DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI
|
|
- Lotte Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november
2 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser til skove, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. HedeDanmark har ca medarbejdere i Danmark og internationalt og havde i 2010 en omsætning på 1,2 mia. kroner opnået gennem samhandel med kunder og leverandører i mere end 40 lande. HedeDanmark er Danmarks største leverandør af biomasse fra skov til danske kraftværker og varmeværker. Læs mere på De Danske Skovdyrkerforeninger er koordinerende organ for 7 lokale, selvstændige skovdyrkerforeninger, der repræsenterer ca. en tredjedel af Danmarks skovejere svarende til op mod medlemmer. Foreningerne er tilsammen involveret i driften af ha skov. Herudover samarbejder De Danske Skovdyrkerforeninger med både kommunale og private virksomheder om pasning af grønne arealer. Læs mere på Dansk Skovforening er brancheorganisation for en række private og offentlige skovejere og herunder privatpersoner, selskaber, fonde og kommuner. Desuden er en række personer, virksomheder og organisationer, der ikke ejer skov, medlemmer. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske skov- og naturejeres erhvervsmæssige og faglige interesser og ejernes mulighed for at bevare og udvikle naturværdier. Læs mere på 2
3 Indhold Introduktion... 4 Stort uudnyttet potentiale for bæredygtig dyrkning af biomasse... 5 Danske skove kan fordoble produktionen af træ til bæredygtig energi... 5 Skovenes nuværende skovdyrkningsmodel udnytter ikke potentialet fuldt ud... 5 En ny skovdyrkningsmodel kan øge leverancerne af energitræ... 7 Hvorfor går skovejerne ikke bare i gang?... 9 Hvad bliver effekterne? Bæredygtig biomasseproduktion Betydning for klimaet Betydning for forsyningssikkerhed og fleksibilitet Betydning for natur og miljø Økonomi og erhverv Anbefalinger Udarbejdelse af dansk biomasseplan Gennemføre forslag om konjunkturudligningsordning En række mulige virkemidler Virkemidler i de private skove Virkemidler ved skovrejsning Kontaktinformation
4 Introduktion Danske skove kan fordoble produktionen af træ til energi De danske skove har et stort potentiale for at dyrke bæredygtig biomasse, der kan bidrage til omstillingen af Danmark til et samfund fri af fossile brændsler. På den baggrund nedsatte dansk skovbrug i 2010 en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for at øge produktion og afsætning af træ til energi. Gruppen har repræsentanter fra Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne, HedeDanmark og Københavns Universitet, Skov & Landskab. Endvidere deltager Naturstyrelsen som observatør. Gruppen overvejer i øjeblikket, om den skal anbefale skovbrugserhvervet at påbegynde en egentlig dyrkning af træ til energi. En sådan anbefaling vil dog kræve konkret politisk opbakning og handling. På det seneste er Danmarks Naturfredningsforening også inddraget i arbejdet. Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget til at øge produktionen af træ til energi ved at plante flere træer pr. areal i form af hjælpetræer er fornuftigt og kan gennemføres uden negative effekter på skovens øvrige værdier. DN mener dog overordnet set, at arbejdet med at sikre og udvikle skovenes vigtigste områder for den biologiske mangfoldighed er mere presserende. Det danske samfund vil kunne opnå store gevinster ved at fremme en målrettet dyrkning af biomasse i skovene. Først og fremmest vil der være tale om en betydelig vedvarende energikilde med stor forsyningssikkerhed, idet Danmark selv kontrollerer ressourcerne. Desuden vil biomasseproduktionen kunne øges markant, og det vil kunne ske på bæredygtige vilkår uden negative konsekvenser for mulighederne for at drive et flersidigt skovbrug, hvor der tages hensyn til naturværdier, publikumsinteresser og træproduktion. For skovbruget vil det give mulighed for at fastholde en markedsandel i et voksende marked for brændselsflis. Sammenlignet med andre energiafgrøder er produktionstiden imidlertid lang, så det haster med at øge potentialet, hvis vi i Danmark vil være med i de kommende års vækst i markedet. Sagt mere jordnært: Hvis vi skal høste mere biomasse i skovene om 15 år, så skal træerne plantes nu. Dette notat beskriver, hvordan opgaven praktisk kan gribes an. Effekterne af initiativet beskrives bredt, og samtidig giver vi nogle få, konkrete anbefalinger til, hvad Folketinget og regeringen kan gøre, for at Danmark på sigt kan få udbytte af et stort, uudnyttet potentiale for bæredygtig biomasse fra de danske skove. 4
