TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN

Transkript

1

2 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan: Overordnede målsætninger 3 Målbare mål 1: Tilslutning til tandplejetilbuddet 4 Mål for andel udmeldte årige 5 Metoder til målopfyldelse årige 6 Metoder til målopfyldelse. 6 Mål for registrering af tandsundhedsdata 6 Metoder til målopfyldelse. 7 Målbare mål 2: Tandsundhed 7 Caries i Høje-Taastrup 8 Mælketænder 8 Mål for cariesforekomsten blandt 5-årige i Høje-Taastrup 11 Metoder til målopfyldelse 11 Blivende tænder 12 Mål for cariesforekomsten blandt 15-årige i Høje-Taastrup 15 Metoder til målopfyldelse 15 Målbare mål 3: Tandlægeskræk 16 Mål for arbejdet med tandlægeskræk 17 Metoder til målopfyldelse 17 Opfølgning på sundhedsplanen 18 Bilagsliste: 20 Bilag 1: Handleplan: Forandre for at bevare 21 Bilag 2: Fokus på tilbud til unge ( 15-årige) 22 Bliag 3: Forældredeltagelse i børnenes tandpleje 23 Bliag 4: Tandbørstning 24 Bilag 5: Fokus på indvandrersmåbørns tandsundhed 26 Bilag 6: Undersøgelse, røntgenoptagelse, forebyggelse, kontrol og behandling 27 Bilag7: Fissurforsegling eller lakering af tænder 28 Bilag 8: SEAL-DK 29 Bilag 9: Fokus på nytteværdi af tandbehandling 30

3 Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! I Sundhedsplanen kan man læse om det kommunale tandplejetilbud for børn og unge som det ser ud i Høje- Taastrup. Sundhedsplanen henvender sig både til Tandplejens brugere, til Tandplejens medarbejdere og til Tandplejens samarbejdspartnere. Man kan læse om Tandplejens fundament; hvilke principper vi arbejder efter, hvilke mål vi har, og hvordan vi forsøger at opfylde dem. Sundhedsplanen kan fortælle Tandplejens brugere hvordan tandpleje for kommunens 0-18-årige ser ud; hvad vi blandt andet kan tilbyde, og hvad vi lægger vægt på. Det kan være nyttigt for forældre at vide hvad de og deres barn kan forvente af Tandplejen; og Sundhedsplanen kan også danne sammenligningsgrundlag hvis man påtænker at benytte sig af muligheden for at vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud et andet sted, fx i nabokommunen eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Tandplejens medarbejdere bruger Sundhedsplanen som et fælles afsæt for arbejdet på kommunens klinikker. Det er her vi opstiller mål for tandsundheden hos kommunens børn og unge, beskriver de tiltag vi gør for at nå målene, og justerer tilbuddene i henhold til de erfaring vi gør os. Sundhedsplanen er bygget op i 4 afsnit. Det første handler om baggrunden for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet; lovgrundlag mv. I andet afsnit gennemgås Tandplejens overordnede målsætninger, og i tredje afsnit opstilles mål for de enkelte områder, og indsatsen på området beskrives. I sidste afsnit beskrives hvordan Sundhedsplanen følges op. Lovgrundlag og rammer Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet Den kommunale tandpleje er underlagt lovgivning, konventioner og aftaler på internationalt, nationalt og lokalt niveau. På internationalt niveau har Danmark blandt andet tilsluttet sig WHO s Sundhed for Alle og FN s Børnekonvention, og det betyder at alle offentlige institutioner skal arbejde inden for rammerne af disse. Indenfor disse rammer lægger Tandplejen især vægt på følgende - som er udpluk fra FN s børnekonvention: Alle rettigheder skal gælde for alle børn uden undtagelse, og børnene skal beskyttes mod diskrimination Barnets tarv skal sikres når der træffes beslutninger Forældrenes ansvar skal respekteres Barnet har ret til at give udtryk for en mening, og meningen skal respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed Barnet har ret til højest mulig grad af sundhed På nationalt plan arbejder vi under Lov om Tandpleje, fra 2007 Sundhedsloven, som blandt meget andet lovgiver om tandpleje og om patienters retsstilling. Sundhedsloven pålægger blandt andet kommunen at tilrettelægge et vederlagsfrit, opsøgende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud for de 0-18-årige med det formål at medvirke til at befolkningen kan udvikle 2

4 hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber, og bevare dem i funktionsdygtig stand gennem hele livet. Det skal med andre ord være muligt at modtage gratis tandpleje indtil man bliver 18 år, og kommunen har en opsøgende forpligtelse overfor de familier der ikke umiddelbart benytter sig af tilbuddet om tandpleje. Der lægges vægt på både at forebygge og behandle sygdom; og sigtet er generel sundhedsfremme, nemlig at indsatsen skal danne grundlag for at tænderne kan fungere hele livet. Sundhedsstyrelsen fastlægger de nærmere retningslinier for omfanget af tandplejen, heriblandt omfanget af tilbud om tandregulering (behandling med tandbøjler). På lokalt plan arbejder Tandplejen efter Byrådets tilrettelæggelse af det kommunale tandplejetilbud. Her i Høje-Taastrup Kommune er det gratis tandplejetilbud for 0-18-årige tilrettelagt på kommunale klinikker placeret på nogle af kommunens folkeskoler; og tandregulering tilbydes på en centralt beliggende tandreguleringsklinik. Sundhedsloven giver borgerne ret til at vælge at modtage tandpleje et andet sted end det lokalt tilrettelagte. Indhold og omfang af tandplejetilbuddet er principielt det samme uanset om man benytter de kommunale klinikker eller vælger noget andet, men der kan være en vis egenbetaling hvis man fx vælger at benytte en privatpraktiserende tandlæge. Tandplejen arbejder også under den lokale sundhedspolitik for Høje-Taastrup Kommune som Byrådet har vedtaget. Sundhedspolitikken skal sikre at de kommunale tilbud skaber rammer og vilkår så den enkelte borger har mulighed for at tage vare på egen sundhed og dermed vælge en sund livsstil. Målet er livskvalitet, og metoden er sundhedsfremme. Tandplejens Sundhedsplan: Overordnede målsætninger Indenfor rammerne af de internationale, nationale og lokale love og bestemmelser fokuserer Tandplejen på følgende målsætninger: o o o o At tandplejetilbuddet både gavner og bruges af alle kommunens børn Det betyder at Tandplejen lægger vægt på at alle børn og unge i kommunen modtager tandpleje i passende omfang gennem deres opvækst, men også at så mange som muligt vælger at benytte de kommunale klinikker hvor der er viden, ekspertise og udstyr til at forebygge og behandle tandsygdomme hos børn og unge. At tandsundheden er høj for alle børn Tandsundheden måles ofte i hvor mange børn der har nul huller, og hvor mange huller (caries) børnene har i gennemsnit på forskellige alderstrin. Caries har udviklet sig til en sygdom med slagside : Mange børn og unge har ingen eller få huller, mens en lille del af børnene har mange huller. Tandplejen lægger vægt på at den gennemsnitlige cariesmængde er lille, men også at gruppen af børn med mange huller bliver mindre. At sundhedsfremmende og forebyggende tilbud gives til alle børn, individuelt og i grupper Tandsundheden sikres i hjemmene med fornuftige spisevaner og god mundhygiejne. Tandplejen lægger vægt på at alle forældre, børn og unge får viden og færdigheder til at kunne vælge en høj tandsundhed. At der gives særlige tilbud til børn med særlige behov Nogle børn vil have brug for specialbehandlinger, fx bøjlebehandlinger eller kirurgiske indgreb, og nogle børn kræver særlige omstændigheder omkring deres tandpleje, fx på grund af tandlægeskræk. Nogle børn kan have brug for et specialiseret tilbud gennem hele deres opvækst på grund af almen sygdom, særlige tandsygdomme eller manglende støtte fra hjemmet, andre kan have behov for individuelle tiltag i en risikoperiode, fx ekstra hjælp til god mundhygiejne i forbindelse med bøjlebehandling. 3

