IDRÆTTEN I TAL STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK

Transkript

1 IDRÆTTEN I TAL STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK Michael Fester & Peter Gottlieb April, 2014

2 Titel Idrætten i Tal Status på foreningsidrætten i Danmark Forfattere Michael Fester & Peter Gottlieb Øvrige bidragere til rapporten Kasper Lund Kirkegaard og Team Analyse i DIF Omslagslayout SkabelonDesign A/S Print Grafisk Service Asterion Denmark A/S Idrættens Hus. Brøndby Stadion 20 Udgave 1. Udgave, Brøndby, april, 2014 ISBN Udgiver Danmarks Idrætsforbund DIF Udvikling, Team Analyse Brøndby Stadion Brøndby T: E: Analyse@dif.dk W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 Metodiske kommentarer... 5 UDVIKLINGSTENDENSER I FORENINGSIDRÆTTEN... 7 Motionsidrætter på vej frem Men hvor bliver kvinderne af?... 7 Organiseringen af eksisterende foreningsmedlemmer... 8 DET SAMLEDE OVERBLIK Medlemstal...10 Foreningstal...11 Foreningsstørrelser MEDLEMSANALYSER AF DIF De største specialforbund i DIF Den største medlemsvækst blandt DIF s specialforbund Det største medlemsfald blandt DIF s specialforbund Køns- og Aldersgrupperinger Kønsfordelingen i DIF Børneidræt i DIF (0-12 år) Unge I idræt i DIF (13-18 år) Unge II Idræt i DIF (19-24 år) Voksenidræt i DIF (25-59 år) Senioridræt i DIF (60+ år)...25 DIF I KOMMUNERNE Top 10 over kommuner med flest DIF-medlemmer Kommunernes befolkningsandel af DIF-medlemmer Kort over befolkningsandelen af DIF-medlemmer Kommuner med den største medlemsudvikling i DIF-idrætten Kommuner med det største medlemsfald i DIF-idrætten Kort over kommunernes medlemsudvikling i DIF-idrætten FORENINGSANALYSER AF DIF Største stigning i foreningsantallet blandt DIF s specialforbund Største fald i foreningsantallet blandt DIF s specialforbund Foreningsstørrelser MEDLEMSANALYSER AF FORENINGSIDRÆTTEN De største idrætsaktiviteter i foreningsidrætten Den største udvikling i foreningsidrætten Det største fald i foreningsidrætten Aldersfordelinger i foreningsidrætten Kønsfordelingen i foreningsidrætten... 45

4 FORENINGSIDRÆTTEN I KOMMUNERNE Kommuner med flest foreningsmedlemmer Foreningsidrættens befolkningsandel i kommunerne OVERLAP MELLEM IDRÆTTENS HOVEDORGANISATIONER... 49

5 5 Idrætten i tal Indledning INDLEDNING I 2012 blev det i fællesskab vedtaget af idrættens tre hovedorganisationer, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (Firmaidrætten), at man fremover ville indsamle organisationernes medlemstal på samme måde i det, der i dag er kendt som Det Centrale Foreningsregister (herefter CFR). Når foreningerne indrapporterer medlemstal, skal de opdele deres medlemstal indenfor fem specifikke aldersgrupperinger samt køn. De indtastede data gør det muligt at identificere en lang række forskelle og udviklingstendenser i hovedorganisationerne og dertil også status på og udviklingen indenfor specifikke idrætsaktiviteter. Denne udgivelse forsøger at samle hovedtendenser i de indrapporterede CFR-data. Dette sker med et fokus på DIF s medlemstal, men der trækkes også udviklingstendenser for hele den samlede organiserede foreningsidræt som den ser ud i DGI og i Firmaidrætten. Udgivelsen fokuserer på de af DIF s specialforbund eller idrætsaktiviteter, der har oplevet den største vækst eller det største fald siden medlemsindberetningen i Da CFR blev oprettet med virkning fra 2012, ændredes også centrale forhold i medlemsregistreringen, hvorfor medlemstallene ikke direkte og uden metodiske forbehold kan sammenlignes med tidligere års medlemstal. I denne sammenhæng er der derfor primært fokus på de ændringer, der indtruffet fra 2012 til Såfremt man ønsker at gå yderligere i dybden med de indrapporterede CFR-data, henvises der til hvor man i en nem og overskuelig form kan få indsigt i hvordan status og udviklingen har været både for samtlige idrætsaktiviteter, specialforbund og i kommunerne. METODISKE KOMMENTARER I forbindelse med CFR-registerets opstart blev der i 2012 truffet en række beslutninger, som sidenhen er blevet ændret en smule. Dette har nogle konsekvenser for hvordan medlemstallene bagudrettet skal tælles, hvilket også har betydning for denne udgivelse. I 2012 blev såkaldte 0-foreninger ikke slettet. 0-foreninger er foreninger, som ikke indrapporterede noget medlemstal i 2011 og Disse foreninger er i DIF s systemer tidligere blevet fjernet fra foreningstallet, da de blev betragtet som værende lukkede. I 2012 lod man dem dog fortsætte grundet de nye optællingsmetoder, fordi der muligvis kunne være foreninger, der havde vanskeligt ved benytte det nye CFR-system. Det betød også, at foreningstallet var en smule højere end det ville have været, såfremt optællingsmetoden fra tidligere år var blevet gennemført i I forbindelse med medlemsoptællingen i 2013 er det fra central hold blevet besluttet at fjerne de foreninger, som ikke har opgivet medlemstal i hverken 2012 eller I DIF-regi betød dette forhold, at 77 af DIF s foreninger blev lukket i 2013, hvor en mindre andel af disse således også kunne have været lukket sidste år. I 2012 blev De Danske Skytteforeninger (DDS) fusioneret med DGI. I medlemstallene 2012 optrådte de to organisationer dog fortsat hver for sig, hvilket ikke længere er tilfældet i 2013, hvor det, der tidligere hed DDS nu hedder DGI Skydning. Dette vil også have en vis betydning for DGI s samlede medlemstal, da det derved sikres, at DDS-medlemmer tæller med i DGI s samlede medlemstal på samme måde som resten af medlemmerne under DGI. I 2013 blev, fem kommuner ligeledes koblet op på CFR, hvorfor en række nye fritids- og kulturområder blev oprettet i systemet. I CFR-systemet optræder nu følgende områder inden for det frivillige foreningsliv: Idrætsforeninger, Politiske ungdomsforeninger, Religiøse ungdomsforeninger, Skoler og Spejderforeninger. I 2012 opererede man ikke med en opdeling på kulturområder, hvorfor alle foreninger talte med i medlemstallene. I 2013 er det af CFR s styregruppe blevet vedtaget, at det kun er foreninger indenfor kulturområderne Idrætsforeninger og Skoler, der skal tælles med. Under

6 6 Idrætten i tal Indledning Skoler er der tale om idrætsefterskoler og visse højskoler, som har idrætsforløb for kursisterne. For sammenlignelighedens skyld er der i denne udgivelse foretaget et filter, således at det i 2012-tallene udelukkende er de samme områder, idrætsforeninger og skoler, der tæller med. Dette havde den konsekvens, at de officielle udmeldte medlemstal for DGI i 2012 var en smule højere mere præcist medlemmer end de tal, der benyttes i denne udgivelse. I 2013 tallene tæller disse medlemmer ikke med længere og de er tilmed også fjernet fra opgørelserne for at sikre sammenligneligheden mellem de to år. Der er ligeledes et vigtigt læseforbehold, når det kommer til DIF s foreningstal. Hvor det tidligere, før oprettelsen af CFR, var således, at en flerstrenget forening talte med som medlem af flere af DIF s specialforbund på samme tid. Derfor talte en flerstrenget forening med flere gange, eksempelvis ved at en forenings fodboldafdeling, som er medlem af Dansk Boldspil- Union, mens gymnastikafdelingen, som er medlem af Danmarks Gymnastik Forbund, talte som to foreninger i DIF s samlede foreningstal. Fra og med 2012 tæller foreningen kun med én gang med i det samlede foreningstal, men stadig med i det enkelte specialforbunds medlemstal. Derfor vil det samlede antal af foreninger i de enkelte specialforbund være en del højere end det samlede officielle foreningstal for DIF. Når der i løbet af rapporten henvises til indbyggertallene i de enkelte kommuner, såvel som for befolkningstallet i Danmark, er disse data hentet i Danmarks Statistik. Når medlemstallene fra 2013 sættes i forhold til indbyggertallet, er der mere teknisk tale om, at det er indbyggertallet fra 1. kvartal af 2014, der benyttes.

7 7 Idrætten i tal UDVIKLINGstendenser I FORENINGSIDRÆTTEN UDVIKLINGSTENDENSER I FORENINGSIDRÆTTEN Dette afsnit er baseret på tallene i de følgende kapitler. Afsnittet rummer et par overordnede pointer omkring udviklingstendenserne i foreningsidrætten, som naturligvis vil have visse forbehold, hvor det største selvsagt er, at de i et vist omfang er baseret på udviklingen fra 2012 til 2013, hvilket betyder, at udviklingstendenserne er baseret på en spinkel periode. Kapitlet samler således op på de overordnede indtryk, som rapporten efterlader. Dertil er der opstillet en række interessante spørgsmål relateret til foreningsidrættens fremtidige udvikling. MOTIONSIDRÆTTER PÅ VEJ FREM MEN HVOR BLIVER KVINDERNE AF? En tendens, der gør sig tydeligt gældende i samfundet, er at flere og flere danskere dyrker motion uden for den organiserede foreningsidræt og undersøgelser, som Danskernes Motions- og Idrætsvaner 2011 og Danskernes Kulturvaner 2012, peger på, at især fleksible motionsprægede idrætsaktiviteter er i vækst(laub, 2013; Bak, Madsen, Henrichsen, & Troldborg, 2012). Aktiviteter som motionsløb, motionscykling, svømning, triatlon og fitnesstræning har oplevet stor deltagervækst, hvilket har været en klar tendens i flere år, hvorfor dele af foreningsidrætten de senere år har lagt et større fokus på at udvikle motionsrettede aktiviteter i foreningsregi. Dette afspejler initiativer og satsninger som bl.a. Fodboldfitness, Håndboldfitness, Gym Fit og Foreningsfitness fint. Det afspejler sig således også tydeligt i medlemstallene, hvor der, på tværs af idrættens tre hovedorganisationer, kan identificeres en vækst siden 2012 på brede motionsaktiviteter. Således er der i aktiviteten træning i motionscenter / fitness en medlemsvækst på næsten 20 pct. i forhold til Træning i motionscenter har gradvist udviklet sig til en større foreningsidrætsaktivitet end klassiske foreningsidrætter som badminton og håndbold. Træning i motionscenter er samtidig karakteriseret ved, at aktiviteten rummer en lang række forskellige motionsaktiviteter, hvor badminton- og håndboldaktiviteterne er mere enstrengede og tydelige aktiviteter, hvorfor motionsudviklingen hen mod mindre faste og specialiserede aktiviteter er ganske interessant. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at denne udvikling ændrer sig de nærmeste år. Hvis de mere klassiske dele af foreningsidrætten ønsker at være endnu mere relevante for befolkningen, skal store dele af foreningsidrætten være bedre til at udvikle og udbyde nye motionsformer. I øjeblikket ses blandt andet Dansk Vægtløftnings Forbunds satsning på at udbyde og organisere træningsformen crossfit og Danmarks Cykle Union har et større udviklingsprojekt, der retter sig mod selvorganiserede motionscykelryttere som gode eksempler på netop dette(idrætsliv, 2014). Fremgangen for de motionsprægede aktiviteter skal dog også ses i lyset af, at der har været en tilbagegang i mange af de klassiske foreningsidrætter, hvor især fodbold, badminton, tennis og dans oplever de største fald på tværs af idrættens hovedorganisationer. Disse fire idrætsaktiviteter har siden 2012 tabt ca medlemmer. Forklaringen herpå er ikke alene fundet ved at disse aktiviteter historisk set har været målrettet børn, og at børneårgangene nu er blevet markant mindre end tidligere. Tilbagegangen er ganske simpelt for stor til at den kan forklares med henvisning til de mindre børneårgange. Der er derimod en generel tendens i samfundet hvor motionsformer, hvor den idrætsaktive i udpræget grad selv styrer intensitet, tidspunkt og sted er i vækst. Foreningsidrætten har som helhed i flere år været stærkt domineret af aktiviteter, der tilsyneladende er organiseret på en sådan måde, at den appellerer mere til mænd end til kvinder. Kvinder har dermed i stigende grad søgt mod de selvorganiserede og kommercielt organiserede motionsmiljøer. Dette har også afspejlet sig i medlemstallene, hvor der typisk har været en ganske stabil overvægt af mænd blandt foreningsidrættens medlemmer, især blandt voksne over 25 år. Derfor skule man tro, at den vækst, man siden 2012 har oplevet i de motionsprægede aktiviteter i foreningsidrætten, ville medføre en anden kønsfordeling i foreningsidrætten, men dette er ikke tilfældet. Derimod er der sket en mindre vækst i andelen af mænd, der dyrker foreningsidræt. Selvom den lidt større andel er ganske lille, er det stadigvæk bemærkelsesværdigt, at kvinder i et vist omfang ser ud til at fravælge foreningsidrætten som organiseringsform, hvilket foreningsidrætten bør være opmærksom på fremadrettet. De mange nye motionsinitiativer skal således gøre op med den

