Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
|
|
|
- Frida Ibsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
2 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere, pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling. Skovlyskolens bærende idé for at fremme digitaliseringsprocessen er: at ledere og medarbejdere har viden om og kompetence til at udnytte teknologien på deres fagområde, således at vi udnytter de læringspotentialer som teknologien giver os. Det betyder at: It skal integreres i alle fag og være en bærende del i fagdidaktikken. It understøtter undervisningsdifferentiering og inklusion. It understøtter effektive arbejdsgange omkring elevernes læring og den løbende evaluering. It anvendes effektivt til at skabe overblik over elevernes progression. It skal skabe grundlag for udvikling af nye læringsformer. Hvad betyder det for organisationen? Kulturforandrings tre ben: mennesker, proces og indhold I arbejdet med kulturforandringen ser vi følgende niveauer, hvor forandringen finder sted: Ledelse Forandringsagenter = Det digitale ressourcekorps Medarbejdere Elever Ledelse Forandringsprocessen kræver en særlig opmærksomhed fra ledelsen. Denne forandring sikres bedst ved at eksisterende praksis konstant udfordres samtidig med at de digitale undervisningsmuligheder bliver afprøvet med fokus på at fremme læring gennem ny praksis. I ledelsen er vi opmærksomme på vigtigheden af, at få etableret en platform, hvor vores undervisningsvejledere og faglig frontløbere kan samarbejde om, hvordan nye undervisningsmetoder kan implementeres i organisationen, og være med til at sikre it som fagdidaktisk løftestang. Vores faglige vejledere og frontløbere vil være skolens digitale ressourcekorps. Det er ledelsens opgave at gå i spidsen for, at der bliver et fælles sprogbrug i hele organisationen. Det er ledelsen opgave, at It bliver anvendt mere markant i hele skoleforløbet. 1
3 Én af hovedkonklusionerne i undersøgelsen It og læring i folkesolen fra 2010 er at skolens ældste ele ver generelt er de flittigste brugere af It i undervisningen. I ledelsen vil vi sætte fokus på at elevernes læring understøttes af It og digitale medier igennem hele skoleforløbet. Dette skal være tydeligt og synligt i hele organisationen for såvel medarbejdere som elever og forældre. Det digitale pejlemærke, som vi vil sætte fokus på i hele organisationen frem til 2015 er: It og digitalisering skal være synlig i den daglige læring på alle klassetrin. Tiltag: Ledelsen italesætter succeshistorier i organisationen. Ledelsen etablerer en struktur for, hvordan vidensdeling finder sted. Øget fokus på digitalisering i fagteamet og hos den enkelte medarbejder. Etablering af et digitalt ressourcekorps. Etablering af samarbejde med eksterne eksperter. Ledelsen ansætter en kulturmedarbejder med it didaktisk baggrund. Nye Mødefora etableres Ledelsen etablerer nødvendige mødefora og kommunikationsplatforme, for at udvikling af den digitale profil kan styrkes. I kulturforandringsfasen vil ledelsen være særligt opmærksomme på, at skolens digitale dimension bliver udviklet. Digitaliseringen vil derfor blive et væsentligt omdrejningspunkt i dialogen mellem ledelse, lærere og pædagoger. Dette kan være på møder, hvor digitale platforme, videoklip og erfaringsudveksling om undervisningsforløb, metoder, elevudvikling, resultater af indsatser osv. kan deles og drøftes. Forandringsagenter = Det digitale ressourcekorps på skolen Målet med det digitale ressourcekorps er, at de skal være med til at løfte overliggeren for Skovlyskolens digitale udvikling. Det digitale ressourcekorps består af: En medarbejdere med spidskompetencer, som har et særligt ansvar for at udvikle skolens digitale profil. På hvert spor skal der udpeges to medarbejder der er driver for digitaliseringen, som skal igangsætte og støtte med konkrete projekter hvor apps og lign. omsættes i undervisningen. Undervisningsvejlederne skal fungere som fagspecifikke frontløbere inden for deres fag. En repræsentant fra ledelsen. 2
4 Det digitale korps skal først og fremmest medvirke til at forankre og udbrede erfaringer fra teamene og tilvejebringe ny viden til alle lærere og pædagoger. Der ud over er det digitale ressourcekorps med til at skabe samarbejde på tværs i organisationen. Det digitale korps er med til at fremme: Forankringen af de gode erfaringer i et fagteam, afdeling og i hele organisationen. Nye tværgående undervisningsforløb og aktiviteter. At relevant teknologi mv. bliver anvendt. At ny viden bliver anvendt i praksis, både forskningsbaseret viden og erfaringer fra first movers fra andre skoler nationalt og internationalt. Nye perspektiver på didaktik i forbindelse med skolens digitale profil. Inspirere med at udarbejde forskellige bud på kompetenceudvikling af pædagoger og lærere. Hvad betyder det for fagteamet og den enkelte medarbejder? Fagteam Målet for fagteamet er at bidrage til en forankring af eksisterende digitale indsatser samt udvikling af den digitale undervisning. Fagteamet videndeler om: Hvilke digitale portaler der er de bedst inden for faget. Hvilke digitale muligheder er der for at understøtte elevernes læring og progression. Hvert fagteam har ansvar for at udvikle undervisningen med brug af digitale medier. Det er fagteamets opgave at synliggøre brugen af digitale hjælpemidler i undervisningen. Fagteamet skal medvirke til planlægning af undervisningsforløb, hvor de sammen drager udbytte af hinandens erfaringer. Det er faglærerens ansvar at udarbejde en plan, hvori den digitale dimension indgår. Medarbejderne Lærerne tilrettelægger undervisning og aktiviteter, således at mulighederne i de digitale redskaber udnyttes. Lærerne har ansvaret for at udarbejde en plan, hvori den digitale dimension indgår. Ledelsen holder medarbejderudviklingssamtaler med medarbejderne for at understøtte, at medarbejderne har kompetencer til at anvende digitale medier og planlægge undervisning. Planen vil også indgå som et punkt på medarbejderudviklingssamtalerne. 3