5 Stort uudnyttet potentiale for bæredygtig dyrkning af biomasse Danske skove kan fordoble produktionen af træ til bæredygtig energi De danske skove har potentiale til mere end en fordobling af produktionen af træ til bæredygtig energi. Københavns Universitet, Skov & Landskab har på grundlag af beregninger udarbejdet for Skovpolitisk Udvalg vurderet, at man med enkle og velkendte dyrkningsmetoder kan øge tilvæksten og dermed hugstpotentialet for træ til energi fra ca. 11 PJ i dag til ca PJ om året i Det anførte spænd dækker over forskellige prisrelationer mellem træ til industri og træ til energi. Potentialet er baseret på ændrede dyrkningsprincipper både i nye skovbevoksninger i de eksisterende skove samt på ændrede dyrkningsprincipper ved skovrejsning. Gennemføres en plan om at udnytte potentialet, vil forøgelsen i produktionen af biomasse fra skovene kunne mærkes allerede omkring år Skovenes nuværende skovdyrkningsmodel udnytter ikke potentialet fuldt ud Skovenes aktuelle skovdyrkningsmodel bevirker, at produktionspotentialet ikke udnyttes fuldt ud i de første 20 år af bevoksningernes liv. I praksis indebærer det, at den årlige forøgelse af træbiomassen (vedmassetilvæksten) ikke er optimal på % af skovenes areal. Et skovbrug er baseret på, at afsætningen af træ til savværkerne bærer økonomien. Kun savværkerne betaler en pris, der kan yde et bidrag af betydning til at dække skovenes omkostninger til etablering af nye bevoksninger og til skovejendommens fællesomkostninger. De træer, der ikke har plads i bevoksningen til at udvikle sig til en dimension, som et savværk kan udnytte, sælges som en art biprodukt til papir- og pladeindustrien eller som energitræ (flis). Træerne tyndes ud af bevoksningerne af hensyn til de træer, der senere kan sælges som tømmer. Hidtil har salget af træer, der ikke havde nået tømmerstørrelse, i bedste fald kunnet dække hugstomkostningerne, men det har ikke kunnet betale sig at plante for senere at sælge træerne til papirindustrien e.l. Et af de vigtigste fokusområder i skovbruget har derfor gennem mange år været at nedbringe omkostningerne til etablering af nye bevoksninger, bl.a. ved at reducere antallet af planter. Omkring 1960 var det normalt at plante omkring planter i en nåletræsbevoksning. I dag planter man typisk det halve. I løvtræbevoksninger er plantetallet normalt højere, men udviklingstendensen er den samme. Det lave antal planter er godt for skovbrugets likviditet, og da indtægten ved traditionelt skovbrug falder langt ude i fremtiden ( år) og er helt uforudsigelig, er det fornuftigt at minimere anlægs- 5
6 omkostningen. I flere europæiske lande er det da også kutyme at plante endnu færre planter end i Danmark. Ulempen ved denne produktionsstrategi er, at det lave plantetal og andre spareforanstaltninger indebærer en øget risiko for, at skovplantningen mislykkes. Der må så startes forfra og tilmed på et langt vanskeligere grundlag, fordi konkurrerende vegetation har etableret sig. Kemisk ukrudtsbekæmpelse kan i disse tilfælde komme på tale. Billedet er fra en skovplantning. Alder: ca. 1 år fra plantning. Det blivende træ (bøgen i rød oval) er skadet af nattefrost, mens hjælpetræet (birk) i baggrunden er i frodig vækst. Afstanden mellem hjælpetræet og bøgen er for stor til at give bøgen tilstrækkelig beskyttelse, og den vil sandsynligvis ikke overleve. Med skovens nye skovdyrkningsmodel, hvor nyplantninger indeholder et højt antal hjælpetræer, falder risikoen betydeligt, for at skovplantningen mislykkes, og samtidig producerer arealet større mængder træ til energi. 6
7 En ny skovdyrkningsmodel kan øge leverancerne af energitræ Selv om flis er et biprodukt, har salg af brændselsflis allerede meget stor betydning for dansk skovbrug. Udviklingen af rationelle høstprocesser har gjort det muligt, at der nu ofte opnås et beskedent positivt dækningsbidrag på udtyndinger, der nødvendigvis skal gennemføres, og som tidligere var forbundet med omkostninger. Det årlige salg af brændselsflis andrager over 1 million m 3 eller 43 % af den samlede hugst (2009). Dansk skovbrug har i højere grad end andre landes skovbrug taget den nye afsætningsmulighed til sig. De rationelle høstmetoder på flis og de aller seneste års stigende priser bringer det nu