Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Transkript

1 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler. Løsningerne skal have landsdækkende udbredelse i kommunerne i I Økonomiaftalen for 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre netto for mindst 500 mio. kr. frem til Det er i den forbindelse aftalt, at de økonomiske bliver i kommunerne, og at dokumentationen af ne måles for alle 98 kommuner under ét og de fire indsatsområder under ét. Første måling er foretaget i 2014, og der måles igen i 2015, 2016 og Hjælp til løft Kommunerne i hele landet skal anvende moderne forflytningsteknologi (fx lifte monteret på skinner i loftet, badestole på hjul mv.), og omlægge arbejdsgange, så forflytning af borgere med fysisk funktionsnedsættelse på ældrecentre og i eget hjem, foretages af én medarbejder i stedet for to, de steder hvor det er muligt Der kan enten startes forløb og installeres lifte hos borgere med flest visiterede timer, for at se hvilken reducering det vil give i visiterede timer. Eller der kan startes forløb hos de borgere der har færrest visiterede timer, for at vurdere om de helt kan blive fri for hjælp. Umiddelbart vurderes det, at der vil være størst potentiale ved borgere med få visiterede timer. Der kan evt. opstartes pilotprojekter i enkelte distrikter, hvor det vurderes at der vil være det største potentiale. De udpegede distrikter kan med fordel være med til, at udvælge de borgere som de mener, Større tryghed for borgeren, samt øget selvstændighed og En øget servicekvalitet for borgerne, i form af mindre belastende forflytningsmetoder. Frigørelse af medarbejderressourcer til borgernære opgaver. Forbedret arbejdsmiljø og mindre nedslidning. Større effektivitet i arbejdsgangene, mindre ventetid for både borgere og medarbejdere. Borgeren kan nøjes med at få hjælp af én medarbejder i stedet for to, eller borgeren kan blive helt fri for at få hjælp. For at de kan blive helt fri for hjælp vil det typisk også indebære at borgeren Loftlift; kr pr. stk. En plejetime koster 177 kr. Hvis vi går fra to til en medarbejder, spares der gennemsnitligt 177 kr. om dagen. Det vil sige kr. om året. Herudover spares transport ved hjemmeplejen (udegrupper). Se notat for implementering af loftlifte. Antal af borgere der kan flyttes ved hjælp af én medarbejder i stedet for to. Større trivsel, og færre sygedage pga. af overbelastning og nedslidning. Ændrede arbejdsgange. Ændringer i visiterede timer. Evaluere både hos borgere som er motiverede for selvhjælp og hos borgere som ikke er. Mindre kørsel og mindre ventetid for medarbejdere, hvilket er som ikke vil fremgå af færre visiterede timer. 1

2 vil have mest gavn af får flere hjælpemidler. en loftlift. Den primære gevinst vil forventelige være i forbindelse med mindre belastning for personalet. Mindre risiko for tryk og slag for borgeren i en loftlift, i forhold til en gulvlift. Vasketoilet Spiserobot For borgere med behov for hjælp til toiletbesøg kan et vasketoilet være et vigtigt redskab til øget værdighed. Samtidig reduceres behovet for personlig hjælp, og medarbejderne i hjemmeplejen får færre opgaver i slidsomme stillinger. Automatiske vasketoiletter kan derfor udbredes til relevante borgere i eget hjem, på ældrecentre og boformer. Borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder kan med Relevante borgere er dem der får hjælp til toiletbesøg, og borgere der har mange indlæggelser. Borgere der vil kunne få væsentlig forbedret livskvalitet og selvhjulpenhed ved at få et vasketoilet. De borgere der har et stort ønske om at kunne klare sig selv. Et forslag til en potentiel målgruppe kan være svært overvægtige / bariatriske borgere, hvor medarbejderne kan komme ud for belastende arbejdsgange Borgeren skal selv være motiveret til at ville bruge spiserobot, Øget værdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse og livskvalitet for borgerne. Øget servicekvalitet for borgerne, i form af større sundhed, bedre hygiejne og færre urinvejsinfektioner. Færre indlæggelser. En reducering i arbejdsog transporttid for medarbejderne, samt et forbedret arbejdsmiljø. En reducering i behovet for hjælp. Ved svært overvægtige / bariatriske borgere vil en forventet gevinst være mindre belastning for medarbejderne. En øget selvhjulpenhed, værdighed, selvbestemmelse og Vasketoilet: Pr. stk. fra kr. til kr. eks. moms alt efter model. Eksempelvis en borger får 5 besøg af 10 min pr. døgn, og en plejetime koster 177.kr så kan der spares147,50pr.døgn. Dermed kan der opnås en besparelse op 53837,50 kr. om året Udgiften til vasketoilet er dermed indtjent på under et år. Spiserobot: 5250kr. pr. styk Sparet arbejdstid. Færre visiterede timer. Antal af indlæggelser. 2

