om omfartsvejen etableres eller ej. Af ovenstående årsager ønskes vejnettet i Syddjurs Kommune udbygget, og en omfartsvej ved Nimtofte er en del af den overordnede plan for dette. I anlægsfasen for omfartsvejen kan der forventes mere lastbilkørsel gennem Nimtofte på hverdage primært indenfor normal arbejdstid. Derudover kan forventes en mindre forøget rejsetid, når omfartsvejen skal tilsluttes Frederikslundvej, Østenfjeldvej og Randersvej. Anlægsarbejderne i forbindelse med etablering af omfartsvejen påvirker ikke andre veje og dermed heller ikke afviklingen af trafikken omkring Nimtofte. Vej 0-alternativ Projektet Forskel Frederikslundvej % Ryomgaardsvej % Stationsvej % Randersvej % Kolstrupvej % Omfartsvej Ramtenvej % Tøstrupvej % Tabel 1-1. Trafiktal i 2025 uden (0-alternativet) og med etablering af omfartsvejen. I forhold til trafiksikkerhed vil etablering af en omfartsvej betyde 1 trafikuheld færre pr. 5 år på vejene i og omkring Nimtofte. Ved etablering af omfartsvejen mindskes trafikken i Nimtofte, hvilket giver bedre mulighed for de bløde trafikanter til at krydse vejen. Tilsvarende forventes det også at give større tryghed for de gående eller cyklende som færdes langs/på vejen. For den kollektive trafikbetjening af Nimtofte forventes ingen påvirkninger. Der skal dog flyttes et enkelt busstoppested ved Elholtvej, ligesom det skal afklares, hvordan busruterne 352 og 214 i fremtiden kan betjene både Nimtofte og Djurs Sommerland i sommerhalvåret. 1.3 Natur Ved etablering af Nimtofte omfartsvej vil sammenlagt ni områder med 3 beskyttet natur samt fredskov blive påvirket. De største påvirkninger vil ske i forbindelse med krydsningen af Sorte Å, hvor der vil ske arealinddragelse af en ca. 50 meters bræmme gennem en 3 beskyttet eng og ellesump samt rørlægning af ca. 50 meter af Sorte Å. I forbindelse med udretningen af svinget på Frederikslundvej, skal der ryddes en bræmme af fredskoven på ca. 50 meters bredde. Det er vurderet, at disse påvirkninger vil påvirke områdernes nuværende naturtilstand i mindre grad, og i begge områder vil der forsat være udbredt forekomst af ellesump og fredskov med god naturtilstand. Der etableres erstatningsnatur for den del af den 3-natur, som nedlægges i forbindelse med gennemførelse af projektet. I anlægsfasen kan der potentielt være påvirkninger af flagermus i forbindelse med rydning af potentielt egnede yngletræer, men denne påvirkning vurderes at være af mindre betydning, da

10 10 de tilstødende skovområder indeholder mange potentielt egnede yngletræer. Samtidig er de registrerede arter af flagermus alle almindelige og ikke truede i Danmark. Antallet af registrerede flagermus er relativt lave, hvilket indikerer, at projektet ikke omfatter vigtige områder. Ved faunapassagen ved Sorte Å rørlægges vandløbet på en ca. 50 meter lang strækning. Faunapassagen anlægges med banketter i hver side for at tilgodese passage for bl.a. odder. Figur 1-2. Vandhul mellem Sorte Å og Randersvej. I driftsfasen vil omfartsvejen ligge som brud på ledelinjer for flagermus, der flyver langs med ellesumpen ved Sorte Å, eller langs med skovbrynet ved udretningen af svinget på Frederikslundvej. På baggrund af en samlet bredde på maksimalt 50 meter af omfartsvejen samt en hastighedsbegrænsning på 80 km/t vurderes bruddet på ledelinjerne at udgøre en mindre risiko for de registrerede arter af flagermus i området. Dertil kommer, at hovedparten af den trafik, som forventes at anvende omfartsvejen, vil foregå i dagstimerne, og dermed uden for flagermusenes aktive periode. Samtidig vurderes områderne på baggrund af registreringerne ikke at være deciderede kerneområder for flagermus, og de arter, som forekommer her, er alle udbredte og ikke truede i Danmark. Det kan ikke afvises, at der potentielt kan forekomme trafikdrab af flagermus i forbindelse med etableringen af omfartsvejen, men det vurderes at påvirkningen ikke vil skade den samlede bestand. Samlet set vurderes etableringen af Nimtofte omfartsvej at påvirke beskyttet natur samt fauna og flora knyttet hertil i mindre grad. 1.4 Støj og vibrationer Støj og vibrationer i anlægsfasen Anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af omfartsvejen ved Nimtofte indebærer en lang række anlægsaktiviteter i og langs omfartsvejen. Den største påvirkning af støj og vibrationer vil forekomme ved jordhåndtering og transport af materialer på anlægsområdet. Det vurderes at 1 3 boliger kan blive udsat for støjniveauer over 70 db(a) i forbindelse med anlægsarbejderne.

11 11 Det vurderes ligeledes, at boliger og andre bygninger under anlægsarbejdet lokalt kan blive udsat for mærkbare vibrationer over 75 db(kb), og som derfor kan være udsat for gener. Set i lyset af afstanden til nærmeste bygninger vurderes miljøpåvirkningen dog som mindre. Støj i driftsfasen De støjmæssige konsekvenser af en omfartsvej ved Nimtofte er undersøgt ved optælling af antallet af støjbelastede boliger i de forskellige scenarier og ved udarbejdelse af støjudbredelseskort, der viser vejstøjens udbredelse i områderne omkring den nye omfartsvej samt de eksisterende veje. Tabel 1-2 viser en oversigt over støjbelastede boliger i det undersøgte område (influensområdet) i de forskellige scenarier. I tabellen er antallet af boliger opgjort i forskellige støjintervaller. Herudover er angivet støjbelastningstallet (SBT), der er et udtryk for den samlede støjbelastning af boliger i influensområdet (SBT er beskrevet i kapitel i miljøredegørelsen). En bolig, der på facaden udsættes for vejstøj med et niveau over L den = 58 db(a), anses for at være støjbelastet. Er støjbelastningen over L den = 68 db(a), anses boligen for at være stærkt støjbelastet. Undersøgelsessituation Eksisterende forhold år 2017 Støjniveau på facaden L den i db(a) Sum Sum SBT Over 73 Over 58 Over ,8 0-alternativ år ,9 Projektet år ,1 Tabel 1-2. Oversigt over støjbelastede og stærkt støjbelastede boliger i det undersøgte område (influensområdet) for de forskellige scenarier. SBT er støjbelastningstallet. I forhold til 0-alternativet (hvor omfartsvejen ikke etableres) hvor der vil være i alt 106 støjbelastede boliger, vil projektet medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger med 14 boliger til 92 støjbelastede boliger. Antallet at stærkt støjbelastede boliger reduceres fra 17 til 0. Overordnet set har projektet derfor en støjmæssig positiv effekt i driftsfasen, da trafikken bliver ledet udenom Nimtofte by, og hermed begrænser antallet af støjbelastede boliger. 1.5 Emissioner Etablering af den nye omfartsvej vest om Nimtofte betyder, at der midlertidigt vil være forøget udledning af luftforurenende stoffer fra entreprenørmaskiner og lastvogne i lokalområdet, ligesom der kan ske spredning af støv til omgivelserne. Der er dog tale om kortvarige og helt lokale påvirkninger af luftkvaliteten, der vurderes at være ubetydelige. Støvgenerne vil ligeledes være forbigående og kan afværges med passende tilrettelæggelse af arbejdet, og påvirkningen vurderes at være mindre. Emissionen af klimagassen CO 2 i anlægsfasen er ubetydelig sammenholdt med øvrige nationale CO 2 -emissioner. Når vejen er taget i brug, vil Nimtofte blive aflastet i forhold til emissioner, der forringer luftkvaliteten i byen. Påvirkningen af luftkvaliteten langs den nye vejstrækning vil være ubetydelig, da der er gode muligheder for en effektiv spredning af stofferne, og luftkvaliteten vil derfor fortsat være god og langt under de fastsatte grænseværdier. De samlede emissioner, herunder af CO 2, som følge af vejprojektet vurderes at være stort set uændrede i forhold til i dag. At emissionerne ikke ændres væsentligt betyder også, at påvirkningen af naturområder med kvælstofforbindelser fra trafikken vil være stort set uændret som følge af projektet, og derfor ubetydelig.

12 1.6 Kulturhistoriske forhold Projektområdet vil blive undersøgt for fund og fortidsminder af Museum Østjylland, der gennemfører en arkæologisk forundersøgelse inden arbejdet med at etablere omfartsvejen igangsættes. Det vurderes derfor, at der kan ske en ubetydelig påvirkning af de kulturhistoriske interesser i anlægsfasen. I driftsfasen vurderes der ikke at ske en påvirkning af fund og fortidsminder, da der ikke sker yderligere gravearbejde. 12 Figur 1-3. Kulturhistoriske interesseområder nær omfartsvejen. Der sker en reduktion af bilstøjen gennem Nimtofte efter etableringen af omfartsvejen, og dermed reduceres støjpåvirkningen af de kulturhistoriske interesser i Nimtofte by ved Nimtofte Kirke og den fredede Nimtofte Præstegård. Der er derfor en mindre positiv påvirkning af de kulturhistoriske interesser i Nimtofte by. 1.7 Rekreative interesser I forbindelse med anlægsfasen for omfartsvejen ved Nimtofte vil der være støjende aktiviteter på grund af anlægsaktiviteter. Afstanden til de rekreative interesser er dog så stor, at der ikke vil ske en støjpåvirkning af de rekreative interesser. Parkeringspladsen ved Djurs Sommerland bliver i mindre grad påvirket af anlægsstøjen. Der vil være en markant stigning i antallet af lastbiler, der kører gennem Nimtofte med materialer mv. i forbindelse med anlægsarbejdet, hvorfor der sker en moderat påvirkning af de cyklende og gående på Gjerrildbanestien og i Nimtofte by, når der arbejdes på vejen. Samtidig bliver de cyklende og gående kortvarigt påvirket af anlægsarbejdet i forbindelse med omfartsvejens tilslutning til Frederikslundvej og Randersvej. I driftsfasen er de trafikale udfordringer i Nimtofte by reduceret, da trafikken til Djurs Sommerland flyttes til den nye omfartsvej. Der sker derfor en reduktion i trafikstøjen på Frederikslundvej, Randersvej og i Nimtofte by og dermed en positiv påvirkning af de rekreative områder i nærheden. Den reducerede trafikmængde medfører ligeledes mere trygge forhold for de gående og cyklende i området. Dernæst etableres der nye cykelstier langs med omfartsvejen, som kobles til Randersvej. Stinettet forbedres dermed, da der ikke har været cykelstier på de dele af Frederikslundvej og Randersvej, hvor der etableres cykelstier i forbindelse med projektet.

13 Grundvand og geologi Projektområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og delvist indenfor indvindingsoplandene og de oplande der danner grundvandet til Attrup og Koed-Sundby vandværker. Der forventes ikke at være behov for permanent grundvandssænkning i driftsfasen. Projektet vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlig påvirkning af indvindingsboringer i området. 1.9 Affald og ressourcer I anlægsfasen vil dele af de eksisterende veje blive opbrudt og derved produceres affald bestående af asfalt og stabilgrus. Disse affaldsprodukter bortskaffes til godkendte modtagere, og forventes at kunne genanvendes i enten dette eller andre projekter. I projektet vil der være behov for ressourcer i forbindelse med etableringen af vejen. De primære ressourcer, som er sand og stabilgrus, kan fremskaffes lokalt fra råstofgrave, mens asfalt produceres regionalt. Ressourcerne i projektet er enten lokale, regionale og findes i tilstrækkelige mængder. Den fremtidige drift af vejen vil i begrænset omfang kræve ressourcer til vedligehold. På den baggrund vurderes det, at ressourcer anvendt i anlægs- og driftsfasen af projektet vil udgøre en mindre miljøpåvirkning Jord og jordforurening Inden for projektområdet findes ingen kortlagte lokaliteter med jordforurening og området er ikke omfattet af Syddjurs Kommunes områdeklassificering. Dog skal den planlagte vej krydse eksisterende vejarealer, der betragtes som lettere forurenet. I anlægsfasen skal der foretages håndtering af jord. Før jord fra de eksisterende vejarealer kan håndteres, skal der udarbejdes en jordhåndteringsplan, der beskriver, hvorledes ren, lettere forurenet og forurenet jord skal håndteres. I anlægsperioden kan der være risiko for spild af diesel- og hydraulikolie i forbindelse med uheld eller i forbindelse med oplag af olieprodukter. Da uheld i anlægsperioden typisk sker i forbindelse med selve anlægsarbejdet, hvor der befinder sig personer i nærheden, vil det være muligt straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forureningen. I driftsfasen vil der være en ubetydelig risiko for spild af olie- og kemikalier i forbindelse med uheld. Hvis der sker uheld, skal der igangsættes afgravning af forurenet jord, som skal bortskaffes til en godkendt modtager.

14 14 Figur 1-4. Området omkring Nimtofte er med turismestrategien i kommuneplanen udpeget til et særligt indsatsområde for produktudvikling og synliggørelse Socioøkonomiske forhold Socioøkonomiske forhold Anlægsfase I anlægsfasen sikres tilgængeligheden til eksisterende virksomheder og turistattraktioner, og derved sker der ingen påvirkning i den forbindelse. Landbruget bliver i anlægsfasen påvirket ved, at arealer enten permanent eller midlertidigt inddrages i vejprojektet. Den nye omfartsvej løber på tværs af en række landbrugsejendomme, og derved etableres der en barriere, som vil resultere i, at nogle landmænd skal køre en omvej, hvilket kan påvirke driftsøkonomien. De ejendomme der ligger tættest på omfartsvejen vil i kortere perioder opleve gener i form af støj og vibrationer. Driftsfase Etablering af en ny omfartsvej sikrer en bedre afvikling af den nord/syd-gående trafik og sikre en væsentlig forbedring af tilgængeligheden til eksisterende og fremtidige turistattraktioner i området. Trafikken gennem Nimtofte by reduceres, og der kommer færre mennesker ind til byen, og omsætningen i dagligvarebutikker kan blive reduceret. Det vurderes, at projektets miljøpåvirkninger vil have positive konsekvenser for turisme og erhverv i området. Projektets påvirkning af landbruget er i stort omfang de samme, som er beskrevet i anlægsfasen. Samlet set vurderes det, at projektets miljøpåvirkninger vil have en ubetydelig påvirkning af ejendomsværdien i området, og derved vil der samlet set være en ubetydelig påvirkning af socioøkonomiske forhold i driftsfasen af projektet.

15 Menneskers sundhed Anlægsfase I anlægsfasen kan boliger og andre bygninger som er beliggende tæt på vejanlægget i kortere perioder blive udsat for mærkbar støj og vibrationer. Generelt vurderes projektet ikke at medføre sundhedsskadelige påvirkninger, og derved sker der en ubetydelig påvirkning af menneskers sundhed. Emissionerne fra anlægsarbejderne vurderes ikke at bidrage til forhøjede koncentrationer ved de enkelte boliger, og der vurderes ikke at være risiko for overskridelser af de fastsatte grænseværdier. Derved sker der ingen påvirkning af menneskers sundhed som følge af projektets gennemførelse. I anlægsfasen sker der en forøgelse af anlægstrafikken i og omkring Nimtofte. Det kan ikke udelukkes, at en forøgelse af lastbiltrafikken kan resultere i en mindre forøgelse af risikoen for trafikuheld. Det vurderes, at der vil ske en ubetydelig påvirkning af mennesker og menneskers sundhed i den forbindelse. Projektet berører ikke eksisterende rekreative områder (ud over en mindre inddragelse af parkeringspladsen ved Djurs Sommerland) og menneskers mulighed for at dyrke friluftsliv og motion. Derved sker der ingen påvirkning af menneskers sundhed i den forbindelse. Figur 1-5. Visualiseringen af kurveudretningen af Frederikslundvej ved Margrethelundvej. Driftsfase Ved etablering af den nye omfartsvej sker der en væsentlig forbedring af støjforholdene langs eksisterende veje i Nimtofte by. Samlet set vurderes det, at støj- og vibrationer fra projektet i driftsfasen vil få en positiv indflydelse på menneskers sundhed. De vejledende grænseværdier for luftkvalitet overskrides ikke i driftsfasen, og derved sker der ingen påvirkning af menneskers sundhed i den forbindelse. Beregninger viser, at der i driftsfasen sker en forbedring af trafiksikkerheden i området, og derved sker der en positiv påvirkning af menneskers sundhed. Projektets påvirkning af rekreative interesser kan have positive effekter på menneskers sundhed, da en ny omfartsvej forbedrer tilgængeligheden til de rekreative områder. Etablering af cykelsti-

16 erne i projektet vil skabe en sammenhæng med andre cykelstier i området, og dermed forbedre forholdene for cyklende. 16 Der ud over kan gennemførelse af projektet indirekte påvirke beskæftigelsen i området, fordi antallet af besøgende til turistattraktionerne i området kan stige, som følge af de forbedrede adgangsforhold.

17 17 2. INDLEDNING 2.1 Baggrund for projektet Syddjurs Kommune har igangsat planlægningsarbejdet i forbindelse med etablering af en omfartsvej vest om Nimtofte (1. etape af Nordsyd-vejen). Baggrunden for projektet er, at den nord/syd-gående trafik i kommunen p.t. ikke afvikles hensigtsmæssigt, samt at der især i sommerperioden er mange besøgende til det nordlige Djursland og til Djurs Sommerland. En væsentlig del af de besøgende fra syd og øst kører gennem Nimtofte, hvilket medfører massive trafikale problemer i byen i visse perioder. Tællinger i 2012 viste, at der i perioden kører op til 700 biler i timen på Stationsvej, hvilket lægger en betydelig begrænsning for muligheden for f.eks. at krydse vejen. Derudover medfører trafikken en belastning med støj i store dele af byen. Det har derfor i en årrække været et stort ønske fra beboerne i byen om, at der blev etableret en omfartsvej omkring Nimtofte. 2.2 VVM-redegørelse og miljøvurdering Syddjurs Kommune har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse, der opfylder de krav, som fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1. VVM-redegørelsen omfatter også miljøvurdering af et forslag til kommuneplantillæg. Ifølge lov om miljøvurdering 2 skal der foretages en strategisk miljøvurdering af kommune- og lokalplaner, som fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser til konkrete projekter. Miljøvurderingen er integreret i VVM-redegørelsen, der dermed både omfatter VVM-redegørelse efter VVMbekendtgørelsen og miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det samlede dokument benævnes en miljøredegørelse. VVM-redegørelsen giver dermed en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøpåvirkninger, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om, hvorvidt og hvordan projektet skal gennemføres. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med forslaget til kommuneplantillæg samt udkast til VVM-tilladelsen. 1 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK nr. 957 af 27/06/2016, 2 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr af 10/12/2015,

18 18 Gennemførelse af VVM-processen VVM-processen kan opdeles i følgende faser: De første tre faser er gennemført inden VVM-redegørelsen er udarbejdet. Først har bygherren anmeldt projektet, hvorefter der er foretaget en afklaring af, om projektet er VVM-pligtigt. Idefase Forud for udarbejdelsen af den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport, er der gennemført en idefase i perioden d. 31. januar til d. 28. februar I idefasen blev der udsendt et debatoplæg, og med baggrund heri kunne borgere, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag og melde emner ind til VVM-redegørelsen. Der ud over blev der afholdt et borgermøde d. 20. februar, hvor kommunen orienterede om projektet, og hvor der var mulighed for at stille og få besvaret spørgsmål. Der fremkom 6 bemærkninger, der omhandlede en række forhold i forbindelse med etablering af omfartsvejen.

19 19 Fra Omhandlende Nimtofte Distriktsråd Der ønskes etableret en cykelsti langs Frederikslundsvej Sikring af afvanding af vejvand til Sorte Å Sikring af vandgennemstrømningen i Mølledammen Nimtofte Borgerforening Der ønskes etablering af parkeringsbåse ved Nimtofte Birkepark H. & H. Sørensen Elmholtvej 17 Nimtofte A. & V. Frandsen Elholtvej 19 Nimtofte Fam. Jensen Randersvej 15 Nimtofte J. Jørgensen Elholtvej 2 Ryomgård Midtdjurs Kloakservice Elholtvej 15 Nimtofte Ønsker tilslutning til Elholtvej til den nye vej i begge retninger Enig i at den nye omfartsvej vil har positiv effekt på tilkørselsforholdene til Djurs Sommerland Tilslutningen til Elholtvej fra omfartsvejen i begge retninger ønskes af hensyn i adgangsforholdene for virksomheder og landbrug Hovedforslaget vil medføre at ejendommen blive en ø omgivet af veje Ejendommen værdiforringes grundet de nye veje og dermed støjgener Ejendommens marker gennemføres hvilket påvirket markdriften Ønsker alternative løsninger undersøgt yderligere En løsning med rundkørsel ved Randersvej og en vejføring længere mod vest ønskes undersøgt Et forslag om at rykke vejen 50 m længere mod vest ønskes undersøgt Et forslag om at vejen møder Randersvej længere mod syd ønskes undersøgt Alternativerne ønskes undersøgt i forhold til trafiktal, betydningen for afvikling af kollektiv trafik, cykeltrafik, støj og påvirkninger af mennesker Tilslutningen til Elholtvej ønskes i begge retninger. Alternativt skal den tunge trafik ledes ud på den nye omfartsvej alternativt ønskes en rundkørsel. Elholtvej ønskes tilsluttet den nye omfartsvej fra nord Enig i at det er positivt med forbedrede tilkørselsforhold til Djurs Sommerland Høring af berørte myndigheder Syddjurs Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 7 foretaget en høring af berørte myndigheder om indholdet af miljøvurderingen. Der fremkom 2 bemærkninger, der omhandlende: Fra Omhandlende Museum Østjylland Der er en del fortidsminder i området. Det anbefales, at der gennemføres arkæologiske undersøgelser i god tid inden anlægsarbejderne påbegyndes Vejdirektoratet Ønsker fremsendt oplysninger, såfremt trafikintensiteten i krydset Randersvej/Hovedvejen øges.

20 20 I forhold til de indkomne bemærkninger er projektet justeret som beskrevet efterfølgende: Der bliver etableret en cykelsti på den samlede strækning fra Frederikslundsvej til Hovedvejen. Der etableres afvanding fra omfartsvejen dels til eksisterende grøfter dels til Sorte Å. Vejvandet tilføres to regnvandsbassiner, hvor afledningen begrænses. Elholtvej tilsluttes omfartsvejen fra både syd og nord. Omfartsvejen er trukket så langt væk fra Randersvej 15, som det er muligt, idet der skal tages hensyn til, hvor skarpt svinget kan etableres i forhold til trafiksikkerheden og at parkeringspladsen ved Djurs Sommerland ikke skal begrænses i størrelse. Randersvej sløjfes fra ud for Randersvej 15 til den nye omfartsvej, hvorfor der ikke vil være vej og dermed trafik øst for Randersvej 15. Der etableres en fællessti syd for Randersvej 15 for at forbinde Nimtofte med Djurs Sommerland for cyklende og gående. Der gennemføres en vurdering af omfartsvejens miljøpåvirkninger i miljøredegørelsen. Der gennemføres i september/oktober 2017 en arkæologisk feltundersøgelse. Den videre proces Forslag til kommuneplantillæg og forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse vil blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 3. oktober til den 28. november Efter den offentlige høring vil indsigelser og bemærkninger blive behandlet og vurderet. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, jævnfør lov om miljøvurdering af planer og programmer, som bl.a. forholder sig til høringsindlæggene. Resultatet af høringen vil indgå i myndighedernes beslutning om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til projektet. Hvis det besluttes, at projektet skal gennemføres, vil afgørelsen fra Syddjurs Kommune omfatte vedtagelse af kommuneplantillæg og miljøredegørelse samt en VVM-tilladelse til projektet. Projektet kræver desuden godkendelser og tilladelse efter en række andre regler, som fremgår af kapitel om myndighedsbehandling og andre tilladelser. 2.3 Læsevejledning Miljøredegørelsen og kommuneplantillægget findes kun som digitale versioner, der kan hentes på Plansystemet og Syddjurs Kommunes hjemmeside. Miljøredegørelsen beskriver miljøpåvirkningerne fra projektet, og den indeholder følgende kapitler: Ikke-teknisk resume er en sammenfatning af VVM-redegørelsen, hvor de vigtigste oplysninger og vurderinger er trukket frem for at give et hurtigt overblik over projektet og dets miljøpåvirkninger. Projektbeskrivelse giver en detaljeret beskrivelse af projektet, og af hvordan det vil blive gennemført. Desuden beskrives udviklingen i 0-alternativet, hvor projektet ikke gennemføres. Metode til miljøvurdering beskriver den metode, der er anvendt for at kunne foretage en systematisk vurdering af de miljøpåvirkninger, som projektet medfører. Miljøpåvirkninger i kapitel 5 til 15 beskriver og vurderer de miljøpåvirkninger, som projektet vil medføre for forskellige miljøemner (f.eks. landskab, luft, vand, natur osv.). Sammenfatning af miljøpåvirkninger opsummerer vurderingerne af projektets miljøpåvirkninger. Lovgrundlag og planforhold beskriver den relevante lovgivning og kravene til planlægning i forhold til projektet. Forslag til overvågning beskriver de miljøfaktorer, der bør inddrages i et overvågningsprogram, som skal gennemføres i forskellige faser af projektet. For at få et hurtigt overblik over VVM-redegørelsens hovedindhold kan man eventuelt nøjes med at læse det ikke-tekniske resumé og sammenfatningen af projektets miljøpåvirkninger. Miljøredegørelsen har et bilag, hvor tekniske beskrivelser, som understøtter beskrivelserne i miljøredegørelsen, findes. I de enkelte kapitler findes referencer i form af fodnoter, der understøtter teksten. Hvor det er muligt, er der indsat et link til referencen.

21 21 3. PROJEKTBESKRIVELSE I det følgende beskrives omfartsvejens placering og udformning. Derudover beskrives 0- alternativet, som er den udvikling, der forventes at ske, hvis omfartsvejen ikke gennemføres. 3.1 Beskrivelse af hovedforslag Omfartsvejen med tilhørende cykelsti etableres som en kommunevej med en samlet længde på ca. 4,2 km samt yderligere 1,2 km cykelsti. Vejen går fra Frederikslundvej til Randersvej. Projektet omfatter udretning af en kurve på Frederikslundvej ved Margrethelundvej samt en cykelsti sådan, at der bliver cykelsti på hele strækningen fra Magretheslundvej til T-krydset ved Hovedvejen (rute 16). Vejen er projekteret til en hastighed på 80 km/t. Omfartsvejen etableres uden overkørsler/adgangsveje til omkringliggende ejendomme. Disse ejendomme har vejadgang fra det øvrige vejnet. Der vil dog være indkørsel til parkeringsarealerne ved Djurs Sommerland på den nordligste strækning af vejen. Omfartsvejen skal aflaste hovedgaden gennem Nimtofte by, som i dag i perioder overbelastes af turisttrafik i sommerperioden. Cykelstien er desuden en realisering af en planlagt cykelstiforbindelse mellem henholdsvis Nimtofte og Djurs Sommerland og mellem Ryomgård og Nimtofte Placering og omgivelser Omfartsvejen anlægges vest for Nimtofte i en afstand på ca. 500 meter fra Nimtoftes bygrænse mod vest. Vejen får et forløb fra Frederikslundvej hen over landbrugsjord og Sorte Å, inden den kobles sammen med Randersvej umiddelbart syd for parkeringsanlægget ved Djurs Sommerland. Placering og udformning af vejen fremgår af Figur 3-1. På figuren ses også cykelstier og hvordan omfartsvejen kobles til krydsende veje.

22 22 Figur 3-1. Omfartsvejen ved Nimtofte. Tallene (stationeringen) på figuren angiver m fra begyndelsesstedet. Da Frederikslundsvej ikke ændres på en del af strækningen er der to begyndelsespunkter for stationeringen. På figuren fremgår også opkoblinger på krydsende veje og placering af cykelstier Tværprofil Omfartsvejen etableres med en samlet bredde på 16,5 m. Vejen består af 2 kørebaner på hver 4,0 meter (inkl. 0,5 meter kantbane). Kørebanerne omsluttes af rabatter på 2,0 meter i vejens vestlige side og 3,0 meter i den østlige. I vejens østlige side anlægges desuden en 2,5 meter bred dobbeltrettet fællessti (sti til både gående og cyklister) med en 1,0 meter bred yderrabat. I vejens vestlige side er der 2 meter, hvor vejens afvandingssystem placeres. Figur 3-2. Tværprofil af vejen Beskrivelse af omfartsvejens linjeføring På Figur 3-1 er angivet nummererede stationer, som bruges til at beskrive vejens forløb. Vejen er stationeret (nummereret) fra syd mod nord, og stationerne er fortløbende fra st. 0 til st. 673 (udretningen af svinget ved Margrethelundvej) og st. 0 til st (strækningen fra Elholtvej til Djurs Sommerland). Nummereringen er en meterangivelse og angiver vejens samlede længde på den pågældende strækning. Stationeringen omfatter ikke cykelstien. St (kurveudretningen ved Margrethelundvej)

23 På Frederikslundvej rettes svinget ved Margrethelundvej ud af trafiksikkerhedsmæssige årsager (svinget et meget skarpt) og for at gøre vejen mere tidssvarende (se Figur 3-3). 23 Figur 3-3. Kurveudretningen i st

24 24 St Omfartsvejen kobles mod vest direkte til Frederikslundvej i en kurve ca. 300 m øst for kurveudretningen ved Margrethelundvej (se Figur 3-4). Resten af den østlige strækning af Frederikslundvej tilsluttes omfartsvejen i et kryds. Elholtvej skæres over af omfartsvejen og tilsluttes i to T-kryds. Den sydlige del af Elholtvej tilsluttes Frederikslundvej, og den nordlige del af Elholtvej tilsluttes den nye omfartsvej. Figur 3-4. Vejforholdene i st Sammenkoblingen af Frederikslundvej, Elholtvej og omfartsvejen.

25 25 St og Østenfjeldvej skæres også over af omfartsvejen, og den tilsluttes i to T-kryds i henholdsvis st og st (se Figur 3-5). Figur 3-5. Vejforholdene ved st st Østerfjeldvej medbindes med omfartsvejen i to T- kryds.

26 26 St Omfartsvejen passerer Sorte Å på en dæmning i st (se Figur 3-6). Ved Sorte Å s passage etableres en vandløbstunnel som en faunapassage (for beskrivelse af faunapassagen se senere). Figur 3-6. Passage af Sorte Å etableres som en faunapassage.

27 27 St Randersvej blændes nord for Randersvej 15, og der etableres en cykelsti, der forbinder den blændede Randersvej med omfartsvejen syd om Randersvej 15 (se Figur 3-7). Mod nord tilsluttes omfartsvejen til Randersvej i en kurve umiddelbart syd for Djurs Sommerlands parkeringsarealer (se Figur 3-7). Figur 3-7. St. 2050, hvor cykelstien fra den blændede Randersvej kobles på cykelstien langs omfartsvejen. Den del af Randersvej, der findes mellem Randersvej 15 (ejendommen i midten af figuren) og omfartsvejen, nedlægges, og der etableres en vendeplads til de trafikanter, der ikke er opmærksomme på den manglende forbindelse efter gennemførelse af projektet. Omfartsvejen glider over i det eksisterende vejtracé for Randersvej, mens cykelstien forsætter på den østlige side af Randersvej frem til Hovedvejen, rute 16. Ved tilslutningen til rute 16 forbindes den dobbeltrettede cykelsti/fællessti, med den eksisterende cykelsti langs rute 16.

28 28 Figur 3-8. St der forbinder cykelstien ved omfartsvejen med cykelstien ved Hovedvejen Omfartsvejens længdeprofil Omfartsvejen ligger i et let kuperet terræn. Vejen følger det eksisterende terræn forholdsvis tæt på det meste af strækningen. De nødvendige terrænændringer vil være i størrelsesordenen 1-3 meter i forhold til det eksisterende terræn, og vil omfatte både dæmninger og afgravninger. Ved passagen af Sorte Å vil dæmningen være op til 6 meter over terrænet ved åen for, at det er muligt at opnå en rimelig frihøjde over åen.

29 29 Figur 3-9. Illustrationen viser omfartsvejens krydsning over Sorteå med en dæmning på op til 6m over naturligt terræn Afvandingsprincipper for regnvand. Overordnet sker afvanding via trug og grøfter langs vejen. Et trug er en grøft med meget lille dybde. For at sikre afledningen af overfladevand i et trug etableres der en ledning til afledning af vandet i bunden af truget. Vejen og cykelstien har hældning mod grøft eller trug. Vejen etableres med to dybdepunkter - ét ved Elholtvej i ca. st. 200 og ét ca. 40 m nord for krydsningen med Sorte Å i st I begge dybdepunker opsamles overfladevandet i bassiner. Ved Elholtvej afledes vandet efter forsinkelse i bassin til eksisterende vejafvandingsgrøfter. Bassinet placeres tæt ved krydset mellem Elholtvej og Frederikslundvej. Sorte Å er oplagt som recipient for den del af omfartsvejen, som har dybdepunkt her. Da området er meget skrånende, etableres bassinet som en grøft langs med åen. I bassinerne reduceres afstrømningen til 1 l/s/red.ha. Af hensyn til en effektiv rensning af vandet etableres bassinerne som våde bassiner med ca. 0,8 m vand i bunden af bassinerne (vådvolumen) og ca. 1 m stuvningshøjde herover. Bassinerne søges etableret med variationer i udformningen af bredden for at skabe et naturligt udtryk. Da området ligger inden for OSD område (særlige drikkevandsinteresser) og bassinerne ligger inden for beskyttelseszonen på 300 m fra en indvindingsboring skal bassinerne etableres med tæt bund, således at nedsivning til grundvandet undgås. På oplandet nord for omfartsvejen har terrænet på en del af strækningen et naturligt fald mod vejen. Overfladevand fra det område vil blive opsamlet i en grøft, hvorfra vandet ledes til den modsatte side af vejen og kobles til afvandingssystemet på den side af vejen.

30 30 Figur Afvandingsprincip ved opsamling af overfladevand fra højtliggende terræn omkring omfartsvejen. I højre side ses afvandingen udformet som et trug i form af en mindre sænkning af terrænet samt tilhørende brønde og ledninger Faunapassage Sorte Å er et højt målsat vandløb (se kapitel 7). Der skal derfor tages specielle hensyn i forbindelse med omfartsvejens krydsning af åen. Krydsningen får en længde på ca. 40 m og udformes som et korrugeret rør med en diameter på 6 m. Figur Tværsnit af faunapassage. Der udformes banketter i begge sider af vandløbet sådan, at dyr kan passere langs Sorte Å.

31 31 Figur Et eksempel på en faunapassage ved et mindre vandløb. Der ses banketter i begge sider, som strækker sig i hele faunapassagens længde. Formålet med faunapassagen er, at det skal være muligt for dyr, både i og ved åen at passere vejen. Det gælder således fisk og andre dyr i vandløbet og dyr (f.eks. oddere, ræve, grævlinger o.s.v.), der lever og bevæger langs vandløbet. Faunapassagen udformes derfor med et passende fald, så strømhastigheden i åen hverken blive for høj eller for lav, samt med banketter på begge sider, så f.eks. oddere kan gå langs åen. Rent praktisk etableres faunapassagen sådan, at der parallelt med Sorte Å udgraves en rende, hvori passagen (et stort rør) nedlægges. Banketterne opbygges med grus og sten, og når alt er, som der skal være, skabes en forbindelse til Sorte Å i begge ender, og åen løber efterfølgende i faunapassagen og ikke i det nuværende tracé, som efterfølgende fyldes op. Hvordan faunapassagen etableres fastlægges i detailprojekteringen og efter nærmere aftale med entreprenøren. Hvis det vurderes, at arbejderne i Sorte Å bliver så omfattende, at det medføre en uhensigtsmæssig stor transport af sediment, som kan påvirke f.eks. gydebanker, etableres et sandfang nedstrøms faunapassagen, hvor sand og andet sediment vil blive opfanget. Når projektet er gennemført oprenses sandfanget, og Sorte Å retableres på strækningen Arbejder omkring Sorte Å I forbindelse med etablering af faunapassagen og omfartsvejen skal der arbejdes i og ved Sorte Å. Disse anlægsarbejder kan f.eks. resultere i komprimering af jorden og at brinker trykkes ud i åen, hvilket kan medføre en forøget sedimenttransport i Sorte Å. Sådanne påvirkninger skal så vidt muligt undgås f.eks. ved udlægning af køreplader og en hensigtsmæssig planlægning og gennemførelse af arbejderne. Hvis en uhensigtsmæssig påvirkning ikke kan undgås, skal der tages passende foranstaltning til at reducere påvirkningen til et acceptabelt niveau.

32 3.2 0-alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Det vil sige den situation, hvor der ikke etableres en omfartsvej rundt om Nimtofte, og en del af trafikken forårsaget af turismen i området, forsat kører ind igennem Nimtofte. 32 En manglende gennemførelse af projektet, vil medføre fortsatte trafikale udfordringer i Nimtofte. Djurs Sommerland har søgt om tilladelse til udvidelse af sommerlandet, og Syddjurs Kommune har på baggrund af en VVM-redegørelse udarbejdet af Djurs Sommerland udarbejdet en VVMtilladelse for gennemførelse af projektet. Projektet omfatter en 5-årsplan for udbygning med yderligere forlystelser på et 12 ha stort område. Som følge af projektet må det forventes, at flere gæster vil besøge parken og dermed en forøgelse af den trafikale belastning af Nimtofte og en forøgelse af de påvirkninger, som findes allerede i dag. Ud over udvidelse af Djurs Sommerland pågår der overvejelser om etablering af andre anlæg, som kan tiltrække turister. Dette vil medføre en yderligere forøgelse af trafikken, og dermed en mere opfattende påvirkning af Nimtofte by med trafik. De miljømæssige konsekvenser af ikke at gennemføre projektet er beskrevet under de enkelte fagkapitler. 3.3 Fravalgt alternativ Der har været fremlagt et østligere beliggende alternativ til omfartsvejen tættere på Nimtofte (se Figur 3-13). Den alternative linjeføring er udlagt i Syddjurs Kommuneplan 2016 som en arealreservation. Denne linjeføring blev fravalgt af flere årsager. Det alternative vejtracé forløber over et antal naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, samt flere naturtyper, der kan være levesteder for beskyttede bilag IV arter. Fordi Sorte Å ligger i en forholdsvis dyb slugt på den strækning, hvor alternativet til omfartsvejen skal passere, vil en passage enten medføre en meget stor opfyldning til en dæmning eller etablering af en landskabsbro. Disse løsninger er problematiske, fordi en høj og dermed bred dæmning lægger beslag på store arealer af beskyttede områder og fordi en landskabsbro er væsentligt dyrere end en passage udformet som en dæmning og faunapassage som i hovedalternativet.

