Danske værdier og hjemmeværnet: HJEMMEVÆRNET ER DANMARKS FOLKELIGE FORSIKRING

Transkript

1 Nr. 1 marts årgang Tema: Fokus på de danske værdier Danske værdier og hjemmeværnet: HJEMMEVÆRNET ER DANMARKS FOLKELIGE FORSIKRING Af Claus Arboe-Rasmussen Vi må desværre se i øjnene, at Anders Breivik, Oslo-bomben og myrderierne på Utøya den 22. juli 2011 også kunne opstå som en terrorsag i Danmark på f.eks. Nørreport Station. I Norge blev det norske hjemmeværn bevæbnet sat ind for at bevogte de centrale bygninger i Oslo. Mit dilemma som Kommitteret på det tidspunkt var at overveje, om vi også havde nogle fanatikere i Danmark, der kunne tænke sig at gøre det samme som Breivik? Havde vi et beredskab, der er stort nok til at beskytte os i Danmark? Den norske terror strakte sig over flere geografiske lokaliteter. Hvor har vi selv en organisation, der er geografisk gearet hertil? Det kan kun løses, fordi vi har hjemmeværnet, siger Jens Hald, Kommitteret for Hjemmeværnet. Generalmajor Finn Winkler, Chef for Hjemmeværnet, supplerer med, at under Breivik-sagen i Norge, brugte man både politiet indledningsvis, efterfølgende forsvaret og efter ca. et døgn blev hjemmeværnet anmodes om at deltage i bevogtningen med over 200 mand - I Danmark venter vi naturligvis også på politiets vurdering og henvendelse, men vi vil være klar, hvis der kaldes, siger Finn Winkler. TERROR I DANMARK Hjemmeværnet står klar til at blive kaldt på, men vil allerede efter et par timer kunne bruges til bevogtning. For nogle år siden havde vi en terrorlignende sag ved et solcenter på Østerbro. Inden for 30 minutter stod de første hjemmeværnssoldater klar til at afspærre området. Da vi fornylig havde attentatforsøget på Lars Hedegaard på Frederiksberg, var Hjemmeværnet klar derude efter blot en halv time siger generalmajor Winkler. Både Den Kommitterede for Hjemmeværnet og generalmajoren me ner, at det er et godt eksempel på Hjemmeværnets evne til at stille soldater, når der er brug for det. Hvis der derfor er nogle, der lever op til begrebet danske værdier, så er det Hjemmeværnets frivillige, der årligt yder mere end timers støtte til samfundet og forsvaret. Et timeantal man næsten ikke tør gøre op i penge. En ny holdningsanalyse fra SFI Survey understreger tallene ved at fastslå, at 77 % af danskerne har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Procenten er steget fra 63 % i Fortsættes side 3

2 Leder Nr. 1 Marts årgang DANSKE VÆRDIER OG SAMFUNDSPLIGTEN Det er med værdier som med hjerneceller. Når de først er tabt, kommer de ikke igen, sagde Pia Kjærsgaard, værdipolitisk ordfører for Dansk Folkeparti fornylig i en kronik i Berlingske Tidende. Den værdipolitiske ordfører gør op med myten om, at værdidebatten er død. Tværtimod er den sprællevende. Det bekræftes af Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet i en analyse af vælgernes adfærd ved valget i Han konkluderer, at værdidebatten blot slumrer. Man skal dog ikke være politiker for at konstaterer, at meget i det danske samfund drejer sig om værdier i disse år- også når vi taler om forsvars-og sikkerhedspolitik. Folk & Sikkerhed bemærkede dette, da vi i 2012 rejste rundt i kongeriget med en dialogkampagne målrettet danske værdier og det robuste samfund, og med fokus på samfundspligten. Vi blev overalt mødt med begejstring og fokus rettet mod netop at bevare de lokale værdier, der skabte rammerne for et trygt og sikkert samfund. Traditioner, værdier og kultur har en afgørende indvirkning på vor måde at se vort samfund på. Det opleves netop nu, hvor forsvarschefen har meldt ud om kasernelukninger på Bornholm, på Sjælland og