Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Transkript

1 Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med sygdom og funktionsnedsættelse. Stigningen i middellevetid forskyder blot det tidspunkt, hvor de ældre får behov for pleje og behandling. Samlet set får vi lidt flere år pr. ældre med betydelig funktionsnedsættelse. Flere ældre betyder også flere borgere med kroniske sygdomme. Over en halv million danskere lever i dag med en kronisk sygdom, og omkring danskere vurderes at leve med demens (KL 2015, Nationalt Videnscenter for Demens). Samtidig stiger antallet af borgere, som bliver diagnosticeret med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser, og borgere med udviklingshandicap lever stadigt længere. Det betyder, at vi, som kommune, fortsat vil stå med en betydelig opgave i form af pleje, behandling og rehabilitering og vil skulle bidrage til, at borgerne kan leve et meningsfuldt og selvstændigt liv i længere tid. Der er derfor brug for et gearskifte. Således at velfærdsteknologi og digitale løsninger herunder telemedicin i langt højere grad bliver set som et muligt svar på de udfordringer og behov, der møder borgeren og dermed Center for Sundhed og Omsorg (herefter SO) og Center for Særlig Social Indsats (herefter SSI) i fremtiden. Velfærdsteknologi og digitale løsninger kan på en og samme tid give borgeren en øget livskvalitet eller medarbejderen et bedre arbejdsmiljø, samtidig med at SO og SSI leverer ydelser mere effektivt og smartere. Skylle/tørre toilet selvhjulpen og arbejdsmiljø. Hvem vil ikke hellere selv kunne gå på toilettet ved hjælp af et skyl/tør toilet, når behovet melder sig, frem for at skulle vente på personale? Personalet arbejdsmiljø forbedres, da skyl/tør toilet gør, at ubekvemme arbejdsstillinger undlades, samtidig med at medarbejderen kan bruge tiden hos borgeren på noget andet eller måske helt undlade at komme hos borgeren. Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i forlængelse af Helsingør Kommunes mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering udmønter også de dele af SO og SSI s strategikort , der omhandler: Alle vil kunne klare sig selv (SO) Vi har en fælles vilje til forandring (SO)

2 Lighed i sundhed (SSI) Vi slår hul i ensomheden en åben og større verden (SSI) Formål SO og SSI vil med Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering sætte tempo på at skabe et gearskifte i organisationen i forhold til i højere grad at se velfærdsteknologi og digitalisering som en mulig løsning på: organisationens udfordringer - at der er flere borgere med behov for hjælp, men at der er de samme eller færre hænder, og at der er flere og nye opgaver, der skal løses i det nære sundhedsvæsen. borgernes behov for udvikling, kompensering af funktionstab og rehabilitering at der er behov for individuelle og fleksible løsninger, der understøtter det levede liv og borgerens livskvalitet. Målsætning: Nationale strategier og økonomiaftaler peger på velfærdsteknologiske og digitale løsninger, der skal implementeres, eller som der er en forventning om, at kommunerne forholder sig til, og udruller, hvor det giver mening. Derfor er det en målsætning for SO og SSI, at: 1) indsatser under nationale handlingsplaner implementeres - og at de implementeres ambitiøst. Sikker forflytning en ambitiøs implementering Sikker forflytning, der er Center for Sundhed og Omsorgs implementering af KL s indsats Fra 2 til 1 vedr. ikke kun liftning, som det er tilfælde i KL-indsatsen, men hele pleje og forflytningssituationen. Dermed styrkes indsatsen, og medarbejderens arbejdsmiljø tilgodeses, samtidig med at borgerens livskvalitet forbedres i hele pleje- og forflytningssituationen. Men borgere har også behov, og medarbejdere oplever udfordringer, der ikke nødvendigvis er adresseret i nationale handlingsplaner. Derfor er et det en målsætning for SO og SSI at: 2) implementere yderligere 1-3 andre indsatser om året, der svarer på konkrete udfordringer og behov i organisationen eller for borgerne. Det kan evt. ske som en udvidelse af indsatser under nationale strategier eller udbredelse af allerede implementerede indsatser. Men det kan også være en konkret udfordring, hvor løsningen ikke ligger lige for, og hvor SO og SSI går i udbud med henblik på at opfinde løsningen. Opfind løsningen. En række kommuner omkring København er gået sammen om at løse udfordringen; at ældre mennesker ikke drikker tilstrækkeligt, og derfor dehydrer med indlæggelse til følge. Kommunerne har sendt udfordringen i udbud, og udvikler efterfølgende sammen med leverandører en løsning. 2

