Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Transkript

1 Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History Museum of Denmark University of Copenhagen

2 Hvordan måler man biodiversitet? Hvor meget biodiversitet har vi i Danmark? arter registreret i Allearter.dk pt arter i alt? En national forvaltningsplan af biodiversitet skal handle om alle de > arter Biodiversitet handler ikke om enkelte arter af særlig interesse

3 Hvor lever arterne? (1) Habitat/levested Andel af arter (%) Alle landlevende arter i rødlisten (8005 arter) Skov Åben natur Agerland By Levested Findes kun i denne naturtype Findes også i andre naturtyper

4 Hvor lever arterne? (2) Geografisk udbredelse Hare Vandrefalk Det hvide W

5 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger Samarbejde CMEC og De Økonomiske Råd Anders Højgård Petersen, CMEC Carsten Rahbek, CMEC Niels Strange, CMEC Signe Anthon, DØRS Thomas B. Bjørner, DØRS Vismands-rapport Arbejdspapir

6 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger Formål: At belyse hvad der skal til for omkostningseffektivt at bevare biodiversiteten i Danmark Hvilke tiltag bør gennemføres hvor? Hvad koster det? Hvordan kan vi prioritere? Vismands-rapport Arbejdspapir

7 Hvad er en god strategi? En effektiv indsats kræver: at indsatsen dækker så mange arter som muligt at indsatsen lægges, hvor arterne findes at de specifikke tiltag er relevante og faktisk virker - og skal helst være: omkostningseffektiv dvs. opfylde en given målsætning billigst muligt.

8 Arter: Udbredelse og habitatvalg (for 900 arter) Skov Åben natur Agerland art 1 art 1 Volucella inanis art 2 art 2 art 3 Sphaerophoria potentillae art 3 etc. etc. Turdus merula Eptecicus nilssoni art 1 art 2 art 3 etc. Målsætning Udpegning af områder Omkostningseffektiv løsning (Netværk og komplementaritet!) Naturtyper Tiltag og omkostninger

9 Der er antagelser, usikkerheder og begrænsninger MEN: Dette er en bred generel analyse! Fokusér på de overordnede linjer Datamængden sikrer en robusthed af de generelle konlusioner

10 Hovedscenariet Analytisk målsætning: Indsatsen skal dække 888 arter i skov og/eller åben natur Arterne skal dækkes mindst tre steder Anvend de mest effektive tiltag (mest vidtgående) - Indenfor de lavest mulige samlede omkostninger!

11 Tiltag i skov Urørt skov Stop for skovdrift i løvskov + Supplerende rydning af nåleskov Tiltag i åben natur Pleje af eksisterende områder (Græsning, høslet, rydning etc.) Forøgelse af naturarealet Fordobling hvis mulig. Ophør af landbrugsdrift + Pleje Reduktion af næringsstofforurening 250 m N-bufferzoner uden anlæg til husdyrproduktion Omkostninger (kr. pr. ha pr. år) Omkostninger (kr. pr. ha pr. år)

12 Områder udpeget for at dække alle arter

13 Arealbehov og omkostninger Alle 888 arter. Mindst tre steder. Mest vidtgående tiltag Skov Åben natur Total Arealbehov ha ha ha 20% af DK løvskov 20% af DK åben natur 4% af DK areal 2% af DK nåleskov 1,4% af DK agerland Omkostninger (mio. kr. pr. år) Løbende fremtidige samfundsøkonomiske omkostninger

14 Overlap med Natura 2000 områderne Alle arter (Hovedscenariet) Areal (ha) Andel i Natura 2000 Skov % Eksisterende åben natur % Ny åben natur (fra agerland) %

15 Konklusioner og anbefalinger Læg den største indsats i skov og åben natur Ud fra en målsætning om at bevare arterne i Danmark er der isoleret set ikke store fordele ved at lægge en betydelig indsats i agerlandet eller byområderne. Prioriter en stor indsats i skoven her og nu! Mest biodiversitet for pengene (billigere tiltag, flest arter) Underprioriteret i den hidtidige naturforvaltning Indsatsen i den åbne natur skal også øges Men det er dyrere. Indsatsen bør i højere grad målrettes den samlede biodiversitet Læg den største indsats i eksisterende naturområder. Det er mest omkostningseffektivt at øge naturkvaliteten i eksisterende natur fremfor at skabe ny natur ud fra agerland. En indsats i Natura 2000-områderne er ikke nok En langsigtet strategi for alle arter er ikke meget dyrere end en indsats, der alene sigter mod de truede arter.

16 Arealer og omkostninger er minimumskøn! Kun terrestrisk biodiverstitet. Ferskvand og marine områder ikke med Områder udpeget på basis af 888 ud af > arter i DK De vil dække et flertal af de resterende terrestriske arter men ikke dem alle Nogle arter kræver yderligere tiltag eller andre tiltag. Man skal vælge de rigtige områder! Indsatsen skal lægges, hvor arterne er.

