Energiklagenævnets afgørelse og begrundelse er sålydende:

Transkript

1 RETTEN I HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 2. marts 2017 i sag nr. BS 7-847/2016: Kirken i Kulturcenter Vendsyssel Sæby Landevej 417, Sæsing 9830 Tårs mod Energiklagenævnet Frederiksborggade København K Sagens baggrund og parternes påstande Den 14. marts 2016 stadfæstede Energiklagenævnet Energinet.dk's afgørelse af 19. august 2015 om afslag på årsbaseret nettoafregning af solcelleanlæg i medfør af nettoafregningsbekendtgørelsen på adressen Sæby Landevej 417, 9830 Tårs. Energiklagenævnets afgørelse og begrundelse er sålydende: "... Sagens baggrund På vegne af Baptistcentret i Sæssing, Sæby Landevej 417, Sæsing, 9830 Taars, underskrev forstanderen, Palle Agerdal og en tredje person den 19. november 2012 et tilbud fra KM Solar A/S angående køb af solcelleanlæg bestående af blandt andet 508 paneler benævnt..jam6(l)245wp Monokrystal, 508 Monteringssystem pr. panel og 8 invertere af mærket Danfoss, Købsaftalen omfattede også en rabat under forudsætning af, at der blev leveret 6-8 mand til hjælp på projektet i forbindelse med opsætning, montering, levering og fastgørelse. Endvidere indeholdt købsaftalen to betingelser, der på købsaftalen fremstår således: "(...) Nærværende aftale betinger; 1) En godkendelse fra Østervrå Baptistmenighed på 2 på hinanden følgende menighedsmøder i.h.t menighedens vedtægter. 2) At Østervrå Baptistmenighed får godkendt endelig finansiering af nærværende købsaftale. Ovennævnte betingelser skal være afklaret senest d. 17. december (...)" Købsaftalen er underskrevet af sælger og køber. Underskrifterne i købsaftalen er noteret ved håndskrift med datoen 19/ på både købers og sælgers side.

2 Side 2/17 Den 28. maj 2014 anmodede forstanderen på vegne af klager, Energinet.dk om årsbaseret nettoafregning. Den 26. november 2014 oplyste Energinet.dk klager om, at klager var udtaget til stikprøvekontrol af, om anlægsejeren var berettiget til årsbaseret nettoafregning. I skrivelsen anmodede Energinet.dk om dokumentation for, at der var indgået en bindende købsaftale senest den 19. november Den 29. juni 2015 fremsendte Energinet.dk en agterafgørelse til klager, som gav afslag på årsbaseret nettoafregning. Energinet.dk fastsatte heri en partshøringsfrist til den 29. juli Af et telefonnotat dateret den 2. juli 2015 i sagens akter fremgår, at forstanderen oplyste Energinet.dk om, at havde klager vidst, at forbeholdene i købskontrakten havde betydning, havde de haft andre muligheder for at skaffe finansiering. I øvrigt oplyste forstanderen, at han flere gange havde talt med Energistyrelsen om reglerne for årsbaseret nettoafregning. En skrivelse dateret den 13. august 2015 indeholder forstanderens og klagers bemærkninger til agterafgørelsen om afslag på årsbaseret nettoafregning. Deri anførte forstanderen, at der var en 3-4 personer stor byggeledelse, som håndterede købet af solcelleanlægget købt af KM Solar til frikirken. Byggeledelsen var usikker på, om de ville overskride deres budget, hvis de købte solcelleanlægget. For ikke at overskride den projektsum, som var aftalt med frikirkens pengeinstitut, og for ikke at forsinke andre byggeprojekter hos frikirken, valgte byggeledelsen at forelægge sagen for menigheden. Derfor blev købsaftalen, ifølge forstanderen, betinget. Af vedtægterne for Kirken i Kulturcenter Vendsyssel fremgår: "(...) 5 Menighedens ejendele tilhører menigheden som juridisk person... Som følger heraf kan det enkelte medlem ikke råde over menighedens ejendele, udover hvad der følger af deres stemmeret i menighedens anliggende. 8 Menighedens anliggender afgøres på menighedsmøderne jævnfør 9 - ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer... Sager af særlig stor betydning, som f.eks. køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån, ansættelser og andre større økonomiske forpligtelser, skal vedtages på to efter hinanden følgende menighedsmøder med mindst 1 uges mellemrum, 9 Menighedsmødet er menighedens øverste myndighed. (...)" Den 19. august 2015 traf Energinet.dk afgørelse om at meddele afslag på årsbaseret nettoafregning for elektricitet produceret på klagers solcelleanlæg. Afslaget blev begrundet således:

3 Side 3/17 "(...) Vurdering Det følger af nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2, at der skal være indgået en bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november Det fremgår af sagsfremstillingen, at tilbuddet om køb af solcelleanlæg blev accepteret med forbehold for godkendelse af Østervrå Baptistmenighed og for finansiering. Af din af 12. juni 2015 fremgår det, at både godkendelse og finansiering er opnået ved to menighedsmøder afholdt efter den 19. november Energinet.dk har ikke modtaget anden skriftlig dokumentation for, at der er indgået en bindende aftale senest den 19. november Det er Energinet.dk s vurdering, at såfremt en købsaftale indeholder betingelser, hvor opfyldelsen af disse hviler på parternes forhold, og hvor betingelserne ikke er opfyldt senest den 19. november 2012, er der som udgangspunkt ikke indgået en bindende aftale mellem parterne på dette tidspunkt. Energinet.dk bemærker til dit høringssvar af 13. august 2015, at det forhold, at du havde mulighed for at købe solcelleanlægget uden menighedens godkendelse af finansieringen, ikke ændrer herved, idet der som nævnt blev indgået en aftale den 19. november 2012 mellem dig og sælger på vilkår om godkendelse af endelig finansiering, hvilket først blev opnået efter skæringsdatoen den 19. november Ener-ginet.dk henviser desuden til Energiklagenævnets afgørelse af 27. april 2015 med J. nr På den baggrund vurderes det, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, ikke er opfyldt, da der ikke er indgået en bindende aftale senest den 19. november (...)" Den 21. september 2015 indgav forstanderen en foreløbig klage til Energiklagenævnet, idet han anførte, at han ifølge vedtægterne for Kirken i Kulturcenter Vendsyssel ikke alene var tegningsberettiget for kirken. Den 8. september 2015 oplyste Energiklagenævnet forstanderen om, at klagen over afgørelsen meddelt den 21. august 2015 skulle have været modtaget senest den 18. september 2015, hvorfor klagefristen var sprunget og klagen ikke kunne admitteres, medmindre klager oplyste om særlige omstændigheder. Den 30. oktober 2015 modtog Energiklagenævnet en endelig klage fra Advokaterne Amtmandstoften, der repræsenterer klager. Den 6. november 2015 sendte Energiklagenævnet sagens akter og Energi-

4 Side 4/17 net.dk s bemærkninger til sagen i høring hos Advokaterne Amtmandstoften. Den 26. november 2015 modtog Energiklagenævnet bemærkninger fra Advokaterne Amtmandstoften. Klagers synspunkter og bemærkninger Klager ønsker, at den påklagede afgørelse ændres således, at solcelleanlægget bliver omfattet af overgangsordningen om årsbaseret nettoafregning for egenproduceret elektricitet frem til og med den 19. november 2032, jf. nugældende nettoafregningsbekendtgørelses 21, stk. 1. I øvrigt ønsker klager, at Energinet.dk s afgørelse kendes at være ulovlig og ugyldig. Til støtte herfor har Advokaterne Amtmandstoften på vegne af klager navnlig anført følgende synspunkter: At en bindende aftale ikke er det samme som en endelig aftale i nettoafregningsbekendtgørelsens forstand som fremgår at Energinet.dk s fortolkning af reglerne. Klager har været i god tro og været af den faste overbevisning, at forholdene var på plads den 19. november De to betingelser, der er indsat købsaftalen af 19. november 2012, om godkendelse på klagers menighedsmøde og finansiering var begge formssager. At forstanderen havde mulighed for, at købe solcelleanlægget uden menighedens godkendelse. Energinet.dk s udtalelse til sagen Energinet.dk henviser til afgørelsen af 19. august 2015 og anfører i øvrigt, at klagers fortolkning af begrebet bindende aftale ikke er korrekt samt, at den fortolkning, der tilskrives Energinet.dk af samme begreb ikke er korrekt. Til støtte herfor har indklagede navnlig anført følgende synspunkter: Med henvisning til Energiklagenævnets praksis, jf. afgørelse af 10. marts nr ), 17. november 2014 (j. nr ), 27. april 2015 (j.nr ) og 29. juni 2015 (j. nr ) skal bindende aftale i henhold til daværende nettoafregningsbekendtgørelses 16, stk. 1, nr. 2, forstås således, at aftalen skal være bindende for parterne. Der kræves ikke at aftalen skal være ubetinget. Aftalen af 19. november 2012 om det i sagen omhandlede solcelleanlæg er ikke bindende for parterne, eftersom klager kan træde ud af aftalen, såfremt klagers menighedsmøde ikke resulterer i en godkendelse af aftalen, og såfremt klager ikke får godkendt den endelige finansiering af købsaftalen. De to betingelser, der er indsat købsaftalen af 19. november 2012, kunne først opfyldes efter den 19. november 2012, hvorfor aftalen først kan være bindende for begge aftaleparter efter denne dato.

5 Side 5/17 Det forhold, at forstanderen havde mulighed for at købe solcelleanlægget uden menighedens godkendelse, ændrer ikke ved købsaftalens betingelser. Retsgrundlaget Energinet.dk s afgørelse af 17. april 2015 er truffet i medfør af bekendtgørelse nr af 26. august 2013 om nettoafregning for egenproducenter al elektricitet. Bekendtgørelse nr. 1032/2013 er ophævet ved bekendtgørelse nr al 18. september 2015, der trådte i kraft den 23. september 2015, jf. 19. Energiklagenævnets afgørelse træffes på den baggrund efter reglerne i den nugældende nettoafregningsbekendtgørelse, men de relevante bestemmelser er i øvrigt indholdsmæssigt uændrede. Af bekendtgørelse nr al 18. september fremgår følgende: "(...) 21. Endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning på årsbasis efter 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af 1) at ejeren opfylder betingelserne efter 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, 2) at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, jf. stk. 2, 3) at netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i Stamdataregisteret, og 4) at anlægget er nettilsluttet senest den 31. december Stk. 2. Ved ejerens anmodning til Energinet.dk om nettoafregning skal ejeren ved købsfaktura eller lignende fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november Stk. 3. En lejer af en bolig eller en ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse kan indtræde i ejerens ret til nettoafregning på årsbasis efter stk. 1, hvis anlægget er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation, og lejerens elforbrug afregnes individuelt, jf. 5, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af e- lektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. december Stk. 4. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for årsbaseret nettoafregning efter stk. 1 eller 3 er opfyldt. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, jf. 12. (...)" Nettoafregningsbekendtgørelsen indeholder i 21, stk. 1, en opregning af de