33 33 Figur Illustrationen viser de to vejprojekter. Med sort er vist det fravalgte østlige alternativ. Beskyttede områder er markeret på figuren. Til forskel fra det fravalgte alternativ medfører hovedprojektet en bedre afvikling af trafikken samt en bedre trafiksikkerhed, fordi hovedprojektet har mindre skarpe sving. Endvidere medføre hovedprojektet en mindre miljøpåvirkning, fordi det er muligt at følge terrænet bedre end i det fravalgte alternativ, hvilket medfører, at en mindre mængde jord skal flyttes.

34 34 4. VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER Ifølge VVM-reglerne skal en VVM-redegørelse forholde sig til alle miljøemner (landskab, luft, vand, natur osv.) uanset omfanget af påvirkning. Både positive og negative miljøpåvirkninger skal beskrives. I det følgende beskrives den metodik, der er brugt til at beskrive og vurdere miljøpåvirkningerne forbundet med etablering af omfartsvejen i de efterfølgende kapitler. 4.1 Vurderingernes opbygning Beskrivelsen og vurderingen af projektets miljøpåvirkninger er systematisk opbygget i følgende hovedafsnit for hvert miljøemne: Anvendt metode: Den anvendte viden og data samt den metode, der er anvendt til at foretage vurderingerne, beskrives. Desuden vurderes den anvendte viden og data jf. følgende skema: Vurdering af anvendt viden og data God Tilstrækkelig Begrænset Der findes tidsserier og veldokumenteret viden, og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden. Eksisterende forhold: De eksisterende miljøforhold i projektområdet beskrives, og illustreres eventuelt på fotos, kort og figurer. Påvirkninger i anlægsfasen: Miljøpåvirkningerne fra projektet, mens projektet etableres, beskrives og vurderes, og illustreres eventuelt på fotos, kort og figurer. Påvirkninger i driftsfasen: Miljøpåvirkningerne fra projektet, når det står færdigt og er taget i brug, beskrives og vurderes, og illustreres eventuelt på fotos, kort og figurer. Påvirkninger i nedtagningsfasen: Miljøpåvirkningerne fra projektet, når det skal nedtages, beskrives og vurderes, og illustreres eventuelt på fotos, kort og figurer. 0-alternativ: Det vurderes, hvilke miljøpåvirkninger 0-alternativet vil medføre. 0- alternativet beskriver miljøforholdene, som de vil være år 2025, hvis projektet ikke realiseres. Kumulative effekter: Det vurderes, om der opstår kumulative effekter som følge af eksisterende eller fremtidige påvirkninger fra andre projekter og planer, der medfører en væsentlig miljøpåvirkning i samspil med projektets miljøpåvirkninger. Afværgetiltag: De afværgetiltag, der kan hindre, minimere eller kompensere for projektets påvirkning af miljøet, beskrives. Afværgetiltagene skal være konkrete og proportionale, dvs. at de skal løse et reelt miljøproblem, og omkostningerne skal stå i et rimeligt forhold til den opnåede miljøgevinst. Sammenfatning: Projektets væsentlige miljøpåvirkninger sammenfattes og beskrives kort. Samtidig sammenfattes samtlige miljøpåvirkninger fra projektet i skemaform for at skabe et godt overblik over projektets konsekvenser. 4.2 Metode til vurdering De enkelte miljøpåvirkninger fra projektet i anlægs-, drifts- og eventuelt nedtagningsfasen er systematisk vurderet efter implementering af afhjælpende foranstaltninger og ud fra følgende kriterier:

35 35 Sandsynlighed Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Varighed Konsekvens Sandsynlighed Ved sandsynlighed forstås sandsynligheden for, at en miljøpåvirkning indtræffer. Det vil sige, at det vurderes, hvor sikkert det er, at en given miljøpåvirkning vil optræde (f.eks. hvor sikkert er det, at støj fra en vindmølle påvirker omgivelserne, eller hvor sikkert er det, at en havneudvidelse ændrer vandstrømsforholdene). Sandsynligheden vurderes som: Meget stor: Den pågældende miljøpåvirkning vil med vished indtræde. Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Moderat: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekomme. Geografisk udbredelse Ved påvirkningens geografiske udbredelse forstås den geografiske udstrækning en miljøpåvirkning forventes at have på et miljøemne (f.eks. hvor langt væk spredes støjen fra en vindmølle, eller hvor langt væk ændrer strømforholdene sig ved en havneudvidelse). Påvirkningens geografiske udbredelse vurderes som: Global: Påvirkningen har en global effekt (f.eks. klimaeffekt). International: Påvirkningen vil brede sig ud over Danmarks landegrænse. National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land). Regional: Påvirkningen er begrænset til et område i en afstand på op til ca km. Lokal: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og områder tæt herpå. Påvirkningsgrad Ved påvirkningsgrad forstås, hvor kraftig en miljøpåvirkning er. (f.eks. hvor meget stiger støjen omkring en vindmølle, eller hvor meget og hvordan ændrer vandstrømsforholdene sig ved en havneudvidelse). Påvirkningsgraden vurderes som: Meget høj: Miljøemnet vil i meget høj grad blive strukturelt eller funktionelt ødelagt. Høj: Miljøemnet vil i høj grad blive påvirket. Der kan ved en negativ påvirkning ske delvis tab af struktur eller funktion. Moderat: Miljøemnet vil i nogen grad blive påvirket og ændret. Lille: Miljøemnet vil kun i mindre grad blive påvirket. Miljøemnets funktion og struktur vil kun blive svagt ændret. Meget lille: Miljøemnet vil ikke blive påvirket og forventes at bevare funktion og struktur.

36 Varighed Ved påvirkningens varighed forstås, hvor lang tid projektets påvirkning af et miljøemne strækker sig over (f.eks. vil støjen fra anlægsarbejde kun stå på, indtil arbejdet er afsluttet, mens vandstrømsforholdene ved en havneudvidelse kan ændres permanent, indtil havneanlægget måske fjernes en gang i fremtiden). 36 Påvirkningens varighed vurderes som: Vedvarende: Påvirkningen varer ved, så længe projektet eksisterer. Meget lang: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen er afsluttet. Lang: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år efter. Midlertidig: Påvirkningen finder sted, mens et konkret arbejde står på i anlægsfasen. Kortvarig: Påvirkningen finder kun sted i forbindelse med afgrænsede og kortvarig aktivitet i anlægsfasen. Konsekvens Med konsekvens forstås væsentligheden af en miljøpåvirkning. Konsekvensen vurderes på baggrund af en miljøpåvirknings samlede effekt ud fra sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirkningsgrad og varighed. Konsekvensen af den enkelte miljøpåvirkning vurderes som: Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det er en politisk afvejning, om projektet skal gennemføres, eller det bør overvejes at ændre projektet, for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslutningsprocessen om projektets realisering. Moderat: Konsekvenserne er betydelige men ikke så store, at de kan betegnes som væsentlige. Mindre: Konsekvenserne er begrænsede. Ingen/ubetydelig: Konsekvenserne er så små, at det ikke er relevant at tage højde for ved projektets realisering. Opsamling i skema I det sammenfattende afsnit beskrives miljøpåvirkningerne i et skema, der anfører sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvens for hver af de identificerede miljøpåvirkninger i anlægsfasen, driftsfasen og eventuelt nedtagningsfasen. Skemaet beskriver såvel positive som negative miljøpåvirkninger: Positive miljøpåvirkninger er altid fremhævet med samme grønne farve uanset om konsekvensen er ingen/ubetydelig, mindre, moderat eller væsentlig. Negative miljøpåvirkninger er altid markeret med rød (væsentlig) og gul (moderat) eller ingen markering (mindre eller ingen/ubetydelig). Anvendelsen af farverne giver et visuelt overblik over de væsentlige påvirkninger og kan derved bidrage til at skabe fokus på de valg, som beslutningstagerne skal træffe. Hvor det er relevant for at skabe overblik beskrives miljøpåvirkningerne eventuelt for flere lokaliteter eller alternativer.

37 37 Geografisk udbredelse Miljøpåvirkning Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvens Anlægsfasen Miljøpåvirkning 1 Lille Regional Lille Vedvarende Mindre Miljøpåvirkning 2 Moderat Lokal Moderat Kortvarig Moderat Driftsfasen Miljøpåvirkning 3 Stor Regional Høj Vedvarende Væsentlig Miljøpåvirkning 4 Moderat Lokal Høj Kortvarig Mindre I miljøredegørelsens sammenfattende kapitel samles alle vurderingsskemaer i ét skema for at skabe et samlet overblik over alle projektets miljøkonsekvenser.

38 38 5. LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD Afsnittet beskriver påvirkningen af landskab og visuelle forhold i forbindelse med etablering af en ny omfartsvej ved Nimtofte. 5.1 Metode De eksisterende forhold er beskrevet, og projektets miljøpåvirkninger er vurderet på baggrund af: Syddjurs Kommunes Kommuneplan Syddjurs Kommunes landskabsbeskrivelse. Aarhus Amts landskabskarakterkortlægningen i Syddjurs Kommune i Per Smed landskabskort for Midtjylland. Luftfotos og topografiske kort. Visualiseringer af projektet i driftsfasen set fra udvalgte fotostandpunkter Udvælgelse af fotostandpunkter Vurdering af de potentielle påvirkninger af landskabet omkring projektområdet understøttes af visualiseringer udarbejdet for seks fotostandpunkter, som illustrerer projektets potentielle visuelle påvirkning af landskabet set fra forskellige steder på den nye omfartsvej og på tværs af forskellige landskabstyper. Fotostandpunkterne fremgår af Tabel 5-1. Fotostandpunkt nr. Placering 1 Krydset Margrethelundvej/Frederikslundvej 2 Frederikslundvej 8 3 Frederikslundvej 4 Sorte Å 5 Den nye omfartsvejs krydsning med Randersvej. 6 Randersvej ved Djurs Sommerland Tabel 5-1. Oversigt over fotostandpunkter. Figur 5-1 viser de fotostandpunkter, hvor der er taget fotografier, og hvorfra der er udarbejdet visualiseringer for den fremtidige situation. Der er ikke udarbejdet visualiseringer for anlægsfasen, da visualiseringer i den situation kun vil give et øjebliksbillede af en midlertidig anlægssituation, og derfor ikke viser den generelle potentielle påvirkning over en årrække.

39 39 Figur 5-1. Kort over fotostandpunkter. Fotostandpunkterne for visualiseringerne er valgt på baggrund af en vurdering af projektets synlighed i omgivelserne i forhold til terrænforhold, bebyggelse og bevoksning samt synlighed i forhold til infrastruktur, og hvor der færdes mennesker. Visualiseringerne er kun udarbejdet på langs af vejtraceet, da der ikke i væsentligt omfang færdes mennesker i områderne omkring den nye vej, som består af marker og skovområder. Det er derfor valgt at udarbejde visualiseringer på selve vejtraceet, da det er herfra, mennesker efter omfartsvejens etablering vil opleve landskabet. Omfartsvejen er ikke synlig set fra fjernzonen på grund af vejanlæggets højde i forhold til eksisterende beplantning og terræn, hvorfor der ikke er udarbejdet visualiseringer herfra Udarbejdelse af visualiseringer For at sikre, at visualiseringerne er korrekte, er de udarbejdet på baggrund af georefererede fotos, og projektet er efterfølgende som 3D-model lagt ind i disse fotos. Metoden er beskrevet i Bilag 1, visualiseringer. Visualiseringerne vises i lille format i kapitel 5.5, mens alle visualiseringer fremgår i fuldt format (format A3 liggende) af Bilag 1, visualiseringer Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af landskab og visuelle forhold er optimalt, fordi der findes gode oplysninger, og der er udarbejdet egentlige visualiseringer til vurdering af projektets visuelle påvirkning.

40 Eksisterende forhold Landskabsdannelse Omfartsvejen ved Nimtofte etableres i det midten af Djursland. Det nordlige Djursland er karakteriseret ved en bølget, storbakket flade i form af et morænelandskab fra næstsidste istid. Omfartsvejens placering i landskabet kan ses på Figur 5-2. Området er kun i mindre grad formet af den is, der fra nordøst trængte frem til hovedopholdslinjen under sidste istid 3. Den sydlige del af omfartsvejen krydser en fladbundet dal, der er dannet ved en smeltvandsflods dybtgående erosion af morænelandskabet 4. Den nordlige del af omfartsvejen er placeret i en smeltevandsfloddal og ender i en lavtliggende tidligere issø. I den nordlige af de to smeltevandsfloddale løber Sorte Å. Ådalen med Sorte Å regnes som en del af landskabskarakterområdet for ådalslandskabet Ryomgård og Nimtofte ådale. Ådalene udgør et større ådalssystem, som løber sammen i Nimtofte by og er eksempler på de skarpt nedskårne ådale, der kendetegner det sydlige område af det norddjurske moræneplateau 5. Figur 5-2. Per Smed landskabskort over området ved Nimtofte udgivet i Landskabets fremtræden Terrænet i området omkring Nimtofte består af mindre bakker, der får landskabet til at fremstå bølget. I størstedelen af området ses et mønster i form af rektangulære marker adskilt af levende hegn, og strukturen i landskabet er derfor domineret af flader og linjer 7. Langs Sorte Å er der bevoksning, der fremhæver vandløbets forløb. Området er karakteriseret ved få små og spredtliggende gårde og husmandsbebyggelser 8. Området for omfartsvejen fremtræder uforstyrret af større tekniske anlæg og byudvikling. I området 3 Poul Henning Jensen, Landskabsbeskrivelse for Syddjurs Kommune 4 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Midtjylland, Blad 2, Geografforlag, Poul Henning Jensen, Landskabsbeskrivelse for Syddjurs Kommune L28 Ryomgård og Nimtofte ådale 6 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Midtjylland, Blad 2, Geografforlag, Aarhus Amt, Landskabskarakterplan 2006, 8 Kort Landskabsbeskrivelser for Syddjurs Kommune

41 41 ligger Djurs Sommerland, men forlystelsesparken er i væsentlig omfang skjult bag beplantning og kan derfor kun i begrænset omfang ses i det omkringliggende landskab. De overordnede veje, der skærer området, er ikke store nok til at virke forstyrrende Større sammenhængende landskaber i Kommuneplan 2016 Smeltevandsfloddalene er i Syddjurs Kommuneplan 2016 udpeget som større sammenhængende landskaber, hvor det skal sikres, at der tages landskabelige hensyn ved placering af anlæg i det åbne land. Ikke landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Kan det ikke undgås at placere anlæg inden for udpegningen, skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlige hensyn til landskabet alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025, hvis projektet ikke realiseres. Hvis det er tilfældet, forventes miljøforholdene i forhold til landskab og visuelle forhold i og omkring projektområdet at forblive, som de er i dag. 5.4 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Visuel påvirkning fra anlægsarbejdet Lyspåvirkning Påvirkning af de større sammenhængende landskaber Visuel påvirkning fra anlægsarbejdet herunder påvirkning af landskaber I forbindelse med etablering af omfartsvejen ved Nimtofte vil der være midlertidige visuelle påvirkninger fra anlægsarbejder, maskiner, konstruktioner samt opbevaring af jord og materialer, som vil påvirke det visuelle indtryk fra områder, der grænser op til vejen og de omkringliggende landskaber. De midlertidige arbejdspladser vil fremtræde som planerede arealer med skurvogne, oplag, materiel m.m. Etablering af omfartsvejen medfører, at landskabets karakter lokalt ændres ved terrænregulering og rydning af landskabselementer såsom levende hegn og skovarealer. Anlægsarbejdet vil medføre permanente påvirkninger i form af selve vejanlægget, terrænændringer, fjernelse af karaktergivende beplantning mv. Omfartsvejen og anlægsarbejdet krydser igennem naturområder og opdyrkede markflader, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra lineære infrastrukturanlæg og tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen og anlægsaktiviteterne vil tilføre et nyt visuelt element og forstyrre oplevelsen af landskabsrummene, hvorfor der vurderes at være lokale, midlertidige/vedvarende og moderate påvirkninger af landskabet Lyspåvirkning På de midlertidige arbejdspladser opsættes nødvendig arbejds- og sikkerhedsbelysning. Sidstnævnte skal bl.a. sikre pladserne mod tyveri, og pladserne kan af den årsag være belyste døgnet rundt. Driften af arbejdspladserne og kørsel til og fra pladserne vil medføre en midlertidig lyspåvirkning, som særligt i det åbne land vil ændre oplevelsen af nattemørket. Det forventes, at den midlertidige lyspåvirkning fra arbejdspladserne vil være relativt kortvarig, da anlægsaktiviteterne vil flytte langs strækningen i takt med, at anlægsarbejdet færdiggøres. Ejendommene ud til den nye omfartsvej har i vidt omfang beplantning rundt om deres ejendomme, hvorfor det vurderes, at der vil være lokale, midlertidige mindre lyspåvirkning af ejendommene. 5.5 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Visuel påvirkning af landskabet 9 Aarhus Amt, Landskabskarakterplan 2006, 10 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016,

42 42 Lyspåvirkning fra trafik på omfartsvejen Omfartsvejens sammenhæng med udpegning af større sammenhængende landskaber Visuel påvirkning af landskabet Den nye omfartsvej vil betyde markante ændringer af landskabet og de visuelle forhold, og lokalt vil det stedvist bidrage til moderat ændrede visuelle forhold. I det følgende beskrives det eksisterende landskab set fra de udvalgte fotostandpunkter, hvorfra der er taget fotos. Derudover vurderes projektets visuelle påvirkning af landskabet ved det enkelte fotostandpunkt. Vurderingerne understøttes af de udarbejdede visualiseringer. Figur 5-3. Figuren viser fotostandpunkter, hvorfra projektet er visualiseret. Fotostandpunkt 1 På Figur 5-4 ses krydset mellem Margrethelundvej og Frederikslundvej fra syd. Langs med Margrethelundvej og omkring ejendommen Frederikslundvej nr. 9 er der et beplantningsbælte (til venstre i fotoet). Øst Frederikslundvej er der et mindre fredskovsområde (til højre i fotoet), som afgrænser marken. Terrænet består af et let bølgende terræn langs med Frederikslundvej.

43 43 Figur 5-4. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1 ved krydset Margrethelundvej/Frederikslundvej. Figur 5-5. Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 1. Set fra fotostandpunkt 1 sker der en markant ændring af terrænet i forbindelse med etablering af vejen i form af afgravning af marken til højre i fotoet. Desuden fældes en række træer i fredskovsområdet øst for Frederikslundvej, hvilket betyder, at der skabes et længere kig mod nord, end der tidligere har været. Landskabet ændres derfor set fra fotostandpunkt 1 fra lukkede landskabsrum til at fremtræde mere åbent, hvor landskabskig bliver styret af den tilbageværende bevoksning. Den nye vej og cykelsti giver området et mere teknisk præg. Det vurderes, at den nye omfartsvej og cykelsti vil medføre en moderat visuel påvirkning af landskabet set fra fotostandpunkt 1. Fotostandpunkt 2 På Figur 5-6 ses de eksisterende forhold set mod øst fra Frederikslundvej 8. Landskabet fremstår som et let bølget jordbrugslandskab med store regulære markflader og opdelt af Frederikslundvej. På længere afstand til højre for Frederikslundvej ses beplantningsbæltet, der omkranser ejendommen Elholtvej 13. Yderst til højre på fotoet ses ejendommen Frederikslundvej 8. I haven står et birketræ, som set fra denne vinkel fremtræder solitært.

44 44 Figur 5-6. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2 ved Frederikslundvej 8. Figur 5-7. Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 2. De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 fremgår af Figur 5-7. Set fra fotostandpunktet sker der en mindre ændring af landskabet. Vejens forløb udjævnes, så vejen bliver mere udrettet og lineær, og den vil i mindre grad følge terrænnet. Langs med vejen etableres en dobbeltrettet cykelsti, som vil medføre en indskrænkning af haven ved Frederikslundvej 8. I haven etableres skråninger op i mod cykelstien og vejen, og hækken fjernes. Der vil derfor i en periode være åbent kig ind til Frederikslundvej 8 bl.a. fordi det markante birketræ fældes, indtil en ny hæk og bevoksning er vokset op i en højde og tæthed, som vil sløre indkigget til ejendommen. Det vurderes, at den nye omfartsvej og cykelsti vil medføre en mindre visuel påvirkning set fra fotostandpunkt 2, da vejanlægget etableres i tilknytning til det nuværende vejanlæg i et landskab, der fremtræder med homogene markflader og derfor er mindre sårbart. Fotostandpunkt 3 Fotostandpunkt 3 (Figur 5-8) er set fra en sidevej til Frederikslundvej, hvor Frederikslundvej følger terrænet og forløber langs med beplantningen i højre side af fotoet. Landskabet fremtræder åbent med store marker afgrænset af beplantningsbælter. Landskabet skråner mod syd, så fotostandpunktet ses fra et højere punkt i landskabet end Frederikslundvejs nuværende forløb (til højre i billedet).

45 45 Figur 5-8. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Frederikslundvej. Figur 5-9. Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 3. De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 3 fremgår af Figur 5-9. Omfartsvejen ændrer markant landskabets karakter og bryder helhedsoplevelsen af jordbrugslandskabet. Omfartsvejen hæves i forhold til eksisterende terræn, da vejen ligger på en dæmning, men rent visuelt følger omfartsvejen det eksisterende terræn. På grund af terrænnet vil omfartsvejen i højere grad kunne ses fra syd (til højre i fotoet), hvis ikke der havde været beplantning langs med vejen. Omfartsvejen ændrer krydset mellem Elholtvej og Frederikslundvej, idet det flyttes længere mod nord (til venstre i fotoet). Omfartsvejens kobling med Frederikslundvej vil ske på en dæmning, hvorfor den er hævet fra det eksisterende terræn, hvilket ses på visualiseringen ved den røde bil. Samlet set vurderes det, at der sker en moderat påvirkning af de visuelle og landskabelige forhold set fra fotostandpunkt 3. Strækningen mellem fotostandpunkt 3 og 4 Strækningen mellem fotostandpunkt 3 og 4 er ikke vist på fotos, da vejen på størstedelen af strækningen følger det eksisterende terræn. Omfartsvejen krydser igennem naturområder og opdyrkede markflader, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra lineære infrastrukturanlæg og tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen vil tilføre et nyt visuelt element og ændre oplevelsen af landskabsrummene. Landskabet ændres fra et overvejende uforstyrret jordbrugslandskab til et jordbrugsland gennembrudt af vejanlægget.

46 Dernæst medfører projektet, at der fjernes beplantning i det nordvestlige hjørne af det plantagebeplantning, der er rundt om ejendommen Frederikslundvej 19. Det er dog i den yderste del af beplantningen, hvorfor det vurderes, at der ikke ændres på indkigget til ejendommen fra Elholtvej. 46 Den samlede vurdering af projektets påvirkning af landskabet på strækningen mellem fotostandpunkt 3 og 4 vurderes at være lokal, moderat og vedvarende. Fotostandpunkt 4 Fra fotostandpunkt 4 ses området nord for Sorte Å mod sydvest og fremgår af Figur Sorte Å løber centralt på tværs af fotoet i smeltevandsfloddalen mellem høje træer og anden beplantning, som synliggør dens forløb igennem landskabet. Landskabet skråner ned mod Sorte Å fra både øst og vest. Figur Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 4 ved Sorte Å. Figur Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 4. Visualiseringen viser situationen umiddelbart efter, at vejen er etableret og beplantningen langs Sorte Å endnu ikke har retableret sig. Der er derfor vist den maksimale visuelle påvirkning. De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 4 fremgår af Figur Vejen vil tilføre et nyt markant element til landskabet, der vil ændre oplevelsen af landskabsrummet. Landskabet ændres fra teknisk uforstyrret til et mere teknisk præget landskab. Landskabet åbnes op, da en del af bevoksningen ved Sorte Å fældes. Hermed skabes et længere kig langs med omfartsvejen på

47 tværs af Sorte Å. Gennembrydningen af bevoksningen medfører, at det ikke i samme grad er muligt at se Sorte Ås forløb i form af beplantningen i ådalen. Dernæst ændres terrænet, da der etableres en dæmning mellem skrænterne, lige som skrænterne på begge sider af ådalen i et vist omfang afgraves, for at størrelsen og højde af dæmningen begrænses. 47 På baggrund af, at der ikke færdes mennesker i området i dag vurderes det, at der sker en lokal, vedvarende og moderat påvirkning af de samlede visuelle og landskabelige forhold set fra fotostandpunkt 4. Området ved Sorte Å er udpeget som sammenhængende landskaber i Syddjurs Kommuneplan En vurdering af retningslinjen fremgår af Afsnit Fotostandpunkt 5 Fotostandpunkt 5 ligger på Randersvej ved indkørslen til Djurs Sommerland set mod syd og kan ses på Figur Mellem træerne midt i fotoet ses ejendommen Randersvej 15. Buskene til højre i fotoet afgrænser Djurs Sommerlands parkeringsplads. Figur Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 5 på Randersvej ved indkørslen til Djurs Sommerland. Figur Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016,

48 De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 5 fremgår af Figur Den nye omfartsvej placeres vest for ejendommen Randersvej 15, mens Randersvej øst for ejendommen fjernes. Når en del af Randersvej nedlægges, vil trafikken på Randersvej blive reduceret meget kraftigt, hvilket vil have en positiv påvirkning i forhold til beboere langs Randersvej. 48 I området vest for ejendommen Randersvej 15 placeres den nye omfartsvej, hvilket medfører, at der skal fældes en del af beplantning langs med Djurs Sommerlands parkeringsplads og ved Randersvej 15. Landskabet ændres derfor markant, da vej- og stianlægget har en større volumen end det nuværende vejforløb, og træfældningen betyder, at landskabsrummet bliver større med et længere landskabskig. Indkørslen til Djurs Sommerlands parkeringsplads fastholdes, men flyttes længere mod øst, så den kan kobles på den nye omfartsvej. Visuelt bliver adgangsvejen tilsvarende situationen i dag. Samlet set vurderes det, at projektet medfører en moderat visuel og landskabelig påvirkning set fra fotostandpunkt 5. Fotostandpunkt 6 Fotostandpunkt 6 er placeret på Randersvej ved Djurs Sommerland set mod syd og forholdene kan ses på Figur På begge sider af vejen findes der beplantningsbælter, der slører indkigget til parkeringspladsen ved Djurs Sommerland mod vest (til højre i fotoet) og flere ejendomme mod øst (til venstre i fotoet). Beplantningsbælterne skaber et smalt landskabsrum omkring vejen, som leder blikket langs vejens forløb. Figur Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 6 på Randersvej ved Djurs Sommerland.

49 49 Figur Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 6. De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 6 fremgår af Figur Der etableres en dobbeltrettet cykelsti øst for den eksisterende Randersvej, hvilket betyder, at der skal fjernes en række træer. Der vurderes derfor at ske en mindre visuel påvirkning, da der stadig vil være beplantningsbælter langs med Randersvej. Karakteren af landskabet ændres ikke ved etablering af den nye cykelsti. Samlet vurdering af den visuelle påvirkning Omfartsvejen krydser igennem naturområder og opdyrkede markflader, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra lineære infrastrukturanlæg og tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen vil tilføre et nyt visuelt element og forstyrre oplevelsen af landskabsrummene. Landskabet ændres fra et overvejende uforstyrret jordbrugslandskab til et jordbrugsland gennembrudt af vejanlægget. Graden af den visuelle påvirkning afhænger af ændringen i beplantningen samt omfanget af terrænændringen det enkelte sted. Nogle steder vil den eksisterende beplantning være med til at sløre indkigget til omfartsvejen, hvorfor den visuelle påvirkning er mindre. Projektet medfører, at der bliver fældet beplantning og træer, hvilket åbner op for de lange kig i landskabet, hvormed landskabet ændrer karakter. Terrænændringer er en anden væsentlig ændring i landskabet, som er med til at forhøje den visuelle påvirkning og ændre landskabets karakter. Omfartsvejen vil have størst visuel påvirkning tæt på vejen, mens konsekvenserne aftager i takt med, at afstanden til vejen øges. På grund af terrænet og beplantning kan omfartsvejen ikke ses på større afstande. Samlet set vil hovedparten af den nye omfartsvej medfører en mindre til moderat visuel og landskabelig påvirkning. Landskabet ved Sorte Å påvirkes af markante ændringer af terrænet og fældning af træer og anden bevoksning, hvorfor der her vurderes at være en moderat påvirkning på landskabet, hvis der foretages en beplantning på de nye skråningsanlæg, som i et vist omfang slører vejens passage af Sorte Å Lyspåvirkning fra trafikken på omfartsvejen Kørsel på den nye omfartsvej vil medføre en midlertidig lyspåvirkning af de nærliggende ejendomme, når bilister kører forbi ejendommene på omfartsvejen. Lyspåvirkningen vil særligt i det åbne land ændre oplevelsen af nattemørket. Ejendommene ud til den nye omfartsvej har i vidt omfang beplantning rundt om deres ejendomme, hvorfor det vurderes, at der vil være en mindre lyspåvirkning.

50 Omfartsvejens sammenhæng med udpegning af større sammenhængende landskaber Omfartsvejen krydser Sorte Å, som er udpeget som større sammenhængende landskab i Syddjurs Kommuneplan Ifølge retningslinjen kan der placeres vejanlæg inden for udpegningen af større sammenhængende landskaber, hvis ikke det kan undgås, men der skal tages særlige landskabelige hensyn ved placeringen. Det vurderes, at projektet ikke er i overensstemmelse med retningslinjen selv om beplantningen ved Sorte Å så vidt muligt retableres, da der ikke er taget særlige landskabelige hensyn ved placeringen af omfartsvejen, da anlægsaktiviteterne for etablering af omfartsvejen omfatter fældning af træer og anden beplantning samt markante terrænændringer. Landskabet vil derfor igennem anlægsfasen ændre karakter til et mere åbent landskab, når beplantningen i ådalen gennembrydes. Samtidig etableres en faunapassage i et rør, hvilket betyder en omlægning af Sorte Å, som dog bliver skjult af den eksisterende beplantning. Oven på faunapassagen etableres en dæmning i op til seks meters højde, hvorpå omfartsvejen placeres, hvilket betyder markante terrænændringer, der bryder vandløbets landskabelige sammenhæng. Det vurderes på den baggrund og fordi der i et vist omfang sker en retablering af beplantningen, at der sker en moderat påvirkning af landskabet ved Sorte Å. 5.6 Afværgetiltag Der gennemføres ikke afværgetiltag i forhold til landskab og visuelle forhold. 5.7 Kumulative effekter Omkring Djurs Sommerland skal være etableret en afskærmende beplantning. Selv om forlystelserne i et vist omfang vil være højere end den afskærmende beplantning, vurderes der ikke at være en visuel kumulativ effekt mellem udvidelse af sommerlandet og omfartsvejen. Der pågår udvikling af Triangle Area og Djurs Sommerland Feriepark i nærheden af omfartsvejen. Disse projekter vil blive indpasset i landskabet, hvorfor der ikke forventes at være en kumulativ effekt med omfartsvejen. Ud over disse projekter er der ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde, at påvirkningerne forstærkes i forhold til landskab og visuelle forhold. 5.8 Sammenfattende vurdering Anlægsarbejdet med tilhørende materiel medfører moderate, midlertidige påvirkninger af landskabet, da områderne ændrer karakteren af de lokale, overvejende uberørte landskaber, som brydes af et lineært infrastrukturanlæg. Arbejdspladserne vil være belyste i nattetimerne, hvilket midlertidigt ændrer oplevelsen af mørket i det åbne land. Omfartsvejen er placeret i naturområder og på bar mark, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen vil tilføre et nyt visuelt element og forstyrre oplevelsen af landskabsrummet. Landskabet ændrer karakter fra teknisk uforstyrret til et mere teknisk præget landskab. Graden af den visuelle påvirkning afhænger af ændringen i beplantningen samt omfanget af terrænændringen det enkelte sted. Nogle steder vil den eksisterende beplantning være med til at sløre indkigget til omfartsvejen, hvorfor den visuelle påvirkning er mindre. Projektet medfører, at der bliver fældet beplantning og træer, hvilket åbner op for de lange kig i landskabet, hvormed landskabet ændrer karakter. Terrænændringer er en anden væsentlig ændring i landskabet, som er med til at forhøje den visuelle påvirkning og ændre landskabets karakter. Omfartsvejen vil have størst visuel påvirkning tæt på vejen, mens konsekvenserne aftager i takt med, at afstanden til vejen øges. På grund af terrænet og beplantning kan omfartsvejen ikke ses på større afstande. Samlet set vil hovedparten af den nye omfartsvej medfører en mindre til moderat visuel og den landskabelige påvirkning. Landskabet ved Sorte Å påvirkes af markante ændringer af terrænet og fældning af træer og anden bevoksning. Som en afhjælpende foranstaltning, vil beplantningen så 12 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016,

51 51 vidt muligt blive retableret, hvilket vil reducere den visuelle påvirkning af krydsningen. Da der kun i meget begrænset omfang færdes mennesker i området i dag, vurderes etablering af omfartsvejen at medføre en moderat påvirkning på landskabet. Kørsel på den nye omfartsvej vil medføre en mindre og midlertidig lyspåvirkning af de nærliggende ejendomme, når bilister kører forbi ejendommene på omfartsvejen. Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til landskab og visuelle påvirkning er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Anlægsfase Visuel påvirkning af landskabet Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Stor Lokal Mindre Midlertidig/vedvare nde Konsekvenser Moderat Lyspåvirkning Stor Lokal Stor Midlertidig Mindre Driftsfase Visuel påvirkning Stor Lokal Mindre Vedvarende Moderat af landskabet Visuel påvirkning Stor Lokal Stor Vedvarende Moderat af Sorte Å Lyspåvirkning Mindre Lokal Mindre Midlertidig/vedvare nde Mindre

52 52 6. TRAFIKALE FORHOLD Afsnittet beskriver miljøpåvirkningen fra trafikken i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte. 6.1 Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af: Trafiktal/trafikmodel Uheldsdata Forventet anlægsarbejde Besigtigelse Med baggrund i nyeste trafiktal fra Syddjurs Kommune samt Mastra (Vejdirektoratets system til håndtering af trafiktal) er der foretaget en vurdering af den nuværende trafikbelastning på vejnettet. Ældre trafiktal er fremskrevet til 2017 med en stigning i trafikken på 1,0 % pr. år. Alle trafiktal er herefter fremskrevet til 2025 for hovedalternativet og 0-alternativet ligeledes med en stigning i trafikken på 1,0 % pr år. Denne stigning er lidt over den forventede stigning i landstrafikken, men den er anvendt i forhold til, at der også forventes en øget trafik til Djurs Sommerland som følge af en forventet udvidelse. Den trafikale fremskrivning stemmer overens med den fremskrivning, der er anvendt i VVM-redegørelse for Djurs Sommerland, der ligger til grund for Syddjurs Kommunes VVM-tilladelse meddelt d. 4. juli Der er desuden foretaget et udtræk af uheld på vejnettet fra Vejman.dk, ligesom der er foretaget en teoretisk beregning af, hvorvidt projektet forventes at ville påvirke antallet af uheld. Dette er sket med udgangspunkt i Vejdirektoratets modeller til beregning af uheld (ap-værdier 13 ). Forhold omkring bløde trafikanter og lignende er vurderet på baggrund af Rambølls besigtigelse af vejnettet gennemført d. 19, april Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af de trafikale forhold er tilstrækkeligt, idet der allerede findes en stor mængde data for området. Fremskrivning af trafiktal er altid behæftet med en vis usikkerhed, da dette er baseret på den historiske udvikling i trafikken kombineret med den forventede fremtidige udvikling i området. Udviklingen er antaget at ville fortsætte på tilsvarende måde fremadrettet. 6.2 Eksisterende forhold Vejnettet Nimtofte er trafikalt bygget op omkring fire indfaldsveje, der mødes centralt i byen i to nærmest sammenhængende kryds. Dette er vejene Frederikslundvej-Ryomgaardvej mod vest, Randersvej- Stationsvej mod nord, Ramtenvej mod nordøst og Tøstrupvej mod øst. 13 Vejdirektoratet, 2012,

53 53 Figur 6-1. Indfaldsvejene i Nimtofte mødes i to næsten sammenhængende kryds. Ruten gennem Nimtofte af Frederikslundvej og Ramtenvej er en del af den nord-sydgående rute på Djursland, og forbinder derfor bl.a. Aarhus med områderne i det nordlige Djursland. Der er flere større attraktioner i og omkring Nimtofte, og af disse betjenes Djurs Sommerland ad Randersvej, mens Djurs Hytteby og Camping betjenes ad Stationsvej. Lübker Golf Resort betjenes ad Ramtenvej. Trafik fra syd, herunder Aarhus og Ebeltoft, vurderes til alle tre attraktioner at køre gennem Nimtofte, mens trafik fra nord, herunder Randers og Grenaa, vurderes at komme ad rute 16, Hovedvejen, der forløber lige nord for Nimtofte.

54 54 Figur 6-2. Attraktioner omkring Nimtofte og adgangsveje til disse. Vejnettet gennem Nimtofte er præget af skæve sving, hvor alle fire indfaldsveje som nævnt mødes i to nærmest sammenhængende kryds. Derudover er den skarpe kurve ved apoteket med til at definere vejen som byvej. Hastigheden er nogle steder i Nimtofte skiltet ned til 40 km/t, ligesom vejens forløb også flere steder indbyder til en lavere hastighed end de normalt 50 km/t i bymæssig bebyggelse. Der er ingen lysregulerede kryds eller rundkørsler i Nimtofte. Krydset Randersvej/ Stationsvej er etableret på en rød hævet flade, hvor hastigheden er nedskiltet til 40 km/t. Trafikken mod Djurs Sommerland foretager et venstresving på den hævede flade. Figur 6-3. Krydset Randersvej/ Stationsvej er etableret på en hævet rød flade.

