Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
|
|
|
- Flemming Therkildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
2 Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater fra Optiplant Anbefalinger
3 Hvad er MFO contra pligtige? MFO Græsudlæg med N-fikserende Græsudlæg til efterfølgende græsmark Begge dele Blanding af afgrøder Græsudlæg m. vårsæd efter Pligtige Korsblomstret - en art Frøgræs efterfulgt af vårsæd Spildfrø er ikke en mulighed efterafgrøden skal etableres
4 Underkendelse af MFO kan give træk på alle ha Forudsætninger: Ejendom på 100 ha omdriftsareal Eksempel 1: 10 ha underkendt MFO efterafgrøder. (krav 16,67 ha) Træk i støtten: 10 ha x kr. 604,- x faktor 10 = ,- Eksempel 2: 1 ha underkendt MFO efterafgrøder. (krav 16,67 ha) Træk i støtten: 1 ha x kr. 604,- x faktor 10 = 6.040,- Hvis der er ekstra tillæg på rettighederne bliver reduktionen tilsvarende større.
5 Det lykkes ikke Snegle det er en udfordring, men hvor ofte? Kemi nærmere gennemgang Spredning i fuld brede nærmere gennemgang Tørke Samling af halm
6 Tidspunkt Igen i år er det vist i optiplant, at efterafgrøder skal etableres i afgrøden før høst. Spred den 10. til 20. juli med udsigt til regn. Etablering efter høst giver mere arbejde i en periode med i forvejen meget arbejde og dermed ringe prioritering af efterafgrøder. Giver for dårlig udnyttelse af indsats. Giver fremspiring af spildkorn og raps! Tag det seriøst invester i spredeudstyr til din sprøjtebrede eller lad naboen om opgaven
7 Kemi har betydning for succes Olieræddike Vikke Honningurt Boghvede Ærter Rødkløver Ally Broadway Monitor Atlantis Hussar Kosack = God vækst. 4 = meget ringe vækst
8 Kemi har betydning for succes Olieræddike Vikke Honningurt Boghvede Ærter Rødkløver Ally Broadway Monitor Atlantis Hussar Kosack = God vækst. 4 = meget ringe vækst
9 Er MFO i majs en mulighed? Der skal være tilfredsstillende plantedække den 20. oktober Der skal være en meget sikker etablering - helst med såskær Vælg meget tidlig majssort Til kernemajs meget usikkert Risiko for opkørte marker = meget stor risiko
10 Liste med fordele og ulemper Dybt rodnet Spirrevillighed v. tørke Uden gennemgroning Spredbarhed Tolerant for herbicid Biomasse Olierædikke Strukturator Gul sennep Byg Hvede Rug Havre (++) Cikorie forår (++) Rajgræs i majs (++) + (+++++) +++ Rødsvingel i majs (+++) ++ Hundegræs i majs (+++++) +++ Strandsvingel i majs (+++++) + Græs udlagt forår (+++) + +(++++) +(++++)
11 Spredning Det kan være en udfordring. 20 meter kan lade sig gøre, med store og små. Gødningsspreder er den mest fleksible. Elspreder er måske den bedste til små frø. Korn i gødningsspreder + oliefrø i elspreder. Brug spredebakker
12 Hvilket udstyr kan bruges Græsudlæg Blandes med udsæd, sådybde ca. 3 cm, store frø Evt Ferguson gl. Nordsten Før høst Skygge som vil holde på fugten Gødningsspreder er den mest fleksible Elspreder, specielt med 2 tallerkner Fuldbreder luftspreder, perfekt løsning, men sjældne Udstyr monteret på mejetærsker
13 Hvilket udstyr kan bruges Græsudlæg Blandes med udsæd, sådybde ca. 3 cm, store frø Evt Ferguson gl. Nordsten Brug spredebakker Før høst Gødningsspreder er den mest fleksible Elspreder, specielt med 2 tallerkner Fuldbreder spreder, perfekt løsning, men sjældne Udstyr monteret på mejetærsker
14 Hvilket udstyr kan bruges Efter høst Senest dagen efter høst! Stubharve med elspreder, Såmaskine til direkte såning Spredning på jorden vil sjældent være en god løsning
15 Kg N/ha Kvælstof i efterafgrøden, Alrø Før Høst Efter Høst
16 Opsamlet N i overjordiske plantedele Udlæg forår Udspredt før høst Sået efter høst
17
18
19 Intelligent brug af efterafgrøder Brug pligtige/mfo på arealer med størst overskud af N. Frivillige efterafgrøder med kvælstof fikserende planter skal tænkes ind på arealer, hvor der ikke er et meget stort N- overskud. Efterafgrøder kan være en økonomisk gevinst også ved valg af mere vårsæd!
