BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Transkript

1 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016

2 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet

3 Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter sig på den omkringliggende by/bebyggelse. De tre områder får forskellig karakter med en reference til omgivelserne, hvilket er medvirkende til at Tommerup Vest, som er en stor udvidelse af Tommerup, tilpasser sig det omgivende bebyggede miljø. LandsBymidten Området i nordøst ligger op til byens centerområde bymidten, hvor der er en tættere bebyggelse, og hvor der er let adgang til byens butikker og byliv i byrummet som jf. Udviklingsplanen vil kunne styrkes her. Det overordnede princip for det nordøstlige område, er at skabe en bymæssig karakter med tættere bebyggelse og offentlige rum med belagte arealer. Området tænkes fortrinsvis udbygget med tæt/lav bebyggelse og/eller åben/ lav med en højere tæthed. Området er attraktivt for dem, der ikke har et ønske om at have udearealer de skal passe, som måske ønsker en lidt mindre bolig eller som ønsker at bo til leje. Området vil være oplagt til ændreboliger, bofællesskaber, almennyttige boliger mv. Karakteren i området kan underbygges ved, at bebyggelsen placeres tæt ud til vejen, og at der på bagsiden af bebyggelsen placeres mindre fortrinsvis semi-private grønne rum. I området er et mindre forurenet areal (del af matr. 6am). En forureningsundersøgelse af matr. giver grundlag for at, afgrænse forureningen og for at der ikke arbejdes med planlægning af boliger, men at det foreurende areal med særlige foranstaltninger evt. kan anvendes til befæstet areal eller friareal. Parcelhusområdet Det sydlige område ligger i forlængelse af Vestervangen, som er et typisk, endog meget grønt, parcelhusområde, der er udbygget i 1970 erne-1990 erne, som den nyeste udstykning i Tommerup. Princippet for det sydlige område i Tommerup Vest er, at det udbygges med åben/lav bebyggelse og med et afsæt i de værdier, der typisk kendetegner parcelhuskvarteret som tryghed, børnevenligt og rammer for fællesskab. Området har en grøn karakter med adskilte parceller, men danner også en ramme om fællesskab på tværs. Den grønne struktur skaber fælles friarealer og en mulighed for, at man kan bevæge sig rundt. Det enkelte hus har en have med et privat grønt rum. Boligveje kan være rammen for ophold og leg som et fællesskab for et afgrænset antal boliger. Livet på landet i byen Mod nordvest vil et fremtidigt boligområde være placeret på arealer, som i dag hører til ejendomme langs Skovstrupvej. Ejendomme, der har den særlige karakter at være på landet i byen, og hvor kvaliteter som ro, plads og natur er centrale. Princippet for det nordvestlige område er en fortolkning af livet på landet i byen. Grundene vil blive mindre, end dem der er i dag, men der kan i strukturen arbejdes med at opnå fornemmelsen af, at de enkelte ejendomme har god plads, og at naturen kommer helt tæt på. Udgangspunktet er, at området udbygges med åben/lav bebyggelse og måske også med nogle bebyggelsestyper, som lægger sig op af landejendommen med mulighed for bygninger, der giver lidt ekstra plads og muligheder. Geotekniske forhold I forbindelse med jordbundskortlægninger i områrdet, er der indhentet en viden om de geotekniske forhold, som kan være relevant i forhold til placering af byggeri og anlæg. Der er udpeget blødbundsarealer og derudover er der fundet forekomster af flydejord, som er et kendetegn for området og som kan være ganske udpræget. Begge kan have geoteknisk betydning ved opførelse af bebyggelse og anlæg. Blødbundsarealerne kan friholdes for bebyggelse jf. det overordnede princip om at grønne områder placeres i lavtliggende arealer. Forekomsterne af flydejord er ikke afgrænsede, men vil sandsynligvis ikke udgøre et egentligt problem. Det bør dog undersøges nærmere ved geoteknisk undersøgelse og kan betyde øgede udgifter til fundering.

4 GRØN STRUKTUR

5 I den nærmere disponering af de bebyggede områder tages der udgangspunkt i et princip om, at bebyggelsen placeres højt i terræn, mens de lavtliggende arealer, hvor der kan være risiko for oversvømmelser, friholdes for bebyggelse. Det vil overvejende være de lavtliggende arealer med risiko for oversvømmelse, og hvor vandet skal have mulig for at strømme, der i de bebyggede områder friholdes til fælles friarealer. Tommerup Vest er i dag i overvejende grad præget af landbrugsarealer, men der er også eksisterende kvalitetsfulde grønne strukturer, såsom læhegn, diger og beplantede områder. Disse strukturer søges indarbejdet i den fremtidige struktur for området, således de også fortsat kan aflæses og danne afsæt for udviklingen af ny natur og rekreative kvaliteter. Centralt i området mellem de tre adskilte boligområder udlægges et grønt naturområde, som skaber nærrekreative muligheder og kvaliteter. Det grønne område vil blive et fælles grønt samlingspunkt, som binder de tre bebyggede områder med nord og syd, den eksisterende by mod øst og børnehaven mod vest sammen. I det centralt placerede grønne område, hvor der er god plads, vil der være mulighed for at etablere forskellige rum og aktiviteter, som imødekommer forskellige ønsker og behov. Det grønne område vil rumme regnvandsbassiner, som opsamler og forsinker regnvandet fra de nordligt bebyggede områder og bibringer med en rekreativ mulighed og kvalitet til det grønne område. Områdets lavninger som grøn struktur Eksisterende hegn og diger