8 8 Idrætten i tal UDVIKLINGstendenser I FORENINGSIDRÆTTEN traditionelle forestilling om at foreningsidrætten primært er til for sportsglade, konkurrenceorienterede og resultatorienterede mænd. Hvis foreningsidrætten bliver bedre til at imødekomme kvinders behov og ønsker for at dyrke motion, ligger der store potentialer for at udvikle nye motionsformer og aktiviteter, hvilket kunne medvirke til en fornyelse af foreningsidrættens tilbud. ORGANISERINGEN AF EKSISTERENDE FORENINGSMEDLEMMER Rapporten efterlader også et andet interessant indtryk, der omhandler det overlap, der eksisterer mellem idrættens hovedorganisationer. Som rapporten viser i et senere afsnit er der et ganske stort overlap imellem især DIF og DGI, hvor af organisationernes medlemmer er fælles. Dette overlap er sågar blevet medlemmer større end tilfældet var i Det kan der være tre mulige forklaringer på, afhængig af hvordan man vælger at betragte dem. De tre mulige forklaringer på overlappet og væksten i overlappet er: 1. Gode varierende tilbud fra hovedorganisationerne Det første og mest positive bud kunne således være at hovedorganisationerne hver især har en lang række varierende og kvalificerede tilbud, som foreningerne ønsker at få adgang til. Derfor ser foreningerne det som en fordel at være meldt ind i begge organisationer, hvad enten det er grundet gode uddannelsestilbud, konsulentrådgivning og vejledning til foreningsudvikling eller af andre årsager. I DIF s tilfælde er foreningerne dog altid medlem af et specialforbund, som for mange idrætsgrene udbyder traditionelle og centrale turneringsaktiviteter, der betragtes som værende en naturlig del af mange idrætsforeningers virke. En forenings nye medlemsskab af DGI kan derfor i højere grad kobles sammen med et aktivt tilvalg, hvilket naturligvis forudsætter, at DGI fortsat har en række varierende spændende tilbud, der via en attraktiv medlemspris kan appellere til foreningerne. Det faktum, at DIF isoleret set har flere unikke foreningsmedlemmer, der udelukkende er medlemmer af en forening, der er organiseret i DIF, end både Firmaidrætten og DGI isoleret set har, er med til at understrege denne pointe. Når foreningerne aktivt vælger at melde sig ind i et specialforbund eller i DGI, må det betragtes som udtryk for, at det er i foreningens interesse at få udviklet de frivillige foreninger og få skabt endnu bedre vilkår til de frivillige og tilbud til sine medlemmer. 2. De store vokser sig endnu større En yderligere analyse af fællesmængden mellem DIF og DGI viser, at det primært er de store foreninger med i gennemsnit 332 medlemmer, der er medlemmer af begge organisationerne. Dette gennemsnit skal sidestilles med, at en forening, som udelukkende er medlem i DIF i gennemsnit har 129 medlemmer, mens en forening, der udelukkende er medlem af DGI, har 120 medlemmer i gennemsnit. På denne baggrund kan væksten i antallet af medlemmer, der er placeret i fællesmængde mellem DIF og DGI, muligvis forklares ved at væksten primært sker i de idrætter, der både udbydes af DGI og DIF, og hvor der typisk er tale om store foreninger, som har gode forudsætninger for at udvikle sig. Dette betyder samtidig, at mange af de mindre foreninger generelt set går tilbage i antallet af medlemmer og har sværere ved at øge eller sågar fastholde deres medlemstal. Det kan muligvis betyde, at foreninger bliver slået sammen til større flerstrengede foreninger, som muligvis er medlem af både DIF og DGI. 3. Hovedorganisationerne går efter at organisere hinandens medlemmer Den tredje mulige analyse går på, at DGI og de specialforbund, der er organiseret i DIF går målrettet efter at organisere de foreninger, der allerede er organiseret af den anden part. Hvis dette er tilfældet, kan der være mere end én forklaring. Dels kan organisationerne via informationer i CFR hente navn og kontaktoplysninger på de foreninger, som de ikke endnu har

9 9 Idrætten i tal UDVIKLINGstendenser I FORENINGSIDRÆTTEN organiseret. Denne nyorganisering af allerede eksisterende og organiserede foreninger kommer der i praksis ikke nogen nyetablerede idrætsforeninger ud af - også selvom begge organisationers forenings- og medlemstal stiger. En anden analyse af situationen kan dog også være at specialforbundene i DIF såvel som DGI vurderer, at netop deres tilbud er interessante og billige nok til, at foreningerne vurderer, at det kan betale sig at være medlemmer begge steder. Fra specialforbundenes side kan der være et ønske om at favne alle de foreningsmedlemmer, der dyrker netop deres idrætsaktivitet(er), fremfor kun dem, der allerede er medlemmer. Ved at organisere alle udøvere af en given idrætsgren under samme specialforbund, er det nemmere for det enkelte forbund at målrette tilbud og initiativer til alle medlemmerne, og dermed have den bedste mulighed for at forbedre og udvikle foreningens aktiviteter. Dette er dermed ikke et problem, medmindre man glemmer at udvikle sporten i en retning, hvormed nye kommende medlemmer også finder, at idrætsforeningerne er attraktive arenaer for deres idrætsudfoldelse. Hvilke forhold mellem de tre ovenstående analytiske muligheder man vælger at støtte sig til i forklaringen på denne udvikling, vil i høj grad være op til politisk debat, men alle tre forklaringsmodeller bør ses i lyset af hovedorganisationernes øgede interesse for at nyorganisere og samarbejde på en række særligt udvalgte idrætsområder. Det er dog essentielt, at man i disse samarbejder fremadrettet søger at organisere nye foreninger eller lokke nye medlemmer til foreningsidrætten, såfremt foreningsidrætten fortsat skal være den mest centrale aktør på idrætsmarkedet. Hovedorganisationernes samlede vision, kaldet Vision sigter derfor netop imod at få endnu flere ind i idrætten, ikke blot i foreningsidrætten, men også i idrætten som helhed. For at nå dette ambitiøse mål om at i år 2025 skal 50 pct. af befolkningen være medlem af en idrætsforening og 75 pct. skal være idrætsaktive kræver det dog en fortsat udvikling af foreningsidrætten, hvor der målrettes tilbud til danskere der ikke allerede er aktive i foreningsidrætten og i idrætten som helhed.

10 10 Idrætten i tal Det samlede overblik DET SAMLEDE OVERBLIK I dette afsnit afrapporteres de samlede medlems- og foreningstal for idrættens tre hovedorganisationer, herunder det samlede antal foreningsmedlemmer og idrætsforeninger, når der sorteres for medlemsskaber af flere organisationer. Dette betyder, at det, efter oprettelsen af CFR, er blevet muligt at identificere hvor mange foreninger og medlemmer der er i den samlede danske foreningsidræt, hvor de foreninger, og deres medlemmer, der er medlem af mere end én hovedorganisation kun tæller med én gang. MEDLEMSTAL Hvis der indledningsvis fokuseres på medlemstallene for de tre hovedorganisationer, uden at der tages højde for hvorvidt medlemmerne er medlem af mere end én hovedorganisation, kan de tre hovedorganisationers officielle medlemstal for 2013 ses i tabel 1 herunder. Tabel 1 Idrættens hovedorganisationers medlemstal Organisation 2013 DIF DGI Firmaidrætten Tabellen viser, at DIF fortsat er Danmarks største idrætsorganisation med i alt medlemmer, efterfulgt af DGI med medlemmer, hvor Firmaidrætten fortsat er den mindste af de tre hovedorganisationer med medlemmer. Hvis der kigges på udviklingen i medlemstal fra 2012 til 2013 er det dog Firmaidrætten, der har fået flest nye medlemmer i det seneste år. Udviklingen i numeriske tal og i procent kan aflæses i tabel 2 herunder. Tabel 2 Udviklingen i medlemstallene blandt idrættens hovedorganisationer Organisation Udvikling Udvikling i pct. DIF ,16 % DGI ,23 % Firmaidrætten ,73 % Tabel 2 viser at DIF siden 2012 har fået i alt nye medlemmer, svarende til en stigning på 1,16 pct., mens DGI i alt har fået medlemmer, når der, som er beskrevet tidligere i rapporten, benyttes samme optællingsmetode for DGI i 2012 som i Dette svarer for DGI s vedkommende til en stigning på 1,23 pct. Firmaidrætten er med i alt nye medlemmer vokset mest, svarende til en stigning på 10,73 pct. fra 2012 til Hvis der fokuseres på den procentuelle udvikling, er DIF vokset mindst af de tre hovedorganisationer, mens det er DGI, der numerisk set i antal nye medlemmer er vokset mindst i det forgangne år. Hvis der fokuseres på den samlede foreningsidræt i Danmark, og der fjernes medlemmer, som er medlem af mere end én idrætsorganisation, kan det samlede medlemstal for alle tre hovedorganisationer i foreningsidrætten i Danmark identificeres. Dette sker i tabel 3 nedenfor. Tabel 3 Antal medlemmer i foreningsidrætten uden dobbeltmedlemsskaber Unikke Udvikling Medlemstal

11 11 Idrætten i tal Det samlede overblik Tabel 3 viser således, at der i 2013 var i alt medlemsskaber i den samlede danske foreningsidræt. Dette er en stigning på i alt medlemmer fra Tallet skal dog ikke forveksles med antal individer, da det enkelte medlem i praksis godt kan være medlem af mere end én idrætsforening på samme tid, hvilket især er hyppigt set blandt børn under 15 år. FORENINGSTAL Hvis fokus flyttes fra medlemstallet over på antallet af foreninger, kan det ligeledes konstateres, at DIF er Danmarks største idrætsorganisation. Antallet af foreninger fordelt på de tre hovedorganisationer kan aflæses i tabel 4 herunder. Man skal igen her huske på at DIF s samlede foreningstal er noget lavere end summen af specialforbundenes foreningstal, hvilket skyldes de flerstrengede foreninger, som tidligere beskrevet. Tabel 4 Idrættens hovedorganisationers foreningstal Organisation 2013 DIF DGI Firmaidrætten 249 Tabellen viser, at DIF i alt 2013 havde foreninger, mens foreningstallet for hhv. DGI og Firmaidrætten var på og 249 foreninger. Udviklingen i foreningsantallet fra kan aflæses herunder. Tabel 5 Idrættens hovedorganisationers foreningstal Organisation Udvikling Andel DIF ,43 % DGI ,08 % Firmaidrætten ,63 % Tabellen viser et par interessante sammenhænge i forhold til medlemstallet. Hvor Firmaidrætten voksede ganske betragteligt i relation til medlemstallet, har Firmaidrætten kun oplevet en foreningstilvækst på i alt fire foreninger fra 2012 til 2013, på trods af de i alt nye medlemmer. Anderledes gør det sig gældende i DIF, hvor der netto er 40 foreninger færre i 2013 end tilfældet var i Dette sker på trods af en stigning i medlemstallet. Hvilken betydning disse såkaldte 0-foreninger, der tidligere er beskrevet i metodeafsnittet, har haft i denne sammenhæng, er vanskeligt at udtale sig detaljeret om, men denne vil i givet fald være den samme betydning på tværs af de tre organisationer. Det skal her nævnes, at det afrapporterede 2012-tal i denne tabel allerede inkluderer DDS-foreningerne, således at DGI s stigning ikke blot kan forklares ved fusionen mellem DDS og DGI. Ligesom tilfældet var med medlemstallet er det også med foreningstallet muligt at identificere det unikke antal foreninger, der er organiseret i DIF, DGI og Firmaidrætten i Danmark. De foreninger, som er medlem af mere end én idrætsorganisation, tæller således kun med én gang, hvilket fremkommer af tabel 6 herunder. Tabel 6 Antal foreninger i foreningsidrætten uden dobbeltmedlemsskaber Unikke Foreningstal

12 12 Idrætten i tal Det samlede overblik Tabellen viser, at der er sket et mindre fald i antallet af foreninger på 122 foreninger, hvilket betyder, at der, på trods af det øgede medlemstal, samlet set er lidt færre idrætsforeninger i Danmark, der er organiseret i én eller flere af idrættens hovedorganisationer i 2013 end i FORENINGSSTØRRELSER Når medlems- og foreningstallet er blevet afrapporteret, kan det herefter udregnes hvor mange medlemmer, der i gennemsnit er pr. forening i de tre organisationer, hvilket altså betyder hvor stor en typisk forening i gennemsnit er i de tre organisationer. I tabellen herunder er antallet af medlemmer pr. forening afrapporteret for både 2012 og Tabel 7 Antal medlemmer pr. forening Organisation DIF DGI Firmaidrætten Tabellen viser, at DIF-foreninger gennemsnitligt har 209 medlemmer, hvilket er en stigning på tre medlemmer pr. forening siden Dette gør foreningerne under DIF til de gennemsnitligt mindste blandt de tre organisationer. DGI s gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening er ligeledes steget med tre medlemmer fra 240 i 2012 til 243 i Firmaidrættens foreninger er dog klart de største med medlemmer i gennemsnit, hvilket er en stigning på 129 medlemmer pr. forening.

