Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler
|
|
- Rikke Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 til kredsuds. nr. 092 af den 21. november 2011 november 2011 Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler Danmark Lærerforenings anbefalinger til arbejdsmiljødelen i en MED/MIOaftale. Formålet med en aftale Formålet med at indgå en aftale med arbejdsgiveren om sammenlægning af samarbejdsorganisationen (SU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) er, som det fremgår både af arbejdsmiljøloven og rammeaftalerne, at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Det skal klart fremgå af aftalen, hvordan samarbejdet styrkes og effektiviseres for at fremme et godt arbejdsmiljø til gavn for medlemmerne. Aftalen skal endvidere beskrive en procedure for gennemførelse og opfølgning af arbejdsmiljøindsatsen, herunder hvordan man vurderer de aftalte metoder og aktiviteter. For at styrke og effektivisere arbejdsmiljøindsatsen skal samarbejdet efter foreningens opfattelse være bedre organiseret og mere forpligtende for parterne end, hvis samarbejdet var baseret på reglerne i arbejdsmiljøloven. Det skal sikres, at der tages højde for de bestemmelser i arbejdsmiljøloven ( 9-10 og 12-16), der fraviges, når der indgås en MED-aftale. Hvis dette ikke er tilfældet, er der ingen grund til at indgå en aftale, hvor SU og AMO sammenlægges. NB: Nedenfor henvises til Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr om arbejdsmiljø af 7. september 2010 med senere ændringer, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr af 15. oktober Når der nedenfor skrives MED-aftale gælder det både MED og MIO-aftaler samt andre benævnelser i fx det private arbejdsmarked, hvor der indgås aftaler om at sammenlægge samarbejds- og arbejdsmiljøarbejdet. Alle aftaler ligner på de væsentligste punkter hinanden og har derfor ikke betydning for foreningens opfattelse af krav til indhold i de lokale aftaler, hvad angår arbejdsmiljødelen. 1 MED-aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan udvalgene i MED- Side 1 af 14
2 organisationen drøfter og varetager det overordnede arbejdsmiljøarbejde, jf. bekendtgørelsens 17. MED-aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan udvalgene i MEDorganisationen drøfter og varetager de daglige opgaver, jf. bekendtgørelsens 18. Det skal ikke kun være beskrevet i overordnede målsætninger, men helt konkret: Hvad vil vi gøre? Hvordan vil vi gøre det? Hvilke metoder vil vi bruge? Hvordan vil vi evaluere det? Osv.. 2 Det skal fremgå af aftalen, at der mindst én gang om året på såvel lokalt-, sektor- og hoved-med-niveau skal finde en drøftelse sted, hvor man evaluerer samarbejdet og om foregående års mål er nået, tilrettelægger indholdet af samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet for det kommende år, fastsætter mål og handleplan for det kommende års samarbejde og beskriver, hvordan rådgivning af arbejdsgiveren om arbejdsmiljøspørgsmål jf. 17, stk. 2.6 bedst kan finde sted. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at man lokalt frit kan vælge metode, men det er foreningens opfattelse, at mindst en årlig drøftelse er en god måde at sikre fremdriften i arbejdsmiljøindsatsen. 3 Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet skal være klart beskrevet. Det er foreningens opfattelse, at der altid skal oprettes en eller flere arbejdsmiljøgrupper (AMG) alt efter arbejdspladsens størrelse. AMG består af mindst en arbejdsmiljørepræsentant (AMR) valgt af og blandt de ansatte i gruppens ansvarsområde og mindst en arbejdsleder udpeget af arbejdsgiveren. AMG er niveauet nærmest medlemmerne. Med ændringerne i reglerne for organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet er der ikke sket ændringer, der har betydning for antallet af arbejdsmiljørepræsentanter i den lokale MED-aftale. Organiseringen skal forsat være i overensstemmelse med arbejdspladsens/kommunens struktur. Efter foreningens opfattelse bør antallet af AMR, arbejdsledere og arbejdsmiljøgrupper (AMG) læne sig tæt op ad principperne i 16 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Med de mange strukturændringer, der bl.a. specielt i det offentlige skaber større arbejdspladser fordelt på flere matrikler, skal opmærksomheden med hensyn til struktur især henledes på nærhedsprincippet, geografiske forhold, størrelse og beliggenhed. Det er forhandlingsorganet, der i den lokale MED-aftale fastlægger antallet af AMR og AMG i MED-strukturen. Der skal udarbejdes en særlig organisations- Side 2 af 14
3 plan, som skal fremgå af selve aftalen eller som et bilag til aftalen. Det er foreningens opfattelse, at antallet af AMR og AMG på de enkelte niveauer i MED-systemet fastsættes i aftalen. Struktur og antal skal i henhold til rammeaftalen fremgå af en færdig organisationsplan aftalt i forhandlingsorganet. Det er foreningens politik, at såfremt der på en skole er en SFO under samme øverste ledelse (skoleleder) og med et større antal pædagoger m.fl. (eks. 10 eller herover), vælges en selvstændig AMR for SFO en. såfremt der på en skole er en afdeling, hvor arbejdets karakter er væsentlig anderledes eks. en specialafdeling, bør det nøje overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at der vælges en selvstændig AMR på afdelingen. såfremt der er en skole med samme øverste ledelse på flere matrikler, og hvor der er mindst 10 ansatte på hver matrikel, opfordrer foreningen til, at der