Projekt om rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis - Bilag Indhold
|
|
- Klaus Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt om rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis - Bilag Indhold Bilag 1 - Beskrivelse af indledende dataanalyse af lægemiddelforbruget i speciallægepraksis... 2 Bilag 2 - Resultater fra den indledende dataanalyse... 6 Bilag 3 Analyse af forbrug af lægemidler udenfor eget speciale... 7 Bilag 4 - Sagsfremstilling for Samarbejdsudvalget...10 Bilag 5 Eksempler på metoder...13 Bilag 6 Belysning af problemstillinger i psykiatripraksis baseret på data fra SSI i Bilag 7 - Ordinationsoversigt for Bilag 8 - Ordinationsoversigt psykiatri olanzapin Bilag 9 - Evaluering af ordinationsoversigter udsendt maj Bilag 10 - Ordinationsoversigt for Bilag 11 - Evaluering af ordinationsoversigter udsendt april Bilag 12 Agomelatin (Valdoxan )...40 Bilag 13 Rationel anvendelse af pregabalin (Lyrica ) til behandling af angst...43 Bilag 14 Rationel anvendelse af quetiapin...46 Bilag 15 Invitation til temamøde - Graviditet, antipsykotika og stemningsstabiliserende midler...51 Bilag 16 - Evaluering af temamøde...52 Bilag 17 - Nyhedsbrev 1 På tværs af specialer...55 Bilag 18 - Nyhedsbrev 2 På tværs af specialer...56 Bilag 19 - Nyhedsbrev 3 på tværs af specialer
2 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 1 Bilag 1 - Beskrivelse af indledende dataanalyse af lægemiddelforbruget i speciallægepraksis Beskrivelse af den udviklede dataanalysemetode. Trin 1-3 blev gennemført for specialerne psykiatri, gynækologi og obstetrik, dermatologi-venerologi, øjenlæger og intern medicin. Børne- og ungdomspsykiaterne blev taget med i forbindelse med psykiatri i så stor udstrækning som muligt. Trin Analyse Formål Filtrering af data Konklusion/resultater 1 Dataanalyse baseret på receptekspeditions-data (CSC Targit): - Lægemiddelforbrug fordelt på speciale - Overblik over forbruget i DDD 1, AUP 2, tilskudspris og AUP/DDD per år i Region Hovedstaden sammenlignet med øvrige regioner. Indhentning af information fra Yderregistret: Overblik over antal kapaciteter, ydernumre og ydere 2 Dataanalyse baseret på receptekspeditions-data (CSC Targit): - Analyse på 4. ATC-niveau hvor speciallægepraksis (de 5 specialer hver for sig) sammenlignes med almen praksis (AUP/DDD). - Data afgrænses ved bearbejdning i SAS, så forbrug på under 1000 DDD og under kr. frafalder Datagennemgang: Vurdering af forskel i AUP/DDD i almen praksis og speciallægepraksis. Vurderingen afhænger af hvor mange DDD, der findes i gruppen. At opnå et overordnet overblik over specialernes forbrug, størrelse og organisering i Region Hovedstaden, samt sammenligne forbruget i speciallægepraksis i Region Hovedstaden med forbruget i speciallægepraksis i de øvrige regioner. At gøre relevante data mere overskuelige at arbejde videre med ved at fjerne støj fra analysen. Ingen filtrering på dette trin % af data frafiltreres (AUP og DDD). Smågrupper af lægemidler som ligger uden for specialernes primære indikationer frasorteres herved. Der arbejdes videre med de fem mest omkostningstunge specialer med samlet omsætning på mere end 30 mio. kr. per år (2011/2012 data). Alle 4. ATC-grupper på over 1 mio. kr. (AUP) samt lægemiddelgrupper, hvor der ses en stor forskel i gennemsnitlig pris per DDD i speciallægepraksis sammenlignet med almen praksis går videre til trin 3. 3 Dataanalyse baseret på receptekspeditions-data At finde lægemiddelgrupper, hvor der kan være potentiale ATC- grupper, hvor lægemiddelforbru get følger Fokusområder, der skal undersøges yderligere 1 Defineret Døgn Dosis (DDD). En DDD er en statistisk måleenhed og afspejler ikke nødvendigvis den faktiske dosis, som gives til en patient på en bestemt indikation. DDD-værdien for et lægemiddelstof fastsættes af en ekspertgruppe fra verdenssundhedsorganisationen WHO og angives per administrationsvej. 2 Apotekernes UdsalgsPris (AUP) 2
