Fodring af søer, gylte og polte

Transkript

1 Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr U Hvad skal I høre om Fodring af polte Holdbarhed Foderblandinger Foderstrategi Mavesår Dansk kontra hollandsk fodring af søer Hvad er forskellen! Fodring efter rygspæktykkelse Foderforbrug i soholdet Fravænning af mange og store grise Hvad påvirker kuldets tilvækst? Patter, nærmiljø, huld og foderstrategi i farestalden 1

2 Målet med poltene - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so Høj livsydelse hos soen Et lavt foderforbrug hos soen Midlet Fin mavesundhed ved løbning Polt løbet i 2. brunst dage gammel Vægt kg Har mindst 12 mm rygspæk Måles i P2 ved sidste ribben Holdbarhed kan optimeres - via vægt og rygspækmål Hvad ved vi om effekt af opvækst på holdbarhed? Ad libitum fodring af polte = osteochondrose holdbarhed Rygspækmål ved samme vægt = holdbarhed Ved løbning i et givent brunstnummer er der blandt de letteste dyr flere, der gennemfører 4 kuld 2

3 Reduktion af tilvækst - og øget fedtaflejring Poltenes tilvækst kan reduceres ved restriktiv fodring foderets lysin- og proteinkoncentration Poltenes rygspæktykkelse kan forøges ved Energitildeling og lysin- og proteinkoncentration Normer for næringsstoffer til polte - minimumsnormer Polte kg Polte kg Polte > 105 kg Polte kg g/feso g/feso g/feso g/fesv St. f. lysin 6,6 5,0 4,0 6,0 St. f. råprotein Calcium (fyt.) 7,5 6,5 6,5 6,5 F. fosfor 2,5 2,3 2,0 2,5 3

4 Anbefalet foderkurve - tilpasset normerne Daglig foderstyrke (FEsv/so pr. dag) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 6,6 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 4,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 1,4 1,55 1,9 2,1 2,2 2,3 2,5 2,6 2, ,7 2,7 2,7 2, kg kg > 105 kg 3,3 3,3 Dage efter 30 kg (forventet vægt ved given alder) Forventninger - til daglig tilvækst og foderudnyttelse Daglig tilvækst (g pr. dag) Daglig tilvækt (g pr. dag) Foderudnyttelse (FEsv pr. kg tilvækst) kg kg > 105 kg Dage efter 30 kg 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Foderudnyttelse (FEsv pr. kg) 4

5 Ad libitum fodring - en nødløsning Ad libitum kan være eneste mulighed i fx karantænestalde Mange aldersgrupper af dyr på samme foder Blanding med 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv anvendes ( kg norm) Estimeret produktivitet 1,00 FEsv pr. kg: 745 g/dag 1,07 FEsv pr. kg: 786 g/dag Mavesundhed hos polte Dyr med totalt maveindeks 6-10 (%) Fodertype 1 daglig udfodring 2 daglige udfodringer Ad libitum fodring Pelleteret 41 a 42 a 68 b Melfoder 10 NS 6 NS 16 NS 5

6 Kan mavesundheden reddes? - ved brug af melfoder 7-30 kg kg 2,5 FEsv/dag kg 2,5 FEsv/dag Melfoder Melfoder Pelleteret foder Melfoder Pelleteret foder Pelleteret foder Melfoder Kan mavesundheden reddes? - andel maver med maveindeks kg kg 2,5 FEsv/dag kg 2,5 FEsv/dag Melfoder Melfoder 37 % Pelleteret foder 55 % Melfoder 5 % Pelleteret foder 39 % Pelleteret foder 55 % Melfoder 22 % Kilde: Foreløbige resultater afpr

7 Optimér mavesundheden Undgå ad libitum fodring af polte 2 daglige fodringer er langt mere sikkert Hvis ad libitum, så skal det være groft melfoder Skift til restriktiv fodring tidligt og senest ved 75 kg Undgå pelleteret foder til polte Hjemmeblandet/melfoder Strukturtiltag til poltefoderet, hvis det er indkøbt Overblik over dine polte - brug af AgroSoft WinSvin Findes her: Analyser Effektanalyse Poltealder ved 1. løbning 7