17 En anden vigtig ting! Vi estimerede kun de økonomiske omkostninger ved indsatsen Gevinsterne ved at bevare biodiversiteten er svære at værdisætte - MEN de er potentielt meget store Er Danmarks biodiversitet 1 mia. om året værd? (6% af forsvarsbudgettet )

18

19 Hvad er biodiversitet? Termen kom i Sammentrækning af 'biologisk diversitet' I 1992 ved FN s Earth Summit i Rio de Janeiro: "the variability among living organisms from all sources, including, inter alia, terrestrial, marine, and other aquatic ecosystems, and the ecological complexes of which they are part: this includes diversity within species, between species, and of ecosystems." Biodiversitet identificeres traditionelt på tre niveauer af biologisk organisation: genetisk diversitet diversiteten af gener inden for arter. artsdiversitet rigdommen af arter økosystem-diversitet diversiteten af økosystemer Alle arter har en eksistensberettigelse!!

20 Bevarelse af biodiversiteten i Danmark En analyse af indsats and omkostninger KL, Kommunernes Landsforening: (Kontorchef Eske Groes) Analysen er nyttig af flere grunde. Først og fremmest er den nyttig, fordi der ikke før nu er præsenteret en samlet og sammenhængende analyse af de tre ben i styringskæden, nemlig en sammenhæng mellem mål, virkemidler og finansiering. Vismands-rapport Dernæst er analysen lavet ud fra, at indsatsen skal være omkostningseffektiv. Det øger nytten af analysen i relation til praktisk anvendelse. Arbejdspapir

22 Arealbehov og omkostninger Alle 888 arter. Mindst tre steder. Mest vidtgående tiltag Skov Åben natur Total Arealbehov ha ha ha Omkostninger (mio. kr. pr. år) Kun de 184 truede arter Arealbehov ha ha ha Omkostninger (mio. kr. pr. år)

23 Verdens agenda Convention on Biological Diversity (Río 1992) World Summit on Sustainable Development (Johannesburg 2002) Convention on Biological Diversity COP10 Nagoya Protocol (2010) De 20 aichi biodiversitets mål (de fleste målrettet 2020) FN s Decade on Biodiversity ( ) Intergovermental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services IPBES

24 Tre af 2020 målene I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forhindret. I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering og fragmentering betydeligt reduceret. Senest I 2020 er mindst 17% af landarealet og 10% af de marine arealer beskyttet og forvaltet især sådanne der er vigtige for biodiversitet.. 24

25 Data inkluderet i analysen Udbredelsen af arterne Arternes habitatvalg Udbredelsen af de overordnede habitater Effektiviteten af konkrete tiltag Økonomiske omkostninger ved konkrete tiltag

26 Fordeling af omkostninger og arealbehov Omkostninger: 843 mio. kr. pr. år Omkostninger Areal Andel af total Fordelt på følgende: (mio. kr. pr. år) (ha) areal i DK Urørt skov (Ophør af skovdrift i løvskov her og nu) % Rydning af nåleskov (nu) % Pleje af eksisterende åben natur % Ny åben natur (Ophør af dyrkning + pleje) % Kvælstof buffer zoner %

27 Repræsentation af arter i det optimerede netværk Antal arter Alle arter. Arten findes flere steder Alle forekomster repræsenteret Antal arter Truede arter Arten findes flere steder Alle forekomster repræsenteret Antal repræsentationer af hver art Antal repræsentationer af hver art

29 Biodiversitet og økosystemtjenester er uløseligt forbundet Understøtter basale økosystemfunktioner (understøttende økosystemtjenester) Understøtter økosystemtjenester - regulerende, forsynende og kulturelle Udgør i sig selv en økosystemtjeneste! - forsynende, kulturelle

30 Naturforvaltning: Trade-off imellem økosystemtjenester Biodiversitet Konflikter Landbrugsproduktion Træproduktion

31 Naturforvaltning: Trade-off imellem økosystemtjenester Biodiversitet Synergier? Friluftsliv Rent grundvand Klima: CO 2 -lagring

32 Intensiv skovdrift Naturlig urørt skov

33 Urørt skov? Plantageskov Urørt skov!

34 Biodiversitetens respons på skovdrift Artsrigdom Traditionel Intensiv skovdrift Naturnær skovdrift Urørt skov

35 Tak til: De mere end 1000 frivillige citizen scientists som har indsamlet data Folkene bag de enkelte atlasprojekter for at stille data til rådighed Eksperterne for at opdatere arternes udbredelse og svar på spørgeskema Hans Henrik Bruun, Jacob Heilman-Clausen, Anders Tøttrup og Birgitte Rasmussen (CMEC) for diskussioner og hjælp med data Bjørn Hermansen og Louis Hansen (CMEC) for GIS og håndtering af data Kasper Nielsen, DØRS for data-analyse