3 Det er ikke tilstrækkelig at implementere løsninger. Der er behov for et løbende fokus for at fastholde effekten og sikre, at det implementerede velfærdsteknologier anvendes efter hensigten. Derfor har SO og SSI en målsætning om, at: 3) implementerede indsatser har ledelsesopmærksomhed, og genbesøges for at sikre at effekten fastholdes. Løbende fokus. I efteråret 2016 bliver skylle/tørretoiletter igen sat på dagsorden, og der bliver et fornyet ledelsesmæssig fokus på et eksisterende toilet, der ikke havde været brugt gennem længere tid, på et dagscentret. Medarbejderne opfordres til at selv at bruge toilettet et antal gange, og blive fortrolig med toilettet selv. Nu er værdien pludselig blevet tydelige for medarbejderne, og det er derfor også muligt for medarbejderne at motivere borgerne. Forudsætninger De opstillede målsætninger opfyldes kun, såfremt vi har de nødvendige forudsætninger i organisationen. Derfor er der brug for, at en række forudsætninger bliver udviklet og styrket. Medarbejderparathed Der er behov for, at alle medarbejdere er parate til at tage nye teknologier og digitale arbejdsgange til sig. Frontløbere kan og skal ikke klare det alene. Der brug for, at medarbejdere og borgere får mulighed for at se og opleve teknologierne, både så det bliver mere nærværende, men også så det bliver muligt at afprøve inden anskaffelse. Derudover er der også behov for en ny fortælling om velfærdsteknologi blandt medarbejderne. En fortælling, hvor der er fokus på selvhjulpenhed og den rehabiliterende tankegang. Hvor fokus er, at de fleste borgere vil selv hvis de kan selv og teknologien blot er et redskab. Borgerinddragelse Det er en forudsætning, at borgerne kan se værdien af velfærdsteknologien og digitaliseringen. Derudover er det væsentligt, at borgerne bliver hørt i forhold til, hvilke udfordringer, de oplever og evt. hvilke velfærdsteknologiske og digitale løsninger, de finder interessante. Der skal arbejdes med borgerinddragelse, som kan ske løbende og efter behov, f.eks. som et borgerpanel. Viden Testlejlighed. Der er mange kommuner, der på forskellig vis stiller teknologier til afprøvning for borgeren. Det kan være i testlejligheder, i busser, der er indrettet med velfærdsteknologi, der kan komme, hvor borgeren er, afholdelse af teknologimesser mv. 3