55 Trafikmængder Syddjurs Kommune har løbende gennemført trafiktællinger af trafikmængderne på det kommunale vejnet i og omkring Nimtofte. Tællingerne viser, at trafikken på vejnettet varierer mellem 500 og køretøjer pr. døgn (alle trafiktal er angivet som årsdøgntrafik, ÅDT) på de enkelte strækninger (se figur 6-4). Figur 6-4. Trafikmængder pr. døgn (årsdøgntrafik (ÅDT)) i og omkring Nimtofte i (Ældre trafiktal er fremskrevet til Trafiktal er afrundede til nærmeste 50). De største trafikmængder på det kommunale vejnet findes på de to indfaldsveje Frederikslundvej og Randersvej samt på den centrale byvej Stationsvej. De laveste trafikmængder på det overordnede vejnet findes på Tøstrupvej og Kolstrupvej. De viste trafiktal repræsenterer et gennemsnitsdøgn over året. Trafikken i og omkring Nimtofte vurderes dog, at være meget præget af sommertrafik til især Djurs Sommerland. Dette betyder, at der på et døgn i vinterhalvåret kan forventes væsentligt mindre trafik, mens der på en solskinsdag i industriferien kan forventes langt mere trafik, end hvad der fremgår af figur 6-4. Der er i sommerhalvåret observeret lange køer gennem Nimtofte omkring åbningstidspunktet i Djurs Sommerland. En tælling fra juli 2012 viser, at trafikken på Randersvej lige nord for krydset med Stationsvej kan variere fra ca biler i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 11, hvilket er en meget stor variation. Det vurderes, at de situationer, hvor der kommer op til 700 biler i spidstimen på Stationsvej, må være til gene for beboerne langs vejen. Dette kan komme til udtryk i en reduceret mulighed for at krydse vejen og øget risiko for at holde i kø, ligesom trafikstøj kan virke generende Bløde trafikanter Gennem Nimtofte ad Ryomgaardvej, Stationsvej og den sydlige del af Randersvej er der generelt fortov langs den ene side af vejen. Enkelte steder er fortovet udført med stenmel i stedet for fliser. På de nævnte strækninger findes ingen krydsningsfaciliteter for fodgængere i form af f.eks. fodgængerfelt eller krydsningshelle. Der vurderes dog ikke at være et væsentligt behov for

56 56 krydsning på strækningerne. De væsentligste mål for fodgængerne er et par mindre butikker i den sydlige ende af Stationsvej, herunder et pizzeria samt kirken. Der er ingen cykelfaciliteter herunder cykelstier gennem Nimtofte på de vurderede strækninger Trafiksikkerhed De politiregistrerede færdselsuheld i perioden fra er angivet på figur 6-5. Figur 6-5. Trafikuheld 14 i Nimtofte i perioden fra I Nimtofte er der registreret tre uheld i perioden , som alle kun var med materialeskade. Et enkelt uheld, der skete om natten, involverede høj hastighed og alkohol, dog under promillegrænsen. Et andet uheld involverede en ældre bilist på 70 år, mens det sidste uheld involverede høj hastighed og en flugtbilist. Ingen af de tre trafikuheld vurderes at have relation til ferietrafikken mod bl.a. Djurs Sommerland. Derudover er det valgt også at kigge på uheld på Hovedvejen med relation til trafik til/fra Nimtofte, da trafikken her kan blive øget i fremtiden. Der er i periode sket to uheld i krydset Kolstrupvej/ Hovedvejen. Det ene uheld skyldes en bilist fra Kolstrupvej, der svingede ud foran en bilist på Hovedvejen, mens det i det andet uheld var en bilist på Hovedvejen, der svingede mod Kolstrupvej, men kolliderede med en anden bilist på Hovedvejen. I det ene uheld var der tilskadekomne. Begge uheld er sket i juli mellem kl. 10 og Kollektiv trafik I dag betjenes Nimtofte af busruterne 352 (Ryomgård Grenaa) og 214 (Randers Grenaa), der begge standser i Nimtofte samt ved Djurs Sommerland (rute 352 kun i sommerhalvåret). Derudover betjenes Djurs Sommerland af rute 121 i sommerhalvåret. 14 Vejman.dk, udtræk fra maj 2017

57 57 Figur 6-6. Bustavle på Frederikslundvej. Nimtofte betjenes endvidere af en skolebus til/fra Kolind Skole. Det vurderes, at studerende til gymnasielle og erhvervsuddannelser i Grenaa og Aarhus benytter linje 352. Eventuelle studerende til gymnasiet i Rønde skal skifte bus undervejs alternativet 0-alternativet beskriver situationen i år 2025, hvis projektet ikke gennemføres Vejnettet Vejnettet i og omkring Nimtofte vil forblive uændret ifht. forholdene i Trafikmængder Selvom vejnettet ikke udvides, må det forventes, at trafikmængderne vil stige som følge af generel udvikling samt som følge af den forventede udvidelse af Djurs Sommerland. Den nuværende trafik på vejnettet forventes at blive forøget med 1 % pr. år frem mod år 2025 jævnfør VVMredegørelse for Djurs Sommerland. Trafikberegninger viser, hvilken trafik der forventes på vejnettet i år 2025 pr. døgn (ÅDT) på de enkelte strækninger (se figur 6-7).

58 58 Figur 6-7. Forventede trafikmængder pr. døgn (årsdøgntrafik, ÅDT) i og omkring Nimtofte i år 2025 uden en omfartsvej (0-alternativet). Trafiktal er afrundede til nærmeste 50. De største ændringer i trafikken i forhold til 2017 sker på Stationsvej, hvor trafikken stiger med 300 biler pr. døgn fra køretøjer pr. døgn i 2017 til køretøjer pr. døgn i Set i forhold til, at Stationsvej allerede i 2017 er væsentligt belastet på de travle dage i Djurs Sommerland, må denne væsentlige belastning forventes at være endnu større i En tilsvarende stigning fra 2017 til 2025 ses på Frederikslundvej Bløde trafikanter De fysiske forhold for de bløde trafikanter ændres ikke, men den øgede trafik kan give lidt længere ventetid i forbindelse med krydsning af en vej samt lidt større utryghed i forbindelse med færdsel langs vejene i Nimtofte. Forøgelsen af generne vurderes dog at være begrænsede. Figur 6-8. Fysiske forhold for de bløde trafikanter, f.eks. langs Stationsvej forbliver uændrede i 0- alternativet.

59 Trafiksikkerhed En forøgelse af trafikmængden vil teoretisk set også øge antallet af uheld. Ændringen forventes dog at være relativt begrænset med den pågældende lille trafikale udvikling. Teoretisk set vil der på en strækning som Stationsvej i 2025 ske yderligere et uheld pr. 100 år i forhold til situationen i Kollektiv trafik Den kollektive trafik forventes uændret i Der kan ske ændringer af køreplaner eller skolestrukturer, men dette er ikke en viden, der er tilgængelig eller relevant i forhold til det et projekt for etablering af en omfartsvej. 6.4 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Øget tung trafik Påvirkning af trafikafvikling Påvirkning af den kollektive trafik Øget tung trafik I forbindelse med anlægsarbejdet skal der tilkøres en del materialer til anlæg af vejen herunder bl.a. jord, asfalt, stabilgrus og bundsand. Ligeledes skal der bortkøres muld, blødbund samt asfalt, der opbrydes i de eksisterende veje. Det er sandsynligt, at det ikke er de samme lastbiler, der vil tilkøre og bortkøre, da dette sker på forskellige tidspunkter i anlægsarbejdet. En til- og frakørsel giver derfor to ture på vejnettet. En lastbil er estimeret til at rumme 17 m 3 materiale eller 20 tons asfalt, og på baggrund af mængdeudtræk fra vejprojektet, er nedenstående antal lastbilture vurderet. Antal lastbilture i alt Antal lastbilture pr. dag Gennemsnit Tilkørsel af materiale Bortkørsel af materiale Sum Tabel 6-1. Tilkørsel og bortkørsel af materialer i forbindelse med anlægsarbejdet. Hver transport udgør én tur til og én tur fra anlægsarbejdet. (Afrundede værdier til nærmeste 10). Anlægsarbejdet forventes at strække sig over to sæsoner svarende til 8-10 måneder pr. sæson alt efter vejrforholdene. I den værste situation vil anlægsarbejdet være presset sammen på 8 måneder hvert år, svarende til 16 måneder samlet. Fordeles arbejdet på 20 arbejdsdage pr. måned svarer det til 54 lastbilture pr. dag. Der må forventes perioder med spidsbelastning, hvor det kan antages, at antallet af lastbilture er dobbelt så stort som anført. Både bortkørsel og tilkørsel af materialer kan ske fra nord, øst og syd. Da anlægsarbejdet forventes at ske, fra begge ender af den nye omfartsvej kan det i værste tilfælde ende med, at størstedelen af lastbiltrafikken skal køre gennem Nimtofte. Det er vurderet, at det i værste tilfælde vil være ca. 75 % af lastbiltrafikken, der kører gennem Nimtofte til/fra byggepladsen. Dette svarer til 41 ekstra lastbilture gennem Nimtofte i gennemsnit og 82 lastbilture i spidsbelastningen. Det forventes, at der kun vil være anlægsarbejde på hverdage samt inden for normal arbejdstid, hvorfor beboerne i Nimtofte ikke bør opleve påvirkninger om aftenen og i weekenderne. En trafiktælling fra juli i 2012 viser, at der i gennemsnit kørte 124 lastbiler i døgnet (fordelt på alle dage). Der vil i gennemsnittet være tale om en forøgelse i antallet af lastbiler på 33 % samt på 66 % i spidsbelastningen i forhold til den nuværende mængde lastbiler. Sandsynligheden for at der kommer ekstra lastbilkørsel er meget stor, da anlægsprojektet vil genere anlægstrafik. Der vil hovedsageligt være en lokal påvirkning, da anlægstrafikken vil udgøre en mindre andel på det regionale vejnet. Påvirkningsgraden vil stige i anlægsperioden, da lastbiltrafikken gennem Nimtofte vil stige kraftigt, men da ovenstående beregninger er worst case både i forhold til mængder, varighed og antagelse af gennemkørende trafik i Nimtofte, er

60 60 det sandsynligt, at den reelle ekstra lastbiltrafik er mindre end vurderet. Der er tale om en lokal midlertidig påvirkning, der kun varer under anlægsarbejdet. Konsekvenserne betragtes som moderate Trafikafvikling I forbindelse med anlæg af omfartsvejen vil der i høj grad blive arbejdet på bar mark, hvilket ikke vil påvirke trafikafviklingen til forskel fra f.eks. udvidelse af en eksisterende vej. Når omfartsvejen skal tilsluttes ved Elholtvej, Frederikslundvej, Østenfjeldvej og Randersvej vil det betyde mindre påvirkninger af trafikafviklingen. Der forventes ingen større omkørsler, men eksempelvis indsnævringer af kørebane og/eller nedsat hastighed, der kan betyde øgede rejsetider. Det anbefales, at især tilslutning til Frederikslundvej, Randersvej og Elholtvej sker uden for sommerferien, hvorved det i begrænset omfang vil genere trafikken til Djurs Sommerland. Sandsynligheden for at påvirkningen indtræffer, er meget stor, da det ikke er muligt at tilslutte omfartsvejen uden at genere trafikken på de eksisterende veje. Selve påvirkningen er lokal, da den kun vil ske i de enkelte tilslutningspunkter. Graden vurderes at være lille, da der ikke forventes større omkørsler eller kø. Varigheden er kortvarig, da der kun er en påvirkning i forbindelse med selve anlægsarbejdet i forbindelse med tilslutningen, som kan gennemføres om natten, hvorfor det i så fald ikke vil påvirke trafikken. Samlet vurderes påvirkningen derfor at være lokal, midlertidig og ubetydelig Kollektiv trafik De beskrevne øgede rejsetider, som følge af tilslutningen af omfartsvejen til Frederikslundvej og Randersvej, vil også påvirke den kollektive trafik, hvorved der kan forventes øget rejsetid med busserne. Der vurderes ikke at være behov for omlægning af busruter. Sandsynligheden for at påvirkningen indtræffer, er meget stor, da det ikke er muligt at tilslutte omfartsvejen uden at genere trafikken på de eksisterende veje. Selve påvirkningen er lokal, da den kun vil ske i de enkelte tilslutningspunkter. Graden vurderes at være lille, da der ikke forventes større omkørsler eller kø, men blot lidt forøget rejsetiden. Varigheden er kortvarig, da der kun er tale om selve anlægsarbejdet i forbindelse med tilslutningen. Samlet vurderes påvirkningen derfor at være lokal, midlertidig og ubetydelig. 6.5 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Vejnettet Trafikafvikling Bløde trafikanter Trafiksikkerhed Kollektiv trafik Vejnettet Der etableres en omfartsvej vest om Nimtofte med tilslutning til Frederikslundvej, Østenfjeldsvej og Randersvej. Samtidig spærres Randersvej for gennemkørende trafik lige syd for tilslutningen af omfartsvejen Trafikafvikling Trafikstigningen frem mod år 2025 vil være den samme i driftsfasen som i 0-alternativet. Selve fordelingen af trafikken på vejnettet vil dog være væsentlig anderledes ved etablering af en omfartsvej, idet en stor del af den nord-sydgående trafik samt trafik til Djurs Sommerland vil blive ledt uden om Nimtofte. Trafikberegninger viser, hvordan trafikken forventes på vejnettet i år 2025 pr. døgn (ÅDT) på de enkelte strækninger (se figur 6-9).

61 61 Figur 6-9. Trafikmængder pr. døgn (årsdøgntrafik, ÅDT) i og omkring Nimtofte i 2025 med en omfartsvej etableret. (Trafiktal er afrundede til nærmeste 50). Etablering af en omfartsvej vil betyde store reduktioner i trafikken på vejene gennem Nimtofte, se tabel 6-2. Vej 0-alternativ Projektet Forskel Frederikslundvej % Ryomgaardsvej % Stationsvej % Randersvej % Kolstrupvej % Omfartsvej Ramtenvej % Tøstrupvej % Tabel 6-2. Trafiktal i 2025 med og uden omfartsvej. De største reduktioner vil ske på Ryomgaardsvej ( køretøjer pr. døgn), Stationsvej ( køretøjer pr. døgn), Randersvej ( køretøjer pr. døgn) og Ramtenvej ( køretøjer pr. døgn). Frederikslundvej og Tøstrupvej forventes ikke påvirket. At Randersvej spærres mod nord, betyder, at lokal trafik til/fra Hovedvejen fremover vil ske ad Kolstrupvej i stedet for Randersvej. Her forventes trafikken at stige med 600 køretøjer pr. døgn svarende til en stigning på 86 %. Der er kun ganske få ejendomme beliggende ud til Kolstrupvej, og en påvirkning forventes derfor minimal. Spidsbelastningstrafik til Djurs Sommerland i højsæsonen forventes helt fjernet fra Stationsvej, hvilket betyder, at beboerne her ikke længere vil opleve gener fra denne trafik. Der kan dog forventes ventetid for trafik fra Nimtofte, der skal ud på Frederikslundvej eller omfartsvejen i det vigepligtsregulerede kryds, når der er intensiv trafik til og fra Djurs Sommerland.

62 Når Randersvej spærres kan det betyde, at trafikanter med u-opdaterede GPS-er vil forsøge at komme til Djurs Sommerland ad Randersvej, og derfor skal vende ved spærringen. Når GPS-erne er opdaterede, vil denne trafik blive reduceret betydeligt. 62 Der forventes ingen negativ påvirkning i form af eksempelvis betydelig omvejskørsel som følge af det ændrede trafikmønster. Sandsynligheden for at trafikken ændres er meget stor, da en omfartsvej vil tiltrække trafik fra Nimtofte. Det vil have en lokal udbredelse, da trafikken til omfartsvejen/nimtofte ikke vil ændre rutevalg på det regionale vejnet. Påvirkningsgraden er stor, da der vurderes at være tale om en positiv aflastning af Nimtofte. Der er tale om en lokal, vedvarende påvirkning, hvis konsekvenser vurderes som moderate positive Bløde trafikanter De fysiske forhold for de bløde trafikanter i Nimtofte ændres ikke. Idet trafikken falder meget kraftigt, vil det dog blive væsentligt lettere at krydse vejen samt tryggere at færdes langs vejene. Der forventes ikke at være et behov for krydsning af selve omfartsvejen. Hvor omfartsvejen tilsluttes Frederikslundvej og krydser Østenfjeldvej kan det blive sværere at krydse vejen end i dag. Dette forventes imidlertid kun at påvirke beboere og gæster til ganske få ejendomme. Omfartsvejen anlægges med cykelsti, hvilket forbedrer forholdene for cyklister i nord-sydgående retning. Ligeledes anlægges cykelsti fra omfartsvejen til Randersvej, så det er muligt at cykle til Djurs Sommerland fra Nimtofte. Dette forbedrer forholdene for ansatte, der kommer cyklende fra Nimtofte. Der forventes som helhed ingen væsentlig negativ påvirkning af de bløde trafikanter. Sandsynligheden for at deres forhold ændres er meget stor, da en omfartsvej vil aflaste Nimtofte. Der er tale om en lokal påvirkning, som vurderes at have en mindre påvirkningsgrad. Der er tale om en lokal, vedvarende påvirkning, hvis konsekvenser betragtes som positive i mindre omfang Trafiksikkerhed I Nimtofte sker der en stor reduktion i trafikken som følge af omfartsvejen. Generelt aflastes krydsene i Nimtofte, hvilket forventes at forbedre trafiksikkerheden i disse kryds. Derudover anlægges to helt nye kryds ved Frederikslundvej og Østenfjeldvej. Dette betyder tilsvarende en forventet stigning i antallet af uheld, da der i kryds er flere konfliktpunkter end på lige strækninger. Desuden lukkes Randersvej ud mod omfartsvejen, hvorved trafikken ledes ad Kolstrupvej mod/fra Hovedvejen. I det firbenede kryds Hovedvejen/ Kolstrupvej findes ikke svingbaner. Der er derfor en forøget uheldsrisiko i dette kryds. Krydset Hovedvejen/Randersvej er et tre-benet kryds, hvor der er etableret separate svingbaner, hvilket øger trafiksikkerheden. Under de eksisterende forhold, afsnit 6.2, er det beskrevet, at der i de sidste fem år ikke har været uheld i krydset Hovedvejen/Randersvej, mens der har været to uheld i krydset ved Kolstrupvej. Der er foretaget en teoretisk beregning af antallet af trafikuheld på vejnettet i 0-alternativet samt hovedalternativet. Samlet set kan der forventes en reduktion på ca. ét trafikuheld hvert 5. år ved etablering af omfartsvejen. Som en del af projektet udrettes en kurve på Frederikslundvej. Dette indgår ikke i beregningen, men det vurderes, at bilisterne vil få en bedre køreoplevelse, ligesom tiltaget vil medføre en forøget trafiksikkerhed i kurven. Der forventes en positiv påvirkning af trafiksikkerheden. Sandsynligheden for at dette indtræffer er stor, da trafiksikkerhed i høj grad er forbundet med omfanget af trafikken. Der er tale om en lokal påvirkning, der dog kan have regional betydning i forhold til udefrakommende bilister herunder sundhedsomkostninger forbundet med uheld. Påvirkningsgraden vurderes at være mindre, da det er få personer, det påvirker. Der er tale om en lokal, vedvarende påvirkning, hvis konsekvens betragtes som positiv i mindre omfang.

63 Kollektiv trafik Det forventes at Nimtofte fortsat vil blive betjent af de eksisterende ruter 352 og 214. Hvordan disse busruter konkret omlægges, og skal betjene Djurs Sommerland er endnu uafklaret. Busrute 121 mod Djurs Sommerland forventes dog fremover at køre ad omfartsvejen. Skolebusser forventes at køre uændret. På Frederikslundvej er der placeret et busstoppested lige ved Elholtvej. Tilslutningen til omfartsvejen vil ske med omtrent denne placering, hvorfor det må forventes, at busstoppestedet flyttes en smule. Den præcise placering er endnu ikke fastlagt. Figur Busstoppested på Frederikslundvej ved Elholtvej skal flyttes. Der forventes ingen væsentlig påvirkning af den kollektive trafik. Sandsynligheden for en påvirkning af forholdene i Nimtofte er meget lille som følge af projektet. Den geografiske udbredelse er lokal, mens det vurderes, at der ingen påvirkning er. 6.6 Afværgetiltag I anlægs- og driftsfasen foreslås følgende afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet: I anlægsfasen foreslås følgende afværgetiltag: Tilslutning til omgivende vejnet foregår uden for Djurs Sommerlands åbningstider. Evt. orientering til interessenter i nærområdet som eksempelvis beboere i Nimtofte, Midttrafik, Djurs Sommerland mv. om fremdriften af projektet, og hvornår der kan forventes gener fra f.eks. etablering af tilslutninger til det eksisterende vejnet. Det henstilles til entreprenøren, at lastbiler med materialer og lignende så vidt muligt ikke kører gennem Nimtofte. I driftsfasen foreslås følgende afværgetiltag: Ingen 6.7 Kumulative effekter Der er ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde at påvirkningerne forstærkes i forhold til trafikken. Der er dog ønske om, at der på sigt etableres en nord-sydgående tværforbindelse på Djursland, hvoraf omfartsvejen er en del af den samlede linjeføring. Hvis dette bliver realiseret, er det muligt, at den nord-sydgående trafik vil blive forøget, og dermed også trafikmængden på omfartsvejen. Dette vurderes ikke at have nogen påvirkning i Nimtofte. 6.8 Sammenfattende vurdering Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til de trafikale forhold er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed

64 og konsekvenser er sammenfattet. Overvejende er miljøpåvirkningerne positive, hvilket er angivet med grøn farve i skemaet. 64

65 65 Miljøpåvirkning Anlægsfase Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvenser Øget tung trafik Stor Lokal Stor Midlertidig Moderat Trafikafvikling Stor Lokal Lille Kortvarig Ubetydeligt Kollektiv trafik Stor Lokal Lille Kortvarig Ubetydeligt Driftsfase Trafikafvikling Stor Lokal Stor Vedvarende Moderat Bløde trafikanter Stor Lokal Mindre Vedvarende Mindre Trafiksikkerhed Stor Lokal Mindre Vedvarende Mindre Kollektiv trafik Lille Lokal Ingen Vedvarende Ingen Tabel 6-3. Vurdering af påvirkningen af trafik ved etablering af en omfartsvej.

66 66 7. NATUR Kapitlet beskriver påvirkningen af beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3 15 samt bilag IV arter og fredede og rødlistede arter i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte. 7.1 Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af data indhentet i forbindelse med ekstensive besigtigelser af de beskyttede naturområder ultimo oktober 2016, samt fra publikationer og databaser omfattende kortlægning og overvågning af Natura 2000-interesser samt beskyttet eller fredet natur, der er tilgængelige på: (data indeholdt i de endelige Natura 2000-planer ) (data indeholdt i vandområdeplanerne ) 7.2 Eksisterende forhold Projektet omfatter etablering af en omfartsvej vest om Nimtofte, fra Frederikslundvej vest for Nimtofte til Randersvej nord for Nimtofte. Selve omfartsvejen får en længde på ca. 4,2 km samt yderligere 1,2 km cykelsti. Vejen får en bredde på 8 m og en rabat på 2 m på hver side af vejen. Der ud over omfatter projektet etablering af en cykelsti langs omfartsvejen. Vejtracéet går primært gennem landbrugsarealer (Figur 7-1). Den foreslåede vestlige linjeføring krydser Sorte Å, og passagen over åen vil blive etableret som en dæmning med faunapassage. Figur 7-1. Kort over beskyttet natur samt fredede diger nær det vestlige vejtrace. 15 Naturbeskyttelsesloven, LBK nr af 28/09/2016

67 67 Indenfor en bufferzone på 50 meter på hver side af linjeføringen forekommer flere forskellige naturtyper, som alle er registreret som beskyttede efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Lokaliteterne er nummeret på Figur 7-1. Projektområdet ligger ikke indenfor for et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område er N47 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov Natura 2000-områder Natura 2000-området N47 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov består af habitatområde H43 af samme navn og ligger ca. 4 km fra projektområdet. Udpegningsgrundlaget fremgår af Figur 7-2. Området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper: højmose, nedbrudt højmose og hængesæk 16. Figur 7-2. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området N47 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper. * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype. Natura 2000-området består af fem adskilte områder, der ligger indenfor Eldrup og Løvenholmskovene, og ca. 75 % af Natura 2000-området er dækket af skov. Herudover findes Langsø, som stedvist har hængesæk langs kanten, samt Gjesing Mose, Sømose og Kragmose, der indeholder en blanding af skov og lysåbne naturtyper. Moserne har tidligere været en del af et meget stort højmosekompleks på Djursland, og der findes fortsat rester af højmose og nedbrudt højmose i Natura 2000-området. Andre dele af den tidligere højmose er groet til med birkesump. Derudover findes der i området tidligere tørvegrave med brunvandede søer under overgroning med hængesæk af tørvemosser. Naturtilstanden for de forskellige naturtyper varierer fra ringe til gunstig og endda høj for enkelte områder med hængesæk og højmose. Mangel på naturlig hydrologi, samt tilgroning af lysåbne naturtyper med invasive arter samt vedplanter nævnes som negative parametre for naturtilstanden. Målsætningen er, at naturtyperne på sigt skal opnå gunstig bevaringsstatus. Der er ikke beskrevet konkrete indsatser i Natura 2000-området for at opnå dette. Etableringen af omfartsvejen vil ikke føre til påvirkninger af de ovenfor nævnte parametre, der er med til at forringe naturtilstanden i N47. I forhold til et eventuelt merbidrag i atmosfærisk nedfald af kvælstof forventes der ikke at ske en stigning i trafikken som følge af etableringen af omfartsvejen. Der bliver i stedet for tale om at flytte den trafik, der går gennem Nimtofte by ud mod Djurs Sommerland over på omfartsvejen. Dermed forventes gennemførelsen af projektet ikke at medføre et forøget bidrag i omfanget af atmosfærisk nedfald af kvælstof. På baggrund af dette og med afstanden fra projektet til Natura 2000-områderne in mente, vurderes det, at Natura 2000-områderne ikke vil blive udsat for påvirkninger fra projektet, som kan influere på deres udpegningsgrundlag. Dermed foretages der ikke yderligere vurderinger af mulige påvirkninger af Natura 2000-områderne i det følgende beskyttet natur I nedenstående beskrivelser indgår data fra feltbesigtigelsen i slutningen af oktober 2016, hvor der blev foretaget ekstensivt tilsyn på de nummererede lokaliteter på Figur 7-1. Herudover indgår data fra Miljøportalen og fugleognatur.dk. 16 Natura 2000-plan Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov Natura 2000-område nr. 47 Habitatområde 43.

68 I beskrivelsen af naturtilstanden for de beskyttede naturtyper anvendes begreber som positivarter, særligt værdifulde positivarter, indikatorarter samt problemarter, der forklares nærmere i bilag 1, hvor også mere detaljerede beskrivelser samt fotos af lokaliteterne findes. 68 Engområde ved Sorte Å (lokalitet 1) Engen udgøres af et smalt strøg mellem dyrkede marker og ellesump (lokalitet 3). Engen er stærkt tilgroet af problemarten stor nælde. Tæt ved ellesumpen er der mere fugtig bund, og her findes to positivarter, kær-tidsel og skov-kogleaks. På baggrund af dominansen af stor nælde og de mange øvrige problemarter er naturtilstanden af engen estimeret til dårlig. Sorte Å (lokalitet 2) Den besigtigede strækning af Sorte Å ligger omgivet af ellesump (lokalitet 3). Vandløbet er på strækningen ca. 2 meter bredt og op til 0,5 meter dybt med sandet og stenet bund uden vandplanter. Bredvegetationen udgøres bl.a. af mose-bunke og engkarse samt flere vedplanter heriblandt rød-el. Den økologiske tilstand for vandløbet er god ifølge data fra Miljøgis 17, hvilket skyldes henholdsvis høj økologisk tilstand for smådyr samt god økologisk tilstand for fisk. Vandløbet er i vandområdeplanen for Jylland og Fyn ( ) målsat til god økologisk tilstand og har således opfyldt måltilstanden med den nuværende tilstand. Ellesump (lokalitet 3) Ellesumpen udgør på den besigtigede strækning et område på ca. 80 meters bredde langs Sorte Å (lokalitet 2). Træerne er mellemstore, og bunden er sumpet med få områder med frit vandspejl. Der er en del udgåede træer med huller og dødt ved i skovbunden, som giver mulighed for et varieret dyre- og fugleliv, heriblandt flagermus og hulrugende fugle. Der er observeret 10 positivarter for naturtypen, heriblandt engkarse og skovsyre, samt problemarten stor nælde. På baggrund af mange positivarter, den fugtige bund samt forekomsten af udgåede træer og dødt ved i skovbunden vurderes naturtilstanden at være god. Vandhul (lokalitet 5) Vandhullet ligger ved Elholtvej syd for Frederikslundvej. Det er et mindre, næringsrigt vandhul på ca. 325 m 2, der er helt dækket af liden andemad beliggende under 10 meter fra dyrket mark der findes langs det meste af bredden. Der er ingen vandplanter i vandhullet udover liden andemad. Der sås ikke padder i vandhullet, hvilket dog kan skyldes tidspunktet for tilsynet, som ligger uden for paddernes yngleperiode. Vandhullet fremstår dog ikke som en egnet ynglelokalitet, idet naturtilstanden er estimeret til dårlig på baggrund af påvirkning fra dyrkede marker, skygning fra pilebuske og dominansen af liden andemad. Vandhul (lokalitet 9) Vandhullet ligger ved Randersvej og er et relativt lysåbent og klarvandet vandhul på ca. 950 m 2. Vandhullet ligger ca. 250 meter fra den fremtidige omfartsvej, men er inkluderet i vurderingen af hensyn til eventuelle padders vandring til og fra vandhullet. I vandhullet vokser bl.a. positivarterne vejbred-skeblad og vandrøllike. Der sås ikke padder i vandhullet ved besigtigelsen i oktober 2016, hvilket kan skyldes tidspunktet for tilsynet, som ligger udenfor paddernes yngleperiode. Ved en besigtigelse foretaget af Syddjurs Kommune i 2016 er der fundet både stor og lille vandsalamander i vandhullet, og naturtilstanden blev her estimeret til god. På baggrund af forekomsten af positivarter i vandhullet og beskyttende naturarealer på halvdelen af bredlængden er naturtilstanden også vurderet til god efter besigtigelsen i oktober Fredskov (lokalitet 4) Fredskoven består af plantede løvtræer, som er ca. 10 år gamle. Vedplanterne udgøres af flere positivarter, heriblandt ask, dun-birk og kvalkved samt problemarten stor nælde. På baggrund af den manglende aldersvariation, manglende forekomst af dødt ved i skovbunden og gamle træer med spættehuller, er naturtilstanden vurderet til ringe. Fredskov (lokalitet 8) 17

69 Fredskoven ligger ved Frederikslundvej og er en gammel bøgeskov på skrånende terræn, hvor nogle af træerne vurderes til at være over 100 år gamle. Der er forekomst af træer med spættehuller og dødt ved i skovbunden, som giver mulighed for et varieret dyre- og fugleliv, heriblandt flagermus og hulrugende fugle. Der er observeret alm. eg, ask samt hassel, som alle er positivarter. På baggrund af skovstrukturen med mange store gamle træer, spættehuller og forekomst af dødt ved er naturtilstanden estimeret til god Bilag IV-arter Bilag IV-arter skal ifølge habitatdirektivets artikel 12 ydes en særlig beskyttelse overalt, hvor de forekommer inden for EU's område. Det betyder, at de ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres levesteder. Med udgangspunkt i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Dansk Pattedyratlas og forvaltningsplan for flagermus er det vurderet, at der kan forekomme følgende bilag IV-arter omkring Nimtofte omfartsvej: Løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, odder samt flagermusarterne vandflagermus, dværgflagermus, sydflagermus og langøret flagermus. Herudover er der ved lytning registreret brunflagermus samt pipistrelflagermus.

70 70 Padder Den foreslåede vestlige linjeføring krydser ikke direkte nogen vandhuller, men ligger tæt på vandhullerne ved lokalitet 4 samt ca. 250 meter fra lokalitet 9. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land, hvilket betyder, at spidssnudet frø trives bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne. Det er ikke tilfældet for de to vandhuller nær linjeføringen, og da den resterende del af vejtraceet primært går gennem landbrugsland, vurderes og beskrives spidssnudet frø ikke videre i det følgende. Løgfrø Løgfrøens ynglevandhuller skal være lysåbne, så solen kan skinne ned på vandoverfladen. Både æg og haletudser kræver høje temperaturer, og der må ikke være fisk, der kan æde ynglen. På land findes løgfrøen typisk på dyrkede marker. Det vurderes, at lokalitet 9 er en egnet lokalitet for løgfrø på baggrund af, at det er lysåbent med mange vandplanter, og at der er flere registreringer af løgfrø i nærområdet (fugleognatur.dk). Stor vandsalamander Stor vandsalamander er udbredt i hele Danmark, men fåtallig i Jylland vest for israndslinjen. Den yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse, og det er ikke unormalt at finde den i vandhuller på under 100 m 2. Artens levesteder og rasteområder på land ligger oftest nær vandhuller, hvor der er gode skjulesteder (grene, sten, o. lign.) i skov eller bygninger. Syddjurs Kommune har tidligere fundet stor og lille vandsalamander på lokalitet 9. Derudover er der flere registreringer af stor vandsalamander i nærområdet (fugleognatur.dk). Markfirben Markfirben lever i lysåbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor den ofte træffes i små kolonier. Den findes over hele landet og er mest almindelig ved kysterne. Markfirben kan bl.a. findes på sten- og jorddiger samt på vejskråninger. Kendetegnende for markfirbens yngleområder er, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning. Markfirbenet er i tilbagegang, hvilket kan skyldes, at dens levesteder gror til. Langs den foreslåede vestlige linjeføring ligger to beskyttede diger i nærheden af vejtraceet. Digerne er besøgt i oktober 2016, hvilket ganske vist er udenfor den normale feltsæson for markfirben, som ligger i perioden april september, men besigtigelsen giver fortsat et godt indtryk af, om lokaliteten kan være et egnet levested. Dige (lokalitet 6) Diget er et jorddige, der ligger ved Elholtvej som en afgrænsning mellem et skovområde og en dyrket mark. Der er ikke bare pletter i vegetationen på diget, og lokaliteten vurderes ikke egnet for markfirben. Der er ikke registreret fund af markfirben i området på Danmarks arealinformation eller fugleognatur.dk. Dige (lokalitet 7) Diget er et jorddige, der ligger ved Frederikslundvej, som en afgrænsning mellem et skovområde og en dyrket mark. Der er ikke bare pletter i vegetationen på diget, som er domineret af bl.a. stor nælde, og lokaliteten vurderes ikke egnet for markfirben. Der er ikke registreret fund af markfirben i området på Danmarks arealinformation eller fugleognatur.dk. Odder Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes i både saltvands- og ferskvandsområder med stillestående eller rindende vand. Arten optræder især ved søer og moser med store rørskovsområder. Yngleområder kan være en forladt rævegrav eller et hulrum i vandløbsbrinken. Rasteområder kan forekomme mange steder langs vandløb og søer, og knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder, hvor odderen kan finde relativt uforstyrret skjul i længere perioder på alle tider af året.

71 Der er registreret odder i Dystrup sø og Ramten sø, ca. 7 km for projektområdet. Søerne har forbindelse til Nimtofte Å, som løber sammen med Sorte Å ved Nimtofte. Det er dermed sandsynligt at der også forekommer odder indenfor projektområdet, da oddere typisk har et stort territorium, som kan være på mere end 15 km vandløb for hanner. 71 Flagermus Alle arter af flagermus er bilag IV-arter. For at undersøge udbredelsen af flagermus i området omkring omfartsvejen blev der i tidsrummet fra en time før solnedgang til en time efter solopgang fra d. 18. til d. 19. juni opsat stationære lyttebokse ved krydsningen af Sorte Å samt ved udretningen af svinget på Frederikslundvej (Figur 7-3). I disse to områder findes en del gamle træer, som potentielt kan være ynglesteder for flagermus. Samtidig blev der eftersøgt for flagermus ved at gå gennem området ved Sorte Å og Frederikslundvej med en transportabel lytteboks i tidsrummet fra en time før solnedgang til en time efter solnedgang d. 18. juni Vejret på tilsynstidspunktet var klart og næsten vindstille med temperaturer omkring 15 grader og med god aktivitet af natsværmere og øvrige insekter.