i Syd-og Midtjylland. Som set mange gange tidligere rykker det lokale samfund tættere sammen om deres kaserne. Værdidebatten har været medvirkende årsag til, at vore danske udsendte internationalt har klaret sig så godt og blevet rost af vore allierede. Netop ballasten i værdirygssækken hos de danske unge, der udsendes har sat Dannebrog højt. Det mærkes heldigvis også når veteranerne vender hjem til lokal opbakning, og når landets kommuner hylder dem og deres pårørende på Flagdagen. Læser man dette magasins interview med Hjemmeværnsledelsen er det også gennemsyret af, af de godt frivillige hjemmeværnsfolk er garant og livsforsikring for styrkelse af de danske værdier. Af Frank E. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Når forsvarsministeren derfor i sine forslag til ændring af den hidtidige ledelsesstruktur af Forsvaret møder uventet modstand fra Folk & Sikkerhed, så er det med afsæt i de danske værdier, at vi afgiver høringssvar. Vi synes, at ministeren på mange måder har gjort et godt stykke arbejde, men vi er dybt foruroliget over ændringsforslagene til 11 om forsvarschefens ansvar og kompetence. Folk & Sikkerhed finder det meget betænkeligt, at den til enhver tid siddende minister rent administrativt kan ændre forsvarets organisation på dette niveau. Det er derfor ikke for sjov, at vi også har sendt et brev til statsministeren for at understrege vor bekymring for udfaldet Fordi ministeren netop her vil gøre op med en del i de danske værdier. Jeg har tidligere i aviskommentarer gjort opmærksom på, at man ofte hovedkulds ud fra økonomiske betragtninger haster lovforslag igennem. Senest så vi det sidste efterår omkring værnepligten, hvor man ensidigt fokuserede på det økonomiske aspekt men totalt glemte det værdimæssige i, at et lands borgere på meget få områder har pligten som en del af det at være en god samfundsborger og dermed kan bidrage til sammenhængskraften i samfundet. Heldigvis kom politikerne til fornuft, og værnepligten og dermed de danske værdier blev bevaret. Folk & Sikkerhed vil fortsat sætte danske værdier i fokus og sikre en vedvarende drøftelse med henblik på at sikre en forankring i befolkningen af Forsvars-og Sikkerhedspolitik og derigennem bidrage til sammenhængskraften i det danske samfund. FOLK & Sikkerhed er udgivet af den forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed Nørre Voldgade 27 A, st., 1358 København K tlf Mail: [email protected] Hjemmeside: Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, Djfb (ansv. redaktør) Generalsekretær Ole Bennekou Tak til Hjemmeværnskommandoen og Forsvarskommandoen for lån af fotos. Forsidefoto: Hjemmeværnsfolk på bevogtning i Afghanistan. Vil du vide mere om FOLK & Sikkerhed - mød os på nettet: eller Grafisk Produktion: Als Offset Augustenborg, Industrivej 4, 6440 Augustenborg, firmamedlem af Folk & Sikkerhed. Bestyrelsen i Folk & Sikkerhed: Frank E. Andersen (formand) Jan Brun Andersen (næstformand) Claus Høegh-Guldberg Peter H. Lynard Karl Erik Nielsen Jens Sund Erling Lundsgaard Per Junker Thiesgaard Johnny G. Larsen FOLK & SIKKERHED Næste udgivelse i maj 2013 Deadline 21. maj De individuelle artikler, kommentarer etc. i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Folk & Sikkerheds officielle synspunkter, bortset fra lederen. Indholdet i Folk & Sikkerhed står til fri redaktionel benyttelse mod kildehenvisning. Redaktionen vil meget gerne have tilsendt de publikationer, hvor redaktionelt indhold eller citater benyttes. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at Folk & Sikkerhed har lagt avisen ud på hjemmesiden hvor tekst plus billeder efter aftale med redaktionen kan downloades. ISSN nr.:

