Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Transkript

1 Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010

2 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden for at gå konkurs for forskellige byggervirksomheder og industrivirksomheder. Målt på disse forhold klarer byggevirksomheder sig overordnet set omtrent som industrivirksomheder. Virksomheder inden for engroshandlen med byggevarer og fremstilling af tegl, cement og beton har et højere overskud pr. beskæftiget end industrivirksomheder og andre byggevirksomheder. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Sprog: Dansk Digital ISBN nr: Version: 1.0 Versionsdato: Publiceringsstandard nr.: Dataformater: html, htm, jpg, gif, pdf, css, js Udgiverkategori: Statslig Emneord: Overskud, konkurs, byggeri Copyright: Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

3 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Overskud i byggevirksomheder, leverandører til byggevirksomheder og industrien Overskud pr. beskæftiget for de byggerelaterede erhverv Overskud pr. beskæftiget for de udførende byggeerhverv Sandsynlighed for konkurs i byggevirksomheder og i industrien Konkurssandsynlighed Bilag

4 1. Indledning Byggeriet er mere konjunkturfølsomt end de fleste andre erhverv, og derfor er mange byggevirksomheder gået konkurs siden udbruddet af finanskrisen i anden halvdel af 2008, og ligeledes er indtjeningen presset i mange byggevirksomheder. Ekspansiv finanspolitik har ofte elementer, der retter sig specifikt mod byggeriet, og i krisetider optager byggeriets forhold megen plads i den almindelige debat. Men hvordan står det generelt til med byggevirksomhederne? Er indtjeningen generelt mindre end i industrien, og er risikoen for konkurs større, når man ser bort fra konjunkturudsving? Med andre ord, er byggevirksomheder "særlige" virksomheder, hvis økonomiske forhold kræver særlig opmærksomhed? Eller er byggevirksomheder virksomheder, der "blot" producerer nogle bestemte varer og er særligt konjunkturfølsomme? Hvis byggevirksomhederne tjener særligt mange penge, kan det måske give anledning til overvejelser om, hvorvidt konkurrencen i branchen er god nok, og hvis byggevirksomhederne klarer sig særlig dårligt, kan det måske være grund til, at virksomhederne overvejer, hvad industrivirksomheder gør bedre. I papiret er vist, at indtjening og konkursrisiko for byggevirksomheder overordnet set er sammenlignelige med forholdene for industrien, dog med nogen variation mellem forskellige byggeerhverv. Måske kan man endda sige, at byggevirksomhedernes konkursrisiko er relativt lav, når den ses i lyset af store konjunkturudsving i byggeriet, konsolidering og lignende forhold. Papiret belyser forskellige byggeerhverv, nemlig udførende erhverv (fx håndværkere og entreprenører), erhverv, der leverer varer til de udførende erhverv, engroshandel med byggevarer og endelig rådgivende ingeniører og arkitekter. Dermed kan "værdikæden" i byggeriet belyses. Der er ikke noget, der tyder på, at indtjeningen pr. beskæftiget i de leverende erhverv systematisk adskiller sig fra indtjeningen i de udførende byggeerhverv. Dog er overskuddet pr. beskæftiget højere i engroshandel og til dels inden for fremstilling af tegl, cement og beton, end i andre erhverv. Overskuddet pr. beskæftiget sammenlignes for byggevirksomheder med industrivirksomheder i afsnit 2. Først vises det umiddelbart beregnede overskud pr. beskæftiget, og dernæst sammenlignes overskuddet, når der tages højde for forhold, som de enkelte virksomheder kun i begrænset omfang har kontrol over. I afsnit 3 sammenlignes konkurssandsynligheder. Tidligere undersøgelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen har vedrørt den samlede indtjening i byggevirksomheder til både overskud og løn (produktivitetsanalyser). Denne undersøgelse vedrører således et udsnit (nemlig overskuddet) af byggevirksomhedernes økonomiske præstationer, men et udsnit, der er særlig relevant i forhold til, om der er gode incitamenter til at drive byggevirksomheder. Analyserne i papiret er baseret på aggregerede tal for erhverv og ikke på tal for individuelle virksomheder. Der er i hvert fald ét forhold, hvor det vil være relevant at analysere yderligere på data for individuelle virksomheder, nemlig spørgsmålet om, hvordan virksomhedernes størrelse påvirker overskuddet. Sammenlignet med industrien 4