6 Side 6/17 betingelser, der skal være opfyldte, for at en ejer af et elproduktionsanlæg (herunder et solcelleanlæg) kan få nettoafregning på årsbasis for anlæg nettilsluttet efter den 19. november Energiklagenævnet bemærker, at nettoafregningsbekendtgørelsen ikke indeholder mulighed for dispensation fra betingelserne i 21, stk. 1. Betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, skal fortolkes restriktivt. Det skyldes, at det drejer sig om en overgangsordning, der regulerer overgangen fra en gunstig til en mindre gunstig afregningsform for elektricitet, der er egenproduceret på visse mindre anlæg. Formålet med overgangsordningen er at beskytte visse dispositioner, som anlægsejeren havde foretaget, inden reglerne blev ændret og trådte i kraft den 20. november En af disse betingelser er, at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, jf. 21, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelses ordlyd gælder der ikke et formkrav om skriftlighed for aftalen. Efter bestemmelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21., stk. 2, skal ejeren dog ved købsfaktura eller lignende kunne fremvise skriftlig dokumentation for, at el-produktionsanlægget er købt senest den 19, november Energiklagenævnet finder, at bestemmelsen i nettoafregningsbekendtgørelsen 21, stk. 2, er en bevisregel, der har til formål at varetage det kontrolhensyn, som overgangsordningen om årsbaseret nettoafregning i perioden frem til 19. november 2032 er forbundet med. Der er således en formodning for, at betingelsen i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, hvis ejeren fremviser skriftlig dokumentation, som foreskrevet i 21, stk. 2. Energiklagenævnets praksis Energiklagenævnet er forpligtet til at følge nævnets praksis for at overholde forvaltningsrettens lighedsgrundsætning, medmindre der findes et sagligt grundlag for at fravige nævnets tidligere praksis. Energiklagenævnet har i tidligere sager taget stilling til en lignende problemstilling som i den foreliggende sag. Der kan i den forbindelse henvises til Energiklagenævnets afgørelser af 29. juni 2015 (j.nr ), 27. april 2015 (j.nr ) og 9. februar 2015 (j.nr ) Sagen med j.nr drejede sig om køb af et solcelleanlæg ved aftale indgået den 19. november 2012 med en række forbehold, herunder blandt andet et forbehold om, at en andelsboligforenings beboere accepterede installationen af solcelleanlægget. Efter generalforsamlingen, hvor beboerne tiltrådte aftalen, underskrev andelsboligforeningens formand den 5. december 2012 sælgers fornyede skriftlige tilbud om levering af solcelleanlægget. I den sag fandt Energiklage-

7 Side 7/17 nævnet ikke, at der var indgået en bindende aftale senest den 19. november 2012, idet Energiklagenævnet lagde vægt på formålet med overgangsordningen, at der blev indgået en aftale den 19. november mellem klager og sælger på vilkår, som først blev opfyldt efter skæringsdagen den 19. november 2012 samt, at det var aftalt mellem klager og sælger, at klager kunne træde tilbage fra aftalen. I sagen med j.nr anså Energiklagenævnet ikke en købsaftale med forbehold for finansiering af købet for bindende, idet der blev lagt vægt på, at en betingelse om finansiering relaterer sig til købers betalingsevne, hvilket ikke ligger uden for aftaleparternes indflydelse, at en sådan betingelse generelt ikke er en nødvendig betingelse i forbindelse med køb af solcelleanlæg samt at lånet til finansiering al købsaftalen først blev bevilget efter skæringsdagen. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Ad klagefristens overskridelse Det fremgår af nettoafregningsbekendtgørelsens 17, stk. 2, jf. stk. 1, at klager over Energinet.dk s afgørelser efter bekendtgørelsen, om hvorvidt betingelserne for nettoafregning er opfyldt, skal være indgivet skriftligt til energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagen blev fremsendt til Energiklagenævnet ved af 21. september Energinet.dk har til Energiklagenævnet oplyst, at afgørelsen er sendt til klager pr. A-brev onsdag den 19. august Efter Justitsministeriet vejledning om beregning af klagefrister ved afgørelser sendt som A-brev og B-brev, har klager derfor modtaget afgørelsen fredag den 21. august Hvis klagen skulle være indgivet rettidigt, skulle den være modtaget i Energiklagenævnet senest fredag den 18. september Energiklagenævnet har dog først modtaget klagen mandag den 21. september Klagen er således indgivet for sent. Energiklagenævnet kan på baggrund af uskrevne forvaltningsretlige regler se bort fra en fristoverskridelse (oprejsningsbevilling), hvis der foreligger særlige forhold. Klager har til Energiklagenævnet oplyst, at årsagen til, at klagen er indgivet for sent er, at klager var på ferie, da afgørelsen kom frem. Klager har ikke oplyst, hvornår han kom hjem fra ferie. Klager har endvidere oplyst, at klager ikke af egen drift kunne beslutte, hvorvidt afgørelsen skulle påklages til Energiklagenævnet, da denne beslutning skulle træffes af den øvrige ledelse i menigheden. Klager har ligeledes telefonisk til Energiklagenævnet oplyst, at klager var af den overbevisning, at klager havde klaget rettidigt, da det fremgår af afgørelsens klagevejledning, at Klagen skat indgives 4 uger fra afgørelsen er meddelt dig (...)".. Klager var i den retlige vildfarelse, at "meddelt" betød tidspunktet, hvor det kom til hans kundskab og klager fik først kendskab til afgørelsen, da han kom hjem fra ferie.