vælges en AMR på hver matrikel. der på skoler/arbejdspladser med selvstændig ledelse uanset størrelse skal der vælges en AMR. I særlige tilfælde, hvor der er mindre end eks. 10 ansatte, kan der indgås aftale om, at AMR fra anden skole/arbejdsplads under samme forvaltning varetager opgaven. såfremt en skoleleder er leder for en eller flere daginstitutioner eller lignende, skal der vælges selvstændig(e) AMR for området og dannes arbejdsmiljøgruppe(r) for området. der skal være et selvstændigt afsnit i aftalen om, hvordan private institutioner med driftsoverenskomst med kommunen indgår i organiseringen. Der henvises til bekendtgørelsen 21, stk. 1, punkt 3 og 21, stk. 2 og særligt rammeaftalens bilag 14. Ifølge loven skal det sikres, at der er mindst en AMR på alle niveauer i organisationen fx hvert lokale MED-udvalg, sektor-med og Hoved-MED. Er der flere AMG/MED-udvalg med reference til samme ovenstående MED-udvalg, skal det, såfremt ikke alle AMG/MED-udvalg er repræsenteret, sikres, at der er tid til at koordinere arbejdsmiljøarbejdet imellem arbejdsmiljørepræsentanterne. Det er dog foreningens opfattelse, at der bør udfoldes store bestræbelser på, at der er mere end en arbejdsmiljørepræsentant i MED/MIO-udvalgene. Dette sikrer netop en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet. Det skal af aftalen fremgå, hvordan det sikres, at alle ansatte kan komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdstiden (nærhedsprincippet). Det skal endvidere fremgå, hvordan vilkårene er for samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanterne. Særligt skal opmærksomheden henledes på bekendtgørelsens 28, stk. 5 om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet mellem de forskellige niveauer koordineres, ligesom medlemmerne skal have mulighed for at koordinere deres arbejde. Dette kræver, at der afsættes tid til disse opgaver. Side 3 af 14
4 4 Procedure for valg af AMR skal klart beskrives i aftalen. Læs nærmere herom i At-vejledning F.3.3. (punkt 10). Foreningen opfordrer til, at der lokalt gøres en stor indsats for, at hverken det geografiske område eller antallet af personer, som man er AMR for, bliver for stort. Hvor det er muligt, bør det være et medlem af foreningen, der repræsenterer medlemmer. AMR repræsenterer alle indenfor sit område, både medlemmer og ikke medlemmer (= alle stemmeberettigede og valgbare til det konkrete hverv som AMR). Det bør i aftalen forsøges sikret, at ledelsen ikke udpeger en ikke-læreruddannet leder eks. SFO-lederen som ledelsesrepræsentant i en arbejdsmiljøgruppe, der primært dækker undervisningsområdet. 5 Arbejdsgiverens pligter i forhold til uddannelse af AMR og ledere i AMG skal fremgå af aftalen, herunder også AMR s og lederes uddannelse i forhold til at være medlem af et MED-udvalg (skal fremgå af beskrivelsen af MED-uddannelsen i selve MED-aftalen). DLF anbefaler, at der i aftalen fastlægges krav til de to supplerende uddannelsesdage for nyvalgte, der skal tilbydes og gennemføres senest 12 måneder efter tiltrædelsen. Endvidere skal det drøftes/aftales, hvorledes de efterfølgende 1½ årlige supplerende uddannelsesdage skal afvikles under hensyn til kompetenceplanerne. Procedure for udarbejdelse af kompetenceudviklingsplan for AMR og ledere skal fremgå af aftalen, jævnfør bekendtgørelsens 39. For at styrke det lokale arbejdsmiljøarbejde skal foreningen opfordre til, at der arbejdes for en aftale om, at også andre medarbejderrepræsentanter i MEDsystemet får mulighed for uddannelse på arbejdsmiljøområdet eks. gennem adgang til den obligatoriske og/eller den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Det skal af aftalen fremgå, hvilke vilkår der er aftalt for AMR s arbejde, eller efter hvilke principper vilkårene aftales, eksempelvis på den enkelte skole. Det bemærkes, at det ved OK 11 blev aftalt, at arbejdet som AMR gøres til genstand for forhandling om funktionsløn (i kommuner kan der gives tillæg, i regioner skal der gives tillæg). Såfremt arbejdsmiljøarbejdet varetages af en TR, skal det fremgå af den lokale aftale (MED-aftalens 11, stk. 5). Se endvidere At-vejledning F Hovedudvalget skal sørge for, at der findes en detaljeret oversigt over den aftalte organisering, som alle ansatte skal have adgang til. Denne oversigt skal indeholde konkrete navne på samtlige arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der varetager arbejdsmiljøarbejdet. Oversigten bør løbende opdateres, så enhver ansat til enhver tid kan se, hvem der repræsenterer vedkommende. Side 4 af 14
5 Bilag 2 til kredsuds. nr. 092 af den 21. november 2011 november 2011 Vejledning om hvordan organiseringen af arbejdsmiljøet indarbejdes i den lokale MED-aftale Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Lov - og aftalegrundlaget 2 Det kommunale og regionale område 3 Aftaleretten 3 Hvordan kan der samarbejdes lokalt? 3 Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet? 3 Opfylder de lokale aftaler lovens krav? 4 Hvordan kan forhandlingsorganet fastsætte rammer for organiseringen/strukturen for arbejdsmiljøarbejdet i den lokale MED-aftale 5 Godkendelse af de lokale MED- aftaler 5 Særlig på statens område 6 Aftaleretten 6 Hvordan kan der samarbejdes lokalt 6 Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet 7 Opfylder de lokale aftaler lovens krav 7 Et omfattende arbejde 7 Bistand til forhandlingerne 8 Eksempler på hvordan man i de lokale MED/MIO-aftaler kan styrke og effek-tivisere arbejdsmiljøarbejdet 8 Nyttige links 9 Side 5 af 14