3 Nr. 1 Marts årgang Fortsat fra forsiden Folk & Sikkerhed har derfor spurgt Hjemmeværnets ledelse, generalmajor Finn Winkler og Den Kommitterede, Jens Hald, om baggrunden for denne massive succes. Hjemmeværnet er Danmarks folkelige forsikring. Det har en stor samfundsmæssig værdi, at frivillige hjemmeværnsfolk i deres fritid gør en forskel for nogle mennesker, de slet ikke kender. Merværdien øges endda ved at høre om den værdi, det betyder for den enkelte hjemmeværnsmand, at være med til at støtte samfundet. Værdier er således både noget man modtager, men også noget man giver. Den synergi er fastforankret i Hjemmeværnets værdier. Det positive er også den forsvarsvilje, det afstedkommer, som bygger på vor fortid, nutid og fremtid. Jo større vor globalisering bliver, desto vigtigere bliver det ikke at blive rodløs, men huske på sin egen identitet og sine egne værdier. Når danske soldater roses i udlandet er det udtryk for vore værdier byggende på opdragelse og dømmekraft. Derfor har udviklingen gjort den folkelige forsikring som Hjemmeværnet står for til en statslig forsikring, der er med til at værne om vor velfærdsstat, selvom vi heldigvis endnu ikke har skullet indfri forsikringspræmien, siger Jens Hald. får i fremtiden endnu mere brug for frivillige, der vil værne om de danske værdier. - Hjemmeværnet står fjorten gange i døgnet året rundt frem og viser kapacitet, villighed og så endda i fritiden, siger Den Kommitterede. Når jeg generelt taler om frivillige, er det begrebet villighed, der springer i øjnene. Det at ville gøre noget for andre og at stille sig selv til rådighed for noget større. Det er en dansk humanistisk betragtning, at ville gøre noget for andre, selvom vi måske har nok i os selv. Derfor gør hjemmeværnsfolk så meget for deres forsvar og deres samfund, siger generalmajor Finn Winkler. Han tilføjer, at Hjemmeværnets styrke også ligger i, at organisationen fastholder folk på tværs af alder, geografi og opdragelse. I de sidste fem år er der kommet mange unge til under 30 år. I 2012 skrev 1600 kontrakt, heraf 2/3 under 30 år. Cirka 20 % er kvinder er aktive og godt står i reserven. De mange tidligere fordomme om Hjemmeværnet som weekendkrigere, kratluskere etc. er gået helt forbi de unge generationer. Det kan man takke Hjemmeværnets meget udadvendte og synlige kampagne gennem de senere år, der har fokuseret på kvalitet og ekstern kommunikation. De unge ser på Hjemmeværnets opgaver i både ind-og udland, og bliver imponeret over resultaterne. Disse ting er attraktive for den unge generation, og noget de gerne vil være del af. Det er attraktivt i en meget ung alder af få ledelsesansvar, være del af et godt kammeratskab og et socialt netværk. Hver femte ung vi får i Hjemmevær- HJEMMEVÆRNET I AKTION FJORTEN GANGE I DØGNET ÅRET RUNDT Den Kommitterede bliver helt filosofisk i sine formuleringer og understreger, at for at fastholde vore værdier, så skal de kunne videreføres gennem generationer. Vort samfund Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler (tv) og Jens Hald, Kommitteret for Hjemmeværnet. 3