8 Side 8/17 Energiklagenævnet har lagt vægt på, at fristoverskridelsen er ganske ubetydelig, hvilket sammen med de øvrige omstændigheder er tilstrækkelig begrundelse for at bortse fra fristoverskridelsen. Klagen er derfor admitteret. Ad den påklagede afgørelse af 19. august 2015 Det fremgår af sagens alder og Erhvervsstyrelsens CVR-udskrift, at Baptistcentret i Sæsing, der er køber af solcelleanlægget, er samme juridiske person, som Kirken i Kulturcenter Vendsyssel eller Østervrå Baptistmenighed. På købskontrakten dateret den 19. november 2012 er Baptistcentret i Sæsing anført som modtager af købstilbuddet. Energiklagenævnet lægger til grund, at der er tale om samme juridiske person, der i sagen benævnes på tre forskellige måder. Energiklagenævnet vurderer, at der i vedtægterne for Kirken i Kulturcenter Vendsyssel 8 og 9, findes krav om hvordan klagers købsaftaler og andre større økonomiske forpligtelser indgås. Det i sagen omhandlede solcelleanlæg må efter Energiklagenævnets vurdering være omfattet af nævnte vedtægters 8 og 9. Købsaftalen kan derfor siges at være betinget af en intern privat afklaring af finansieringen af købet og reglerne for den interne beslutningsproces i den private juridiske person Kirken i Kulturcenter Vendsyssel. Begrebet "bindende købsaftale" i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr, 2, forstand må efter Energiklagenævnets vurdering og praksis fortolkes således, at der ikke stilles krav om en ubetinget købsaftale. I forlængelse heraf kan Energiklagenævnet give klager ret i, at købsaftalen ikke behøver at være endelig for at være bindende. Det vil sige, at efterfølgende forhold efter skæringsdagen såsom omlevering med et tilsvarende anlæg, som aftag-eren er aftaleretlig forpligtet til at aftage som led i opfyldelses af aftalen eller omstændigheden at ejeren af det købte solcelleanlæg oplever en defekt ved anlægget, der nødvendiggør udskiftning eller reparation, bevirker ikke, at der er tale om en ny aftale. Der kan i øvrigt tages forbehold i købsaftalen for visse beslutninger, som det tilkommer forvaltningsmyndighederne at træffe, eksempelvis kommunalbestyrelsens tilladelse efter plan- eller bygnings-loven. Købsaftalen af 19. november 2012 er betinget af menighedsrådets godkendelse og en afklaring af finansieringen af købet. Dette kan efter nævnte vedtægters 8 tidligst være sket to uger efter indgåelsen af købsaftalen den 19. november Det afgørende for købsaftalens bindende karakter er, hvem der er tegningsberettiget for klager. Da forstanderen efter vedtægterne ikke alene eller med to andre medlemmer af menigheden er tegningsberettiget for klager, kan købsaftalen ikke den 19. november 2012 være bindende for klager. Energiklagenævnet anser derfor ikke købsaftalen for at være bindende inden skæringsdagen den 19. november Nævnet har tillige lagt vægt på, at købsaftalen af 19. november 2012 udtrykkeligt betinger sig af, at køber får godkendt endelig finansiering af købsaftalen. Det følger af Energiklagenævnets praksis, at en sådan betingelse, der relaterer sig til købers betalingsevne, og som ikke generelt er nødvendig ved køb af solcelleanlæg, ikke ligger uden for aftaleparternes indflydelse. E-

9 Side 9/17 nergiklagenævnets praksis understøtter således Energiklagenævnets vurdering i denne sag, om at heller ikke som følge af finansieringsforbeholdet kan gives medhold i klagen. Alle betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, skal være opfyldte, for at en ejer af et solcelleanlæg kan opnå årsbaseret nettoafregning. Energiklagenævnet kan derfor ikke give medhold i klagen. Energiklagenævnet stadfæster herefter Energinet.dk s afgørelse. Energiklagenævnets afgørelse Energinet.dk s afgørelse af 19. august 2015 stadfæstes. Energiklagenævnets afgørelse er truffet i henhold til 21, stk. 5, jf. 17, i bekendtgørelse nr af 18. september 2015 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013 om elforsyning med senere ændringer (elforsyningsloven) 89, stk " Under denne sag, der er anlagt den 1. august 2016 har Kirken i Kulturcenter Vendsyssel efter sin endelige påstand principalt påstået Energiklagennævnet tilpligtet at anerkende, at afgørelse truffet den 14. marts 2016 under j.nr er ugyldig samt at Kirken i Kulturcentervendsyssel opfyldte betingelserne for opnåelse af nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som nævnt ved skrivelse af 28. maj 2014, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har påstået frifindelse. Parterne er enige om, at sagen drejer sig om, hvorvidt Kirken i Kulturcenter Vendsyssel senest den 19. november 2012 opfyldte betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2., om, at der skulle være indgået en bindende aftale om køb af et solcelleanlæg. Parterne er enige om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Energiklagenævnet, hvis retten finder, at denne betingelse er opfyldt. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. For retten er der fremlagt nye bilag til dokumentation af, at købsaftalen vedrørende solcelleanlægget er underskrevet af personer, der var tegningsberettiget for Kirken i Kulturcenter Vendsyssel. Energiklagenævnet har ikke bestridt, at købsaftalen er underskrevet af personer, der var tegningsberettiget for kirken og har under sagen oplyst, at begrundelsen i Energiklagenævnets afgørelse på dette punkt skal forstås således, at de pågældende var tegnings-