6 Baggrund Foreningen har gennem de sidste fire år været tæt placeret på tilblivelsen af den ny arbejdsmiljølovgivning. Det er derfor vigtigt for foreningen, at de lokale aftaler afspejler de rettigheder, der er opnået gennem lovarbejdet til glæde for medlemmerne. Her er specielt tale om de MED- og MIO-aftaler, der indgås lokalt på både det kommunale, regionale og statslige område. Hovedstyrelsen har på den baggrund vedtaget en politik DLF s politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen i MED- og MIO-aftaler (bilag 1). Politikken vedrører den del af den lokale aftale, der dækker organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, dvs. de områder i Arbejdsmiljøloven, der kan fraviges mod at aftale noget andet, som styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet i forhold til loven. Lov - og aftalegrundlaget Efter Arbejdsmiljølovens 7 er det muligt at fravige organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde (AMO), når der er indgået en aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver på 2 niveauer. Både på det kommunale, regionale og statslige område er det aftalt i de centrale aftaler om medindflydelse- og medbestemmelse (niveau 1), at det lokale led kan aftale ændret organisering af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde (AMO). Dette opfyldes ved, at de lokale aftaleparter indgår en lokal MED- aftale i kommunen/regionen eller MIO-aftale på statens virksomheder/institutioner (niveau 2). Aftalerne indgås i henhold til: Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr af 7. september med senere ændringer (om arbejdsmiljø) samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr af 15. oktober 2010, kapitel 4, og henholdsvis Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse af 1. april 2011 mellem KL og KTO 3, stk. 3. Med særlig opmærksomhed på bestemmelserne i bilag 9 Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse af 1. april 2011 mellem RTNL og KL 3, stk. 3. Med særlig opmærksomhed på bestemmelserne i bilag 11 8 i Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg juni 2011 i statens virksomheder og institutioner Det kommunale og regionale område Aftaleretten På det kommunale og regionale område indgås aftalerne af et forhandlingsorgan, hvis sammensætning og opgaver er nærmere beskrevet i de to MEDrammeaftaler. Udvalget består af de lokale KTO parter (FTF, LO og AC) samt repræsentanter fra den enkelte kommune/region. I denne sammenhæng sidder Danmarks Lærerforening på en FTF-K plads. Det er vigtigt, at den lokale kreds Side 6 af 14
7 får indflydelse på den lokale aftale ved at få en plads direkte i forhandlingsorganet. Er dette ikke tilfældet, skal der opfordres til, at der etableres et lokalt samarbejde med de FTF-K repræsentanter, der sidder i forhandlingsorganet. Der har flere steder hersket tvivl om, hvornår forhandlingsorganet skal nedsættes. Derfor er det nu blevet præciseret i MED-aftalerne, at det skal ske hver gang, der ændres ordlyd i aftalen, herunder også i den del af bilagsmaterialet, der hører til aftalen, eksempelvis organiseringen af samarbejdet. For en god ordens skyld skal det nævnes, at dette ikke gælder for det bilagsmateriale, der er tilføjet aftalen som en følge af hovedudvalgets kompetence, eksempelvis aftalte retningslinjer i henhold til aftalernes 8, stk, 1. Den lokale MED-aftaletekst kan altså ikke ændres af hovedudvalget heller ikke ved, at der i HU aftales en retningslinje, der udmønter lovens krav og/eller aftales et bilag til den nuværende aftale. Hvordan kan der samarbejdes lokalt? Der er tre muligheder for tilrettelæggelse af samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse mellem arbejdsgiver og arbejdstager og kommuner og regioner: Der indgås en lokal MED-aftale, hvor samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet er integreret i samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse. Her er det beskrevet i aftalen, hvordan organiseringen af sikkerhedsog sundhedsarbejdet tilrettelægges. Arbejdstilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til den aftalte organisering - det er de centrale parter. Det er muligt at indgå lokal MED-aftale, hvor arbejdsmiljøarbejdet ikke integreres. Formålet med dette er at fravige SU-aftalen. I forhold til arbejdsmiljøarbejdet betyder det så, at det skal organiseres, som det fremgår af arbejdsmiljøloven med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Der kan også samarbejdes efter Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg (SU-aftalen) fra april 2011 for så vidt angår medarbejdernes medindflydelse og medbestemmelse. Det betyder så, at arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres, som det fremgår af arbejdsmiljøloven og med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet? Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010, kapitel beskriver betingelserne for at indgå aftale om at sammenlægge SU og AMOsystemerne. Af 20 i bekendtgørelsen fremgår det, at 9-10 og i bekendtgørelse ikke finder anvendelse, når der er indgået en MED-aftale, dvs. paragrafferne om den årlige arbejdsmiljødrøftelse, organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøorganisationens størrelse. Når der står i loven, at 9-10 og i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, betyder det, at man skal aftale noget andet i stedet for på disse områder. Det hænger sammen med bekendtgørelsens 20 om, at formålet med at Side 7 af 14