3 en spiserobot indtage og have en forståelse livskvalitet for måltider ved egen hjælp for maden og måltidet. borgerne. Bedre eller med mindre hjælp fra For borgere på arbejdsmiljø, i form af andre. For den enkelte ældrecentre eller på aflastning af betyder det øget boform. personalet. selvstændighed og I spisesituationer kan en medarbejder hjælpe mere end en af gangen, men der er forsat behov for hjælp i et omfang der gør at det ikke vurderes muligt med en egentlig besparelse. Medarbejdertrivsel. Sparet arbejdstid tid brugt på andre opgaver. Tid sparet pr. dag pr. borger. Bedre brug af hjælpemidler Øget fokus på træning og hjælpemidler skal øge borgernes selvhjulpenhed betydeligt og mindske behovet for personlig pleje og praktisk hjælp. Hjælpemidler kan eksempelvis være rengøringshjælpemidler, i form af robotstøvsuger, bordopvaskemaskine osv. Tilgangen skal understøtte kommunernes igangværende indsats med at sikre rehabilitering af ældre borgere med faldende fysisk funktionsevne Pilotprojekt med robotstøvsuger, hvis borger er interesseret/ønsker det, evt. robotstøvsuger på ældrecentre. Pilotprojekt med bordopvaskemaskine. Pillemaskine, som husker på medicin, evt. kombineret med facetime, til overvågning af at medicinen bliver taget. Ved bedre brug af hjælpemidler er tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp kan reduceres. Borgere der modtager under tre timers hjælp pr. 14. dag, bliver mere selvhjulpne (49 pct. helt selvhjulpne og 35 pct. delvist selvhjulpne). Robotstøvsuger på ældre center: 2000 pr. stk. På et ældre centre med 30 lejligheder og tilhørende fælles arealer kan der spares 2 timer og 30 minutter om ugen til en pris af 177 kr. pr. time hvilket giver ca kr. om året. Bordopvasker: 1400 kr. pr. stk. 20 minutter om ugen svarende til 59 kr. På årsbasis en besparelse på 3068 kr. Det tager altså flere år at indtjene investeringen. Medarbejdertrivsel. Sparet tid på hjælp i hjemmet, færre besøg. Sparet vejtid. Det er særligt de borgere som får mindst hjælp, der kan have størst gavn af indsatsen, og hvor der også kan frigøres mest tid for personalet. Pillemaskine: 300 pr. stk. 3

4 En case viser at en udegruppe kan gå fra 28 til 1 besøg om ugen. Et besøg er typisk 10 min. hvis der ikke skal gøres andet. Besparelse n er3 timer om ugen, det vil sige kr om året pr. borger. Velfærdsteknol ogistue Sundhedsudvalget har godkendt, at der indrettes en bolig på Mastruplund med velfærdsteknologier, som skal bruges som et living lab til uddannelse af medarbejdere, afprøvning af borgere og test af fremtidige teknologier. Med stuen får vi sat fokus på velfærdsteknologi og skabt nogle rammer, hvor vi kan afprøve teknologier, inden de indkøbes i evt. større mængder. Velfærdsteknologistuen er tæt koblet med kommunens øvrige indsatser Stuen skal opdateres og vedligeholdes årligt. Der er nedsat en styregruppe til dette projekt. Borgerne får mulighed for afprøvning og vejledning, hvilket kan give en øget tryghed og selvhjulpenhed for borgeren. Kompetenceudvikling af medarbejderne. Overblik over og afprøvning af de nyeste teknologier. De nationale initiativer om digital velfærd kommer i fokus. Fremme en kultur omkring brug af velfærdsteknologi, der inddrager borgere, pårørende og medarbejdere. Fra SU sagsfremstillingen maj 2014 Udgiften til husleje afholdes i forvejen over kontoen for tab af husleje som følge af mange tomme boliger, hvorfor denne udgift kan afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget. Prøvelejligheden forventes i stor udstrækning udstyret med velfærdsteknologiske hjælpemidler i samarbejde med leverandører af hjælpemidlerne. Den resterende udgift finansieres af den afsatte bevilling til køb af velfærdsteknologi. Forvaltningen arbejder med en række tiltag 4

5 omkring velfærdsteknologiske hjælpemidler, bl.a. som følge af bevillingen på budget 2014 på 1,0 mio. kr. til investering i området, samt i forbindelse med udarbejdelse af strategi på området velfærdsteknologi og digitalisering som led i fremtidens senior- og handicapservice. 5