4 Nr. 1 Marts årgang net i dag er en kvinde. Et stigende antal af vore 263 frivillige chefer er således også kvinder. Pt. er det dog stadig en mangelvare at se kvinder på gruppefører- og delingsførerposterne., siger Finn Winkler. DE GODE PARTNERSKABER Hjemmeværnets succes bygger også på evnen til at arbejde sammen med de sektoransvarlige myndigheder blandt andet med Rigspolitiet. Samarbejdet med politiet har altid været godt, men det har været meget forskelligt i omfang afhængig af de lokale forhold. Hjemmeværnet har sammen med politiet nu standardiseret rekvisitionerne, således der er en endnu større sikkerhed i opgaveløsningen og som noget nyt en systematisk evaluering af opgaveløsningen. Politikredsinddeling i Danmark er derfor blevet kopieret af Hjemmeværnet med sammenfaldende hjemmeværnsdistriktsgrænser til følge. Det gode samarbejde er også til til Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet. Hvor der tidligere kunne være situationer, hvor ukendskab eller andet bragte sindene i kog mellem Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet, så er der nu et solidt og godt løbende samarbejde både centralt og lokalt. Når vi står i en hvervesituation og en eventuel potentiel frivillig er lidt bekymret for det med våben, så anbefaler vi selvfølgelig vedkommende at søge kontakt til vor søsterorganisation Beredskabsforbundet, siger Finn Winkler. En stor del af Hjemmeværnets succes og udfordringer ligger også i det internationale aspekt. I dag er det danske Hjemmeværn involveret i Kosovo, hvor de opstiller den bevogtningsdeling som Hæren har udsendt, de er med til at uddanne den Georgiske Nationalgarde samt med til at støtte Søværnets Operative Kommando omkring kapacitetsopbygninger i Eastern Africa Standby Forces, EASFCOM i Kenya, hvor man har haft instruktører, der hjælper den kenyanske kystvagt. UDDANNELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER Hos Georgiens Nationalgarde, som er Georgiens lokale hjemmeværn, uddanner vi deres ledere og instruktører. I de sidste tre år har danske frivillige i Georgien stået for denne uddannelsesindsats. Det er en stor uddannelsesmæssig udfordring i et system, der ikke er vant til vores danske motiverende indgange, så 4

5 Nr. 1 Marts årgang kursisterne får lyst til at lære og tage ansvar. Vi var jo også været aktive i Baltikum tidligere og har uddannet det estiske hjemmeværn, som nu selv er med til at hjælpe os på uddannelsessiden i Georgien. I Kosovo er vi kun tilstede til juni i år, hvorefter hæren tager over. Vi har også afsluttet vor mission til Afghanistan. Men vi er meget enige her i Hjemmeværnsledelsen om muligheden for fortsat at få nogle nye spændende internationale tilbud fra vore politikere til kapacitetsopbygninger. Men vi må nok se i øjnene ligesom det øvrige forsvar, at der i den nære fremtid ikke bliver så mange nye større internationale opgaver, siger Finn Winkler Balancen mellem nationale og internationale udfordringer må dog aldrig forskubbes i retning af det internationale. For Hjemmeværnet er funderet som militær styrke på dansk jord, med nogle nye begreber i værktøjskassen, der også kan bruges internationalt. Men det rejser så spørgsmålet om det arktiske område? UDFORDRINGER I DET ARKTISKE Hjemmeværnet kan også få en rolle at spille her. Center for Militære Studier har netop udgivet en rapport om det arktiske område. Her drøfter man muligheden for at lave nogle hjemmeværnslignende konstruktioner i Grønland for derigennem at højne deres eget beredskab, siger Finn Winkler, der suppleres af Den Kommitterede. Det Grønlandske selvstyre skal naturligvis inddrages i processen. Men fakta er, som også nu det danske Folketing har erkendt, at når isen smelter på handelsruterne, så har vi Marinehjemmeværnets skibe patruljerer i dansk farvand Det danske Hjemmeværn underviser det Georgiske Hjemmeværn ikke elektroniske søkort, og så står vi i Rigsfællesskabet overfor en stor beredskabsmæssig udfordring. I forligsteksten til det nye forsvarsforlig fra efteråret 2012 står der, at forsvaret og Hjemmeværnet skal bidrage mere til det arktiske beredskab. Primært