5 Kortlægning Hvor er vi nu? Hardware Skolen har ca. 48 bærbare computere og et lokale med 28 stationære computere. Dertil har skolen stationære computere på biblioteket. Skolen har i starten af dette skoleår investeret ca kr. i projektorer, således at alle klasser har en projektor. Skolen står overfor en opgradering af det trådløse netværk. Vi har fået lovning på at det opgraderede netværk er fuldt funktionelt 1. januar Hvilket betyder at netværket kan bære 3 enheder pr. elev. Vi har måtte sande at vores netværk og vores udstyr har sat lærere og elever på prøve. Del af vores maskinpark har enten ikke ville logge på eller har ikke virket. Dertil kommer at vi har oplevet udfordringer med det trådløse netværk. Dette har givet sig udtryk ved et frustreret lærerkollegie. Ressourcer Skolen har i dette skoleår brugt ressourcer på lærer til lærer(ltl) for at få integreret it i undervisningen. I det foregående skoleår har en gruppe at frontløbere udarbejdet en oversigt over hvilke programmer, der kunne bruges på de enkelte årgange. Det er klasseteamet ansvar at integrere programmerne i deres planlægning af undervisningen. Vi har haft særligt fokus på at integrere it i matematikundervisningen. Vi har valgt at sende alle matematiklærere på kursus i matematikprogrammet Geogebra. Efterfølgende har matematikvejlederen haft fokus på Geogebra i fagteamet samt afviklet ltl forløb. Skolen har ligeledes haft fokus på skolens faglige vejledere og It. It er et fast punkt på fagteammøderne, hvor erfaringer med it programmer bliver delt. Skolens strategi er at bruge lærit og skoletube som base for diverse it programmer. Lærerne er blevet præsenteret for lærit og skoletube gennem workshops. Medarbejdere I undersøgelsen It og læring lavet af Simon Skov Fougt gav flere af lærerne udtryk for, at de ikke i tilstrækkelig grad føler sig klædt på til at løse den It didaktiske opgave. Undersøgelsen er små 2 år gammel og vi har efterfølgende iværksat en uddybning af lærernes besvarelser i alle afdelinger. Lærernes tilbagemeldinger fra oktober 2013 viser nu, at de har fået indsigt i en varieret del af undervisnings og præsentationsprogrammer. Konklusionen på tilbagemeldingen er, at indsigten og viljen er til stede, men at udfordringen alene handler om langsomme computere/netværk, der ikke virker. Det er ledelsens ansvar dels at afdække medarbejdernes kompetencer samt at udvikle medarbejdernes it og medie didaktik. I forhold til lærernes kompetenceudvikling vil vi fortsætte med at afholde ltl forløb i it og digitalisering. Det har ligeledes vist sig at være en succes at udvælge en hel faggruppe til et kursus, der bliver fulgt op af ltl forløb. I forhold til kompetenceudvikling ser vi to ben: 1) fagspecifikke it kompetence og 2) generelle didaktiske kompetencer. 4
6 UCC kan indgå i medarbejdernes kompetenceudvikling i form af workshops, seminarier eller lignede. Implementering Implementering af enheder til medarbejderne. Vi vil udrulle enhederne til alle lærere på en gang. Det gør vi ud fra den betragtning, at der vil være en del sparring og videndeling blandt lærerne på den tekniske side. Derudover vil det formentligt mindske følingen af, at der er et A hold og et B hold blandt lærerne. Vi vil i forbindelsen med uddelingen af enhederne lave workshops for lærerne, hvor vi tager lærerne med på en introduktionsrejse, hvor teknik og begyndersoftware bliver præsenteret. Vores sigte med denne strategi er at sætte fokus på agile processer, som har vist sig at være effektive og givtige i digitale forandringsprojekter. Ved udrulningen af enheder til lærerne, er det ledelsen opgave at følge op på, hvor langt lærerne i afdelingerne er i forhold til at integrere enhederne i undervisningen. Det er vores målsætning for skoleåret 2014/15, at alle lærere er klædt på til at varetage, at alle elever får udleveret en personlig enhed. Implementering af enheder til eleverne Udrulningen af ipads vil foregå i to faser. Første fase er til eleverne på tre årgange på mellemtrinnet. Her har vi den klare opfattelse, at lærerne er meget motiveret. I løbet af efteråret 2014 vil vi udrulle Ipads til ind og udskoling. Tidsplan 5
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
IT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
DIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
IT-Strategi. Egebækskolen
IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Digitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Oplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Digitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