8 indgå en aftale om sammenlægning af de to systemer er at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. For at dette formål bliver opfyldt, skal det, der aftales om ovenstående 3 punkter, være bedre, end det, der fremgår af loven. Som inspiration til dette skal der henvises til At-vejledningerne om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder - på DLF s område særlig Atvejledning F.3.3, hvoraf det fremgår, hvad lovens krav er. I både KL s og RTLN s MED-aftaler er ændringerne i Arbejdsmiljølov fra 1. oktober 2010 nu indarbejdet, så ændringerne i krav/opgaver nu fremgår af aftalernes indledende protokollat om indgåelse af lokale MED-aftaler, kapitel 3 om lokalaftaler, 11, stk. 2 og 5 om vilkår for AMR og bilag 9 (kommuner) bilag 11 (regioner) om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Opmærksomheden henledes specielt på sidstnævnte bilag 9 og 11, hvor der er en oplistning af opgaver, der skal løses på henholdsvis det strategiske og operationelle plan. Det kan finde sted på flere niveauer i det lokal MED-system. Det skal fastsættes i aftalen, hvilke opgaver og på hvilke niveauer opgaverne skal løses. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt blot at overføre teksten i bilagene til den lokale aftale. Udover det nævnte kan det fortsat i henhold til rammeaftalerne om MED 11, stk. 5 aftales, at hvervene som TR og AMR varetages af samme person. Det skal fremgå af den lokale aftale, hvis man lokalt ønsker at anvende den konstruktion. Opfylder de lokale aftaler lovens krav? Hvad angår selve organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet (hvor der kan vælges AMR, hvor mange der skal være, om TR og AMR kan/skal være den samme person mv.) giver den ny Arbejdsmiljølov i sig selv ikke anledning til at skulle foretage ændringer i de lokale aftaler. Det skyldes, at man allerede har fraveget arbejdsmiljølovens bestemmelser ved at have en lokalaftale, hvor man har organiseret arbejdsmiljøarbejdet i forhold til MED-strukturen altså kommunens/regionens struktur. Der kan selvfølgelig være andre grunde til at ændre i organiseringen eks. at den valgte struktur ikke styrker og effektiviserer arbejdsmiljøet eller at kommunens struktur har ændret sig markant, hvad angår ledelsesniveauer, opgavefordeling og/eller ændrede ledelseskompetencer. For de øvrige ændringer i arbejdsmiljøloven, der nu er gældende, må kredsene vurdere, om der er behov for at ændre i lokalaftalen, eller om disse elementer allerede er opfyldt i den nuværende aftale som elementer til at styrke arbejdsmiljøet. Det kan eks. være den årlige strategiske drøftelse, mulighed for at koordinere arbejdet arbejdsmiljørepræsentanterne imellem (tidligere de to årlige drøftelser ), uddannelse af AMR og ledelsesrepræsentanter, herunder kompetenceplanerne (jf. også foreningens politik, punkt 5). Side 8 af 14
9 Disse emner skal jf. Arbejdsmiljøloven af 1. oktober 2010 være beskrevet i den lokale MED-aftale. Omkring kompetenceplanerne er foreningen bekendt med, at der er forskellige udlægninger af formuleringen i Bekendtgørelsens 39, som lyder: Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen vedr. den supplerende uddannelse jf. 36 og 38. I henhold til aftalen er kommunen at betragte som én virksomhed. På det grundlag finder KL, at det er tilstrækkeligt at udarbejde en kompetenceudviklingsplan for hele kommunen. Det er imidlertid foreningens opfattelse, at der bør være en kompetenceudviklingsplan for den enkelte arbejdsplads og dermed for AMR og ledelsesrepræsentant. Det er derfor vigtigt, at forhandlingsorganet, som led i at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet, fastsætter retningslinjer for kompetenceudviklingsplanerne samt for AMR s og ledelsesrepræsentanternes supplerende uddannelse. Hvordan kan forhandlingsorganet fastsætte rammer for organiseringen/strukturen for arbejdsmiljøarbejdet i den lokale MED-aftale? Det er foreningens opfattelse, at det skal fremgå af den lokale MED-aftale, hvordan hele arbejdsmiljøarbejdet er organiseret. Dvs. Hvor mange arbejdsmiljøgrupper, der er på den enkelte arbejdsplads Hvor mange AMR og ledelsesrepræsentanter, der skal vælges/udpeges på de enkelte niveauer Valg og funktionsperiode Aftalen skal være sådan, at den enkelte medarbejder kan slå op i den lokale MED-aftale og se, hvor mange AMR er, ledelsesrepræsentanter samt arbejdsmiljøgrupper, der er på vedkommendes arbejdsplads. Det vil derfor være en god ide at vedlægge et organisationsdiagram over arbejdsmiljøorganiseringen som bilag til aftalen. Dette skal sikre, at der ikke sker en ensidig fastsættelse af antallet af AMR er, ledelsesrepræsentanter samt arbejdsmiljøgrupper fra arbejdsgiverside. Godkendelse af de lokale MED- aftaler Arbejdstilsynet har ingen myndighed vedr. organisering af arbejdsmiljøarbejdet, når arbejdsgiveren kan dokumentere at være omfattet af en aftale i to niveauer. Ved OK 11 blev det i den kommunale og regionale MED-rammeaftale aftalt, at de centrale parter skal påse, at aftalerne overholder lovens krav. På det kommunale område er det beskrevet således i rammeaftalen: Den lokale aftale indsendes til parterne. Hvis parterne finder, at aftalen ikke opfylder lovens krav til ændret organisering, vil parterne i fællesskab vejlede det lokale led. Side 9 af 14