inden for økonomisk rækkevidde at opbygge en ny skovdyrkningsmodel, der vil gøre det muligt for de danske skove at fordoble leverancerne af energitræ. Skovdyrkningsmodellen er baseret på, at skovejerne begynder at udnytte de første 20 år af bevoksningernes levetid til en målrettet dyrkning af træ til energi. Det vil kunne ske, ved at skovejeren øger antallet af hjælpetræer i de nyetablerede bevoksninger. En del af bestandstræerne erstattes med hjælpetræer, og samtidig øges plantetætheden ved bl.a. at plante hjælpetræer, hvor de kommende kørespor skal forløbe. Hjælpetræerne har den egenskab, at de vokser hurtigt i de første år efter plantning, mens bestandstræerne først begynder at få fart på væksten efter år. Efter ca år skal skovejeren begynde at tynde ud i hjælpetræerne for at give plads til fortsat vækst hos bestandstræerne. Det udtyndede træ kan udnyttes som eksempelvis træflis til energiproduktion. Et øget antal træer i den nyetablerede skovbevoksning koster skovejeren en ekstra Hvad er hjælpetræer og bestandstræer? I det naturlige skovøkosystem kalder man hjælpetræerne for pionertræer. Deres speciale er at erobre/generobre åbne arealer. De klarer sig godt i konkurrence med græsserne i etableringsfasen og vokser fra starten meget hurtigt. Efter få år overtager de arealet og skygger græsset ihjel. På de mest udprægede pionertræarter går væksten meget tidligt i stå, og bevoksningen bliver gradvis mere lysåben. Bestandstræerne begynder nu at så sig ind under pionererne, vokser igennem deres krone-tag og overtager scenen. Bestandstræerne kan klare sig i og giver selv stærk skygge. De første år af træets levetid er væksten relativ langsom, og den når først sit maksimale niveau, når træet er år gammelt. Bestandstræerne opnår stor højde (kan løfte løvet op i lyset) og kan blive gamle. Det er derfor bestandstræerne, der er det primære grundlag for produktion af råvarer til savværkerne. De udprægede bestandstræer har svært ved at etablere sig på åbne arealer. Det nye skovdyrkningssystem er baseret på at optimere produktion og dyrkningssikkerhed ved i højere grad at udnytte de to grundtypers stærke sider. Skovbrugerne kender samspillet og udnytter det, men speeder processen op ved at plante både pionertræer og bestandstræer samtidig. 7
8 M 3 stammemasse investering i forhold til i dag. Til gengæld får skovejeren en større sikkerhed for, at den nyetablerede skovbevoksning får en god start, fordi et større antal hjælpetræer beskytter bestandstræerne bedre. Risikoen for at stå med en beplantning, der ikke er lykkedes, men må laves om, er således blevet mindre. Den øgede brug af hurtigtvoksende hjælpetræer indebærer imidlertid også en risiko. Hvis hjælpetræerne først er plantet, så skal de udtyndes inden for ca år. Såfremt afsætningen for brændselsflis på det tidspunkt er forringet eller faldet bort, kan det medføre meget betydelige omkostninger for skovejeren. Fjernes hjælpetræerne ikke, ødelægges bestandstræerne, som fortsat forventes at levere den væsentligste del af dækningsbidraget til skoven. Tilvækst for japansk lærk og gran Årlig løbende tilvækst Lærk Gran Alder Figuren viser, hvordan pionertræarten (hjælpetræet), japansk lærk, har en høj biomasseproduktion (vedmassetilvækst), mens bevoksningen har en ung alder. Denne vedmassetilvækst kan udnyttes til at frembringe betydelige mængder biomasse til en vedvarende energiproduktion i Danmark. Efter ca. 20 år begynder pionertræernes vedmassetilvækst at falde, og efter ca. 25 år har bestandstræerne (gran) en højere vedmassetilvækst end pionertræerne. Et tilsvarende billede tegner sig for løvtræbevoksninger. 8
9 Nuværende skovdyrkningsmodel Ung bevoksning med få hjælpetræer Bevoksningen efter 20 år Hjælpetræerne høstes til energi Den nye skovdyrkningsmodel Ung bevoksning med mange hjælpetræer Bevoksningen efter 20 år Stor vedmasse høstes til energi Den nye skovdyrkningsmodel giver en forøgelse af den samlede vedmasseproduktion i skovene. Københavns Universitet, Skov & Landskab har beregnet, at man med velkendte dyrkningsmetoder kan øge mængden af træ til energi fra ca. 11 PJ i dag til ca PJ om året i 2050 uden at reducere udbuddet af råvarer til træindustrien eller begrænse mulighederne for at bevare og udvikle skovenes biodiversitet. Beregningerne af potentialet fra Københavns Universitet, Skov & Landskab forudsætter, at metoden med at øge antallet af hjælpetræer anvendes ved skovrejsning (1.900 ha/år) samt på 50 % af det areal, hvor der etableres nye bevoksninger i skovene hvert år. Forudsætningerne tager således højde for, at dele af skovarealet forynges ved selvforyngelse, samt at ikke alle skovejere kan motiveres til at bruge modellen. Skov & Landskab har kalkuleret med poppel som hjælpetræer (625 planter/ha), og at træerne høstes over en 20-årig periode. Hvorfor går skovejerne ikke bare i gang? Hvilken udbredelse, skovdyrkningsmodellen vil få i praksis, afhænger helt af, i hvor høj grad de private skovejere følger forslaget. Særligt to forhold vil blive afgørende for ejernes beslutning: 1. Usikkerheden om pris og afsætningsmulighed, når hjælpetræerne skal fjernes. 2. Likviditeten på plantetidspunktet. Derfor står og falder skovejerens beslutning om at investere i et større antal hjælpetræer med, om han eller hun forventer et positivt dækningsbidrag på salget af træflisen fra hjælpetræerne om år. Er dette tilfældet, vil muligheden for en større sikkerhed i etableringen af bevoksningen tiltale mange skovejere. 9
10 Hvad bliver effekterne? Bæredygtig biomasseproduktion Et af de væsentlige spørgsmål i den aktuelle energiplanlægning handler om, at biomasse med stor sandsynlighed bliver en eftertragtet ressource, og at det bliver vigtigt at producere biomasse på bæredygtige betingelser, så vi ikke overbelaster natur og miljø i bestræbelserne på at løse klimaproblemet. Den fremlagte model indebærer bæredygtig produktion af biomasse. Sammenlignet med andre typer af biomasseafgrøder kan skovene vokse på alle typer jord. Det vil sige, at de bedste jorder kan anvendes til fødevareproduktion med denne model. Som energikilde betragtet er træer blandt de mest effektive planter til at udnytte fotosyntesen, og dermed sker der en høj biomasseproduktion pr. ha. Transportmæssigt og forbrændingsteknisk er træ desuden det bedste biobrændsel, da det har den højeste massefylde, mest lignin og mindst salt. Det er derfor efterspurgt af kraftværkerne. Lokal produktion tæt på den danske forbruger medvirker til et usædvanligt lavt forbrug af energi i forsyningskæden og dermed en meget lav miljøbelastning. Betydning for klimaet Modellen vil medføre, at skovene først bidrager til at absorbere flere drivhusgasser på grund af den totale øgning af biomassen, og derefter fortrænges fossilt brændsel, når biomassen udnyttes til energi. Ifølge beregninger fra Københavns Universitet, Skov & Landskab vil kulstofpuljen i skovene blive øget fra 108 mio. ton i 2010 til 128 mio. ton i Puljen af CO 2 vil blive øget fra i dag 396 mio. ton til 470 mio. ton i år Samtidig vil en forøgelse af leverancerne af vedvarende energi fra 11 PJ til 26 PJ betyde, at der fortrænges fossilt brændsel, hvilket medfører en reduktion i CO 2 -udledningerne. Det er en kompliceret sag at udregne den konkrete CO 2 -reduktionseffekt, men hvis man forenklet antager, at energiindholdet i flisen erstatter det tilsvarende energiindhold i naturgas eller kul, så får vi følgende regnestykke: Naturgas udleder 57 kg CO 2 pr. GJ (ifølge Dermed vil en forøgelse på 14 PJ flis medføre en reduktion på ca ton CO 2, hvis det er naturgas, der erstattes. Kul indeholder 95 kg CO 2 pr. GJ, og hvis samme mængde flis erstatter kul, vil det give en reduktion på ton CO 2. 10
11 Betydning for forsyningssikkerhed og fleksibilitet Den nye model vil sikre Danmark en højere grad af både forsyningssikkerhed og fleksibilitet. Først og fremmest ligger forsyningssikkerheden i, at træet befinder sig på dansk grund, og at Danmark derfor har fuld kontrol over ressourcerne. Både forsyningssikkerhed og fleksibilitet ligger desuden i, at træet kan høstes og anvendes til energi, når der er behov for det. Høsten af træet kan tilpasses sæsonvariationer hen over året, men også de variationer, der er i energibehov fra det ene år til det næste. Betydning for natur og miljø En skovdyrkningsmodel, der er baseret på en højere andel af hjælpetræer, vil kunne gennemføres, uden at mulighederne for at dyrke et flersidigt og publikumsvenligt skovbrug reduceres. Skovenes naturværdier og rekreative værdier bevares. Den øgede biomasseproduktion vil udelukkende ske på arealer, der i forvejen er dedikeret til træproduktion. Modellen ændrer ikke ved skovejernes muligheder for på sigt at styre udviklingen af deres skov hen imod en større anvendelse af selvforyngelser (hvor nye træer sår sig selv og vokser op under de gamle