5 Tandplejen tilstræber at kunne give et tilbud af høj kvalitet i alle tilfælde. Hvis et barn har brug for en særlig type behandling som ikke kan tilbydes på de kommunale klinikker, henvises altid til anerkendte specialister. o o At der tilbydes forebyggelse og behandling med høj grad af faglig kvalitet og dokumenteret nyttevirkning (evidens) Viden om sygdomme øges hele tiden; sygdomsmønstrene ændrer sig, og nye behandlingsmetoder udvikles. Tandplejen lægger vægt på at der så vidt muligt findes videnskabelige undersøgelser der dokumenterer effekten af de tiltag og behandlingsmetoder vi benytter os af, og tiltagene justeres løbende i takt med ny evidens. Det betyder både at nye tilbud og behandlingsmetoder først tages i brug når de er dokumenterede, og at andre tiltag fjernes hvis deres effekt har vist sig tvivlsom eller manglende. At brugere og borgere føler sig godt behandlet i Tandplejen Det er naturligvis vigtigt at alle besøg i Tandplejen forløber så trygt og godt som muligt. Det er først og fremmest en forudsætning for god kommunikation om det enkelte barns - eller den enkelte unges - tænder og tandsundhed. Tryghed nedsætter risikoen for at barnet eller den unge udvikler tandlægeskræk, og en god oplevelse i Tandplejen er med til at sikre at aftaler om kommende tandlægebesøg gennemføres. Foruden de ovenfor nævnte overordnede målsætninger der retter sig mod det tilbud vi giver borgerne, har Tandplejen også nogle mål der er mere internt rettede. Vi bestræber os bl.a. på at Være en attraktiv arbejdsplads for alle faggrupper - dvs. arbejde for et berigende fagligt miljø, en god samarbejdskultur og et godt arbejdsmiljø så vi kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere Arbejde med stor uddelegering af ansvar til den enkelte medarbejder Være ressourcebevidste dvs. skabe mest mulig tandsundhed for pengene Målbare mål 1: Tilslutning til tandplejetilbuddet I tilslutning til den overordnede målsætning: At tandplejetilbuddet både gavner og bruges af alle kommunens børn, har Tandplejen valgt at opstille målbare mål for tilslutningsprocenten til tandplejetilbuddet. Baggrunden er at Tandplejen ønsker lighed i sundhed for alle, og at vi ønsker at alle kommunens børn skal have del i vores ekspertise på området. Samtidig giver stor tilslutning mere troværdige resultater når sundheden gøres op. Når vi fx opstiller sundhedsmål for de 5-årige, så bør alle de 5-åriges tandsundhed i princippet kendes før vi ved om målet er opfyldt. Tilslutningen kan måles på flere måder. Man kan registrere hvor mange der rent faktisk kommer til Tandplejen når de har fået en indkaldelse (fremmøde). Eller hvor mange der fravælger at modtage tandplejetilbuddet hos os til fordel for en privat tandlæge eller en anden kommunes klinikker (udmeldelser). Eller hvor mange børn fra en given årgang der indberettes til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR, se senere). Med hensyn til selve fremmødet på klinikkerne har Tandplejen valgt at vente med en systematisk registrering indtil der er indført elektronisk aftalebog og journal. Med elektronisk tidsbestilling og journaler lettes optællingen betragteligt, og elektronikken kan også bruges til at nå de eventuelle mål der kan opstilles for fremmødet, fx ved elektronisk udsendelse af påmindelser om tandlægetid via SMS. 4

6 Mål for andel udmeldte Mål for udmeldelser til anden kommunale klinik, eller mål for indmeldelser af børn fra andre kommuner er fravalgt. Dels fordi denne form for valgfrihed kan være et naturligt tilbud fx til børn der flytter over kommunegrænsen, men bliver på deres gamle skole, eller børn som ikke vil skifte behandler midt i et forløb, typisk et tandreguleringsforløb der strækker sig over flere år. Dels fordi Tandplejen ikke har noget ønske om at konkurrere med nabokommuner om børnene. Tværtimod har kommunerne et udstrakt samarbejde som er med til at sikre at ingen børn bliver glemt af Tandplejen, heller ikke når de flytter adresse og/eller skole fra en kommune til en anden. Derimod synes det relevant at begrænse andelen af udmeldte børn og unge til privat praksis. Dels fordi den kommunale Tandpleje har ekspertisen med forebyggelse og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber hos børn og unge, dels fordi de kommunale klinikker har meget bedre vilkår for at samarbejde med nøglepersoner omkring det enkelte barn, fx sundhedsplejersker, pædagoger og lærere. Det tværfaglige samarbejde er en stor fordel både når det gælder om at udbrede budskaberne om gode tandplejevaner, og når det gælder om at sikre fremmødet på klinikken så eventuelle problemer kan afdækkes og løses. I januar 2005 var 0,6 % af de 0-15-årige og 6,8 % af de årige udmeldt til privat praksis; i januar 2006 var tallene henholdsvis 0,6 % og 5,9 %. Det opstillede mål er: Højst 1% af de 0-15-årige udmeldt til privat praksis Højst 7% af de unge udmeldt til privat praksis Andelen af udmeldte varierer henover året. Ved evaluering af målopfyldelse bruges andelen af udmeldte pr. 1. januar hvert år. Målet er løbende, dvs. skal opfyldes hvert år, og det er delt i to fordi der i Tandplejeloven er forskellige tilbud til de 0-15-årige og de årige. For de 0-15-årige er valgfriheden mellem det kommunale tandplejetilbud og privat praksis pålagt en egenbetaling på 35% af regningen til den private tandlæge. For de årige er der fuld valgfrihed, dvs. ingen egenbetaling ved valg af privat tandlæge. Fælles for valgfrihedsordningen for skolebørn og unge er at kommunen skal indgå aftale med den valgte private tandlæge om at varetage tandplejetilbuddet for det pågældende barn / den pågældende unge; og kommunen (det vil i praksis sige Tandplejens administration) skal godkende større behandlinger, fx bøjlebehandling, som ikke er omfattet af prisaftale (Børne- og Ungdomstandplejeoverenskomst mellem Dansk Tandlægeforening og Kommunernes Landsforening) årige Før valgfriheden for denne gruppe blev indført i Tandplejeloven pr. 1. januar 2004, havde byrådet i Høje- Taastrup Kommune valgt at indføre fuld (gratis) valgfrihed i Tandplejen som forsøg i en 3-årig periode. Ved forsøgsperiodens start havde Tandplejen ingen erfaringer at trække på med hensyn til efterspørgslen efter et andet tilbud, heller ikke fra andre kommuner; og det mål vi opstillede, var højst 3% udmeldte. Samtidig indførte vi en række tiltag som vi kaldte Forandre for at bevare (bilag 1); tiltag som dels gik på at synliggøre Tandplejen og hvad vi stod for (blandt andet ved at uddele en ny, flot serviceinformation til alle familier), dels på at udvide serviceniveauet, specielt med hensyn til åbningstider (længere åbent om eftermiddagen, og bedre vagtdækning i ferier). Ved forsøgsperiodens udløb var ca. 0,8 % af de 0-15-årige udmeldt. Det var ikke muligt at måle om det var de gennemførte tiltag der bevirkede den ringe interesse for at vælge de kommunale klinikker fra. Men tiltagene er videreført, og erfaringerne fra valgfrihedsforsøget er brugt ved opbygning af administrative procedurer i medfør af den nye lovgivning på området. 5

7 Metoder til målopfyldelse Generel fokus på valgfrihed i samfundet betyder øget interesse også blandt brugere af Tandplejen. Derfor er målet opjusteret en anelse i forhold til erfaringerne fra fritvalgsforsøget, men stadig ambitiøst. Målet søges nået ved at videreføre initiativerne fra Forandre for at bevare og ved til stadighed at kvalitetsudvikle og synliggøre tandplejetilbuddet. Der laves desuden løbende erfaringsopsamling ved om muligt at afdække årsagerne til de enkelte udmeldelser årige Valgfriheden for de unge har været en del af Tandplejelovgivningen i årtier, og den skulle imødegå det store problem at de unge dropper ud af den regelmæssige tandpleje ved overgangen fra det gratis tandplejetilbud til voksentandplejen. (Voksentandplejen foregår ved privatpraktiserende tandlæger med sygesikringstilskud og en væsentlig egenbetaling). Modvirkning af denne drop-out -effekt kan ikke påvises, men valgfriheden kan være et godt tilbud til de unge der er færdige med folkeskolen og måske kan have svært ved at møde på de kommunale klinikker, fx på grund af efterskoleophold. Det synes alligevel rimeligt at forsøge at begrænse antallet af udmeldelser i års alderen. Dels vil en stadig tilknytning til de kommunale klinikker sikre så lang kontinuitet og opfølgning på behandlinger som muligt (fx opfølgning på tandreguleringsbehandling og større tandskader). Og dels har de unge stor glæde af Tandplejens opsøgende og forebyggende natur som sikrer et stort fremmøde, alderen og udviklingstrinnet taget i betragtning. Udmeldelsesprocenten varierer meget fra år til år og hen over året. Der har været en let stigende tendens indenfor de sidste år, formodentlig som følge af den generelle fokus på valgfrihed i samfundet. Udmeldelsesprocenten for de årige i Høje-Taastrup er dog væsentligt lavere end i mange andre kommuner. Metoder til målopfyldelse. Der skal sikres fortsat tilgængelighed også for unge der er på efterskole eller i gang med job eller uddannelse i dagtimerne. Der kan således tilbydes tider indtil kl. 18 de fleste hverdage, og i dagtimerne på hverdage i de fleste skoleferier. Den udvidede åbningstid går på skift mellem klinikkerne. Desuden skal tilbuddet løbende tilpasses de unge og deres særlige behov og problemer på tandplejeområdet (bilag 2). Mål for registrering af tandsundhedsdata Kommunerne har pligt til årligt at indberette tandsundhedsdata for de 5-, 7-, 12- og 15-årige til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). De indsendte data danner grundlag for den nationale overvågning af tandsundheden blandt børn og unge, men de bruges i høj grad også lokalt. En høj indberetningsprocent betyder at overvågningen af tandsundheden bygger på data fra en meget stor andel af børnene, altså stor validitet da data ikke kun er resultatet af en stikprøve. Og en høj indberetningsprocent betyder også en høj sand tilslutning til tandplejetilbuddet; dvs. de indberettede børn er ikke kun tilmeldt den kommunale tandpleje på papiret ; de er rent faktisk blevet undersøgt og registreret det pågældende år. Det opstillede mål er: Mindst 97% af de indberetningspligtige årgange indberettes til SCOR Målet indeholder dels en indsats overfor et stort fremmøde til tandundersøgelse for de indberetningspligtige årgange, dels en kvalitetsparameter idet de indsendte registreringer skal være udfyldt korrekt for at kunne accepteres i SCOR og dermed indgå i statistikkerne. 6