10 Hvis det lokale led ikke inden for en given frist opfylder lovens betingelser for ændringer i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i den lokale aftale, dvs. følger de centrale parters vejledning, bliver konsekvenserne af dette indskærpet På det regionale område vil parterne efter konkret anmodning tage stilling til en konkret lokalaftale. Hvis der i kommunen/regionen er indgået en aftale på 2 niveauer, kan spørgsmål om, hvorvidt aftalen lever op til arbejdsmiljølovens krav for sammenlægningen, rejses ved faglig voldgift. Ovenstående ændrer ikke ved, at den ene af parterne i hovedudvalget på både det kommunale og regionale område som hidtil kan forelægge en sag vedr. fortolkning og brud på den lokale aftale for de centrale parter. Hver gang en lokal MED-aftale på enten det kommunale eller det regionale område er forhandlet/genforhandlet, skal de lokale parter derfor indsende den ny udgave til de centrale parter. Alle MED-aftaler er tilgængelige på parternes hjemmeside Særlig på statens område Aftaleretten På statens område er det lønmodtagersiden selv, der definerer, hvem der forhandler. Foreningen har for institutioner, hvor medlemmerne er henført til en lokalkreds, bemyndiget forhandlingskompetencen til kredsen, eksempelvis på SOSU-skolerne. Foreningen centralt forhandler for de institutioner, hvor medlemmerne er henført til landskredsen. Hvordan kan der samarbejdes lokalt? Der er tre muligheder for tilrettelæggelse af samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse mellem arbejdsgiver og arbejdstager på statens område: Der indgås en lokal MIO-aftale, hvor samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet er integreret i samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse. Her er det i 8 i aftalen beskrevet, hvordan organiseringen af sikkerhedsog sundhedsarbejdet tilrettelægges. Arbejdstilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til den aftalte organisering - det er de centrale parter. Det er muligt at indgå lokal MIO-aftale, hvor arbejdsmiljøarbejdet ikke integreres. Formålet med dette er at fravige Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SUaftalen) fra juni I forhold til arbejdsmiljøarbejdet betyder det så, at det skal organiseres, som det fremgår af lovgivningen med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Der kan også samarbejdes efter Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SU-aftalen) fra juni 2011 for så vidt angår medarbejdernes medindflydelse og medbestem- Side 10 af 14
11 melse. Det betyder så, at arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres, som det fremgår af lovgivningen med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet? Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010, kapitel 4, beskriver betingelserne for at indgå aftale om at sammenlægge SU og AMOsystemerne. Af 20 i bekendtgørelsen fremgår det, at paragrafferne 9-10 og i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, når der er indgået en MIOaftale dvs. paragrafferne om den årlige arbejdsmiljødrøftelse, organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøorganisationens størrelse Når der står i loven, at paragrafferne 9-10 og i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, betyder det, at man skal aftale noget andet i stedet for på disse områder. Det hænger sammen med bekendtgørelsens 20 om, at formålet med at indgå en aftale om sammenlægning af de to systemer er at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. For at dette formål bliver opfyldt, skal det, der aftales om ovenstående 3 punkter, være bedre, end det, der fremgår af loven. Som inspiration til dette skal der henvises til At-vejledningerne om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder - på DLF s område særlig Atvejledning F.3.3, hvoraf det fremgår, hvad lovens krav er. Opfylder de lokale aftaler lovens krav? De centrale parter på det statslige område har ikke ændret i statens SU- aftale af 1. juni 2011, hvad angår ændringer i arbejdsmiljøloven. Parterne har aldrig udarbejdet en vejledning (der svarer til kapitel 3 og bilag 9 i kommunerne), som udfylder 8 om indgåelse af en MIO-aftale. Samarbejdssekretariatet oplyser imidlertid nu, at de vil komme med en vejledning i slutningen af Imidlertid er de krav, der er til de statslige MIO-aftaler, de samme som kravene i de kommunale/regionale, idet det er loven, der definerer kravene til en aftale i 2 niveauer. Kredsene kan derfor med fordel benytte kommunernes og regionernes bilag 9 og 11 som inspiration til udarbejdelse af MIO-aftalerne. Foreningens politik er derfor også den samme for statens område. På statens område indbringes fortolkninger og brud til Samarbejdsnævnet. Kan der ikke opnås enighed i nævnet, indbringes spørgsmål for voldgift. Der er intet krav om indsendelse af aftale til centrale parter. Et omfattende arbejde Det er et omfattende og ofte tidskrævende arbejde at få aftalt en lokal MED/MIO-aftale, der sikrer arbejdsmiljøarbejdet. Det er ikke nok blot at overføre rammeaftalens indhold direkte til egen lokalaftale, for efterfølgende at udmønte det eks. i HU/MIO-udvalg. For det første opfylder aftalen så ikke lovens krav om en aftale på to niveauer. For det andet er det forhandlingsorganet og ikke HU/MIO-udvalg, der har aftaleretten. For det tredje vil det være umuligt at tage stilling til, om et samlet forhandlet resultat er tilfredsstillende i for- Side 11 af 14