72 72 Figur 7-3. Placering af stationære lyttebokse ved krydsningen af Sorte Å (boks 1 og 2) samt ved udretningen af sving ved Frederikslundvej (boks 3 og 4). Lytning i perioden fra ca. 20. juni ca. 7. august giver et indblik i, hvorvidt flagermus bruger projektområdet til ynglesteder, flyveruter og jagtområder, og er en del af den obligatoriske lytning, der bør foregå i forbindelse med projekter, hvor en afklaring af flagermusforekomsten i området ønskes. Herudover er der gennemført en lytning den. 13. august 2017 for yderligere at

73 73 undersøge for rastesteder, flyveruter og jagtområder efter yngleperioden 18 (dokumentet opdateres, når data fra denne lytning foreligger). De optagede lydfiler fra den transportable og de stationære lyttebokse blev efterfølgende gennemgået af en flagermuskyndig person for identifikation af de registrerede arter. Med den transportable lytteboks blev der registreret brunflagermus, dværgflagermus samt pipistrelflagermus i området ved udretningen af svinget på Frederikslundvej. På de stationære lyttebokse blev der registreret flagermus i begge områder (Tabel 7-1). Lytteboks Placering (UTM) Art Antal registreringer 1 Nord for Sorte Å / Syd for Sorte Å / Frederikslundvej, nord / Frederikslundvej, syd / Dværgflagermus 10 Brunflagermus 8 Sydflagermus 3 Brunflagermus 4 Sydflagermus 5 Dværgflagermus 4 Pipistrelflagermus 2 Sydflagermus 20+ Brunflagermus 16 Pipistrelflagermus 1 Dværgflagermus 3 Sydflagermus 3 Tabel 7-1. Registreringsfrekvens af flagermus indenfor projektområdet ved Sorte Å (boks 1 og 2) samt ved udretningen af sving ved Frederikslundvej (boks 3 og 4). Det ses af Tabel 7-1 at dværgflagermus, sydflagermus og brunflagermus er mest registrerede arter, mens pipistrelflagermus kun er registreret få gange. De registrerede arter er alle vurderet til ikke truede i Danmark 19. Generelt er der ikke tale om høj aktivitet fra flagermus i området ved Sorte Å, hvor alle registreringer er 10 i antal. Ved udretningen af svinget ved Frederikslundvej er der registreret lidt mere aktivitet fra bl.a. sydflagermus, som med stor sandsynlighed har ynglepladser i de gamle bygninger syd for vejen. Brunflagermus er også mere aktiv her, og kan muligvis have ynglepladser i skovområdet syd for Frederikslundvej, hvor der står mange år gamle træer. Efterfølgende er flagermusarterne kort beskrevet. Sydflagermus Arten er en af de almindeligste forekommende arter af flagermus i Danmark, og dermed ikke vurderet truet. Sydflagermusen er udelukkende knyttet til bebyggelse og har sommerophold samt yngler på loftet af huse og kirker m.m., mens den om vinteren holder til i hulmure i samme bygning som sommeropholdet. 18 Vejdirektoratet En vejledning flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Rapport Vejdirektoratet En vejledning flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Rapport 382

74 74 Brunflagermus I Danmark benytter brunflagermusen året rundt udelukkende træhulheder som opholdssteder. Arten er afhængig af flere forskellige træer med hulheder til både dagkvarterer om sommeren, parringskvarterer om efteråret og vinterkvarterer. Brunflagermus er relativt almindelig i Danmark, og er dermed ikke vurderet truet. Dværgflagermus Arten er formodentlig den mest almindeligt forekommende art af flagermus i Danmark, og er dermed ikke vurderet truet. Dværgflagermus anvender især almindelige parcelhuse, men også i en vis udstrækning hule træer til både sommer- og vinterkvarterer. Arten er knyttet til områder med løv- eller blandingsskov eller haver og parker med ældre træbevoksning, og sommerkvartererne findes oftest mindre end 100 meter fra sådanne områder. Pipistrelflagermus Pipistrelflagermus minder meget om dværgflagermus, men har i endnu højere grad end dværgflagermusen kolonier i huse. Pipistrelflagermus kan dog også i en vis udstrækning anvende hule træer til både sommer- og vinterkvarterer. Arten er knyttet til områder med løv- eller blandingsskov eller haver og parker med ældre træbevoksning. Arten er ikke vurderet truet i Danmark. Udover de registrerede flagermus kan følgende flagermusarter potentielt optræde i projektområdet: Vandflagermus Arten er en af de almindeligste forekommende arter af flagermus i Danmark, især i områder med vandhuller og søer, og er ikke vurderet truet. Vandflagermus har sommerkvarter og yngler både i bygninger og hulheder i træer, og om vinteren trækker store dele af den jyske bestand til kalkgruberne ved bl.a. Mønsted for at overvintre. Langøret flagermus Arten er relativt udbredt i Danmark og regnes for en stationær ikke truet art, som ofte holder til inden for et lille område, hvor den både kan have sommer- og vinterophold. Arten holder oftest til i lader og på kirkelofter om sommeren, men kan også findes i hulheder i træer. Om vinteren vil den oftest optræde på utilgængelige steder i bygninger og i hulheder i træer Øvrigt dyreliv Større pattedyr Der er krondyr, rådyr, grævling og ræv i området. Ved besigtigelse af lokaliteter ved Sorte Å er der observeret vildtveksler gennem engen og ellesumpen på tværs af åens forløb. Fugle Der er registreret natugle ved krydsningen af Sorte Å samt ved udretningen af svinget ved Frederikslundvej i forbindelse med lytning efter flagermus alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025 når projektet ikke gennemføres. Hvis det er tilfældet, forventes miljøforholdene i forhold til naturen i og omkring projektområdet at forblive, som de er i dag.

75 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Påvirkning af 3 beskyttet natur Påvirkning af 3 beskyttede vandløb Påvirkning af fredskov Påvirkning af bilag IV arter Påvirkning af øvrigt dyreliv Påvirkning af 3 beskyttet natur Under etablering af omfartsvejen berøres et engområde samt en ellesump ved krydsningen af Sorte Å. Der inddrages permanent et areal til selve vejen og til skråninger omkring vejen, mens der inddrages midlertidige arealer til arbejdsområder. Projektet vil dermed kræve dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. Selve vejanlægget med rabatter og skråninger forventes at udgøre en bredde på maksimalt 50 meter gennem de beskyttede naturtyper, og der er således tale om en forholdsvis lille arealinddragelse på ca m 2. Naturtilstanden af engen på lokalitet 1 er estimeret til at være dårlig, særligt på grund af forekomst af stor nælde og en stor randpåvirkning fra den tilstødende dyrkede mark. Det vurderes dermed at der ikke vil være tab af værdifuld natur ved arealinddragelse af et delområde af engen. Ellesumpen på lokalitet 3 estimeres derimod til at være i god naturtilstand på baggrund af områdets struktur og fund af positivarter. Vejtraceet krydser Sorte Å i et område, hvor ellesumpens udstrækning er smallest, og dermed minimeres det areal, som inddrages permanent. I forbindelse med krydsningen af Sorte Å etableres en vejdæmning, hvor vandløbspassagen etableres som en faunapassage, hvor vandløbets tværsnit med banketter føres igennem. Dermed vil fauna, som er tilknyttet ellesumpen, kunne passere langs banketterne under vejdæmningen. De arter af planter og træer, som ryddes i forbindelse med den permanente arealinddragelse af ellesumpen, er almindeligt forekommende i den resterende del af naturtypen, og dermed vurderes det, at arealinddragelse af et delområde af ellesumpen vil være af mindre betydning. Midlertidig arealinddragelse af beskyttede naturområder i forbindelse med anlægsarbejdet kan medføre forstyrrelse i form af ændringer i vegetationen samt komprimering af jorden i forbindelse med færdsel med tunge anlægsmaskiner. Der vil være risiko for en væsentlig komprimering af jorden i ellesumpen på hver side af Sorte Å ved færdsel med tunge maskiner, og derfor skal ellesumpen så vidt muligt friholdes for færdsel. Udlæggelse af køreplader vil fordele trykket fra maskinerne på en større overflade, og disse bør anvendes i områder, hvor færdsel ikke kan undgås. Samlet set vurderes anlægsarbejdet at være lokal, kortvarig og af mindre betydning for naturtilstanden for eng- og ellesumpområdet Påvirkning af vandløb I forbindelse med krydsningen af Sorte Å, lokalitet 2, etableres en vejdæmning, hvor vandløbspassagen vil blive etableret som en faunapassage, hvor vandløbets tværsnit med banketter føres igennem. En strækning på ca. 50 meter af Sorte Å bliver i denne forbindelse ført under vejen i et stort rør. Røret graves ned ca. 5 meter ved siden af vandløbet, således at hovedparten af gravearbejdet foregår tørt, og først til sidst føres vandløbet gennem røret. Herved bliver påvirkningen af vandløbet i forbindelse med etableringen af faunapassagen minimeret.

76 76 Under anlægsarbejdet kan der være risiko for miljøpåvirkning af vandløbet i form af: Spild af jord fra gravearbejdet Afstrømning af overfladevand fra vejkasser og ledningsgrave Eventuelt spild af miljøfremmede stoffer Udledning af grundvand i tilfælde af grundvandssænkning Vejdæmningen skal anlægges som et stabilt anlæg, der erosionssikres mod store vandføringer. Under anlægsarbejdet er entreprenøren ansvarlig for, at der ikke sker spild af jord til Sorte Å. Overfladevand fra vejkasser og ledningsgrave skal opsamles i sedimentationsbassiner inden det afledes til Sorte Å. Derved bundfældes finkornede partikler, som ellers ville kunne lægge sig på vandløbsbunden til gene for vandløbsfaunaen og med risiko for at tilstoppe eventuelle gydebanker for laksefisk. Spild af miljøfremmede stoffer fra anlægsmaskiner vil udelukkende ske under en eventuel uheldshændelse. Det forudsættes, at entreprenøren har udarbejdet en beredskabsplan for byggepladsen således, at eventuelt spild af olie el lign. hurtigt opsamles og risikoen for forurening dermed minimeres. Udledning af grundvand i tilfælde af en eventuel grundvandssænkning skal ske efter de miljøkvalitetskrav, der fremgår af lovgivningen 20. Under forudsætning af udførelse af ovenstående afværgeforanstaltninger vurderes påvirkningen af Sorte Å i forbindelse med anlæggelsen af vejdæmningen at være lokal, kortvarig og mindre Påvirkning af fredskov Under etableringen af omfartsvejen berøres to lokaliteter med fredskov. Rydning af vegetation på fredskovspligtige arealer betinger, at der forudgående er indhentet dispensation eller ophævelse af fredskovspligten på de pågældende arealer. Dette gøres sædvanligvis på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal 21. Ved lokalitet 4 vil der blive ryddet en 50 meters bræmme gennem skovområdet. Fredsskoven består her af ca. 10 år gamle træer, og området er dermed ikke egnet som yngle- eller rastested for eventuelle flagermus eller hulrugende fugle. Dermed vurderes rydning af skovområdet at være af mindre betydning for områdets dyreliv. Ved lokalitet 8 vil udretningen af svinget ved Frederikslundvej betyde, at vejen flyttes ind i et område med gammel fredskov, hvor der er forekomst af træer med hulheder og spættehuller, som giver mulighed for yngle- eller rastesteder for eventuelle flagermus og for hulrugende fugle. Der skal ryddes en bræmme på ca. 50 meter gennem skoven, hvilket samlet set svarer til ca. 0,7 ha. Ifølge artsfredningsbekendtgørelsens 22 6 under stk. 2., er det ikke tilladt at fælde træer med hulheder og spættehuller i perioden 1. nov.-31. aug., og dermed skal rydningen foregå udenfor denne periode. Der ligger et større skovområde syd for omfartsvejen, med lignende struktur med mange gamle træer af bl.a. bøg og eg, og på baggrund af dette vurderes rydningen af op til 0,5 ha fredsskov ud mod Frederikslundvej at være lokal, vedvarende og af mindre betydning for skovområdets miljøtilstand Påvirkning af bilag IV arter Odder Odderen er nataktiv i størstedelen af sit udbredelsesområde, og er specielt sårbar over for forstyrrelser i nattetimerne samt i yngletiden 23. Da odderen kan få unger hele året rundt, er det ikke muligt at beskytte arten ved at gennemføre anlægsarbejdet uden for artens yngleperiode. Tætheden af oddere er aldrig særlig stor, da arten kræver meget plads (ofte mere end 15 km vandløb). Af den grund vil krydsning af et vandløb i forbindelse med projektet kun risikere at påvirke ganske få individer. 20 Bekendtgørelse nr. 921 af 27/06/2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 21 Bekendtgørelse om erstatningsskove BEK nr. 853 af 27/06/ Bek nr. 867 af 27/06/2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. 23 Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. Miljø- og energiministeriet

77 77 Byggeriet af vejdæmningen gennemføres i en begrænset periode, og fortrinsvist i dagstimerne. Odderen er mest nataktiv, og vil dermed primært færdes i projektområdet udenfor arbejdstidsrummet. Det vurderes dermed at odder kun vil blive påvirket kortvarigt, lokal og i mindre omfang i forbindelse med anlægsfasen af vejdæmningen. Flagermus Ved lytning efter flagermus blev der bl.a. registreret brunflagermus i området ved krydsningen af Sorte Å samt ved udretningen af svinget ved Frederikslundvej. Denne art har udelukkende rasteog ynglepladser i gamle træer med hulheder og sprækker, og dermed er det sandsynligt, at gamle træer i disse områder kan være raste- eller ynglested for bl.a. brunflagermus. Fældning af træer, der fungerer som yngle- eller rasteområder for flagermus, kan medfører en permanent negativ påvirkning, idet reetablering af egnede træer er meget langvarig. Det skyldes, at det tager mange år og for nogle træarter over 100 år, før der naturligt dannes hulheder og sprækker, hvor flagermus kan finde yngle- og rastested. Flagermus er afhængige af flere egnede træer, som de kan flytte rundt imellem afhængig af årstid og vejrforhold. Fældning af nogle af et områdes flagermustræer kan dermed medføre nedgang i population og ynglesucces 24. Ved krydsningen af Sorte Å samt ved udretningen af svinget ved Frederikslundvej er der imidlertid omkringliggende skovområder med mange gamle træer, der er år gamle, som potentielt kan være velegnede til flagermus, og dermed vurderes fældningen af træer i en 50 meters bræmme at være af mindre betydning, så længe det følger anbefalingerne fra forvaltningsplanen for flagermus og foregår indenfor følgende perioder: Sidst i august til midten af oktober eller slutningen af april til begyndelsen af juni. I anlægsfasen kan der desuden forekomme forstyrrelse af flagermus fra lys fra anlægsarbejdet. Flagermus er nataktive og jager og navigerer ved hjælp af ultralydsskrig. Kunstigt lys på byggepladser kan virke afskrækkende for særligt lysfølsomme flagermus som f.eks. vandflagermus. Herved forstyrres deres udflyvning eller spredning mellem fødesøgningsområder om natten, hvis lyset rammer træer, der fungerer som raste- eller ynglested, eller spredningskorridorer. Denne påvirkning minimeres ved at undgå belysning med hvidt lys på vandflader, skov med egnede yngle- og rastetræer samt på ledelinjer. Desuden skal lys slukkes på arbejdspladserne uden for arbejdstiden. På baggrund af ovenstående vurderes miljøpåvirkning af flagermus at være lokal, kortvarig og af mindre betydning Øvrigt dyreliv Større pattedyr Der er krondyr, rådyr, grævling og ræv i området, som alle kan blive forstyrret af anlægsarbejdet. Ved besigtigelse af lokaliteter ved Sorte Å er der observeret vildtveksler gennem engen og ellesumpen på tværs af åens forløb. Dermed løber vekslerne her primært parallelt med det kommende vejtrace. Derudover foregår anlægsfasen i et begrænset tidsrum, og da dyrene typisk er aktive i de tidlige morgentimer eller sidst på aftenen, samt for grævlings vedkommende om natten, vil hovedparten af anlægsarbejdet foregå uden for det tidsrum, hvor dyrene søger føde og bevæger sig rundt i landskabet. På baggrund af dette, vurderes påvirkningen af større pattedyr at blive lokal, kortvarig og ubetydelig i anlægsfasen. 24 Naturstyrelsen Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder

78 78 Fugle Der er registreret natugle i forbindelse med lytning efter flagermus ved Sorte Å samt ved udretningen af svinget ved Frederikslundvej. Som nævnt under fredskov afsnit 7.4.3, er der bestemte tidspunkter, hvor rydning af træer, som kan være egnede ynglelokaliteter, ikke må foretages. Hvis dette overholdes vurderes påvirkningen af fugle i anlægsfasen at være lokal, kortvarig og mindre. 7.5 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Påvirkning af 3 beskyttet natur Påvirkning af 3 beskyttede vandløb Påvirkning af bilag IV arter Påvirkning af øvrigt dyreliv Påvirkning af 3 beskyttet natur Når omfartsvejen er anlagt, forventes der ikke at ske nogen påvirkning i forbindelse med færdsel på vejen, som kan give anledning til ændringer i naturtilstanden på de 3 beskyttede områder. Som beskrevet under afsnit vurderes omfartsvejen ikke at føre til yderligere bidrag af kvælstof og dermed vurderes driftsfasen at udgøre en lokal, vedvarende og ubetydelig yderligere påvirkning af de 3 beskyttede områder i forhold til i dag Påvirkning af 3 beskyttede vandløb Ifølge kapitel 13 om grundvand og geologi har området en høj sårbarhed med hensyn udledning og nedsivning af overfladevand fra vejanlægget grundet de særlige drikkevandsinteresser i området. Derfor bør vejafvandingssystemet etableres som et lukket afvandingssystem, og på baggrund heraf vurderes overfladevand i driftsfasen til at udgøre en lokal, vedvarende og medføre en mindre påvirkning af Sorte Å. Det vurderes endvidere, at gennemførelse af projektet med de anførte afværgetiltag ikke vil bevirke, at muligheden for målopfyldelse af hovedvandssystemet blive påvirket negativt Påvirkning af bilag IV arter Odder Etablering af banketter i faunapassagen giver mulighed for krydsning under vejen. Dermed mindskes risiko for trafikdrab. Omfartsvejen vurderes på den baggrund til at udgøre en lokal, vedvarende og mindre påvirkning af odder. Padder - Stor vandsalamander og løgfrø Der vil ikke ske direkte påvirkninger af potentielle ynglelokaliteter for padder i forbindelse med etablering af vejen. I forbindelse med stor vandsalamanders og løgfrøs vandring fra raste- til ynglelokaliteter kan der potentielt opstå situationer, hvor padderne krydser vejen og risikerer at blive trafikdræbt. På lokalitet 9 er der registreret stor vandsalamander, som kan vandre op til 800 meter i søgen efter nye ynglelokaliteter. Det vurderes at sandsynligheden for, at stor vandsalamander vil vandre i retning af det nye vejtrace er lille, da der ikke ligger egnede ynglelokaliteter i dette område, og fordi skovområdet ved vandhullet på lokalitet 9 allerede udgør et egnet vinterkvarter for arten. Lokalitet 9 er desuden vurderet som egnet for løgfrøer, men da disse typisk opholder sig inden for meter fra ynglelokaliteten, hvilket er kortere end afstanden til vejtraceet, vurderes arten ikke at være i risiko for at blive trafikdræbt. Samlet set vurderes projektets driftsfase til at udgøre en lokal, vedvarende og mindre påvirkning af stor vandsalamander og løgfrø. Flagermus Ved brud på ledelinjer i landskabet ved etablering af vejanlæg, kan der være risiko for at flagermus flyver lavt henover vejanlægget, som bryder ledelinjen, og dermed risikerer at blive trafik-

79 79 dræbt. Dette gælder især ved skovbryn og skovnære alléer, som både bruges som flyveruter og fourageringsområder 25. Det er dog oftest ved anlæggelse af større veje og motorveje, hvor bruddet på ledelinjen er relativt bredt, at brud på ledelinjer udgør en risiko. Generelt kan alle de danske arter af flagermus være udsat for kollision med hurtigkørende trafik, og jo hurtigere der køres, desto sværere er det for flagermusene at undvige. Ved etablering af omfartsvejen ved Nimtofte sker der brud på potentielle ledelinjer ved krydsningen af Sorte Å samt ved udretningen af svinget på Frederikslundvej. På baggrund af en samlet bredde på maksimalt 50 meter af omfartsvejen (idet dog en retablering af bevoksningen med tiden vil reducere denne afstand) samt en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, vurderes bruddet på ledelinjerne at udgøre en mindre risiko for de registrerede arter af flagermus i området. Dertil kommer at hovedparten af den trafik, som forventes at anvende omfartsvejen, vil foregå i dagstimerne, hvor Djurs Sommerland har åbent, og dermed uden for flagermusenes aktive periode. Samtidig vurderes områderne på baggrund af registreringerne ikke at være deciderede kerneområder for flagermus, og de arter, som forekommer her, er alle udbredte og ikke truede i Danmark. Det kan ikke afvises, at der potentielt kan forekomme trafikdrab af flagermus i forbindelse med etableringen af omfartsvejen, men det vurderes at påvirkningen af den samlede bestand i området vil være lokal, vedvarende og af mindre betydning Øvrigt dyreliv Større pattedyr Anlægsarbejder igennem områder, der potentielt er levesteder for større pattedyr som grævling, ræv og hjorte, kan forhindre vandringer af dyrene mellem egnede levesteder og fødesøgningssteder og dermed skabe en barrierevirkning og bevirke en fragmentering af bestanden. Når omfartsvejen er anlagt vil den dele engen og ellesumpen ved lokalitet 1 og 3 op i to halvdele, og vejen kan dermed potentielt have en barrierevirkning. I forbindelse med krydsningen af Sorte Å vil der under vejdæmningen blive etableret banketter, som giver mulighed for passage under vejen for især odder og mindre pattedyr. Vildtveksler observeret på lokalitet 1 og 3 forløber på tværs af åen, og dermed parallelt med vejtraceet, så der forventes ikke barriereeffekter i forhold til større dyr. Der vil forekomme støj fra trafik som potentielt kan virke forstyrrende på dyr og dermed påvirke deres mulighed for at søge føde i området omkring vejen. På baggrund af ovenstående vurderes projektets påvirkninger på større pattedyr i driftsfasen at være lokal, vedvarende og af mindre betydning. 7.6 Afværgetiltag I anlægs- og driftsfasen gennemføres følgende afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet: 25 Vejdirektoratet En vejledning flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Rapport 382

80 I anlægsfasen gennemføres følgende afværgetiltag: Vejdæmning skal opføres som stabilt anlæg og erosionssikres mod større regnvandshændelser Entreprenøren skal sikre, at der ikke sker spild af jord samt miljøfarlige stoffer til Sorte Å. Hvis dette ikke kan sikres, skal der etableres sandfang i Sorte Å nedstrøms projektet for opsamling af sediment. Når sedimenttransporten standser, tømmes sandfanget, og Sorte Å retableres på strækningen. Der etableres sedimentationsbassiner til overfladevand inden udledning til Sorte Å I tilfælde af grundvandssænkning skal udledning af grundvand til Sorte Å ske efter gældende miljøkvalitetskrav Etablering af erstatningsskov, hvis dette bliver pålagt i forbindelse med dispensation fra skovloven Trærydning skal foregå efter artsfredningsbekendtgørelsen 80 I driftsfasen gennemføres følgende afværgetiltag: Vejafvandingssystemet etableres som et lukket afvandingssystem 7.7 Kumulative effekter Der foreligger en VVM-redegørelse med tilhørende VVM-tilladelse for en udvidelse af Djurs Sommerland, lige som der er planlagt etableret Djurs Feriepark og Triangle Area. Vurderingerne i forhold til disse projekter er, at der ikke vil ske kumulative påvirkninger af beskyttet natur, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter ved gennemførelse af projekterne i forhold til omfartsvejen dels på grund af afstanden mellem projekterne dels fordi omfartsvejen i sig selv alene har en mindre miljøpåvirkning på omgivelserne. Dermed vurderes der ikke at være kendskab til planlagte projekterer, der kunne føre til kumulative effekter i forhold til påvirkninger af beskyttet natur, bilag IV arter samt fredede og rødlistede arter ved etablering af Nimtofte omfartsvej. 7.8 Sammenfattende vurdering Etableringen af en omfartsvej ved Nimtofte vil primært berøre landbrugsarealer, og er dermed naturbeskyttelsesmæssigt den bedste løsning i forhold til det fravalgte alternativ. Der vil være enkelte lokaliteter med 3 beskyttet natur som berøres, hvilket primært vil være i området ved krydsningen af Sorte Å. Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til beskyttet natur samt bilag IV-arter er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Anlægsfase Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvenser 3 beskyttet Stor Lokal Stor Kortvarig Mindre natur 3 beskyttede Stor Lokal Mindre Kortvarig Mindre vandløb Fredskov Stor Lokal Stor Vedvarende Mindre Bilag IV arter Lille Lokal Mindre Kortvarig Mindre Øvrigt dyreliv Lille Lokal Mindre Kortvarig Mindre Driftsfase 3 beskyttet Lille Lokal Mindre Vedvarende Mindre natur 3 beskyttede Lille Lokal Lille Vedvarende Mindre vandløb Bilag IV arter Lille Lokal Mindre Vedvarende Mindre Øvrigt dyreliv Lille Lokal Mindre Vedvarende Mindre

81 81 8. STØJ OG VIBRATIONER Kapitlet beskriver påvirkningen af støj og vibrationer i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte. 8.1 Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af: Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for støj og vibrationer. Oplysninger om de eksisterende forhold, herunder oplysninger om trafik. Oplysninger om de fremtidige forhold, herunder linjeføring og oplysninger om trafik. Gennemførte støjberegninger. Fakta om støj og vibrationer samt yderligere oplysninger om støjberegninger fremgår af bilag Grænseværdier for støj og vibrationer Støj fra veje vurderes i henhold til vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje 26. Vibrationspåvirkninger af mennesker vurderes i henhold til grænseværdier i Miljøstyrelsens orientering om lavfrekvent støj og vibrationer 27. Der er ikke formelle grænseværdier i forhold til bygningsskadelige vibrationer, men disse bliver som regel vurderet i henhold til den tyske norm DIN 4150 Teil Grænseværdierne for støj gælder udendørs og er gennemsnitsværdier for støjen over døgnet, hvor støj om natten og om aftenen vægtes højere end støj om dagen. De vejledende støj- og vibrationsgrænser er beskrevet yderligere i bilag 1. De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende veje. De gælder som udgangspunkt ikke for planlægning af nye veje og varige trafikomlægninger nær eksisterende bebyggelse. Grænseværdierne benyttes dog normalt som udgangspunkt ved vurdering af støjpåvirkningen fra nye vejanlæg. De er således også anvendt ved vurdering af støj fra en ny omfartsvej ved Nimtofte Metode Det er almindelig praksis, at vurderinger af støjforhold primært foretages gennem støjberegninger fremfor støjmålinger. Dette skyldes, at støjmålinger er vanskelige at gennemføre med et realistisk resultat, lige som de kun giver et øjebliksbillede og ikke kan beskrive forholdene i en fremtidig situation med en ny vej. Influensområde Til vurdering af støjkonsekvenserne er der udført en kortlægning af vejtrafik i det område, der forventes at blive direkte berørt af vejprojektet kaldet influensområdet. Vejnettet, der indgår i støjkortlægningen, er det vejnet, hvor vejprojektet medfører ændringer i trafikken i forhold til 0- alternativet på minimum 20 %. Det skyldes, at der skal ganske store trafikændringer til, før en ændring i trafikken medfører en hørbar ændring i støjniveauet. (dette er beskrevet yderligere i bilag 1). Støjkortlægningen omfatter alle de 392 boliger, der ligger i influensområdet. Støjen fra alle større veje indenfor influensområdet er medregnet. Afgrænsning af influensområdet kan ses på Figur Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. 27 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 28 GGU, Karlsruhe. DIN 4150 teil Erschütterungen im Bauwesen.

82 82 Figur 8-1. Afgrænsning af influensområde til støjberegninger. Inden for det viste område (den grønne firkant) er udført beregning af den samlede trafikstøj fra alle veje (markeret med rød streg) beregnet for alle støjfølsomme bygninger. Dette er gennemført for eksisterende forhold, 0-alternativet samt når omfartsvej er etableret. Støjbelastningstal, SBT Som redskab for vurdering af en vejstræknings støjpåvirkning af boliger anvendes støjbelastningstallet (SBT). Ved hjælp af støjbelastningstallet er det bl.a. muligt at sammenligne de støjmæssige påvirkninger af forskellige scenarier. Støjbelastningstallet er et udtryk for den samlede støjgene fra vejtrafik i influensområdet. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjgene som hver bolig bliver udsat for. Hver enkel bolig i nærheden af en vej vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af støjniveauet sådan, at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst summeres genefaktorerne for de enkelte boliger. Summen af disse er støjbelastningstallet for det samlede influensområde. Ved at beregne støjbelastningstallet for 0-alternativ og for projektet, er det muligt umiddelbart at overskue de samlede støjmæssige konsekvenser ved gennemførelse af projektet. Støjberegninger Støjvurderinger er gennemført på baggrund af støjberegninger af influensområdet for eksisterende forhold, 0-alternativ og projektet. Støjberegningernes resultater foreligger som støjkonturkort, optælling af antal støjbelastede boliger og beregning af det samlede støjbelastningstal (SBT) for eksisterende forhold, 0- alternativ og projektet. Vejanlæggene for projektet er lagt ind i støjberegningsmodellen. De anvendte anlægstegninger danner således grundlaget for den samlede miljøvurdering.

83 83 Optælling af støjbelastede boliger For hver bolig i influensområdet er det maksimale støjniveau på facaden beregnet. Resultaterne er anvendt til optælling af støjbelastede boliger og til beregning af støjbelastningstallet (SBT) for de forskellige beregningsscenarier. Antallet af støjbelastede boliger er opgjort i 5 db-intervaller. Oplysninger om bygningsanvendelse er hentet i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Støj i anlægsfasen Etablering af en vej indebærer brug af en række maskiner og udstyr, der kan give anledning til generende støj i omgivelserne. Undertiden kan der også være risiko for mærkbare vibrationer. Støj fra anlægsarbejdet vil ofte variere også over kortere tidsrum. I løbet af en dag kan en række aktiviteter foregå samtidig eller afløse hinanden, og medføre variationer i støjen. Også over længere tid kan der være meget betydelige variationer, når anlægsarbejdet går fra en fase til en anden eller en anlægsaktivitet flytter sig i terrænet. Det er ikke mindst tilfældet ved anlæg af en vej, hvor en del af anlægsarbejdet flytter sig langs vejstrækningen og derfor ofte kun optræder i kortere tid nær en bestemt bolig eller i et bestemt område. Det er karakteristisk, at anlægsarbejdet, og dermed støjen, er midlertidig, og på et tidspunkt ophører helt, når vejen er bygget færdig. Disse egenskaber er anderledes end støjen fra vejen, når den er sat i drift. Når omfartsvejen er etableret, følger støjen i højere grad et kendt mønster - den er mere ensartet og den er permanent. En nærmere beskrivelse af metode for beregning af støj fra anlægsfasen kan ses i bilag 1. Vibrationer i anlægsfasen Anlægsarbejde kan undertiden give anledning til mærkbare vibrationer, der kan være generende. Miljøstyrelsen har udarbejdet et forslag til grænseværdier, der kan anvendes ved vurdering af disse gener 29. Vibrationsniveauet måles på gulvet indendørs i bygninger. Det er ikke på samme måde som for støj på forhånd muligt at beregne, hvordan vibrationer spredes gennem jorden fra f.eks. anlægsarbejde til en bygning i omgivelserne. I forbindelse med vurderingerne i dette projekt er vurderinger af risikoen for vibrationspåvirkninger derfor baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter. Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af støj og vibrationer er tilstrækkeligt, idet der i stort omfang findes detaljerede oplysninger om de enkelte faser til at beskrive støj- og vibrationsbelastningen for projektet. Derudover er der gennemført beregninger af udbredelse af støj, hvorfor grundlaget for vurdering af støjens udbredelse er forbundet med stor sikkerhed. 8.2 Eksisterende forhold I det følgende beskrives de eksisterende støjforhold for år Antallet af støjbelastede boliger og støjbelastningstal (SBT) er beregnet, og resultater fremgår af Tabel 8-1. Antallet af støjbelastede boliger er opgjort i 5 db-intervaller. For de eksisterende forhold er summen af støjbelastede boliger 103, hvoraf 13 er stærkt støjbelastet. Eksisterende forhold år 2017 Støjniveau på facaden L den i db Sum af støj- SBT 29 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

84 Over 73 belastede boliger Støjbelastede boliger ,8 Tabel 8-1. Antallet af støjbelastede boliger for de eksisterende forhold år En bolig betragtes som støjbelastet, hvis den udsættes for vejstøj over 58 db. Boliger, der udsættes for støj over 68 db, betragtes som stærkt støjbelastet. Støjudbredelsen for de eksisterende forhold, kan ses i Figur 8-2. Figur 8-2. Støjudbredelseskort for de eksisterende forhold i år alternativet 0-alternativet beskriver situationen i år 2025, hvis projektet ikke er gennemført. I den situation, forventes støjbelastningen fra vejene at stige en smule, som følge af den forventede trafikale tilvækst (se kapitel 6.3 om trafik). Antallet af støjbelastede boliger og støjbelastningstal (SBT) er beregnet, og resultatet fremgår af Tabel 8-2. Antallet af støjbelastede boliger er opgjort i 5 db-intervaller. For 0-alternativet er summen af støjbelastede boliger 106, hvoraf 17 er stærkt støjbelastet. Den mindre stigning i forhold til de eksisterende forhold skyldes den forøgede trafik.

85 85 0-alternativ år 2025 Støjniveau på facaden L den i db Over 73 Sum af støjbelastede boliger SBT Støjbelastede boliger ,9 Tabel 8-2. Antallet af støjbelastede boliger for 0-alternativ år En bolig betragtes som støjbelastet, hvis den udsættes for vejstøj over 58 db. Boliger, der udsættes for støj over 68 db, betragtes som stærkt støjbelastet. Kort der viser støjudbredelsen for 0-alternativ år 2025, kan ses i Figur 8-3. Figur 8-3. Støjudbredelseskort for 0-alternativ år Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Etablering af vejanlæg herunder etablering af tilslutningsanlæg til andre veje. Transport af materialer på offentlig vej. I projektets videre planlægning vil anlægsarbejderne blive detailprojekteret. Det er entreprenøren, som fastlægger den endelige plan for gennemførsel af arbejdet Etablering af vejanlæg Etablering af vejanlægget vil bestå af en række anlægsaktiviteter. Disse anlægsaktiviteter vil medføre støj langs den nye omfartsvej. Anlægsaktiviteterne for etablering af vejanlægget vil foregå i hele anlægsperioden, men aktiviteterne vil ikke nødvendigvis blive gennemført samtidig på hele strækningen. Den enkelte nabo vil derfor opleve perioder med anlægsaktivitet i nærheden og perioder uden aktivitet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvor lang tid de enkelte anlægsaktiviteter vil vare på en lokalitet. Det afhænger bl.a. af entreprenørens plan for gennemførelse af det samlede anlægsprojekt. Han kan f.eks. vælge at anvende mere materiel samtidig og dermed være hurtigere færdig, eller omvendt - anvende mindre materiel og til gengæld bruge mere tid. De enkelte hovedaktiviteter, der er forudsætningen for den støjmæssige vurdering, beskrives i kapitel

86 Transport af materialer på offentlig vej Anlægsarbejdet vil medføre kørsel med lastvogne på offentlig vej uden for det egentlige anlægsområde, fordi der vil være behov for bortkørsel og tilkørsel af jord, grus og andre materialer. Størrelsesordenen vil være gennemsnitligt 54 lastvogne i løbende drift. Kørsel på offentlig vej vurderes som en del af den samlede vejtrafikstøj. Den øgede trafik i anlægsfasen vurderes at ville medføre en stigning i trafikstøjen, som er ubetydelig i forholdet til den samlede vejtrafikstøj. Det skyldes, at antallet af lastvogne trods alt vil udgøre en lille del af den samlede trafik. Som omtalt i bilag 1 skal antallet af køretøjer på en vej ændres ganske meget, før det har mærkbar betydning for den samlede støj Støj I det følgende beskrives de væsentligste anlægsaktiviteter og deres forventede støjpåvirkninger. Som udgangspunkt vil anlægsaktiviteterne kun foregå inden for normal arbejdstid. Det kan dog ikke udelukkes, at der på grund af anlægstekniske forhold kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid. På baggrund af tidligere erfaringer med lignende anlægsarbejder, herunder oplysninger om entreprenørmateriel, driftstider og støjdata (kildestyrker), er bestemt en kildestyrke for de enkelte aktiviteter, som beskriver støjen fra hele anlægsaktiviteten, og som er vurderet at være repræsentativ for hele anlægsaktiviteten. Miljøstyrelsen har ikke udmeldt vejledende grænseværdier eller vurderingskriterier for støj fra anlægsarbejde. Det er imidlertid almindelig praksis at anvende følgende kriterier for, hvornår støj fra anlægsarbejde betragtes som væsentlig: Mandag til fredag kl. 7 18: 70 db(a) Øvrige tidsrum: 40 db(a) Disse kriterier anvendes af en række kommuner. Se bilag 1 for yderligere beskrivelse. Forberedende arbejder De forberedende arbejder omfatter fjernelse af evt. eksisterende vejanlæg og rydning af evt. eksisterende beplantning mv. Arbejdet kan omfatte brug af en række forskellige maskiner afhængig af den konkrete opgave, f.eks. gravemaskine, minigraver, rendegraver, dumper, minilæsser, lastbil med kran og asfaltfræser. Et typisk aktivitetsniveau på en lokalitet vil være 3-4 gravemaskine eller gummihjulslæssere og 2-3 lastvogne.

87 87 Anlægsaktivitet Forberedende arbejder Støjkilder Gravemaskine/ gummihjulslæsser Lastvogn Resulterende Afstand fra anlægsarbejdet, hvor kildestyrke støjen er faldet til * 70 db(a) 110 db(a) 25 m * Ligger der boliger tættere på end afstanden vist i tabellen, vil støjen ved facaden af disse boliger kunne være højere end de angivende støjniveauer i tabellens overskrift, når disse arbejder udføres. Tabel 8-3. Afstand fra anlægsarbejdet hvor støjen er faldet til 70 db(a) i forbindelse med forberedende arbejder for omfartsvej ved Nimtofte. Støjbelastningen fra forberedende arbejder kan ved de naboer, der er beliggende helt tæt på anlægsarbejdet (tættere end 25 m), give anledning til støjniveauer over 70 db(a). Det vurderes at 1 3 boliger kan blive udsat for støjniveauer over 70 db(a) ved de forberedende arbejder. Med udgangspunkt i alment anerkendt støjgrænse i forbindelse med anlægsarbejder vurderes støj fra de forberedende arbejder at kunne udgøre en lokal, kortvarig og mindre påvirkning af omgivelserne. Jordhåndtering med udgravning, opfyldning og flytning af jord og grus Dette arbejde omfatter de større anlægsarbejder, hvor vejanlæggets linjeføring placeres i landskabet med etablering af vejdæmninger og udgravninger. Der anvendes kraftige anlægsmaskiner som bæltedrevene bulldozere, gravemaskiner, gummihjulslæssere, rendegravere og traktorer. Et typisk aktivitetsniveau på en lokalitet vil være 3-4 bulldozere og 3-4 gravemaskiner eller gummihjulslæssere. Anlægsaktivitet Jordhåndtering Støjkilder Bulldozer Gravemaskine/ gummihjulslæsser Resulterende Afstand fra anlægsarbejdet, hvor kildestyrke støjen er faldet til * 70 db(a) 115 db(a) 45 m * Ligger der boliger tættere på end afstanden vist i tabellen, vil støjen ved facaden af disse boliger kunne være højere end de angivende støjniveauer i tabellens overskrift, når disse arbejder udføres. Tabel 8-4. Afstand fra anlægsarbejdet hvor støjen er faldet til 70 db(a) i forbindelse med jordhåndtering ved anlæg af omfartsvej ved Nimtofte. Støjbelastningen fra jordhåndtering kan ved de naboer, der er beliggende tæt på anlægsarbejdet (tættere end 45 m), give anledning til støjniveauer over 70 db(a). Det vurderes at 1 3 boliger kan blive udsat for støjniveauer over 70 db(a) ved jordhåndtering. Med udgangspunkt i alment anerkendt støjgrænse i forbindelse med anlægsarbejder vurderes støj fra jordhåndtering at kunne udgøre en lokal, kortvarig og mindre påvirkning af omgivelserne. Transport af materialer på anlægsområdet, samt til og fra lokale depoter med jord og grus Jord og grus flyttes med dumpere, der vil køre på og langs den fremtidige vej samt til og fra midlertidige lokale depoter, der kan blive etableret langs hele vejanlægget. Et typisk aktivitetsniveau på en lokalitet vil være 3-4 dumpere og 3-4 gummihjulslæssere.