4 Der er behov for, at de mange erfaringer, der allerede er på området både i de enkelte enheder i SO og SSI og i andre kommuner og netværk - bruges i Helsingør Kommune. SO og SSI skal sikre, at den viden, der er hos de enkelte medarbejdere i forhold til, hvilke udfordringer og behov, der er, og evt. løsninger herpå, bliver italesat og systematisk brugt i forhold til udvælgelse af nye indsatsområder. Idebanken. Idebanken er et drop off-sted på Kilden for medarbejdere, der har en god ide til, hvordan arbejdet kan gøres letter og bedre. Ledelsen tømmer 4 gange om året idebanken, og vurderer ideerne, og går videre med de ideer, der vurderes at give en merværdi til organisationen eller for borgerne. Implementeringskompetencer i organisationen I forbindelse med Helsingør Kommunes afdækning af velfærdsteknologi tilbage i 2015 var tilbagemeldingen fra medarbejderne blandt andet, at mange implementeringer går for stærkt, kommunikeres for lidt, ikke har tilstrækkelig inddragelse og/ eller oplæring af medarbejderne. Resultatet for medarbejderne bliver mangel på mening og ejerskab, hvilket får konsekvenser for implementering og dermed effekten. Hvis de fremtidige teknologier i SO og SSI skal opnå størst mulig effekt, er der behov for øget fokus på implementering. Ledelsen som motiverende aktør og forandringsagent er væsentlig i forhold til velfærdsteknologi. Netop fordi medarbejdere ikke nødvendigvis ser velfærdsteknologi, som en skal-opgave eller som en løsning på nogen af de udfordringer og behov, der er på ældreområdet. De enkelte enheder skal kunne løfte implementeringsindsatsen lokalt. Særligt på mindre indsatser og på en måde, så det fulde udbytte af den gældende teknologi bliver udnyttet. Tjekliste I forbindelse med Helsingør Kommunes velfærdsteknologiafdækning i 2015 blev det nævnt, at der f. eks. kunne udarbejdes en tjekliste til god opstart og implementering af mindre velfærdsteknologiprojekter. Den gode historie Medarbejderne kan motiveres af, at borgerne efterspørger teknologier, at borgerne oplever en øget livskvalitet, eller at medarbejderne selv oplever et styrket arbejdsmiljø gennem brug af teknologier. Derfor skal vi blive rigtig gode til at finde de gode historier og formidle dem. Det skal være en formidling, der brænder igennem og sætter varige billeder. Det skal være mere og andet end et indlæg på Kilden. Det kunne være at arbejde i billeder og film f.eks. være et videoklip, hvor en borger fortæller om værdien af en given teknologi. Organisering Der nedsættes en styregruppe, hvor centerchefer for SO, BID og SSI samt ledelsesrepræsentanter fra relevante enheder i SO er repræsenteret. Formand for Styregruppen er direktør Stella Hansen. Styregruppen er projektejer. Der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor SO s driftsledere er repræsenteret, fordi SO er frontløberen i forhold til at definere udfordringer og muligheder samt implementere velfærdsteknologier og digitalisering på social- sundheds- og ældreområdet, idet SO har den største andel af potentiale brugere. SSI og BID er repræsenteret i arbejdsgruppen i form af en medarbejder fra hvert center. 4

5 Derudover nedsættes Ad hoc-arbejdsgrupper i forhold til konkret implementering af indsatser, hvor minimum én repræsentant fra Arbejdsgruppen deltager, samt ledere og medarbejdere, der enten repræsenterer særlig viden på området, eller skal være pilotsted eller lignende i forbindelse med implementering af konkrete indsatser Figur 1: Organisationsdiagram Styregruppen Arbejdsgruppen Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Milepæle (se næste side) 5

6 Godkendelse(februar 2017) Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering godkendes Kommissorium for Styregruppe for velfærdsteknologi og digitalisering godkendes Strategisk plan for velfrædsteknologi og digitalisering forelægges SU og Byrådet. Implementeringsplan for Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering udarbejdes (februar marts 2017) Implemnteringsplan for udmøntning af Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering -herunder konkrete forslag til udmøntningen af de fem forudsætninger, og hvordan der kan arbejdes med de nationale satsninger samt 1-3 yderligere satsninger er udarbejdet og oplæg til organisering af velfærdsteknologi i SO og SSI Implementeringsplan for Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering for godkendes (marts -april 2017) Implementeringsplan godkendt af projektejer. Konkretiseringaf implementeringsplan for Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering (maj juni 2017) De enkelte initiativer under de fem forudsætninger er konkretiseret, samt der er udarbjedet særskilte implementeringsplaner herfor Oplæg til 1-3 yderligere indsatsområder for 2017 og konkretisering af indhold er udarbjedet Indholdet i de nationale satsningsområder 2017 og 2018 er konkretiseret Implementeringsplaner for konkrete indsatser, der skal iværksættes i 2017 er udarbejdet Sikres øknomisk grundlag til indsatser i kommende år via budgetprocessen (marts/april 2017 og hvert år herefter) Oplæg til budgetprocessen udarbejdes Implementering og opfølgning af de enkelte konkrete indsatsers implementeringsplaner (juni dec. 2017) Projekter i driftsorganisationen gennemføres. Indsaterne, der er iværksat genbesøges, så effekten fastholdes. Nye indsatser, der finansieres via budgetaftalen eller er indeholdt i økonomiaftalen for 2018 og de kommende år konkretiseres(nov. -dec og hvert år herefter) Udarbejdelse af implementeringsplan for nye indsatser. Implementering og opfølgning af de enkelte konkrete indsatser (januar dec. 2020) Projekter i driftsorganisationen gennemføres. Indsaterne, der er iværksat genbesøges, så effekten fastholdes 6