At arbejde med den nye kvalitetsmodel

Transkript

1 At arbejde med den nye kvalitetsmodel erfaringer fra Aarhus Kommune Kvalitetschef Elin Kallestrup Kvalitet & Borgersikkerhed Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Sir Don Berwick - What Patient Centred Care Really Means

2 Aarhus Kommune NORD Befolkningen pr. 1. januar 2017: Syv lokalområder og to tværgående driftsområder Demenscentrum og Akuttilbud & Rehabilitering Ca medarbejdere VEST SYD CHRISTIANS- BJERG MIDT VIBY- HØJBERG MARSELISBORG

3 Strukturer og organisering Kærlighed, frihed og lighed

4 Strategi med implementering

5 Etablering af en kvalitetsorganisation - strategisk beslutning i 2015 i kraft af Kærlig Kommune Beskrivelse af rammer, retning, relationer og råderum for social- og sundhedsfaglig kvalitetssikring, -udvikling og -forbedring i MSO Alle borgere har krav på den rigtige og bedste social- og sundhedsfaglige indsats - første gang og hver gang. Kvalitetssikring og -udvikling i de faglige opgaver handler således om lighed i sundhed høj sikkerhed i pleje og behandling Sundhedsvæsnet har været i stor forandring siden kommunalreformen i Samtidigt er flere hospitaler nedlagt og sygdomsspecialiseringen er øget de enkelte steder. Kommunerne overtager derfor flere og komplekse sundhedsfaglige opgaver, som tidligere blev løst på hospitalerne.

6 Kvalitetsorganisationen er placeret i Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg:

7 Kvalitetsafdelingen Kvalitet og Borgersikkerhed i Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg er placeret under Sundheds- og Omsorgschefen som tværgående funktion: Sundhed Fællesstaben Kvalitet & Borgersikkerhed Akuttilbud og Rehabilitering Demenscentrum Sundhedsstab Område Nord Område Midt Område Vest Område Syd Område Viby- Højbjerg Område Christiansbjerg Område Marseliborg

8 Og så er der det tværsektorielle:

9 Og så er der det tværsektorielle: Fastlæggelse af fælles mål i Aarhusklyngen

10 Organisering af arbejdet med kvalitet og borgersikkerhed i Aarhus Kommune Lokale ledere og medarbejdere Lokale kvalitetsudviklere i hvert af de syv lokalområder Lokale Udvalg for Kvalitet og Læring Kvalitetsnetværk for kvalitetsudviklere og kvalitetskonsulenter Kvalitetskonsulenter i stab, Kvalitet & Borgersikkerhed Viceområdechefkredsen Områdechefkredsen Sundhedsfaglig Styregruppe Chefteamet Rådmand

11 Det nationale kvalitetsprogram lad os hjælpe hinanden

12 Incitamenter og finansiering der understøtter kvalitet for patienten Fremover skal den økonomiske styring i højere grad understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der på en og samme tid stræbes efter at opnå en forbedret sundhedstilstand i befolkningen, en høj patientoplevet og erfaret kvalitet samt lave omkostninger per behandlet borger. Regeringen ønsker et styringsmæssigt sporskifte Det Nationale Kvalitetsprogram fra tidligere tiders ensidige fokus på aktivitet produktivitet. Regeringen ønsker en ny styring med et mere balanceret fokus på aktivitet, kvalitet, resultater og omkostninger, og hvor de enkelte styringskomponenter i højere grad tænkes sammen og går hånd i hånd.

13 Incitamenter og finansiering der understøtter kvalitet for patienten Fremover skal den økonomiske styring i højere grad understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der på en og samme tid stræbes efter at opnå en forbedret sundhedstilstand i befolkningen, en høj patientoplevet og erfaret kvalitet samt lave Det Nationale Kvalitetsprogram omkostninger per behandlet borger. Regeringen ønsker styringsmæssigt sporskifte fra tidligere tiders ensidige fokus på aktivitet og produktivitet. Regeringen ønsker en ny styring med et mere balanceret fokus på aktivitet, kvalitet, resultater og omkostninger, og hvor de enkelte styringskomponenter i højere grad tænkes sammen og går hånd i hånd. Ja vi vil også arbejde med Triple Aim Ja vi har (få) erfaringer med det (fx Geriatrisk Team, AUH, men også internt i MSO) Ja det er svært, men så er det heller ikke værre Vi har en drejebog for at indhente tilladelse fra Datatilsyn og for at indgå databehandleraftaler med regionen m.fl. Vi arbejder med pleje.net, hvor vi deler sårdata på tværs også med borgeren. Men vi mangler at få konceptet integreret i vores ledelsesinformation og styring, både internt og tværsektorielt og for alvor i vores mindset. Men det arbejder vi på.

