Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Brårup Skole

2 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Brårup Skole liggger i et område, der har et forældregrundlag, der er meget bredt i sin sammesætning. Skolen har sin egen identitet og sjæl. "Den brårupske ånd" er sammenhold og engagement med plads til alle, som afspejles i såvel medarbejderstaben som i forældrekredsen. Brårup Skole har en specialklasserække fra 0. til 10. klasse tilknyttet, hvor indskoling og mellemtrin er tilkoblet den almene skoles årgange. Brårup Skole er en "tilvalgt" skole, da vi har 95 elever fra andre skoledistrikter fra 0. til 6. årgang. Skolen tilrettelægger sin hverdag, således, at børnene lærer at samarbejde, vise hensyn og fungere i et socialt fællesskab, hvor der er plads til den enkelte og forskellighed. Skolen arbejder fra børnehaveklassen med at etablere et godt fælleskab på årgangene. For at skabe sammenhæng og tryghed i hverdagen er der få voksne omkring børnene. Typisk er et lærerteam på 4-8 personer, som arbejder i selvstyrende team og læser så vidt muligt alle deres timer på årgangen. Teamet dækker størstedelen af vikartimerne. Brårup Skole prioriterer minimum 27 lektioner til alle elever for at fremme og muliggøre et højt fagligt niveau uanset udgangspunkt ved skolestart. Brårup Skole har fra august 2012 indført engelsk fra 0. klasse. Skoleåret er inddelt i 2 semestre med nye skemaer, som giver mulighed for, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og giver mulighed for holddannelse, samling af lektioner i blokke, fagdage, projekter m.v. Idræt og bevægelse er højt prioriteret, 0. til 6. årgang har tre ugentlige idrætslektioner, fordi sundhed og motion er med til at skabe trivsel og velvære for den enkelte. Skolen er udviklingsorienteret og har gang i mange forskellige tiltag, blandt andet "ny overbygning", sprog og læsning, ansættelse af en skolehjem vejleder for to-sprogede familier, to-sprogede elever efter skoletid, lektiecafe, pusterum, pigegruppe, skolesport og sorggruppe. Skolens personale udvikles og videreuddannes blandt andet gennem pædagogiske dage, kurser og foredrag. I indeværende år er arbejdet med den røde tråd i fagene dansk, matematik og engelsk påbegyndt. Alle er involveret og forpligtet på at tage aktiv del i skolens udvikling. Skolens værdigrundlag Alle skal kende og respektere skolens værdigrundlag - udtrykt ved 5 overordnede værdier. Demokrati - Engagement - Loyalitet - Empati - Ansvarlighed Indikatorer på at målene er nået - At alle tager aktiv del i debatten om mål for børnene på Brårup Skole i forhold til vores værdier. - At der er en sammenhæng mellem "den brårupske ånd" og værdigrundlaget. - At værdierne er fundamentet, vi bygger dagligdagen i samværet med hinanden og eleverne på. - At alle medvirker til, at børnene opnår respekt for og accept af, at man har forskellige kvaliteter, evner og holdninger. side 2