3 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 1 (CSC Targit): - Analyse af trin 2 resultaterne på 5. ATC-niveau. Overordnet faglig analyse: Lægemiddelgrupperne vurderes overfladisk i forhold til nationale rekommandationer (IRF) og tilskudsregler. Indhentning af fordeling af forbruget i hospitalssektor. Evt. udbygges analysen til at omfatte lægemiddelformulering fx injektion, tablet, depottablet mv. for en bedre efterlevelse af guidelines eller hvor der kan være potentiale for besparelse trods manglende guidelines. gældende guidelines filtreres fra data. identificeres. Oplæg til overordnet drøftelse med projektgruppe med oversigt over fokusområder og problemstillingerne herunder. Oplægget kan evt. drøftes med repræsentant fra speciallægepraksis. 4 Dybdegående faglig analyse: Specialeselskabers guidelines, undersøgelse af VIP-vejledninger, input fra Klinisk Farmakologisk Afdeling og et første udkast til fokusområder. Eventuel indhentning af supplerende lægemiddeldata fra SSI og Sundhedsstyrelsen til belysning af problemstillinger. At belyse de identificerede problemstillinger og kvalificere fokusområderne fra trin 3 analysen. Prioritering af fokusområder. Udkast til fokusområder. Eventuel beregning af besparelsespotentiale ved forskellige grader af omlægning af forbrug. 3
4 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 1 Skitsering af resultaterne for den indledende dataanalyse for speciallægepraksis for psykiatri Resultater ved de indledende dataanalyser Efter trin 2 I trin 2 blev data filtreret så forbrug på under 1000 DDD og under kr. (AUP) blev udeladt fra analysen. Det blev vurderet, om der var lægemiddelgrupper, hvor AUP/DDD var væsentligt højere end almen praksis. De lægemiddelområder, der blev identificeret på baggrund af analyse trin 2, var: 1. N03AX Andre antiepileptica 2. N04BA Dopa og dopa-derivater se bilag 3. N05AE indol-derivater 4. N05AH Diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner 5. N05AX andre antipsychotica 6. N05BA Benzodiazepinderivater 7. N06AA non-selektive monoamin re-optagelse inhibitorer 8. N06AB Selektive serotonin re-optagelse inhibitorer 9. N06AX andre antidepressiva Efter trin 3 I trin 3 blev der lavet en prioritering rød, gul, grøn, hvor rød var nedprioritering, gul havde behov for yderligere belysning i form af data fra SSI, vejledninger mm. Farven grøn indikerede at området kunne var et fokus med en klar problemstilling i forhold til rationel medicinanvendelse. 1. N03AX Andre antiepileptica fx pregabalin, lamotrigin 2. N04BA Dopa og dopa-derivater fx Sinemet, Stalevo og Madopar 3. N05AE indol-derivater fx sertindol og ziprasidon 4. N05AH Diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner fx olanzapin, quetiapin, clozapin 5. N05AX andre antipsychotica fx risperidon, aripiprazol, paliperidon 6. N05BA Benzodiazepinderivater fx alprazolam, oxazepam 7. N06AA non-selektive monoamin re-optagelse inhibitorer fx noritriptylin, amitriptylin 8. N06AB Selektive serotonin re-optagelse inhibitorer fx escitalopram, citalopram, sertralin 9. N06AX andre antidepressiva fx duloxetin, agomelatin 4
5 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 1 Efter trin 4 Efter dialog med specialet og gennemgang af diverse vejledninger blev fokus for indsatsen i ordinationsoversigten: 1. Antiepileptika til angstbehandling 2. Antipsykotika quetiapin og anbefalinger fra RADS 3 3. Antidepressiva escitalopram, agomelatin og duloxetin 4. Anxiolytika 4 - generelt forbrug 5. Hypnotika 4 - generelt forbrug 6. Centralt stimulerende midler Refleksion: Analyse trin 1 og trin 2 var mest orienterende i forhold til at få et overblik over specialernes størrelse, kapacitet og overordnede lægemiddelforbrug. Trin 2 var primært teknisk. Filtreringen af data i trin 2 var nødvendig grundet for mange smådata, som gjorde det svært at få et overblik. Efter filtreringen frafaldt ca. 1 % af AUP-data og 7 % af DDD en lille mængde, som dog havde en stor betydning i forhold til overskueligheden af data. Trin 3 bestod i at undersøge potentialet for udvikling af rationel medicinanvendelse indenfor de enkelte områder og give et oplæg til projektgruppen. Trin 3 og 4 er de mest tidstunge analysedele, hvor der indhentes data og vurderes i forhold til anbefalinger. I dette analysetrin opbygges og udvides kendskabet til specialet. I psykiatrigruppen blev der efter trin 3 i analysen indledt dialog med repræsentanten for psykiatripraksis. Den udpegede psykiater blev inviteret til i første omgang at bidrage med egne refleksioner om områder med potentiale for forbedring indenfor rationel medicinanvendelse, og repræsentanten nævnte i det store hele de samme emner som trin 3-analysens resultater. Dette var i høj grad med til at fremme processen i psykiatripraksis, og der kunne relativt hurtigt arbejdes målrettet med eb metode til formidling af budskabet. 3 RADS-vejledningen udkom juni 2013 ca. 1 måned efter den første udsendelse af ordinationsdata til speciallægepraksis for psykiatri. Da ordinationsoversigten blev udsendt i 2014 blev RADS-vejledningen integreret deri. 4 Nedprioriteret i udsendelsen i 2013, grundet ønsket om ikke at sende en meget data-tung oversigt. Da emnet blev nævnt af flere i evalueringen blev det prioriteret i
