Viden, værdi og samspil

Transkript

1 Viden, værdi og samspil

2 Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning

3 Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater Sådan gør vi med UK løbeafdeling Hvordan opnår vi resultaterne

4 Introduktion Danni Sørensen 28 år Uddannet virksomhedsleder i generation på Store Vognsbæk, sammen med min bror. Lavede generationsskifte /2011 Byggede barmarks projekt til 1200 årssøer med salg af 7 kg. g 2014 udvidet til 1400 søer

5 Vores bedrift Store Vognsbæk 182 ha heraf dyrkes 161 ha 1400 årssøer, producerer ca englandsgrise ved 7 kg polte/slagtesvin 14 dages drift (store hold/store hold til salg), 5 ugers fravænning Egen polteproduktion via en Yorkshire kerne (kernestyring) Ren Blå SPF Hjemmeblandet foder "WEDA restløs vådfoder

6 UK-løbeafdeling med en boks pr. so Dybstrøelse med sænket areal Linespil Hvert hold kan deles op i 4 Strømaskine Ornevogn Polte løbes i stier med 8 stk. Vores bedrift

7 Drægtighedsstald T-stier med en boks pr. so Vores bedrift Ekstra monteret lang trug (5-6 6 ekstra pladser) Strømaskine Gylte går i stier af 7 stk.

8 Vores bedrift Farestald 378 alm. kassestier (280/180cm) 40 løsgående farestier (Tandergård) mulighed for fiksering (280/180cm) Mælkekop i alle stier Fodre fra 3 5 gange 2di die-blandinger 2 foderkurve 1 gylte og 1 søer

9

10

11 Vores bedrift Folkehold: 2 ejere 4 ansatte (3 udlændinge 1 dansk) Mor og far Ejer Jonas Danni Kontor Anne Mølleri/foder Gammelt So anlæg / staldanlæg ledelse Jonas Jonas Danni Mark Far Løbedrægtighedsstald Danni Farestald 4 mand + mor Afdelingsleder

12 Uden mælkekop Produktionsresultater 1. kv kv kv kv Sidste 365 Frav. grise/årsso 36,6 35,8 35,7 36,2 36,1 Kuld pr årsso 2,31 2,32 2,30 2,32 2,31 1. lægs procent Levendefødte 16, ,8 16,9 16,9 Dødfødte stk. 1 0,9 0,9 0,9 0,9 Døde indtil frav. % 6 9,5 7,4 7,6 7,7 Frav. pr/kuld 15,8 15,4 15,5 15,6 15,6 12,7 pr sti Spildfoderdage Faringsprocent 91, ,6 89,4 91,3

13 Produktionsresultater 1. kv kv kv kv Sidste 365 Frav. grise/årsso 36,6 35,8 35,7 36,2 36,1 Kuld pr årsso 2,31 2,32 2,30 2,32 2,31 1 lægs procent Levendefødte 16, ,8 16,9 16,9 Dødfødte ø stk. 1 0,9 0,9 0,9 0,9 Døde indtil frav. % 6 9,5 7,4 7,6 7,7 Frav. pr/kuld 15,8 15,4 15,5 15,6 15,6 Total Spildfoderdage pattegrise 8 11,3% 8 14% 8 12,5% 612,4% 712,4% dødelighed % Svinesektorens mål for pattegrise dødeligheden inden 2020 er 20%

14 Sådan gør vi med UK løbeafdeling Kalker før fravænning Dybstrøelse arealet fyldes op med halm før frav. Ved fravænning deles søerne op i 3 grupper Staldren første 4 dage i boksen Søerne skal have dannet rangorden inden brunst Tjekker brunst fra dag mand til at løbe Efter løbning deles holdet op i 4 Scannes 1 gang i løbeafdelingen og derefter flyttes

15 Hvordan opnår vi resultaterne 8 vigtige punkter der ligger bag vores resultat 1. Sokort som journal 2. Hvordan holder vi dødfødte på et lavt niveau? 3. Hvordan holder vi en dødelighedsprocent på 8,2 % over 1 år? 4. Hvordan redder vi de små/svage grise? 5. Skema hvor vi registrerer ALLE døde 6. Aftenfodringved søer som farer 7. Hvordan laver vi gode ammesøer som lykkes hver gang 2 trins ammeso? 8. Mælkekop

16 (1) Sokort som journal Bruger sokort Overblik Nemt at registrere ting løbende Data som skal bruges senere registreres på PDA

17 (2) Hvordan holder vi dødfødte på et lavt niveau Klokken Vi kører med faringsovervågning. 5 dage hvor 90 % af søerne får grise, 21 timer i døgnet Den ansvarlig 1 14 dage gammel grise Aftenvagt nattevagt Opgaver Opgaver Opgaver Den daglige pasning og behandling af søerne/grisene Kuldudjævning/ammesøer Tjek faringer Hjælpe de små grise i gang Tjek faringer Aften fodring Splitmalke store hold Give mælk til de svageste Samle små grise ved en 1 lægs