træer). Modellen omfatter ikke produktion på eller tilplantning af arealer, der eksempelvis er henlagt som åbne naturarealer eller urørt skov. Modellen vil ligeledes kunne gennemføres uden brug af gødning. Skovbrugets forbrug af sprøjtemidler er generelt meget beskedent. Den nye produktionsmodel vil ikke indebære et forøget forbrug af sprøjtemidler, idet der er tale om en mere sikker start for de nye skovbeplantninger med mindre ukrudt. Økonomi og erhverv En gennemførelse af planen vil betyde ca. 700 nye blivende jobs i og omkring den direkte forsyningskæde fra plante til levering af flis på kraftvarmeværket. Det vil bringe den samlede beskæftigelse på produktion og levering af flis fra skovene op på ca årsværk. Hertil kommer evt. en mer-beskæftigelse på kraftvarmeværket, afhængigt af hvilket brændsel de skifter fra. I opbygningsfasen vil der endvidere genereres årsværk med fremstilling og installation af kedelanlæg mv. på værkerne inkl. nye bygninger og med fremstilling af produktionsudstyr til skoventreprenørerne. Tallet er ekskl. fremstilling af materialer og maskinkomponenter (motorer, transmissioner, pumper, ventiler osv.). En betydelig del af fremstillingen vil foregå i Danmark. Størrelsen på tallet er naturligvis afhængig af, hvilken type og størrelse af anlæg flisen anvendes på. Der er god grund til at formode, at en øget hjemlig efterspørgsel på udstyr vil betyde et boost for de danske eksportvirksomheder inden for branchen og således gavne eksporten. Endelig er det vigtigt at understrege, at planen ikke reducerer den allerede eksisterende produktion af træ til savværkerne. 11
12 Anbefalinger De danske skove kan levere større mængder vedvarende energi end i dag med en høj grad af forsyningssikkerhed. Det træ, der skal udnyttes til energi i perioden skal imidlertid plantes i løbet af de kommende ca år. Så det haster med politisk handling. Knap 70 % af det danske skovareal ejes af private skovejere. Det er derfor afgørende at motivere dem til at søge mod den nye skovdyrkningsmodel og øge antallet af hjælpetræer i nyetablerede skovbeplantninger. Derfor vil vi anbefale, at politikerne på Christiansborg hurtigst muligt gør det klart for skovejerne, at de kan forvente, at der vil være en afsætning for træflisen, når hjælpetræerne skal tyndes ud. På den baggrund har vi følgende anbefalinger: 1. Udarbejdelse af dansk biomasseplan Udarbejdelse af en dansk biomasseplan, hvori der sættes mål og rammer for energiproduktionen fra de danske skovarealer, og som indeholder: Mål for øgningen af energi- og træproduktionen på eksisterende danske skovarealer. Konkrete mål for skovrejsningen i både privat og statsligt regi. Modelbeskrivelser til dansk skovbrug, der beskriver, hvordan man kan øge produktionen, samtidig med at man ikke forringer andre hensyn i skovdriften. Beskrivelse af konkrete områder, som ved øget forskningsindsats kan bidrage yderligere til udviklingen af skovenes biomasseproduktion. Overblik over de lovgivningsmæssige rammer, som bør ændres for at opnå den ønskede effekt. Overblik over de tilskudsmæssige tiltag, som kan understøtte udviklingen. Klare politiske signaler til skovejerne om, at man både forventer og kræver, at de også bidrager til at gøre Danmark fri af fossile brændsler. Klare anvisninger til, hvor den danskproducerede biomasse fra skoven skal anvendes på kort, mellemlang og lang sigt. Klare anvisninger til en afgifts- og tilskudsstruktur i energisektoren, som understøtter afsætningen af dansk biomasse til de ønskede formål. 2. Gennemføre forslag om konjunkturudligningsordning Vi anbefaler, ligesom Skovpolitisk Udvalg, at indføre en konjunkturudligningsordning, der sikrer stabilitet i skovdriften, og som sikrer, at eksempelvis hugst ikke sker af hensyn til likviditet eller skattemæssige forhold. Udligningsordningen skal kunne bruges i både den almindelige drift og i stormfaldssituationer, således at indtægter, der indsættes på en særlig skovkonto, først indgår i den skattepligtige indkomstopgørelse i det år, hvor pengene hæves på kontoen. Udligningen vil kunne styrke skovejernes likviditetsmæssige muligheder for at investere i et øget plantetal ved etableringen af nye bevoksninger i skovene. 12