88 88 Anlægsaktivitet Transport af materialer Støjkilder Dumper Gummihjulslæsser Resulterende Afstand fra anlægsarbejdet, hvor kildestyrke støjen er faldet til * 70 db(a) 115 db(a) 45 m * Ligger der boliger tættere på end afstanden vist i tabellen, vil støjen ved facaden af disse boliger kunne være højere end de angivende støjniveauer i tabellens overskrift, når disse arbejder udføres. Tabel 8-5. Afstand fra anlægsarbejdet hvor støjen er faldet til 70 db(a) i forbindelse med tranport af materialer ved anlæg af omfartsvej ved Nimtofte. Støjbelastningen fra transport af materialer kan ved de naboer, der er beliggende tæt på anlægsarbejdet (tættere end 45 m), give anledning til støjniveauer over 70 db(a). Det vurderes at 1 3 boliger kan blive udsat for støjniveauer over 70 db(a) ved transport af materialer. Med udgangspunkt i alment anerkendt støjgrænse i forbindelse med anlægsarbejder vurderes støj fra transport af materialer at kunne udgøre en lokal, kortvarig og mindre påvirkning af omgivelserne. Opbygning af vejkasse, komprimering, mv. Det sidste arbejde før udlægning af vejbelægningen involverer brug af tromler og undertiden pladevibratorer. Et typisk aktivitetsniveau på en lokalitet vil være 3-4 tromler og 1 pladevibrator. Anlægsaktivitet Opbygning af vejkasse Støjkilder Tromle Vibrator Resulterende Afstand fra anlægsarbejdet, hvor kildestyrke støjen er faldet til * 70 db(a) 110 db(a) 25 m * Ligger der boliger tættere på end afstanden vist i tabellen, vil støjen ved facaden af disse boliger kunne være højere end de angivende støjniveauer i tabellens overskrift, når disse arbejder udføres. Tabel 8-6. Afstand fra anlægsarbejdet hvor støjen er faldet til 70 db(a) i forbindelse med opbygning af vejkasse ved anlæg af omfartsvej ved Nimtofte. Støjbelastningen fra opbygning af vejkasse kan ved de naboer, der er beliggende helt tæt på anlægsarbejdet (tættere end 25 m), give anledning til støjniveauer over 70 db(a). Det vurderes at 1 3 boliger kan blive udsat for støjniveauer over 70 db(a) ved opbygning af vejkasse. Med udgangspunkt i alment anerkendt støjgrænse i forbindelse med støj fra anlægsarbejder vurderes støj ved opbygning af vejkasse at kunne udgøre en lokal, kortvarig og mindre påvirkning af omgivelserne. Etablering af vejbelægning med udlægning af asfalt Etablering af den endelige vejbelægning sker ved brug af asfaltudlæggere, tromler og lastvogne, der leverer asfalt. Et typisk aktivitetsniveau på en lokalitet vil være 2 asfaltudlæggere, 3-4 tromler og 3-4 lastvogne.

89 89 Anlægsaktivitet Udlægning af asfalt Støjkilder Asfaltudlægger Tromle Lastvogn Resulterende Afstand fra anlægsarbejdet, hvor kildestyrke støjen er faldet til * 70 db(a) 110 db(a) 25 m * Ligger der boliger tættere på end afstanden vist i tabellen, vil støjen ved facaden af disse boliger kunne være højere end de angivende støjniveauer i tabellens overskrift, når disse arbejder udføres. Tabel 8-7. Afstand fra anlægsarbejdet hvor støjen er faldet til 70 db(a) i forbindelse med udlægning af asfalt ved anlæg af omfartsvej ved Nimtofte. Støjbelastningen fra udlægning af asfalt kan ved de naboer, der er beliggende helt tæt på anlægsarbejdet (tættere end 25 m), give anledning til støjniveauer over 70 db(a). Det vurderes, at 1 3 boliger kan blive udsat for støjniveauer over 70 db(a) ved udlægning af asfalt. Med udgangspunkt i alment anerkendt støjgrænse i forbindelse med støj fra anlægsarbejder vurderes udlægning af asfalt at kunne udgøre en lokal, kortvarig og mindre påvirkning af omgivelserne. Transport af materialer på offentlig vej I forbindelse med anlægsarbejderne vil der i perioder være transport af materialer på offentlig vej til og fra vejanlægget. Transporten kan lokalt give anledning til en øget tung trafik og hermed også en øget støjbelastning. Ændringen i støjbelastningen som følge af den forøgede trafik vurderes ud fra erfaringen fra tilsvarende projekter at kunne udgøre en lokal, kortvarig og mindre påvirkning af omgivelserne. Påvirkning af rekreative områder Anlægsarbejdet for en omfartsvej ved Nimtofte vurderes ikke at påvirke rekreative områder, herunder Djurs Sommerland og Lübker Golf A/S, med støjniveauer over 70 db(a). Det skyldes, at støjen fra anlægsarbejdet vil være lavere end 70 db(a) på afstande, der er større end meter. Djurs Sommerland og Lübker Golf A/S ligger betydeligt længere væk fra anlægsarbejdet Vibrationer Vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder kan i visse situationer med en kort afstand til bygninger medføre mærkbare vibrationer og i værste fald skader på bygninger. Risikoen for, at vibrationer fra anlægsarbejder kan føre til skader på bygninger, vurderes ud fra en konkret vurdering af de bygninger, der er beliggende tæt på anlægsarbejdet. I praksis benyttes retningslinjerne i DIN , som indeholder anbefalede grænseværdier, der bør overholdes på fundamentet af bygninger, mens anlægsarbejderne udføres (se bilag 1). I denne rapport er foretaget en vurdering af risikoen for, om vibrationer kan skade bygninger. Denne vurdering er baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter kombineret med passende afværgeforanstaltninger. Anlægsarbejdet vil bl.a. omfatte komprimering af jord og grus. Når afstanden til anlægsarbejdet er kort, kan disse aktiviteter give anledning til mærkbare vibrationer i bygninger og i omgivelserne. Det er vanskeligt at beregne udbredelsen af denne type vibrationer. Baseret på generelle erfaringer fra danske anlægsprojekter kan man forvente, at komprimering af grus og jord kan give mærkbare vibrationer i bygninger inden for en afstand af ca. 60 meter fra anlægsarbejdet. Vibrationer kan mærkes ved niveauer, der er væsentligt lavere end de niveauer, der kan medføre skader på bygninger. Risikoen for bygningsskader forventes at være lille, hvis afstanden til anlægsarbejdet er mere end 15 meter. For særligt følsomme bygninger kan der være behov for større afstand (25 meter eller mere). Generelt vil anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af omfartsvejen foregå mere end 15 meter fra nærmeste bygninger. 30 GGU, Karlsruhe. DIN 4150 teil Erschütterungen im Bauwesen.

90 90 Forud for anlægsarbejdet forventes det, at der gennemføres en fotoregistrering af de ejendomme, der ligger tættest på de anlægsarbejder, der kan medføre vibrationer i omgivelserne. Det vil hermed være muligt at dokumentere, om eventuelle revner og lignende har været der inden anlægsarbejderne er påbegyndt, eller om de er opstået som følge af anlægsarbejdet. Ligeledes bør der under anlægsarbejdet foretages en overvågning af vibrationsniveauet ved de nærmest beliggende ejendomme. Det vurderes, at boliger og andre bygninger under anlægsarbejdet lokalt kan blive udsat for mærkbare vibrationer over 75 db(kb), og som derfor kan være udsat for gener. Den største risiko for gener vil forekomme ved komprimering af vejkasse og asfalt. Set i lyset af afstanden til nærmeste bygninger vurderes miljøpåvirkningen dog som lokale, kortvarige og medføre en mindre påvirkning af omgivelserne Usikkerheder Støjberegningerne er forbundet med en vis usikkerhed. Både selve beregningsmodellen, men også under fastlæggelse af forudsætninger, herunder oplysninger om trafik, de enkelte støjkilder og anlægsbeskrivelser, der alle er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden på bestemmelse af støj i anlægsfasen på det foreliggende grundlag, vurderes at være ± 5-7 db. Det skal dog fremhæves, at de forudsætninger, der er anvendt i denne undersøgelse generelt, er konservative, dvs. til den sikre side med det formål ikke at undervurdere støjen. Usikkerheden på bestemmelse af støj i driftsfasen vurderes på det foreliggende grundlag at være ±3 db. Usikkerheden kan reduceres, når de præcise forudsætninger kendes i projektets detailfase. 8.5 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Ved etablering af en omfartsvej ved Nimtofte vil Nimtofte by blive aflastet for turisttrafik i sommerperioden. I driftsfasen forventes projektet at medføre ændringer i støj fra omlægning at trafikken som følge af den nye omfartsvej. Projektet år 2025 Støjniveau på facaden L den i db Over Støj fra veje Antallet af støjbelastede boliger og støjbelastningstal (SBT) er beregnet, og resultatet fremgår af Tabel 8-8. Antallet af støjbelastede boliger er opgjort i 5 db intervaller. Hvis projektet gennemføres vil resultatet være, at summen af støjbelastede boliger 92, hvoraf ingen er stærkt støjbelastet. Sum af støjbelastede boliger SBT Støjbelastede boliger ,1 Tabel 8-8. Antallet af støjbelastede boliger som følge af projektets gennemførelse i år En bolig betragtes som støjbelastet, hvis den udsættes for vejstøj over 58 db. Boliger, der udsættes for støj over 68 db, betragtes som stærkt støjbelastet. Kort, der viser støjudbredelseskonturerne for projektet i år 2025, kan ses i Figur 8-4.

91 91 Figur 8-4. Støjudbredelseskort for Projektet år Ved etablering af en omfartsvej ved Nimtofte vil trafikken gennem Nimtofte by bliver reduceret og dermed vil støjbelastningen også blive reduceret. I forhold til 0-alternativet vil omfartsvejen medføre en reduktion af antallet af støjbelastet boliger fra 106 til 92 boliger altså en reduktion med 14 boliger. Antallet af stærkt støjbelastede boliger (> 68 db(a)) reduceres fra 17 i 0- alternativet til ingen for projektet med omfartsvejen. I selve Nimtofte by giver projektet anledning til en reduktion af støjbelastningen på 3 6 db. En ændring på 3 db kan opleves som en lille, men hørbar ændring. En ændring på 6 db kan opleves som en væsentlig og tydelig ændring. Langs den nye omfartsvej vil et lille antal boliger (4 stk.) opleve en forøgelse af støjbelastningen på 3 11 db. En ændring på 3 db kan som nævnt ovenfor opleves som en lille, men hørbar ændring. En ændring på 10 db kan opleves som en fordobling af støjen. Adresse Eksisterende forhold Projekt Ændring Elholtvej 8 31,6 db(a) 42,8 db(a) + 10,8 db(a) Østerfjeldvej 1 35,8 db(a) 44,1 db(a) + 8,3 db(a) Østerfjeldvej 2 39,2 db(a) 47,1 db(a) + 7,9 db(a) Elholtvej 17 47,2 db(a) 50,7 db(a) + 3,2 db(a) Tabel 8-9. Ejendomme som udsættes for en beregnet forøgelse af støjen i driftsfasen i forhold til de eksisterende forhold større end 3 db(a). Støjbelastningen ved boligerne er dog i alle tilfælde væsentligt under 58 db(a) efter gennemførelse af projektet. Boligerne udsættes derfor under alle omstændigheder for vejstøj under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for nye boliger og betragtes derfor, uanset ændringen i støjniveauerne, ikke som støjbelastede. Det vurderes på den baggrund, at resultatet af etablering af omfartsvejen vil være en lokal, vedvarende og væsentlig positiv reduktion af omfanget af støjpåvirkede boliger og støj i omgivelserne.

92 Afværgetiltag I anlægs- og driftsfasen gennemføres følgende afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet: I anlægsfasen foreslås følgende afværgetiltag: Entreprenøren opfordres til så vidt muligt at anvende støjsvage maskiner, hvor det er muligt. Påvirkning med vibrationer på kritiske bygninger skal forebygges ved måling af vibrationsniveauet på bygningerne. Hvis måleudstyret viser for høje niveauer, skal anlægsmetoden overvejes og om nødvendigt ændres til en mindre vibrerende metode. Der gennemføres god information om anlægsarbejdet (hvorfor, hvornår, hvordan og i hvor langt tid) i forhold til de berørte naboer. Dette kan give naboer bedre mulighed for at indrette sig på støjen fra anlægsarbejderne. Arbejderne tilrettelægges sådan, at støjende aktiviteter så vidt muligt gennemføres i dagtimerne. I driftsfasen foreslås ingen afværgetiltag. Det skyldes, at projektet i sig selv medfører mindre støj i Nimtofte by og en reduktion i antallet af støjbelastede boliger. De boliger, der vil opleve øget støj, vil under alle omstændigheder blive udsat for støj, der er lavere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for nye boliger. Der er derfor ikke behov for yderligere tiltag. 8.7 Kumulative effekter Naboer tæt på Djurs Sommerland og Randersvej kan opleve en kumulativ effekt af støjen fra Djurs Sommerland og støjen fra veje. Der er givet en VVM-tilladelse til en udvidelse af Djurs Sommerland, som forventes at medføre en mindre forøgelse af støjen fra forlystelsesparken 31. Det vurderes imidlertid, at denne ændring er så lille, at det ikke vil medføre en øget kumulativ effekt. Der er ikke kendskab til andre vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde at påvirkningerne forstærkes i forhold til støj og vibrationer. 8.8 Sammenfattende vurdering Dette kapitel er en oversigt over støj- og vibrationsundersøgelsens hovedresultater og en sammenligning af støjbelastningen for eksisterende forhold, 0-alternativ og driftsfasen Anlægsfasen Anlægsarbejdet i forbindelse med anlæg af omfartsvejen indebærer en lang række anlægsaktiviteter i og langs omfartsvejens linjeføring. Den største påvirkning af støj og vibrationer vil forekomme ved jordhåndtering og transport af materialer på anlægsområdet. Det vurderes at 1 3 boliger kan blive udsat for støjniveauer over 70 db(a) i forbindelse med anlægsarbejderne. Det vurderes ligeledes, at boliger og andre bygninger under anlægsarbejdet lokalt kan blive udsat for mærkbare vibrationer over 75 db(kb), og som derfor kan være udsat for gener. Den største risiko for gener vil forekomme ved komprimering af vejkasse og asfalt. Set i lyset af afstanden til nærmeste bygninger vurderes miljøpåvirkningen dog som mindre Driftsfasen De støjmæssige konsekvenser af en omfartsvej ved Nimtofte er undersøgt ved optælling af antallet af støjbelastede boliger i de forskellige scenarier og ved udarbejdelse af støjudbredelseskort, der viser vejstøjens udbredelse i områderne omkring den nye omfartsvej samt de eksisterende veje. 31 VVM-redegørelse, Djurs Sommerland, Syddjurs Kommune, 4. juli 2017

93 93 En bolig, der på facaden udsættes for vejstøj med et niveau over L den = 58 db(a), anses for at være støjbelastet. Er støjbelastningen over L den = 68 db(a), anses boligen for at være stærkt støjbelastet. Tabel 8-10 viser en oversigt over støjbelastede boliger i det undersøgte område (influensområdet) for de forskellige scenarier. I tabellen er antallet af boliger opgjort i forskellige støjintervaller. Derudover er angivet støjbelastningstallet (SBT), der er et udtryk for den samlede støjbelastning af boliger i influensområdet (SBT er beskrevet i kapitel 8.1.2). Undersøgelsessituation Eksisterende forhold år 2017 Støjniveau på facaden L den i db(a) Sum Sum SBT Over 73 Over 58 Over ,8 0-alternativ år ,9 Projektet år ,1 Tabel 8-10 Oversigt over støjbelastede og stærkt støjbelastede boliger i det undersøgte område (influensområdet) for de forskellige scenarier. SBT er støjbelastningstallet. I forhold til 0-alternativet med i alt 106 støjbelastede boliger vil projektet medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger med 14 boliger til 92 støjbelastede boliger. Antallet at stærkt støjbelastede boliger reduceres fra 17 til ingen. Overordnet set har projektet en støjmæssig positiv effekt i driftsfasen, da trafikken bliver ledt udenom Nimtofte by, og dermed begrænser antallet af støjbelastede boliger. I selve Nimtofte by giver projektet anledning til en reduktion af støjbelastningen på 3 6 db, hvilket opleves som en lille, men hørbar ændring, til en væsentlig og tydelig ændring. Langs den nye omfartsvej vil et lille antal boliger (< 5 stk.) opleve en forøgelse af støjbelastningen på 3 10 db. En ændring på 10 db kan opleves som en fordobling af støjen. Støjbelastningen ved boligerne er dog i alle tilfælde under 58 db(a). De udsættes derfor under alle omstændigheder for vejstøj under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for nye boliger og betragtes derfor, uanset ændringen i støjniveauerne, ikke som støjbelastede. Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til støj og vibrationer er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet.

94 94 Miljøpåvirkning Anlægsfase Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvenser Forberedende Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre arbejder Jordhåndtering Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre Transport af Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre materialer Opbygning af Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre vejkasse Udlægning af Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre asfalt Transport på Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre offentlig vej Vibrationer Stor Lokal Lille Kortvarig Ubetydelig Driftsfase Lokal Støj fra veje Stor Lokal Mindre Vedvarende Væsentlig Tabel Vurdering af påvirkning af støj og vibrationer fra omfartsvej ved Nimtofte.

95 95 9. EMISSIONER Afsnittet beskriver påvirkninger på grund af luftemissioner i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte. 9.1 Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af: Gældende regler om krav til luftkvalitet. Oplysninger om eksisterende forhold, herunder oplysninger om trafik. Oplysninger om forhold under anlægsfasen. Oplysninger om fremtidige forhold, herunder linjeføring og oplysninger om trafik. Emissioner omfatter i denne sammenhæng udledning af forurenende stoffer til luften, som bl.a. stammer fra trafik og andre aktiviteter. Nogle af disse stoffer medfører forringelser af den lokale luftkvalitet og kan eventuelt påvirke menneskers sundhed, lige som nogle stoffer kan påvirke naturområder. Anlæg af en vej indebærer, at der skal anvendes entreprenørmaskiner på og langs den nye vejstrækning samt ved tilslutning til eksisterende veje. Desuden anvendes entreprenørmaskiner til etablering af andre anlægselementer og bygværker, som følge af den nye vej f.eks. dæmninger over vandløb og regnvandsbassiner, der skal modtage vand fra vejen. Endelig vil der være trafik til og fra byggepladsen med lastbiler, der tilfører jord, grus, asfalt osv. Brugen af dieseldrevne entreprenørmaskiner og lastbiler betyder, at der midlertidigt sker en lokal forøgelse af emissioner, der påvirker luftkvaliteten i nærområdet. Anlægsprojektet kan desuden give anledning til gener på grund af luftemissioner f.eks. i form af lugtgener eller støv, der hvirvles op og spredes til omgivelserne. Påvirkning af luftkvaliteten i forbindelse med anlæg af omfartsvejen ved Nimtofte er vurderet ved at screene de berørte områder. Formålet med denne gennemgang er at identificere, om der er områder eller enkelte boliger, hvor det er sandsynligt, at anlægsarbejdet kan give anledning til, at grænseværdier for forurenende stoffer i luften kan overskrides og/eller hvor der kan opstå lugt- og støvgener. Screeningen er foretaget ved at vurdere linjeføringerne i forhold til følgende forhold, som har betydning for emissioner i anlægsfasen: Omfang og karakter af anlægsarbejdet (udførelsesmetoder, varighed og intensitet) Omfang og placering af arbejdsarealer og arbejdspladser De fysiske forhold på stedet (forhold som påvirker mulighederne for en effektiv spredning og dermed fortynding af emissionerne) Afstand til boliger Screeningen anvendes til at vurdere, om entreprenørmateriellet og lastbilerne i anlægsfasen forventes at give anledning til lokale overskridelser af luftkvalitetskravene. Det vil normalt være stofferne kvælstofoxider, som er kritiske i forhold til overholdelse af luftkvalitetskravene. Kvælstofoxider er en fælles betegnelse for kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2 ), hvor den sidstnævnte er sundhedsskadelig, og derfor er der fastsat grænseværdier for dette stof. NO 2 dannes direkte i motorer ved forbrænding af diesel, og dertil kommer et bidrag fra den iltning af NO til NO 2 der sker i atmosfæren. Grænseværdierne for NO 2 er 40 µg/m 3 for årsgennemsnittet og 200 µg/m 3, som højst må overskrides 18 gange på et år 32. Når vejen er færdigetableret vil påvirkning af den lokale luftkvalitet ske på grund af emissioner fra biler, busser og lastbiler på den nye vej, ligesom der kan ske ændringer i trafiktallene på omkringliggende veje. Luftemissionerne i driftsfasen er vurderet kvalitativt på baggrund af de skøn- 32 Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten (Luftkvalitetsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 21. december 2011

96 96 nede trafiktal, erfaringer med luftkvalitet langs hovedveje og lokalområdets topografi særligt muligheden for spredning af luftforurenende stoffer fra trafikken. Kvælstofpåvirkningen af naturen i driftsfasen er vurderet kvalitativt på baggrund af vurderingerne for påvirkning af luftkvaliteten og via sammenligning med undersøgelser af kvælstofpåvirkningen fra andre vejprojekter og baggrundsbelastningen i området. Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger på grund af emissioner til luften er tilstrækkeligt til at kunne gennemføre robuste, kvalitative vurderinger. 9.2 Eksisterende forhold Området vest for Nimtofte, hvor den nye omfartsvej skal etableres, består altovervejende af landbrugsjord, landbrugsejendomme og få enkeltbeliggende boliger. Nærmeste egentlige boligområder er Nimtofte. Luftkvaliteten i området er påvirket af lokale kilder som trafik, landbrugsmaskiner, det biobrændselfyrede varmeværk i Nimtofte, mindre virksomheder og boliger med egen varmeproduktion. Desuden vil andre kilder til luftforurening uden for lokalområdet påvirke luftkvaliteten (f.eks. større virksomheder, kraftværker og lignende). Trafikkens bidrag til påvirkning af den lokale luftkvalitet stammer primært fra køretøjer på Frederikslundvej/Ryomgaardvej i øst-/vest-gående retning og Randersvej i nord-/syd-gående retning. Bidraget fra trafikken vil være størst i sommerhalvåret, hvor disse veje i høj grad benyttes af trafikanter, der kommer fra Aarhus og Midtjylland og skal til Djurs Sommerland eller Lübker Golf Resort. De øvrige veje i området er mindre veje, der forventes at have begrænset trafik. Emissionerne fra trafikken vil primært være kulmonoxid (CO) partikler (PM) og nitrogenoxider (NO X ). Erfaringsmæssigt er det nitrogendioxid (NO 2 ), som er kritisk i forhold til luftkvaliteten og de tilknyttede grænseværdier. Ovennævnte lokale og regionale kilder indgår i lokalområdets baggrundsbelastning. Områdets luftkvalitet forventes at være ganske lidt påvirket af større, regionale kilder. Hertil kommer de lokale bidrag, der i kraft af de relativt begrænsede trafikmængder og få virksomheder, ligeledes forventes at være meget begrænsede. Kvælstofholdige stoffer i luften som ammoniak (NH 3 ) fra landbrugsdrift og NO X fra trafik og virksomheder belaster naturområder med kvælstof. Nogle naturtyper er særligt følsomme over for kvælstof og har en lav tålegrænse. Det betyder, at yderligere belastning fra nye aktiviteter eller projekter kan medføre påvirkninger i naturområderne. Den totale årlige kvælstofafsætning i området er på baggrund af måle- og modelresultater opgjort til ca ,8 kg N/ha 33. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet overvåger luftkvaliteten i Danmark med målinger, som suppleres med modelberegninger. Af årsrapporten for 2015 fremgår, at der er målt gennemsnitsværdier for NO 2 på hhv. 7,6 og 7,4 µg/m 3 for de to målestationer ved Risø og Keldsnor, som anvendes til overvågning af baggrundsforureningen uden for byer. Det vurderes, at de to målestationer er repræsentative i forhold til baggrundsforureningen i området vest for Nimtofte hvilket understøttes af Aarhus Universitet/DCE's digitale Danmarkskort over luftforureningen (for året 2012), der viser niveauer på 6-8 µg/m 3 for adresser langs med Frederikslundvej/Ryomgaardvej og Randersvej. Til sammenligning er der i Aarhus by i 2015 målt gennemsnitskoncentrationer på henholdsvis 31 µg/m 3 ved en målestation i gadeniveau og 13 µg/m 3 som gennemsnitligt baggrundsniveau for byen 34. Udover kildernes bidrag til påvirkning af den lokale luftkvalitet indebærer de udledning af CO 2, som er en medvirkende årsag til globale klimaforandringer. 33 Danmarks Miljøportal Aarhus Universitet, DCE Danish Centre for Environment and Energy. The Danish Air Monitoring Programme. Annual Summary for Scientific Report from DCE, No. 201, 2016.

97 9.3 0-alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025, hvis projektet ikke gennemføres. Hvis det er tilfældet, forventes miljøforholdene for så vidt angår luftforureningen i og omkring projektområdet stort set at forblive, som de er i dag. 97 Den generelle forventede trafikale tilvækst vil alt andet lige forøge emissionerne i området en smule - til gengæld vil den gradvise udskiftning af bilparken til køretøjer med lavere emissioner modvirke denne effekt. Ændringerne i 0 alternativet i 2025 i forhold til i dag vurderes at være af ganske underordnet betydning. 9.4 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Påvirkning af luftkvaliteten på grund af emissioner fra brugen af dieseldrevene entreprenørmaskiner på og langs nye vejstrækninger og ved bygværker samt ved tilslutninger til eksisterende veje Påvirkning som følge af støv fra anlægsarbejderne Påvirkning af lokal luftkvalitet langs det vejnet, der anvendes til tilkørsel med jord, grus og andre materialer til vejbygning og konstruktioner samt støvgener Udledning af CO 2 fra entreprenørmaskiner og lastbiltransporter Påvirkning af luftkvalitet Hovedaktiviteterne ved anlæg af den nye omfartsvej omfatter: Forberedende arbejder (rydning af beplantning, fjernelse af eksisterende vejbelægning mv.) Jordhåndtering (udgravning, opfyldning, flytning af jord og grus) Transport af materialer og jord internt i projektet mellem arbejdsarealer, lokale depoter og arbejdspladser Etablering af vej, bygværker, regnvandsbassiner og lignende Opbygning og komprimering af vejkasse Vejbelægning med asfalt Til arbejdet anvendes en række entreprenørmaskiner som f.eks. gravemaskiner/gummihjulslæsser, lastvogn, dumper, rendegraver og lignende. Antal og brugen af maskinellet afhænger af det konkrete arbejde, men som eksempler på aktivitetsniveauet forventes, at det forberedende arbejde indebærer samtidigt brug af op mod 3-4 gravemaskiner og 2-3 lastvogne, mens der ved asfaltbelægning kan være 2 asfaltudlæggere, 3-4 tromler og 3-4 lastbiler i drift samtidigt. Der vil være tale om maskiner, der er typegodkendte, hvorfor omfang af emissioner er på et godkendt og accepteret niveau. Anlægsarbejdet på selve vejstrækningen forventes at have en samlet varighed på flere måneder fordelt på to år og gennemføres ikke samtidig på hele strækningen. Naboerne vil derfor opleve perioder med anlægsaktivitet i nærheden og perioder helt uden aktivitet, hvor arbejderne gennemføres på andre dele af strækningen eller, der slet ikke gennemføres arbejder på projektet. Der er ca. 14 boliger i nærheden af den valgte linjeføring (dvs. inden for 200 m fra anlægsaktiviteterne). Disse boliger kan i perioder blive påvirket af anlægsarbejder i form af øgede emissioner og helt lokale støvgener. Området er åbent uden større bygninger eller lavninger i landskabet, hvor der kan opkoncentreres forurenende stoffer. Det betyder, at emissioner fra entreprenørmaskinerne kan spredes effektivt og bevirke, at forringelsen af luftkvaliteten bliver begrænset til områder tæt på anlægsarbejdet. Desuden er der de fleste steder ret stor afstand (> 50 m) til boliger, hvilket giver en god spredning af de forurenende stoffer inden de når boligerne. Emissionerne fra entreprenørmaskinerne i anlægsfasen vurderes derfor ikke at bidrage til betydende forhøjede koncentrationer ved de enkelte boliger, og der vurderes ikke at være risiko for overskridelser af de fastsatte grænseværdier. Desuden bemærkes, at påvirkningen af luftkvalite-

98 ten i anlægsfasen er midlertidig og ophører, når arbejdet er færdigt eller flyttes til et nyt område. Påvirkningen af luftkvaliteten vurderes på den baggrund at være lokal, kortvarig og ubetydelig. 98 Påvirkning fra støv Støv fra anlægsarbejdet kan særligt opstå i forbindelse med fjernelse af eksisterende vejanlæg og ved håndtering af jord. Eventuelle støvgener vil være forbigående, dvs. de kan opstå i kortere perioder i løbet af arbejdet. Kørsel med entreprenørmaskiner på ubefæstede arealer, jordtransporter samt håndtering af grus og sand i området medfører at der hvirvles støv op, der kan spredes til områder i nærheden med vinden. Størstedelen af støvet vil være af en kornstørrelse der medfører, at det falder til jorden tæt ved kilden. Ved anlægsarbejde, der gennemføres tæt på boliger i en tør periode med vindretning mod boligerne, kan der opstå lokale støvgener i form af støv på biler, vinduer og lignende. Støvgenerne vil være af kort varighed, svarende til kortere perioder under anlægsarbejdet og det vurderes, at påvirkningen vil være lokal, kortvarig og mindre. Påvirkning af luftkvalitet langs øvrige veje Anlægsarbejdet vil også betyde kørsel med lastvogne på offentlig vej uden for anlægsområdet. Det forventes, at størrelsesordenen vil være 5 10 lastvogne i daglig brug i perioder. De konkrete køreruter og adgang til anlægsarbejdets byggepladser fastlægges ved detailprojekteringen af anlægsarbejdet og tilrettelægges endeligt af entreprenøren, men adgangen til anlægsområdet forventes primært at ville ske fra sydvest via Frederikslundvej og fra nordvest via Hovedvejen. Kørslen med lastbiler giver anledning til midlertidigt forøget emission af luftforurenende stoffer på lokalvejene, og vurderes ikke at medføre støvgener for beboere langs vejene. Der vil være tale om lokale, kortvarige og ubetydelige påvirkninger. Påvirkning af naturområder Omfanget at emissioner af kvælstofforbindelse i forbindelse med projektet vil være så begrænset, at der ikke vil være en påvirkning af nærliggende kvælstoffølsomme områder både på grund af omfanget af emitterede kvælstofforbindelser og afstanden til disse områder. Påvirkningerne af naturområderne vurderes på den baggrund at være lokale, kortvarige og ubetydelige. Udledning af CO 2 Brugen af entreprenørmaskiner og lastvogne i anlægsfasen medfører udledning af CO 2, som bidrager til global opvarmning. Der er tale om en forbigående udledning, som ikke er beregnet. Erfaringer fra andre anlægsprojekter viser dog, at CO 2 -emissionen som følge af anlægsarbejde er ubetydelige i forhold til de konstante emissioner, der finder sted i Danmark. På den baggrund vurderes påvirkningen ved udledning af CO 2 at være global, kortvarig og ubetydelig.

99 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Påvirkning af luftkvaliteten på grund af emissioner fra køretøjer på den nye vej Påvirkning af naturområder på grund af kvælstofafsætning Udledning af CO 2 fra trafikken Påvirkning af luftkvalitet Projektet indebærer etablering af en ny vejstrækning. I forhold til luftkvalitet fra trafikken i driftsfasen medfører projektet i sig selv ikke en betydelig forøget trafik for området, og ændringer i de samlede emissioner vil primært skyldes den generelle vækst i biltrafikken. Projektet betyder imidlertid, at en meget stor del af den trafik, der i dag kører gennem Nimtofte, fremover vil blive ledt vest om byen ad den nye omfartsvej. Det betyder, at en stor del af emissionerne, der i dag finder sted i byområdet, fremover vil finde sted på den nye vejstrækning. Det er ikke kvantificeret, hvad projektet betyder for de samlede emissioner, men det er sandsynligt, at den kortere kørestrækning ad den nye omfartsvej og muligheden for jævn kørsel i modsætning i bykørsel gennem byområdet, som i dag, alt andet lige vil reducere brændstofforbruget og dermed emissionerne fra biltrafikken. En højere hastighed på den nye omfartsvej kan omvendt bidrage til forøget brændstofforbrug og dermed emissioner. Det vurderes overordnet, at den samlede ændring i emissionerne på grund af projektet er ubetydelig. For byen Nimtofte vil omfartsvejen betyde, at emissionerne og dermed påvirkningen af den lokale luftkvalitet, vil blive betydeligt mindre - f.eks. viser trafikprognosen for Stationsvej, at trafikken og dermed også emissionerne i år 2025 vil være mere end halveret i forhold til 0- alternativet, hvor omfartsvejen ikke etableres. Det bemærkes, at koncentrationen af forurenende stoffer i Nimtofte også uden omfartsvejen vil være meget lavere end de gældende grænseværdier. Trafikken flyttes primært til den nye omfartsvej med en beregnet årsdøgntrafik for år 2025 på køretøjer. Det vil betyde en mindre påvirkning af luftkvaliteten langs med vejen, men effekten vil kraftigt aftage med afstanden til vejen, idet der hurtigt vil ske opblanding og fortynding af emissionerne. For de boliger, der ligger nærmest den nye omfartsvej, kan det betyde en marginal stigning i middelkoncentrationen af forurenende stoffer, men koncentrationerne vil, som i dag, være meget lavere end grænseværdierne. Til sammenligning er den beregnede middelkoncentration af NO 2 ved de ejendomme, der ligger allernærmest Frederikslundvej, som har en årsdøgntrafik, der er sammenlignelig med den der forventes på den nye omfartsvej, lavere end 8 µg/m 3, hvor grænseværdien altså er 40 µg/m 3. På grund af den begrænsede trafikintensiteten på den nye omfartsvej og de gode muligheder for en effektiv fortynding af emissionerne fra trafikken vurderes, at påvirkningen af luftkvaliteten i driftsfasen vil være lokal, vedvarende og ubetydelig. Udledning af CO 2 Tilsvarende forrige afsnit vil omfanget af CO 2 -emissionen fra trafikken i lokalområdet stort set være uafhængigt af projektet, hvorfor projektet ikke vil medføre en ændring i udledningen af CO 2 i forhold til i dag. Udledningen vurderes derfor at medføre en global, vedvarende og ubetydelig påvirkning af omgivelserne. Kvælstofafsætning i omgivelserne Kvælstofpåvirkningen af naturområderne fra trafikken vil afhænge af, hvor meget trafikken bidrager med NO 2, der kan tilføres områderne. Idet projektet som omtalt ovenfor i sig selv ikke bidrager til væsentligt forøget trafik i området, og ændringerne primært består i, at emissionerne forskydes til andre strækninger inden for lokalområdet, sker der ingen betydende forøgelse af NO 2 -niveauet, og dermed heller ingen betydende forøget kvælstofdeposition.

100 100 I forhold til den øvrige baggrundsbelastning vil ændringerne som følge af den nye omfartsvej øst om Nimtofte være helt marginale og næppe målbare og dermed ikke væsentlige. En rapport fra Vejdirektoratet 35 viser i øvrigt, at den forøgede påvirkning af omgivelserne som følge af anlæg af motorveje, med langt højere trafikintensitet end i det aktuelle tilfælde, er meget begrænset i forhold til øvrige kilder til baggrundsbelastning. På grund af disse forhold, og at afstanden til potentielt kvælstoffølsomme omgivelser er stor vurderes påvirkningen af udledningen af kvælstof fra omfartsvejen at være lokal, vedvarende og ubetydelige. 9.6 Afværgetiltag I anlægsfasen gennemføres afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet: Udlægning af køreplader for at mindske omfanget af støv fra anlægsarbejderne Fartbegrænsning for entreprenørmaskiner og lastvogne på grusveje/jordarealer Rengøring af materiel og renholdelse af befæstede veje Sprinkling af arbejds- og oplagsområder, adgangs- og køreveje, arbejdspladser og henlagt jord i tørre perioder og perioder med blæst Ovenstående afværgetiltag skal imødegå gener for ejendomme i nærheden af anlægsarbejder, som under etablering af vejen og/eller tilknyttede arbejder i den forbindelse kan blive påvirket af støv, der spredes fra arbejdet. Da luftkvaliteten påvirkes i ubetydeligt omfang af forurenende stoffer fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen vurderes det ikke nødvendigt at opstille egentlige afværgetiltag. For alligevel at minimere luftemissionerne mest muligt kan Syddjurs Kommune som bygherre vælge at stille krav til entreprenøren om, at der opstilles regler for byggepladsen som begrænser tomgangskørsel. Desuden kan kommunen stille krav om, at entreprenørmaskinerne, der anvendes i projektet, skal være udstyret med partikelfiltre, der reducerer partikelemissioner. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 9.7 Kumulative effekter Idet en udvidelse af Djurs Sommerland og gennemførelse af andre projekter i nærområdet (f.eks. Triangel Area og Djurs Sommerland Feriepark) ikke vurderes at ville få væsentlige kumulative effekter i forhold til omfartsvejen, er der ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde, at påvirkningerne forstærkes i forhold til luftkvalitet eller klima. 9.8 Sammenfattende vurdering Når omfartsvejen skal etableres, finder dele af anlægsarbejdet sted i nærheden af boliger (enkeltbeliggende ejendomme). Der vil kunne ske midlertidige mindre påvirkninger i form af støvgener, men disse gener vil i høj grad kunne imødegås ved passende almindeligt kendte afværgeforanstaltninger. Anlægsarbejdet finder sted i åbne områder og de fleste steder med god afstand til boliger, hvorfor der hurtigt vil ske spredning og fortynding af emissionerne fra det anvendte maskinel. Påvirkningerne af luftkvaliteten i anlægsperioden vil være ubetydelig og midlertidig. I driftsfasen vil projektet indebære, at en stor del af de emissioner, der i dag sker i Nimtofte by vil flytte til åbent land, hvor der er færre boliger, og hvor der sker hurtigere fortynding og spredning af stofferne. På grund af trafikmængde, afstanden til boliger og landskabet vurderes det, at luftkvaliteten langs den nye vejstrækning vil blive marginalt forringet i driftsfasen. Koncentrationen af forurenende stoffer vil, som i dag, være meget lavere end grænseværdierne, og påvirkningen vurderes at være ubetydelig. For så vidt angår CO 2 -emissionerne i anlægs- og driftsfasen vil der ikke være tale stigninger i forhold til 0-alternativet, og projektet er derfor uden betydning i forhold til emission af klimagasser. 35 Vejledning i luftkvalitetsvurdering af motorveje. Rapport 455. Vejdirektoratet 2013.