8 Det opstillede mål er ambitiøst; i de sidste 4-5 år hvor Tandplejen har haft fokus på indberetningerne, er 97% indberettede ikke nået på nogen af de indberetningspligtige årgange bortset fra de 12-årige i 2004; se nedenstående figur (Fig. 1). Men målet bør kunne nås i 2007, dvs. i forbindelse med opgørelse primo Fig.1 Indberetningsprocenter % årige 7-årige 12-årige 15-årige ,9 95,5 95,2 94, ,6 96,3 94,7 90, ,2 91,4 88,8 86, ,2 93,8 97,0 94, ,6 95,5 96,0 91,3 Metoder til målopfyldelse. Tandplejen har tidligere indsendt data fra alle årgange; ikke kun de indberetningspligtige. Men udviklingen i behovstandpleje har gjort at ikke alle børn undersøges årligt. Fx er der større risiko for at en indberetning glipper hvis et barn er tilkaldt til undersøgelse i december, men må melde afbud og derfor først undersøges i det nye kalenderår. Og børn med meget høj tandsundhed vil måske ikke blive registreret alle år, hvorved de gennemsnitlige tal for tandsundheden bliver fejlbehæftede. Det er derfor valgt at fokusere på de indberetningspligtige årgange. Det sker først og fremmest ved at identificere dem allerede det foregående år så næste undersøgelse kan tilpasses til at ligge forholdsvis tidligt i indberetningsåret. Så kan man nå at registrere barnet selvom det først planlagte besøg må aflyses af en eller anden grund; og de børn der måtte udeblive på trods af flere indkaldelser, kan identificeres og opsøges i tide. Da Tandplejen i Høje-Taastrup for nærværende ikke har mulighed for at indberette data elektronisk, skrives data i hånden på optisk læsbare blanketter som sendes til et indlæsningsbureau. Herfra går data videre til det centrale register, og denne trafik indebærer selvfølgelig risiko for tekniske fejl. Minimering af tekniske fejl fra Tandplejens side sker ved omhyggelig udfyldelse af blanketterne, og ved genudfyldelse og indsendelse af blanketter som indlæsningsbureauet har frasorteret. Tekniske fejl fra indlæsningsbureauets side er set flere gange i de senere år og menes at være en af forklaringerne på de uacceptable indberetningsprocenter i (jf. Fig. 1). Udelukkelse af disse fejl sker når Tandplejen får elektronisk journal, og dette vil også betyde en stor hjælp i bekæmpelse af kvalitative datafejl idet der kan indbygges logiske datatjek, fx at en mælketand som tidligere er registreret som tabt, bliver registreret igen. Målbare mål 2: Tandsundhed Caries er stadig den mest almindelige tandsygdom, og samtidig den tandsygdom der bedst kan forebygges og stoppes. Der kunne også opsættes andre sundhedsmål, fx for forekomst og håndtering af tandtraumer, for 7

9 visitation og behandling af tandstillingsfejl, tanddannelsesforstyrrelser osv. Men i denne sundhedsplan er fokus lagt på cariesforekomsten og indsatsen overfor denne. Det er en del af Tandplejens overordnede målsætning at tandsundheden er høj for alle børn. Det er i virkeligheden en todelt målsætning; dels om at børnene gennemsnitligt har en høj grad af sundhed, dels at alle børn bidrager til den; altså at det ikke er nok med en høj gennemsnitlig sundhed hvis en mindre gruppe bærer størstedelen af sygdomsforekomsten (ulighed i sundhed). Dertil kommer at når der tales om sundhedsfremme og livskvalitet i tand-sammenhæng, ligger fokus ikke på fravær af sygdom, men på funktionsdygtige tænder, mund og kæber uden gener. I den forbindelse er tilstedeværelsen og antallet af huller ikke altafgørende; blandt andet spiller også udstrækning og placering af hullerne ind. Fx ses der tit udviklingsbetingede små-defekter især på kindtænderne, og de kan ikke holdes rene og udvikler sig derfor hurtigt til egentlige huller. Disse diagnosticeres og fyldes som regel kort tid efter tanden er frembrudt, og udstrækningen og beliggenheden af en sådan fyldning gør at tanden fungerer stort set lige så godt som hvis den havde været intakt. Men når der tælles sygdom, vægter et sådant hul/fyldning lige så meget som en større fyldning der svækker tanden og måske nedsætter dens funktion. Caries og fyldninger på de tandflader der støder mod hinanden (såkaldte approksimalflader), kræver altid fyldninger der strækker sig ud over flere flader, og derfor svækker tanden forholdsvis meget. Nedenstående indeks beskriver alvorlighedsgraden af de forekommende cariesangreb: Zone 1: Ingen caries Zone 2: Caries i udviklingsdefekter og i furer på tændernes tyggeflader Zone 3: Caries på approksimalflader Zone 4: Caries på fortænder og glatflader Hermed kan mål for cariesforekomsten tre-deles, nemlig som mål for andelen af børn helt uden caries, mål for den gennemsnitlige cariesforekomst og mål for alvorlighedsgraden af caries. Caries i Høje-Taastrup I beskrivelse af cariesforekomsten blandt børn og unge i Høje-Taastrup er valgt de 5-årige og de 15-årige. Det er begge indberetningspligtige årgange (se tidligere), og de kan derfor sammenlignes med data fra resten af landet. De 5-årige har et fuldt mælketandsæt, og de 15-årige har det fulde blivende tandsæt bortset fra visdomstænder. Som sammenligningsgrundlag er valgt Københavns Amt og Danmark som helhed. I meget runde tal udgør børn og unge i Høje-Taastrup ca. 10 % af de 0-17-årige i Københavns Amt, og ca. 1 % af aldersgruppen i Danmark. Mælketænder I nedenstående diagram (Fig. 2) vises andelen af 5-årige uden caries i Høje-Taastrup sammenlignet med Københavns Amt og hele Danmark. 8

10 Fig. 2. Cariesfrie 5-årige, % Høje-Taastrup Københavns amt Hele landet Lineær (Høje-Taastrup) Diagrammet viser to ting. For det første at udviklingen i tandsundheden i mælketandsættet nærmest er gået i stå i de sidste 10 år, i hvert fald når man måler på antallet af cariesfrie børn. I de 20 år der lå forud, steg tandsundheden år for år til det niveau den er på i dag. For det andet ses det at der i de fleste år er lidt færre børn med nul huller blandt 5-årige i Høje-Taastrup sammenlignet med resten af landet. Hvis man i stedet ser på det gennemsnitlige antal tandflader der har hul, fyldning eller er trukket ud som følge af caries, ser diagrammet sådan ud (Fig. 3): Fig. 3. Tandflader med caries, gennemsnit for 5-årige antal flader 2,5 2 1,5 1 0, Høje-Taastrup Hele landet Københavns amt Lineær (Høje-Taastrup) 9

11 I et fuldt mælketandsæt er der 88 flader, hvoraf altså gennemsnitlig ca. 2 er syge hos de 5-årige. Den orange tendenslinie viser en svag fald i antal syge flader gennem de sidste 10 år. Det betyder at selvom antallet af nul huller -børn ikke stiger nævneværdigt, har de syge børn måske en lille smule færre huller end de havde for 10 år siden. Men generelt er Høje-Taastrup-børnene lidt mere syge sammenlignet med alle børn i Københavns Amt og alle børn i Danmark. En del af forklaringen på dette kan måske findes i næste diagram (Fig. 4 a,b) som deler de 5-årige op i børn af henholdsvis dansk og udenlandsk oprindelse: Fig. 4a. 5-årige, HTK: Tandflader med caries (gennemsnit) Fig. 4b. 5-årige uden caries (%), HTK Dansk baggrund Anden baggrund Dansk baggrund Anden baggrund På grund af en fejl hos det landsdækkende indlæsningsbureau mangler 2002-tallene for specialtabeller i alle de kommuner som ikke indberetter data elektronisk. Men tendensen er tydelig: 5-årige børn med anden etnisk oprindelse end dansk har gennemsnitligt 4-5 gange så mange huller som børn af dansk oprindelse. Og det er til dels fordi der kun er halvt så mange børn af anden etnisk oprindelse end dansk der har nul huller i mælketandsættet sammenlignet med børnene af dansk oprindelse. Børn med anden etnisk oprindelse end dansk udgør ca. 25 % af Tandplejens brugere. Fordelingen af caries efter sværhedsgrad, ses i Fig. 5: (Se forklaring på zoneinddelingen s. 8). Fig årige HTK, fordelt efter zoner, % 12 80% % 40% 74 20% 0% zone 1 (cariesfri) zone 2 zone 3 zone 4 10