20 Her kan brug af ekstra efterafgrøder tænkes ind Holde græsukrudt på et lavere niveau Fordeling af arbejdsbelastning Mere liv i jorden Mulighed for mere kvælstof konvertering og opsamling Tiltrækker og opformere vildtet Se artikel i FRDK seneste nummer
21 Hvilken blanding til MFO og pligtige? Forår: Græsudlæg (med kløver) i (hvede) eller vårbyg. Før høst: 3 kg olieræddike + 3 kg strukturator + 50 kg korn. 6 kg olierædike/strukturator + 4 kg gul sennep ikke i rapssædskifter. 50 kg byg + 50 kg rug. Efter høst: 6 kg olieræddike + 4 kg gul sennep ikke i rapssædskifter.
22 Hvor stor eftervirkning fra efterår 2014? Olieræddike 30 cm - 20 kg N fratrækkes i vårsæden Olieræddike 80 cm - 40 kg N fratrækkes i vårsæden Olieræddike + f.eks. vikke 60 til 100 kg N Brug N-Min prøver
23 Nedvisning og jordbearbejdning Nedvisning: Så sent som muligt, men inden vinter. Tørre planter. Evt. efter den 1. nat med frost. Jordbearbejdning: Pløjning lige inden såning. Pløjefri lerjord, opharvning i februar + frost Pløjefri lettere jord, harvning inden såning. Græsefterafgrøde pløjes i februar hvis ikke nedvisnet.
24 Strukturator giver sikkerhed Strukturator er mere spirevillig under tørre forhold. Strukturator strækker sig ikke før høst. Har samme eller lidt bedre effekt end olieræddike. Har store frø som måske er mere spredbare. Kan være dyre pr kg.
25 Løsninger Sikreste løsning i forhold til regler: Udsåning af græsudlæg i vårsæd Skal sås samtidig med dækafgrøde for at undgå udtørring. Pas på med græsukrudtsmidler 50 kg byg + 50 kg hvede Sikreste spiring og spredning Bedste faglige løsning før høst: 50 kg rug/havre (korn) + 4 kg strukturator/olieræddike Kan spredes med god rodudvikling. Kan være følsom for tørke
26 Alternativ MFO løsning Så udlæg i 4% af arealet med en kløvergræsblanding = 1% MFO Året efter giver det MFO brak på 4% = 4% MFO I alt 5% MFO areal Det giver sædskifte + kvælstofsamling Godt alternativ på arealer med lavt udbytte
27 Spørgsmål? Tak for ordet
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter
Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Efterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Større udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor
Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor Program Hvorfor blev Havrerødsot et problem i 2014/15? Klima stationer hvad kan de fortælle os? +/- omkring efterafgrøder? Regler for transport af farlig gods og
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til
Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning
Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. [email protected] +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen [email protected] +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Analyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice
Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende
Spark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Status efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start
NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig
Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt [email protected]
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Svovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Forebyg lejesæd flertrinsraket
Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012 Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 420 jersey køer Spaltestald, ungdyr på dybstøelse 370
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 [email protected] www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Forsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Sprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Engrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: [email protected] Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,
Hvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Optimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. . . Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 555 Jersey køer,355 på spalter,200 på dybstrøelse. 465 ha, grovsandet
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, [email protected] Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
