Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Transkript

1 Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

2 Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund af kommunernes årlige lovpligtige indberetning af tandsundhedsforhold til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Det er lovpligtigt at indberette tandsundhedsforholdene for de børn og unge, der i kalenderåret fylder henholdsvis 5, 7, 12 og 15 år. I Aalborg Kommune har vi hidtil valgt at indberette tandsundheden for alle 3-18 årige i forbindelse med undersøgelse, idet det giver os mulighed for mere detaljeret at følge tandsundheden og udviklingen. Fremadrettet vil vi via nyt IT-program selv kunne trække alle relevante tal direkte i vores journalsystem.

3 Forord En af Tandplejens målsætninger er, at tandsundheden i Aalborg skal være bedre end landsgennemsnittet og en anden, at vi skal kunne måle os med de bedste kommunale tandplejer i landet. Traditionelt sammenligner vi os med København og Aarhus hvor Aarhus plejer at have den bedste tandsundhed. Overordnet kan vi konstatere, at børn og unge i Aalborg har sundere tænder end tidligere flere er helt fri for skader efter caries og færre har mange og alvorlige caries-skader. På alle årgange er tandsundheden i Aalborg bedre end på landsplan og i 2014 er tandsundheden tilmed på niveau med den bedste af de store kommuner, Aarhus. Det er et resultat vi kan være godt tilfredse med. Der er stadig stor forskel på tandsundheden i kommunens forskellige områder og vi har derfor fortsat en stor opgave og udfordring i at skabe mere lighed i tandsundhed blandt børn og unge i Aalborg kommune men også her er vi på rette vej. På alle klinikker tilrettelægges intervallerne mellem de egentlige undersøgelser og den nødvendige forebyggende behandling individuelt og ud fra en konkret vurdering af den enkeltes risiko for at få huller i tænderne. Der tilbydes flere besøg til forebyggelse og der satses på at passe ekstra godt på, når der er nye tænder på vej for de nye tænder er sarte og kræver ekstra god tandbørstning. Ligeledes kræver det ekstra god tandbørstning, hvis man har haft huller eller har huller på vej.

4 Et øget fokus på initial caries Når vi siger, at flere og flere har sunde tænder er det en sandhed med flere nuancer. Flere og flere undgår ganske rigtigt at få fyldninger i tænderne eller at fjernet tænder p.g.a. huller. Når vi ser på antallet af skadede tandflader, ser vi traditionelt på det begreb, der hedder DMFS/defs - som betyder antallet af flader som enten har manifest caries, som er fjernet p.g.a. caries eller som fyldt p.g.a. caries (i hhv. blivende tænder og mælketænder). Når vi også inddrager de helt tidlige (initiale) cariesangreb kan vi imidlertid også se, at den totale cariesmængde mindskes og samtidig, at de initiale cariesangreb udgør en større mænge af den totale carieserfaring end tidligere. Disse initiale cariesangreb skal også behandles men ikke med bor og fyldning. Den såkaldt nonoperative behandlingsstrategi, som vi her tager i brug, handler om god og tidlig diagnostik og om behandling, som sigter mod at kontrollere den initiale caries og i bedste fald gøre den inaktiv, således, at tanden bevares intakt. Det er vigtigt at understrege, at Tandplejen fortsat og i stigende grad har en vigtig opgave i den nonoperative behandling. Behandler vi ikke nonoperativt vil vi komme til at behandle operativt. Vores strategi er derfor fortsat tidlig diagnostik og tidlig indsats. Det handler om forebyggelse og hvis der er huller på vej, arbejder vi på, at vi sammen med patienten kan kontrollere udviklingen, så der ikke bliver behov for en fyldning. Det kan være ved lakering af tænder, intensiv tandbørstetræning, fluorbehandling m.m. og ved aktiv inddragelse af patient og forældre i selv at kunne tage vare på tandsundheden. Vi er på rette vej med en målrettet og videnskabeligt underbygget strategi kombineret med Tandplejens dygtige og engagerede medarbejdere, som alle arbejder for at skabe tandsundhed for alle. Jeg håber læseren vil finde pjecen interessant. Pia Clemmensen Overtandlæge

5 Kurven viser det gennemsnitlige antal tandflader i mælketandsættet, som er skadet p.g.a. caries. Kurven viser med små udsving - et generelt faldende antal skadede tandflader i mælketænderne for de 3-12 årige i Aalborg Kommune i periode Ligeledes har de 3-12 årige i Aalborg Kommune i 2014 sundere mælketænder end i Danmark som helhed (Landstotal).