12 Det er caries i zone 3 og 4 der er mest kritisk set fra et funktionsmæssigt synspunkt, og det ville være ønskeligt at skubbe sygdomsforekomsten over mod zone 1 og 2. Selvom tallene fra 2005 viser det bedste resultat i den sidste 10-års periode, er det stadigvæk godt 1/5 af alle 5-årige der har caries i zone 3 og 4, og omvendt har næsten 3/4 af de 5-årige ingen carieserfaring. Mål for cariesforekomsten blandt 5-årige i Høje-Taastrup Tandsundheden målt både på carierede flader og andel cariesfrie 5-årige i HTK - skal bringes op til niveau med hele Danmark senest i 2010 Forskellen i tandsundhed mellem 5-årige børn af dansk og udenlandsk oprindelse skal i samme periode mindskes med 10 % målt på andel cariesfrie Andelen af 5-årige med caries i zone 3 og 4 skal i samme periode mindskes med i alt 5 % Metoder til målopfyldelse Målene er sat til opfyldelse for 5-årige i 2010, hvilket vil sige for børn født i Dette er ikke ensbetydende med at alle tiltag rettes mod denne gruppe børn alene, men omfatter alle småbørn og førskolebørn. Aktiviteter der sigter mod at nedbringe en sygdomsforekomst, kan opdeles i primær, sekundær og tertiær forebyggelse, se nedenstående diagram: FOREBYGGELSE AF TANDSYGDOMME PRIMÆR PROFYLAKSE SEKUNDÆR PROFYLAKSE TERTIÆR PROFYLAKSE OVERORDNET MÅL FORHINDRE OPSTÅEN FORHINDRE VIDEREUDVIKLING FORHINDRE FØLGER MÅL/MIDLER FREMME SUNDHED BESKYTTE SPECIFIKT HELBREDE ELLER STANDSE SYGDOM V/TIDLIG DIAGNOSE OG BEHANDLING GENOPRETTE FORM OG FUNKTION REHABILITERE METODER Lokalsamfundsarbejde og aktiv politisk indsats til forbedring af levevilkårene spec. for de dårligst-stillede grupper. Generelle sundhedspædagogiske aktiviteter i bred forstand herunder tværfagligt samarbejde. Foranstaltninger rettet mod tandsygdomsårsagerne: bakterier (plak), kosten (sukker), tandsubstans (fluortandpasta). Specifikke sundhedspædagogiske aktiviteter på individ- og populationsniveau. Foranstaltninger rettet mod initiale sygdomstilstande: Fluorbehandlinger. Renhold af tænder (plakfjernelse). Fissurforseglinger. Regelmæssig diagnostik Tiltag rettet mod det enkelte individ. Foranstaltninger rettet mod mere fremskredne tandsygdomstilstande: Fyldningsterapi Parodontalkirurgi Fastsiddende og aftagelig protetik m.v. Gennemføres v.h.a. den til enhver tid optimale teknologi, og så betids at negative følgevirkninger undgås. Sundhedsfremme og primær forebyggelse: Forebyggelse af tandsygdomme i mælketænderne er først og fremmest forældrenes ansvar! Det tidspunkt hvor barnet er fysisk og psykisk modent til selv at tage vare på sine tænder, falder for de fleste børn nogenlunde sammen med at de sidste mælketænder mistes. Og god hjemmetandpleje er den aller-allervigtigste forudsætning for sunde tænder. Den mest veldokumenterede forebyggelse af caries er brug af fluortandpasta. Både tandpastaens koncentration af fluor, og den tid den får lov til at virke i munden, har betydning for fluorens forebyggende virkning. Selvom brug af fluortandpasta er en veletableret god vane i Danmark, er der alligevel mange børn som ikke får børstet tænder hver dag, og endda nogle som end ikke har deres egen tandbørste. 11

13 Tandplejens overordnede budskab i den forbindelse er: FORÆLDRE skal børste barnets tænder med fluortandpasta 2 gange dagligt fra den første tand bryder frem Forældrene inviteres med til alle undersøgelser og inddrages aktivt når deres børn er i tandlægestolen, fx ved afprøvning af børstemetoder (bilag 3). Tandplejen har nedskrevet 10 gode råd om tandbørstning som udbredes på klinikker, via hjemmeside og samarbejdspartnere (bilag 4). Desuden gennemføres et specifikt projekt for indvandrersmåbørn i Taastrupgaard i samarbejde med Sundhedsplejen. Sundhedsplejersken medbringer tandbørste, tandpasta og en skriftlig hilsen fra Tandplejen til alle familier med spædbørn ved besøget i 4-måneder alderen. Tandplejen forsøger at blive inviteret i alle mødregrupper i dette distrikt, og der laves udvidet opfølgning hvis der er manglende fremmøde ved det besøg som familien indkaldes til når barnet er 1-1½ år (bilag 5). Sekundær forebyggelse tidlig standsning af sygdomsudvikling (=interceptiv behandling): Det tilstræbes at så mange begyndende cariesangreb som muligt opdages (diagnosticeres) inden der er brud på tandens overflade. Herved er det muligt at stoppe processen så en fyldning ikke bliver nødvendig. (Enhver fyldning svækker tænderne og gør dem mere modtagelige for sygdom, så det er altid bedre at stoppe sygdommen FØR fyldning end MED en fyldning). Tidlig diagnostik omfatter (udvidet) brug af røntgenbilleder, og fastlæggelse af undersøgelses- og forebyggelsesintervaller sker bl.a. efter barnets cariesaktivitet, mundhygiejne og tandfrembrud, og efter generel viden om cariesprocessens hastighed (bilag 6). Alle begyndende cariesangreb fluorbehandles med jævne mellemrum, og forældrene oplyses om hvordan sygdomsprocessen standses ved god hjemmetandpleje. På indikation foretages også fissurforsegling ( lakering ) af mælketænder for at forhindre eller stoppe cariesangreb (bilag 7). Tertiær forebyggelse invasiv behandling Når fyldning er nødvendig, benyttes minimal invasiv teknik, dvs. der spares så meget tandsubstans som muligt. I nogle tilfælde foretages trinvis fjernelse af caries for at skåne tandens nerve. Det tilstræbes altid at lave tætte fyldninger som stopper cariesprocessen effektivt og hindrer en ny i at opstå. Ved risiko for at en carieret tand kan skade nabo-mælketænder eller blivende tænder, eller ved overvejende risiko for behov for mange behandlinger på den samme tand, vælges tandudtrækning i stedet for fyldning. Udover at spare barnet for mange tandlægebesøg, gør dette også hjemmetandplejen lettere. (Det er lettere at komme til med tandbørsten på de resterende tænder). Blivende tænder I det blivende tandsæt, repræsenteret ved de 15-årige, ses der stadig forbedring af tandsundheden både i Høje-Taastrup Kommune, i Københavns Amt og i Danmark som helhed gennem de sidste 10 år. Tendensen i Høje-Taastrup havde ellers været en stagnation i udviklingen op til årtusindskiftet. I nedenstående diagram (Fig. 6) vises andelen af cariesfrie 15-årige. 12

14 % 50 Fig årige, cariesfrie, Høje-Taastrup Københavns amt Hele landet Lineær (Høje-Taastrup) Her ses det at der er stort set samme andel af cariesfrie 15-årige i Høje-Taastrup Kommune som i hele Danmark, men mindre end i Københavns Amt. Stigning i andelen af cariesfrie synes at have nogenlunde samme hastighed i de tre grupper. Ser man i stedet på det gennemsnitlige antal carierede flader i aldersgruppen, er tandsundheden i Høje- Taastrup lidt bedre end i Danmark som helhed, men stadig ringere end i amtet (Fig. 7): antal flader 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Fig årige; flader med caries Høje-Taastrup Københavns amt Hele landet Lineær (Høje-Taastrup) Sygdomsmængden synes at falde med nogenlunde samme hastighed i Høje-Taastrup og i Københavns Amt, mens det øjensynligt går hurtigere (kurven falder mere brat) når man ser på hele Danmark. 13

15 Fordelingen af caries i alvorlighedszoner blandt de 15-årige i Høje-Taastrup ses nedenfor (Fig. 8): Fig årige HTK, fordelt efter zoner, % 80% % 29 40% 20% 45 0% zone 1 zone 2 zone 3 zone 4 Hvis man sammenligner med de 5-årige (se fig. 5), er der en meget mindre andel med nul huller blandt de 15-årige, men alligevel er andelen af børn med caries i de kritiske zoner (3 og 4) på næsten samme niveau. Blandt de 15-årige er det til gengæld næsten en tredjedel som kun har caries på tyggeflader og i furer i (kind)tænderne. Denne type caries er ikke så ødelæggende for tænderne, og den er også nemmere at forebygge. Også for de 15-årige kan der ses en forskel på børn af dansk og af anden oprindelse (Fig. 9a,b): Fig. 9a 15-årige, Tandflader med caries Fig. 9b 15-årige uden caries (%) Dansk baggrund Anden baggrund Dansk baggrund Anden baggrund (På grund af en fejl hos det landsdækkende indlæsningsbureau mangler 2002-tallene for specialtabeller i alle de kommuner som ikke har elektronisk journal) Forskellen i tandsundhed er ikke så markant som i mælketandsættet, men der er stadig ikke tvivl om at unge af anden etnisk oprindelse end dansk bærer en stor del af sygdomsmængden. 14