5 er der mange meget små virksomheder i byggeriet, og meget små virksomheder har typisk et stort overskud pr. beskæftiget måske en nødvendighed for at sikre sig mod relativt store udsving i omsætningen. Det har været forsøgt at tage højde for den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse i de forskellige erhverv i dette papir, men det har ikke givet troværdige resultater. Dansk Byggeri har tidligere (fx "Regnskabsanalyse 2007", se vist regnskabsanalyser, der på nogle områder er mere detaljeret end det følgende, fx kan Dansk Byggeri belyse forskelle for virksomheder af forskellig størrelse og i forskellige dele af landet. Særkendet for undersøgelsen nedenfor er sammenligningen med industrien over et længere forløb. 5

6 2. Overskud i byggevirksomheder, leverandører til byggevirksomheder og industrien I kapitlet belyses overskuddet for udførende byggevirksomheder og virksomheder, der leverer varer og ydelser til de udførende byggeerhverv. Overskuddet i byggeerhvervene sammenholdes med industrien som helhed, både før og efter korrektion for forhold, som virksomhederne ikke har stor indflydelse på det vil konkret sige konjunkturer og behovet for kapitaludstyr. 1 Figur 1 viser sammenhængen mellem de forskellige led i byggeriet samt overskud, beskæftigelse og forholdet herimellem for de enkelte led. Pilene indikerer, i hvilken retning salget af ydelser og produkter går imellem de forskellige typer af erhverv i byggeriet. Det fremgår, at der er langt flest beskæftigede i de udførende erhverv og færrest beskæftigede i engroshandlen med byggevarer. Overskuddet pr. beskæftiget er væsentligt større inden for engroshandel end blandt de øvrige byggerelaterede erhverv. De udførende byggevirksomheder og rådgivervirksomhederne har gennemsnitligt set færre ansatte end leverende erhverv og engroshandel. 1 Det er ligeledes forsøgt at tage højde for virksomhedsstørrelse, hvilket dog ikke gav troværdige resultater. 6

7 Figur 1. Sammenhæng mellem de forskellige led i byggeriet. Overskud og beskæftigelse for Rådgivere Overskud: mio. kr. Beskæftigelse: årsværk Overskud pr. årsværk: 0,086 mio. kr. Gns. virksomhedsstr.: 6,3 årsværk Leverende erhverv Overskud: mio. kr. Beskæftigelse: årsværk Overskud pr. årsværk: 0,132 mio. kr. Gns. virksomhedsstr.: 10,7 årsværk Udførende erhverv Overskud: mio. kr. Beskæftigelse: årsværk Overskud pr. årsværk: 0,099 mio. kr. Gns. virksomhedsstr.: 5,2 årsværk Engros Overskud: mio. kr. Beskæftigelse: årsværk Overskud pr. årsværk: 0,171 mio. kr. Gns. virksomhedsstr.: 18,2 årsværk Kilde: Anm.: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egen beregninger. Gruppen rådgivere omfatter arkitekter og ingeniører, der rådgiver i byggeriet. De leverende erhverv er tegl-, cement- og betonindustrien, samt virksomheder, der fremstiller byggematerialer. Engros dækker over engroshandel med træ og byggematerialer. De udførende erhverv er entreprenører, bygningsinstallations- og færdiggørelsesvirksomheder og anden bygge- og anlægsvirksomhed. Tabel 1 viser en detaljeret oversigt over de ovennævnte forhold for de enkelte byggeerhverv. Beskæftigelsesmæssigt er entreprenørvirksomhed den største gruppe med knap årsværk, og tegl-, cement- og betonindustri den mindste med godt årsværk. 7

