Folkeoplysning & foreningernes rolle

Transkript

1 Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende aktører, med kommuner og kulturinstitutioner. Dette potentiale forløses kun med respekt for frivillighedens dynamik. Denne dynamik er lystbåret og kræver at den frivillige brænder for visionen. Arbejdsgruppen anbefaler Kulturminister Marianne Jelved og Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen, at udvise modet til at lave bevidste undtagelser for den eksisterende mål- og rammestyring og give et antal forsøgskommuner mulighed for, f.eks. gennem kulturaftalerne, at fjerne forhindringer for at skabe frugtbare samarbejder og indgå givende aftaler, på tværs af sektorer. I tillid til at alle ønsker at bidrage til det fælles bedste. Arbejdsgruppen ser store potentialer i at aktivere de idebestemte, holdningsbaserede, folkeoplysende aktører i arbejdet med at styrke nærområderne i Danmark, herunder: Foreninger; idrætten, kulturen & børn- og unge-organisationerne Højskoler Efterskoler Selvorganiserende frivillige Sognegårde & kirker Gymnasier Fri- og folkeskoler Et fællestræk disse aktører deler, er at de er autonome. Aktørerne bestemmer egne prioriteringer, har egen økonomi, der understøttes af offentlige tilskud på det aftalegrundlag, der er gældende for den enkelte aktørs område. Folkeoplysningen er ikke et instrument der løfter ET bestemt mål eller løser EN bestemt opgave. Folkeoplysning skaber borgere, i modsætning til forbrugere. Det bidrager til den ansvarsdannelse der peger hen imod det fælles bedste. Det er et dannende rum, hvor den enkelte indgår i en relation og underlægger sig fællesskabets normer. Målet er det gode liv, at blive et bedre menneske. Tænkning Alle har en fælles drøm om, at Danmark skal være et godt sted at bo, uanset hvor man bor, og at alle skal føle sig som en del af det samfund, der omgiver dem. Der er brug for at inspirere myndige borgere til at byde på konkretiseringen af visionen for det fælles bedste. Der er brug for ikke at lægge hindringer i vejen for deres bidrag. Der er brug for anledninger til at se op fra egne gøremål. Brug for at de, der har noget at give til lokalområdet, oplever sig kaldet på. 1

2 Anbefalinger 1. Lave bevidste undtagelser for den eksisterende mål- og rammestyring og give et antal forsøgskommuner mulighed for at fjerne forhindringer for at skabe frugtbare samarbejder og indgå givende aftaler, på tværs af sektorer. I tillid til at alle ønsker at bidrage til det fælles bedste. a. Forsøgskommuneforsøg f.eks. under Kulturaftalerne, som giver kommunerne mulighed for en smidigere fortolkning af regler, mulighed for at kunne slå behov sammen og for at skabe mere plads til sund fornuft. b. Forsøget bør inkludere anbefalingerne 2, 3 og Øget samarbejde mellem folkeoplysningens aktører på tværs, med kommunerne, kulturinstitutionerne og lokalmiljøer. a. Inspirere aktørerne til at samle ressourcerne, så der samlet set bliver flere ressourcer, der kan bidrage til at skabe mere liv i lokalsamfundene både i den lille og i den store by. b. skabe en samarbejdskultur, hvor man skaber ting i fællesskab, i stedet for hver for sig og dermed udnytter ressourcer bedre. c. Være opmærksom på at understøtte ildsjæle og interessefællesskaber f.eks. med administrativ bistand, så de ikke dør ud og så de får mest muligt ud af indsatsen. 3. Udnytte eksisterende ressourcer i form af lokaler, faciliteter og menneskelige ressourcer bedre og bredere a. Skabe et samlet overblik over alle aktørers facilitetsudvikling og investeringer, så der bliver tænkt i synergier på tværs af sektorer. b. Undersøge potentielle synegier og bidrag til lokalmiljøerne når der skal bygges om, bygges til eller bygges nyt hos alle aktører. c. I mindre byer, kan folkeskolen være omdrejningspunktet - forsamlingshuset. d. Samle områdets ildsjæle og frivillige, så de får øje på hinanden og så kommunen får øje på kommunens talenter. (Vi tror ikke på nye hjemmesider, men på personlige møder). (Note 3) 4. Alle indsatser må fundamentalt respektere det frivillige arbejdes dynamik (se note 2) a. Ved ikke at italesætte ønsket om et øget engagement i nye opgaver som et øget krav om hvad der skal leveres for det offentlige tilskud, de allerede oppebærer men som en efterspørgsel efter deres viden, engagement og kapacitet. b. Sikre at de folkeoplysende aktører kan deltage uden at risikere at miste (muligheder, økonomi, selvbestemmelse,..). c. Være opmærksomme på at de folkeoplysende aktører bliver inviteret til at bidrage med det de har allermest lyst til og ikke til at gøre det som alle andre føler sig hævet over. d. Være opmærksomme på hvor afgørende for motivationen det er, at den folkeoplysende aktør får indflydelse/medbestemmelse over det de skal deltage i. e. Tage kontakt, så den folkeoplysende aktør opdager at der er brug for dem. (Se Note 1) 2