16 Mål for cariesforekomsten blandt 15-årige i Høje-Taastrup Tandsundheden målt både på det gennemsnitlige antal carierede flader og på andelen af cariesfrie 15-årige i HTK - skal forsat år for år være bedre end i Danmark som helhed Forskellen i tandsundhed mellem 15-årige børn af dansk og udenlandsk oprindelse skal mindskes Tandsundheden skal fortsat være stigende i denne aldersgruppe: Mere end halvdelen af de 15-årige skal være cariesfrie i 2010 Andelen af 15-årige med caries i zone 3 og 4 skal mindskes til højst 20 % i 2010 Metoder til målopfyldelse To af målene er sat til opfyldelse i 2010, og det vil sige at gruppen der måles på, er født i Det betyder selvfølgelig ikke at alle tiltag rettes med denne gruppe børn alene. Fortsatte forbedringer af tandsundheden kræver en vedvarende indsats gennem flere år. Sundhedsfremme og primær forebyggelse Især i det blivende tandsæt er frembrudstiden for de enkelte tænder af stor betydning. Det skyldes at nyfrembrudte tænder har en umoden emalje, og i starten når de ikke sammen og kan deltage i tygningen, så der sker ingen mekanisk rensning af tyggefladerne. Måske har man ikke engang opdaget at de er kommet frem, så de bliver ikke børstet rigtigt. Alle tre ting betyder at de nye tænder er meget mere udsatte for cariesangreb. Dvs. at høj tandsundhed i 15-års alderen blandt andet kræver særlig opmærksomhed omkring 6-års tandens frembrud og første år i munden, dvs. 6-8 års alderen; og særlig opmærksomhed omkring 12-års tanden i års alderen. Den store forskel på disse to perioder er at 6-års tanden bliver forældrenes ansvar; barnet er nemlig ikke modent nok til selv at tage vare på sine tænder mens den bryder frem. Hvorimod 12-års tanden og dens frembrud er barnets første store selvstændige tandplejeopgave. Det stiller selvfølgelig forskellige krav til den støtte og information der gives til hjemmetandplejen fra Tandplejens side. Det overordnede budskab er stadigvæk: Tænderne skal børstes med fluortandpasta 2 gange dagligt og dette budskab er ikke mindst relevant i den periode hvor de store kindtænder er i frembrud; hvor forældrene er ved at give slip på ansvaret for barnets daglige hygiejne, og hvor barnet/den unge ikke helt har påtaget sig ansvaret selv. I mange familier giver forældrene slip for tidligt, og hvis der ikke ved Tandplejens mellemkomst kan opnås gode vaner i familien, forsøges det enkelte barn hjulpet igennem perioden med hjælp til rengøring af tænderne (såkaldt professionel plak-fjernelse) og fluorbehandling. Børnene trænes løbende i tandbørstning op gennem skoletiden, både i grupper og individuelt i forbindelse med tandundersøgelser (bilag 4). Målet er at alle børn lærer en hensigtsmæssig børsteteknik, dvs. at de, når de er gamle nok, har mulighed for og færdighed til at træffe valget om en høj tandsundhed hele livet ved hjælp af en høj grad af egenomsorg. Med til sundhedsfremme og primær forebyggelse hører også fokus på børnenes kost. Det er ikke muligt at påvise en direkte effekt af kostoplysning på tandsundheden, hvilket blandt andet ses af at tandsundheden generelt stadig er stigende, samtidig med at forbruget af sukker og sukkerholdige føde- og drikkevarer er steget eksplosivt, ikke mindst blandt børn og unge. Tandplejen ser det alligevel som en vigtig arbejdsopgave at medvirke til at børn og unge bliver i stand til at træffe sunde valg som ikke kun gavner tænderne, men også sundhedsfremme i bred forstand. Kostoplysning er derfor en naturlig del af både den individuelle og den gruppebaserede forebyggelse. Sekundær forebyggelse tidlig standsning af sygdomsudvikling (=interceptiv behandling): 15

17 Ligesom i mælketandsættet tilstræbes det at så mange begyndende cariesangreb som muligt opdages (diagnosticeres) mens sygdomsprocessen er reversibel, dvs. kan stoppes og vendes. Tidlig diagnostik omfatter (udvidet) brug af røntgenbilleder samt timing af undersøgelsesintervaller bl.a. efter generel viden om cariesprocessens hastighed, barnets eller den unges cariesaktivitet, mundhygiejne, tandfrembrud og eventuel bøjlebehandling (bilag 6). Alle begyndende cariesangreb fluorbehandles med jævne mellemrum, og forældre og/eller børn oplyses om hvordan sygdomsudviklingen standses ved god hjemmetandpleje. På indikation foretages også fissurforsegling ( lakering ) af tænderne for at forhindre eller stoppe cariesangreb (bilag 7). Tertiær forebyggelse invasiv behandling Når det skønnes at en fyldning er nødvendig, benyttes også i det blivende tandsæt minimal invasiv teknik, dvs. der spares så meget tandsubstans som muligt. Hvis cariesangrebet er omfattende, foretages trinvis fjernelse af caries for at skåne tandens nerve. Det tilstræbes altid at lave tætte fyldninger som stopper cariesprocessen effektivt, og hindrer en ny i at opstå. Projekt SEAL-DK Uanset hvor forfinet en teknik der benyttes, vil en fyldning ALTID svække tanden. Tandplejen er derfor gået med i en videnskabelig undersøgelse der skal kortlægge grænserne for hvornår man kan forsegle et hul, og hvornår en fyldning er nødvendig. Man ved nemlig at cariessygdommen under visse omstændigheder kan stoppes uden at man borer og fylder tanden. Projektet ledes af lektor, dr.odont. Vibeke Qvist fra Tandlægeskolen i København med deltagelse af 5 kommunale tandplejer. Foruden Høje-Taastrup Kommune er det tandplejen i Allerød, Gribskov, Hillerød og Hørsholm kommuner (bilag 8). Fra slutningen af 2006 og ca. 1 år frem, vil børn og unge, der står for at skulle have lavet en fyldning på en tyggeflade i en blivende tand, blive tilbudt at deltage i projektet. Forældrene skal give deres skriftlige samtykke til at børnene er med i undersøgelsen, og der vil ske en tilfældig udvælgelse sådan at nogle af børnene vil få forseglet ( lakeret ) deres cariesangreb i stedet for at få lavet fyldningen. Børnene følges tæt i minimum 3 år, og hvis sygdomsprocessen ikke kan kontrolleres med lakering, vil den blive erstattet med en fyldning. Målbare mål 3: Tandlægeskræk På engelsk taler man om dental fear and anxiety. På dansk findes der ikke en dækkende beskrivelse for tilstanden som betyder at børn, unge og voksne har meget vanskeligt ved at gennemføre selv de mindste behandlinger, og at mange af den grund helt undlader at opsøge tandpleje. Måske beskriver ordet tandbehandlingsangst det bedst, men begrebet tandlægeskræk er det mest brugte, og således også her. Fænomenet er udbredt; generelle undersøgelser peger på at 4 ud af 10 lider af tandlægeskræk. I nogle tilfælde kan det være knyttet til generelle forhold; fx ses det hyppigere hos astmabørn, måske fordi de føler vanskelighed ved at trække vejret når man indfører instrumenter i deres mund. Men i rigtig mange tilfælde kan tandlægeskræk føres tilbage til oplevelser i tandlægestolen. Oplevet smerte ved tandbehandling er den vigtigste enkeltstående årsag til tandlægeskræk, og der er sammenhæng mellem antal smerteoplevelser og graden af skræk. Samtidig fortæller eller viser 4 ud af 10 børn det ikke når de føler smerte eller angst. Tandplejen skal leve op til lovgivningens formål, nemlig at medvirke til at befolkningen kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber, og bevare dem i funktionsdygtig stand gennem hele livet. Opgaven er altså ikke løst alene ved at børnene har en høj grad af tandsundhed når de forlader 16

18 den kommunale tandpleje. De skal også være trygge ved at gå til tandlæge som voksne så den opnåede sundhed kan holdes ved lige. Høje-Taastrup kommunale Tandpleje har ikke tidligere haft generel fokus på tandlægeskræk. Vi mangler overblik over problemets omfang blandt Tandplejens brugere så udviklingen kan følges, og så effekten af tiltag kan evalueres. Mål for arbejdet med tandlægeskræk At undersøge metoder til kortlægning af forekomsten af tandlægeskræk blandt børn og unge At gennemføre en måling af forekomsten af tandlægeskræk blandt børn og unge i Høje-Taastrup inden udgangen af 2007 At søge at mindske forekomsten af tandlægeskræk ved at reducere de kendte risikofaktorer både på populations- og individniveau At udvikle behandlingstilbuddene til de børn og unge der allerede har udviklet tandlægeskræk At gennemføre en ny måling af forekomsten af tandlægeskræk inden udgangen af 2010 At planlægge den videre strategi på området på basis af resultaterne for undersøgelser af tandlægeskræk i 2007 og 2010 Metoder til målopfyldelse Måling af forekomst Metode til måling af tandlægeskræk udvælges ved gennemsøgning af litteratur og kontakt til personer og institutioner som har arbejdet med emnet. Selve gennemførelsen af målingen sker i henhold til den valgte metode. Forebyggelse af tandlægeskræk En vigtig del af indsatsen mod tandlægeskræk, både på populations- og individniveau, er at søge at begrænse forekomsten af tandsygdomme, og dermed behovet for behandling. Dette er allerede Tandplejens mål som beskrevet i de foregående afsnit. Jo bedre sundhed, jo mindre risiko for smertevoldende tilstande og behandlinger, jo gladere børn. Derudover er den overordnede strategi at prioritere børnenes tryghed ved besøg på klinikken højt. På periferiydelsen betyder det blandt andet: at børn og forældre bliver introducerede til tandklinikkerne i en afslappet atmosfære ved besøg allerede fra spædbørnsalderen at tandplejepersonalet altid tager godt imod, uanset om børnene kommer på besøg med fx daginstitutionen, om de er blevet tilkaldt, eller om de kommer uanmeldt at der tages individuelle hensyn for at øge trygheden, fx er det for nogle børn (og forældre) vigtigt at det er et kendt ansigt der tager imod Også for kerneydelsen ( i tandlægestolen ) handler det om at prioritere trygheden ved hvert enkelt tandlægebesøg i alle faser af undersøgelse og behandling. Den overordnede tilgang er: Vi siger hvad vi gør, og gør hvad vi siger - både ved tilvænning og behandling Alle børn forsøges introduceret og tilvænnet til de instrumenter der ofte bruges til tandbehandling, før der er aktuelt behov for at bruge dem. Vi bruger psykologiske og pædagogiske metoder til beroligelse, altid i respekt for barnets grænser og de aftaler vi indgår, fx om pauser i behandlingen. 17