12 hold til formålet med sammenlægningen nemlig at effektivisere og styrke arbejdsmiljøindsatsen. Som oftest vil foreningens repræsentant i det lokale forhandlingsorgan være kredsformanden. I de tilfælde, hvor kredsens repræsentant ikke har et tilstrækkeligt kendskab til arbejdsmiljøområdet, er det vigtigt at inddrage resursepersoner med særlig kendskab, eks. kredsens arbejdsmiljøansvarlige, som løbende via udsendelser/kursus/konferencer har opdateret viden om området. Indenfor de forpligtende kredssamarbejder kan den viden, som de arbejdsmiljøansvarlige besidder, også udnyttes til tværgående samarbejde om eks. strategi, koordinering og udveksling af forslag og ideer til elementer til aftaler. Samarbejde på FTF-siden og KTO-medarbejdersiden er selvsagt også vigtig for overhovedet at kunne indgå en aftale. Bistand til forhandlingerne En forhandling/genforhandling af en MED/MIO-aftale er en proces, der kan strække sig over en længere periode. Det er muligt - og kan være en fordel for kredsens forhandlere - at hente råd og bistand undervejs i både DLF s sekretariat ved henvendelse til konsulenterne Jørgen Bruun Christensen og Lisbet Herskind samt i FTF s centrale sekretariat ved konsulent Jan Kahr Frederiksen. På statens område kan kredsen altid også trække på Samarbejdssekretariatet, der står til rådighed med vejledning om alle SU/MIO forhold på statens område. Til kredsens brug for evaluering af forhandling af en lokal aftale kan tjeklisten til evaluering af MED-aftale på dette link benyttes (udarbejdet af OAO og FTF i samarbejde): Eksempler på hvordan man i de lokale MED/MIO-aftaler kan styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. Den lokale aftale skal i hovedtræk beskrive, hvorledes arbejdet med arbejdsmiljø styrkes og effektiviseres i en ny organisering. Dette kan gøres på mange måder. F.eks. kan man: 1. Med udgangspunkt i en arbejdspladsvurdering og den årlige strategiske drøftelse beslutte at gennemføre en prioriteret handlingsplan for, hvordan og hvornår kommunens arbejdsmiljøproblemer løses, hvilke aktiviteter der skal iværksættes og hvilke metoder der skal anvendes, samt hvordan der løbende følges op herpå som et led i processen. 2. Udarbejde og iværksætte en lokal arbejdsmiljøstrategi med angivelse af kommunens målsætninger med bindende mål på alle niveauer for indsatserne på arbejdsmiljøområdet. Mål og indsatser fastsættes efter den årlige arbejdsmiljødrøftelse. 3. Beslutte, at kommunen skal udarbejde og offentliggøre årlige statusrapporter eller arbejdsmiljøregnskaber om niveauet for arbejdsmiljøindsatsen med beskrivelse af, hvilke metoder og initiativer, der i det forgangne år er iværksat, og hvilken indflydelse dette har haft på tallene for anmeldelser af arbejdsskader, nærved-ulykker og for sygedage, fastlæggelse af re- Side 12 af 14
13 duktionsmål, samt en beskrivelse af, hvilke aktiviteter, der påtænkes iværksat. 4. Beskrive formål, metode og ambitionsniveau for afholdelse for den årlige strategiske drøftelse af arbejdsmiljøindsatsen, fastsættelse af strategiske mål, plan for realisering af målene samt evaluering af, om målene er nået. 5. Fastlægge en indkøbspolitik, der forudsætter en arbejdsmiljøvurdering før alle indkøb, der kan have betydning for arbejdsmiljøet, og forudsætter, at det har en meget høj prioritet at købe det eller de produkter, der er bedst for arbejdsmiljøet. 6. På baggrund af retningslinjer for trivselsmålinger, fastsætte mål for trivselsniveau og metoder til at nå disse mål. 7. Beskrivelse af, hvordan APV metodikken anvendes i vurderingen af, om der er overensstemmelse mellem opgaver og resurser. 8. Beskrive metoder til godt samarbejde om arbejdsmiljø. 9. Beskrive rammer for indsatser iværksat sammen med eksterne partnere. 10. Indgå aftaler om arbejdsmiljøuddannelse og temadage, herunder de to supplerende dage inden for det første år og de 1 ½ dags supplerende uddannelse i de efterfølgende år, herunder opstilling af kvalitetskrav for uddannelsen. 11. Beskrive metoder til erfaringsinddragelse ved nærved-ulykker mv. i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. 12. Beskrive metoder til risikovurdering og analyse af arbejdsskader og nærved-ulykker. 13. Fastsætte reduktionsmål for arbejdsskader og metoder til at nå det, og beskrive hvordan det evalueres. 14. Udarbejde og offentliggøre arbejdsmiljøregnskaber. 15. Beskrive og aftale, at alle medarbejdere i MED-systemet skal have den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på tre dage. 16. Beskrive, at mere end én AMR er repræsenteret i de lokale MED-udvalg. 17. Beskrive, at der ansættes en arbejdsmiljøkonsulent i kommunen. 18. Beskrive krav til de kompetenceplaner, der skal udarbejdes for AMR og arbejdsledere. Nyttige links Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr om arbejdsmiljø af 7. september 2010 med senere ændringer: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr af 15. oktober 2010: AT-vejledning om indgåelse af aftaler: vejledninger-mv/ovrige-omrader/at-vejledninger-om-ovrige-omrader/f3- amo/wit-f36-aftaler-om-samarbejde/f36-aftaler-om-samarbejde.aspx AT-vejledning om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte: Side 13 af 14
14 omrader/at-vejledninger-om-ovrige-omrader/f3-amo/wit-f33-samarbejde-ivirksomheder-med-mindst-35-ansatte.aspx MED-rammeaftalerne på henholdsvis KTO/KL s og KTO/RTLN s område: under generelle aftaler Statens SU-aftale af 1. juni 2011: ammer_for_su/publikationer/su-aftalen2011.pdf Alle kommuners og regioners MED-aftaler: Side 14 af 14
I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt.
