Velkommen til kontaktforældremøde

Transkript

1 Skolereform på Hummeltofteskolen Velkommen til kontaktforældremøde

2 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan samt principper for kontaktforældrearbejdet. 2. Skolereformen på Hummeltofteskolen, oplæg v. Bente Kjøgx og Mette Lund Thomsen samt dialog med input fra kontaktforældre til fokuspunkter i Sundhedspolitikken Kort oplæg v. Bente Kjøgx og Mette Lund Thomsen.

3 Fokuspunkter i bestyrelsens årsplan Skolereform løbende opfølgning Virksomhedsplan 2015 Gennemgang/justering af principper Revidering af værdiregelsæt Evaluering skemalægning omkring jul Det bygningsmæssige/hallen Skolegården

4 Kontaktforældrenes rolle Kontaktforældrene er ambassadører for skolens værdier, visioner og principper. Uanset klassetrin sørger kontaktforældrene for: Klassen Samarbejde mellem klasselærer og forældre Klassens sociale liv Modtagelse af nye elever og forældre Årgangen Samarbejde med årgangens kontaktforældre Skolen Samarbejde med skolebestyrelsen Deltagelse i et-to to årlige møder med bestyrelsen

5 Kontaktforældreopgaver Kontaktforældrene er i dialog med klasselæreren om klassens trivsel og forhold, der er relevante for klassen generelt, og som ikke vedrører enkeltelever. Forældremøder planlægges af klasselærer og kontaktforældre, hvor kontaktforældrene har et medansvar for at sætte punkter på dagsordenen, der er af relevans og interesse for klassens forældre. Kontaktforældrene tager initiativer til og opfordrer til arrangementer, der skaber et fællesskab i og omkring klassen. Klassen kan eventuelt nedsætte et trivselsudvalg, der står for de sociale arrangementer. Kontaktforældrene på årgangen kan sparre med hinanden og eventuelt afholde fælles arrangementer. Kontaktforældrene sørger for, at klassens forældre er orienteret om skolebestyrelsens aktiviteter, og at skolebestyrelsen får relevant input til sit arbejde.

6 Nye fag Reform på Hummeltofteskolen Fokus på læring Bevægelse Skolens vision Pædagoger i skolen

7 Hvilke pædagogiske problemer svarer skolereformen på? Undervisningsdifferentiering løfte forneden udfordre foroven Mindske betydning af social baggrund Trivsel Ro og orden klasseledelse Alle gennemfører en ungdomsuddannelse Nytænkning på det praktisk/musiske område Innovation og entreprenørskab Stigende internationalisering tidligere sprogstart Åben skole - lokalsamfund

8 Design for læring Status og målfastsættelse Tilrettelæggelse af indsatser / differentiering Evaluering Opfølgning på mål Gennemførelse af indsatser/ differentiering

9 At arbejde med Design for læring Pædagoger og lærere er forpligtet til at gøre sig professionelle overvejelser i Design for læring om fem forhold i tilrettelæggelse af differentierede læringsaktiviteter/undervisning: Indhold Metoder Organisation Materialer Tid Evaluering Foto: Pia Brandt og Caroline Buhl)

10 Reformmål 1. At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. 3. At tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

11 Reformindsatser En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger.

12 Operative resultatmål Mindst 80% af elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste i matematik og dansk skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

13 Nye fag Eng. i Svømning i 4. kl. Tysk/fransk i Håndværk/design i stedet for håndarbejde og sløjd Madkundskab i stedet for hjemkundskab Valgfag i 7.-9.

14 Timefordelingsplan på Hu Klassetrin Bh. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl Dansk 22, Engelsk Tysk/Fransk Historie Kristendom Samfundsfag 2 2 Matematik Natur/Teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Idræt Svømning 1 Musik Billedkunst Håndværk 1 1,3 1,3 0,7 Design 1 1,3 1,3 0,7 Madkundskab 1 1,3 1,3 0,7 Valgfag Samlet tid/timer 22,5 pr år

15 Skemaperioder Skemaperiode 1: Skemaperiode 2: (påske) Skemaperiode 3: Ekstra skemaperiode 4 for udskolingen: Lige før de skriftlige prøver i maj 26.6.

16 Skemaperiode Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag P A U S E S P I S E P A U S E

17 Skemaperiode Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag S P I S E P A U S E

18 Pædagoger i skolen Understøttende undervisning, herunder bevægelse, lektiehjælp og anden form for understøttende undervisning Skolepædagog i indskoling Skolepædagog i praktisk/musiske fag og valgfag Hold fx udskolingshold

19 Understøttende undervisning Bevægelse Klassens tid Anden form for understøttende undervisning Lektiehjælp (ikke-obligatorisk)

20 Bevægelse Indskoling: Mellemtrin: Udskoling: 3 pædagoger fra SFO 3 pædagoger fra Tryggehvile 2 lektioner idræt med lærere 1 lektion indlagt i lærernes fagnormer

21 Bevægelse Taksonomi over typer af fysisk aktivitet Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Aktive pauser Fysisk træning BIU- aktiviteter Idrætsfaget Lav intensitet Høj intensitet (BIU: Bevægelse I Undervisningen) (Von Seelen, 2013)

22 Lektiehjælp Indskoling: Mellemtrin: Udskoling: 3 pædagoger (i 3. kl. 1 lærer) De fleste lektiecafeer i sfo 2 lærere og 1 pædagog 3 lærere

23 Lektiecafe Frivillig deltagelse Forældretilmelding for hver skemaperiode Lektiepolitik bliver redigeret i efteråret i sb Den pædagogiske linje i lektiepolitikken fastholdes. Lige nu er holdningen, at lektier i indsk + mellemtrin stort set kan klares i lektiecafeen Dog kan der være lidt ekstra læsestof på mellemtrinnet og vi anbefaler i indskolingen, at elever/m. forældre stadig læser et kvarter om dagen. I udskolingen vil der udover lektiecafe forekomme større opgaver og læsestof.

24 Dialog ved bordene Første refleksioner over skolereformen på Hummeltofteskolen Hvad er I optaget af som forældre på Hummeltofteskolen?

25 Sundhedspolitik 1. Indledning 2. Trivsel 2.1 Værdiregelsæt 2.2 Ordensregler 2.3 Politik til forebyggelse og håndtering af mobning 3. Bevægelsespolitik 4. Mad- og måltidspolitik 5. Rygning, alkohol og euforiserende stoffer 6. Politik om trafiksikkerhed omkring skolen 7. Sundhedsundervisning