101 På samme måde vil projektets betydning for kvælstofafsætningen på grund af trafikken i området være helt ubetydelig. 101 Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til emissioner er beskrevet i Tabel 9-1, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Anlægsfase Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvenser Luftkvalitet Lille Lokal Lille Kortvarig Ubetydelig Støv Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre Luftkvalitet andre Stor Lokal Lille Kortvarig Ubetydelig veje Påvirkning af Lille Lokal Lille Kortvarig Ubetydelig naturområder CO 2-udledning Lille International Lille Vedvarende Ubetydelig Driftsfase Luftkvalitet Lille Lokal Ingen Vedvarende Ubetydelig CO 2-udledning Lille International Ingen Vedvarende Ubetydelig Påvirkning af naturområder Lille Lokal Ingen Vedvarende Ubetydelig Tabel 9-1. Samlet vurdering af miljøpåvirkningerne i forbindelse med emissioner fra etablering af en omfartsvej ved Nimtofte.

102 SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND Kapitlet beskriver påvirkningen af spildevand og overfladevand i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af: Tilgængelige data fra Syddjurs Kommune og Syddjurs Spildevand, herunder spildevandsplan og klimatilpasningsplan. Værktøjet ScalgoLIVE, der gør det muligt at danne et overblik over strømningsveje på terræn og risikoområder for oversvømmelse i området. Klimamodeller på der gør det muligt at vurdere, om projektet vil blive påvirket af klimaforandringer såsom vandstandsstigninger og ændrede nedbørsmønstre. Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af spildevand, overfladevand og klima er tilstrækkeligt til, at det er muligt at gennemføre de relevante beskrivelser og vurderinger Eksisterende forhold Projektområdet omkring omfartsvejen ved Nimtofte er primært ubebyggede, ubefæstede markarealer med enkelte småveje Spildevand Projektområdet har hverken aktiviteter som genererer spildevand eller opsamling af overfladevand fra befæstede arealer, fordi der er tale om marker og naturområder Overfladevand Regnvand, som falder inden for projektområdet, nedsiver på markerne eller strømmer naturligt mod lokale lavninger eller vandløb (Figur 10-1). Der er en naturlig højderyg (og dermed vandskel 36 ) midt mellem Frederikslundvej og Østenfjeldvej, så vandet enten ledes mod syd til et lavbundsområde mellem Frederikslundvej og Svenstrupvej, eller mod nord til Sorte Å. Mellem Sorte Å og Randersvej er endnu en højderyg/vandskel, hvor overfladevandet enten ledes mod Sorte Å eller mod grøften langs Randersvej. Da der ikke er udløb fra grøfterne langs Frederikslundvej, Svenstrupvej og Randersvej, nedsiver det opsamlede overfladevand i grøfterne. Omfartsvejen ved Nimtofte vil gennemskære en del af de naturlige strømningsveje (Figur 10-1), som derfor skal føres under vejen, for at undgå opstuvning af overfladevand og evt. oversvømmelser i området langs den nordvestlige side af omfartsvejen og opstrøms i oplandet. 36 Vandskel er et skel eller en grænse mellem to eller flere afstrømningsoplande, dvs. et toppunkt.

103 103 Figur Lokale lavninger og naturlige afstrømningsveje gennem projektområdet. Kilde: Scalgo Live (importeret til Mapinfo) alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025, hvis projektet ikke gennemføres. Hvis det er tilfældet, forventes afvandingsforholdene i og omkring projektområdet at forblive, som de er i dag Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Afledning af spildevand Udledning af overfladevand Klimatiske forhold ift. regnvand Afledning af spildevand Ved etablering af omfartsvejen ved Nimtofte forventes der i anlægsfasen udelukkende at komme spildevand fra mandskabsvogne o.l. samt fra rengøring af materiel. Spildevandet opsamles lokalt til samletank eller ved midlertidig tilslutning til offentlig spildevandsledning efter forudgående godkendelse. Der forventes ingen påvirkningsgrad, idet bortskaffelsen af spildevandet sker til godkendt modtagere af sanitært spildevand, og spildevandet renses i henhold til eksisterende godkendelser og tilladelser. Påvirkningen er lokal og kortvarig og vil forekomme i den samlede anlægsperiode. Da mængden af spildevand er relativ lille, vurderes det, at der er en lokal, kortvarig ubetydelige miljøpåvirkninger ved spildevand opstået under anlægsfasen Udledning af overfladevand - belastning af recipient med vand- og stofmængde Overfladevand er opsamlet nedbør fra udgravning af vejkasse og ledninger. På grund af afstanden til offentligt regnvandssystem, udledes overfladevandet direkte til recipient efter forudgående tilladelse. Vandmængden fra denne midlertidige udledning afhænger af nedbøren i anlægsfasen, men antages ikke at overstige den maksimale vandmængde, som vil blive udledt i driftsfasen, se kapitel Påvirkningsgraden af recipienten vurderes at være lokal, kortvarig og mindre end i driftsfasen.

104 104 I anlægsfasen er der øget risiko for at overfladevandet forurenes og bliver uklart, på grund af sand- og jordpartikler, der opsamles på overfladerne, når regnvand strømmer hen over disse. Hvis partiklerne uhindret ledes til recipienten, vil de lægge sig på bunden som et mudret, næringsrigt lag, som vil have en negativ effekt på dyre- og plantelivet. I å-løb kan dette desuden betyde at eventuelle gydebanker begraves. Der er risiko for oversvømmelse af udgravninger og bortvaskning af nyanlagt terræn på grund af tilstrømmende overfladevand. Der kan også opstå oversvømmelse, hvis der utilsigtet etableres midlertidige hindringer/jordvolde, som spærrer for de naturlige strømningsveje. Oversvømmelser vil primært forsinke anlægsarbejdet, men kan også påvirke eksisterende vejanlæg eller spredes til små områder på de omkringliggende marker, til gene for de respektive lodsejere. Der skal etableres foranstaltninger til opsamling af eventuelt partikulært materiale inden udledningen til recipient, hvorfor sandsynligheden for tilsanding i recipienten af f.eks. gydebanker vurderes at være lille. Der er en mindre sandsynlighed for at der kommer skybrud under anlægsarbejdet, men da udgravninger m.m. skal sikres mod tilstrømmende vand, vurderes sandsynligheden for, at udgravninger oversvømmes under skybrud at være lille. Endvidere vil påvirkningen i begge tilfælde være relativ lokal og kortvarig. Hvis sand- og jordpartikler ikke tilbageholdes eller hvis udgravninger oversvømmes, vil det have en stor påvirkning for hhv. recipient og bygherre/lodsejere. Konsekvenserne vil dog selv i sådanne situationer være moderate Klimatiske forhold ift. nedbør Da klimaændringer først slår igennem over længere tid, og projektet gennemføres i 2018/2019, forventes en mulig påvirkning af projektet fra klimatiske forhold at være lokal, vedvarende og ingen betydning af have under anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Afledning af spildevand Udledning af overfladevand Klimatiske forhold ift. regnvand Afledning af spildevand Der afledes ikke spildevand i driftsfasen, og der er derfor ingen påvirkninger eller konsekvenser herfra Udledning af overfladevand Den kommende omfartsvej ved Nimtofte anlægges med taghældning, så vejvandet strømmer mod en grøft eller et trug i vejsiden (Figur 10-2). Cykelstien afvander ligeledes mod truget eller grøften. På strækninger hvor vejen ligger i påfyldning (på dæmning) anlægges en grøft, og hvor vejen ligger i afgravning (under omgivende terræn) anlægges et trug med underliggende dræn til opsamling af vandet samt en tæt ledning til at transportere vandet væk. Figur Normaltværprofil af vej og cykelsti med angivelse af trug i afgravning og grøft i påfyldning.

105 105 De befæstede arealer (den asfalterede del af projektet) forventes at udgøre ca. 2,5 ha, heraf ca. 1,9 ha vej og ca. 0,6 ha cykelsti. Dertil kommer græsarealer (skråninger og rabatter) som afvander ned mod vejens trug og grøfter, men som kun bidrager med 10 % da resten af vandet forudsættes at nedsive. Det samlede oplandsareal omregnet til et tilsvarende befæstet areal (det reducerede areal) er ca. 4,4 red. ha. Årsmiddelnedbøren ved Nimtofte er 669 mm 37. Spildevandsplanen for Syddjurs Kommune angiver klimafaktoren, som er den faktor der korrigerer for fremtidige klimaændringer, til 1,0 og at gentagelsesperioden for, hvor hyppigt der må ske overløb fra regnvandssystemer, til 5 år. Herudfra er den regnvandsmængde som afvandingssystemet skal dimensioneres ud fra, beregnet til 176 l/s/ha. Den maksimale udledning af uforsinket overfladevand er estimeret til 774 l/s. For at beskytte recipienten mod det høje flow fra udledning af overfladevand, skal flowet neddrosles til 1 l/s/red. ha i henhold til Syddjurs Kommunes Spildevandsplan. Derved udjævnes afledningen til et niveau svarende til naturlig afstrømning fra områder, der ikke er kloakerede. Dette opnås ved at etablere et vådt regnvandsbassin i hvert af vejens to dybdepunkter, dvs. ved Elholtvej og ca. 40 m nord for krydsningen med Sorte Å. Ved Elholtvej placeres bassinet tæt ved krydset mellem Elholtvej og Frederikslundvej. Vandet udledes herefter til de eksisterende vejgrøfter med en maksimal udledning på 1 l/s/red. ha, dog minimum 5 l/s, jf. Spildevandsplanen. Ved Sorte Å etableres bassinet som en grøft langs med åen, da området er meget skrånende. Vandet udledes herefter til Sorte Å med en maksimal udledning på 1 l/s/red. ha, dog minimum 5 l/s, jf. Spildevandsplanen. For at sikre en rensning af overfladevandet vil bassinerne blive etableret med permanent vandspejl, så der altid vil stå minimum 80 cm vand i bunden af bassinet (vådvolumen), men med mulighed for at vandet kan stige yderligere 1 m (stuvningsvolumen). Det permanente vådvolumen etableres som 200 m 3 pr. reduceret hektar opland. Skråningerne på bassinerne søges etableret med en svag hældning på 1:5 (1 m ned for hver 5 m ud). Kanter og skråninger etableres med henblik på at skabe et naturligt udtryk, hvor bassinerne falder ind i omgivelserne. Da begge bassiner ligger inden for et OSD område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) skal bassinerne udformes med tæt bund, således at nedsivning undgås. Der forventes godkendelse til nedsivning af overfladevand i grøfterne. Bemærk at der ikke er grøfter tæt på Sorte Å og grøfter ikke etableres tættere på vandindvindingsboringer end 25 meter. Principperne for afvandingen af omfartsvejen ved Nimtofte med placering af dræn, grøfter og bassiner kan ses på Figur Jf. Spildevandskomitens regneark, RegionalRegnrække ver. 4.1

106 106 Figur Skitse af afvandingsplanen for omfartsvejen med angivelse af grøfter (stiplede, røde pile), dræn (stiplede, blå pile) og bassiner (lyseblå polygoner). De gule markeringer angiver vandindvindingsboringer. Der er en relativ lille sandsynlighed for at overfladevandet under normale omstændigheder vil påvirke recipienterne. Ved kraftig regn vil der ske overløb fra bassinerne, dette forventes statistisk at forekomme 1 gang hvert 5. år. Overløb sker, når der ikke er plads til alt overfladevandet i bassinerne, og det overskydende vand derfor udledes uden forsinkelse, dvs. ved højt flow og uden nævneværdig rensning. Påvirkningen herfra vil være lokal og kortvarig. Et overløb kan have en relativ stor påvirkning på recipienterne, men da det vurderes, at naturen relativt hurtigt vil komme sig, vil konsekvenserne være moderate Klimatiske forhold i forhold til regnvand Klimaforandringer i Danmark har betydet, at der indenfor de seneste år har været adskillige hændelser med kraftige regnskyl, der har forårsaget oversvømmelser og ødelæggelser for millioner af kroner. På 38 er der udarbejdet en modelberegning for den forventede stigning i nedbør for perioden Modellen viser, at man i Syddjurs kan forvente at den årlige nedbørsmængde stiger med ca. 5 %. Der forventes store variationer over året, f.eks. er den største stigning ca. 12 % i januar. Syddjurs Kommunes klimatilpasningsplan har bl.a. til hensigt at inddrage klimatilpasningsløsninger i den fysiske planlægning, så fremtidige skader reduceres i omfang eller forebygges, samt at bruge løsninger der understøtter natur-, miljø- og rekreative interesser. I driftsfasen vil påvirkningerne fra klimaændringerne primært bestå i, at de årlige nedbørsmængder stiger og at skybrud vil forekomme oftere og mere intensivt end i dag. Hvis afvandingskonstruktionerne (grøfter, trug og ledninger) ikke klimasikres, er det sandsynligt, at vejen og vejkassen ind imellem vil blive oversvømmet i en sådan grad, at det vil reducere vejens levetid. Klimatilpasningen indarbejdes derfor i projektet ved at benytte de angivne klimafaktorer 39 fra spildevandsplanen til dimensionering af afløbsledninger, samt ved at friholde skybrudsveje (afstrømningsveje på terræn under skybrud) sådan, at overfladevand også i fremtiden kan strømme i disse områder. Sandsynligheden for at klimaændringer vil påvirke afledningen af overfladevand, er relativ lille, og det vurderes at påvirkningen vil være lokal og kortvarig. Klimaændringerne vil have en lille påvirkning på afløbssystemet, og konsekvensen vil derfor være mindre Afværgetiltag I anlægs- og driftsfasen gennemføres følgende afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet. I anlægsfasen gennemføres følgende afværgetiltag: 38 Naturstyrelsen, Klimatilpasning 39 En klimafaktor er en sikkerhedsfaktor man ganger på, for at være sikker på at afløbssystemet også er stort nok om f.eks. 50 år pga. klimaforandringer med øget nedbør.

107 107 Der etableres foranstaltninger til opsamling af sediment i overfladevandet inden udledningen til recipient. Udgravninger sikres mod oversvømmelser fra tilstrømmende overfladevand. Det skal sikres, at der ikke etableres midlertidige hindringer/jordvolde, som spærrer for de naturlige strømningsveje. I driftsfasen gennemføres følgende afværgetiltag: Der etableres våde regnvandsbassiner med tæt bund i st. 200 og Der etableres permanente underføringer for overfladevand, hvor det er nødvendigt, så de naturlige strømningsveje bibeholdes. Der etableres nødvendige klimatilpasningsforanstaltninger for at sikre, at skybrudsveje opretholdes og ikke medfører risiko for bl.a. erosion Kumulative effekter Der er ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde, at påvirkningerne forstærkes i forhold til spildevand, overfladevand og klima Sammenfattende vurdering Der er ingen/ubetydelige miljøpåvirkninger fra afledning af spildevand, da det kun forekommer i anlægsfasen, og da det afledes til en godkendt modtager af sanitært spildevand. Håndtering og udledning af overfladevand i anlægs- og driftsfasen vil resultere i en moderat miljøpåvirkning i forhold til, hvis projektet ikke gennemføres. I anlægsfasen er der behov for at sikre udgravninger og nyanlagte skråninger mod oversvømmelse og bortskylning fra afstrømmende overfladevand. Der er desuden behov for, at opsamle eventuelle sand-/sedimentpartikler i overfladevandet inden udledning til recipienten. I driftsfasen er der behov for at etablere regnvandsbassiner til tilbageholdelse af regnvand og eventuelle forurenende stoffer, så udledningen til recipient reduceres til et naturligt flow. Klimaændringer forventes ikke at være indtruffet i anlægsfasen, og derfor er der ingen/ubetydelige konsekvenser heraf. I driftsfasen forventes klimaændringerne at resultere i øgede nedbørsmængder med kraftigere regn. For at imødegå den øgede afstrømning, som klimaændringerne forårsager, dimensioneres afløbssystemerne tilstrækkeligt store.

108 108 Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til spildevand og overfladevand er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Anlægsfase Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvenser Spildevand Stor Lokal Ingen Kortvarig Ingen/ubetydelig Overfladevand Lille Loka Stor Kortvarig Moderat Klima Lille Lokal Lille Vedvarende Ingen Driftsfase Spildevand Meget lille Lokal Ingen - Ingen/ubetydelig Overfladevand Mindre Lokal Stor Kortvarig Moderat Klima Lille Lokal Stor Kortvarig Mindre

109 KULTURHISTORISKE INTERESSER Afsnittet beskriver påvirkningen af kulturhistoriske interesser i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte Metode De eksisterende forhold er beskrevet og projektets miljøpåvirkninger er vurderet på baggrund af: Slots- og Kulturstyrelsens databaser om Fund og Fortidsminder og Fredede og bevaringsværdige bygninger Arkivalsk kontrol fra det ansvarlige arkæologiske museum, Museum Østjylland Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2016 Data fra relevante hjemmesider Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af kulturhistoriske interesser er tilstrækkeligt, fordi der findes relevante data af god kvalitet Eksisterende forhold Figur Kort over de kulturhistoriske interesser nær projektområdet Kommuneplanens kulturhistoriske udpegninger Der findes ingen kulturhistoriske udpegninger i Syddjurs Kommuneplan 2016 nær omfartsvejen ved Nimtofte Fredede områder Der findes ingen fredede områder inden for projektområdet. I en afstand på 350 meter syd for omfartsvejens sydlige del og 600 meter øst for omfartsvejens nordlige del er udlagt en fredning for Gjerrildsti. 40 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016,

110 Gjerrildstien danner et 25 km langt spor gennem det nordlige Djursland fra Ryomgård til Gjerrild. Over lange strækninger følger stien den gamle jernbanestrækning, der var i funktion fra 1911 til Fredningen blev bekendtgjort i Formålet med fredningen var, at Gjerrildstine kunne danne rygraden i et net af naturstier på Djursland, hvor andre stier efterhånden kunne tilsluttes Fund og fortidsminder Museum Østjylland har foretaget en arkivalsk kontrol af de involverede arealer. I området er der registreret ganske mange fortidsminder i form af overpløjede gravhøje. Især i den nordlige del af det kommende vejforløb er der en koncentration af syv overpløjede gravhøje, hvoraf én (Rundhøj fra oldtiden) vil blive direkte berørt af vejbyggeriet. I samme område skal vejen passere Sorte Å, og i sådanne vådområder tæt ved gravhøje vil der være mulighed for at finde træ i form af broer, vogndele eller ofrede genstande i form af lerkar, smykker og våben. Ved resten af vejforløbet længere mod syd kunne der også meget vel tænkes at være bebyggelsesspor fra forskellige oldtidsperioder. På denne baggrund vil museet anbefale, at der udføres arkæologiske forundersøgelser i god tid, inden anlægsarbejdets iværksættelse Fredede og bevaringsværdige bygninger Der findes ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger nær omfartsvejen ved Nimtofte 42. Den nærmeste fredede bygning er Nimtofte Præstegård med en bindingsværkslade fra 1599, der er placeret i den sydvestlige del af Nimtofte by på Svenstrupvej 4. De fredede bygninger består af laden og stalden, mens stuehuset og et udhus ikke er fredet 43. De fredede bygninger kan ses på Figur Figur Nimtofte Præstegård 44. Figur Nimtofte Kirke Kirke i Nimtofte Nimtofte Kirke med kirkegård er placeret helt centralt i Nimtofte by. Kirken blev opført ca. år Kirken kan ses på Figur Anvendelsen af kirken er i perioder generet af bilstøj fra Ryomgårdsvej, der er hovedfaldsåren til Djurs Sommerland. Det har medført, at de yderste gravsteder langs den østlige mur rundt om kirkegården er mindre attraktive 46. Kirken er omfattet af kirkebyggelinjen på 100 meter, og der er i Syddjurs Kommuneplan 2016 udlagt et kirkeindsigtsområde rundt om kirken. Inden for udpegningen skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og 41 SVANA, Fredningsbeskrivelse for Gjerrildstien, 42 Slots- og kulturstyrelsen, Databasen for fredede og bevaringsværdige bygninger, 43 Slots- og kulturstyrelsen, Sag: Nimtofte Præstegård, 44 Slots- og kulturstyrelsen, Nimtofte præstegård, 45 Copyright: Creative Commons 46 Nimtofte Tøstrup Pastorat, Nimtofte kirkegård udviklingsplan,

111 111 andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025, hvis projektet ikke gennemføres. Hvis det er tilfældet, forventes miljøforholdene i og omkring projektområdet at forblive, som de er i dag Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen kunne projektet potentielt medføre følgende påvirkninger af miljøet: Fysisk påvirkning af kulturhistoriske interesser Fysisk påvirkning af kulturhistoriske interesser Etableringen af omfartsvejen ved Nimtofte berører ikke umiddelbart registrerede eller udpegede kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet. Projektområdet er placeret i god afstand til både kirkeomgivelserne ved Nimtofte Kirke og til den fredede Nimtofte Præstegård. De registrerede, ikke-fredede fund inden for projektområdet vurderes ikke at blive påvirket, idet det forudsættes, at der gennemføres prøvegravninger inden for projektområdet, inden anlægsprojektet igangsættes. I anlægsfasen kan projektet potentielt medføre fysisk påvirkning af ikke-kendte fund og fortidsminder i de områder, hvor der skal ske egentligt anlægsarbejde. Museum Østjylland vil derfor gennemføre en arkæologisk forundersøgelse af projektområdet inden igangsætning af anlægsarbejdet, så eventuelle skjulte interesser så vidt muligt identificeres og undersøges. Samlet set vurderes det derfor, at projektet i anlægsfasen ikke forventes at medføre nogen påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Hvis der alligevel gøres fund under anlægsarbejdet, standses anlægsarbejdet, og fundet anmeldes til Museum Østjylland i henhold til museumsloven 48. Den mulige påvirkning vurderes på denne baggrund at være lokal, vedvarende og ubetydelige Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen kunne projektet potentielt medføre følgende påvirkninger af miljøet: Fysisk påvirkning af kulturhistoriske interesser Reduceret støjpåvirkning Fysisk påvirkning af kulturhistoriske interesser Der sker ikke anlægsarbejde, efter omfartsvejen ved Nimtofte er etableret, hvorfor der ikke i driftsfasen kan ske skade på fund og fortidsminder, der eventuelt ikke er blevet blotlagt ved anlægsarbejdet. Der vil derfor være ingen påvirkning af de kulturhistoriske interesser i driftsfasen. 47 Syddjurs Kommune, Kommuneplan Kirker, kulturmiljøer, fredede og bevaringsværdige bygninger, 48 Kulturministeriet, Museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014,

112 112 Reduceret støjpåvirkning Etablering af omfartsvejen vil medføre en reduktion i antallet af trafikanter, der skal køre gennem Nimtofte by for at komme til Djurs Sommerland i sommerhalvåret. Reduktionen i antallet af gennemkørende trafik medfører samtidig en reduktion i bilstøjen i Nimtofte by i sommerperioden. Der vil derfor være en lokal, vedvarende og mindre positiv påvirkning af de kulturhistoriske interesser i Nimtofte by ved Nimtofte Kirke og Nimtofte Præstegård Afværgetiltag I anlægs- og driftsfasen foreslås ingen afværgetiltag udover den arkæologiske forundersøgelse, der foretages af Museum Østjylland, og standsning af anlægsarbejdet, hvis der gøres nye fund af fortidsminder Kumulative effekter Der forventes ikke at være kumulative effekter i forbindelse med den nuværende drift og udvidelsen af Djurs Sommerland, den nuværende drift samt udviklingsplaner ved Lübker Golf Resort og udviklingen af Triangle Area mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort Sammenfattende vurdering Projektområdet vil blive undersøgt for fund og fortidsminder af Museum Østjylland, der gennemfører en arkæologisk forundersøgelse inden arbejdet med etablering af omfartsvejen igangsættes. Det vurderes derfor, at der kan ske en ubetydelig påvirkning af de kulturhistoriske interesser i anlægsfasen. I driftsfasen vurderes der ikke at ske en påvirkning af fund og fortidsminder, da der ikke sker yderligere gravearbejde i den fase. Der sker en reduktion af bilstøjen gennem Nimtofte, og dermed reduceres støjpåvirkningen af de kulturhistoriske interesser i Nimtofte by ved Nimtofte Kirke og den fredede Nimtofte Præstegård. Der er derfor en positiv og mindre påvirkning af de kulturhistoriske interesser i Nimtofte by. Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til kulturhistoriske interesser er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Anlægsfase Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvenser Fysisk påvirkning Lille Lokal Lille Vedvarende Ubetydelig Driftsfase Fysisk påvirkning Meget lille Lokal Lille Vedvarende Ingen Reduceret støjpåvirkning Stor Lokal Stor Vedvarende Mindre

113 REKREATIVE INTERESSER Afsnittet beskriver påvirkningen af rekreative interesser i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte Metode De eksisterende forhold er beskrevet, og projektets miljøpåvirkninger er vurderet på baggrund af: Analyse af kortmateriale (ortofotos, Danmarks Arealinformation og Google Street View) Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2016 Data fra relevante hjemmesider: Djurs Sommerland, Lübker Golf Resort, mv. Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af rekreative forhold er tilstrækkeligt, fordi vurderingerne er gennemført på baggrund af data at god kvalitet Eksisterende forhold Der findes flere rekreative interesser i området omkring projektområdet, hvilket beskrives i det følgende. Bysamfundet i Nimtofte har ifølge Syddjurs Kommuneplan 2016 et aktivt og initiativrigt foreningsliv. Området omkring Nimtofte udgør et af kommunens turismemæssige kraftcentre med fyrtårnene Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort. De rekreative områder nær den nye omfartsvej er vist på Figur Figur Kort over rekreative interesser nær projektområdet Djurs Sommerland Nordvest for Nimtofte ligger Djurs Sommerland, der blev grundlagt i Randersvej forløber langs med Djurs Sommerlands parkeringsplads. Djurs Sommerland består af et stort vandland og over 60 forlystelser for hele familien med Danmarks største rutchebaner. Forlystelserne er opdelt i otte temalande: Piratland, Bondegårdsland, Mexicoland, Vikingeland, Westernland, Vandland,

114 114 Afrikaland og Sommerland. I 2016 var besøgstallet på knap besøgende fordelt over sommerhalvåret 49. Ifølge Syddjurs Kommuneplan 2016 forventes det, at Djurs Sommerland på sigt vil tiltrække op imod en million besøgende om året. Mængden af turister skaber allerede i dag en del trafikale problemer på Stationsvej, og hovedgaden i Nimtofte bærer præg af den store mængde trafik med lange bilkøer i sommermånederne Lübker Golf Resort Lübker Golf Resort ligger nord for Nimtofte. Resortet består af en 27 hullers golfbane, m 2 stort wellness-center, der tilbyder spa, fitness, subtropisk bad og indendørsaktiviteter til forældre og legebørn i alle aldre. Derudover findes der to restauranter, et selskabslokale, en lounge og en cafe. I forbindelse med resortet findes desuden udlejningslejligheder og huse, så det er muligt at komme på enten wellness- eller golfophold på resortet Udviklingsområde Triangle Area Udover Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort er der i Syddjurs Kommuneplan 2016 udpeget et rekreativt område mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort kaldet Triangle Area. Området er placeret langs den nordlige del af omfartsvejen. Hensigten med området er, at der skal realiseres et ferie- og oplevelsescenter bl.a. med en "hovedbygning" bestående af hotel og fælles faciliteter såsom reception, restauranter, selskabslokaler, sportshal, wellnesscenter, legeland, indendørs badeland og lignende samt op til ca. 500 feriehuse Djurs Hytteby og Camping Djursland Nord for Nimtofte på Stationsvej ligger Djurs Hytteby og Camping i et stort naturområde på 8,8 ha bestående af løvskov, nåleskov, græsarealer og en fiskesø. Udover teltpladser har campingpladsen en række hytter til udlejning Rekreative ruter Den regionale cykelrute Gjerrildbanestien mellem Gjerrild og Ryomgård forløber gennem Nimtofte by. Cykelruten er en banesti, der forløber i det gamle jernbanespor Nimtofte Birkepark Langs med Frederikslundvej mellem Skalhøjvej og stikvej til Fredrikslundsvej 12 findes ca. 300 meter skovbeplantning kaldet Nimtofte Birkepark. I området findes der MTB-spor og terrænruter. Udgangspunktet for ruterne er ved parkeringspladserne ud til Frederikslundvej, hvor besøgende parkerer sine biler på parkeringspladsen på begge sider af Frederikslundvej alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025, når projektet ikke realiseres. Hvis det er tilfældet, forventes de gener, som trafikken til Djurs Sommerland medfører i dag i form af støj og påvirkning af cyklende og gående, at blive forværret pga. stigningen i besøgsantallet til forlystelsesparken. Samtidig forventes udviklingsområdet Triangle area at blive etableret, hvilket ligeledes afføder flere trafikanter gennem Nimtofte by og dermed flere gener fra støj og påvirkning af cyklende og gående Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Støjpåvirkning af de rekreative områder Gener for de rekreative interesser fra forøget trafik Påvirkning fra anlægsaktiviteter for gående og cyklende på Gjerrildbanestien 49 Djurs Sommerland, 50 Syddjurs Kommune, Syddjurs Kommuneplan 2016 Nimtofte, 51 Lübker Golf Resort, 52 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016, 53 Djurs Hytteby og Camping, 54 Århus Amt, Gjerrildbanestien mellem Gjerrild og Ryomgård,

115 115 Omfartsvejen ved Nimtofte placeres på bar mark, hvor der ikke vurderes at være nogen rekreative interesser. Der findes dog en række rekreative interesser nær omfartsvejen, der kan blive påvirket af projektet i anlægsfasen Støjpåvirkning af de rekreative områder I forbindelse med anlægsfasen for omfartsvejen ved Nimtofte, vil der være støjende aktiviteter på grund af anlægsaktiviteter. Afstanden til de fleste rekreative områder er så stor, at der ikke vil ske en støjpåvirkning af de rekreative interesser. Campingpladsen og Lübker Golfresort ligger i en afstand på 600 meter fra omfartsvejen, mens Nimtofre Birkepark ligger i en afstand på 700 meter. Der er alene parkeringspladsen ved Djurs Sommerland der kan blive påvirket af støj op til 45 meter fra cykelstien, der etableres langs med den eksisterende Randersvej. Det vurderes, at påvirkningen sker i en kortere periode, mens anlægsarbejdet står på. Påvirkningen vurderes derfor at være mindre og kortvarig. Støjpåvirkningen af de øvrige rekreative forhold vil være ubetydelig på grund af afstandem mellem anlægsprojektet og de enkelte aktiviteter. Påvirkningsgraden af de øvrige rekreative aktiviteter af anlægsaktiviterne på omfartsvejen vurderes derfor som kortvarig og ubetydelig. For uddybning af støjpåvirkninger fra projektet i anlægsfasen henvises til kapitel xx om støj og vibrationer Gener for de rekreative interesser fra forøget trafik I anlægsfasen vil der i gennemsnit tilkøre ca. 54 lastbiler pr. arbejdsdag og i perioder op til det dobbelte antal. Det er vurderet, at størstedelen af lastbilerne skal køre igennem Nimtofte by, hvilket svarer til en forøgelse af den tunge trafik på op til 66 % ved spidsbelastning. Vejene anvendes som både cykel- og vandrestier, hvorfor der sker en moderat, midlertidig påvirkning af de rekreative ruter under anlægsfasen. Forøgelsen i lastbiltrafik kan dog kun mærkes lokalt i området ved Nimtofte, da lastbiltrafikken vil udgøre en mindre andel på det regionale vejnet. Det forventes, at der kun vil ske anlægsarbejde på hverdage samt inden for normal arbejdstid, hvorfor beboerne i Nimtofte og brugerne af de rekreative cykel- og vandrerstier ikke vil opleve påvirkninger om aftenen og i weekenderne. For uddybning af trafikpåvirkningerne i anlægsfasen se kapitel xx om trafikale forhold. Sandsynligheden for, at der forekommer gener fra forøget transport og trafik, er stor, da der vil ske en væsentlig forøgelse i trafikken i nærområdet, hvorfor udbredelsen er lokal. Påvirkningsgraden er mindre, da lastbiltrafikken hovedsageligt kører inden for normal arbejdstid. Der er tale om en midlertidig påvirkning, hvis konsekvenser betragtes som moderat Påvirkning fra anlægsaktiviteter for gående og cyklende på Gjerrildbanestien Gjerrilbanestien forløber langs med Frederikslundvej, hvor omfartsvejen skal tilsluttes. Tilslutningen vil medføre mindre påvirkninger af trafikafviklingen, men der forventes ingen større omkørsler, men eksempelvis indsnævringer af kørebane og/eller nedsat hastighed. De gående og cyklende, der benytter sig af Gerrildbanestien vil blive påvirket af anlægsarbejdet og de ændringer i trafikafviklingen, det medfører. Det forudsættes, at der i planlægningen af anlægsarbejdet tages hensyn til de bløde trafikanter, så det er sikkert at komme forbi anlægsarbejdet. Sandsynligheden for at påvirkningen indtræffer, er stor, da det ikke er muligt at tilslutte omfartsvejen uden at genere trafikken og de bløde trafikanter på de eksisterende veje. Selve påvirkningen er lokal, da den kun vil ske i de enkelte tilslutningspunkter. Graden vurderes at være lille, da trafiksikre løsninger tænkes ind i planlægningen af anlægsfasen. Varigheden er kortvarig, da der kun er tale om anlægsarbejder i forbindelse med tilslutningen. Samlet vurderes påvirkningen derfor at være ubetydelig Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Reduceret støjpåvirkning af de rekreative områder

116 116 Forbedrede forhold for cyklende og gående Reduceret støjpåvirkning af de rekreative områder Den nye omfartsvej har en støjmæssig positiv effekt i driftsfasen, da trafikken bliver ledt udenom Nimtofte by, og hermed begrænser antallet af rekreative områder, som i den eksisterende situation er generet af støj. Der vurderes derfor at være en positiv påvirkning af de rekreative områder i forhold til støj i området omkring Nimtofte som følge af gennemførelse af projektet. For uddybning af støjpåvirkninger fra projektet i anlægsfasen henvises til kapitel xx om støj og vibrationer. Sandsynligheden for, at der sker en reduktion i støjpåvirkningen af de rekreative interesser i Nimtofte by og på de rekreative ruter langs Randersvej og Frederikslundvej, er stor, da en omfartsvej vil reducere biltrafikken og dermed støjen i Nimtofte by. Det vil have en lokal udbredelse, da der kun ændres på forholdene i området ved Nimtofte. Påvirkningsgraden er stor, da der vurderes at være tale om en positiv aflastning af Nimtofte i forhold til støj. Der er tale om en vedvarende påvirkning, hvis konsekvenser betragtes som positive og moderat Forbedrede forhold for cyklende og gående Forholdene forbedres for cyklister og gående i nord-sydgående retning, da der etableres en cykelsti langs med omfartsvejen samt på det nordligste stykke ad Randersvej, så det er muligt at cykle hele vejen til Djurs Sommerland fra Nimtofte og Ryomgård. Cykelstinettet i området omkring Nimtofte kobles hermed bedre sammen, da der ikke tidligere har været cykelsti på Randersvej op mod Hovedvejen (rute 16) samt på Frederikslundvej mod syd. Cykelstien er ligeledes med til at forkorte cykelruten til Djurs Sommerland for de besøgende, der kommer fra syd, da de slipper for at køre gennem Nimtofte. Cykelstien langs med omfartsvejen kobles til Randersvej ad en ny cykelsti, da Randersvej blændes nord for Nimtofte. Cyklister kan derfor fortsat cykle direkte fra Nimtofte til Djurs Sommerland, hvorfor der ikke sker en påvirkning i forhold til cyklister mellem Nimtofte og Djurs Sommerland. Cykelstien er en realisering af en planlagt cykelstiforbindelse mellem Nimtofte og Djurs Sommerland. Desuden reduceres biltrafikken gennem Nimtofte by samt på Randersvej og Frederikslundvej, hvor Nimtofte Birkepark er placeret. Det bliver dermed mere trygt for de bløde trafikanter at færdes i Nimtofte by og på Randersvej og Frederikslundvej. Der sker derfor en positiv påvirkning af tilgængeligheden og trafiksikkerheden i området, da mængden af biltrafik reduceres. En følgevirkning af den reducerede biltrafik er en reduktion i bilstøjen, hvilket også vil være tilfældet i Nimtofte Birkepark. Det vurderes derfor, at der sker en moderat og positiv påvirkning af forholdenne for de cyklende og gående i området omkring Nimtofte. Se en yderligere vurdering af påvirkningen på de bløde trafikanter i kapitel xx om trafik. Sandsynligheden for, at forholdene for de cyklende og gående ændres, er stor, da en omfartsvej vil reducere biltrafikken i Nimtofte. Det vil have en lokal udbredelse, da der kun ændres på forholdene i området ved Nimtofte. Påvirkningsgraden er stor, da der vurderes at være tale om en positiv aflastning af Nimtofte. Der er tale om en vedvarende påvirkning, hvis konsekvenser betragtes som positive og moderat Afværgetiltag I anlægs- og driftsfasen gennemføres ingen afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet Kumulative effekter Der er ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde at påvirkningerne forstærkes i forhold til rekreative interesser.