Bilag 9: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereTekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen.
Bilag 10: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om aftale af organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereBILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE
Side 61 BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE Dette bilag er de centrale parters fælles vejledning om aftale
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereSupplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation
Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller
Læs mereTjekliste til bilag 10 og bilag 11 i MED-håndbogen
Bilag 12: Tjekliste til bilag og 11 Tjekliste til bilag og bilag 11 i MED-håndbogen Aftal konkrete aktiviteter/metoder AMO-bek. 20 stk. 5: (1) En beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes
Læs mereLokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune
Lokalaftale om MED i Odder Kommune INDFLYDELSE og BESTEMMELSE Forord Denne lokale MED aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Odder kommune. Den skal medvirke
Læs mereArbejdsmiljø i MED-aftalen
Arbejdsmiljø i MED-aftalen Maj 2018 Nina Hedegaard, Konsulent FTF nihe@ftf.dk Spørgsmål, I ønsker svar på 5 temaer: 1. Det grundlæggende 2. Organisering 3. Hvem løser hvilke opgaver? 3. Metoder/aktiviteter
Læs mereI det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse
Læs mereArbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.
Arbejdsmiljølov og MED-aftale Jan Kahr Konsulent, FTF jaka@ftf.dk 33 36 88 43 Myndighed Tilsyn Organisering Overtrædelser Konsekvens MED-aftale Partssystemet Partssystemet Aftale Forelæggelse centalt Faglig
Læs mereOrganisering af arbejdsmiljøarbejdet i MED
Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i M Supplerende vejledning til M-håndbog og ammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Mellem K og KTO og mellem K og Sundhedskartellet en supplerende vejledning
Læs mereBilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer
Læs mereAftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø
Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
Læs mereBilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med
Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med De centrale parters fælles vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad
Læs mereNye arbejdsmiljøregler
Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,
Læs mereVejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering
Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og
Læs mereHH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.
HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere
Læs mereLokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE
Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...
Læs mereNye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010
Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter
Læs mereLOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET
LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant
Læs mereStyrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
Læs mereBilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.
Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29. oktober 2014 Styrkelse og effektivisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereIndhold. MED i Tønder Kommune
Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg
Læs mereVelkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening
Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes
Læs mereØhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik
Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Læs mereen nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Læs mereValg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland
BILAG 1 Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland J.nr. 1-30-77-76-14 I henhold til 3 i Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale sker valg og udpegning af medlemmer til MED og AMO (Arbejdsmiljøorganisationen)
Læs mereIndførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen
Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter
Læs mereBILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllers Gade 14 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.fa.rm.dk BILAG 2 Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereCIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen
Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...
Læs mereLov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde
Læs mere1. Procedurer for ændringer af lokale MED organisation
Vejledning til oprettelse og ændring af lokal MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Denne vejledning vedrører oprettelse og ændring af den lokale MED organisation, herunder den
Læs mereNotat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning
Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken
Læs mereVelkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening
Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Indhold Velkommen til arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant!... 1 Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter...
Læs mereAt-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1
At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereArbejdet i HovedMED - Kernen i MED
Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED November 2018 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og
Læs mereVEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG
VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:
Læs mereJOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereValg til MED- og sikkerhedsorganisationen
Valg til MED- og sikkerhedsorganisationen Så er det igen blevet tid til valg til MED- og sikkerhedsorganisationen! Nu skydes valghandlingen for valgperioden 1. januar 2011 31. december 2013 i gang. I
Læs mereUDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.
UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering
Læs mereEn guide til MEDforhandling. Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger
En guide til MEDforhandling Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger Genforhandling af den lokale MED-aftale Med baggrund i erfaringerne fra vores gennemlæsning af mange lokale
Læs mereBekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,
Læs mereBeskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereAftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet
1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereVejledning om at indgå lokalaftale om SVAR
September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem
Læs mereSlagelse Lærerkreds pixi-udgave af. Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune
Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Aftalen er gældende for medarbejdere i Slagelse Kommune. 2 Formål stk. 1 Formålet med en lokalaftale er gennem samarbejde mellem
Læs merearbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.