13 13 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF MEDLEMSANALYSER AF DIF I dette afsnit fokuseres der udelukkende på medlemmerne i DIF s foreninger. Kapitlet kommer til at berøre den aktuelle situation, såvel som udviklingen siden Dertil er der fokus på både køn- og aldersfordelinger indenfor specialforbundene samt på geografiske forskelle blandt DIF s medlemmer. DE STØRSTE SPECIALFORBUND I DIF Indledningsvis er fokuseres der i dette afsnit på hvilke specialforbund, der er de største målt på antallet af medlemmer i 2013 indenfor en række forskellige parametre. I tabellen herunder kan de ti største specialforbund under DIF og deres medlemstal ses. Tabel 8 De ti største specialforbund under DIF Specialforbund Medlemstal Dansk Boldspil-Union Dansk Svømmeunion Danmarks Gymnastik Forbund Dansk Golf Union Dansk Håndbold Forbund Badminton Danmark Dansk Ride Forbund Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Tennis Forbund Dansk Skytte Union Tabellen viser, at Dansk Boldspil-Union (DBU) fortsat er DIF s største specialforbund med medlemmer. DBU er efterfulgt af Dansk Svømmeunion med medlemmer og Danmarks Gymnastik Forbund med medlemmer. Begge disse to forbund har siden 2012 overhalet Dansk Golf Union som det næststørste specialforbund i DIF målt på antallet af medlemmer. DEN STØRSTE MEDLEMSVÆKST BLANDT DIF S SPECIALFORBUND Når der fokuseres på hvilke fem forbund, der har fået flest medlemmer det seneste år, kan medlemstallene analyseres på to forskellige måder. Der kan både være tale om en numerisk stigning i antal medlemmer og en procentuel stigning i andelen af nye medlemmer i forhold til eksisterende antal medlemmer. I tabellen herunder er først afrapporteret hvilke fem specialforbund, der har oplevet den største numeriske vækst det seneste år, samt hvad denne vækst svarer til i en procentuel udvikling.

14 14 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Tabel 9 Største numeriske vækst blandt DIF s specialforbund Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Danmarks Gymnastik Forbund ,0 % Dansk Svømmeunion ,4 % Dansk Arbejder Idrætsforbund ,0 % Dansk Atletik Forbund ,9 % Dansk Vægtløftnings-Forbund ,6 % Tabellen viser, at det er Danmarks Gymnastik Forbund og Dansk Svømmeunion, der har fået klart flest nye medlemmer siden De har begge fået ca nye medlemmer, hvilket for Dansk Svømmeunions vedkommende primært skal findes blandt de 0-12-årige børn. Forklaringen på dette er dels forbundets store fokus på småbørnsaktiviteter som BabySvøm og lignende, men er sandsynligvis også et udtryk for at forældre gerne ser, at deres børn lærer at svømme under trygge rammer og uddannede instruktører. Danmarks Gymnastik Forbunds store medlemsstigning er mere spredt over forskellige aldersgrupperinger, men den skal primært i de mere fitnessprægede og fleksible træningsformer, hvor flere og flere gymnastikforeninger udbyder motionsprægede aktiviteter. Tabellen viser også, at Dansk Atletik Forbund er blevet endnu bedre til at organisere de mange motionsløbere, som findes i den danske befolkning. Hvis der fokuseres på den procentuelle stigning i medlemstallet, tegner der sig dog et anderledes billede af hvilke specialforbund, der har klaret sig relativt set bedst fra 2012 til Tabel 10 Største procentuelle stigning blandt DIF s specialforbund Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Triathlon Forbund ,7 % Dansk Vægtløftnings-Forbund ,6 % Dansk Minigolf Union ,7 % Dansk Klatreforbund ,6 % Dansk Styrkeløft Forbund ,1 % Tabel 10 viser, at det især er de motionsprægede aktiviteter, herunder især ekstremsportsaktiviteter, der andelsmæssigt er gået frem det seneste år. Dansk Triathlon Forbund har oplevet en tilvækst på hele 36,7 pct. siden 2012, og denne stigning viser med al tydelighed, at interessen for triatlon-sporten er voksende i samfundet, hvilket både resulterer i nye foreningsdannelser og nye medlemmer. I samme spor er det interessant, at det eneste forbund, der både er i top fem på den numeriske og procentuelle stigning er Dansk Vægtløftnings-Forbund, der via deres satsning på at organisere og udbyde crossfit, har haft stor succes. DET STØRSTE MEDLEMSFALD BLANDT DIF S SPECIALFORBUND I det følgende afsnit fokuseres der på hvilke af DIF s specialforbund, som har oplevet det største medlemsfald siden Også disse kan ligeledes opdeles i numeriske såvel som procentuelle fald. De fem specialforbund, der har oplevet det største numeriske fald i antallet af medlemmer er oplistet herunder.

15 15 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Tabel 11 Største numeriske fald blandt DIF s specialforbund Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,3 % Badminton Danmark ,2 % Dansk Sejlunion ,7 % Dansk Håndbold Forbund ,8 % Dansk Golf Union ,0 % Tabellen viser, at især DBU har oplevet et stort numerisk fald, hvilket dog i et procentuelt fald er noget mindre, grundet deres i forvejen store medlemstal. Som tidligere vist er DBU da også fortsat DIF s klart største specialforbund. Det store fald for DBU er primært sket i aldersgruppen 0-12 år, hvor man har mistet medlemmer siden Derudover har Badminton Danmark mistet medlemmer svarende til et fald på 3,2 pct. Dertil oplever Dansk Sejlunion, Dansk Håndbold Forbund og Dansk Golf Union relativt store numeriske medlemsfald. Hvis der i stedet fokuseres på de forbund, der har oplevet det største procentuelle fald, er det nogle andre specialforbund, der topper listen, hvilket kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 12 Største procentuelle fald blandt DIF s specialforbund 1 Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Curling Forbund ,7 % Dansk Softball Forbund ,7 % Dansk Kegle Forbund ,0 % Danmarks Bowling Forbund ,0 % Dansk Skøjte Union ,9 % Tabellen viser, at curling, som mange danskere fulgte på TV under Vinter OL, er gået hele 17,7 pct. tilbage i medlemstal, hvilket er det største procentuelle fald blandt DIF s specialforbund siden Dette fald kunne dog registreres før Vinter OL i Sochi, hvor der var et stort mediefokus på curlingsporten som helhed, hvilket muligvis vil afspejle sig i medlemstallene for Det er desuden interessant, at de største procentuelle tab skal findes blandt mindre specialforbund, som i forvejen kæmper med et lavt antal medlemmer. Dog er der også en metodisk forklaring, der påvirker dette forhold, for selv et mindre numerisk fald i antal medlemmer, vil have en større indvirkning, når det omregnes til procentuelle fald. KØNS- OG ALDERSGRUPPERINGER I CFR er medlemsregistreringen opdelt i fem aldersgrupperinger. Indenfor hver af disse aldersgrupper kan det identificeres hvilke specialforbund, der er de største. I rapporten her afrapporteres der blot de fem største indenfor hver alderskategori, herunder hvilken udvikling det konkrete forbund har været igennem siden Såfremt man ønsker en komplet liste over disse fordelinger kan dette findes på 1 Dansk Moderne Femkampsforbund og Dansk Militært Idrætsforbund er fjernet fra denne oversigt. Dansk Moderne Femkamp har kun 86 medlemmer i 2013, hvorfor de er vurderet til at være så små at de ikke skal tælle med i denne oversigt. Dansk Militært Idrætsforbund får opgjort deres medlemmer markant anderledes end sidste år, hvorfor deres fald skyldes metodiske ændringer.

16 16 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF De fem aldersgrupperinger i CFR er: Børn (0-12 år) Unge I (13-18 år) Unge II (19-24 år) Voksne (25-59 år) Senior (60+ år) De fem aldersgrupperingers medlemstal i 2013, og hvad dette medlemstal svarer til af den samlede andel i DIF, er oplistet i tabellen herunder. Tabel 13 Antal medlemmer i DIF fordelt på aldersgrupperinger Aldersgruppering Medlemstal Andel Børn år ,1 % Unge I år ,8 % Unge II år ,0 % Voksne år ,4 % Senior år ,7 % Total ,0 % Tabellen viser, at den største gruppering i DIF er medlemmerne i aldersgruppen år, hvor 34,4 pct. af DIF s samlede medlemsmasse hører til. Denne er efterfulgt af børnekategorien for børn under 12 år, hvor 30,1 pct. af DIF s medlemmer findes. I tabellen herunder kan det ses hvordan udviklingen har været i de fem aldersgrupperinger siden Tabel 14 Udviklingen i medlemstallet i DIF fordelt på aldersgrupperinger Aldersgruppering Udvikling Udvikling i pct. Børn år ,2 % Unge I år ,1 % Unge II år ,8 % Voksne år ,5 % Senior år ,7 % Total ,2 % Tabel 14 viser, at det især er indenfor senioridrætten, at man skal finde forklaringen på DIF s medlemsstigning. Seniorgruppen på 60+ har fået nye medlemmer siden 2012, svarende til en stigning på 5,7 pct. i forhold til Denne stigning skal især findes hos Dansk Arbejder Idræt og Dansk Golf Union med hhv og nye seniormedlemmer. Når aldersgrupperingerne deles op på køn, tegner der sig et interessant billede af udviklingen og fordelingen af medlemmer blandt de to køn.

17 17 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Tabel 15 Udviklingen i medlemstallet i DIF blandt herrer fordelt på aldersgrupperinger Aldersgruppering (Herrer) Udvikling Udvikling i pct. Børn år ,4 % Unge I år ,5 % Unge II år ,6 % Voksne år ,5 % Senior år ,8 % Total ,5 % Udviklingen blandt herrer (og drenge) viser, at der er kommet færre drengebørn til i DIF, mens der er kommet hele nye mandlige medlemmer blandt seniorerne. Tabellen viser også, at eller 73,9 pct. af DIF s stigning på i alt medlemmer, skal findes blandt mændene. Tabellen viser ligeledes, at der blandt de årige samt de årige er sket en mindre stigning på 1,5-1,6 pct., mens stigningen er noget lavere blandt de årige. Faldet blandt børn i 0-12 årsalderen for drenge kan dog forklares med en mindre befolkningsgruppe, hvor DIF s samlede andelen af børnene i denne aldersgruppe på trods af det numeriske fald er steget fra 72,19 pct. i 2012 til 72,70 pct. i Udviklingen i DIF-idrættens andel af befolkningen for herrer kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 16 Andelen af mænd i befolkningen, der er medlem af DIF Aldersgruppering (Herrer) Udvikling i pct.-point Børn år 72,19 % 72,70 % 0,51 % Unge I år 66,84 % 67,74 % 0,90 % Unge II år 39,55 % 39,13 % -0,42 % Voksne år 32,54 % 32,99 % 0,45 % Senior år 25,43 % 26,37 % 0,94 % Total 40,33 % 40,72 % 0,39 % Tabellen viser, at det udelukkende er i aldersgruppen år, at andelen er faldet siden Dette fald sker på trods af en numerisk stigning i antallet af medlemmer i samme aldersgruppe. Samlet set er mænd i lidt højere grad blevet medlemmer af DIF-organiserede foreninger fra 2012 til i Når blikket kastes mod den kvindelige del af DIF-idrætten, tegner der sig et noget anderledes billede, hvilket fremkommer af nedenstående tabel. Tabel 17 - Udviklingen i medlemstallet i DIF blandt damer fordelt på aldersgrupperinger Aldersgruppering (Damer) Udvikling Udvikling i pct. Børn år ,9 % Unge I år ,3 % Unge II år ,5 % Voksne år ,4 % Senior år ,7 % Total ,7 %

18 18 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Hvor det på herresiden udelukkende gik numerisk tilbage blandt børn under 12 år, går damerne (pigerne) frem på netop dette punkt, hvilket de har til fælles med damesenioridrætten, hvor stigningen er på 5,7 pct. Tabellen viser dog også, at medlemstallet er faldet blandt damer i alderen år. I analysen af hvor stærkt damerne står i forhold til andelen af befolkningen, tegner der sig et lidt anderledes billede, hvilket er vist i tabel 18 herunder. Tabel 18 - Andelen af damer i befolkningen, der er medlem af DIF Aldersgruppering (Damer) Udvikling i pct.-point Børn år 65,70 % 67,07 % 1,37 % Unge I år 50,14 % 50,38 % 0,24 % Unge II år 22,03 % 21,35 % -0,68 % Voksne år 19,01 % 18,74 % -0,27 % Senior år 18,00 % 18,73 % 0,73 % Total 28,04 % 28,13 % 0,09 % På befolkningsandelen er andelen steget blandt de to yngste aldersgrupperinger, mens andelstallet er faldet for årige. Dette er sket på trods a, at de mere motionsprægede aktiviteter er steget i medlemstal, hvilket typisk tiltrækker kvinder i denne aldersgruppe. I nedenstående tabel er der ikke længere fokus på kønsopdelte analyser, men udelukkende på aldersgrupperingers andel af befolkningen. Samtidig fokuseres der på udviklingen i disse andele fra 2012 til Tabel 19 Andelen af befolkningen i udvalgte aldersgrupperinger, der er medlem af DIF Aldersgruppering Udvikling i pct.-point Børn år 69,03 % 69,96 % 0,93 % Unge I år 58,70 % 59,28 % 0,58 % Unge II år 30,96 % 30,42 % -0,54 % Voksne år 25,81 % 25,91 % 0,10 % Senior år 21,44 % 22,27 % 0,83 % Total 34,13 % 34,38 % 0,25 % Tabellen viser, at des ældre aldersgrupperingen bliver, desto mindre andele af befolkningen er organiseret i DIF. Man skal i denne sammenhæng huske på, at medlemmerne kan være medlem af mere end én idrætsforening på samme tid, hvilket især er tilfældet for mange børn og unge. Dette forhold med flere medlemsskaber på samme tid mindskes gradvist med alderens stigning, hvilket kan være en del af forklaringen på ovenstående tabel. Tabellen viser således, at på trods af den store stigning i antallet af medlemmer over 60 år, så er det fortsat denne aldersgruppe, hvor DIF har den laveste andel af befolkningen. Dertil skal det dog bemærkes, at denne aldersgruppe fra 60+ år går helt op til de ældste borgere i Danmark, og at denne aldersgruppe samlet er steget med danskere fra 2012 til Samlet set er det dog blandt børnegruppen at DIF s største vækst målt på andelen af befolkningen skal findes, hvilket også kan skyldes, at befolkningstallet i aldersgruppen er faldet med fra 2012 til 2013.