10 Side 10/17 berettiget, men ikke kunne og heller ikke har indgået en bindende aftale for kirken om køb af solcelleanlægget.. Energiklagenævnet har til brug for sagens behandling fremlagt et støttebilag med oversigt over relevant lovning. I processkrifter og påstandsdokumenter redegør parterne for lovgrundlaget, og selv om der er en forskel i citeringen, er de enige om, at de relevante bestemmelser for sagen indholdsmæssigt er de samme i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der senest den 19. november 2012 forelå en bindende aftale om køb af solcelleanlægget. De er også enige om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Energiklagenævnet, såfremt retten finder, at der forelå en bindende aftale om køb af solcelleanlægget senest den 19. november Erik Rugholm Nielsen har forklaret, at han er forstander i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel. Det er en frivillig tjeneste. Han arbejder i forsikringsbranchen som pensionsrådgiver. Han har i snart 8 år været forstander og præst for menigheden. Han er vokset op i menigheden og har tidligere i 12 år været formand for menigheden. Kirken er en 100 år gammel menighed. Oprindeligt hed den Østervrå Baptistmenighed. På et tidspunkt fik de drømme og visioner om at bygge et kirkecenter og i den forbindelse fik de øje på nogle bygninger i Sæsing. De ønskede at bygge et kulturcenter, der kunne være for alle. De tog kontakt til politikerne, herunder borgmesteren og fritids- og kulturudvalget. De havde kontakt til teater og musikforeninger og idrætsforeninger. Menigheden vedtog at bygge kulturcenteret og troede i starten, at det skulle opføres for 5-6 mil. kr. Det endte med et projekt på 20 mil. kr. plus moms, som blev sendt ind til fonde, og de har fået støtte fra 5-6 fonde. De solgte deres 2 gamle kirker og flyttede til Sæsing og ændrede samtidig navn til Kirken i Kulturcenter Vendsyssel. Han har fra starten været projektleder. Derfor fik han i en periode orlov fra tjenesten som præst. Centret er m². De havde eksterne professionelle rådgivere hele vejen rundt. Blandt andet arkitekt. Han mener, at de pr. 1. februar 2006 overtog bygningerne. Der var tale om en gammel fabriksbygning, som fuldstændig skulle renoveres. De har også bygget ca m² til i nybyggeri. Det har endt med, at de har investeret mil. kr. derude. De gik i gang med byggeriet den 1. november Der var stor opbakning til projektet fra kommunen og fonde. I kirken opfatter de sig som en familie. Det har betydning, når de træffer beslutninger i kirken. Der bliver ikke bare trumfet ting igennem. De taler om tingene og har 4 menighedsmøder om året. Det valgte ledelsesforum træffer beslutninger om kirkens daglige drift og forelægger spørgsmål til beslutning på menighedsmøderne. Menigheden har ydet utrolig mange penge og meget frivilligt arbejde for at få kulturhuset etableret. Menigheden består af ca. 100 medlemmer. Der er en dygtig håndværker som medlem af menigheden, og ham købte de fri til at være byggeleder på projektet. Selv stod han for de mere administrative ting og kontakt til for eksempel finansielle institutter. Der er i dag lagt over

11 Side 11/ frivillige arbejdstimer derude. De lavede en byggeledelse, der bestod af blandt andre Henning Søttrup, Jacob Søttrup, Per Hagedal og ham. De bad menigheden om at få en bemyndigelse til at stå for alle indkøb til centret. Det betød ikke, at de ville trumfe alting igennem, men der var mange beslutninger, og det ville tage for lang tid, hvis alt skulle drøftes på menighedsmøderne. Solcelleanlægget var omfattet af projektet, da byggeriet gik i gang. Der skulle være jordvarme. Så fik han den idé, at der også skulle være solcelleanlæg. Han ringede til formanden for energiselskabet, der vist dengang hed ENV. Han kom derefter til et møde hos direktøren for energiselskabet, hvor han medbragte byggetegninger. Direktøren sagde, at det var en fabelagtig god idé at kombinere jordvarme med solcelleanlæg. Direktøren henviste ham til deres rådgivningsafdeling i Nord Energi i Nørresundby, hvor de havde ansat ingeniører. Direktøren sagde, at de gerne ville hjælpe med at projektere solcelleanlægget. Han fortalte ham om ESCO-ordningen, der i store træk gik ud på, at regeringen havde en politisk hensigt om at spare på energi og CO2. Han tog herefter sammen med arkitekten til rådgivningsfirmaet i Nørresundby, hvor han den 20. december 2011 underskrev en aftale om energirådgivning. Det var 1 år før købet af solcelleanlægget. Rådgivningsaftalen blev indgået med henblik på rådgivning om solcelleanlægget, jordvarme, ventilation og energiløsninger i centret. De havde masser af møder henover det næste år. Rådgivningsfirmaet kom tilbage med tilbud på blandt andet solcelleanlæg. Det hele kostede 5,7 mil. kr. Energiselskabet ville låne dem pengene til en meget fordelagtig rente. Det var fordi, de kørte ESCO-ordningerne med forskellige energiprojekter. De tænkte, at det kunne falde på plads med en samlet energiløsning inden for ESCO-ordningerne og til en forrentning af 1,4% p.a. Derefter fik de projekteret hele solcelleanlægget og lavet tegninger, således at den rådgivende ingeniør sørgede for, at det blev implementeret i byggeriet. Det rådgivende ingeniørfirma regnede på, at solcelleanlægget skulle ligge på taget. Det kom det så ikke til alligevel. De havde på daværende tidspunkt ikke købt solcelleanlægget, men de ville gerne lave energirigtige løsninger. Energiselskabet havde indhentet tilbud på solcelleanlægget fra KM Solar, som de også købte solcelleanlægget af. 2 eller 3 dage før den 19. november 2012 blev han kontaktet af en medarbejder fra Solar, der sagde, at der måske kom nye regler, der gjorde det mindre attraktivt med solcelleanlæg. Det var enten den 15. eller 16. november. Han kontaktede straks Energistyrelsen, som han talte med flere gange. Den pågældende bekræftede, at et lovindgreb var på vej, og at han havde hørt, at det kom tirsdag den 20. november. Han fik af medarbejderen bekræftet, at hvis de købte anlægget senest den 19. november, ville de være omfattet af den gamle ordning. De kontaktede derfor Palle Agerdal og Henrik Søttrup, og de aftalte at tage et møde hos KM Solar. De havde den 11. september 2012 fået et tilbud fra KM Solar på små 2 mil. kr. Det er således et andet tilbud end det, der er fremlagt som bilag 2. I forbindelse med underskrivelsen af bilag 2 den 19. november fik de prisen forhandlet ned på mødet ved KM Solar. Direktøren for KM Solar sagde til dem, at det var vigtigt, at de fik handlet den dag. Derfor følte de sig også lidt pressede af tiden til at skrive under. Direktøren sagde, at det skulle registreres denne dag, og at han skulle taste noget ind i systemet inden mid-