Læs mereRetningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund
Regionshuset Horsens HR Fysisk Arbejdsmiljø Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereVEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALERNE MED KL OG RLTN
KTO sagsnr.: 2604.35 VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALERNE MED KL OG RLTN Formål med vejledningen Formålet med vejledningen er at: beskrive proceduren for behandling
Læs mereLokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune
Lokalaftale om MED i Odder Kommune INDFLYDELSE og BESTEMMELSE Forord Denne lokale MED aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Odder kommune. Den skal medvirke
Læs mereGenforhandling af den lokale MED-aftale
Genforhandling af den lokale MED-aftale Med baggrund i erfaringerne fra vores gennemlæsning af mange lokale MEDaftaleudkast, har vi her forsøgt at udarbejde et papir, som kan bruges i forbindelse med jeres
Læs mereHolmstrupgård Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård
Holmstrupgård 2017-2018 Side 1 af 7 Holmstrupgård 2017-2018 Titel Retningslinje for Arbejdsmiljø Formål med retningslinjen for Arbejdsmiljø skal sikre At der udarbejdes en lokal arbejdsmiljøaftale. At
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen - program Dag 1 Velkomst præsentation af program Deltagerpræsentation og forventningsafstemning Deltagernes
Læs mereFremtidens arbejdsmiljøorganisation
Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens
Læs mereFra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation
Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation De nye regler 2 Intentioner med lovændringen At gøre arbejdsmiljøet til en integreret del af den strategiske tænkning på virksomheden. Styrkelse
Læs mereGode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø
Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en
Læs mereOpdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale
Opdateret 5. februar 2014 MED-aftale Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE Personale Godkendt af Forhandlingsorganet den 15. februar 2010 LOKALAFTALE
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne
Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne 2 Arbejdsmiljørepræsentanternes vigtigste opgave er at repræsentere deres kolleger i samarbejdet om et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt,
Læs mereNye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde
Nye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde 9. september 2010 v/ Jens Jensen Arbejdstilsynet Baggrunden for de nye regler Samarbejde om arbejdsmiljø på virksomhederne skal matche samfundsudviklingen
Læs mereNedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt N O T A T 4. april 2016 Notat om implementering af EU-Rammedirektivets artikel 7 om beskyttelses- og forebyggelsestjenester
Læs mereSikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen
Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er
Læs mereLokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse
Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse Vedtaget af Forhandlingsudvalget: 30. maj 2013 Læsevejledning: Den lokale aftale om medbestemmelse og medindflydelse i Frederikssund Kommune er inddelt
Læs mereArbejdsmiljøgruppen. Opgaver HMU Fælles - MED Drøftelse. Lokal- MED
Bilag 12 til Lokalaftale Varde Kommune Oversigt over opgavefordeling Opgaver HMU Fælles - Aftale retningslinjer - (A)For indhold og opfølgning på trivselsmålinger* 1 - (C)For sygefraværssamtaler 1 - (G)For
Læs merePå mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.
Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk
Læs mereOverblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Læs mereÅrshjul 2013 MED Hovedudvalget
Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Ifølge MED-aftalen har MED-Hovedudvalget en række tilbagevendende Skal-opgaver hen over året. Derudover kan MED-Hovedudvalget tage alle andre relevante temaer inden for arbejds-,
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereHAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets
HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det
Læs mereHar I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:
Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse
Læs mereIndholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7
1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de muligheder, der er for at indgå aftale om at fravige reglerne om virksomhedernes
Læs mereVejledning om samarbejdet i SVAR
September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mereGenforhandling af den lokale MED-aftale
Maj 2017 Genforhandling af den lokale MED-aftale Med baggrund i erfaringerne fra gennemlæsning af mange lokale MED-aftaleudkast, har FTF, OAO og FOA udarbejdet denne lille guide, som kan bruges i forbindelse
Læs mereAftale om midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg (MTSU) Aftalens formål Strukturreformens faser MED-regler eller SU-regler Etablering og
Aftale om midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg (MTSU) Aftalens formål Strukturreformens faser MED-regler eller SU-regler Etablering og sammensætning af MTSU Information og drøftelse Retningslinier
Læs mereArbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde
Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde
Læs mereomkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen.
Ny lovgivning om etablering af arbejdsmiljøorganisationen Pr. 1. oktober 2010 blev der vedtaget ny lovgivning omkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen. Formålet med den nye lovgivning er at løse
Læs mereMalling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens
Læs mereRegion Hovedstaden. MED-aftale. i Region Hovedstaden. Pr. 1. april 2013
Region Hovedstaden MED-aftale i Region Hovedstaden Pr. 1. april 2013 Forhandlingsorganet, 7. februar 2013 Regionsrådet, 12. marts 2013 RegionH Design 17248 2 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Definition af
Læs mereGode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE
Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.
Læs mereArbejdsmiljø politik og drøftelse
Arbejdsmiljø politik og drøftelse Camilla Skytte Behrendsen og Niels Jørgen Rønje HR Personaleudvikling Arbejdsmiljø og trivsel team 23.feb. 2016 Arbejdsmiljø og trivsel team, der bl.a. arbejder med at
Læs mereKapitel 1: Aftalens område og formål m.v.
1 Svendborg Kommunes lokale MED-aftale Indledning Den lokale MED- aftale for Svendborg Kommune er udarbejdet som er en aftale, der er gældende for alle medarbejdere og er et værktøj for ledelsesrepræsentanter
Læs mereLokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Side 1 af 48
Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse Side 1 af 48 Side 2 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kapitel 1. Rammeaftalens område, formål m.v.... 5 1. Aftalens område... 5 2. Formål... 5 3. Rammerne
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs mereARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med
Læs mere08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet
Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse
Læs mereKommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Medarbejderinddragelse og TR-rettigheder ved en kommunalreform. hvad gælder?
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Medarbejderinddragelse og TR-rettigheder ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen Dag 2 - Program Velkomst præsentation af program Opfølgning på arbejde i eget MED-udvalg Læringsmål: Information
Læs mereBILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mere