8 Tabel 1. Oversigt over beskæftigelse, overskud og virksomhedsstørrelse for de forskellige led i byggeriet samt industrien, Erhverv Beskæftigelse (1000 årsværk) Overskud (mio. kr.) Overskud pr. årsværk (1000 kr.) Gennemsnitlig virksomhedsstørrelse (årsværk) Industri ,5 Fremst. af byggematerialer ,9 Tegl-, cement- og beton ,4 Entreprenør ,8 Murer ,9 El-installation ,6 VVS ,6 Tømrer ,7 Maler- og glarmester ,9 Anden ,4 Engroshandel ,2 Rådgivere ,3 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egne beregninger. I de næste afsnit er forskelle og ligheder mellem erhvervene belyst grundigere bl.a. er der set på en årrække i stedet for et enkelt år, og overskudsforholdene er korrigeret for konjunkturer og kapitalbehov. Først beregnes overskuddet uden inddragelse af disse faktorer, og dernæst med Overskud pr. beskæftiget for de byggerelaterede erhverv I tabel 2 og figur 2 sammenlignes overskuddet pr. beskæftiget for byggerelaterede virksomheder med industrien for perioden 1995 til 2007 (se i øvrigt tabelnoten). Virksomhederne i industrien tjente gennemsnitligt kr. pr. beskæftiget i perioden, jf. første række. I de efterfølgende rækker er forskellen på byggeerhvervenes og industriens overskud noteret, og for byggeerhverv, der er markeret med (*) eller (**), er forskellen statistisk signifikant. Således er indtjeningen for engroshandel kr. større end i industrien pr. årsværk (dvs. i alt kr. pr. årsværk). Fremstilling af byggematerialer af metal har lavere overskud pr. årsværk end industrien, mens tegl-, cement- og betonindustrien har et højere overskud. De udførende byggeerhverv og rådgiverne har lavere overskud pr. årsværk end industrien, men forskellen kan skyldes tilfældige udsving i tallene. 8

9 Tabel 2. Overskud i bygge- og industrivirksomheder, , kr. pr. årsværk, simpel model for byggerelaterede erhverv. Erhverv Overskud t-værdi p-værdi kr. pr. årsværk (parameterestimat) Industri, overskud pr. beskæftiget (sammenligningsgrundlag) (**) <.0001 Byggerhverv, afvigelse fra industriens overskud pr. beskæftiget Udførende byggeerhverv Engroshandel med træ og byggematerialer (**) <.0001 Fremstilling af byggematerialer af metal (*) Rådgivende ingeniører og arkitekter Tegl-, cement- og betonindustrien (**) <0.001 Anm.: ** = Signifikant på 1-procentsniveau, * = Signifikant på 5-procentsniveau. Beregningen er foretaget ved en LSDV-estimation af overskud pr. årsværk på branchedummier for gruppen af udførende byggeerhverv, engroshandel med træ og byggematerialer, fremstilling af byggematerialer af metal, rådgivende ingeniører og arkitekter samt fremstilling af tegl-, cementog beton. Industrien anvendes som referencegruppe for branchedummierne. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egne beregninger. Overskuddet pr. beskæftiget kan variere fra erhverv til erhverv, fordi nogle erhverv af teknologiske årsager benytter mere kapital (maskiner, bygninger, biler, it-udstyr osv.) end andre erhverv, og dette kapitalapparat skal betales via overskuddet pr. beskæftiget. De byggerelaterede erhverv har en mindre kapitalmængde pr. beskæftiget end industrien, og det burde i sig selv tilsige, at overskuddet pr. beskæftiget var mindre end i industrien. I perioden har konjunkturerne svinget mere i de byggerelaterede erhverv end i industrien, og gennemsnitligt er konjunkturerne blevet bedre for byggeerhvervene. Det burde trække i retning af stigende overskud pr. beskæftiget i de byggerelaterede erhverv. For at korrigere for kapitalbehov og konjunkturer er der udført en beregning svarende til den i tabel 2, blot med inddragelse af kapitalmængden pr. beskæftiget og et indeks for beskæftigelsen i hvert erhverv (et mål for konjunkturer). De beregnede erhvervsforskelle, når der er korrigeret for kapitalbehov og konjunkturer, er vist i de røde søjler i figur 2, så de kan sammenlignes med de beregnede forskelle uden forklarende faktorer. Det ses, at korrektionen for konjunkturer og kapitalintensitet ikke ændrer på, i hvilken retning overskuddet pr. beskæftiget adskiller sig fra industrien. Overskuddet i engroshandel og tegl-, cement- og betonindustri er fortsat signifikant større end i industrien, om end korrektionen for konjunkturer og kapitalintensitet har betydet, at overskudsforspringet er mindsket en del. Det har været forsøgt at inddrage den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse som forklarende variabel, men beregningerne giver ikke-robuste resultater, der afhænger meget af, præcist hvordan de udføres. Det er derfor værd at undersøge dette forhold nærmere på data, hvor oplysninger for hver enkelt virksomhed indgår. Meget foreløbige undersøgelser af denne type peger på, at der er en u-formet sammenhæng mellem (det målte) overskud pr. beskæftiget og virksomhedsstørrelse. (Sammenhængen gælder i øvrigt tilsyneladende også for værditilvækst pr. beskæftiget.) Meget små virksomheder 9