12 Side 12/17 nat. Forbeholdet om menighedens godkendelse blev sat ind efter hans initiativ. Det gjorde det, selvom de havde en bemyndigelse. Det var fordi, at han både på grund af beslutningskulturen i kirken og på grund af vedtægterne var i tvivl om, om de med bindende virkning for kirken kunne købe solcelleanlægget. Det var fordi, at det var første gange, at de købte så stor en ting. Han fik også indføjet, at de skulle have mulighed for at finde den bedst mulige finansiering til købet af solcelleanlægget. De var ikke i tvivl om, at de kunne finansiere solcelleanlægget. Der ville jo gå op til 1 år, før de skulle have det. Der var mange muligheder. Der kunne være tale om fondsmidler, og på det tidspunkt havde menigheden samlet 6 mil. kr. ind i kirken. De havde også fået godkendelse fra kreditforeningen til forhåndslån på 3,2 mil. kr. og Spar Nord var velvillig. De kunne på tidspunktet for underskrivelsen af bilag 2 have valgt at trække pengene på deres byggekredit. Han tænkte ikke den 19. november hos KM Solar over, at de 2 betingelser kunne gå hen og blive et problem i forhold til at komme på gammel ordning. Det irriterer han sig gyseligt over nu. Den 9. og den 16. december blev beslutningen om købet af solcelleanlægget godkendt på menighedsmøder. Menigheden gav støtte til købet af solcelleanlægget. De sagde, at de allerhelst ville have, at der var mange, der støttede med lån på kr. Det er på grund af det med familiefølelsen. Hele anlægget kostede 1,4 mil. kr. Momsen ville de få tilbage. Målet var, at det ville være fint, hvis de i menigheden kunne rejse 1,4 mil. kr. Der var 37 mennesker i kirken, der afleverede en seddel. Resultatet heraf var, at der i alt var et lånetilsagn på 1,4 mil. kr. Det var på kroner og øre, det de skulle bruge til solcelleanlægget. Selvom menigheden ikke havde kunnet eller villet låne til købet af solcelleanlægget, ville de blot have finansieret det på anden måde. Der var god til til at finde pengene, og de kunne som sagt have trukket på byggekreditten. Det har meget stor økonomisk betydning for dem, om de kunne komme på ny eller gammel ordning. De har regnet ud, at de taber minimum kr. ved ikke at kunne komme med på den gamle ordning. Han føler, at kirken er kommet i klemme. Han havde fået at vide, at hensigten med loven var at beskytte dem, der havde købt et anlæg. Hvis de havde været nødt til at trække pengene på deres byggekredit, havde det blot betydet, at de måtte foretage en prioritering i andre ting. Det var sikkert, at de kunne finansiere købet af solcelleanlægget også uden penge fra menigheden. Parternes synspunkter Kirken i Kulturcenter Vendsyssel har til støtte for den nedlagte påstand gjort følgende gældende: "ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