3 Ide Vi tror det er muligt at skabe større synergi og lyst til at bidrage, og dermed; skabe noget der ikke var der i forvejen komme til at kunne noget nyt kunne udnytte eksisterende ressourcer, lokaler og faciliteter bedre øge og synliggøre den demokratiske merværdi ved at indgå samarbejder; alle taler om styrkelse af sammenhængskraften her kan vi gør noget konkret ved den. Se i øvrigt Arbejdsgruppen oplever en god sammenhæng mellem tænkningen i vores anbefalinger - og en del af Marianne Thyrrings anbefalinger i Lokaldemokratiprojektet. Arbejdsgruppen: Forstander Lisbeth Trinskjær, Ubberup Højskole, tovholder, [email protected] Kultur- og borgerservicechef Kim Dawartz, Næstved Kommune, [email protected] Leder af National afdeling, Bente Ryberg, Dansk Ungdoms Fællesråd, [email protected] Kulturiværksætter & leder Jacob Gjørtz Christensen, Sønderborg Skatehal, [email protected] Specialkonsulent Jan Opstrup Poulsen, Kulturministeriet, [email protected] Ungdomsforsker og leder, Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier, [email protected] 3

4 Bilag Note 1 En henvendelse til alle folkeoplysende aktører kunne formuleres således: Hvilke behov kan du se, i dit lokalmiljø, som du kan bidrage med at løse? Hvad kunne du tænke dig at kunne gøre? Er der nogen du kunne samarbejde med om det? og hvad mangler du? Note 2 De centrale motiver til at være frivillig eller til at bidrage aktivt, mener vi bl.a. er: 1. identitet 2. fællesskab 3. selvrealisering 4. forpligtelse overfor eget barns/lokalsamfunds interesser Disse faktorers betydning må ikke undervurderes, hvis potentiale skal realiseres. Vi mener det er afgørende hverken at forvente eller kræve, at de folkeoplysende aktører af sig selv byder ind med mere end de allerede gør nu. Det vil ikke stimulere lysten til at bidrage yderligere, hvis tilgangen til dem tager udgangspunkt i den pligt de kunne have til at bidrage til gengæld for de offentlige ressourcer de allerede har adgang til. Pligt tilgangen vil derimod kalde på rettigheds tilgangen hos aktørerne. Og det vil ikke være frugtbart. Men hvis de bliver inviteret indenfor og er med til at tænke løsninger, vil de sandsynligvis bidrage særdeles konstruktivt. Det er vigtigt at de oplever sig kaldet på og lyttet til. Dette vil kræve en gensidig tillidsfuld atmosfære, som er betinget af visheden om at ingen kan miste noget de ikke selv byder ind med. Note 3 Det er vigtigt at kommunerne i denne proces, er åbne overfor flere frivillige end dem de møder i de formaliserede samarbejdsstrukturer. Arbejdsgruppen foreslår at kommunerne er bevidste om at invitere til brede samarbejder med de folkeoplysende aktører, og ikke alene basere samarbejdet på at følge de hierarkiske strukturer via udvalg/råd mv. De aktører der er tættest på praksis, er ofte de bedste til at se muligheder og gode, praktiske løsninger. Og hvis de er inddraget fra starten, er de allerede betydeligt mere motiverede for at bidrage. Omvendt finder arbejdsgruppen at netop ved at inddrage de folkeoplysende aktører som samarbejdspartnere, i modsætning til alene at inddrager enkeltindivider i nye opgaveløsninger, er der potentiale til at finde modeller der kan sikre god ressourceudnyttelse, klare aftaler og høj kvalitet. Artiklen: Samspil. Frivillige strømmer ind i kommunerne, Politiken, 27/ belyser nogle af perspektiverne. 4

5 Note 4 Konkrete eksempler Arbejdsgruppen har samlet eksempler på de dynamikker vi ønsker at fremme og udbrede. Et lille udpluk: Fremtiden i Fuglebjerg (at give kroner til lokale ildsjæle uden modkrav, med ønsket om at de skaber noget godt for lokalmiljøet; resultat = de skaber en omfattende merværdi af midlerne, ved at supplere pengene med frivillige bidrag og arbejde.) Ubberup Højskoles arbejde for unge i Kalundborg (en højskole samler lokale ildsjæle fra alle sektorer for at skabe nye løsninger for trivsel og uddannelsesniveau for kommunens unge) FDF i Hedehusene (som i samråd med Høje Tåstrup Kommune inddrog overvejelser om andre aktørers behov, inden de projekterede et nyt FDF-hus, så det blev en god tværfaglig løsning ). Helhedsskoleeksperimentet på Strandgårdsskolen i Ishøj (som har gode erfaringer med at inddrage foreningslivet bredt set, i udviklingen af deres helhedsskolemodel). Haderslev Kommune har samlet daginstitutioner, idrætten, foreninger, menighedsråd, forsamlingshus mv. i nedlagte skoler. 5