19 19 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Den eneste aldersgruppe, hvor DIF organiserer en mindre andel af befolkningen end sidste år, er blandt de årige. Denne aldersgruppe søger typisk mod den kommercielle og selvorganiserede idræt, men der er fra foreningsidrætten side i de seneste år rettet et større fokus mod netop denne aldersgruppe, hvor der iværksættes en række initiativer de kommende år, som skal modvirke den tendens, som medlemstallene vidner om. Disse tabeller omhandlende aldersgrupperingerne i DIF vidner om at DIF-idrætten fortsat organiserer børn og unge, mens andelen falder sammen med alderen, hvor voksne i udpræget grad vælger kommercielle og selvorganiserede idrætsformer fremfor foreningsidrætten. Dette vidner dog samtidig om at DIF-idrætten fortsat er en essentielt del af en børne- og ungdomskultur i Danmark, hvor foreningsidrætten står som en helt central del af mange børn og unges liv, og hvor en meget stor del af børn og unge er organiseret i DIF s foreninger. KØNSFORDELINGEN I DIF Hvor ovenstående afsnit har fokuseret på aldersgrupperinger, vil det følgende afsnit fokusere på enkelte kønsfordelinger i DIF. Den samlede kønsfordeling blandt DIF s medlemmer kan ses i tabel 35. Tabel 20 Kønsfordelingen blandt DIF s medlemmer i Damer Herrer DIF 41,22 % 58,78 % Tabellen viser, at der er en overvægt af mænd blandt DIF-idrættens medlemmer med i alt 58,78 pct. af medlemmerne. Dette er en stigning på 0,16 procentprocent for mændenes del siden BØRNEIDRÆT I DIF (0-12 ÅR) Som ovenstående afsnit viste, er det fortsat børneidrætten, der er klart størst i DIF. Afsnittet her går yderligere i dybden med børneidrætten, hvor der udelukkende kigges på den del af DIF-idrætten, som er defineret fra de 0-12-årige medlemmer. I nedenstående tabel kan det aflæses, hvilke af DIF s specialforbund, der er de største indenfor børneidræt. Dertil kan forbundenes numeriske og procentuelle udvikling fra 2012 til 2013 læses. Tabel 21 De fem største specialforbund indenfor børneidræt (0-12 år) samt deres udvikling Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,1 % Dansk Svømmeunion ,0 % Danmarks Gymnastik Forbund ,1 % Dansk Håndbold Forbund ,3 % Dansk Ride Forbund ,7 % Tabellen viser, at det er klassiske foreningsidrætter, der er placeret som de fem største børneidrætter i DIF, hvor DBU - på trods af et stort tab på 7,1 pct. svarende til medlemmer - fortsat er det største børneidrætsforbund i DIF. Som tidligere nævnt er befolkningstallet i denne aldersgruppe samlet set gået tilbage, men forklaringen på DBU s fald kan ikke

20 20 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF udelukkende findes i befolkningsgruppen fald, da DBU er gået fra 18,2 pct. af befolkningen blandt de 0-12 årige i 2012, til 17,1 pct. af befolkningen i Tabellen viser også, at Dansk Svømmeunion har oplevet en stor medlemsvækst blandt børn, hvilket også er tilfældet for Danmarks Gymnastik Forbund. Sammenholdt med at DIF s samlede medlemstal i aldersgruppen steg med 1.146, er stigningen blandt børnemedlemmer i disse to forbund ganske bemærkelsesværdig. De to forbund er de eneste to forbund i DIF, der har fået mere end nye medlemmer i alderskategorien for børn. Tabel 21 viser ligeledes de to forbund, der har tabt flest medlemmer i børnegruppen, hvor DBU med færre medlemmer taber de fleste efterfulgt af Dansk Håndbold Forbund, som taber medlemmer i aldersgruppen. De to forbund er de to eneste forbund i DIF, der har mistet mere end medlemmer i aldersgruppen fra medlemsopgørelsen i 2012 til Også indenfor børneidrætten er det muligt at opdele på køn, således at der kan kigges på den største børneidræt for hhv. drenge og piger. Tabel 22 herunder viser de fem største specialforbund for børneidræt for drenge, samt deres numeriske og procentuelle udvikling fra 2012 til Tabel 22 De fem største specialforbund for børneidræt for drenge Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,2 % Dansk Svømmeunion ,2 % Danmarks Gymnastik Forbund ,1 % Dansk Håndbold Forbund ,4 % Badminton Danmark ,9 % Tabellen viser, at det på drengesiden fortsat er DBU, der er den største foreningsidræt, på trods af at et relativt stort medlemstab, hvor der er færre medlemmer, svarende til et fald på 6,2 pct., i 2013 i forhold til Når der kigges på drenge er det dog tydeligt, at det er de klassiske foreningsidrætter, der dominerer blandt drengene, hvor Dansk Svømmeunion og Danmarks Gymnastik Forbunds initiativer har sat sine tydelige spor, hvilket blandt andet har betydet, at Danmarks Gymnastik Forbund har overhalet Dansk Håndbold Forbund som den 3. største børneidræt for drenge. Blandt pigerne er fire af de ovenstående fem specialforbund ligeledes at finde blandt de fem største specialidrætter, selvom rækkefølgende blandt dem er ændret. I tabellen herunder er de fem største specialforbund for piger i alderen 0-12 år og deres udvikling oplistet.

21 21 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Tabel 23 De fem største specialforbund for børneidræt for piger Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Svømmeunion ,9 % Danmarks Gymnastik Forbund ,8 % Dansk Boldspil-Union ,2 % Dansk Håndbold Forbund ,1 % Dansk Ride Forbund ,5 % Blandt piger er rangeringen af de fem største specialforbund den samme som i 2012, men også blandt pigerne er der sket en massiv tilvækst hos Dansk Svømmeunion og Danmarks Gymnastik Forbund med hhv og nye medlemmer siden 2012, hvilket for begge forbunds vedkommende er en stigning på lidt under 9 pct. DBU er omvendt gået 10,2 pct. tilbage i det forgangne år. UNGE I IDRÆT I DIF (13-18 ÅR) Den næste aldersgruppering i CFR er Unge I, som går fra år. Denne aldersgruppering har der i en årrække været et stort fokus på, da det klassiske teenagefrafald ofte sker i netop denne alderskategori, hvor flere medlemmer forlader foreningsidrætten til fordel for andre idrætsaktiviteter og organiseringsformer. Som vi så tidligere i kapitlet, er denne aldersgruppe i DIF gået fra medlemmer i 2012 til medlemmer i 2013, hvilket er en stigning på blot 344 medlemmer. Dette skal ses i lyset af, at det samlede befolkningstal for netop denne aldersgruppe er faldene, således at DIF er gået fra at have 58,7 pct. af befolkningen i 2012 til 59,3 pct. i 2013, hvilket er en stigning på 0,6 procentpoint indenfor aldersgruppen år. Hvis der indledningsvis fokuseres på hvilke specialforbund, der er de største i denne alderskategori, er det tydeligt at se, at det fortsat er helt klassiske foreningsidrætter som fodbold, håndbold, badminton og ridning, der dominerer. I tabellen herunder kan de fem største specialforbund, målt på medlemstal i 2013 og deres udvikling, indenfor aldersgruppen år, ses. Tabel 24 De fem største specialforbund målt på antallet af medlemmer i aldersgruppen år Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,7 % Dansk Håndbold Forbund ,8 % Dansk Ride Forbund ,5 % Danmarks Gymnastik Forbund ,1 % Badminton Danmark ,0 % Tabellen viser, at det indenfor denne aldersgruppe ligeledes er DBU, der er DIF s største specialforbund, på trods af et mindre fald i medlemstallet. DBU er således større end det samlede medlemstal for de næste fire specialforbund i tabellen tilsammen, og er dermed det klart største forbund indenfor denne aldersgruppe. Det er ligeledes interessant, at det kun er Danmarks Gymnastik Forbund blandt de fem største specialforbund, der har oplevet vækst fra 2012 til 2013.

22 22 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Når aldersgrupperingen nedenfor opdeles på køn, er billedet dog noget anderledes. I tabel 24 herunder kan de fem største specialforbund under DIF i aldersgrupperingen år for drenge aflæses. Tabel 25- De fem største specialforbund målt på antallet af drengemedlemmer i aldersgruppen år Specialforbund (Herrer) Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,1 % Dansk Håndbold Forbund ,3 % Badminton Danmark ,4 % Dansk Svømmeunion ,0 % Danmarks Gymnastik Forbund ,0 % Tabellen viser, at det blandt drenge fortsat er DBU, der sågar har oplevet en lille stigning på 70 medlemmer, på trods af at netop denne aldersgrupperings fylder mindre i befolkningen som sådan. Dette betyder også, at DBU står for lidt over 40 pct. af DIF s samlede medlemstal i aldersgruppen. Dertil kan det læses, at Dansk Svømmeunion i 2013 er vokset sig større end Danmarks Gymnastik Forbund, der nu er femtestørst i denne aldersgruppe blandt drenge. Blandt pigerne er billedet dog lidt anderledes, hvilket kan aflæses af tabel 26 herunder. Tabel 26 - De fem største specialforbund målt på antallet af pigemedlemmer i aldersgruppen år Specialforbund (Damer) Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,7 % Dansk Ride Forbund ,7 % Dansk Håndbold Forbund ,2 % Danmarks Gymnastik Forbund ,7 % Dansk Svømmeunion ,7 % Tabellen her viser således, at også blandt pigerne i års alderen er DBU ligeledes det største specialforbund. Dette er tilfældet på trods af et tab på medlemmer fra 2012 til Det næststørste forbund blandt piger er Dansk Ride Forbund, som ligeledes var det tredjestørste samlet set. Dansk Ride Forbund er desuden et massivt pigedomineret forbund, hvor hele 95 pct. af medlemmerne i års aldersgrupperingen er piger. Dansk Ride Forbunds store betydning for piger har også konsekvenser for Dansk Svømmeunion, der på trods af at være i top fem i tabellen for både piger og drenge, ikke er at finde i den samlede top fem. Danmarks Gymnastik Forbund er også hos pigerne gået igennem en medlemsvækst, som dog procentuelt ikke er helt lige så stor som blandt drengene. UNGE II IDRÆT I DIF (19-24 ÅR) Den sidste af ungdomskategorierne går fra år, hvor DIF, som vist tidligere i kapitlet, er gået fra i alt medlemmer i 2012 til medlemmer i 2013, hvilket er en stigning på medlemmer svarende til vækst på 0,8 pct. Denne stigning skal dog ses i lyset af, at befolkningsgruppen i denne aldersgruppering ligeledes er vokset, således at andelen af befolkningen, der er medlemmer af en forening under DIF er gået tilbage fra 30,96 pct. i 2012 til 30,42 pct. af befolkningen i 2013, hvilket gør det til den eneste aldersgruppe, hvor DIF s andel af befolkningen er faldet i forhold til De fem største specialforbund, og deres udvikling fra 2012 til 2013, i aldersgrupperingen år, kan aflæses i tabellen herunder.