18 (2) Kan det så betale sig at køre farings- overvågning 21 timer i døgnet? JA DET KAN BETALE SIG KR/pr. hold Landsgennemsnittet er 9,55% dødfødte af totalfødte (vsp notat nr. 1422) 9,55% af 17,8 totalfødt = 1,69 dødfødte i gennemsnit pr. so PLUS alle 169 1,69 de sidegevinster 09= 0,9 079reddet 0,79 ved man faringsovervågning får ud af det! 1. Ingen kolde grise 2. Redder rigtig gmange små/svage grise 3. Redder mange grise, som bliver lagt på eller klemt 4. Få søer med meget langt faringsforløb 5. Rdd Redder grisene ved en so/ 1 læg som vil bide 6. Overblik når staldpersonalet møder kl Hvert hold er på ca. 134 søer hvor 90% får grise inden for 5 dage 106 grise ekstra 250 kr./stk kr. Ekstra grise Aftenvagt 37,5 timer Forklaring kommer sener Nattevagt 20 timer 200 k.r/timen 5000 kr. Laver kun farings overvågning

19 Der var en gang.. Billede fra 1976

20 (3) Hvordan holder vi en dødelighed på Dygtige medarbejdere 7,7% over 1 år? Tingene er sat i system 2 dygtige øjne har fokus 110 % på den første uge Kun de dygtigste øjne passer første uge Fokus på alle de svage/små g/ grise. ALLE får en chance Kuldudjævning efter størrelse mindste grise ALTID til en 1. lægs Alle grise lukkes i hulen min. 2 gange. Opsamling af grise til tiden lægges ALTID til en nyfaret so Alle grise bliver gået igennem HVER dag også i weekenden, helligdage og 1. januar.

21 (4) Hvordan redder vi de små/svage grise Laver split malkninger Aftenvagten samler dem ved en 1. lægs Samler de mindste sammen ved en 1. lægs Giver mælk til de mindste/svageste grise

22 (4) Hvordan redder vi de små/svage grise Mælken laves løbende, så den altid er frisk og varm Meget fokus på de små/svage ikke fryser Ingen dyr energi / boost produkter, kun modermælkserstatning t

23 (5) Skema hvor vi registrerer ALLE døde Det vigtigste styringsredskab i vores farestald Giver stort overblik Hvor/hvad er problemet Hvor skal der gribes ind

24 (5)

25 (6) Aften fodring ved de farende søer Tiltag som blev sat i gang pga. for mange ihjellagte grise Døde stk. pr. hold. GNS For mange lagt ihjel før kuldudjævning, og inden dag stk kr. stk. Disse oplysninger 2 fodringer kunne vi se Lav fra skemaet høj med døde 112,5 grise Via dette begyndte 3 fodringer vi at registrere Lav tidspunktet høj de blev 87,5 lagt ihjel på Vi kunne se det var fra kl. 22 til grise 6250 kr. pr. hold Før fodrede vi 2 gange kl Efter tiltag 3 gange kl grise ekstra 250 kr./stk kr. Ekstra grise Aftenvagt 37,5 timer Så fodringen betaler aftenvagten Nattevagt 20 timer 200 kr./timen 5000 kr. Laver kun farings overvågning

26 (7) Der skal laves mange ammesøer, som skal lykkes hver gang Udfordringen: 16,8 18 levendefødte kræver mange ammesøer! Søerne får 13,5 gris i gennemsnit ved kuldudjævning. søer Levendefødte gennemsnit Antal levendefødte Antal ekstra grise ved 6% døde før AS Hver ammeso 12,5 gns. stk , (25%) (34%) 25 34% ammesøer pr. hold Eller sagt omvendt hold er flyttet efter kuldudjævning Ammesoen frav. 1 gris mindre Koster 0,4 0, fravænnet pr. kuld ekskl. kklammesøer Øger risikoen for ihjellagte ved ammesoen De gode hold er altid flyttet.

27 (7) 2 trins ammeso Kun de bedste bliver brugt som sidste led / 2 trin (aldrig en slagte so) Helst en 1. lægs : Accepterer grisene hurtigere Har ofte flest funktionsdygtige patter Går ikke så nemt i brunst pga. flytningen 0,5 1 levendefødt mere næste kuld

28 1. Ren faresti gøres klar. 2. Finder en med stk. store/fede grise 3. Tjekker yveret 4. Soen flyttes, tildeles tørfoder

29 5. Grisene lukkes i hulen. ALDRIG ned på spalterne 6. Når soen har lagt sig lukkes de ud.

30 (8) Mælkecup system

31

32 (8) Mælkecup resultater Før mælkekopperne: Fravænnet/kuld 12,2 12,6 Efter: Fravænnet/kuld 12, stk. færre ammesøer pr. hold Grisene vejer gram mere ved 4 uger gram ved 5 uger Klimastalden oplever vi: Opsøger opblødt foder hurtigere (First Feeder) Små grise hurtigere i gang

33 Tak for I lyttede.. Store Vognsbæk I/S

34 Viden, værdi og samspil