19 Der suppleres med afslappende og angstdæmpende medikamenter når det er nødvendigt, fx bruges lattergas hver gang det skønnes at kunne have god effekt, og der tilbydes præmedicinering (med Dormicum ) efter individuelt behov. Vi bestræber os på at praktisere smertefri tandpleje: Der tages i hvert enkelt tilfælde stilling til om invasiv behandling kan undgås Behovet for smertekontrol overvejes ved alle behandlinger Lattergas er sjældent nok hvis der er behov for bedøvelse Vi bruger passende lokalbedøvelsesmiddel i rette doser på rette sted Der bruges altid overfladebedøvelse før injektion, og injektionen foretages så skånsomt som overhovedet muligt, bl.a. ved hjælp af ny teknologi på området. Virkningen af bedøvelse kontrolleres inden behandling Vi bestræber os på at de valg vi træffer, og de behandlinger vi udfører, har en vidensbaseret nytteværdi, og at de ikke direkte eller indirekte medfører at barnet får behov for yderligere behandling (bilag 9). Behandling af børn og unge med tandlægeskræk Første trin er at kortlægge angsten og udelukke andre mulige årsager til barnets manglende kooperation, fx generel sygdom, manglende modenhed, problemer i familien mv. Når et barn lider af tandlægeskræk, foregår al undersøgelse og behandling i henhold til individuelle aftaler truffet med barnet og familien. Behandlingsmulighederne omfatter alle de forholdsregler og tilbud der er omtalt under forebyggelse af tandlægeskræk. Barnets ønsker til hvordan en undersøgelse og/eller behandling skal forløbe, respekteres i videst muligt omfang. Det kan være ønske om en bestemt behandler, lytten til musik under behandling, benyttelse af psykologiske metoder som fx fantasirejser, aftaler om varighed af en behandlingsseance, valg af analgesiform og meget andet. Hvis tandlægeskrækken gør det umuligt at gennemføre tandplejebesøg, kan der henvises til specialbehandling, fx psykologbehandling, hypnose eller andet, eventuelt i samarbejde med barnets læge eller andre nøglepersoner. Akutte tandproblemer på børn med tandlægeskræk og/eller behandlingsumodenhed kan undertiden medføre behov for behandling i generel anæstesi (narkose). Behandling i narkose søges dog så vidt muligt undgået, dels på grund af de risici der er forbundet med selve narkosen, dels fordi behandlingen nødvendigvis må blive meget radikal for at behovet for fornyet narkose ikke skal opstå hurtigt igen. Før henvisning til behandling i narkose skal alle andre muligheder være afprøvet, heriblandt henholdende behandling og behandling under præmedicinering. Opfølgning på sundhedsplanen Denne sundhedsplan dækker en 5-årig periode fra 2006 til Der er forskel på hvornår de enkelte mål skal være opfyldt, fx er der mål for maksimal udmeldelsesprocent som skal være opfyldt år for år; mål for tandsundhed der først skal være opfyldt ved slutningen af perioden, og mål for arbejdet med tandlægeskræk der rækker ud over perioden for denne sundhedsplan. Status for de enkelte mål opgøres hvert år inden udgangen af marts måned (i forbindelse med at Sundhedsstyrelsen udsender tabeller baseret på de indberettede tandsundhedstal), første gang i marts De årlige opgørelser af måltal - og eventuelle afledte justeringer af mål og/eller indsatser - vedlægges løbende Sundhedsplanen som bilag. Hen mod slutningen af perioden tages der stilling til hvilke mål der efter justering skal videreføres i en ny Sundhedsplan, og hvilke der skal erstattes af andre mål. 18

20 19

21 Bilagsliste: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Handleplan: Forandre for at bevare Fokus på tilbud til unge Forældreinddragelse Tandbørstning Fokus på indvandrersmåbørns tandsundhed Undersøgelse, røntgen, forebyggelse, kontrol og behandling Fissurforseglinger SEAL-DK Fokus på nytteværdien af tandbehandling

22 Bilag 1 Handleplan: Forandre for at bevare (De anførte indsatser blev planlagt og gennemført i forbindelse med forsøg med frit valg i børnetandplejen Fritvalgsforsøget i HTK blev afløst af generel lovgivning på området). Udvidet åbningstid (8-18) 3-4 dage om ugen på en af kommunens klinikker (på skift) Vagtåbent på en eller flere klinikker i efterårs- og vinterferie. Senere (2005) blev også sommerferievagten udvidet fra 1-2 uger til at dække alle hverdage i skolesommerferien via et samarbejde med nabokommunerne Nyt logo, slogan, Smil det plejer vi Nyt layout på skriftligt materiale, serviceinformation, hjemmeside Anden udvidet service, fx bedre telefonbetjening (ny telefonpolitik), bedre skiltning til klinikker osv. Større synlighed omkring vores tilbud til brugere og samarbejdspartnere, fx skoler, institutioner, sundhedsplejen, mødregrupper osv.

23 Bilag 2 Fokus på tilbud til unge ( 15-årige) Unge op til 18 år er naturligvis omfattet af alle tandplejens tilbud om forebyggelse, undersøgelse og behandling. Men der er også særlige behov i denne aldersgruppe. Åbningstider i Tandplejen: o efter 15 på hverdage af hensyn til de unge under uddannelse eller i job o i skoleferier af hensyn til unge på efterskoler. Information og rådgivning om bl.a.: o Syreskader på tænderne o Rygning o Halitosis (dårlig ånde) o Piercinger i mundhulen o Tandsmykker o Blegning af tænder o Anden kosmetisk behandling o Visdomstænder Tandplejen kan ikke tilbyde rent kosmetiske behandlinger, men kan rådgive om eventuelle bivirkninger, og om nødvendigt udbedre eventuelle skader, fx fra piercinger der har medført knækkede tænder. Hvis den unge har været udsat for en større tandskade mod fortænderne, fx efter fald eller sport, foretager Tandplejen selvfølgelig også de nødvendige kosmetiske behandlinger i form af plastopbygninger, blegning osv. Det er som regel ikke fagligt forsvarligt at lave kroner på fortænderne før års alderen. Med hensyn til visdomstænder: Der foretages undersøgelse og generel rådgivning om de gener der tit opstår når de bryder frem. Tandplejen anbefaler ikke at visdomstænderne fjernes hvis det ikke er absolut nødvendigt, blandt andet fordi en eventuel operation heller ikke er uden bivirkninger. Rådgivning om tiden efter kommunal tandpleje. De unge opfordres til at vælge hvor de vil modtage tandpleje fremover. Hvis den unge ønsker det, sender Tandplejen oplysninger om tænderne videre til den nye behandler sammen med de nyeste røntgenbilleder og forslag til hvornår næste undersøgelse bør foretages. 22

24 Bilag 3 Forældredeltagelse i børnenes tandpleje Når børn er ca. 10 år gamle, kan de så småt begynde selv at tage vare på deres tænder. Indtil da er de hverken fysisk eller psykisk modne til det; nogle børn har endda brug for hjælp indtil de er omkring 12 år gamle. Det betyder at ansvaret for den daglige tandpleje, og dermed barnets tandsundhed, påhviler forældrene indtil barnet er år. Og det er Tandplejens ansvar at støtte og vejlede så forældre har viden og færdigheder til at påtage sig opgaven. Det er ved tandundersøgelsen at eventuelle problemer konstateres og formidles, og her gives individuel vejledning i hvordan en uheldig udvikling stoppes. Vejledningen er rettet mod forældrene, og børn i de små klasser er hverken i stand til at forstå eller viderebringe den hvis de kommer alene på tandklinikken. Derfor har vi været kede af at miste kontakten til mange af forældrene lige så snart børnene kommer i skole, og Tandplejen indkalder nu alle børn til og med 3. klasse sammen med forældre. Ved indkaldelsen tager klinikkerne selvfølgelig hensyn til de ønsker til tidspunkter og/eller ugedage som familien har fået noteret i Tandplejen. Ved undersøgelsen forsøges vi at inddrage forældrene aktivt, fx ved at prøve tandbørstemetoder i barnets mund under vejledning. Tandlægen eller tandplejeren viser alle de vigtige fund i barnets mund og på eventuelle røntgenbilleder, og vejleder i hvordan eventuel sygdom kan behandles derhjemme. Hvis barnet også skal have egentlig tandbehandling, fx fyldning eller tandudtrækning, er nogle forældre en rigtig god støtte for deres børn, mens andre familier foretrækker at forældrene venter i venteværelset under selv behandlingen, eller at der aftales en ny tid hvor barnet kommer alene eller har en kammerat med. Det gælder fx hvis den medfølgende forælder selv er bange for at gå til tandlæge og måske vil smitte barnet. Disse ting aftales ved undersøgelsen. Efter 3. klasse vælger nogle forældre fortsat at følge deres børn, mens andre gradvist overlader tandlægebesøgene til barnet selv. Klinikkerne indkalder selvfølgelig i overensstemmelse med de ønsker familien har. Forholdsregler hvis familien ikke kommer til undersøgelse på tandklinikken Tandplejen strækker sig langt for at få forældrene med til undersøgelse. De børn der har allermest brug for tandpleje, kan være dem der bliver mest væk fra tandlægebesøg, og det er også dem der har mest brug for hjælp til tandpleje derhjemme. Hvis det ikke kan lykkes at få forældre til at ledsage barnet, vil Tandplejen forsøge at inddrage forskellige andre nøglepersoner, fx ældre søskende, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Hvis det slet ikke er muligt at få et barn til at komme til tandlæge, skal Tandplejen i henhold til tandplejelovgivningen give kommunalbestyrelsen besked. I Høje-Taastrup sker dette ved skriftlig orientering til det relevante familiecenter med kopi til familien. 23