6 INFRASTRUKTUR Skovstrupvej Skolevej Vestervangen

7 Igennem det centrale grønne område placeres en sti, som en rygrad igennem hele Tommerup Vest. Stien er rekreativ forbindelse igennem det grønne område, men er også samtidig den fysiske forbindelse for bløde trafikanter fra byen ud til børnehaven og på tværs af de bebyggede områder. Stien placeres i terræn, således den er så plan som mulig og dermed tilgængelig. Det etableres således flere tilkoblinger fra de bebyggede områder til den gennemgående stiforbindelse. Internt i de bebyggede områder vil der, i hvert fald på boligveje, ikke blive etableret separate stier, men i større grad lagt op til at bløde trafikanter færdes på vejene, som indrettes således dette er trafiksikkert. Den trafikale betjening af Tommerup Vest bygges op omkring et overordnet princip om separate vejadgange til de tre bebyggede områder, uden gennemkørende trafik imellem de tre områder og på tværs af det centrale grønne område. Tre separate vejadgange fordeler den fremtidige trafikale belastning jævnt på den eksisterende by, ligesom det medvirker til en bedre integrering af de fremtidige boligområder. Der er blevet gennemført en trafiktælling- og analyse for de tre vejadgange. Resultatet af analysen er en anbefaling om, at der etableres en adgang til hvert af de tre bebyggede områder. Beregningerne viser, at der ved løsningen med tre adgange ikke vil opstå afviklingsmæssige problemer i nogle af krydsene til det eksisterende vejnet eller i byens centrale kryds Sortebrovej/Skolevej. Det anbefales for alle vejadgange, at der etableres overkørsler, hvilket også vil være en tilstrækkelig løsning ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Det er ikke vurderet muligt, at koble alle boliger på en enkelt vejtilslutning, uden at det vil kræve en omfattende ændring af eksisterende veje dvs. omlægning af kryds og vejføring. Det vil heller ikke svare til ønsket om en etapevis og sandsynligvis længerevarende udbygning af Tommerup Vest, da vejadgangen ville skulle etableres allerede ved den første udbygning og svare til behovet for et fuldt Børnehaven udbygget boligområde med boliger. En samlet vejadgang ville ydermere betyde et brud med princippet om, at der ikke skal være gennemkørende trafik i området, og at det centrale grønne område ikke skal gennemskæres af en vej. Byrådet traf d. 29. juni 2016 principiel beslutning om ikke at fastholde en udlagt vejreservation til omfartsvej vest om Tommerup. Det indgik ligeledes i beslutningen, at der planlægges for en byudvikling i Tommerup Vest, hvor området fra byen og ud til børnehaven Overmarksgården ikke bliver gennemskåret af en omfartsvej. Skolen

8 BLÅ STRUKTUR

9 Det er et centralt princip for området, at der er fokus på håndtering af regnvand. Det sætter også sit tydelige præg på de øvrige strukturer i det fremtidige boligområde, som vil skulle tilpasse sig terrænet og vandet. Det vil være stærkt karaktergivende til det fremtidige boligområde, som vil få sin helt individuelle udformning som er tilpasset stedet. Det grundlæggende princip for den blå struktur er, at regnvandet i området ledes til regnvandsbassiner og videre herfra til Pindstofteafløbet, som har behov for, at der tilføres vand i tørre perioder. Pindstofteafløbet løber igennem den sydlige del af området og er i dag rørlagt, men der lægges op til en åbning af vandløbet, hvilket vil være en stor rekreativ kvalitet for de fremtidige boliger i det sydlige bebyggede område. udbygningen af Tommerup Vest her. Regnvandsbassinet placeres i det sydlige område indenfor det bebyggede område, mens de øvrige regnvandsbassiner for de nordlige områder indpasses i det centrale grønne område. I den vestligste del af det sydlige område vil der fremfor et stort regnvandsbassin være behov for flere mindre forsinkelsesløsninger. I de bebyggede områder er det som beskrevet ovenfor et princip, at der dannes en grøn struktur indeholdende de lavtliggende områder, hvor der er risiko for oversvømmelser eller som udgør en naturlig strømningsvej. Regnvandet fra de højere liggende strukturer, bebyggelse og infrastruktur, ledes via de grønne områder til regnvandsbassiner. I de grønne lavninger sker en naturlig forsinkelse af regnvandet, og der vil ved større regnskyl stå vand på overfladen og dermed være en synlighed på vandet og principperne bag områdets disponering. Der er blevet foretaget jordbundskortlægning i Tommerup Vest, som viser at der ikke er et væsentligt potentiale for nedsivning i området, men at der kan være begrænsede lokale muligheder. Nedsivning kan således ikke være et overordnet og bærende koncept, men kan evt. indgå som et begrænset supplement vise steder i området. Det overordnede princip med forsinkelse og udledning af regnvand er således hensigtsmæssig i forhold til de geotekniske forhold. Kortlægninge har derudover kvalificeret, at den principele placering af regnvandsbassiner er hensigtsmæssig i forhold til de geotekniske forhold. Inddelingen i de tre bebyggede områder er overordnet set i overensstemmelse med områdets inddeling i naturlige vandoplande. Det betyder, at udbygningen af det enkelte område ikke er afhængig af de løsninger, der laves i de andre områder. Der kan således, ligesom med infrastrukturen, ske en udbygning af de enkelte bebyggede områder uafhængigt af hinanden. Der etableres separate løsninger til håndtering af regnvandet for hvert af de tre bebyggede områder med separate udledninger til vandløbet. Det sydlige område ligger imidlertid nedstrøms, dvs. nærmest Pindstofteafløbet, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at starte Pindstofteafløbet Tagvand Regnvandsbassin Vejvand