6 Kurven viser tandsundheden for de blivende tænders vedkommende for de 6-18 årige det gennemsnitlige antal tandflader i blivende tænder som er skadet p.g.a. caries.kurven viser, at tandsundheden er på niveau med eller bedre end de foregående år tendensen er særlig tydelig på de ældste årgange fra år. Kurven viser ligeledes, at at de 6-18 årige i Aalborg i 2014 havde sundere blivende tænder end i Danmark som helhed (Landstotal).

7 Kurven viser det gennemsnitlige antal tandflader i mælketandsættet, som er skadet p.g.a. caries i Aalborg, Aarhus, København og i Danmark som helhed (Landstotal) i Kurven viser, at de 3-12 årige i Aalborg Kommune i 2014 havde færre tandflader med caries-skader end de 3-12 årige i København og i Danmark som helhed og at tandsundheden i Aalborg, hvad mælketænderne angår, frem til 10 års alderen er bedre end i Aarhus og fra år en smule dårligere.

8 Kurven viser det gennemsnitlige antal tandflader i det blivende tandsæt, som er skadet p.g.a. caries i Aalborg, Aarhus, København og i Danmark som helhed (Landstotal) i Særligt ses, at tandsundheden i de blivende tænder er bedre end i København og på landsplan og at tandsundheden i Aalborg og Aarhus ligger på nogenlunde samme niveau på alle årgange. De 18 årige i Aalborg havde i 2014 lidt sundere tænder end de 18 årige i Aarhus.

9 Diagrammet viser hvor stor en andel af de 7,12,15 og 18 årige i Aalborg, som ikke har cariesskader i deres blivende tænder. Til sammenligning ses andelen på landsplan (Landstotal) i Diagrammet viser for alle 4 årganges vedkommende, at andelen af cariesfrie børn/unge er stigende og at andelen af cariesfrie i 2014 også er højere i Aalborg end i Danmark som helhed.

10 Diagrammet viser hvor stor en andel af de 12,15 og 18 årige i Aalborg, som har alvorligere caries-skader i deres blivende tænder, d.v.s. caries eller fyldninger i mellemrum eller på tænderners glatte flader. Til sammenligning ses andelen på landsplan (Landstotal) i Diagrammet viser for alle 3 årgange, at andelen er faldende og at andelen i 2014 er lavere end i Danmark som helhed (Landstotal).

11 Kurverne viser udviklingen fra af den andel af de 15 og 18 årige som har meget caries her defineret som den andel der har cariesskader på mere end 6 tandflader. Det ses at andelen tydeligt er faldende, som udtryk for, at en mindre andel af de unge har meget caries. På landsplan havde 6,56 % af de 15 årige og 14,96 % af de 18 årige i 2014 mere end 6 skadede tandflader.

12 Diagrammet viser, at trods generelle forbedringer er der fortsat forskelle på tandsundheden i kommunens forskellige geografiske områder. En 18 årige som bor i Gug klinikkens område (Gistrup, Gug, Byplanvej, Nøvling og Vaarst/ Fjellerad) forlod i 2014 den kommunale tandpleje med et gennemnsitligt antal skadede tandflader (DMFS) på 1,70 mens en 18 årig i Løvvang klinikkens område (Løvvang og Gl.Lindholm) forlod kommunal tandpleje med 4,42 skadede tandflader i gennemsnit.

13 Diagrammet viser, at omkring 53 % af de 18 årige i Gl.Hasseris klinikkens område (Gl.Hasseris,Vesterkæret og Stolpedal) forlader kommunal tandpleje uden fyldninger i de blivende tænder, mens det for Tornhøj klinikkens vedkommende (Tornhøj, Mellervang og Herningvej) kun drejer sig om ca. 33 %.

14 Digrammet viser udviklingen i total cariesmængde cariesi Aalborg, når man både inkluderer den manifeste caries (DMFS) og den tidlige initial caries (kode 0), som behandles non-operativt jf. pjecens forord. Den totale cariesmængde er faldende og ligger i 2014 på alle årgange under niveauet på landsplan.

15 Diagrammet viser udviklingen i fordeling af total cariesmængde på hhv. manifest caries (DMFS) og initial caries. Diagrammet viser, at forholdet mellem manifest og initial caries i 2008 ca. var 1:1 og at samme ratio i 2014 er ca. 1:2. Dette forhold betyder, at Tandplejen i fortsat og i stigende grad har en vigtig opgave i den nonoperative behandling.

16