25 Bilag 4 Tandbørstning For børn op til år: Forældrene skal børste barnets tænder med fluortandpasta 2 gange dagligt fra den første tand bryder frem Forældre og tandbørstning 1. Snak om tandbørstning er en del af alle undersøgelser af småbørn, førskolebørn og indskolingsskolebørn. Familier opfordres til at tage egen tandbørste med hjemmefra (især hvis der bruges eltandbørste). 2. Vi anbefaler at forældrene børster mens barnet ligger ned, gerne mellem forældrenes ben med hovedet ind mod den voksne. Fordi: o Den voksne har hænderne frie til at holde læbe og kinder til side, dvs. man har bedre udsyn o Man får bedre kontrol over børsten fordi der kan findes arm- og fingerstøtte. Det er især en fordel når der skal børstes på indersiden i underkæben o Barnets tunge falder automatisk bagud når det ligger afslappet på ryggen o o Det er mere behageligt for barnet at hovedet er støttet af fast underlag Metoden kan også bruges hvis barnet kæmper imod tandbørstningen. Barnet kan fikseres blidt med den voksnes ben, og tandbørstning af god kvalitet kan overstås hurtigt 3. Vi rådgiver om hvornår de voksne kan overlade tandbørstningen til barnet, og vi anbefaler at det sker gradvist fx ved at barnet i en periode børster den ene gang om dagen; og derefter, når barnet selv overtager tandbørstning, at de voksne i en periode checker at barnet har styr på børsten. For større børn: Tænderne skal børstes med fluortandpasta 2 gange dagligt Børn og tandbørstetræning 1. Alle børn fra ca. 3. klasse bliver så vidt muligt bedt om at børste tænder på klinikken før undersøgelse. Det er nemmere at undersøge rene tænder, og barnets tandbørste-evne kan checkes og støttes. (Kan også gælde yngre børn, men det er kun aktuelt hvis forældrene ikke kan eller vil hjælpe). Der fokuseres ekstra på tandfrembrud og brug af bøjler. 2. Efter individuelt behov arrangeres opfølgende besøg hvor tandbørstningen gennemgås. Der bruges evt. farvetabletter. 3. Tandreguleringsklinikken viser hvordan tænder og bøjler holdes rene under bøjlebehandling. 4. Vi tilbyder alle børn tandbørstetræning i 3. og 5. klasse. Se 10 gode råd om tandbørstning på næste side 24

26 Tandplejens 10 gode råd om tandbørstning: 1. Tænderne skal børstes 2 gange om dagen Èn gang om dagen er ikke nok, blandt andet fordi det er meget svært, for ikke at sige umuligt at børste tænderne helt rene. Mere end 2 gange dagligt er ikke absolut nødvendigt for tænderne. 2. Tidspunkt for tandbørstning er ikke så vigtigt OBS: Hvis man børster lige efter at have spist eller drukket noget surt (fx juice og sodavand!), er der større risiko for syreskader på tænderne. Vent 1 time med at børste. Men ellers betyder det ikke så meget om man børster FØR eller EFTER måltider. Det vigtigste er at tandbørstningen passer med familiens rutiner så det bliver en god vane. For de fleste er det nemmest at børste tænder lige når man er stået op om morgenen, og lige før man går i seng om aftenen. 3. Der skal ALTID bruges tandpasta med FLUOR ved tandbørstning Alle i familien kan benytte samme tandpasta, bare der er fluor i tilstrækkelig høj koncentration. Der bør ikke være mindre end 1100 ppm natriumfluorid (NaF) og/eller monofluorfosfat. (MFP). De fleste tandpastamærker lever efterhånden op til dette, men vær især opmærksomme på de såkaldte mælketands-tandpasta som har mildere smag og skummer lidt mindre. Tandbørstning uden tandpasta, eller med en tandpasta uden fluor, hjælper stort set ikke på tandsundheden. Der er ikke andre tilsætningsstoffer end fluor der har vist deres nytte i tandpasta. Vi fraråder tandpasta med Triclosan da det medfører risiko for udvikling af resistente bakterier. Personer der får blister i munden, bør ikke bruge tandpasta med natriumlaurylsulfat (SLS) som skummemiddel. (Zendium er et af de få tandpastamærker der ikke indeholder SLS). 4. Mængden af tandpasta skal passe til barnets alder For de helt små børn er det nok at dyppe det yderste af tandbørstens hår i tandpasta. For de lidt større børn og indtil barnet er holdt op med at spise (sluge) pastaen - skal der kun bruges en klat på størrelse med en lille ært. Tandpasta skal opbevares uden for mindre børns rækkevidde. 5. Fluoren skal virke i tilstrækkelig lang tid Det er allerbedst at lade være med at skylle efter børstning; overskydende tandpasta spyttes bare ud. Hvis man helst vil skylle bagefter, bør man vente 2 min. 6. Tandbørsten skal have tætte børster og må ikke være for hård Det er forskelligt hvor hurtigt man slider sin tandbørste, og hvor meget forskellige børster kan holde til. Tandbørsten bør udskiftes når hårene begynder at stritte. Hvis voksne børster på børn, skal tandbørstehovedet passe til et barn, men skaftet til en voksen. 7. El-tandbørster kan være gode Man kan børste rent både med manuelle og elektriske børster, men mange vil måske finde el-tandbørsterne nemmere. Vær opmærksom på at tandbørsteteknikken ikke er helt den samme; med el-tandbørsten er det vigtigt at børste én tand ad gangen og følge hver enkelt tands bue med børsten. 8. Børst systematisk Det er ofte ved tandkødskanten man ikke får børstet rent nok. En børstetaktik kan være at børste alle tyggeflader først - samtidig med at tandpastaen fordeles i hele munden. Herefter koncentrerer man sig om at børste langs tandkødet, fx først i overkæben på ydersiden af tænderne, så i overkæben på indersiden af tænderne, så i underkæben på ydersiden og endelig i underkæben på indersiden. Selv om man kun koncentrerer sig om tandkødskanten, bliver hele tanden ren! 9. Brug børsten til at massere tænder og tandkød, og pas på ikke at skure Der kan laves skader på tænder og tandkød man bare skurer hårdt frem og tilbage. Bevæg børsten i små cirkler i stedet. 10. Børst i minimum 2 minutter Tag evt. tid; 2 minutter kan føles som lang tid. El-tandbørster har ofte tids-indikator; stop ikke før de 2 minutter er gået OG alle tænder er børstet på tyggeflader, yderside og inderside. 25

27 Bilag 5 Fokus på indvandrersmåbørns tandsundhed en god start i Taastrupgaard-distriktet Projekt til styrkelse af den generelle tandsundhed hos børn med anden etnisk baggrund end dansk. Under pulje til sundhedsfremmende initiativer i Høje-Taastrup Kommune Projektets målsætning: Tidlig kontakt til alle småbørnsfamilier med anden etnisk baggrund end dansk med henblik på formidling af tandsundheds-budskab. Baggrunden er at tandsundheden er meget dårligere hos børn med indvandrerbaggrund end hos børn med dansk baggrund, og det gælder især mælketænderne. Der kan være mange årsager til dette. Traditioner for mundhygiejne, kostvaner, opdragelsesmønstre osv. kan være meget forskellige fra kultur til kultur. Det overordnede budskab: Alle børn skal have børstet tænder med fluortandpasta 2 gange dagligt fra den første tand bryder frem. Brugen af fluortandpasta er den enkeltstående faktor der har betydet mest for tandsundheden i den vestlige verden gennem de sidste 30 år. Og det er stadig det vigtigste middel til forebyggelse af tandsygdomme - hvilket bl.a. ses af at tandsundheden ikke falder selvom der ses stigende sukkerforbrug og usunde kostvaner i øvrigt i befolkningen. Projektets målgruppe: Forældre specielt mødre til børn i 4-18-måneders alderen. Den tidlige kontakt til familien er vigtig fordi gode tandplejevaner skal etableres fra den første tand for at få effekt i mælketandsættet. Tandplejen sender normalt et velkomstbrev når barnet er 6 måneder, og indkalder første gang når i måneders alderen. Men en del familier tager ikke imod tilbuddet, men kommer først når barnet har fået problemer (tandpine) og så er tidspunktet for forebyggelse og sundhedsfremme forpasset. Projektet vil søge kontakt til alle familierne før det går galt. Metoder til målopfyldelse: Tandplejen og Sundhedsplejen koordinerer deres budskaber om god tandpleje Sundhedsplejersken medbringer en hilsen fra Tandplejen i form af en lille gave ved 4-månedersbesøget hos familier af indvandrerbaggrund i Taastrupgård. Gaven består af en velkomstskrivelse fra Tandplejen, en babytandbørste, en tube fluortandpasta og en lille billedrig pjece med tekst både på dansk og det relevante fremmedsprog Sundhedsplejersken introducerer en medarbejder fra Tandplejen i alle mødregrupper Tandplejen deltager i Sundhedsplejens åbent hus arrangementer 2 gange årligt i hvert distrikt Der etableres et bredere samarbejde med Høje-Taastrup Sprogcenter, bl.a. i forbindelse med sundhedsfremmeprojekt om undervisning af kvinder i sundheds- og sygdomslære Sundhedsplejen og Tandplejen registrerer i fællesskab om der er opnået kontakt til alle småbørnsfamilier med indvandrerbaggrund i målgruppen. Sidste registrering sker i Tandplejen i forbindelse med 1. besøg på klinikken i måneders-alderen. Hvis der stadig er familier som udebliver fra 1. besøg på klinikken, og som Tandplejen heller ikke tidligere har haft kontakt med ved ovenstående tiltag, kan Tandplejen tilbyde dem at komme på hjemmebesøg. 26