23 23 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Tabel 27- De fem største specialforbund målt på antallet af medlemmer i aldersgruppen år Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,8 % Dansk Håndbold Forbund ,6 % Danmarks Gymnastik Forbund ,5 % Dansk Ride Forbund ,6 % Dansk Golf Union ,7 % Blandt de fem største specialforbund går stort set de samme specialforbund igen, som i den tidligere viste aldersgruppe - især Danmarks Gymnastik Forbunds medlemstal er steget, med en stigning på næsten 20 pct. i forhold til Denne stigning er næsten udelukkende sket indenfor aktiviteten træning i motionscenter / fitness, hvor der er kommet nye medlemmer i Danmarks Gymnastik Forbund. Også i denne aldersgruppe er DBU det største specialforbund under DIF med en lille stigning på 293 medlemmer. Når der kigges på de mandlige DIF-medlemmer i års aldersgrupperingen, er der kun en enkelt udskiftning i top fem over de specialforbund, der har flest medlemmer, hvilket kan ses i tabellen herunder. Tabel 28 - De fem største specialforbund målt på antallet af mandlige medlemmer i aldersgruppen år Specialforbund (Herrer) Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,5 % Dansk Håndbold Forbund ,5 % Dansk Golf Union ,4 % Dansk Skytte Union ,1 % Danmarks Gymnastik Forbund ,5 % Den største stigning er sket hos Danmarks Gymnastik Forbund, hvor der er kommet 33,5 pct. nye medlemmer, som primært skal findes i forbundets fitnessrelaterede aktiviteter, og således ikke i de klassiske gymnastikdiscipliner. Stigningen hos Danmarks Gymnastik Forbund betyder også, at Badminton Danmark ikke længere er at finde blandt de fem største specialforbund i denne aldersgruppe. Blandt de kvindelige medlemmer i aldersgruppen er det nogle andre specialforbund, der præger top fem-listen over de største specialforbund. De fem største specialforbund kan ses i tabellen herunder. Tabel 29 - De fem største specialforbund målt på antallet af damer mellem år Specialforbund (Damer) Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,1 % Dansk Ride Forbund ,1 % Dansk Håndbold Forbund ,6 % Danmarks Gymnastik Forbund ,3 % Dansk Svømmeunion ,6 %

24 24 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Blandt de kvindelige medlemmer i denne aldersgruppe er det også her Danmarks Gymnastik Forbund og Dansk Svømmeunion, der står for de store stigninger fra 2012 til Igen er det de fitnessrelaterede aktiviteter, der tegner sig for den store stigning i Dansk Gymnastik Forbund. Tabellen viser ligeledes at det nu er Dansk Boldspil-Union, der er den største idræt for damer i denne aldersgruppering, hvor forbundet nu er blevet større end Dansk Ride Forbund. Dette er sket på en baggrund, hvor begge forbund har oplevet et medlemsfald fra , men hvor Dansk Ride Forbunds medlemsfald var en anelse større, således at de to forbund skiftede placering. VOKSENIDRÆT I DIF (25-59 ÅR) Indenfor voksenidrætten i DIF, som medlemsmæssigt og befolkningsmæssigt er den største gruppering, er DIF steget fra medlemmer i 2012 til medlemmer i 2013, hvilket er en stigning på medlemmer og en procentuel stigning på 0,5 pct. Grundet den store aldersgrupperings befolkningstal, er befolkningsandelen kun steget en smule fra i alt 25,81 pct. af befolkningen i 2012 til 25,91 pct. af befolkningen i en stigning på 0,1 procentpoint. Nedenfor er de fem største specialforbund for voksne medlemmer listet op. Tabel 30 De fem største specialforbund målt på antal voksne medlemmer i aldersgruppen år Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Golf Union ,6 % Dansk Boldspil-Union ,9 % Danmarks Gymnastik Forbund ,5 % Badminton Danmark ,1 % Dansk Skytte Union ,1 % Tabellen viser, at den største voksenidræt i DIF, målt på antallet af medlemmer, fortsat er Dansk Golf Union (DGU). DGU har dog har oplevet et medlemsfald på 4.596, svarende til -5,6 pct. fra 2012 til Det er således også det største numeriske fald blandt voksne medlemmer i DIF. Tabellen afslører også, at DBU har oplevet en mindre medlemsfremgang blandt voksne, mens især Danmarks Gymnastik Forbund har oplevet en stor medlemsvækst på nye medlemmer svarerende til en stigning på 7,5 pct. Også for denne aldersgruppe er stigningen baseret på nye medlemmer indenfor fitnessrelaterede aktiviteter frem for de mere klassiske gymnastikformer. Hvis der udelukkende fokuseres på voksne mænd mellem 25 og 59 år, kan de fem største specialforbund målt på antal af medlemmer i 2013 ses i tabel 31 herunder. Tabel 31 De fem største specialforbund målt på antallet af mandlige medlemmer i aldersgruppen år Specialforbund (Herrer) Udvikling Udvikling i pct. Dansk Boldspil-Union ,4 % Dansk Golf Union ,8 % Dansk Skytte Union ,9 % Badminton Danmark ,6 % Dansk Sejlunion ,9 % Tabellen viser, at Dansk Boldspil-Union fortsat er DIF s største specialforbund blandt mandlige voksne, og at forbundet ligeledes har oplevet en stigning på 845 medlemmer det forgangne år. Umiddelbart efter er Dansk Golf Union placeret, der

25 25 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF har oplevet et medlemstab på 450 medlemmer. Dansk Sejlunion har med færre medlemmer oplevet det største medlemsfald blandt alle DIF s specialforbund, når der kigges på mandlige medlemmer mellem 25 og 59 år, hvilket svarer til et fald på 6,9 pct. Blandt kvinderne er billedet af de største specialforbund lidt anderledes sammensat, hvilket kan ses i tabellen herunder. Tabel 32 De fem største specialforbund målt på antallet af medlemmer blandt damer i aldersgruppen år Specialforbund (Damer) Udvikling Udvikling i pct. Danmarks Gymnastik Forbund ,3 % Dansk Golf Union ,4 % Dansk Ride Forbund ,3 % Dansk Svømmeunion ,2 % Dansk Atletik Forbund ,7 % Tabellen viser, at Danmarks Gymnastik Forbund er det største forbund blandt kvinder i denne aldersgruppe. Danmarks Gymnastik Forbund har oplevet en stigning på i alt medlemmer. Også her er der tale om en stigning i de fitnessrelaterede aktiviteter.. Det største fald blandt kvinder skal findes hos Dansk Golf Union, hvor man er gået medlemmer tilbage, svarende til 15,4 pct. i forhold Dansk Golf Union er dog fortsat det næststørste specialforbund blandt kvinder i denne aldersgruppe. De to største stigninger blandt kvinder skal findes hos Dansk Svømmeunion med en stigning på og hos Dansk Atletik Forbund med en stigning på medlemmer. Dansk Atletik Forbund har dermed har overhalet Badminton Danmark som det femtestørste specialforbund målt på antallet af voksne kvindelige medlemmer mellem 25 og 59 år. Samlet set giver tabellerne et indtryk af, at det blandt kvinderne er det de mere motionsprægede aktiviteter, der vinder frem, med især fitnesstræning, motionssvømning og motionsløb (i Dansk Atletik Forbund), som de fremstormende aktiviteter. Hos mændene er det de mere klassiske foreningsidrætter som fodbold, skydning og badminton, der er at finde på top-fem listen, hvilket er yderligere med til at forstærke billedet af forskellige idrætskulturer og interesserer mellem kønnene, hvor de klassiske boldspil dominerer blandt mænd, mens de mere fleksible og sundhedsorienterede motionsformer dominerer blandt kvinderne. SENIORIDRÆT I DIF (60+ ÅR) Senioridrætten i DIF er, som vi tidligere har set, den aldersgruppering, der numerisk set har gennemgået den største medlemsvækst i DIF. Dette er sket via i alt nye medlemmer fra , hvor det samlede medlemstal er steget fra i 2012 til i Dette svarer til en procentvis stigning på 5,7 pct. Medlemsvæksten skal dog ses i lyset af, at der i aldersgrupperingen i befolkningen er kommet hele flere danskere til end i Det betyder, at DIF s andel af befolkningen er steget fra 21,44 pct. i 2012 til 22,27 pct. i 2013, hvilket er en stigning på 0,83 procentpoint. Den store numeriske medlemsstigning skyldes derfor ikke kun en stigning i befolkningsgruppen, men også et større fokus på hvilke behov og ønsker de ældre har til deres idrætsudbydere. Væksten i seniorgruppen understreger, at man typisk er idrætsaktiv så længe det er fysisk og praktisk muligt, og her synes foreningsidrætten for mange ældre at være en attraktiv ramme for idrætsudfoldelse. De fem største specialforbund målt på antallet af medlemmer over 60 år kan ses i tabel 33 herunder.

26 26 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Tabel 33 De fem største specialforbund målt på antallet af medlemmer i aldersgruppen 60+ år Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Golf Union ,4 % Dansk Arbejder Idrætsforbund ,8 % Danmarks Gymnastik Forbund ,7 % Dansk Sejlunion ,1 % Badminton Danmark ,0 % Det største specialforbund for seniorer er Dansk Golf Union, som har oplevet en medlemsvækst på nye medlemmer fra 2012 til 2013, hvilket svarer til en stigning på 6,4 pct. Den største stigning skal dog findes hos Dansk Arbejder Idrætsforbund, der er et tværgående idrætsforbund med flere aktiviteter under sig. Derudover er der sket en mindre stigning hos Badminton Danmark blandt seniorer, hvilket er ét af de eneste områder, hvor Badminton Danmarks udviklingstendenser peger i den rigtige retning. I nedenstående tabel er de fem største specialforbund for mandlige seniorer over 60 år oplistet. Tabel 34 De fem største specialforbund målt på antallet af mandlige seniorer 60+ år Specialforbund (Herrer) Udvikling Udvikling i pct. Dansk Golf Union ,2 % Dansk Sejlunion ,1 % Badminton Danmark ,5 % Dansk Skytte Union ,9 % Dansk Arbejder Idrætsforbund ,6 % Blandt mandlige seniorer er det ligeledes Dansk Golf Union, der er det største specialforbund, og de har således oplevet en vækst på medlemmer svarende til hele 9,2 pct. fra 2012 til Samtidig vider dette, at hele 82,2 pct. af Dansk Golf Unions medlemsstigning blandt seniorer over 60 år skal findes blandt mænd. Noget tilsvarende er tilfældet for Badminton Danmark hvor 74,2 pct. af forbundets stigning i denne aldersgruppe skal findes blandt mænd. Dansk Sejlunion oplever, på trods af den store befolkningsvækst i aldersgruppen, et lille medlemsfald blandt mandlige seniorer. Dansk Skytte Union oplever en stigning på 8,9 pct. svarende til 853 mandlige medlemmer. Dette gør Dansk Skytte Union til det forbund, der har oplevet den tredjestørste numeriske vækst blandt mandlige seniorer, kun overgået af Dansk Golf Union og Dansk Arbejder Idrætsforbund. Den store stigning hos Dansk Arbejder Idrætsforbund har haft betydning for Dansk Tennis Forbund, der er slået ud af top fem på trods af en mindre medlemsstigning på 488 medlemmer svarende til 5,5 pct. i denne aldersgruppe. I nedenstående tabel 35 kan de fem største specialforbund målt på antallet af kvindelige medlemmer i aldersgruppen 60+ ses. Tabel 35 De fem største specialforbund målt på antallet af kvindelige seniorer 60+ år Specialforbund (Damer) Udvikling Udvikling i pct. Dansk Golf Union ,6 % Danmarks Gymnastik Forbund ,0 % Dansk Arbejder Idrætsforbund ,4 % Dansk Svømmeunion ,6 % Danmarks Sportsdanserforbund ,4 %

27 27 Idrætten i tal Medlemsanalyser af DIF Blandt kvinder er det også Dansk Golf Union, der er det største specialforbund målt på antallet af medlemmer. Dansk Golf Union har således oplevet en mindre stigning på 662 medlemmer svarende til 2,6 pct. Blandt kvindelige seniorer er der også sket en vækst hos Danmarks Gymnastik Forbund, hvor stigningen både kan genfindes blandt fitnessrelaterede aktiviteter og blandt de mere traditionelle gymnastikformer. Det største numeriske fald blandt kvindelige seniorer skal findes hos Danmarks Sportsdanserforbund, hvor der er 420 færre medlemmer end sidste år, svarende til et fald på 6,4 pct., men de er dog alligevel fortsat at finde på top fem over de største forbund for kvindelige seniorer.

28 28 Idrætten i tal DIF i kommunerne DIF I KOMMUNERNE Tidligere i rapporten er det blevet beskrevet, at DIF s andel af befolkningen er steget fra 34,13 pct. i 2012 til 34,38 pct. i Dette tal tager dog ikke højde for de store kommunale forskelle der er. I det følgende afsnit fokuseres der derfor på kommunale forskelle, hvor en række af DIF s medlemstal opdeles på kommunalt niveau, således at det er muligt at identificere hvilke kommuner, der har det højeste antal af medlemmer, den højeste andel af befolkningen som medlemmer, samt hvilke kommuner, der har oplevet den største vækst, samt det største fald i andelen af den kommunale befolkning fra 2012 til For en samlet oversigt over samtlige kommuner henvises der til TOP 10 OVER KOMMUNER MED FLEST DIF-MEDLEMMER Når der indledningsvis fokuseres på antallet af DIF-medlemmer i de enkelte kommuner, vil de befolkningsrige storbykommuner naturligvis typisk være blandt de største kommuner. I tabel 36 herunder kan de ti største kommuner, målt på antallet af DIF-medlemmer, ses. Tabel 36 De ti største kommuner målt på antallet af DIF-medlemmer Kommune Medlemstal København Aarhus Aalborg Odense Vejle Esbjerg Viborg Silkeborg Roskilde Randers Tabellen viser, at de fire største kommuner målt på antallet af DIF-medlemmer også er de fire mest befolkningsrige kommuner i landet. Medlemstallets rangering følger derfor antallet af indbyggere i de pågældende kommuner. Det er dog interessant, at landets 7. største kommune, Frederiksberg, ikke er at finde på top ti-listen, men i stedet helt på nede en placering som nr. 36, hvilket primært kan forklares med henvisning til manglende idrætsfaciliteter. Dertil kan Roskildes placering som nr. 9 på ovenstående liste nævnes, på trods af deres kommunens placering som nr. 14 målt på indbyggertallet. KOMMUNERNES BEFOLKNINGSANDEL AF DIF-MEDLEMMER Hvor det ovenstående afsnits fokus var på antallet af DIF-medlemmer i kommunerne, fokuserer dette afsnit på kommunernes befolkningsandel af DIF-medlemmer. Disse tal skal dog læses med to forbehold. For det første er der ingen garanti for at foreningsmedlemmer rent faktisk også bor i kommunen, da man sagtens kan være medlem af en idrætsforening, som er placeret i en anden kommune end den man er bosat i. Det andet forbehold er således ligesom tidligere beskrevet muligheden for dobbeltmedlemsskaber, således at borgerne kan være medlem af mere end én idrætsforening, og dermed tælle op til flere gange i dette regnskab. Der er således tale om antallet af medlemmer registreret i idrætsforeninger i de enkelte kommuner sammenholdt med kommunens indbyggertal.