8 Udnyt besætningsanalysen - kig på performance hos normale Udnyt besætningsanalysen - kig på performance hos ældre 8

9 Samlet om polte Fokus på poltenes væksthastighed Og en højere livsydelse Tag nye normer i anvendelse Lidt lettere og lidt federe polte er målet Restriktiv fodring af polte Gerne fasefodring Fokus på foderets fysiske struktur Pelleteret foder dur ikke til polte Brug styringsværktøjer til at overvåge Løbes poltene ved rette alder Er der væsentlige effekter af alder ved løbning Dansk og Hollandsk fodring Der kom en del artikler i fagpressen i om at danskerne kan lære meget ved at følge de hollandske vejledninger for fodring af søer Forskel på hollandske og danske sohold Lavere foderforbrug pr. årsso Lavere dødelighed blandt søerne 9

10 Baggrund Huldvurdering Hollandsk: Rygspæktykkelse i P2 ved løbning og faring fastlægger, hvilken foderkurve søerne skal følge Dansk: Øjemål/palpering afgør, hvilken foderkurve søerne skal have i drægtighedsstalden, og der fodres efter tilnærmet ædelyst i farestalden Fodersammensætning De hollandske blandinger tilsættes 10 procent fibermix i drægtighedsblandingen og 5 procent fibermix i diegivningsblandingen Hollænderne tildeler mere protein i diegivningsperioden Lidt anderledes mineralbalance Tilsætning af jod og 2000 mg D-vitamin på FEso De hollandske blandinger er optimeret af 3S Materialer & metoder Huldvurdering Alle søernes rygspæktykkelse er målt med Leanmeter ved indsættelse i drægtighedsstalden og farestalden I den hollandske gruppe er målingen brugt til at sætte søerne på foderkurve i den danske gruppe styrede driftslederen foderkurverne, og han kendte IKKE resultaterne af rygspækmålingerne 10

11 Hollandske foderkurver drægtige søer Dage fra løbning Gylte Magre søer Middel søer Fede søer Rygspæktykkelse <14mm 14mm <13 mm mm >15 mm 1 2,4 2,2 2,4 1,6 1,6 2 2,4 2,2 3,5 3,0 2,4 29 2,4 2,2 3,5 3,0 2,4 30 2,4 2,2 3,0 3,0 2,4 31 2,8 2,6 3,0 2,6 2,4 78 2,8 2,6 3,0 2,6 2,4 79 2,9 2,7 3,0 2,6 2,4 80 2,9 2,7 3,0 2,6 2,4 81 3,1 2,7 3,0 2,6 2,4 83 3,1 2,7 3,0 2,6 2,4 84 3,2 2,7 3,0 2,6 2,4 85 3,2 3,2 3,3 3,3 3, ,2 3,2 3,3 3,3 3, ,0 3,0 3,0 3,0 2, ,0 3,0 3,0 3,0 2, ,0 2,0 2,5 2,5 2,5 Resultater - drægtighedsstald Gruppe Dansk Hollandsk Antal dyr Ændring i vægt, kg Rygspæk ved indsættelse, mm 14,2 14,3 Ændring i rygspæk, mm 2,9 3,2 Gennemsnitlig foderoptagelse pr 2,8 2,8 dag, FEso Søer der ikke følger kurve, pct. 1,2 11