117 12.8 Sammenfattende vurdering I forbindelse med anlægsfasen for omfartsvejen ved Nimtofte vil der være støjende aktiviteter på grund af anlægsaktiviteter. Afstanden til de rekreative interesser er dog så stor, at der ikke vil ske en støjpåvirkning af de rekreative interesser. Parkeringspladsen ved Djurs Sommerland bliver i mindre grad påvirket af anlægsstøjen. 117 Der vil være en markant stigning i antallet af lastbiler, der kører gennem Nimtofte med materialer mv. i forbindelse med anlægsarbejdet, hvorfor der sker en moderat påvirkning af de cyklende og gående på Gjerrildbanestien og i Nimtofte by, når der arbejdes på vejen. Samtidig bliver de cyklende og gående påvirket af anlægsarbejdet i forbindelse med omfartsvejens tilslutning til Frederikslundvej og Randersvej. I driftsfasen er de trafikale problemer i Nimtofte by reduceret, da en del af trafikken flyttes til den nye omfartsvej. Der sker derfor en reduktion i trafikstøjen på Frederikslundvej, Randersvej og i Nimtofte by og dermed en positiv påvirkning af de rekreative områder i nærheden. Den reducerede trafikmængde medfører ligeledes mere trygge forhold for de gående og cyklende i området. Dernæst etableres der nye cykelstier langs med omfartsvejen, som kobles til Randersvej. Stinettet forbedres dermed, da der ikke har været cykelstier på de dele af Frederikslundvej og Randersvej, hvor der etableres cykelstier i forbindelse med projektet. Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til rekreative interesser er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Anlægsfase Støjpåvirkning af de rekreative områder Gener for de rekreative interesser fra forøget trafik Påvirkning fra anlægsaktiviteter for gående og cyklende på Gjerrildbanestien Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Mindre Lokal Lille Kortvarig Mindre Konsekvenser Stor Lokal Stor Midlertidig Moderat Stor Loakl Lille Kortvarig Ubetydelig Driftsfase Reduceret støjpåvirkning af de rekreative områder Forbedrede forhold for cyklende og gående Stor Lokal Mindre Vedvarende Moderat Stor Lokal Mindre Vedvarende Moderat

118 GRUNDVAND OG GEOLOGI Afsnittet beskriver påvirkningen af grundvand og geologi i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af: Data fra den Nationale Grundvandskortlægning for kortlægningsområderne Djurs Vest og Randers Syd 55 Jupiter-databasen Miljøportalen Miljøstyrelsens MiljoeGIS 56 Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at beskrive og vurdere projektets påvirkninger af grundvand er tilstrækkeligt, da der findes tilstrækkelig data af god kvalitet Eksisterende forhold Områdeudpegninger Projektet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I OSD-områder må den nuværende arealanvendelse som udgangspunkt ikke ændres til en mere grundvandstruende type end den eksisterende. Det skal sikres, at anlægsaktiviteter ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Indenfor OSD-området er der udpeget følsomme indvindingsområder med hensyn til nitrat og sprøjtemidler, og der er indenfor de følsomme indvindingsområder udpeget indsatsområder, som vist på Figur Naturstyrelsen 2015, Redegørelse for GKO Djurs Vest. 56

119 119 Figur Områdeudpegninger. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI), indsatsområder med hensyn til nitrat (IO-N) og indsatsområder med hensyn til sprøjtemidler (IO-S). Hele det viste kortudsnit er udpeget som OSD-område. Vejstrækningen krydser indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande til Attrup og Koed-Sundby vandværker, som vist på Figur Indvindingsoplandet omfatter det areal på overfladen, hvorunder grundvandet strømmer til boringerne ved kildepladserne. Det grundvandsdannende opland er det areal på overfladen, hvorfra regnvand vil infiltrere til grundvandsmagasinet inden for indvindingsoplandet.

120 120 Figur Indvindingsoplande (IOL) og grundvandsdannende oplande (GDO). Der er ikke vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for området Vandindvinding Attrup Vandværk har én aktiv indvindingsboring (DGU nr ), som er filtersat i intervallet m under terræn. Vandværket har en tilladt indvinding på op til m 3 /år. Boringen indvinder fra et frit, terrænnært sandmagasin med ringe geologisk beskyttelse. Det vurderes, at indvindingsmagasinet er i hydraulisk kontakt med Sorte Å. Indvindingsboringen til Attrup Vandværk ligger ca m syd for den nye omfartsvej. Koed-Sundby Vandværk har én aktiv indvindingsboring, DGU nr , som er filtersat i intervallet m under terræn. Vandværket har en tilladt indvinding på op til m 3 /år. Boringen indvinder fra et spændt kalkmagasin. Indvindingsboringen til Koed-Sundby Vandværk ligger ca m syd for den nye omfartsvej. Nærmeste almene vandforsyningsboringer (DGU nr og ) tilhører Nimtofte Vandværk, og er placeret mere end m øst for omfartsvejen. Der er registreret et mindre antal private vandforsyningsboringer i umiddelbar nærhed til omfartsvejen, som vist på Figur Kildeplads til Nimtofte Vandværk Figur Boringer og brønde fra Jupiter-databasen. Aktive indvindingsboringer, som ligger inden for 300 m fra omfartsvejen, er vist i Tabel DGU nr. Placering Anvendelse Beskrivelse Elholtvej 11 Privat husholdning Elholtvej 13 Privat husholdning Frederikslundvej 19 Privat husholdning Elholtvej 15 Privat husholdning Elholtvej 15 Ukendt Dybde: 42 m Filter: m u.t. Dybde: 41 m Filter: m u.t Elholtvej 17 Privat husholdning Dybde: 49,5 m

121 Østenfjeldvej 1 Privat husholdning Østenfjeldvej 2 Privat husholdning Randersvej 15 Privat husholdning Randersvej 4 Privat husholdning Randersvej 6 Privat husholdning Filter: m u.t. Dybde: 31,5 m Filter: m Dybde: 55 m Filter: m Dybde: 16 m Filter: m Hovedvejen 91 Kontrolboring Dybde: 3,5 m Hovedvejen 91 Kontrolboring Dybde: 2,8 m Tabel Aktive indvindingsboringer omkring omfartsvejen 57. Som det fremgår af Tabel 13-1, er der flere boringer, som anvendes af private husholdninger. Boringerne forventes at indvinde vand fra de terrænnære sandmagasiner Vandområdeplan Projektområdet er omfattet af Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 58. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets MiljøGIS 59 er der ved projektområdet regionale grundvandsforekomster. Forekomsternes kemiske og kvantitative tilstand er god Geologi og boringer Generelt er geologien i området præget af sandede moræneaflejringer, og de prækvartære aflejringer i området består af kalk. I området findes to betydende grundvandsmagasiner - Tebbestrup Sand samt den underliggende opsprækkede del af kalken. Figur 13-4 viser et tværsnitsprofil af geologien langs den planlagte omfartsvej inklusiv kurveudretningen ved Margrethelundvej. Nærmeste geologiske interesseområde, Kolindsund, ligger mere end m syd for området. Syd Nord Ler Sand Tebbestrup Sand Ler Sand Ler Kalk - opsprækket Kalk Figur Nord-sydgående geologisk profil 60. De røde farver repræsenterer sandlag, de brune farver repræsenterer lerlag og de grønne farver er kalklag. Den blå linje er grundvandspotentialet. Sorte Å ses ved st. ca m på profilet. Placeringen af profillinjen er vist med rødt på oversigtskortet i nederste højre hjørne. I den sydlige del af området ligger grundvandsspejlet ca m under terræn, og der ses et beskyttende lerlag over det terrænnære magasin. I den nordlige del af profilet ses ingen beskyttende lerlag over det terrænnære magasin, og grundvandsspejlet står tættere på terræn. Ifølge profilet på Figur 13-4 er der hydraulisk kontakt mellem det terrænnære sandmagasin og Sorte Å. Der er ikke registreret forekomster af okkerpotentiel jord i dette område Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, juni Miljø- og fødevareministeriet, MiljøGIS, 60 Naturstyrelsen 2015, Hydrologeologisk model for RandersSyd-DjursVest.

122 Jordartsforholdene er vurderet ud fra GEUS jordartskort, som repræsenterer jordartsforholdene ca. 1 meter under terræn, vist på Figur Jordartsforholdene langs vejstrækningen udgøres primært af glacial smeltevandssand og grus samt glacial morænesand. 122 Figur Jordartsforhold Potentiale og terrænforhold Omfartsvejen placeres generelt i et kuperet terræn. Mod syd ses koter omkring m, mens der lokalt ved Sorte Å ses koter ned til 15 m. Nord for Sorte Å ses koter omkring 25 m. Potentialekort og pejlinger fra området viser, at der kan forventes en strømningsretning mod syd. Ved den nordlige del af omfartsvejen ses vandspejlskoter omkring 17,5 m, mens der mod syd ses koter omkring 12,5 m. Potentialekortet er vist på Figur

123 123 Figur Terrænforhold og potentialekort 62. Potentialekortet viser grundvandets trykforhold (kote i m) og strømningsretning. Der må forventes en fremtidig stigning i grundvandsstanden som følge af de klimatiske ændringer, hvilket kan påvirke dræningsforholdene i området, primært omkring Sorte Å, hvor grundvandet står tæt på terræn alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025 når projektet ikke er gennemført. Hvis det er tilfældet, forventes miljøforholdene i forhold til grundvand og geologi i og omkring projektområdet at forblive, som de er i dag Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at kunne medføre følgende påvirkninger af miljøet: Eventuel grundvandssænkning Håndtering/fjernelse af blødbundsaflejringer Påvirkning af grundvandsindvinding og grundvandsforekomster Påvirkning af vandløb Eventuel grundvandssænkning Behovet for grundvandssænkning i anlægsfasen vurderes at være begrænset. Der er umiddelbart ikke planlagt vejunderføringer eller andre udgravninger, som normalt vil kræve, at der udføres grundvandssænkning, da det er oplyst, at vejen etableres forholdsvis tæt på det eksisterende terræn på det meste af strækningen (dæmninger/afgravninger får en højde på max. 1-3 m i forhold til eksisterende terræn). Det kan dog ikke udelukkes, at der kan blive behov for at udføre midlertidig grundvandssænkning, især omkring Sorte Å og i den nordlige del af området, hvor grundvandsspejlet forventes at ligge ca. 5 m under terræn. Sorte Å passeres på en dæmning, og der etableres en vandløbstunnel som faunapassage, hvilket kan medføre behov for sænkning af grundvandet. Grundvandet står i det meste af undersøgelsesområdet dybt under terræn, ca m under terræn., hvilket svarer til kote ca m over havniveau. Ved den nordlige del af undersøgelsesområdet, er det terrænnære grundvandsmagasin dog ikke beskyttet af overliggende lerlag af 62 Aarhus Amt Potentialekort.

124 betydning, og grundvandsmagasinet vil være meget sårbart overfor nedsivende forurenet vand samt andre stoffer fra overfladen. 124 Såfremt der bliver behov for at udføre grundvandssænkning, anbefales det, at sænkningens dybde og udbredelse overvåges ved pejlinger i kontrolboringer, og den maksimalt tilladelige sænkningsdybde og påvirkningsradius beregnes inden opstart. Desuden kræver det tilladelse efter vandforsyningsloven, at udføre midlertidige grundvandssænkninger, hvis disse er af over 2 års varighed eller ved vandmængder større end m 3 pr. år, samt hvor det er indenfor mindre end 300 m fra en indvindingsboring til almen vandforsyning 63. Udledning af grundvand fra grundvandssænkning til vandområder eller nedsivning til grundvandet kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Sandsynligheden for, at en forurening spreder sig i forbindelse med en grundvandssænkning afhænger af sænkningens omfang og af forureningstypen. Konsekvensen af en grundvandssænkning kan kontrolleres ved udtagning af vandprøver i projektområdet i forbindelse med en eventuel grundvandssænkning. Hvis der er behov for grundvandssænkning, undersøges det, om der ligger forurenede grunde indenfor det område, der kan blive påvirket af grundvandssænkningen. Blødbundsaflejringer I forbindelse med etablering af omfartsvejen forventes det, at der kan være blødbundsaflejringer, specielt ved krydsningen af Sorte Å. Hvis der udføres helt eller delvis udskiftning af blødbundsaflejringer, kan det blive nødvendigt at udføre en midlertidig grundvandssænkning. Det vurderes, at der generelt ikke er behov for grundvandssænkning ved etableringen af omfartsvejen, med især omkring Sorte Å kan det ikke udelukkes, at der kan blive behov for grundvandssænkning i forbindelse med eventuelle udgravninger til den planlagte omfartsvej, etablering af faunapassage og bassin til opsamling af vejvand. Påvirkning af grundvandsindvinding og grundvandsforekomster Det er planlagt, at afvanding skal ske ved hjælp af trug og grøfter langs vejen. Overfladevand skal opsamles og afledes i tætte ledninger på grund af beliggenheden i OSD-område og inden for indvindingsoplande til vandindvindinger. På strækninger med trugafvanding etableres der vejdræn og tætte ledninger til opsamling af overfladevand. Der etableres to dybdepunkter ved henholdsvis ca. st. 200 og st (se Figur 3-1), hvor overfladevandet opsamles i bassiner. Ved st. 200 afledes vandet til de eksisterende vejafvandingsgrøfter efter forsinkelse i et bassin. Ved st etableres et bassin som en grøft langs med åen, og Sorte Å vil blive anvendt som recipient for afløbet fra bassinet. Bassinerne anlægges som våde bassiner, og formålet er at tilbageholde så stor en del af forurenende stoffer som muligt. Derudover vil bassinerne udligne afledningen, så vandløbet ikke overbelastes med regnvand og drænvand. Da området er sårbart, skal bassiner udformes med tæt bund og sider således, at nedsivning til grundvandet undgås. Der skal endvidere etableres dykket udløb fra bassinerne for at tilbageholde forurening på vandoverfladen. Eventuelle anlæg til udledning af vejvand skal placeres således, at afstandskrav til ejendomme med egen vandforsyning overholdes. Midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejde kan medføre gener hos nogle af områdets enkeltindvindere, hvor boringerne sandsynligvis er filtersat i det terrænnære sandmagasin. Det kan derfor udløse behov for etablering af anden vandforsyning til de berørte ejendomme, hvis en påvirkning kan forudses. Placering af omfartsvejen i et område med særlige drikkevandsinteresser forudsætter generelt, at der gennemgøres afværgeforanstaltninger for at beskytte af grundvandet. Påvirkning af vandløb Der er ikke registreret forekomster af okkerpotentiel jord i området, og en evt. grundvandssænkning forventes således ikke at give anledning til fare for okkerforurening af Sorte Å. Bortskaffelse af større mængder af oppumpet grundvand over en længere periode kræver tilladelse fra kommunen efter vandløbsloven. Ved udledning af grundvand fra en evt. midlertidig grund- 63 Bekendtgørelse nr. 125 af 26/01/2017 om vandforsyning m.v.

125 vandssænkning skal der være fokus på kvaliteten af det afledte vand, da Sorte Å er i hydraulisk kontakt med indvindingsmagasinet til Attrup Vandværk. 125 Miljøkvalitetskrav ved udledning til vandløb fremgår af lovgivningen 64. Der skal skelnes mellem de forskellige typer af vandudledning, da der i anlægsfasen kan være tale om udledning af grundvand, mens der i driftsfasen primært vil ske udledning af overfladevand. Samlet set vurderes miljøpåvirkningen på baggrund af overstående i anlægsfasen at være lokal, kortvarig og mindre Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Den væsentligste risiko for grundvandet er knyttet til nedsivning af forurenede stoffer fra ubefæstede arealer samt spild af forurenende stoffer i forbindelse med trafikuheld. Salt fra glatførebekæmpelse er ligeledes problematisk i forhold til grundvand og overfladevand. Af hensyn til den høje sårbarhed på strækningen anbefales det, at der ikke nedsives vejvand fra omfartsvejen. Vejafvandingssystemet bør etableres som et lukket afvandingssystem, som minimum indenfor de grundvandsdannende oplande til almene vandforsyninger. Afvanding via trug og grøfter kan medføre påvirkninger af grundvand og overfladevand, da vejvand ved voldsomme regnskyl ikke bliver opsamlet, men strømmer urenset fra de befæstede arealer til vandløb eller nedsiver til grundvandet. Omfartsvejen etableres i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplandet til to almene vandforsyningsanlæg. Da grundvandsspejlet generelt ligger dybt, og der ikke forventes behov for etablering af fundamenter under grundvandsspejlet eller permanent grundvandssænkning i området, vurderes det, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af grundvandet i driftsfasen, såfremt der ikke sker nedsivning af vejvand indenfor sårbare områder. I vandforsyningernes almindelige drift udgør omfartsvejen ikke et problem, såfremt gældende afstandskrav og beskyttelseszoner respekteres. Samlet set vurderes miljøpåvirkningen på baggrund af overstående i driftsfasen at være lokal, vedvarende og mindre Afværgetiltag I anlægs- og driftsfasen gennemføres følgende afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet: Eventuelle midlertidige arbejdsarealer placeres og indrettes med hensyntagen til følsomme indvindingsområder, så risiko for grundvandsforurening minimeres. Der foretages regelmæssig tilsyn og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Vedligehold og reparation af entreprenørmaskiner må ikke ske indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser. Brændstof- og kemikaliedepoter etableres på centrale steder, og disse skal være spildsikrede. Inden for de følsomme indvindingsområder skal permanente parkeringspladser og køreareal befæstes med tæt belægning og indrettes med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Overfladevand fra anlægsarbejderne, fra eventuelle befæstede arealer og vand fra eventuel grundvandssænkning opsamles og ledes igennem olieudskiller inden udledning til recipient. Forurenet regnvand skal afledes via bassiner med tæt bund/sider og dykket udløb Kumulative effekter En udvidelse af Djurs Sommerland forventes dog at generere et øget vandforbrug, men det er angivet, at den fremtidige indvinding skal afstemmes med påvirkning af indvindingsoplandet til Koed-Sundby og Attrup Vandværker. Djurs Sommerland ligger ca. 360 m vest for den nordligste del af den nye omfartsvej. Indvindingsboringerne til Djurs Sommerland er filtersat i kalken og 64 Bekendtgørelse nr. 921 af 27/06/2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

126 indvindingsoplandet vil strække sig mod nord, dvs. væk fra den nye omfartsvej. Vandforbruget og evt. kumulative effekter projekterne imellem i forbindelse med etablering af Djurs Sommerland Ferieparken og Triangel Area vurderes i forbindelse med gennemførelse af disse projekter. På den baggrund vurderes det, at der ikke er en kumulativ effekt mellem disse projekter og omfartsvejen. 126 Ud over ovennævnte projekter er der ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde, at påvirkningerne forstærkes i forhold til grundvand Sammenfattende vurdering Ved behov for grundvandssænkning skal der foretages en vurdering af sænkningsbehov og påvirkningsradius. I anlægsfasen vurderes sandsynligheden for påvirkning af grundvandsforekomster som lille, da indvindingsmagasinet generelt ligger dybt, og der vurderes at være begrænset behov for grundvandssænkning. I driftsfasen vurderes det, at der ikke er behov for permanent grundvandssænkning. Der må dog forventes en fremtidig stigning i grundvandsstanden, hvilket kan påvirke dræningsforholdene i området, primært omkring Sorte Å, hvor grundvandsspejlet står tæt på terræn. Området er udpeget som OSD, NFI, SFI og IO samt indvindingsopland og grundvandsdannende opland til to almene vandforsyninger. Konsekvenserne for omgivelserne, med udgangspunkt i det nuværende datagrundlag, vurderes samlet set at være mindre, da det gennem afværgetiltag sikres, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af grundvandets kvalitet. Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til grundvand er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Anlægsfase Lille Lokal Mindre Kortvarig Mindre Driftsfase Lille Lokal Mindre Vedvarende Mindre Konsekvenser

127 AFFALD OG RESSOURCER Kapitlet beskriver påvirkningen fra affald og anvendelse af ressourcer i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af: Vurdering af projektets forbrug af ressourcer og producerede mængder affald på baggrund af projektbeskrivelsen og erfaringer fra tilsvarende projekter. Vurdering i forhold til Region Midtjyllands forslag til Råstofplan Affaldsplan for Syddjurs Kommune 66. Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere de mængder affald, projektet frembringer, og forbruget af ressourcer er tilstrækkelige til at kunne vurdere miljøpåvirkningerne fordi, der findes en tilstrækkelig mængde data af en tilfredsstillende kvalitet Eksisterende forhold Affald Ikke relevant da der ikke fremkommer affald under eksisterende forhold. Ressourcer Ikke relevant da der alene anvendes ressourcer i forbindelse med vedligehold af de eksisterende veje alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025 hvis projektet ikke gennemføres. Hvis det er tilfældet, forventes miljøforholdene i og omkring projektområdet at forblive, som de er i dag Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Bygge- og anlægsaffald samt affald fra mandskabsfaciliteter. Ressourcer: Forbrug af materialer til etablering af vejen. Bygge- og anlægsaffald samt affald fra mandskabsfaciliteter I anlægsfasen vil der blive produceret affald/opbrudt asfalt i forbindelse med opgravning af eksisterende vejkasser ved krydsning af/tilslutning til eksisterende veje. Mængden af opbrudt asfalt fremgår af Tabel Affaldsfraktion Asfalt Mængde ton Tabel Opgørelse over affaldsmængder der bliver produceret i anlægsfasen i forbindelse med nedbrydning af eksisterende veje. Asfalt forventes afleveret til godkendte modtagere således, at de kan genanvendes i andre projekter. Opbrudt stabilgrus forventes genanvendt i projektet. I forbindelse med anlægsarbejderne vil der fremkomme mindre mængder affald i form af fraskær og ødelagt konstruktioner, som vil blive håndteret i henhold til Syddjurs Kommunes affaldsregulativer. 65 Region Midtjylland, Råstofplan Affaldsplan Nordjurs og Syddjurs Kommuner. Marts 2009

128 128 Fra mandskabsfaciliteterne vil fremkomme husholdningsaffald, som håndteres i henhold til Syddjurs Kommunes affaldsregulativer. Vedligehold af maskiner, der anvendes i forbindelse med gennemførelse af projektet, vil primært ske på værksteder, hvorfor affaldsproduktion i den forbindelse ikke i væsentligt omfang vil fremkomme på arbejdspladsen. Produktionen af affald i anlægsfasen sker lokalt, og vil være kortvarig. På den baggrund vurderes den at have en mindre miljøpåvirkning, fordi det håndteres i henhold til gældende affaldsregulativer. Forbrug af materialer til etablering vejen I forbindelse med anlægsarbejdet skal der anvendes ressourcer til etablering af den kommende vej. De skønnede mængder ressourcer til etablering af anlæggene fremgår af nedenstående Tabel Ressourcer Mængde Fremskaffelse Stabilgrus m 3 Lokalt Bundsikringssand m 3 Lokalt Beton 30 ton Regionalt Asfalt ton Asfaltfabrik, Regionalt Tabel Opgørelse over ressourceforbrug i anlægsfasen for etableringen af vejen. Der skal anvendes bundsikringssand og stabilgrus til opbygning af underlaget i forbindelse med etablering af vejanlæg. Desuden skal der anvendes asfalt til opbygning af vejen. Ifølge Råstofplan for Region Midtjylland 67 findes der alene i Syddjurs Kommune m 3 sand, grus og sten, som er de ressourcer, der fortrinsvist skal anvendes i projektet. Nærmeste råstofgrave, hvor der indvindes sand, grus og sten, som kunne anvendes i projektet, ligger ca km sydøst for projektområde. Ifølge forslag til Råstofplan findes der lokalt tilstrækkelige ressourcer af sand og grus til at projektet kan gennemføres med råstoffer indvundet lokalt. At grus kan hentes fra lokale godkendte råstofgrave medfører, at transportafstanden mellem projektet og råstofgravene bliver begrænset, hvilket vil være medvirkende til, at forbrug af ressourcer i form af brændstof minimeres. Som erstatning for rene tilkørte materialer kan der anvendes nedknuste byggematerialer. Produktionen af asfalt, som kan være miljøbelastende, foretages på miljøgodkendte virksomheder, hvorfor miljøpåvirkningen i den forbindelse er vurderet som acceptabel. Mængden af asfalt er dog begrænset i projektet. Sandsynligheden for anvendelse af ressourcer er stor, idet projektet ikke kan gennemføres uden anvendelse af disse, og det vurderes samlet set, at anvendelsen af ressourcer i projektet medfører en mindre vedvarende miljøpåvirkning fordi, der i vidt omfang er tale om lokale/regionale ressourcer, der findes i tilstrækkelige mængder Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Affald Opbrudt asfalt i forbindelse med vedligehold vejen Ressourcer: 67 Region Midtjylland, Råstofplan Forslag til Råstofplan 2016, Region Nordjylland.

129 129 Forbrug af ressourcer anvendt i forbindelse med vedligehold af vejen Produktion af affald Den daglige drift af vejen vil ikke medføre produktion af affald. Der vil i forbindelse med vedligehold af vejen ske en opbrydning af asfalt, som afleveres til godkendt modtager og kan genanvendes. På den baggrund vurderes påvirkningen at være lokal/regional, vedvarende og ubetydelig. Forbrug af ressourcer ved drift af veje Den fremtidige drift vil kun i begrænset omfang kræve forbrug af ressourcer ved vedligeholdelse af vejen (reparation af asfaltbelægningen). Miljøpåvirkningen fra driften af vejen vurderes på den baggrund at være lokal, vedvarende og af et ubetydeligt omfang Afværgetiltag I anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen gennemføres følgende afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet: I anlægsfasen foreslås følgende afværgetiltag: Affaldshåndtering skal ske i henhold til Syddjurs Kommunes gældende affaldsregulativ. Anvendelse af nedknust bygge-anlægsaffald som erstatning for stabilgrus så vidt det er muligt. I driftsfasen foreslås følgende afværgetiltag: Ikke relevant 14.7 Kumulative effekter Der er ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde at påvirkningerne forstærkes i forhold til ressourcer og affald Sammenfattende vurdering De primære miljøpåvirkninger i anlægsfasen kommer fra produktion af bygge- og anlægsaffald og forbrug af ressourcer. I anlægsfasen vil der blive produceret anlægsaffald i forbindelse med nedbrydning af de eksisterende veje. Det producerede affald, der primært består af asfalt, forventes afleveret til godkendte modtagere og genanvendt enten i projektet eller andre anlægsprojekter.

130 I anlægsfasen skal der anvendes ressourcer til gennemførelse af projektet. De væsentligste mængder af ressourcer (sand og grus) finde lokalt. Asfalt til opbygning af vejen produceres på miljøgodkendte anlæg. 130 Miljøpåvirkning Anlægsfase Produktion af affald Forbrug af ressourcer Driftsfase Produktion af affald Forbrug af ressourcer Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Stor Lokal Lille Kortvarig Mindre Stor Lokal/regional Lille Vedvarende Mindre Konsekvenser Mindre Lokal Ingen Vedvarende Ubetydelig Mindre Lokal/regional Ingen Vedvarende Ubetydelig

131 JORD OG JORDFORURENING Afsnittet beskriver påvirkningen af jord i forbindelse med jordforurening ved etablering af en omfartsvej ved Nimtofte Metode De eksisterende forhold og projektets miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af: Oplysninger fra Jordforureningslovens Areal Register (JAR) og Miljøportalen. Gennemgang af flyfoto og historiske kort for området. Indhentning af oplysninger fra Region Midtjylland over kortlagte ejendomme. Vurdering i forhold til regler i jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Vurdering af viden og data Det vurderes, at grundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af jord og jordforurening er godt, fordi der findes gode data for forureningsforholdene i området. Ordforklaring og definition Ved beskrivelse og vurdering af påvirkning af jord og jordforurening anvendes en række faglige definitioner, som er forklaret nedenfor. Vidensniveau 1 (V1) Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Vidensniveau 2 (V2) Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. Områdeklassificering Byzonen er som udgangspunkt klassificeret som et lettere forurenet område. Kommunerne har dog mulighed for at undtage områder inden for byzonen, eller medtage områder uden for byzonen i de områdeklassificerede arealer. Forurenet jord Jord der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og/eller afskæringskriterier 69, og som ikke er defineret som lettere forurenet jord. Lettere forurenet jord Jord der overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier men er omfattet af bekendtgørelsens definition af lettere forurenet jord Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand, Miljøstyrelsen maj Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. BEK nr. 554 af 19/05/2010.

132 Eksisterende forhold Figur Høje målebordsblad ( ). Figur Lave målebordkort ( ). Inden for projektområdet er der jævnfør Figur 15-1 og Figur 15-2 ingen indikation på opfyldning i tidligere vandhuller mv. i forhold til nuværende forhold, der ses af Figur 15-3

133 133 Figur Områdeklassificering og kortlagte grunde. Som det fremgår af Figur 15-3, er der ikke kortlagte ejendomme på strækningen. Ligeledes ligger projektområdet uden for Syddjurs Kommunes områdeklassificering. Den planlagte vej krydser jf. Figur 15-3 eksisterende veje. I henhold til bekendtgørelse om anmeldelse dokumentation i forbindelse med flytning af jord 71, er alle vejarealer pr. definition lettere forurenede alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025 når projektet ikke bliver gennemført. Hvis det er tilfældet, forventes miljøforholdene i og omkring projektområdet at forblive, som de er i dag Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Håndtering og bortskaffelse af jord Håndtering og spild af olieprodukter Håndtering og bortskaffelse af jord Forud for anlægsarbejder på de arealer, hvor der krydses en eksisterende vej, skal der udarbejdes en jordhåndteringsplan, der beskriver, hvorledes jorden skal håndteres. Indbygningsegnet ren og lettere forurenet jord forventes at kunne genanvendes i projektet. Da den kommende vej er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (jævnfor kapitel 13 om grundvand og geologi) er det muligt, at Syddjurs Kommune ikke vil acceptere, at der genanvendes lettere forurenet jord for at beskytte grundvandsressourcen. Jord opgravet uden for eksisterende vejarealer kan anvendes frit, hvorimod der for jord opgravet ved eksisterende vejarealer skal foreligge dokumentation for forureningsgraden inden bortskaffelse. Lettere forurenet jord, der ikke kan genanvendes, skal bortskaffes til en godkendt modtager. 71 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord Bek. Nr af 7/12/2015

134 134 Hvis der træffes forurenet jord, forventes det ikke at kunne genanvendes i projektet, og det skal derfor bortskaffes til en godkendt jordmodtager. Omfanget af jordmængder, der forventes at skulle bortskaffes fremgår af Tabel Jordmængder Mængde Ikke indbygningsegnet m 3 Blødbundsmateriale m 3 Tabel Opgørelse over jordmængder, der skal bortskaffes i forbindelse med etableringen af vejen. Hvis der anvendes entreprenørtanke skal disse være typegodkendte 72. Da projektområdet er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser jævnfør kapitel 13 grundvand og geologi skal tanken opstilles i kar således, at evt. spild kan opsamles. Tanken skal endvidere være sikret mod påkørsel. Da det forventes, at der kun i begrænset omfang skal håndteres lettere forurenet jord, vurderes miljøpåvirkningen i forbindelse med håndtering og bortkørsel at være lokal, kortvarig og medføre en mindre miljøpåvirkning. Håndtering og spild af olieprodukter I anlægsperioden kan der være risiko for spild af diesel-, hydraulik- og smøreolie i forbindelse med uheld samt ved oplag af olieprodukter. Da uheld i anlægsperioden typisk sker i forbindelse med selve anlægsarbejdet, vil uheldet blive erkendt med det samme, og der er derfor mulighed for straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forureningen. Forurenet jord skal straks afgraves og bortskaffes til godkendt jordmodtager i henhold til Syddjurs Kommunes anvisninger 73. Det vurderes, at det er mindre sandsynligt, at der vil ske større spild af olie og/eller forurenet jord i forbindelse med anlægsfasen. Det vurderes også, at såfremt afværgetiltag i form krav om opsamling af spild fra entreprenørtanke samt afgravning af forurenet jord igangsættes straks efter at et spild er sket, vil miljøpåvirkningen være kortvarig og lokal og dermed medføre en mindre miljøpåvirkning Vurdering af påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen forventes projektet at medføre følgende påvirkninger af miljøet: Spild af olie køjetøjer Spild af olie og kemikalier i forbindelse med uheld Spild af olie fra køretøjer I driftsfasen vil der være risiko for spild af olieprodukter i forbindelse med almindelig kørsel på vejen. Ved afrømning af rabatjord mv. skal jorden håndteres i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen og Syddjurs Kommunes retningslinjer for jordflytning. På den baggrund vurderes miljøpåvirkningen at være lokal, kortvarig og ubetydelig. Spild af olie- og kemikalier i forbindelse med uheld. Ved uheld kan der være risiko for spild af olieprodukter eller andre kemikalier. Såfremt der ved uheld sker spild af olie- eller kemikalier skal miljøvagten straks kontaktes, og der skal igangsættes en indsat for at fjerne spildet. Det vurderes, at det er mindre sandsynligt, at der vil ske større spild af olie og kemikalier i forbindelse uheld på strækningen. Det vurderes også, at såfremt afværgetiltag i form af afgravning af forurenet jord igangsættes straks efter at et spild er sket, vil miljøpåvirkningen være lokal, kortvarig og medføre mindre miljøpåvirkning. 72 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Bek. Nr af 10/12/ Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Bek. Nr af 7/12/2015.

135 15.6 Afværgetiltag I anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen foreslås følgende afværgetiltag, som kan hindre, mindske eller kompensere for projektets påvirkninger af miljøet. 135 I anlægsfasen gennemføres/foreslås følgende afværgetiltag: Udarbejdelse af jordhåndteringsplan, herunder udtagning af jordprøver til dokumentation af forureningsgraden af jorden, der stammer fra krydsning/tilkobling af eksisterende vej. Olie- og kemikaliedepoter opstilles på centrale steder, og sikres imod spild og påkørsel. Udarbejdelse af procedure for håndtering af spild af olieprodukter mv. I driftsfasen foreslås følgende afværgetiltag: Udarbejdelse af procedure for håndtering af uheld i ulykker mv Kumulative effekter Der er ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde, at påvirkningerne forstærkes i forhold til jordforurening Sammenfattende vurdering Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til jord er beskrevet i skemaet nedenfor, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Anlægsfase Håndtering og bortskaffelse af overskudsjord Håndtering af spild af olieprodukter Driftsfase Spild af olie fra køretøjer Spild af olie og kemikalier i forbindelse med uheld Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Konsekvenser Stor Lokal Ingen Kortvarig Ubetydelig Lille Lokal Lille Kortvarig Mindre Mindre Lokal Lille Kortvarig Ubetydelig Lille Lokal Lille Kortvarig Mindre

136 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Afsnittet beskriver påvirkningerne på de socioøkonomiske forhold i forbindelse med etablering af en omfartsvej ved Nimtofte. Desuden omfatter afsnittet en vurdering af projektets påvirkning på menneskers sundhed Metode Socioøkonomiske forhold Med miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkninger forstås socioøkonomiske effekter, der udløses af projektets miljøpåvirkninger. Vurderingen omfatter dermed ikke projektets direkte socioøkonomiske effekter. Miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkninger kan f.eks. omfatte indflydelsen på områdets sociale struktur, erhvervsliv og indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. De miljømæssigt afledte socioøkonomiske påvirkninger beskrives og vurderes på grundlag af kapitlerne om miljøpåvirkninger. De socioøkonomiske forhold, der potentielt kan blive påvirket af de miljømæssige påvirkninger som følge af etableringen af ny omfartsvej ved Nimtofte, vurderes primært at være: Erhverv og turisme Landbrug Ejendomsværdi Projektets påvirkning på socioøkonomiske forhold beskrives og vurderes ud fra de miljømæssige konsekvenser, der er beskrevet i afsnittene om miljøpåvirkninger. Desuden anvendes data fra miljøportalen og BBR-registeret. Menneskers sundhed Ved vurderingerne tages udgangspunkt i WHO s brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun handler om svækkelse og sygdom, men også om livskvalitet generelt. Psykisk og socialt velbefindende spiller en vigtig rolle for de processer og forhold, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og i samfundet. WHO vurderer dermed også, at generelle socioøkonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår i samfundet påvirker vores sundhed. En lang række forhold kan derfor påvirke borgernes sundhed i negativ eller positiv retning. Det gælder blandt andet støj, vibrationer, tilgængelighed til arbejdspladser, offentlig service, uddannelse, detailhandel, idræt og rekreative områder. For eksempel er de bynære grønne områder et vigtigt element i det bynære friluftsliv og i forhold til borgernes sundhed og trivsel, da områderne giver muligheder for leg, rekreation, motion, oplevelser mv. Ved vurderingen af projektets påvirkning af menneskers sundhed er der lagt vægt på de miljøfaktorer, der ud fra projektets etablering og drift, vurderes potentielt at kunne få en vis betydning: Støj og vibrationer Ifølge WHO er der veldokumenterede sammenhænge mellem støj, hjertekarsygdomme og tinnitus, ligesom flere studier viser en sammenhæng mellem trafikstøj og hjertetilfælde. Støj kan påvirke menneskers koncentrationsevne og evnen til at slappe af og sove. Ved længerevarende påvirkning kan støj derfor nedsætte livskvalitet og påvirke helbredet 74. Vibrationer er ikke mistænkt for direkte at skade helbredet, men kan virke generende og påvirke livskvaliteten, når de står på i længere perioder. Luftforurening Flere studier har påvist, at trafikrelateret luftforurening kan påvirke menneskers helbred ved både kort- og langtidspåvirkning. Ved korttidspåvirkning (ofte 5-40 dage) er det især grove partikler, der påvirker menneskers helbred negativt ved forværring af astma og 74 WHO, Burden of disease from environmental noise - Quantification of healthy life years lost in Europe, 2011,

137 bronkittis, KOL og hjertekarsygdomme. Ved langtidspåvirkning vil også fine partikler påvirke helbredet i form af blandt andet hjertekarsygdomme, nedsat lungefunktion og forskellige kræftformer Trafiksikkerhed Sikkerhed i trafikken er vigtig for at undgå ulykker med personskader, som kan medføre midlertidige, langvarige og varige skader på menneskers helbred. Indretningen af veje, trafikreguleringer, cykelstier og fortove er vigtige parametre, når trafiksikkerheden vurderes. Men påvirkning af viden, holdninger og adfærd i trafikken er også afgørende for at nedbringe antallet af ulykker. Rekreative interesser Afstand og tilgængelighed til grønne områder kan være vigtig for både livskvaliteten og helbredet. Et dansk studie viser, at jo tættere en person bor på et grønt område, jo lavere er risikoen for at føle stress. Derudover findes der også en positiv sammenhæng imellem afstanden fra ens hjem til grønne områder og ens helbred og livskvalitet 76. Vurdering af eksisterende viden og data Det vurderes, at videns- og datagrundlaget for at vurdere projektets påvirkninger af socioøkonomiske forhold og menneskers sundhed er tilstede og tilstrækkeligt Eksisterende forhold Socioøkonomiske forhold Erhverv og turisme Turisme spiller en vigtig rolle for Nimtofte og de omkringliggende områder. En af de største turistattraktioner i området er Djurs Sommerland, som i 2016 havde knapt besøgende. Lübker Golf Ressort ligger nord for Nimtofte og består af en golfbane og et wellnescenter. Djurs Hytteby ligger nord for Nimtofte. I Nimtofte by er der dagligvarebutikker, tankstation, maskinstation mv. Landbrug Store dele af projektområdet ligger i det åbne land, hvor der drives aktivt landbrug. Ejendomsværdi Der foreligger ingen kortlægningen af ejendomsværdien i området Menneskers sundhed Støj og vibrationer Trafikken i området kører i vidt omfang gennem hovedgaden i Nimtofte, og en beregning af støj på eksisterende veje viser, af der er 103 støjbelastede boliger, hvoraf 13 er stærkt støjbelastede. Det betyder, at en række naboer til eksisterende veje i området er udsat for støjniveauer over miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier for støj. 75 Ellermann, T., Brandt, J., Hertel, O., Loft, S., Andersen, Z. J., Raaschou Nielsen, O., Bonlokke, J., Sigaard, T. (2014) Luftforureningens indvirken pa sundheden i Danmark. Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr Stigsdotter, U. K., Ekholm, O., Schipperijn, J., Toftager, M., Kamper-Jorgensen, F., Randrup, T. B. (2010) Health promoting outdoor environment Associations between green space, and health, health-related quality of life and stress based on a Danish national representative survey. Scandinavian Journal of public health. 38. s

138 138 Luftforurening Luftkvaliteten i området er påvirket af lokale kilder som trafik, landbrugsmaskiner, det biobrændselfyrede varmeværk i Nimtofte, mindre virksomheder og boliger med egen varmeproduktion. Den til tider intense trafik gennem Nimtofte by påvirker lokalt luftforureningen. Luftkvaliteten i området er dog stadigt betydelig bedre end i de store byer, og koncentrationen af forurenende stoffer ligger lagt under de vejledende grænseværdier. Trafiksikkerhed I Nimtofte er der i perioden registreret tre uheld, som alle kun var med materiel skade. Desuden er der nord for byen sket to uheld, hvoraf et uheld var med tilskadekomne. Rekreative interesser Rekreative interesser er vist på Figur Et at de mest attraktive rekreative områder er Djurs Sommerland, som tiltrækker ca besøgende hvert år. Figur Kort over rekreative interesseområder nær projektområdet alternativet 0-alternativet beskriver situationen i 2025, hvis projektet ikke gennemføres. Hvis projektet ikke gennemføres forventes det, at der sker en trafikal tilvækst som følge af den almindelige tilvækst i trafikken, men ikke mindst som følge af udvidelsen af Djurs Sommerland samt gennemførelse af andre projekter i området, som kan tiltrække turister. Denne forøgelse af trafikken må forventes at ville medføre en mindre stigning i antallet af støjbelastede boliger. Det forventes, at antallet af støjbelastede boliger vil stige fra 103 til 106. Desuden vil antallet af stærkt støjbelastede boliger stige fra 13 til 17. WHO har gennemført studier som viser, at en væsentlig støjpåvirkning over længere tid kan påvirke menneskers sundhed. Hvis støjniveauet på årsbasis overstiger L night, outside 55 db(a) er der dokumenteret negative helbredseffekter i form af søvnforstyrrelser og afledt risiko for stressrelaterede hjerte/karsygdomme. Det kan derfor ikke udelukkes, at mennesker i stærkt støjbelastede boliger (hvoraf der bliver 3 mere) kan opleve en negativ påvirkning på deres helbred.