29 29 Idrætten i tal DIF i kommunerne I tabellen herunder kan de ti kommuner med den højeste DIF-andel i den kommunale befolkning ses. Tabel 37 Top ti kommuner med den højeste befolkningsandel af DIF-medlemmer Kommune Befolkningsandel Læsø 119,41 % Furesø 58,27 % Hørsholm 55,55 % Allerød 55,42 % Samsø 54,69 % Greve 51,33 % Billund 49,80 % Varde 48,21 % Skive 47,49 % Odder 46,68 % Pointen med dobbeltmedlemsskaber og medlemsskaber uden for kommunens borgere er tydelig for Læsø Kommunes vedkommende. Læsø befinder sig nemlig i den besynderlige situation, at ø-kommunen har flere DIF-medlemsskaber end kommunen i praksis har indbyggere. Dette skyldes, i Læsøs tilfælde, at Læsø rummer en af landets største golfforeninger med et højt antal medlemmer, hvoraf størstedelen af medlemmerne er bosiddende udenfor kommunens grænser. Fidusen i denne særlige ordning er, at man via medlemskab af den relativt billige golfklub på Læsø opnår rettigheder til at spille på green card-ordning på landets andre foreningsbaserede golfbaner. På de efterfølgende tre pladser skal de tre nordsjællandske kommuner Furesø, Hørsholm og Allerød Kommuner findes, hvilket tyder på et stærkt civilsamfund og foreningsliv i de nordsjællandske kommuner. I den anden ende af skalaen findes flere af de store byer i Danmark, hvilket kan aflæses af nedenstående tabel, hvor de ti kommuner med den laveste DIF-befolkningsandel kan ses. Tabel 38 Bund ti kommuner med den laveste befolkningsandel af DIF-medlemmer Kommune Befolkningsandel Frederiksberg 19,34 % Rødovre 20,86 % København 23,16 % Albertslund 23,95 % Hvidovre 25,35 % Gladsaxe 25,74 % Glostrup 27,32 % Brøndby 27,44 % Aarhus 28,46 % Høje-Taastrup 28,79 % Den kommune med den laveste andel af DIF-medlemmer er Frederiksberg Kommune, som længe har haft problemer med manglende idrætsfaciliteter til foreningsidrættens udøvere. På trods af et ønske fra kommunens side om at udvide idrætsfaciliteterne, gør kommunens geografiske område med manglende byggegrunde dette ønske vanskeligt at

30 30 Idrætten i tal DIF i kommunerne realisere. I tabellen tegner der sig også et billede af, at flere af kommunerne på Københavns Vestegn tilsyneladende har vanskeligheder ved at organiserede borgerne i den DIF-baserede foreningsidræt, hvor Rødovre, Albertslund, Hvidovre, Glostrup, Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner tager sig af seks af de ti nederste placeringer. Dette viser således at foreningsidrætten har vanskeligt ved at fange flere befolkningsgrupper i disse omegnskommuner. Derudover er de to storbyer København og Aarhus begge at finde på listen, hvilket er medvirkende til pointen om at større befolkningsrige kommuner ofte har svært ved at organisere borgerne i den frivillige foreningsidræt, hvor borgerne ofte tyer til kommercielle idrætsudbydere eller selvorganiseret idræt i stedet.

31 31 Idrætten i tal DIF i kommunerne KORT OVER BEFOLKNINGSANDELEN AF DIF-MEDLEMMER Ovenstående tabeller viser kun de kommuner, der klarer sig bedst og dårligst målt på befolkningstallet i forhold til antallet af DIF-medlemmer. På nedenstående danmarkskortet herunder kan andelen i samtlige af Danmarks kommuner aflæses. Figur 1 Kort over befolkningsandelen i de danske kommuner På ovenstående kort er Læsø Kommune fjernet fra beregningerne, da kommunen skævvred billedet ved deres meget høje andel på 119,41 pct. af lokalbefolkningen, hvorfor Læsø Kommune er markeret med hvidt på kortet. Kortet understreger

32 32 Idrætten i tal DIF i kommunerne pointen om, at det især er i de Storkøbenhavnske kommuner at foreningsdeltagelsen er lav. I de større byer vil der dog typisk være en langt højere idrætsdeltagelse i kommercielle fitnesscentre end tilfældet er i mindre kommuner. Kortet viser således også, at der i store dele af Midt- og Vestjylland er en høj andel af idrætsdeltagere. Derudover kan man se, at der ligeledes er en relativ lav DIF-foreningsdeltagelse på Fyn, i dele af Sønderjylland og i store dele af Vest- og Sydsjælland. KOMMUNER MED DEN STØRSTE MEDLEMSUDVIKLING I DIF-IDRÆTTEN Ovenpå ovenstående afsnit, er det også interessant at se hvilke kommuner, der har udviklet sig mest det forgangne år, både målt på numerisk medlemsvækst, såvel som procentuel vækst. I tabellen herunder kan de ti kommuner med den største numeriske vækst i antallet af DIF-medlemmer aflæses. Tabel 39 Top ti kommuner med den største numeriske medlemsvækst Kommunenavn Udvikling Udvikling i pct. København ,4 % Greve ,5 % Favrskov ,1 % Aarhus ,2 % Silkeborg ,2 % Furesø ,2 % Herning ,6 % Vejen ,1 % Odense ,9 % Gladsaxe ,9 % Tabellen viser, at Københavns Kommune er den kommune, der har oplevet den største numeriske vækst det seneste år, med hele nye medlemmer, hvilket er en stigning på 5,4 pct. Denne stigning betyder dog fortsat, at Københavns Kommune er placeret tredje lavest, når der måles på andelen af befolkningen. I tabellen over den numeriske medlemsvækst er flere af de store byer således også placeret, med Aarhus Kommune på en 4. plads og Odense Kommune på en 9. plads over kommuner med den største numeriske medlemsvækst. Greve og Favrskov Kommune har ligeledes oplevet en stor numerisk medlemsvækst, med hhv og nye medlemmer i det forgangne år. Tabellen afslører også, at denne medlemsvækst svarer til en stor procentuel vækst fra 2012 til Dette bliver endnu mere tydeligt, når man læser nedenstående tabel over de ti kommuner med den største procentuelle vækst fra 2012 til 2013.

33 33 Idrætten i tal DIF i kommunerne Tabel 40 Top ti kommuner med den største procentuelle vækst i antallet af DIF-medlemmer fra 2012 til 2013 Kommunenavn Udvikling Udvikling i pct. Favrskov ,1 % Greve ,5 % Læsø ,1 % Odder ,9 % Nyborg ,5 % Dragør ,4 % Vejen ,1 % Rødovre ,6 % Ishøj ,0 % Furesø ,2 % Tabellen viser netop, at Favrskov og Greve Kommuner med en procentuel stigning på hhv. 21,1 pct. og 17,5 pct. er de to kommuner, der har oplevet den klart største medlemsvækst fra 2012 til Dertil kommer den markant mindre befolkningstunge ø-kommune Læsø, hvor befolkningsandelen, som ovenfor nævnt, også er steget fra 100,2 til 119,41 pct. hvilket er en stigning på 19,19 procentpoint. Der er fire kommuner, som både er placeret på top ti både over den numeriske og i toppen over den procentuelle vækst. Disse kommuner er, udover de allerede nævnte Favrskov og Greve Kommuner, Furesø og Vejen Kommuner, der ligeledes har oplevet en pæn medlemsvækst. På den procentvise top ti finder man ligeledes Rødovre Kommune, der var placeret næstsidst, når det kom til andelen af befolkningen som var medlemmer i Det kunne altså kunne tyde på, at Rødovre Kommune er på vej op af den samlede liste, såfremt udviklingen fortsætter i de kommende år. KOMMUNER MED DET STØRSTE MEDLEMSFALD I DIF-IDRÆTTEN Det er ligeledes interessant at kigge nærmere på hvilke kommuner, der har oplevet det største numeriske og procentuelle medlemsfald fra 2012 til I tabellen herunder kan de kommuner, der har oplevet det største numeriske fald det seneste år, aflæses. Tabel 41 Bund ti kommuner med det største numeriske fald i antallet af DIF-medlemmer Kommunenavn Udvikling Udvikling i pct. Aabenraa ,5 % Skive ,5 % Sønderborg ,5 % Tønder ,2 % Frederikshavn ,3 % Varde ,8 % Assens ,6 % Helsingør ,1 % Ikast-brande ,9 % Gribskov ,8 %

34 34 Idrætten i tal DIF i kommunerne Tabellen viser, at de største numeriske fald er sket i Aabenraa og Skive Kommuner, med et medlemstab på hhv og medlemmer. Det er således interessant at Skive Kommune er den kommune der har mistet næst flest medlemmer i det forgangne år, ovenpå kommunens placering som samlet nr. 1 i DIF s store undersøgelse af foreningsidrætten rammer og vilkår i de danske kommuner, hvor der dog også blevet målt på hele 22 parametre(borch, Fester, Kirkegaard, Gottlieb, & Gudnitz, 2013). I tabellen herunder kan de ti kommuner med det største procentuelle fald i antallet af DIF-medlemmer ses. Tabel 42 Bund ti kommuner med det største procentuelle fald i antallet af DIF-medlemmer Kommunenavn Udvikling Udvikling i pct. Stevns ,6 % Aabenraa ,5 % Tønder ,2 % Skive ,5 % Samsø ,4 % Glostrup ,7 % Assens ,6 % Frederikshavn ,3 % Ballerup ,2 % Ikast-brande ,9 % Tabellen viser, at det er Stevs Kommune efterfulgt af Aabenraa Kommune, der har oplevet det største procentuelle fald fra 2012 til I øvrigt går hele seks af ti kommuner igen i forhold til listen med de ti største numeriske fald. Disse kommuner er Aabenraa, Skive, Tønder, Frederikshavn, Assens og Ikast-Brande Kommuner.

35 35 Idrætten i tal DIF i kommunerne KORT OVER KOMMUNERNES MEDLEMSUDVIKLING I DIF-IDRÆTTEN På baggrund af de to ovenstående afsnit om den største udvikling og det største fald er den procentuelle udvikling afbilledet på danmarkskortet herunder. Kortet herunder viser den procentuelle udvikling i hver enkelt kommune fra 2012 til Figur 2 Kort over udviklingen i medlemstallet i procent i de danske kommuner

36 36 Idrætten i tal Ovenstående kort viser, at de store fald i medlemstallene primært skal findes i Sønderjylland og i den vestlige del af Fyn samt i Præstø Kommune. De storkøbenhavnske kommuner, som tidligere er blevet illustreret som værende de kommuner med den laveste befolkningsandel, er således også blandt de kommuner, der går frem. Derudover er store dele af Midtjylland også i medlemsvækst.

37 37 Idrætten i tal Foreningsanalyser af DIF FORENINGSANALYSER AF DIF De ovenstående kapitler har udelukkende fokuseret på medlemsanalyser i DIF. Dette afsnit vil fokusere på foreningstallet i DIF og i specialforbundene. Indledningsvis blev der i nærværende rapport vist, at DIF s samlede foreningstal var faldet fra foreninger i 2012 til foreninger i 2013, hvilket var et samlet fald på i alt 40 foreninger. Faldet skyldes dog primært at de såkaldte 0-foreninger er blevet lukket i år 2013, mens de fik lov til at være åbne af tekniske årsager i Når der indledningsvis kigges på de specialforbund, der har det højeste antal af foreninger i 2013, kan dette aflæses af tabellen herunder. Tabel 43 De fem største specialforbund i DIF målt på antallet af idrætsforeninger Specialforbund 2013 Dansk Boldspil-Union Dansk Arbejder Idrætsforbund 908 Dansk Håndbold Forbund 868 Badminton Danmark 582 Dansk Ride Forbund 547 De fem største specialforbund målt på antallet af foreninger er de samme, som tilfældet var i 2012, med DBU som det største, efterfulgt af Dansk Arbejder Idrætsforbund og Dansk Håndbold Forbund. STØRSTE STIGNING I FORENINGSANTALLET BLANDT DIF S SPECIALFORBUND Når blikket rettes imod udviklingen i antallet af foreninger, hvor der både kan være tale om den numeriske og procentuelle vækst, er det nogle andre forbund end de største, der har klaret sig bedst. I tabellen herunder er de fem specialforbund med den største numeriske vækst i antallet af foreninger oplistet. Tabel 44 Top fem specialforbund med den største numeriske foreningsvækst Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. KFUMs Idrætsforbund ,0 % Danmarks Gymnastik Forbund ,7 % Dansk Tennis Forbund ,1 % Dansk Atletik Forbund ,8 % Badminton Danmark ,3 % Tabellen viser, at især KFUMs Idrætsforbund har fået en lang række nye foreninger, hvilket primært skal findes i en række efter- og højskoler, der er blevet optaget og organiseret som idrætsforeninger under KFUMs Idrætsforbund. Derudover har Danmarks Gymnastik Forbund, Dansk Tennis Forbund og Dansk Atletik Forbund organiseret en række nye foreninger. Badminton Danmark har også, på trods af medlemstabet som tidligere vist, oplevet en vækst i antallet af foreninger på i alt 13 foreninger, svarende til en stigning på 2,3 pct. I nedenstående tabel er de fem specialforbund med den største procentuelle vækst i antallet af foreninger oplistet.