28 Bilag 6 Undersøgelse, røntgenoptagelse, forebyggelse, kontrol og behandling Retningslinier og definitioner Alle børn bliver regelmæssigt indkaldt til undersøgelse af deres tænder, mund og kæber. Ved en generel undersøgelse kigger vi på tandfrembrud og kæbeudvikling, tandstilling, slimhinder og tandkød, tandsygdomme (først og fremmest caries), sygdomme i tændernes støttevæv (parodontose), hårde og bløde belægninger på tænderne (tandsten og plak) osv., osv. Der bliver foretaget røntgenundersøgelser efter behov for at supplere den kliniske undersøgelse (se senere). Hvis vi finder noget at bemærke ved undersøgelsen, bliver det registreret som diagnoser, og der bliver lagt en behandlingsplan. Nogle gange kan vi gøre det hele færdigt samme dag, andre gange må vi give en ny tid til behandling. Vi informerer om det vi finder, og vi vejleder om hjemmetandpleje. Til sidst tages vi stilling til hvornår vi skal foretage en ny undersøgelse, og om vi eventuelt skal se barnet igen til kontrol og/eller forebyggende behandlinger imellem undersøgelserne. Denne beslutning er baseret på en risikovurdering af barnets eller den unges tænder og tandsæt. Risikovurderingen foretages hver gang vi ser barnet/den unge, og det enkelte barn kan skifte mellem lav risikogruppe og høj risikogruppe fra gang til gang, blandt andet afhængigt af om der er tænder på vej frem, hvordan mundhygiejnen er, om der tidligere har været tandsygdomme, om barnet har bøjle på osv. Der er altså stor forskel på hvor tit det enkelte barn har behov for at blive undersøgt. Hvis barnet er i høj risiko for at udvikle nye tandsygdomme, bliver der foretaget undersøgelser hvert år, og imellem dem vil barnet også blive indkaldt til kontrol og forebyggende behandlinger. Her bliver der fulgt op på de fund man har gjort ved sidste undersøgelse; det kan fx være at tjekke tandbørstningen og give begyndende huller en ekstra fluorbehandling. Hvis et barn derimod aldrig har fejlet noget, og hjemmetandplejen er god, kan der i enkelte aldersgrupper godt gå op til 2 år før vi indkalder til en ny undersøgelse. Uanset hvornår vi har planlagt at se barnet eller den unge næste gang, kan man selvfølgelig altid få en tid hvis man oplever at der er problemer med tænderne. Hvornår tages der røntgenbilleder? Der bliver så vidt muligt altid taget røntgenbilleder hvis en tand er blevet slået, eller der er tandpine. Der kan også være brug for at tage billeder som kontrol af en behandling der er udført. Nogle billeder tages for at undersøge om ikke-frembrudte tænder ligger hvor de skal, og om de bryder rigtigt frem. Ved undersøgelser tages der oversigtsbilleder (såkaldte bitewings ) i visse tilfælde: Hvis vi vil se efter caries som endnu ikke er synlig i munden - her har vi nemlig mulighed for at sætte ind med tidlig sygdomsstandsende behandling (plakfjernelse, fluorbehandling, lakering) så boring og fyldning af tanden kan udskydes eller forhindres Hvis vi vil undersøge tændernes knoglefæste Hvis vi tidligere har konstateret tandsygdomme og vil følge udviklingen - fx for at tjekke om tidlig sygdomsstandsende behandling har den ønskede effekt 27

29 Bilag 7 Fissurforsegling eller lakering af tænder Fig. 1 Nogle tænder, især de store kindtænder, har ofte dybe furer som kan beskyttes mod huller med en lak. Man kan også lakere over et begyndende hul og dermed forhindre at det vokser. Fig. 2 Her ses et tværsnit gennem en kindtand. Furerne kan være så dybe at det er umuligt at fjerne madrester og bakterier selv med grundig tandbørstning. Området i firkanten er tegnet større på næste billede. Fig. 3 Den dybe, smalle fure ses her fyldt med madrester og bakterier. Efter grundig udrensning kan furen fyldes med en speciel plastlak som går i fuldstændig tæt forbindelse med tandens emalje. Behandlingen er kortvarig og smertefri - og der skal ikke bores i tanden Fig. 4 Når tanden er lakeret, bliver dens overflade jævn og glat, og der er ikke længere adgang for bakterier og madrester. Der kommer sjældent huller i lakerede tandflader. 28

30 Bilag 8 SEAL-DK Det er Tandplejens mål at børn og unge udvikler sunde tænder, mund og kæber og bevare dem i god stand hele livet. Vi vil gerne tilbyde tandpleje af høj kvalitet, baseret på valide forskningsresultater, for at sikre at vores tilbud rent faktisk bidrager til større sundhed. Derfor arbejder vi blandt andet tæt sammen med Tandlægeskolen i København om at udvikle og anvende den nyeste viden. I mange år har vi lakeret udsatte tyggeflader med en plast-lak for at forhindre at der opstår huller. Denne lakering kaldes også en fissur-forsegling. Nyere danske og udenlandske undersøgelser peger på, at lakering eller forsegling - også kan bruges som behandling af huller der ikke er blevet for store. Forseglingen stopper hullets udvikling, og i nogle tilfælde vil det endda blive mindre. Vi ved at det er mere skånsomt for tænderne at blive forseglet, og hver eneste fyldning der spares, bidrager til en større tandsundhed. Så det er meget spændende nyt! Høje-Taastrup Kommunale Tandpleje og 4 andre kommuner er i gang med i en ny undersøgelse som skal kortlægge hvor mange af de fyldninger vi laver i dag, der kan erstattes med en lakering af hullet.. Undersøgelsen styres og koordineres af dygtige forskere på Tandlægeskolen, og er godkendt af videnskabsetisk komite (KF ). Børn der har huller op til en vis størrelse på kindtændernes tyggeflader, vil blive tilbudt at deltage i undersøgelsen. Det drejer sig altså om huller der normalt ville blive behandlet med en fyldning. I forbindelse med undersøgelsen vil vi i 2/3 af tilfældene erstatte fyldningsbehandlingen med plast-lak uden forudgående udboring. Den sidste 1/3 vil vi reparere på traditionel vis med udboring og fyldning. For at sammenligne de to behandlingsformer vil vi følge tænderne med årlige røntgenbilleder i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen strækker sig over 5 år, måske 10 år hvis muligt, og i den periode forventer vi at op til 5-10% af de lakerede huller ikke stopper i deres udvikling. I disse tilfælde vil vi reparere forseglingen eller erstatte den med en fyldning. Børnenes deltagelse i projektet er selvfølgelig frivillig og kræver forældrenes skriftlige tilsagn. Hvis man ikke ønsker at deltage, bliver tanden behandlet med en fyldning som vi ellers ville have gjort Hvis familien giver tilladelse til medvirken i projektet, bliver der trukket lod om hvilken behandling tanden skal have. Det er altså hverken tandplejen eller familien der vælger behandlingen, og det er vigtigt af hensyn til gyldigheden af undersøgelsens resultater. De første undersøgelsesdeltagere bliver behandlet i slutningen af 2006, og de første resultater forventer vi at gøre op allerede efter 3 år. Vi glæder os meget til at kunne fremlægge undersøgelsens resultater. 29

31 Bilag 9 Fokus på nytteværdi af tandbehandling Det er en selvfølgelighed at al behandling som udgangspunkt skal føre til et bedre resultat end manglende behandling vil gøre. Hvis der er hul i en tand, kan følgende behandlingsmuligheder overvejes: ingen behandling standsning af sygdommen med omhyggelig rengøring og fluorbehandling forsegling midlertidig fyldning uden fuldstændig udboring af caries endelig fyldning tandudtrækning Hvis hullet er af en vis størrelse, er det som regel en god ide at lave en fyldning fordi: den løser problemet: stopper sygdom og erstatter tabt væv. Men den påfører måske barnet ubehag under fremstillingen den svækker tanden mindst lige så meget som det cariesangreb der lå til grund fremstilling kan medføre en potentiel risiko for nabotænderne den har ikke ubegrænset holdbarhed, dvs. den skal formodentlig omlaves en eller flere gange i tandens levetid, og så svækkes tanden endnu mere den medfører risiko for følgeskader på tanden, fx caries i fyldningskanten, irritation af tandnerven osv. Fyldningen skal altså kun laves hvis det problem den løser, opvejer de ulemper den medfører. Og den samme slags overvejelser kan gøres for de alternative behandlingsmuligheder. Så valg af behandling er et samspil mellem sygdommens udbredelse og behandlerens kendskab til det enkelte barn såvel som til den nyeste viden om behandlingernes nytteværdi. Med fokus på tandlægeskræk, og viden om at den hænger sammen med både antal af tandpiner og antal af tandbehandlinger, stilles der meget store krav til kvaliteten af den behandling Tandplejen tilbyder, såvel som til forebyggelse og tidligt sygdomsstandsende tiltag. Vi tager hele tiden stilling til om den behandling vi vælger, er nødvendig for barnet. Og vi bestræber os på at de valg vi træffer, og de behandlinger vi udfører, ikke direkte eller indirekte medfører at barnet får et endnu større behandlingsbehov. FX: Vi forsøger at stoppe tidlig sygdom før den kræver omfattende behandling (fx fluor og forsegling frem for fyldning) Når der er omfattende skader, forsøger vi at begrænse det antal gange der skal behandles på den samme tand. Al behandling laves efter alle kunstens regler så risikoen for genbehandling og følgeskader nedsættes. 30