139 Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Socioøkonomiske forhold Mens anlægsarbejderne gennemføres, vil der være afledte konsekvenser, som kan påvirke socioøkonomiske forhold. Erhverv og turisme Øst for Djurs Sommerland inddrages et areal til vejformål, som i kommuneplanen er udlagt til rekreativt formål, med henblik på fremtidig udvidelse af Djurs Sommerland. Det betyder, at der kommer en mindre begrænsning af Djurs Sommerlands muligheder for udvidelser mod øst. Det vurderes dog, at der er andre udvidelsesmuligheder. I anlægsfasen opretholdes trafikken på eksisterende veje, og derved sikres tilgængeligheden til eksisterende virksomheder og turistattraktioner i hele anlægsfasen. Anlægstrafikken kan i kortere perioder påvirke trafikafviklingen i området, og derved rejsetiden for dem, der kører gennem området. Samlet set vurderes det, at projektets påvirkning af erhverv og turisme vil være lokale, kortvarige og ingen påvirkning vil have på de socioøkonomiske forhold i anlægsfasen. Landbrug I anlægsfasen inddrages arealer som i dag anvendes til landbrugsformål. Det betyder, at nogle landbrugsejendommes markarealer vil blive opdelt og vil i fremtiden ligge på begge sider af omfartsvejen. Omfartsvejen krydser arealerne omkring Randersvej 15, som i dag anvendes til landbrugsformål. Omfartsvejen vil fremover adskille beboelse og staldbygninger fra markerne. Ejendommen bliver derfor påført gener i form af reduceret areal til landbrugsformål samt en mindre omvejskørsel for at komme til markarealerne på vestsiden af vejen. Omfartsvejen krydser den vestlige del af landbrugsejendommen Svenstrupvej 1, således at en mindre del af ejendommens markarealer vil blive adskilt fra beboelse og staldbygninger. Ejendommen bliver derfor påført en gene i form af en reduktion i landbrugsarealet, samt en mindre omvejskørsel for at komme til markarealerne på vestsiden af omfartsvejen. Den eksisterende markvej mellem Randersvej og Østenfjeldvej nr. 2 lukkes for trafik. Det betyder, at markvejens brugere vil blive henvist til andre veje i området. Lukningen af markvejen betyder desuden, at andre landmænd i området bliver påført gener i form af omvejskørsel. Omfartsvejen krydser den nordvestlige del af et fredskovsområde tilhørende Frederikslundvej nr. 19, og deler dermed fredskoven i to parceller. Ejendommen bliver påført gene i form af et reduceret areal til landbrugsformål samt en mindre omvejskørsel for at komme til markene/skoven på vestsiden af omfartsvejen. Omfartsvejen krydser landbrugsarealer tilhørende Elholtvej 15 og 17, og ejendommene bliver påført negative gener i form af et reduceret landbrugsareal. For at komme fra den sydlige til den nordlige del af ejendommen, skal brugerne køre via den nye omfartsvej. I den sydlige del af vejprojektet gennemføres der en kurveudretning, som berører landbrugsejendommen Frederikslundvej 6. Ejendommen bliver påført gener i form af en mindre omvejskørsel for at komme til markarealerne på nordsiden af omfartsvejen. Samlet set vurderes det, at der sker en påvirkning af landbruget i anlægsfasen, da landbrugsarealer inddrages til vejformål samt at landmændene i nogle tilfælde får ekstra omvejskørsel som følge af, at vejen krydser deres driftsarealer. Dog vil der være perioder i anlægsfasen, hvor enkelte landmænd får betydelig omvejskørsel, da eksisterende veje kan forventes at ville blive lukket midlertidigt.

140 Det vurderes, at der i anlægsfasen vil ske en lokal, vedvarende og mindre påvirkning af socioøkonomiske forhold, da landbrugsarealer inddrages til vejformål, og landmændene vil få ekstra omvejskørsel. 140 Ejendomsværdi Anlægsfasen kan teoretisk set påvirke ejendommes værdi i positiv eller negativ retning som følge af miljøpåvirkningerne. Støj og luftforurening, visuelle påvirkninger samt inddragelse arealer vil i mindre omfang kunne medføre en teoretisk værdiforringelse af boliger langs omfartsvejen. Anlægsarbejderne forventes gennemført i dagtimerne og i en afgrænset periode. De ejendomme, der er beliggende tættest på vejanlægget, vil blive udsat for en lokal, kortvarig påvirkning i form af støj og vibrationer. Generene forventes ikke at påvirke ejendommenes værdi, og derved sker der ingen påvirkning af socioøkonomiske forhold i forhold til ejendomsværdien af ejendomme langs omfartsvejen Menneskers sundhed Anlægsfasen vil være præget af det omfattende arbejde med at bygge vejen med tilhørende tekniske anlæg. Der vil derfor lokalt og kortvarigt forekomme gener fra tung trafik, støj og vibrationer, luftforurening, og omdirigering af trafik mm. Desuden inddrages midlertidige og permanente arealer til det nye vejanlæg. Støj og vibrationer I anlægsfasen vil der forekomme støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejde og i forbindelse med transport af jord og byggemateriale der henvises til kapitel 8 om støj og vibrationer. Det kan ikke udelukkes, at støjniveauet i kortere perioder overstiger det anbefalede niveau på 70 db(a) i dagtimerne. Det forventes dog ikke, at støjniveauet på årsbasis vil overstige WHO s anbefalede grænse på L night, outside 55 db(a) Det vurderes ikke, at anlægstrafikken vil medføre en væsentlig ændring af støjniveauet langs eksisterende veje. Det kan dog ikke afvises, at de mange tunge transporter af byggematerialer og jord til og fra området kan virke mere generende end den almindelige trafik, mens arbejdet står på. Det vurderes, at boliger og andre bygninger som er beliggende tæt på vejanlægget i kortere perioder kan blive udsat for mærkbare vibrationer. Generne vurderes ikke at være sundhedsskadelige. Da anlægsarbejderne primært foregår i dagtimerne og i en begrænset periode, vurderes det på den baggrund samlet set, at der vil være en lokal, kortvarig og ubetydelig påvirkning af mennesker sundhed i forhold til støj.

141 Luftforurening I forbindelse med anlægsfasen vil der lokalt kunne forekomme en forøget luftforurening fra anlægsmaskiner og lastbiler, lige som gravearbejde og transport vil medføre støvgener (se kapitel 9 om emissioner). 141 Emissionerne fra entreprenørmaskinerne i anlægsfasen vurderes derfor ikke at bidrage til betydende forhøjede koncentrationer ved de enkelte boliger, og der vurderes ikke at være risiko for overskridelser af de fastsatte grænseværdier. Derved sker der ingen påvirkning af mennesker og menneskers sundhed. Støvgenerne fra anlægsaktiviteterne vil være af kort varighed, svarende til kortere perioder under anlægsarbejdet, og det vurderes på den baggrund, at påvirkningen af menneskers sundhed vil være lokale, kortvarige og ubetydelige. Trafiksikkerhed Der er ikke foretaget en vurdering af anlægstrafikkens påvirkning af trafiksikkerheden i området (se kapitel 6 om trafikale forhold), men det kan ikke udelukkes, at en forøgelse af lastbiltrafikken kan resultere i en mindre forøgelse i risikoen for trafikuheld. Det vurderes på den baggrund, at der vil være en lokal, kortvarig og ubetydelig påvirkning af menneskers sundhed i forbindelse med trafik i anlægsfasen. Rekreative interesser Den nye omfartsvej placeres øst for Djurs Sommerland, og der inddrages et mindre rekreativt område til vejprojektet. Området er i kommuneplanen udlagt til rekreativt formål, og skal formentlig indgå i en fremtidig udvidelse af Djurs Sommerland. Den resterende del af den nye omfartsvej placeres i det åbne land, som hovedsageligt består af landbrugsområder hvor offentligheden ikke har tilgang. Da offentligheden ikke har adgang til arealerne i dag, medføre gennemførelse af projektet ikke en begrænsning i den offentlige adgang. Det vurderes, at projektets påvirkning af de rekreative interesser i anlægsfasen som følge af ovenstående vil være lokale, kortvarige og at der derved ingen påvirkning vil være af menneskers sundhed Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Socioøkonomiske forhold Erhverv og turisme Etablering af en ny omfartsvej betyder, at der sker en væsentlig forbedring af tilgængeligheden til de store turistattraktioner i området. Øget tilgængelighed kan medføre, at der tiltrækkes flere mennesker til området, og derved kan gennemførelse af projektet medvirke til en øget omsætning for turismeerhvervene i området. Store dele af trafikken, som i dag kører gennem Nimtofte by, flyttes over på den nye omfartsvej. Specielt i turistsæsonen kan nedgangen i trafikken i Nimtofte by betyde, at forretninger mv. i byen får færre besøgende end i dag. Derved vurderes det, at der sker en mindre påvirkning af socioøkonomiske forhold. Det vurderes, at projektets miljøpåvirkninger på turisme og erhverv som følge af dette vil være lokale, vedvarende og ubetydelige. Landbrug Projektets påvirkning af landbruget er i stort omfang de samme som er beskrevet i anlægsfasen. Inddragelse af landbrugsarealer til vejformål kan betyde et produktionstab for den enkelte landbrugsejendom. Desuden kan omvejskørsel for leverandørerne til landbrugene samt intern trans-

142 port mellem landbrugene og til tilhørende landbrugsarealer påvirke landbrugsdriften og derved produktionsomkostningerne. 142 Det vurderes samlet set, at der i driftsfasen på baggrund af ovenstående vil ske en lokal, vedvarende og mindre påvirkning af socioøkonomiske forhold, da landbrugsarealer inddrages til vejformål, og landmændene vil få ekstra omvejskørsel. Ejendomsværdi I driftsfasen sker der en betydelig reduktion i trafikken i Nimtofte by, og derved reduceres støjpåvirkningen, og antallet af stærkt støjbelastede boliger reduceres til 0. Disse ændringer kan få en positiv indvirkning på ejendomsværdien i området. Langs den nye omfartsvej vil et lille antal boliger (< 5) opleve en forøgelse af støjbelastningen, og derved kan der ske en mindre påvirkning af ejendomsværdien. Støjen vil dog ikke overskride de vejledende støjgrænser, hvorfor ejendommene ikke vil blive udsat for en væsentlig miljøbelastning. Samlet set vurderes det på baggrund af ovenstående, at projektets miljøpåvirkninger på ejendomsværdien af ejendomme i området vil være lokale, vedvarende og ubetydelige Menneskers sundhed Støj og vibrationer Støjberegningerne viser, at der sker en væsentlig forbedring af støjforholdene langs eksisterende veje i Nimtofte by, idet antallet af støjbelastede boliger reduceres med 14 boliger, og antallet af stærkt støjbelastede boliger reduceres fra 17 til 0 boliger. Dette betyder at ingen udsættes for permanente støjniveauer, der overskrider WHO s anbefalede grænse på 55 db(a) på årsbasis. Langs den nye omfartsvej vil et lille antal boliger opleve en forøgelse af støjbelastningen, men støjbelastningen vil ligge under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 58 db(a). Det vurderes, at støjniveauet på årsbasis ikke overskrider WHO s anbefalede grænse på 55 db(a). Samlet set vurderes det på den baggrund, at miljøpåvirkningen af menneskers sundhed fra støj og vibrationer i driftsfasen vil være lokale, vedvarende og positive i mindre omfang. Luftforurening En stor del af emissionerne, der i dag finder sted i byområdet, vil fremover finde sted på den nye omfartsvej og ikke længere i Nimtofte by. Der vil være en mindre påvirkning af luftkvaliteten tæt på vejen. Effekten vil dog aftage kraftigt jo længere man kommer fra vejen, idet der hurtigt vil ske opblanding og fortynding af emissionerne (se kapitel 9 om emissioner). Da vejledende grænseværdier for luftkvalitet ikke overskrides vurderes det, at der vil være en lokal, vedvarende og ingen påvirkning af menneskers sundhed i forbindelse med luftforurening som følge af projektet. Trafiksikkerhed Trafikberegningerne viser, at der vil ske en stor reduktion i trafikken i Nimtofte som følge af omfartsvejen. Teoretiske beregninger af antallet af trafikuheld på vejnettet viser, at der kan forventes en reduktion på ca. ét trafikuheld hvert 5. år ved etablering af omfartsvejen. Samlet set vurderes det på den baggrund, at projektet vil have en lokal, vedvarende og en positiv påvirkning af trafiksikkerheden i området. Rekreative interesser Flytning af trafik fra eksisterende veje i og omkring Nimtofte by til den nye omfartsvej bidrager til at reducere støjniveauet i og omkring byen. Reduceret støjniveau kan gøre de rekreative områder ved byen mere attraktive, og derved tiltrække flere borgere. Desuden vil den nye omfartsvej forbedre tilgængeligheden til de rekreative områder nord for Nimtofte by.

143 143 God tilgængelighed til attraktive rekreative områder kan bidrage til at øge menneskers interesser for at besøge og bruge de rekreative områder, og øge interessen for at dyrke friluftsliv, leg og motion. Det vurderes på den baggrund, at projektets påvirkning af rekreative interesser i driftsfasen, vil medføre lokale, vedvarende og positive påvirkninger på menneskers sundhed Afværgetiltag Der foreslås ikke gennemført afværgetiltag i forbindelse med mulige påvirkninger af socioøkonomiske forhold og sundhed Kumulative effekter Der er planlagt en række projekter for udvidelse af de rekreative tilbud i området. Disse kan medføre en forøgelse af beskæftigelsen i området, hvilket kan medføre positive socioøkonomiske påvirkninger for området. Den forøgede beskæftigelse kunne også få positiv indflydelse på værdien af ejendommene i området. Projekterne vurderes ikke at medføre negative påvirkninger af de socioøkonomiske forhold eller menneskers sundhed. Ud over disse projekter er der ikke kendskab til vedtagne planer eller projekter, der i samspil med projektets miljøpåvirkninger vil betyde, at påvirkningerne forstærkes i forhold til menneskers sundhed.

144 Sammenfattende vurdering Projektets samlede miljøpåvirkninger i forhold til socioøkonomiske forhold og menneskers sundhed er vurderet i Tabel 16-1, hvor påvirkningernes sandsynlighed, geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og konsekvenser er sammenfattet. Miljøpåvirkning Socioøkonomiske forhold Anlægsfase Geografisk udbredelse Sandsynlighed Påvirkningsgrad Varighed Erhverv og turisme Lille Lokal Ingen Kortvarig Ingen Landbrug Stor Lokal Mindre Vedvarende Mindre Ejendomsværdi Lille Lokal Ingen Kortvarig Ingen Driftsfase Konsekvenser Erhverv og turisme Lille Lokal Ingen Vedvarende Ubetydelig Landbrug Stor Lokal Mindre Vedvarende Mindre Ejendomsværdi Lille Lokal Ingen Vedvarende Ubetydelig Menneskers sundhed Anlægsfase Støj og vibrationer Mindre Lokal Mindre Kortvarig Ubetydelig Luftkvalitet Lille Lokal Ingen Kortvarig Ubetydelig Trafiksikkerhed Lille Lokal Mindre Kortvarig Ubetydelig Rekreative interesser Driftsfase Lille Lokal Ingen Kortvarig Ingen Støj og vibrationer Lille Lokal Mindre Vedvarende Mindre Luftkvalitet Lille Lokal Ingen Vedvarende Ingen Trafiksikkerhed Mindre Lokal Mindre Vedvarende Mindre Rekreative interesser Lille Lokal Ingen Vedvarende Mindre Tabel Den samlede vurdering af projektets påvirkning af socioøkonomiske forhold og sundhed.

145 LOVGRUNDLAG OG PLANFORHOLD En realisering af projektet kræver, at projektet forholder sig til lovgrundlaget og de eksisterende planforhold. I det følgende beskrives derfor behovet for tilladelser og dispensationer fra lovgivningen, ligesom den nødvendige koordinering med den eksisterende planlægning kortlægges Planloven 77 Syddjurs Kommune er planmyndighed for så vidt angår planlægningen for etablering af omfartsveje ved Nimtofte. Idet den angivne arealreservation i kommuneplan 2016 ikke dækker det anmeldte projekt, er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg jf. planlovens 23c. Kommuneplantillægget skaber rammerne for den nærmere gennemførsel af projektet, idet der i en retningslinje udlægges en arealreservation i form af en korridor for projektet jf. planlovens 11a nr. 4. Når kommuneplantillægget er vedtaget, er der skabt det nødvendige planlægningsmæssige grundlag for projektets gennemførsel Miljøvurderinger I forbindelse med planlægningen af projektet skal myndigheden forholde sig til kravene i de to miljøvurderingslove for henholdsvis det konkrete projekt (VVM-lovgivning) samt planer og programmer (lov om miljøvurdering) VVM-bekendtgørelsen VVM-reglerne har baggrund i et EU-direktiv 78 og er implementeret i planloven og VVMbekendtgørelsen. Desuden skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, hvorfor reglerne om miljøvurdering af planer og programmer (Lov om miljøvurdering) også opfyldes i den samlede VVMredegørelse. VVM-reglerne gennemgås i det følgende VVM-bekendtgørelsen for land 79 Der er gennemført en række ændringer i VVM-bekendtgørelsen. Screeningsafgørelse for omfartsvejen ved Nimtofte er foretaget på det tidspunkt, hvor bekendtgørelse juni 2016 var gældende, hvorfor projektet vurderes i henhold til denne version af VVM-bekendtgørelsen. De forskellige anlægsprojekter, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, er opdelt i to lister; bilag 1, hvor der er obligatorisk VVM-pligt og bilag 2, hvor det skal vurderes, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt, og der derfor skal gennemføres en VVM-screening, inden projektet gennemføres. Projektet for etablering af omfartsvejen er omfattet af bilag 1, punkt 7e i VVM-bekendtgørelsen: Overordnede veje med en påtænkt linjeføring gennem naturområder. Projektet er dermed omfattet af obligatorisk VVM-pligt jf. 3, stk. 1 i VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven. VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag Lov om planlægning, LBK nr af 23/11/2015, 78 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, Direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011,

146 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 80 Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015, som var gældende på det tidspunkt, hvor der blev foretaget en screeningsafgørelse. Af denne følger det, at der skal udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planen kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Planer, der i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, er ligeledes underlagt miljøvurderingspligt, såfremt planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget for en ny omfartsvej ved Nimtofte er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget fastlægger rammer for projekter, der er omfattet af bilag 4, punkt 10e: Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). Planforslagene er ikke omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3, stk. 2. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i lovbekendtgørelsens bilag 1. Denne miljøvurdering indgår som en del af denne VVM-redegørelse, jævnfør Afsnit Myndighedsbehandling og andre tilladelser I henhold til Naturbeskyttelseslovens 20, jf. bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land, 1 skal der indhentes tilladelse til etablering af omfartsvejen. Syddjurs Kommune er myndighed i den forbindelse. Der skal søges dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 for ændring af tilstanden i beskyttede 3-naturtyper i forbindelse med etablering af vejdæmningen, hvor der sker arealinddragelse af 3 beskyttet eng og ellesump. Syddjurs Kommune er myndighed i den forbindelse. I henhold til vandløbsloven må der ikke etableres broer over vandløb uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden, der er Syddjurs Kommune. I henhold til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter skal støjende aktiviteter i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder anmeldelse til Syddjurs Kommune senest 14 dage før aktiviteten finder sted. I henhold til spildevandsplanen for Syddjurs Kommune skal der søges om udledningstilladelse for udledning af overflade- og spildevand. I henhold til museumsloven skal der, hvis der findes fund og fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejder ske anmeldelse til Museum Østjylland, og anlægsarbejderne skal standses. Hvis der i forbindelse med projektet skal anvendes forurenede eller lettere forurenede materialer, skal der i henhold til miljøbeskyttelsesloven foreligge en tilladelse fra Syddjurs Kommune Kommuneplan Syddjurs Kommune offentliggjorde Kommuneplan 2016 i oktober Kommuneplanen indeholder målsætninger, retningslinjer og rammer, som tilsammen fastlægger arealanvendelsen i Syddjurs Kommune. Følgende målsætninger, retningslinjer og rammer har relevans i forhold til en vurdering af vejprojekts plangrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer

147 Målsætning - mobilitet Syddjurs Kommune ønsker at forbedre mobiliteten i kommunen på tværs af transportformer og til glæde for både hverdagspendlere, gennemkørende og turister. I kommuneplanen er denne målsætning implementeret gennem 7 emner med tilhørende retningslinjer. Nedenstående er de to emner, som har relevans i forhold til vejprojektet, beskrevet og vurderet. De trafikale korridorer I Kommuneplanen for Syddjurs Kommune redegør ansnittet De trafikale korridorer for de aktuelle og fremtidige trafikale udfordringer på Djursland, og nævner kommunens fokuspunkter i arbejdet for at skabe mere plads til den stigende trafikmængde. Syddjurs Kommune ønsker at sætte fokus på rute 523, som også kaldes Nord-Sydvejen. Rute 523 skal opgraderes over tid, og etape 1 af opgraderingen omfatter omfartsvejen omkring Nimtofte. Syddjurs Kommune har afsat 30 mio. kr. til vejprojektet i Omfartsvejen er vist på kommuneplanens kortbilag som Planlagte Trafikanlæg. Vurdering Omfartsvejen er en realisering af ovenstående målsætning, og er dermed i overensstemmelse med denne. Den valgte linjeføring er derimod ikke i overensstemmelse med arealreservationen i kommuneplanen (se Figur 17-1). Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som tilretter kommuneplanes arealudlæg til den valgte linjeføring. Figur Illustrationen viser arealreservationen fra Syddjurs Kommuneplan og den valgte linjeføring for omfartsvejen Et sammenhængende stisystem 81 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016 Mobilitet, de trafikale korridorer, /maal-og-retningslinjer/mobilitet/de-trafikale-korridorer/

148 Cykelstien langs eksisterende Randersvej gennem Nimtofte er udpeget på kommuneplanens kortbilag under planlagte cykelstier (se Figur 17-2). Den skal forbedre trafiksikkerheden for de mange cyklister, der kører mellem Nimtofte og Djurs sommerland. 148 Vurdering Vejprojektet vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjen, idet den er en realisering af den planlagte cykelsti, der skal forbinde Nimtofte med Djurs Sommerland. Figur Figuren viser Syddjurs Kommuneplans udpegning af planlagte cykelstier Målsætning - Bosætning Syddjurs Kommune satser på bosætning som generator for vækst og udvikling i kommunen. Kommunen ønsker at tiltrække og fastholde borgere i kommunen ved at udvikle kommunens byer med udgangspunkt i deres forskellige styrker og kvaliteter 82. Kommunen ønsker at bakke op om de stærke lokalsamfund, som f.eks. Nimtofte. Nimtofte er omgivet af to væsentlige turistmæssige fyrtårne, Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort, som hver især genererer meget trafik igennem byen. Omfartsvejen vil forbedre trafikbelastningen gennem byen væsentlig 83. Vurdering Vejprojektet er i overensstemmelse med målsætningen, da bylivet i Nimtofte vil blive forbedret som følge af reduceret trafik og trafikstøj gennem hovedgaden Målsætning - Erhvervsudvikling og beskæftigelse Turisme som erhverv har stor betydning i Syddjurs Kommune. Byrådet ønsker derfor at støtte udviklingen af turismefyrtårne i samarbejde med lokale og regionale turismeaktøre 84. Syddjurs Kommune har sammen med Norddjurs Kommune og Destination Djursland vedtaget en hand- 82 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016 Målsætning Bosætning, 83 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016 Byer i landområderne, Nimtofte, /maal-og-retningslinjer/bosaetning/landomraaderne/byer-i-landomraaderne/nimtofte/ 84 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016 Erhversudvikling og beskæftigelse, Turisme,

149 lingsplan, som bl.a. peger på Djurs Sommerlands nuværende og fortsatte position som en attraktionsmagnet i Midtjylland Vurdering Vejprojektet er i overensstemmelse med målsætningen og handleplanen, idet tilgængeligheden til sommerlandet forbedres med omfartsvejen Retningslinjer - Natur, Kulturarv og Landskab Syddjurs Kommune indeholder enestående natur, landskaber og kulturmiljøer, som kommunen ønsker at beskytte og bevare, men også udnytte i forhold til bosætning og turisme. Kommuneplanen indeholder en række retningslinjer, som skal sikre disse værdier 86. Nedenstående retningslinjer har betydning for vejprojektet. Naturområder ( 3-områder) Omfartsvejen passerer to naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3: Eng og mose (se Figur 17-3). Begge udpegninger ligger omkring Sorte Å. Der gælder et generelt forbud mod at ændre tilstanden i de beskyttede områder. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra en ændring, typisk hvor et indgreb vil øge den biologiske mangfoldighed, eller der er tale om ordnede samfundsmæssige interesser. Endvidere krydser omfartsvejen udpegninger for naturområder og potentielle naturområder i Kommuneplan Retningslinjerne herfor fastlægger, at i naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres, jf. afsnittet om naturkvalitet. Dernæst skal inddragelse af arealer i naturområderne og i mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord, udpeget som muligt naturområde, på et senere tidspunkt udgår af omdrift 87. Vurdering Vejprojektet skærer Sorte Å på en dæmning med en faunapassage, og tager dermed hensyn til dyre- og plantelivets levesteder. Der vil dog ske en påvirkning af dyre- og plantelivet i omfartsvejens anlægsfase. Påvirkningen af naturområderne vurderes i kapitel 7 om natur. 85 Norddjurs Kommune, Destination Djursland, Syddjurs Kommune, Strategi for turismen Djursland, Vækst gennem oplevelser, 15_september_2 011.pdf 86 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016, Natur, kultur og landskab, /maal-og-retningslinjer/natur-kulturarv-og-landskab/ 87 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016, Naturområder og mulige naturområder,

150 150 Figur Kortet viser naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, samt omfartsvejens linjeføring. Særlige naturbeskyttelsesinteresser Projektområdet omfatter områder, der er udpeget i kommuneplanen som særlige naturbeskyttelsesinteresseområder (se Figur 17-4). Området ligger omkring Sorte Å. Ifølge retningslinjen for de særlige naturområder, må tilstanden af de naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ikke ændres. Byrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand 88. Tilstanden af naturområdet er nærmere vurderet i kapitel 7 om natur. Vurdering Vejprojektet skærer Sorte Å på en dæmning med en faunapassage, og tager dermed hensyn til dyre- og plantelivet herunder dets levesteder, men der vil ske en påvirkning af dem i anlægsfasen. Påvirkningen af naturområderne vurderes i kapitel 7 om natur. 88 Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016, Særlige naturbeskyttelsesinteresser, /maal-og-retningslinjer/natur-kulturarv-og-landskab/saerlige-naturbeskyttelsesinteresser-/

151 151 Figur Kortet viser de særlige naturbeskyttelsesinteresser og de potentielle naturbeskyttelsesinteresser Større sammenhængende landskaber: Området omkring Sorte Å er udpeget som en del at et større sammenhængende landskab (se Figur 17-5). Udpegningen er fulgt op af retningslinjer, som har til hensigt at sikre, at landskabet friholdes for dominerende byggeri og anlæg, og at der tages landskabelige hensyn ved placering af anlæg i det åbne land. Ikke landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Kan det ikke undgås at placere anlæg inden for udpegningen, skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlige hensyn til landskabet Syddjurs Kommune, Kommuneplan 2016,

152 152 Figur Kortet viser udpegningen af de større sammenhængende landskaber udpeget i Syddjurs Kommuneplan 2016 nær omfartsvejen. Vurdering Omfartsvejen placeres tæt på eksisterende terræn, og tager dermed et overordnet hensyn til landskabsværdierne i området. Vejanlæg må gerne placeres inden for udpegningerne for større sammenhængende landskaber, hvis ikke det kan undgås. Det vurderes dog i kapitel 5 om landskab og visuelle forhold, at der ikke er taget særlige landskabelige hensyn ved placeringen af omfartsvejen, da anlægsaktiviteterne for etablering af omfartsvejen ved Sorte Å omfatter fældning af træer og anden beplantning samt markante terrænændringer. Det vurderes derfor, at projektet ikke er i overensstemmelse med retningslinjen for større sammenhængende landskaber, selv om der foretages retablering af en del af den beplantning ved Sorte Å, som fældes i forbindelse med passage af vandløbet. Det vurderes derfor, at der skal ske en ændring af afgrænsningen af udpegningen for de større sammenhængende landskaber Vand Kommuneplanen indeholder retningslinjer, som skal beskytte vandets kredsløb. Vandløbs-, grundvands- og spildevandshåndteringen i Syddjurs Kommune tager afsæt i vandområdeplanens retningslinjer. Vurdering af vandløb, grundvand og spildevand fremgår af henholdsvis kapitel 7 om natur, kapitel 13 om grundvand geologi samt kapitel 10 om spildevand og overfladevand Rammer for lokalplanlægning Projektområdet er delvist omfattet af ramme R11 (se Figur 17-6), som udlægger arealet til rekreativt område med henblik på udvidelse af forlystelsesparken Djurs Sommerland. Rammens bestemmelse vedr. anvendelse specificerer, at området kan udbygges med forskellige former for mindre bygninger til aktiviteter, der hører hjemme i et forlystelsesområde. Projektområdet (cykelstien) er omfattet af ramme R9, som udlægger arealet til rekreativt område med henblik på udvikling at det såkaldte Triangle Area mellem Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort. Vurdering

153 153 Vejprojektet vurderes ikke at være lokalplanpligtigt, og det er derfor unødvendigt, at rammeplanlægge vejudlægget. Sammenholdt med, at den påtænkte udvidelse af Djurs Sommerland sydøst for omfartsvejen indenfor ramme R11 ikke længere er aktuel, så foreslås det, at erstatte eksisterende ramme R11. Den nye ramme reduceres således, at rammen ikke længere omfatter hverken ejendommen Randersvej 15 eller omfartsvejens tracé. Ramme R9 omfatter ikke en beskrivelse af den planlagte cykelsti langs det eksisterende vejtracé. En udvidelse af eksisterende vej kan gennemføres uden, at denne er beskrevet i kommuneplanrammen. Vejprojektet vurderes derfor at være i overensstemmelse med ramme R9. Figur Kortet viser med grønt den eksisterende rammegrænse for R11, samt rammes nye afgræsning med rødt Lokalplaner Projektområdets nordlige del er omfattet af lokalplan 402 for Djurs Sommerland (se Figur 17-7). På det sted, hvor vejprojektet vil overlappe lokalplanområdet, ligger der et plantebælte, der omkranser Djurs Sommerlands parkeringsplads, samt en adgangsvej til parkeringsarealernes sydlige del. Lokalplanen skal sikre, at der omkring forlystelsesparkens samlede område skal etableres og vedligeholdes afskærmende beplantning mod det åbne land. Plantebæltet er bekrevet i lokalplanens 1.3, 8.1 og fulgt op af udpegning på kortet. Plantebæltet skal have en bredde på 10 meter og skal bestå af en blanding af stedsegrønne og løvfældende buske og træer, som f.eks. eg, bøg, birk og skovfyr. Lokalplanen udpeger med kortbilag 2 vejadgangen på den nuværende placering som en blivende vejadgang. Vurdering For at etablere omfartsvejen efter den valgte linjeføring er det en forudsætning, at dele af beplantningsbæltet fældes, og den nuværende adgang til parkeringsarealerne tilpasses omfartsve-

154 jens tracé. Adgangsvejen til parkeringsarealet kan forsat etableres på det pågældende sted, men skal flyttes nogle meter mod vest. 154 Fældning og retablering af plantebæltet vil kræve en dispensation fra lokalplanens 8.1. Figur Kortet viser lokalplanområdet 402 samt omfartsvejens linjeføring Øvrige planer og politikker Djurs Mobilitetsstrategi Djurs Mobilitetsstrategi er et strategisk samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, Region Midt og Midttrafik. Samarbejdet har udmøntet sig i en strategi, som er vedtaget af de involverede i Omfartsvejen er beskrevet som en handling under punktet De regionale Korridorer, idet omfartsvejen er første etape ud af forventede 4, der skal øge fremkommeligheden i korridoren Nordkysten-Ryomgård-Motortrafikvejen rute 523, også kaldet Nord-Sydvejen 90. Vurdering Omfartsvejen er omfattet af Djurs Mobilitetsstrategi, hvorfor vejprojektet vurderes, at være i overensstemmelse med Djurs Mobilitetsstrategi Stiplan Syddjurs Kommune vedtog i 2013 en stiplan med det formål at planlægge og prioritere et sammenhængende stinet i Syddjurs Kommune og ud over kommunegrænsen. Cykelstien mellem Nimtofte og Djurs Sommerland er med i stiplanen 91. Vurdering Vejprojektet vurderes at være i overensstemmelse med Syddjurs stiplan , idet vejprojektet realiserer en planlagt forbindelse mellem Nimtofte og Djurs Sommerland. 10 Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Midttrafik, Region Midtjylland, Mobilitet sammenhængskraft, Djurs Mobilitetsstrategi, 91 Syddjurs Kommune, Stiplan ,

155 Turiststrategien Turisme som erhverv har en stor betydning for det samlede Djursland. Turisme skaber vækst, arbejdspladser og gode oplevelser for områdets gæster og borgere. Gennem de seneste fem år har Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og Destination Djursland med udgangspunkt i den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser arbejdet målrettet og strategisk på at udvikle turismen på hele Djursland. Strategien fokuserer blandt andet på at udvikle få, men stærke og konkurrencedygtige feriesteder på Djursland. Disse skal gennem øget professionalisering, udvikling og samarbejde skabe mere handlekraftige feriemål. I Syddjurs Kommune er bl.a. området ved Nimtofte jf. Figur 17-8 udpeget som et særligt indsatsområde for produktudvikling og synliggørelse 92. Jævnfør ovenstående har Djurs Sommerland planer om, at der etableres overnatningsfaciliteter med en kapacitet på mellem sengepladser for besøgende til forlystelsesparken på areal grænsende op til sommerlandet. Det er hensigten, at ferieparken på sigt vil medvirke til en sæsonforlængelse for forlystelsesparken. Derudover forventes det, at ferieparken vil medføre en vækst af både danske og udenlandske turister på Djursland 93. Figur Området omkring Nimtofte er med turismestrategien udpeget til et særligt indsatsområde for produktudvikling og synliggørelse. Vurdering Vejprojektet støtter op om turismestrategien for området omkring Nimtofte, idet adgangsforholdene til området forbedres, og vejen tilpasses den forventede fremtidige trafikmængde Regional vækst- og udviklingsstrategi Den regionale vækst og udviklingsplan i Region Midtjylland indeholder en vision om, at regionen er (og skal være) en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Udviklingsplanen opstiller fire strategier for at nå visionen: Bæredygtig omstilling 92 Norddjurs Kommune, Destination Djursland, Syddjurs Kommune, Strategi for turismen Djursland, Vækst gennem oplevelser, 15_september_2 011.pdf 93 Lokalplan 402 for et rekreativt område til forlystelsesparken Djurs Sommerland ved Nimtofte.) 94 Region Midtjylland, Vækst- og udviklingsstarategi ,