3 B. Indsatsområder Skoleåret Fælles kommunale indsatsområder Innovation blandt andet i lokalsamfundet (midtvejsevaluering) Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Mål: at udvikle fremtidens fleksible overbygningsskole, der sikrer et godt ungdomsmiljø med udfordringer for alle elever. Overbygningen skal ses som et samlet forløb for 7. til 9. klasse. Eleverne skal have optimale muligheder for videreuddannelse, såvel boglig som af mere praktisk karakter, og det er målet at alle elever påbegynder en form for ungdomsuddannelse. Vi vil skabe rum til: fordybelse, kontinuitet i dagligdagen, progressioner i fagene, projektforløb, fagdage, temadage, fællestimer, kursusforløb der bidrager til specifikke færdigheder, eksperimenter med holddannelser og studietimer. Studietimerne er blevet oprettet i samarbejde med elever med et varieret indhold: udbud af faglige kurser, elevsamtaler, hjælp til aflevering, studieteknik/notatteknik og lektiehjælp. Overbygningen i specialklasserne har ligeledes haft det mål, at få flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projekt - Gråzonebørn: Hvordan kan Brårup Skole og Pusterummet bedst støtte skole og hjem med klarlægge samt hjælpe gråzonebørn og skoletrætte børn? Hvilke handlinger er der foretaget? Skolen har haft nedsat en arbejdsgruppe med alle undervisere fra overbygningen, der udarbejdede en beskrivelse af det pædagogiske indhold og forventninger til elever, personale og forældre. Skolebestyrelserne på Ådalskolen og Brårup Skole har i fællesskab udarbejdet en plan for modtagelse af eleverne og forældrene fra fødeskolerne. Skolebestyrelserne mødes årligt og evaluerer på samarbejdet og planen. UU og Brårup Skole arbejder tæt sammen således at undervisningen motiverer til uddannelse og der tages hånd om de elever, som har behov for særligt tilrettelagte forløb. Vi har anvendt elevernes oplæg fra foråret 2011, hvor de i fællesskabsugen under overskriften "Innovation" kom med deres bidrag til udviklingen af fremtidens overbygning. Der er arbejdet intensivt med individuelle praktikordninger, virksomhedsbesøg og besøg på ungdomsuddannelse. Vi har generelt udvidet vores AKT indsatser med blandt andet følgende: - Projekter for at fremme børns faglige, sociale og kulturelle deltagelse i skolen, hvor vi har et udvidet samarbejde med sagsbehandler, familiebehandler og forældre. - Der er elever i overbygningen der har faste praktikpladser hele året. Ofte kombineret med kompenserende matematik/dansk-timer i Pusterummet. - Handlingerne er et samarbejde mellem klasselærer, UU, erhvervsstedet, Pusterummet og relevante fra PPR. Indikatorer på at målene er nået Eleverne oplever fællesskabet i overbygningen, hvor der er et godt ungdomsmiljø og udfordringer for alle. Via fællestimer og temadage bliver eleverne gjort bekendt med de forventninger, der for eksempel er til projektopgaven i 9. klasse. Eleverne skal forstå, at det de lærer i fagene i 7. og 8. klasse skal kunne anvendes i forbindelse med afgangsprøverne i 9. klasse. Vi oplever tilfredse og engagerede elever i overbygningen. Det kommer til udtryk ved elevsamtalerne, hvor de er glade for modtagelsen og trives på skolen sammen med mange kammerater. Samarbejdet mellem Ådalskolen og Brårup Skole udbygges løbende, med tilfredse elever og forældre til følge. Kendskab giver venskab. At alle elever vælger en ungdomsuddannelse, som de er blevet forberedt på og som de er i stand til at gennemføre. Vi har arbejdet med overgangene fra mellemtrin til overbygning med fokus i fagene dansk, matematik og engelsk. At en af større andel af eleverne i specialklasserne får en læreplads inden de forlader Brårup Skole eller vælger en ungdomsuddannelse, som de har forudsætninger for at gennemføre. Det er blevet tydligere for de enkelte lærere, hvor de kan søge hjælp med deres bekymring. Pusterummet er daglig medspiller/sparringspartner som Signalfanger for gråzonebørn. I dette skoleår har der været fem skoletrætte elever fra overbygningen, der har haft 1 til 2 dages praktik om ugen, hvilket har været til gavn for den enkelte elev. Vurdering Vi ser at alle elever tilmeldes efterskoler eller ungdomsuddannelser efter 9. klasse. Andelen af elever, der vælger en gymnasial uddannelse er steget de sidste par år. Det vurderer vi er gode tegn. Samarbejdet med UU og ungdomsuddannelserne er ligeledes blevet udbygget til gavn for eleverne. Det har betydning, at eleverne i specialklasserne bliver hjulpet langt i bestræbelserne på, at de gennemfører en ungdomsuddannelse, hvorfor vi fortsat vil arbejde målrettet på denne praksis i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, virksomheder m.fl. Vi vil stadigvæk have fokus på udviklingen af overbygningen således, at vi giver lyst til fortsat læring og uddannelse. Indsatsen med Gråzonebørn har vist sig at være meget vigtig for deres trivsel, hvor vi ser frem til at udvikle initiativer og muligheder. side 3