13 En række mulige virkemidler Herudover anbefaler vi en række mulige virkemidler, der kan bruges til at stimulere produktionen af biomasse i skovene: Virkemidler i de private skove Genindfør tilskud til grønne driftsplaner, der hidtil har dannet et effektivt grundlag for skovcertificering og dermed dokumentation af bæredygtig træproduktion. Konsulentordning, der omfatter skovenergitjek og skovdyrkningsrådgivning. Målrettede tilskud til øget antal hjælpetræer ved etablering af nye bevoksninger. Virkemidler ved skovrejsning Tillæg til skovrejsningstilskuddet, der motiverer til at plante skov med tidlig tynding til energiproduktion. Kontaktinformation Ebbe Leer Konsulent HedeDanmark a/s Klostermarken 12, 8800 Viborg Tlf.: el@hededanmark.dk Marie-Louise Bretner Forstfuldmægtig Dansk Skovforening Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf.: mlb@skovforeningen.dk 13
Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDer er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening
Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske
Læs mereStort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereMarkedet for træflis i Danmark.
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereSkovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan
Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi
Læs mereMinister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk
Læs mereM u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100
i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereIndustrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid
S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereNyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at
Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi
Læs mereBæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Læs mereWorkshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereMarkedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.
Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs merePerspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse
Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereFRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord
FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereFREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR
FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereDansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Læs mereWorkshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010
Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereDanmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked
Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar 2013 4000 1.000 m 3 3000 2000 1000 0 Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereImport af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017
Import af flis Udviklingskonference 28. marts 2017 Agenda: Hvorfor er biomasse vigtigt for VERDO Hvad er det vi efterspørger? og hvordan sikrer vi det? Hvorfor import? men Afrika?! Hvorfor er biobrændsel
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereGummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO
Læs mereinstitut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet
institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Dansk skovbrugs mulige bidrag til øget træproduktion og imødegåelse af klimaforandringer 2010-2100 Perspektiver for skovenes bidrag
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereBeregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker
Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form
Læs mereVindere og tabere i Træ- og Møbelindustrien
Flemming Larsen, 10 05 12 Vindere og tabere i Træ- og Møbelindustrien Trækamp seminar Moelven A/S torsdag den 10. maj 2012 Succes eller fiasko? Virksomheds forhold Konjunktur Succes eller fiasko? Omkostninger
Læs mereKlimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen
Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden
Læs mereRegnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab
Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereBIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR
BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat 2018 3. oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereTREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereEnergiafgrøder med skattefradrag.
- 1 Energiafgrøder med skattefradrag. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et nyt lovforslag skal fremme energiafgrøder gennem skattefradrag. Forslaget har interesse både for professionelle landmænd
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mere