38 38 Idrætten i tal Foreningsanalyser af DIF Tabel 45 Top fem specialforbund med den største procentuelle vækst i antallet af foreninger Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. KFUMs Idrætsforbund ,0 % Dansk Triathlon Forbund ,9 % Dansk Vægtløftnings-Forbund ,4 % Dansk Tennis Forbund ,1 % Dansk Kano og Kajak Forbund ,0 % Den største procentuelle vækst er ligeledes at finde hos KFUMs Idrætsforbund, mens også Dansk Triathlon Forbund har optaget en række nye foreninger i det forgangne år. Det er også værd at bemærke at Dansk Tennis Forbund er at finde på både i den numeriske og procentuelle top fem med 23 nye foreninger svarende til en vækst på 8,1 pct. STØRSTE FALD I FORENINGSANTALLET BLANDT DIF S SPECIALFORBUND Det er dog ikke alle forbund i DIF, der har oplevet en vækst i foreningstallet det forgangne år. Af forskellige årsager er en række foreninger også lukket landet over. I tabellen herunder kan de fem specialforbund med det største numeriske fald i antallet af foreninger fra 2012 til 2013 aflæses. Tabel 46 Bund fem specialforbund med det største numeriske fald i foreningsantal Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Handicap Idræts-Forbund ,5 % Dansk Håndbold Forbund ,9 % Dansk Boldspil-Union ,8 % Danmarks Sportsdanserforbund ,7 % Dansk Automobil Sports Union ,1 % Tabellen viser, at det største fald i antallet af foreninger skal findes hos Dansk Handicap Idræts-Forbund. Derefter kommer Dansk Håndbold Forbund, der har mistet 26 foreninger på et år. Derudover er der lukket en række foreninger i Dansk Boldspil-Union, hvilket dog kun svarer til et mindre procentuelt fald på 0,8 pct. Når det procentuelle fald gøres op, tegnes der et noget anderledes billede, som er vist i tabel 47 herunder. Tabel 47 Bund fem specialforbund med det største procentuelle fald i foreningsantal Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Hockey Union ,7 % Dansk Automobil Sports Union ,1 % Danmarks Rulleskøjte Union ,5 % Dansk Orienterings-Forbund ,3 % Dansk Karate Forbund ,1 % Det forbund, der har oplevet det største procentuelle fald i antallet af foreninger, er Dansk Hockey Union, der har tabt 16,7 pct. af deres foreninger, hvilket dog kun modsvares af 2 foreninger i unionens tilfælde. Dansk Automobil Sports Union er

39 39 Idrætten i tal Foreningsanalyser af DIF eneste forbund, der både er i top fem over det største numeriske og procentuelle fald, hvilket sker med i alt 11 færre foreninger, svarende til et fald i foreningstallet på 11,1 pct. FORENINGSSTØRRELSER Tidligere i rapporten er det blevet vist, at DIF er gået fra at have gennemsnitligt 206 medlemmer pr. forening i 2012 til 209 medlemmer pr. forening i Gennemsnitstallet dækker dog over små foreninger med ganske få medlemmer til de største foreninger, hvor Jyllinge Gundsømagle Idrætsforening er den største DIF-forening med i alt medlemmer. Denne opdeling over hvor mange medlemmer, der gennemsnitligt er i én forening under et givent specialforbund, er oplistet i tabel 48 herunder, hvor de fem specialforbund med det højeste gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening kan aflæses. Tabel 48 Top fem specialforbund med det højeste gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening Specialforbund Foreningstal Medlemstal Medlemmer pr. forening Dansk Golf Union Dansk Svømmeunion Danmarks Gymnastik Forbund Dansk Vægtløftnings-Forbund Danmarks Ishockey Union Det specialforbund, hvor der er klart flest medlemmer pr. forening, er Dansk Golf Union. En typisk golfforening har således i gennemsnit 833 medlemmer, hvilket naturligvis hænger sammen med de meget store og driftstunge faciliteter, som golfsporten råder over. Et højt medlemstal er således en forudsætning for at den økonomiske drift af et golfanlæg kan løbe rundt. Tabellen viser derudover, at Dansk Svømmeunion har et højt antal medlemmer pr. forening hvilket er med til at understrege en pointe om manglen på svømmetid og faciliteter især i de store byer, hvor der ofte er lange ventelister og svært at komme til svømmetræning for mange børn og unge. Denne pointe bliver yderligere understreget af nedenstående tabel, der viser hvilke fem specialforbund, der har oplevet den højeste numeriske udvikling i det gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening. Tabel 49 Top fem specialforbund med den højeste udvikling i antal medlemmer pr. forening Specialforbund Medlemmer pr. forening 2012 Medlemmer pr. forening 2013 Udvikling Dansk Svømmeunion Dansk Vægtløftnings-Forbund Danmarks Ishockey Union Dansk Styrkeløft Forbund Dansk Triathlon Forbund Tabellen viser, at det er Dansk Svømmeunion, der har oplevet den største gennemsnitlige vækst på hele 41 medlemmer pr. forening, hvilket må siges, at være ganske meget på blot ét enkelt år, når man tager i betragtning at Dansk Svømmeunion kun organiserer 254 foreninger, hvor ikke alle har oplevet at få tildelt udvidet svømmetid.

40 40 Idrætten i tal Som tidligere afrapporteret har Dansk Vægtløftnings-Forbund, sandsynligvis primært via deres crossfit-satsning oplevet en stor medlemstilvækst. Men dette har ligeledes betydet, at der gennemsnitligt er 24 flere medlemmer pr. forening end i år 2012, og de er således både at finde på top fem over det gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening, samt over væksten i antallet af medlemmer pr forening. Det skal ikke nødvendigvis forbindes med succes at have et højere antal medlemmer pr. forening, da et højere medlemstal pr. forening ligeledes stiller nye krav til faciliteter og især til de frivillige trænere/instruktører og ledere, der kan opleve en medlemsvækst som et yderligere pres på deres frivillige indsats. Hvis forbundet har åbnet en række nye foreninger, kan det således også betyde et fald i antallet af medlemmer pr. forening, hvilket ikke pr definition er lig med en negativ udvikling. I tabel 50 herunder er de fem specialforbund, der har oplevet det største tab i antallet af medlemmer pr. forening, oplistet. Tabel 50 Bund fem specialforbund med det største medlemstab pr. forening Specialforbund Medlemmer pr. forening 2012 Medlemmer pr. forening 2013 Udvikling Dansk Tennis Forbund Dansk Golf Union Badminton Danmark Dansk Sejlunion Dansk Curling Forbund Pointen om at en række nye foreninger kan betyde et fald i antallet af medlemmer pr. foreninger er fint illustreret ved at det er Dansk Tennis Forbund, der ligger i toppen af denne tabel. Som tidligere vist har Dansk Tennis Forbund åbnet 23 nye foreninger fra 2012 til 2013, hvilket har medført, at de har oplevet det største tab i antallet af medlemmer pr. foreninger. Dansk Golf Union har ligeledes oplevet et mindre tab i antallet af medlemmer pr. forening, hvilket dog ingen betydning har for deres status som det forbund, der har flest medlemmer pr. forening.

41 41 Idrætten i tal Medlemsanalyser af foreningsidrætten MEDLEMSANALYSER AF FORENINGSIDRÆTTEN Efter CFR blev oprettet opstod der en række interessante muligheder for at se på tværs af idrættens organisationer. Der har til alle tider været en interesse i at identificere hvor stort et overlap, der var tale om mellem idrættens hovedorganisationer. Via CFR s oprettelse kan store dele af dette ønske nu realiseres og det er nu muligt, at danne sig et langt mere nuanceret og fyldestgørende billede af den samlede foreningsidræt i Danmark. Måden hvorpå dette kan lade sig gøre, er ved at se på idrætsaktiviteter fremfor på specialforbund. Eftersom DGI og Firmaidrætten ikke er opdelt i specialforbund betyder det, at der er mulighed for at identificere dels hvilke idrætsaktiviteter, der er de største i foreningsregi, dels hvor mange medlemmer og foreninger de enkelte idrætsaktiviteter har, når der renses for medlemsskaber af mere end én hovedorganisation. I starten af rapporten blev det afrapporteret, at der samlet set er medlemsskaber i foreningsdrætten i Danmark, når der renses for dobbelte medlemsskaber. Dette er en stigning på i alt medlemmer for 2013 i forhold til Dette tal skal fortsat ikke forveksles med antal individer, da det fortsat er muligt for den enkelte at være medlem af mere end én forening. I dette kapitel vil der blive kigget nærmere på hvilke idrætsaktiviteter, der er størst i dag, herunder hvilke idrætsaktiviteter, der har udviklet sig mest fra 2012 til 2013, men også hvilke idrætsaktiviteter, der er gået tilbage i antallet af udøvere. I nedenstående tal afrapporteres det samlede antal medlemmer i foreningsidrætten uden skelnen til om idrætten dyrkes i DIF, DGI eller Firmaidrætten. Der afrapporteres således heller ikke i denne omgang på overlappet imellem organisationerne, da dette behandles selvstændigt i et senere afsnit. DE STØRSTE IDRÆTSAKTIVITETER I FORENINGSIDRÆTTEN I CFR findes der 74 forskellige idrætsaktiviteter, hvoraf enkelte af dem er samlede kategorier for flere mindre idrætsaktiviteter. I tabel 51 herunder kan de ti største idrætsaktiviteter målt på antallet af unikke medlemsskaber ses. Tabel 51 De ti største idrætsaktiviteter målt på antal unikke medlemmer Idrætsaktivitet Medlemmer Fodbold Gymnastik Svømning Golf Træning i motionscenter / Fitness Badminton Håndbold Atletik/løb/gang Skydning Tennis Tabellen viser, at fodbold er den største idrætsaktivitet i foreningsregi med i alt medlemsskaber på tværs af de tre hovedorganisationer. Fodbold er efterfulgt af gymnastik, hvor der er medlemmer i aktiviteten. Det er dog interessant, at den femtestørste foreningsidrætsaktivitet i dag er træning i motionscenter / fitness, hvor der er medlemmer på tværs af de tre hovedorganisationer. Disse medlemmer er således ikke kun Foreningsfitness-centre, men i

42 42 Idrætten i tal Medlemsanalyser af foreningsidrætten endnu større grad almindelige foreningsbaserede motionscentre og fitnessrelaterede træningsaktiviteter i gymnastikforeninger. DEN STØRSTE UDVIKLING I FORENINGSIDRÆTTEN På trods af at ovenstående tabel viste, at det i en stor udstrækning fortsat er de klassiske foreningsidrætter, der er de største, er det ikke ensbetydende med, at det ligeledes er de samme idrætsaktiviteter, der er i vækst, hvilket illustrereres af tabellen herunder, hvor de otte idrætsaktiviteter, der har opnået den største numeriske vækst, er oplistet. Der er valgt at fokusere på otte idrætsaktiviteter i nedenstående tabel, da det er disse otte idrætsaktiviteter, der har alle har fået mere end nye medlemmer fra 2012 til Tabel 52 De otte idrætsaktiviteter med den største numeriske vækst i antallet af medlemmer Idrætsaktivitet Udvikling Udvikling i pct. Erhvervsskole - tværidrætslig ,9 % Træning i motionscenter / Fitness ,3 % Svømning ,9 % Atletik/løb/gang ,8 % Cykling ,3 % Vægtløftning ,6 % Triathlon ,4 % Den klart største medlemsvækst er sket hos erhvervsskole tværidrætslig, der er en aktivitet under Firmaidrætten, hvor der er kommet hele nye medlemmer. Derudover har træning i motionscenter / fitness fået flere udøvere, svarende til en stigning på 19,3 pct. fra 2012 til Overordnet set giver tabellen det klare indtryk, at det er de motionsprægede aktiviteter, der vinder frem, hvad enten det er motionsløb, motionscykling eller svømning. Det viser således også, at foreningsidrætten er blevet bedre til at organiserede disse motionister, der tidligere primært søgte mod de selvorganiserede og/eller kommercielle idrætsmiljøer. Dette gør de sandsynligvis stadigvæk i et stort omfang, men foreningsidrætten er gradvist blevet bedre til at appellere til og organisere disse typer af idrætsudøvere også.