10 har således et stort overskud pr. beskæftiget, og store virksomheder har ligeledes et pænt overskud pr. beskæftiget, mens mellemstore virksomheder har det mindste overskud pr. beskæftiget. Det antyder således, at de mange små virksomheder i byggeriet betyder, at overskuddet pr. beskæftiget generelt bør være højt i byggeriet, men som nævnt skal der ikke i denne undersøgelse drages for håndfaste konklusioner om sammenhængen mellem størrelse og overskud. Det udestår bl.a. at undersøge om dette skyldes målemetoder eller afspejler faktiske produktionsforhold. Figur 2. Overskud i byggevirksomheder, , afvigelse fra industrien i kr. pr. årsværk, simpel model og model med korrektion for konjunktur og kapitalintensitet Udførende byggerhverv Engroshandel Byggematerialer Rådgivere Tegl, cement, beton Anm.: Kilde: Simpel model Model udvidet med forklarende faktorer Stregerne gennem søjlerne udtrykker usikkerheden ved de skønnede overskud. Stregerne angiver 90-procents to-sidede konfidensintervaller, dvs. at hvis stregerne krydser 0-linjen, er forskellen i søjlen ikke signifikant forskellig fra 0. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egne beregninger. Resultatet af den udvidede estimation er vist i bilagets tabel B1. Som forventet er overskuddet pr. årsværk procyklisk og større, desto større kapitalmængde pr. beskæftiget. Overskuddet er målt som resultatet af ordinær drift og er eksklusive finansielle poster. Et højt overskud kan således skyldes, at en branche skal kunne dække rentetab i forbindelse med fx varelagre eller andre omsætningsaktiver. 10