12 Hollandske foderkurver diegivende søer Rygspæktykkelse <16 mm mm >19 mm 1. dag 3,0 3,0 3,0 2. dag 3,5 3,5 3,5 3. dag 4,0 4,0 4,0 4. dag 4,5 4,5 4, dag 5,0 5,0 5, dag 6,0 6,0 6, dag 7,0 7,0 7,0 >14. dag 10,0* 8,5 7,0 *) Søerne må fodres efter ædelyst efter 14 dages diegivning, så de behøves ikke stoppe ved 10 FEso pr. dag. Rygspæk - farestald Gruppe Dansk Hollandsk P-værdi Antal dyr Rygspæk ind i farestalden, mm - Heraf magre, stk. (%) , Heraf normale, stk. (%) Heraf fede, stk. (%) ,2644 Rygspæk ved fravænning, mm - Heraf magre, stk. (%) , Heraf normale, stk. (%) Heraf fede, stk. (%) ,

13 Hvad har vi lært af hollænderne? Foderforbruget i farestalden kan reduceres med 12 procent uden det kan måles på: Soens vægttab Tab i rygspæk Kuldtilvækst Foderbesparelsen ligger primært på de store søer, som passer for få grise Søerne bliver mere ensartet ved faring i den hollandske gruppe sikkert færre tynde søer - rygspækmåling er en god idé til at supplere huldvurderingen Ingen forskel på mavesundhed, udtagne søer eller øvrige målte parametre Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14 grise og vej grisene. Hvis der tages nogle grise væk, vejes de også og endelig vejes kuldet ved fravænning Formel: Kuldvægt ved frav. vægt af døde/frafl. kuldvægt ved fødsel Antal diegivningsdage 100 kg (2 + 5 = 7 kg) 20 kg I alt 2,8 kg tilvækst pr. dag 26 dage 13

14 Hvordan foregår en diegivning? Diegivningen består af en række faser: Grisene samles og finder deres respektive patter Grisene masserer yveret Mælkenedlægningen op til 20 sekunder Alle grisene er rolige og sutter Efter mælkenedlægningen vil grisene igen massere yveret Diegivningerne forekommer hver 40. til 60. minut Grisene indtager g mælk pr. diegivning Hvad påvirker kuldtilvæksten? Brugbare patter Nærmiljø i stien og adgang til yveret Pattegrisene Soens huld ved faring Foder og fodring af soen 14

15 Fungerer yveret! Antal brugbare patter Mærk på yveret blødt Kig på grisene Hvordan ligger soen Temperatur Nærmiljø Tørre, rene stier Rene søer Klima i pattegrisehuler ne Se hvordan grisene ligger 15

16 Adgang til yveret Ensartede søer ved faring I farestalden De fede søer slankes maks. 8 FEso pr. dag I kontrol- og drægtighedsstalden De tynde/normale søer kan bringes i korrekt huld Rygspækmåling/palpering 4 gange i drægtighedsstalden Målet er mm rygspæk ved faring 16

17 Soens vægtændring og kuldtilvækst 4,5 Daglig kuldtilvækst (kg. pr. dag) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Soens daglige vægtændring (kg pr. dag) Kilde: Erfaring nr.1316 Foderstrategi 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 For høj foderstyrke Høj foderstyrke Moderat foderstyrke 7,00 FEso pr. dag 6,00 5,00 4,00 3,00 For lav foderstyrke 2,00 1,00 0, Antal diegivningsdage 17

18 Flytning skal begrænses Store ensartede grise er bedst til at stimulere mælkeproduktionen hos soen Kuldene skal udjævnes indenfor 48 timer derefter laves kun opsamlingssøer for at redde grise Flytning efter 48 timer koster fravænningsvægt på grund af mindre mælkeydelse Ammesøer holder ofte en pause på 6 8 timer, når der ligges nye grise til Ammesøer har en nedgang i mælkeproduktionen, når de får nye mindre grise Kom godt i gang Sæt mål for gennemsnitlig daglig kuldtilvækst: Alle søer over 2,8 kg tilvækst pr. dag Soen patter, huld, fodersammensætning og foderstrategi Pattegrisene - kuldudjævning og nærmiljø So og pattegrise plads ved yveret og ro ved diegivning Analyser 20 kuld Sæt nye mål Jubii Fokus på indsatsområder Er målet nået? Handlingsplan Analyser 20 kuld 18

19 Spørgsmål?? 19