13 Side 13/17 at Sagsøgtes afgørelse er såvel ulovlig som ugyldig, at Sagsøger opfylder alle betingelser for at blive tilsluttet som egenproducent af elektricitet, at Købsaftalen (bilag 2) var bindende, at Sagsøgte har ikke taget højde for, at der er tale om en forening, hvor beslutningsprocesserne er mere omstændelige end i forhold til fysiske personer, hvor afgørelsen også er i strid med lighedsprincippet, og at Myndighederne i sin fortolkning går udenfor bekendtgørelses ordlyd, at Myndighederne uden hjemmel har lavet en indskrænkende fortolkning, at De personer der fra sagsøgers side har underskrevet den i bilag 2 fremlagte aftale havde den fornøden fuldmagt jfr. vedtægtens 11, at Finansieringsforbeholdet ikke relaterede sig til køberens betalingsevne, men til købers/sagsøgers mulighed for at opnå den bedste og billigste finansiering, som endte med en egenfinansiering, at Der skal ske en lempelig fortolkning af udtrykket "indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012", at Udtrykket "indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012" alene er en bevisregel, at Sagsøger var i god tro under hele forløbet, at Samtlige sagsøgtes anbringender bestrides." Energiklagenævnet har til støtte for den nedlagte påstand gjort følgende gældende: "Anbringender Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Energiklagenævnets afgørelse af 14. marts 2016 (bilag 10) er lovlig og gyldig. Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke forbundet med mangler, som medfører, at afgørelsen er ugyldig. Hjemmel Energiklagenævnets afgørelse er truffet efter reglerne, herunder overgangsbestemmelserne, jf. bekendtgørelsens 21, stk. 1. Afgørelsen skulle ikke som anført af sagsøgeren være truffet i medfør af reglerne på købstidspunktet. Overgangsordningen i bekendtgørelse nr af 18. september 2015 indeholder dog ikke materielle ændringer i forhold til de bekendtgørelser, som sagsøgeren har fremlagt som bilag 11 og 12. Reglerne om årsbaseret nettoafregning var udstedt i bekendtgørelsesform, ligesom de nugældende regler om timebaseret nettoafregning er udstedt i bekendtgørelsesform. Der er ikke noget grundlag for at fastslå, at en overgangsordning mellem de forskellige bekendtgørelsers afregningsformer skulle følge direkte af lov. Lov nr af 23. december , stk. 7, er denne sag uvedkommende, idet bestemmelsen vedrører pristillæg efter VE-loven og ikke nettoafregning

14 Side 14/17 efter elforsyningsloven, jf. nettoafregningsbekendtgørelsen. Denne bestemmelse har således ikke noget med overgangbestemmelserne i nettoafregningsbekendtgørelsen at gøre. Restriktiv eller lempelig fortolkning Nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, er en overgangsordning, der regulerer overgangen fra en gunstig til en mindre gunstig afregningsform fra årsbaseret til timebaseret nettoafregning. Formålet med ordningen er at beskytte visse dispositioner, som anlægshaveren havde foretaget, inden reglerne blev ændret og trådte i kraft den 20. november Betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, skal derfor fortolkes restriktivt. Formålet med ordningen er ikke, som anført af sagsøgeren, at sikre muligheden for at indgå aftale om køb af solceller og dermed blive omfattet af overgangsreglerne inden ophævelsen af muligheden for årsbaseret nettoafregning den 20. november Det bestrides på denne baggrund, at bestemmelsens betingelser skal fortolkes lempeligt. Bindende aftale Det gøres gældende, at den som bilag 2 fremlagte købsaftale ikke opfylder overgangsordningens krav om, at der skal være indgået en bindende aftale om køb af solceller senest den 19. november Begrebet bindende købsaftale i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2 s forstand må efter Energiklagenævnets vurdering og praksis fortolkes således, at der ikke stilles krav om en ubetinget købsaftale. Der kan bl.a. tages forbehold i købsaftalen for visse beslutninger, som det tilkommer forvaltningsmyndighederne at træffe, eksempelvis kommunalbestyrelsens tilladelse efter plan- eller bygningsloven. Er der derimod tale om en betingelse, der er afhængig af aftaleparterne, er det Energiklagenævnets praksis, at der ikke er tale om en bindende aftale. Som eksempel på Energiklagenævnets praksis kan der henvises til Energiklagenævnets afgørelser af 29. juni 2015 i j.nr og j.nr Energiklagenævnet har i sin faste praksis lagt til grund, at bestemmelsen i 21, stk. 2, vedrørende fremvisning af skriftlig dokumentation for indgåelse af aftale om køb af solcelleanlægget er en bevisregel, der har til formål at varetage det kontrolhensyn, som overgangsordningen om årsbaseret nettoafregning i perioden frem til 19. november 2012 er forbundet med. Der kræves derfor en høj grad af sikkerhed for, at en bindende aftale er indgået senest den 19. november Som eksempel på Energiklagenævnets praksis kan der henvises til Energiklagenævnets afgørelse af 18. juli 2014 i j.nr Købsaftalen af 19. november 2012 (bilag 2) var betinget af: 1)en godkendelse af Østervrå Baptistmenighed på 2 på hinanden følgende menighedsmøder i.h.t. menighedens vedtægter.

15 Side 15/17 2)at Østervrå Baptistmenighed får godkendt endelig finansiering af nærværende købsaftale. For så vidt angår menighedsrådets godkendelse gøres det gældende, at købsaftalen ikke var bindende inden skæringsdagen den 19. november 2012, idet forstanderens underskrift i henhold til aftalen ikke var tilstrækkelig til at indgå en bindende købsaftale. Der forelå ikke inden den 19. november 2012 en godkendelse af købet i overensstemmelse med købsaftalen og vedtægternes 8 (bilag 1). Den omstændighed, at sagsøgeren er en forening, hvor beslutningsprocesserne er mere omstændige, medfører ikke, at betingelsen om, at der skal være indgået en bindende aftale, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, kan eller skal fraviges. Som nævnt er der ikke hjemmel til at fravige betingelserne i overgangsbestemmelsen, herunder betingelsen om at der skal foreligge en bindende aftale den 19. november Energiklagenævnet har således ikke hjemmel til at udsætte den lovbundne frist i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, med henvisning til beslutningsprocesserne i juridiske personer. Dette ville desuden stride mod formålet med overgangsordningen. For så vidt angår finansieringsforbeholdet gøres det gældende, at der er tale om et forbehold, der ligger inden for aftaleparternes indflydelse, idet det relaterer sig til køberens betalingsevne og ikke generelt er nødvendig ved køb af solcelleanlæg. Det var således også muligt for sagsøger at komme ud af aftalen med henvisning til finansieringsforbeholdet. Det er ikke afgørende, hvad det subjektive formål med finansieringsforbeholdet var. På denne baggrund er betingelsen i nettobekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, jf. 21, stk. 2, ikke opfyldt, og Energiklagenævnet har med rette stadfæstet Energinet.dk s afslag på årsbaseret nettoafregning. Sagsøgerens eventuelle gode tro eller manglende kendskab til loven kan ikke føre til et andet resultat." Rettens begrundelse og afgørelse Sagens bilag 2 angår køb af et solcelleanlæg. Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at aftalen er underskrevet den 19. november 2012 af den tegningsberettigede ledelse for Kirken i Kulturcenter Vendsyssel. Det fremgår af aftalen, at den er betinget af godkendelse af menigheden på 2 på hinanden følgende menighedsmøder i henhold til menighedens vedtægter og af, at menigheden får godkendt en endelig finansiering af købsaftalen. Disse betingelser skulle være afklaret senest den 17. december Det er rettens opfattelse, at sagen drejer sig om, hvorvidt denne købsaftale kan karakteriseres som en bindende aftale om køb af et solcelleanlæg senest den 19. november 2012, jfr. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2.