14 God ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet Ledelsen på alle niveauer i sundhedsvæsenet skal have stærkt fokus på at skabe konstante forbedringer af kvaliteten gennem fokus på målopfyldelse, reduktion Det Nationale Kvalitetsprogram af spild, læring, videnspredning og motivation af sundhedspersonalet. Ledelsen skal opdage og gribe ind, når kvaliteten ikke er tilstrækkelig og iværksætte tiltag, der kan rette op på kvaliteten. Ja vores fokus er også på ledelse Nej vi kan ikke vente på det nationale ledelsesprogram Ja vi har selv igangsat initiativer: - eget forbedringsledelsesmodul - samarbejde med Region Midtjylland Nej vi har ikke et ordentligt, fælles tilbud til vores medarbejder heller. Kan vi ikke udvikle et fælles e- læringsmodul?

15 Større synlighed om resultater og kvalitet og mere systematisk brug af data Synlighed skal skabe fokus på sundhedsvæsenets resultater både de gode og de knap så gode - og identificere uønsket variation i kvaliteten på tværs af sundhedsvæsenet. Synlighed skal understøtte læring og videndeling af bedste praksis på tværs af enheder og øge borgernes viden Det Nationale Kvalitetsprogram om kvaliteten i sundhedsvæsenet. Systematisk brug af relevante sundhedsdata om kvalitet, aktivitet og økonomi skal motivere og drive kvalitetsforbedringer hos sundhedspersonale, administratorer og ledelse. Brug af tidstro data skal være en central del af det daglige forbedringsarbejde. Ja vi har behov for at dele data på tværs. Vi har en drejebog for at indhente tilladelse fra Datatilsyn og for at indgå databehandleraftaler med regionen m.fl. Ja vi ønsker, at de landsdækkende kvalitetsdatabaser i langt højere grad har et tværsektorielt sigte, så vi kan udvikle sammen i et helhedsperspektiv så det handler om borgerforløb og ikke søjler. På trods af, at det er svært.. Ja vi arbejder med egne data og eget ledelsesinformationssystem som forudsætning for udvikling, styring og forbedring af vores sundhedsvæsen Ja vi ønsker og er i færd med at udvikle fælles metoderedskab, der bl.a. indebærer brug af fælles data - via Sundhedsaftalearbejdet.

16 Fælles metoderedskab? Side 1 af 2

17 Fælles metoderedskab? Side 2 af 2

18 Behandling med patienten i centrum inddragelse og sammenhæng Patienten skal være omdrejningspunktet for den inddragende og sammenhængende Det Nationale Kvalitetsprogram behandling. En styrkelse af personalets kompetencer mere systematisk brug af redskaber, der understøtter fælles beslutningstagning, skal være med til at sikre, at patienter og pårørende i højere grad bliver hørt og inddraget i deres egen behandling. Ja vi anvender telemedicin på sår- og snart KOL-området Ja vores borgere har adgang til egen borgerjournal Ja alt andet lige kan det sekundære sundsvæsen godt lære lidt af os, idet vi arbejder rehabiliterende og inddrager borgers eget mål som en del af det daglige arbejde. Ja mange kommuner indfører lige nu forløbsmodeller, der på forskellig vis imødekommer dette, men FSlll skal udvikles i den retning også!! Ja kvalitetsorganisationen i Aarhus Kommune deltager i ViBIS tænketank og seminarer vedr. Brugerinddragelse. Ja Aarhus Kommune vil gerne indarbejde PRO-data. Her har Københavns Kommune vist vejen!