ligger tankerne på det maritime og den luftbårne del. Men også samtænkningen omkring f.eks. beredskabet af virksomheder, som Virksomhedshjemmeværnet allerede har arbejdet meget med i Danmark, er i direkte synergi til de grønlandske forhold. Det danske Hjemmeværn har i sin nye struktur satset meget på, at den grundlæggende militære uddannelse systematisk efterprøves på de forskellige niveauer minimum én gang om rådet. Det styrkes af, at samfundet som helhed i langt højere grad end tidligere efterspørger Hjemmeværnets kernekompetencer. Holder man det op mod, at Hjemmeværnet yder knap indsatstimer til samfundet samt derudover flere hundrede tusinde uddannelsestimer, kommer man ikke sovende til sin succes. Hjemmeværnet har derfor gemt kroner og ørerberegningerne i nederste skuffe for, hvad denne gigantiske støtteindsats egentlig koster/sparer samfundet. Det er gjort for at holde fast i udgangspunktet. De danske værdier og samfundets nytteværdi. Det er beredskabsorganisationen, der er betalt for. Når Hjemmeværnet indsættes, så skal de frivilliges indsat ikke kapitaliseres. Der er nemlig ikke penge mellem venner. SAMFUNDSMÆSSIG VÆRDIER Hvis vi ikke havde et Hjemmeværn kunne Danmark ikke have gennemført klimatopmødet COP15 eller for den sag skyld Giro Italia i Midtjylland. Hvor skulle politiet få mand i en uge til indsættelse uden, at resten af samfundet gik ned? Heller ikke Folkemødet i juni 2013 i Allinge kan gennemføres uden Hjemmeværnets støtte. Det nye forsvarsforlig giver Hjemmeværnet et uændret budget. Nemlig knapt 500 mio. kroner samt adgang til at trække ressourcer i forsvaret for ca. 350 mio.kr. Men så har politikerne været så smarte at give Hjemmeværnet flere opgaver for det samme budget. Derfor skal Hjemmeværnsledelsen nu i den kommende tid til at vurdere og prioritere indsatsen, men hele tiden med de danske værdier for øje. 5

6 Nr. 1 Marts årgang Kære forsvarsminister... FOLK & SIKKERHED HAR I SIT HØRINGSSVAR BETÆNKELIGHEDER OVERFOR ÆNDRING AF FORSVARSLOVEN Bilag Forsvarsministeren fremsatte kort Det andet forslag 11 om organisation af ledelsen til Forslag af forsvaret, til lov om herunder ændringer af lov om forsvarets Regeringen formål, ønsker hermed at ansvarsområde, som blev fastlagt i efter nytår forslag til lov Folk om & ændring Sikkerheds bemærkninger af lov om forsvarets formål, opgaver opgaver og organisation. ændring af forsvarschefens ansvar tilvejebringe mulighed for, at man i og organisation m.v. Lovforslaget har og kompetencer, finder Folk & Sikkerhed dog meget betænkeligt. i dag, administrativt kan fastsætte videre omfang, end det er tilfældet givet anledning til bred debat i forsvarskredse og har fremkaldt Ad 8 mange Her foreslår forsvarsministeren, den nærmere organisering af ledelsen af forsvaret. protester-ikke mindst forslagets afsnit om at omlægge forsvarsledelnisterens nærmere bestemmelser at forsvarschefen efter forsvarsmi- Folk & Sikkerhed finder forslag til ændring af forsvarets uddannelser i 8 godt. sens kompetencer. Folk Det & Sikkerhed bør dog overvejes, har om bestemmelserne kommandoen hører over hjemme hæren, i forsvarsloven søværnet og flyvevåbnet. Det betyder meget udførlige argumentation Du eller kan i lov om læse forsvarets Folk & Sikkerheds har på sine næsten personel. medlemmers vegne afgivet høringssvar. en ophævelse af de bestemmelser i for, hvorfor vi finder denne ændring i 11 betænkelig på vor Folk & Sikkerhed er overbevist om, at ministeriet i sin analyse og vurdering af lovforslaget har søgt Lovforslaget har to dele. Den ene del Forsvarsloven om forsvarschefens erfaringer i udlandet. I beskrivelsen af