11 Brancherne er desuden sammenlignet gennem egenkapitalens forrentning. Resultaterne er generelt mindre klare end for overskud pr. beskæftiget. I den belyste periode er egenkapitalens forrentning på omtrent samme niveau for udførende byggeerhverv som for engroshandel. Også for disse sammenligninger er der grund til at undersøge, hvilken betydning virksomhedsstørrelse har for resultaterne, men det bør ske på andre data Overskud pr. beskæftiget for de udførende byggeerhverv Ovenfor er de udførende byggevirksomheder belyst under et, og i det følgende belyses de udførende byggeerhverv derfor enkeltvis. Som ovenfor sammenlignes erhvervene først uden forklarende faktorer. Det viser sig, at anden bygge- og anlægsvirksomhed, som det eneste af de udførende erhverv, har et signifikant højere overskud pr. årsværk end industrien, jf. tabel 3 og de blå søjler i figur 3. Modsat har både el-installations-, entreprenør-, maler- og glarmester-, og VVSvirksomhed signifikant lavere overskud pr. årsværk end industrien. Hverken murereller tømrervirksomhed adskiller sig signifikant fra industrien. Tabel 3. Overskud i bygge- og industrivirksomheder, , kr. pr. årsværk, simpel model for udførende byggeerhverv. Erhverv Overskud t-værdi p-værdi (1.000 kr. pr. årsværk) Industri, overskud pr. beskæftiget (sammenligningsgrundlag) (**) <.0001 Byggeerhverv, afvigelse fra industriens overskud pr. beskæftiget Anden (**) El-installation (**) <.0001 Entreprenør (**) Maler- og glarmester (*) Murer Tømrer VVS (**) Anm.: Se tabel 2. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egne beregninger. Herefter korrigeres igen for konjunkturforhold og kapitalmængde pr. beskæftiget. Figur 3 (de røde søjler) viser klart, at de udførende byggeerhvervs overskud pr. beskæftiget fremstår bedre, når der tages højde for, at byggeerhvervene ikke har så stort kapitalapparat, der skal forrentes og afdrages. Anden byggevirksomhed har fortsat signifikant bedre overskud end industrien, men det gælder nu også for murere og til dels for maler- og glarmestervirksomhed og tømrervirksomhed. 11

12 Figur 3. Overskud i udførende byggevirksomheder, , afvigelse fra industrien i 1000 kr. pr. årsværk, simpel model og model med korrektion for konjunktur og kapitalintensitet Anden El-installation Entreprenør Maler- og glarmester Murer Tømrer VVS Simpel model Model udvidet med forklarende faktorer Anm.: Se figur 2. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egne beregninger. Resultatet af den udvidede model er vist i detaljer i bilaget, jf. tabel B2. 3. Sandsynlighed for konkurs i byggevirksomheder og i industrien De seneste års krise og lavkonjunktur har betydet, at mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er gået konkurs. I tabel 4 ses antallet af konkurser for bygge- og anlægsbranchen i hver måned og totalt i 2007, 2008 og Tabel 4. Antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen for hver måned og i alt i 2007, 2008 og Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel konk2. Fra 2007 til 2009 er antallet af konkurser steget med 141 procent i byggeriet. I samme periode er antallet af konkurser i industrien steget med 111 procent. Nedenfor sammenlignes konkurssandsynlighederne mere grundigt Konkurssandsynlighed Figur 4 viser en ensartet overordnet udvikling i konkurssandsynligheden for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, målt som antal konkurser i forhold til antal 12

13 virksomheder. Niveaumæssigt ligger de to serier også relativt tæt, svingende omkring at omtrent 1 procent af alle virksomheder går konkurs hver måned i hele perioden. Dog ligger konkurssandsynligheden i industrien højere end for bygge- og anlægsvirksomhed i hele perioden med undtagelse af Det tyder altså ikke på, at bygge- og anlægsvirksomheder generelt har en større sandsynlighed for at gå konkurs end industrivirksomheder. Figur 4. Konkurssandsynlighed målt som antal konkurser i forhold til antal virksomheder for bygge- og anlægsvirksomhed og industri, ,8 1,6 Industri Bygge og anlæg 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Anm.: Kilde: Der er databrud i 1999 for antal virksomheder. Der er anvendt kædede data. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel gf1, Statistisk tiårsoversigt 08, egne beregninger. Det kan tænkes, at byggevirksomheder og industrivirksomheder er underlagt andre ydre forhold, der påvirker sandsynligheden for at gå konkurs. Fra 1995 til 2007 er antallet af nye virksomheder i bygge og anlæg steget fra til , mens antallet i industrien er faldet fra til , dvs., at mange flere i byggeriet har startet nye virksomheder. Da nye virksomheder generelt har større sandsynlighed for at gå konkurs, skulle dette isoleret set have betydet, at konkurssandsynligheden burde være større end i industrien. Soliditeten, dvs. egenkapital i forhold til den samlede balance, er procent for byggevirksomheder, men ca. 10 procent højere for industrivirksomheder. Man skulle umiddelbart tro, at lav soliditetsgrad øger sandsynligheden for at gå konkurs, og at byggevirksomheder også derfor bør gå konkurs med større sandsynlighed end industrivirksomheder. 13