19 Ny tilgang til kvalitetsstyring fra proceskrav til udvikling af forbedringskultur Sundhedspersonalets iboende motivation for at levere høj kvalitet skal understøttes, så der skabes en kultur i sundhedsvæsenet, hvor kvalitetsforbedringer er naturligt indlejret i det Det Nationale Kvalitetsprogram daglige arbejde. Forbedringskulturen skal understøttes ved at skabe rum for sundhedspersonalet til kvalitetsarbejdet. Konkret bl.a. gennem udfasning af akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel på de offentlige sygehuse med udgangen af Ja vi fokuserer på at få effekt af arbejdet med UTH igennem bl.a. forenklet rapportering (brug af udelukkende lokalrapportering for UTH er med Ingen eller mild skade) samt fastlæggelse af lokale mål og indsatser for nedbringelse af medicinfejl. Ja vi vil understøtte den lokale forbedringskultur gennem spredning af den gode historie om ledere og medarbejdere, der har gjort en forskel. Ja vi anvender Forbedringsmodellen, der handler om inkorporering af kvalitetsforbedringsarbejde i det daglige arbejde og ledelse Ja vi vil afprøve måling af sikkerhedskulturen i samarbejde med forsker på området Ja vi synes klart, at lærings- og forbedringsteams skal inddrage det tværsektorielle arbejde, og vi melder os gerne på banen!

20 Fastlæggelse af få, ambitiøse, nationale kvalitetsmål Få, ambitiøse, nationale mål skal sætte retning for kvalitetsarbejdet og skabe Det Nationale Kvalitetsprogram motivation hos ledelse og medarbejdere til at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet. De nationale mål skal understøttes af lokale kvalitetsmål. Ja vi har drøftet de nationale mål både i sundhedsaftaleregi og lokalt i vores Sundhedsfaglige Styregruppe Ja vi vil gerne arbejde med fælles mål, men aktørerne skal alle være klar til det. Vi oplever træghed ift. det regionale niveau. Og hvor er de praktiserende læger? De praktiserende læger er vores nærmeste samarbejdspartner uden dem kan vi ikke arbejde kvalificeret med hverken kronikere, sammenhæng, borgersikkerhed eller bedre behandling. Eller ret meget andet i det nære sundhedsvæsen

21 De overordnede mål er sat

22 Og hvordan skaber vi så sammenhæng og undgår målmylder? - vi er heldigvis godt på vej etc etc. Hvad er hønen og æggene i dette?

23 Men det (eneste), der har reel effekt for borgerne, er: Fastlæggelse og opfølgning på lokale mål og lokale indsatser Lokale ledere, der kan og vil Lokale ledere, der motiverer til forbedringsindsatser og slipper medarbejderne fri Det kræver: Topledelse med engagement og uden hang til mikromanagement

24 Manglende medicingivning Manglende medicingivning Eksempler på lokale reduktioner af medicinfejl i Plejehjem Indsats opstartes Plejehjem Indsats opstartes

25 Mail fra leder hvad behøver man mere: Kære jer Her fra De eksperimenterende vil vi lige blære os lidt!!! På etagen hvor vi afprøver har vi foreløbig skrevet 1 glemt medicinering på tavlen her halvt inde i marts, og vi arbejder meget målrettet med den gule vest og beskrivelser af rollen og arbejdsgangen som medicinanfører så forbedringsarbejdet bliver et fælles projekt, og ikke kun bæres af de få. Jeg har lige været huset rundt på de to andre etager og set på de lokale UTH skemaer (som snart kommer på vores nye tavle) - og hold nu fast: I hele hus 44 er der i marts indtil nu, kun blevet glemt medicinering 2 gange!!!!!! Til sammenligning skete det 26 gange i januar og 12 gange i februar. Forbedringen breder sig! Kunne det mon ikke udløse noget morgenbrød eller kage?:-)

26 Særlige opmærksomhedspunkter? Overordnede mål eller underliggende indikatorer hvad bør være styrende for hhv. den lokale og den tværsektorielle indsats? Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem mål og indikatorer? Hvad er evidensen for evidensen? Hvor er borgerperspektivet blevet af sådan rigtigt? Hvor er almen praksis og i det hele taget det tværsektorielle? Bør der ikke suppleres med mere kvalitativ opfølgning for at følge, om det faktisk gør mere gavn end skade? Er det Nationale Kvalitetsprogram så overliggeren som de kommende planer m.m. skal støtte op om?

27 Tak for ordet