baggrunde for ændringer til 11 er disse erfaringer indskrevet, hvorimod der ikke for 8 er medtaget sådanne internationale erfaringer. om forsvarets uddannelsessystem hjemmeside eller i det netop udsendte nyhedsbrev marts , finder Folk & Sikkerhed godt, men har dog nogle konstruktive Det skal derfor for-understregesslag hertil. uddannelserne fuldt ud tilgodeser det militære uddannelsesbehov, og ikke alene søger civil kom- med de erfaringer der er fra bl.a. Tyskland, at tilrettelæggelsen af petencegivende kvalitet for princippets skyld. Ad 11 Folk & Sikkerhed finder forslaget til ændring af forsvarschefens ansvar og kompetencer meget betænkeligt. Folk & Sikkerhed finder det meget betænkeligt, at den til enhver tid siddende minister rent administrativt kan ændre forsvarets organisation på dette niveau. Den nuværende 11 giver, hvis man vil skabe udvikling, justering, samarbejde og ændring, allerede i dag muligheder for sådanne tiltag dog blot med en stærk, parlamentarisk kontrol. Folk & Sikkerhed finder den nuværende bestemmelse både rimelig og fornuftig for forsvarets område, da den er folketingets legale instrument for magtanvendelse, og dermed kræver en stærk parlamentarisk kontrol. Som baggrund for forslag til ændring nævnes erfaringer fra udlandet og den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Samtidig nævnes behovet for en langt større, løbende politisk / civil / militær kontakt og koordination, hvilket Folk & Sikkerhed er ganske enig i. Det skal blot nævnes, at Danmark med den nuværende organisering af forsvaret har været blandt de første lande til at udsende både rent militære bidrag, men også bidrag, der har krævet tværministeriel koordinering. Under udsendelse har danske bidrag vist både evne, lyst og vilje til en koordineret løsning af opgaverne. Det er således evnen, lysten og viljen til koordinering af bidrag til den aktivistiske udenrigspolitik, snarere end den hjemlige (og internationale) organisering, der er garant for et effektivt bidrag. Herudover argumenteres for regeringens ønske om, at der for den offentlige sektor skal ske en øget effektivisering og organisationsudvikling. Folk & Sikkerhed er generelt enig i, at den offentlige sektor bør være inde i en stadig organisationsudvikling og effektiviseringsproces. Folk & Sikkerhed finder dog ikke, at sådanne tiltag må bryde med sund fornuft og folkestyrets principper. 6 Folk & Sikkerhed skal herudover pege på, at organiseringen af forsvaret på niveauerne under forsvarskommandoen, gældende for både NIV II, de tre operative kommandoer samt de funktionelle

7 Til Regeringen Nr. 1 Marts årgang Kære statsminister februar 2013 Att.: Statsminister Helle Thorning-Schmidt Folk & Sikkerhed har med stor interesse fulgt og kommenteret oplæg til nyt forsvarsforlig og følger naturligvis stadig de sidste brikker i forligets implementering. Med lige så stor interesse har Folk & Sikkerhed fulgt forsvarsministerens oplæg til ændring af forsvarsloven, 8 og 11, og vi er meget glade for at have haft mulighed for at kunne afgive høringssvar. Vore næsten medlemmer er dog bekymrede over ændringen i 11, der giver den til enhver tid siddende forsvarsminister ret til rent administrativt at ændre på forsvarets organisation. Samtidig ændres forsvarschefens kompetence markant. Vi afviser ikke, at forsvarets organisation skal ændres og justeres det skal den givetvis. Vi mener blot, at beslutningen, som der er tradition for vedrørende forsvaret, skal tages af et bredt udsnit af Folketinget, og ikke alene af en minister eller den regering, han/hun nu måtte tilhøre. Vi er i Folk & Sikkerhed meget stolte over