14 Endelig er virksomhedernes tilgodehavender hos andre kunder og virksomheder i forhold til den samlede balance ca. 25 procent for byggevirksomheder og svagt stigende over perioden, mens det tilsvarende tal for industrien er 5-10 procent lavere og faldende over perioden. Store tilgodehavender udsætter virksomhederne for at blive trukket med af en konkurs hos en kunde, og de store tilgodehavender hos byggevirksomheder burde derfor trække i retning af flere konkurser i byggevirksomheder. Disse tre forhold burde teoretisk set betyde, at byggevirksomhederne har større sandsynlighed for at gå konkurs end industrivirksomheder. Når det ikke generelt har været tilfældet, kan man konkludere, at byggevirksomhederne er relativt gode til at undgå konkurs. Med samme metoder som i kapitel 2 er det forsøgt at eftervise disse teoretiske sammenhænge rent statistisk, men sammenhængene har ikke kunnet bekræftes, formentlig fordi der er for få observationer (13 år i to brancher) til at opnå gode statistiske resultater. 4. Konklusion Byggevirksomhederne kan tjene penge, og de er gode til at undgå konkurs. I den forstand er byggevirksomheder således økonomisk aktører på linje med virksomheder i andre erhverv. Nogle led i byggeriets værdikæde, fx engrosleddet, har en indtjening, der er højere end i industrien målt pr. beskæftiget. Mange andre analyser peger på, at produktivitetsudviklingen i byggeriet er langsom sammenlignet med industrien. Byggevirksomhederne er altså ikke desto mindre i stand til at klare sig økonomisk, og hvis produktivitetsudviklingen vitterligt er lav i byggeriet, er det således forbrugerne, der bærer omkostningen herved i form af højere priser på byggeri. Byggeriet er som bekendt konjunkturfølsomt, og konjunkturudsving rammer derfor byggeriet hårdt, således som det er set i de seneste år. Denne undersøgelse belyser imidlertid en længere periode og handler derfor om indtjeningen under normale, gennemsnitlige konjunkturforhold. Undersøgelsen bygger som nævnt på meget overordnede tal, og flere forhold kan med fordel undersøges nærmere med udgangspunkt i data for konkrete virksomheder, herunder forholdene for små virksomheder, som der er så mange af i byggeriet. 14

15 5. Bilag I bilaget vises resultatet af estimationerne for de udvidede modeller. Begge modeller viser, at overskuddet er procyklisk, stiger med kapitalintensiteten og er større for små end for store virksomheder. Tabel B1. Overskud i bygge- og industrivirksomheder, , kr. pr. årsværk, udvidet model for byggerelaterede erhverv. Erhverv Parameterestimat t-værdi p-værdi (overskud kr.) Konstant Byggeerhverv, afvigelse fra industriens overskud pr. beskæftiget Udførende byggeerhverv Engroshandel med træ og byggematerialer (**) < Fremstilling af byggematerialer af metal Rådgivende ingeniører og arkitekter Tegl-, cement- og betonindustrien (*) Beskæftigelse, indeks 1995= Kapitalapparat, aktiver pr. årsværk Anm.: Se tabel 2. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egne beregninger. Tabel B2. Overskud i bygge- og industrivirksomheder, , kr. pr. årsværk, udvidet model for udførende byggeerhverv. Erhverv Parameterestimat t-værdi p-værdi (overskud mio. kr.) Konstant Byggeerhverv, afvigelse fra industriens overskud pr. beskæftiget Anden bygge- og anlægsvirksomhed (**) < El-installationsvirksomhed Entreprenørvirksomhed Maler- og glarmestervirksomhed Murervirksomhed (*) Tømrervirksomhed VVS-virksomhed Beskæftigelse, indeks 1995= Kapitalapparat, aktiver pr. årsværk (**) <0.001 Anm.: Se tabel 2. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel regn1x, egne beregninger. 15