43 43 Idrætten i tal Medlemsanalyser af foreningsidrætten DET STØRSTE FALD I FORENINGSIDRÆTTEN Det er ligeledes interessant at se på hvilke idrætsaktiviteter, der har oplevet det største fald i antallet af medlemmer på tværs af idrættens hovedorganisationer. I nedenstående tabel er de idrætsaktiviteter, der har oplevet et fald på mere end medlemmer oplistet. Tabel 53 Idrætsaktiviteter der har oplevet et fald på mere end medlemmer 2 Idrætsaktivitet Udvikling Udvikling i pct. Fodbold ,6 % Badminton ,5 % Tennis ,3 % Dans ,2 % Sejlsport ,7 % Gymnastik ,7 % Den idrætsaktivitet, der samlet set har mistet flest medlemmer fra 2012 til 2013 er fodbold med færre medlemmer på tværs af idrættens tre hovedorganisationer. Dette svarer til, at der i 2013 er 3,6 pct. færre fodboldsspillere end året forinden. Derudover har badminton mistet 3,5 pct. svarende til medlemmer. Gymnastik er ligeledes at finde på listen på trods af at Danmarks Gymnastik Forbund i DIF isoleret set oplevede en fremgang. Dette skyldes især et fald hos Firmaidrætten, hvor gymnastik-aktiviteten er faldet med medlemmer. En lille del af forklaringen kan ligeledes være, at flere foreninger har valgt at registrere deres gymnastikprægede aktiviteter under træning i motionscenter / fitness, hvilket også tidligere var forklaringen på størstedelen af medlemsstigningen i Danmarks Gymnastik Forbund. Tabellen viser tydeligt, at det er klassiske foreningsidrætter som fodbold, badminton, tennis og gymnastik, der har mistet flest medlemmer det forgangne år, hvilket er en interessant udvikling, som idrættens hovedorganisationer skal være opmærksomme på ved at udvikle flere relevante motionsprægede tilbud til nye medlemsgrupper. ALDERSFORDELINGER I FORENINGSIDRÆTTEN Udover de overordnede tendenser er det interessant at se på hvilke idrætsaktiviteter der på tværs af DIF, DGI og Firmaidrætten er de største fordelt på køns- og aldersgrupperinger. Som tidligere beskrevet i rapporten opererer CFR med fem aldersgrupperinger, som er: Børn (0-12 år) Unge I (13-18 år) Unge II (19-24 år) Voksne (25-59 år) Senior (60+ år) Det unikke medlemstal for hver aldersgruppering er oplistet i tabel 54 herunder. Dertil fremgår det hvor stor en andel af det samlede medlemstal i foreningsidrætten, som den enkelte aldersgruppering udgør. 2 Aktiviteten Familieidræt Tværidrætslig er fjernet fra oversigten, da faldet her sandsynligvis skyldes en metodisk uklarhed sidste år om, hvordan der skulle registreres i denne aktivitet. Aktiviteten har oplevet et fald på medlemmer, svarende til 28,4 pct.

44 44 Idrætten i tal Medlemsanalyser af foreningsidrætten Tabel 54 Antal unikke medlemmer fordelt på aldersgrupperinger Aldersgruppering Unikke medlemmer Andel Børn år ,8 % Unge I år ,1 % Unge II år ,9 % Voksne år ,4 % Senior år ,8 % Total ,0 % Tabellen viser, at den aldersgruppering som i foreningsidrætten repræsenterer flest medlemmer, ligeledes er den største aldersgruppering nemlig de voksne med de årige, hvor der er lidt over en million medlemsskaber i foreningsidrætten samlet set. Dette svarer til 38,4 pct. af det samlede medlemstal. Man bør her huske på, at det er muligt, at være medlem af flere idrætsforeninger, hvorfor medlemstallet stadig ikke skal forveksles med antal individer. Der findes intet præcist overblik over hvor mange individer, der er medlem af én eller flere idrætsforeninger, selvom forskellige undersøgelser har givet en række bud på dette. Med unikke medlemmer menes derfor blot medlemmer kun tælles med én gang, selvom de skulle være organiseret i flere af idrættens hovedorganisationer via den samme foreningstilknytning. Ovenstående tabel giver dog kun et indblik i en fordeling, der vil være yderst påvirket af aldersgrupperingens størrelse i befolkningen. Derfor er den næste tabel udarbejdet, da den viser, hvor stor en andel det pågældende medlemstal svarer til i befolkningsandelen af den tilsvarende aldersgruppe. Tabel 55 Befolkningsandelen af foreningsidrætsmedlemmer fordelt på aldersgrupperinger Aldersgruppering Medlemstal Befolkningsandel Børn år ,1 % Unge I år ,9 % Unge II år ,9 % Voksne år ,1 % Senior år ,3 % Total ,6 % Den højeste befolkningsandel skal findes blandt de yngste aldersgrupperinger, hvor især børn og unge under 18 år adskiller sig med en høj befolkningsandel, hvilket er med til at forstærke billedet af at foreningsidrætten i særdeleshed har fat på de yngre dele af befolkningen. Tallet falder dog gradvist med alderen, hvor andelen er på lidt under halvdelen i års-alderen, og når ned på 32,3 pct. blandt seniorer på over 60 år. Den største procentuelle vækst i antallet af medlemmer skal dog findes i års-alderen, hvor der er kommet nye medlemmer til fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct.

45 45 Idrætten i tal Medlemsanalyser af foreningsidrætten KØNSFORDELINGEN I FORENINGSIDRÆTTEN Det er ligeledes interessant at se på kønsfordelingen i foreningsidrætten. Foreningsidrætten har traditionelt set været mandsdomineret, og aktiviteterne har primært appelleret til mandlige sportsudøvere, hvilket har betydet, at kvinderne i stigende grad søgte over i selvorganiserede og kommercielle idrætsmiljøer. Tabellen herunder viser kønsfordelingen i foreningsidrætten. Tabel 56 Kønsfordelingen i foreningsidrætten Køn Medlemmer Andel Damer ,7 % Herrer ,3 % Total ,0 % Tabellen viser, at foreningsidrætten fortsat primært er for mænd. Det er således interessant at se, at på trods af at væksten i medlemstallet for foreningsidrætten primært er at finde i de mere motionsprægede aktiviteter, der typisk har appelleret i højere grad til kvinder er kønsfordelingen forblevet stort set uændret siden 2012, sågar med en mindre stigning i mændenes andel på 0,1 procentpoint til Der er således stadig en vis overvægt af mænd i foreningsidrætten, hvor 57,3 pct. af foreningsmedlemmerne i 2013 er mænd.

46 46 Idrætten i tal Foreningsidrætten i kommunerne FORENINGSIDRÆTTEN I KOMMUNERNE Hvor rapporten tidligere har vist hvordan DIF-medlemmerne fordeler sig i landets kommuner, vil dette afsnit fokusere på hvordan foreningsidrætten samlet set fordeler sig i kommunerne, både målt på numeriske antal medlemmer, største medlemsudvikling og -fald samt på medlemsandelen af det kommunale befolkningstal. KOMMUNER MED FLEST FORENINGSMEDLEMMER Indledningsvis er det interessant at fokusere på hvilke kommuner, der numerisk set har det højeste antal foreningsmedlemmer, hvilket dog ofte vil have en naturlig sammenhæng med kommunens indbyggertal. I tabellen herunder kan de ti kommuner med det højeste antal unikke foreningsmedlemsskaber aflæses. Tabel 57 De ti kommuner med det højeste antal unikke medlemsskaber Kommune Medlemstal København Aarhus Aalborg Odense Vejle Esbjerg Lyngby-Taarbæk Kolding Viborg Silkeborg Tabellen viser en klar sammenhæng mellem kommunens indbyggertal og antal foreningsmedlemmer i kommunen. Otte af de ti mest befolkningsrige kommuner er således også placeret blandt de ti kommuner med det højeste antal foreningsmedlemsskaber. Mest overraskende er måske Lyngby-Taarbæks placering som nr. 7 på trods af en placering som nr. 33 målt på indbyggertal. Forklaringen herpå er at Lyngby-Taarbæk Firmaidræt har skiftet fra Gentofte Kommune til Lyngby-Taarbæk Kommune og med denne flytning tog de ca medlemmer med over i en ny kommune, hvilket selvsagt har en stor lokal betydning. Det er også påfaldende, at Frederiksberg Kommune, der er den 7. mest befolkningsrige kommune i Danmark, ikke optræder i denne tabel. Målt på antallet af foreningsmedlemsskaber er kommunen kun placeret som nr. 48. Borgerne i Frederiksberg Kommune vil i praksis sagtens kunne være medlem af idrætsforeninger placeret i Københavns Kommune, men det er alligevel interessant og med til at forstærke en pointe om manglen på idrætsfaciliteter især i Frederiksberg Kommune. Den sidste kommune, der mangler i forhold til befolkningstallet, er Randers Kommune, der er blevet skubbet ud af top ti af Silkeborg Kommune. Randers Kommune er placeret som nr. 11 og figurerer dermed lige uden for denne tabel. FORENINGSIDRÆTTENS BEFOLKNINGSANDEL I KOMMUNERNE Hvor ovenstående afsnit tydeligt vil give en fordel til de største kommuner, fokuserer dette afsnit på hvor stor en andel foreningsidrættens medlemstal svarer til i forhold befolkningstallet i de pågældende kommuner. Igen skal det

47 47 Idrætten i tal Foreningsidrætten i kommunerne understreges, at borgere kan have mere end ét medlemsskab, ligesom det selvsagt er muligt at være medlem af en idrætsforening beliggende i en anden kommune end den man er bosat i. I tabellen herunder er de ti kommuner med den højeste befolkningsandel afrapporteret. Tabel 58 De ti kommuner med den højeste befolkningsandel af foreningsidrætsmedlemmer Kommune Medlemstal Befolkningsandel Læsø ,4 % Brønderslev ,5 % Lyngby-Taarbæk ,7 % Struer ,5 % Lemvig ,1 % Samsø ,3 % Ringkøbing-Skjern ,4 % Fanø ,1 % Allerød ,4 % Billund ,5 % Tabellen viser igen, at det er Læsø Kommune, der har den højeste befolkningsandel med hele 119,4 pct., hvilket primært skyldes den tidligere omtalte store golfklub på Læsø. I Brønderslev, Lyngby-Taarbæk, Struer og Lemvig Kommuner skyldes de høje andele især store foreninger under Firmaidrætten, hvis medlemsklubber er samlet i enkelte større foreninger, selvom foreningens aktiviteter muligvis er placeret andetsteds lokalt set. Det kan for eksempel være hvis foreningen er registreret under virksomhedens hovedsæde, på trods af at virksomheden har filialer og aktiviteter flere forskellige steder lokalt. Fordelingen er således noget skrævvredet af disse store Firmaidrætsforeninger, hvorfor de i nedenstående tabel er fraregnet, så der udelukkende fokuseres på antal medlemmer i DIF og DGI. Herunder er oplistet de ti kommuner med den højeste befolkningsandel når der udelukkende kigges på DIF og DGI. Tabel 59 De ti kommuner med den højeste befolkningsandel af unikke medlemmer i DIF/DGI Kommunenavn Unikke medlemmer Befolkningsandel Læsø ,4 % Samsø ,3 % Fanø ,1 % Allerød ,4 % Furesø ,7 % Varde ,9 % Hørsholm ,1 % Greve ,3 % Ikast-brande ,9 % Billund ,7 %

48 48 Idrætten i tal Foreningsidrætten i kommunerne Det er i denne sammenhæng de små ø-kommuner, der fører listen, efterfulgt af Allerød Kommune, hvor de foreningsmedlemmer svarer til 63,4 pct. af kommunens befolkning. Det er således især en række nordsjællandske kommuner med Allerød, Furesø og Hørsholm Kommuner, der ligger i spidsen med høje andele af befolkningen, der er medlemmer af en idrætsforening. Det midtjyske område omkring Ikast-Brande og Billund Kommuner er ligeledes placeret højt på listen.

49 49 Idrætten i tal Overlap mellem idrættens hovedorganisationer OVERLAP MELLEM IDRÆTTENS HOVEDORGANISATIONER Ovenstående kapitler og tabeller siger en masse om foreningsidrættens aktuelle tilstand og udvikling, men de siger intet om overlappet mellem de tre hovedorganisationer. Da DIF, DGI og Firmaidrætten har en lang række forskellige tilbud til sine foreninger, er der mange foreninger, der vælger at være medlem af mere end én organisation. Derfor vil der, når der tales om medlems- og foreningstal, være tale om et vist overlap mellem organisationerne, hvor de nævnte medlemstal i praksis er medlemmer og foreninger som tæller i flere organisationer på samme tid. Tidligere har det ikke været muligt at identificere præcist hvor stort dette overlap imellem organisationerne har været. Det er dog blevet muligt via CFR. Overlappet imellem organisationerne er illustreret grafisk herunder. Figur 3 Overlap mellem idrættens hovedorganisationer I figuren er DIF repræsenteret ved den røde cirkel, den blå cirkel er DGI s, mens den grønne cirkel er Firmaidrættens. Tallene, som optræder umiddelbart under organisationens navn er de officielle medlems- og foreningstal for den pågældende idrætsorganisation. Disse tal er tidligere blevet præsenteret i rapporten.