at leve i et land, hvor så væsentligt et emne som forsvaret er underlagt demokratiet og en stærk parlamentarisk kontrol, der går på tværs af hele Folketinget. Vi er stolte over, at beslutninger omkring forsvaret tages med bred politisk opbakning. Det gælder såvel beslutning som indsættelse af danske styrker i internationale missioner, de brede forlig og indtil nu også beslutninger om forsvarets organisation. Det vidner om forståelse for forsvarets særlige rolle i samfundet. Den nuværende lov giver til fulde grundlag for at ændre i forsvarets organisation og vel at mærke ændringer, der er præget af det brede forligs demokratiske spilleregler. Det er vi og vore medlemmer meget stolte over og glade for og vi skal bede dig overveje den langsigtede værdi af at sætte forsvarsforligets brede demokratiske spilleregler ud af kraft i denne sag og tvinge en lovgivning igennem med en kreds af ikke alle forligspartier og partier uden for forligskredsen. Af både faglige og saglige grunde bør Regeringen derfor trække lovforslaget til ændring af 11 tilbage og drøfte problemstillingen i Forsvarsforligskredsen. Med venlig hilsen Frank E. Andersen Genpart til Forsvarsministeren formand Nørre Voldgade 27 A 1358 København K

8 Folk og Forsvar, Nørre Voldgade 27 A.st., 1358 København K RUNDT OM FOLK & sikkerhed ÅRLIG MARKERING PÅ ALS Den 29.januar 1944 stødte to engelske Lancaster bombemaskiner sammen over Als, da de efter vellykket bombning over Tyskland på vej hjem blev forfulgt af tyske jagere. Alle 14 ombord på de to maskiner blev dræbt. Hærens sergentskole i Sønderborg og Folk & Sikkerhed markerer hvert år begivenheden. PRÆSIDIEMØDE Den 12. marts blev der holdt både bestyrelsesmøde og Præsidiemøde. Det skete hos BRFkredit i Lyngby, hvor Præsidiets formand, Sven A. Blomberg, adm. Direktør for BRFkredit var vært. Hovedtaler var forsvarschef Peter Bartram. Peter Bartram, forsvarschef, fotograf Sara Skytte. Formand for Folk & Sikkerheds Præsidium, Sven A. Blomberg, BRFkredit. Svinø kirke. 70 ÅRET FOR SVINØS MARKERING AF NEDSKUDTE FLYVERE Folk & Sikkerhed markerer 4. maj over hele Danmark. Svinø Kirke i Vordingborg kommune er et af de markante steder, hvor 62 allierede flyvere fra 2.verdenskrig er begravet. Hvert år markerer Folk & Sikkerhed begivenheden med en fly past af Flyvevåbnet samt en stor gudstjeneste i kirken. Initiativtager er Donald Thestrup mangeårigt medlem af Folk & Sikkerhed. I år deltager pårørende til en af de nedskudte flyvere Wilfred John Parson, der blev skudt ned natten mellem den april 1943 i sin Halifax HR 722. I 2013 er det 70 året for nedskydningen. Det er datteren Rosalind Anne Elliot født Parson, der deltager med sin mand Ted samt bror og svigerinde i Svinøarrangementet. TID TIL GENERALFORSAMLINGER I den kommende tid holdes der generalforsamlinger i Folk & Sikkerhed. F&S, Sønderjylland holder møde den 14. marts kl. 17 på Sønderborg Kaserne. Gæstetaler er Frank E. Andersen, formand for F&S. Den 18. marts holder Folk & Sikkerhed, Fyn generalforsamling kl på Dannevirke i Odense. Der skal vælges ny formand i stedet for Christian Laursen, der har valgt at stoppe efter mange år på posten. Den 20. marts holder Folk & Sikkerhed, Midt-og Vestjylland generalforsamling kl i Fritidscenteret i Aulum. F&S bestyrelsesmedlem oberst K.E. Nielsen er gæstetaler. Den 3. april holder Folk & Sikkerhed, Nordjylland generalforsamling kl.19 på hjemmeværnsgården i Aalborg. Helle Pasgaard, Energi Nord er gæstetaler. Den 12. april holder Folk & Sikkerhed, Bornholm generalforsamling kl. 18. Gæstetaler er Frank E. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed. 8