16 Side 16/17 Energiklagenævnet, har i sit svarskrift, i sin duplik og i sit påstandsdokument en gennemgang af det retsgrundlag, der er relevant for sagen. Adgangen til at opnå årsbaseret nettoafregning fulgte af bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010, 5, stk. 1, og var udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010 om elforsyning 8a og 8b. Ved bekendtgørelse nr af 16. november 2012 blev adgangen til at opnå årsbaseret nettoafregning fjernet, således at der alene var mulighed for at opnå timebaseret nettoafregning. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. november 2012, og det må lægges til grund, at bekendtgørelsen sammen med lov nr af 23. december 2012 viste resultatet af en politisk aftale af 15. november Det kan således konstateres, at den ene bekendtgørelse om nettoafregning ændrede den anden. Der er ikke krav om, at en overgangsordning mellem de to bekendtgørelsers afregningsform skal ske ved lov. Retten finder, at der er lovhjemmel til ændringen af nettoafregningsformen. Nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, er en overgangsordning, der regulerer overgangen fra én gunstig til en mindre gunstig afregningsform som led i en politisk beslutning om ændring af energipolitikken. Formålet med ordningen var at beskytte dispositioner, som anlægshavere havde foretaget, inden reglerne blev ændret med ikrafttræden den 20. november Retten finder, at der skal ske en restriktiv fortolkning af bestemmelsen set i dette lys. I relation til spørgsmålet om ulighed og retlig umulighed bemærkes, at der ikke er tale om en forvaltningsafgørelse, men om en administrativ regelændring, som må finde anvendelse på ikrafttrædelsesdagen uanset, om der er tale om juridiske eller fysiske personer. Udstedelsen af bekendtgørelsen er derfor ikke i strid med det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Der er derfor ikke grundlag for at statuere, at hverken bekendtgørelsen eller Energiklagenævnets afgørelse er u- gyldig på grund af manglende legalitet eller forskelsbehandling. God tro hos medlemmerne af Kirken i Kulturcenter Vendsyssel kan ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse. Af nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, fremgår, at en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk kan få nettoafregning på årsbasis, såfremt "ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, jf. stk. 2". Af stk. 2 fremgår, at "Ved ejerens anmodning til Energinet.dk om nettoafregning skal ejeren ved købsfaktura eller lignende forevise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november 2012". Parterne er enige om, at det ikke er udelukket, at en betinget aftale kan opfylde disse krav i nettoafregningsbekendtgørelsen. Energiklagenævnet har anført, at der i så fald skal være tale om betingelser, som parterne ikke selv har rådighed over. I modsat fald er der efter Energiklagenævnets opfattelse ikke tale om en bindende aftale inter partes. Efter en naturlig sproglig forståelse af bekendtgørelsens ordlyd om en bindende aftale, der skal være ledsaget af købsfaktura eller lignende skriftlig dokumentation for, at købet er indgået senest den 19. november 2012, er retten enig med Energiklagenævnet i denne forståelse af bestemmelsen. Der kan begrebsmæssigt ikke være tale om en bindende aftale inter

17 Side 17/17 partes, såfremt parterne ikke har forpligtet sig i henhold til aftalen. Da sagens bilag 2 ikke med de anførte betingelser er udtryk for, at Kirken i Kulturcenter Vendsyssel har påtaget sig en bindende forpligtelse om køb af solcelleanlægget senest den 19. november 2012, har Kirken i Kulturcenter Vendsyssel ikke godtgjort, at betingelserne i nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Som følge heraf frifindes Energiklagenævnet, som nedenfor anført. Under hensyn til sagens udfald og de nedlagte påstande, skal Kirken i Kulturcenter Vendsyssel betale sagsomkostninger til Energiklagenævnet. Sagsgenstanden er ansat til kr. Energiklagenævnet er ikke momsregistreret. Under hensyn til sagens karakter og de involverede værdier skal Kirken i Kulturcenter Vendsyssel herefter betale kr. i sagsomkostninger til Energiklagenævnet. Beløbet udgør Energiklagenævnets rimelige udgift til advokatbistand, fastsat på grundlag af landsretspræsidenternes vejledende salærtakster. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Energiklagenævnet, frifindes. Inden 14 dage skal sagsøger, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, betale kr. i sagsomkostninger til Energiklagenævnet. Merete Strøm /ins Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Hjørring, den 2. marts Anne Marie Løth, kontorfuldmægtig