4 Fælles kommunale indsatsområder Den ny sundhedspolitik Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Skolebestyrelsen på Brårup Skole har som overordnet målsætning: - At skabe gode kostvaner hos eleverne, som fremmer indlæring, sundhed og trivsel. - At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen. - At give eleverne gode oplevelser og vaner med mad og fysiske aktiviteter. - At alle elever, forældre og lærere forstår vigtigheden af regelmæssig spisning og væskeindtagelse. - At skolens kostpolitik indarbejdes naturligt i undervisningen i alle klasser. - At få kendskab til og forebygge kostrelaterede sygdomme. - At lære om god hygiejne. Hvilke handlinger er der foretaget? Skolens kostpolitik er blevet revideret i foråret 2013 via et godt udvalgsarbejde i skolebestyrelsen. Den nye kostpolitik ligger på skolens hjemmeside og forældrene til de kommende børnehaveklasseelever er gjort bekendt med den nye kostpolitik. Skolen har indført bespisning for de ældste specialklasseelever (morgenmad og frokost), hvilket har bevirket bedre kostvaner, indlæring, sundhed og trivsel for eleverne. Der er ligeledes indført obligatorisk morgengåtur tre gange om ugen. Der serveres vand og frugt til diverse arrangementer modsat tidligere kaffe/the og kage. Eleverne skal blive på skolen i pauserne. De tilbydes sunde alternativer til madpakken i skolens to cafeer. Dette gælder for 4. til 9. årgang. Skolen tilbyder tre ugentlige idrætstimer fra 0. til 6. årgang, idet motion og bevægelse vægtes højt. Indikatorer på at målene er nået Indførelse af bespisning for de ældste specialklasseelever har haft en positiv indflydelse på eleverne. De er mere undervisningsparate, når de har fået en ordentlig kost. De er selv med til at fremstille maden, hvilket giver nogle kompetencer i deres videre forløb. Vi oplever, at spisepauserne er blevet rolige stunder, hvor eleverne får den tid, der skal til for at spise madpakken eller i cafeerne. Måltiderne er også sociale samlingsstunder, hvor der udvikles samværsformer og bordskik, som igen kan fremme trivslen. Vurdering En god kostpolitik skal løbende revideres med baggrund i ny viden og ændringer i holdninger til sundhed. Skolebestyrelsen har arbejdet godt og konstruktivt med udformningen af den nye kostpolitik, hvor mange hensyn skulle inddrages. Forældrene har taget godt imod det nye traktement med vand og frugt. Det falder godt i tråd med hvad, der ellers rører sig i samfundet. Eleverne bruger de to cafeer på en god måde, og de bidrager selv løbende med forslag til retter. Sundhedpolitikken indarbejdes løbende i undervisningen i alle klasser. Vi har ikke mange overvægtige børn og er opmærksomme på, at eleverne løbende får tilført energi. side 4

5 F. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleinspektør 1,00 1 Viceinspektør 1,00 1 Afdelingsledere 1,60 2 Souscheflærere SFO-leder 1,00 1 USFO-leder Administrativt personale 1,80 2 Lærere 65,78 67 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser 50,87 14,91 Bh.kl.lærere 4,50 5 Pædagoger 1,24 2 Pædagogmedhjælpere 0,75 1 Undervisningsassistenter 3,00 3 Teknisk serviceleder 1,00 1 Servicemedarbejdere 1,00 1 Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal Bh.kl 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Antal elever Antal spor Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn % Timetal 2012/2013 Klassetrin klasse klasse klasse Timetal min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Hvor mange af de planlagte timer blev gennemført? 91 % 18 dages lockout af overenskomstansatte lærere. side 5

6 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Dage pr. elev Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Dage pr. elev 24, ,5 7,8 6, ,43 13,9 Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,9 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 2012/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 2012 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) 3,68% 3,40% 3,80% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Skolebibliotekar Specialcentervejl. AKT-vejleder Antal pt side 6

7 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2013 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. fremstilling Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter 6,40 6,36 6,07 7,04 6,25 5,69 7,47 6,90 Antal elever på særlige prøvevilkår Udtræksfag Geografi Biologi Matematik - mundtlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk - mundtlig Tysk/fransk - skriftlig Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Karakter 6,65 6,51 7,75 5,84 5,74 8,05 Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2011/ % 13% 57% 1% 2012/ % 17% 38% 2% Landsgns. 48% 7% 41% 4% side 7

8 2011/ /2013 Landsgns kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Andel af elever der går til de skriftlige prøver er stigende. Ligeledes lykkes det at få lærepladser til flere spec.kl. elever. De to-sprogede elever klarer sig godt til afgangsprøverne og fortsætter i en ungdomsuddannelse. Der er ikke forskel på de to-sprogede elevers valg sammenlignet med andre elevers valg. Det har haft betydning at vi har ansat en skolehjem vejleder for de to-sprogede. Hun har bidraget til en god kommunikation og kontakt mellem skole og forældre. Hun har tydeliggjort forventninger og forebygget misforståelser. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolen er på forkant med udviklingen, dens størrelse og mangfoldighed gør, at der kan sættes mange initiativer i gang. Der er et yderst velkvalificeret og engageret personale, som i den grad er parat til at uddanne sig og påtage sig nye opgaver. Skolen har stadig let ved at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere, hvilket helt sikkert skyldes skolens ry som udviklingsminded. Det er et faktum, at mange praktikanter, efter at have været på skolen i praktik, ønsker at arbejde her. Det er ligeledes et faktum, at vi tiltrækker ca. 100 elever fra 0. til 6. årgang fra andre skoledistrikter. Der er gennem mange år skabt et solidt grundlag for et godt skole/hjem samarbejde og skolebestyrelsen har blandt andet udarbejdet en ny kostpolitik, en ny folder til kontaktforældre og bidraget til den fornyelse af overbygningen, som har fundet sted. Skolebestyrelsen arbejder hele tiden på at give eleverne gode læringsmuligheder og det fordrer en god information og kommunikation mellem skole og hjem. Det finder sted via skoleintra og møder. Afleveringsfrist 15. juni 2013 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: sign. Jette Præstholm sign. Per Bruun side 8