6 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 2 Bilag 2 - Resultater fra den indledende dataanalyse Konklusioner på den indledende forbrugsanalyse (trin 1-3) af de fem mest omkostningstunge specialer i praksissektoren i Region Hovedstaden (dec. 2012) På baggrund af en analyse af forbruget blandt specialerne dermato-venerologi, oftamologi, psykiatri, intern medicin og gynækologi og obstetrik blev der identificeret mulige indsatsområder i henhold til gældende kliniske vejledninger, den nationale rekommandationsliste og i forhold til forbedringspotentialer i rationel medicinanvendelse. Psykiatri: - Antiepileptika (brug af pregabalin) - Antipsykotika (præparatvalg samt valg af depot/ikke-depot, brug af høje doser, brug til ældre med samtidig demens diagnose) - Antidepressiva (præparat valg, høje doser til ældre) - Benzodiazepiner og sovemedicin (forbrug) - Medicin til behandling af ADHD (præparatvalg samt vejledning fra SST) Dermato-venerologi: - Midler til udvortes brug til psoriasis (kombinationslægemidler steroid og D-vitamin) - Stærktvirkende corticosteroider (gruppe III) (mometason/beclometason) - Tetracykliner (acnebehandling evt introduktion af førstevalg) - Antihistaminer til systemisk brug (evt. introduktion af førstevalg) Gynækologi og obstetrik: - Lokaltvirkende hormontilskud (estradiol/estriol) - Midler til behandling af inkontinens (evt. introduktion af førstevalg, stor forskel på pris/ddd) - Fertilitetsmidler (udgør 86% af tilskudskronerne og 70% af AUP i forhold til gyn-obs totale lægemiddelforbrug derfor bør området undersøges nærmere) - (P-pilleforbrug efterlevelse af rekommandationer) Oftamologi: Der findes ikke nogen national rekommandationsliste på øjenlægemidlerne, hvorfor specialet må inddrages tidligere i en eventuel proces. Ud fra et udelukkende økonomisk perspektiv - Antiglaukommidler og miotika (69% af AUP, specialets totalforbrug ) o Betablokerende midler (præparatvalg?) o Prostaglandinanaloger (præparatvalg?) Intern medicin: I forhold til de øvrige specialer er det en større udfordring at analysere forbruget af lægemidler blandt internmedicinere, da det ikke umiddelbart er muligt at dele yderne op i hvert enkelt speciale (gastroenterologi, cardiologi, allergologi og lungemedicin, endokrinologi). Her er der behov for at gå i dialog med de enkelte grenspecialer, der ligger under internmedicin forud for identifikation af mulige indsatsområder. Det vurderes dog ud fra forbrugets omfang at være mest relevant at kigge på grenspecialerne lungemedicin og cardiologi. 6
7 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 3 Bilag 3 Analyse af forbrug af lægemidler udenfor eget speciale Baggrund Analysen af speciallægernes forbrug af lægemidler uden for eget speciale blev foretaget for at afdække og undersøge forbruget af ikke specialespecifikke lægemidler i speciallægepraksis i Region Hovedstaden. Ønsket var dels at undersøge forbruget af ikke specialespecifikke lægemidler, herunder at få indblik i størrelsen af forbruget af lægemidler, hvis terapeutiske områder behandles af Basislisten 5. Formål At undersøge forbruget af ikke specialespecifikke-lægemidler i fem udvalgte specialer, samt kortlægge om der er et forbrug af lægemiddelgrupper der omtales på Basislisten. Metode Medicinfunktionen og Klinisk Farmakologisk Afdeling foretog i samarbejde en inddeling af speciallægernes forbrug på ATC4-niveau i hhv. specialespecifikke og ikke-specialespecifikke lægemidler. Denne øvelse viste sig at være en større arbejdsopgave end først antaget. For at gøre arbejdsopgaven overkommelig blev det besluttet at alle ATC4-grupper med et forbrug på under kr./speciale om året i AUP blev vurderet som ikke-specialespecifikke. Der må følgelig tages forbehold for dette i konklusionen I første omgang blev der for fem af regionens mest omkostningstunge specialer lavet et udtræk af forbruget i perioden 2. halvdel af 2011 til 1. halvdel af Resultater Analysen viste, at der i perioden for de fem specialer (psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, dermatologi, øjenlægepraksis og gynækologipraksis) var et forbrug af ikke-specialespecifikke lægemidler på ca. 9,6 mio. kr. Når specialernes forbrug sammenholdes med det samlede forbrug af lægemidler for de enkelte specialer, ses det at speciallæger i dermatologi og øjenlægerne har det største procentvise (AUP) forbrug af lægemidler, der er vurderet som ikke specialespecifikke. Se figur. Tabel 1 Forbrug af ikke-specialespecifikke lægemidler per år. Speciale AUP (kr.) % af samlet forbrug Børne- og ,1 ungdomspsykiatrien Dermatologi ,3 Gynækologi og obstetrik ,2 Psykiatri ,9 Øjenlæger ,4 Total ,2 I samme periode var det samlede forbrug for de fem specialer 231 mio. kr. (specialespecifikke og ikkespecialespecifikke) og de 9,6 mio. udgjorde således 4,2 % af det samlede forbrug. Ved at lægge de fem specialers forbrug sammen indenfor ATC4-lægemiddelgrupperne og udtage dem, der udgjorde mindst kr./år (AUP) blev 4,2 mio. grupperet indenfor følgende 26 lægemiddelgrupper. 5 Basislisten giver forslag til 1. valg af lægemidler til voksne til de mest almindelige indikationsområder i praksissektoren. Basislisten er udarbejdet under hensyntagen til Den Nationale Rekommandationsliste fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), evidensbaseret dokumentation for effekt og bivirkninger samt hensynet til bekvem dosering, pris og anbefalingerne i Rekommandationsbogen for Region Hovedstadens hospitaler. 7
8 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 3 Det kan ses af figuren ovenfor, at der kun er to ATC4-grupper, der overstiger kr./år (AUP) for specialerne sammenlagt. Disse to grupper er A10BX Andre blod-glucose sænkende midler eksl. insuliner på kr./år 6 og R03AK Adrenergica og andre midler mod obstruktiv lungesygdom på kr./år. 7 Indenfor grupperne A10BX og R03AK er fordelingen mellem specialerne: Specialer* A10BX - AUP/år (Fx Byetta, Victoza, Novonorm) R03AK - AUP/år (fx Symbicort, Seretide, Duovent Komb.) Børne og ungdomspsykiatrien Gynobs Psykiatri Øjenlæger Dermatologi I alt *Der er ikke korrigeret for specialernes størrelse, derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige De to ATC-grupper indeholder ingen lægemidler, som er førstevalg på Basislisten (efterår ). Konklusion Analysen viste, at der i gennemsnit var et forbrug af ikke specialespecifikke lægemidler i de fem speciallægepraksis på 4,2 % (størst i speciallægepraksis for dermatologi og øjenlægepraksis med hhv. 7,3% og 8,4%). På baggrund af analysens resultat kan det konkluderes, at der ikke er et stort problem med ordination af lægemidler uden for eget speciale blandt de fem mest lægemiddelomsætningstunge specialer. Analysen viser dog, at der er gode grunde til at opfordre speciallægerne til at ordinere med udgangspunkt i Basislisten, når der ordineres uden for speciale, samt holde øje med udviklingen i forbruget af A10BX for speciallægepraksis for gynækologi og obstetrik, som evt. anvendes off-label i forbindelse med PCOS-behandling. 6 Opfølgning på forbruget af gruppe A10BX for de samme 5 specialegrupper viser at omkostningerne for perioden 2. halvår af 2013 og 1. halvdel af 2014 var faldet til kr./år. 7 Opfølgning på forbruget af gruppe for de samme 5 specialegrupper viser at omkostningerne for perioden 2. halvår af 2013 og 1. halvdel af 2014 var faldet til kr./år. 8 Fra oktober 2014 er der kommet et førstevalg indenfor lægemiddelgruppen R03AK07, idet der ved behov for et kombinationslægemiddel indeholdende LABA og ICS, anbefales Bufomix Easyhaler. Dette kunne være et budskab i et eventuelt kommende nyhedsbrev til specialerne på tværs. 8
9 A02BC - A10AE - A10BX - B01AC - C07AB - C09CA - C10AA - D07AD - G03CA - G03GA - G04BD - G04BE - H05AA - J01CA - J01CE - J01CF - M05B N02BE - N02CC - N04BA - N06AB - P01BB - R01AD - R03AC - R03AK - R03BA - R03BB - AUP/år (kr.) Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 3 Opfølgning på analysen af forbruget af ikke specialespecifikke lægemidler nov En opfølgning på analysens resultater baseret på data fra 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014 blev udarbejdet før for projektets afslutning i november Opfølgningen blev lavet på de 27 ATC4 grupper som sammenlagt for de op til 5 specialer 9 per år oversteg et AUP forbrug på kr. Undersøgelsen viste, at forbruget har været faldende for alle 27 grupper med undtagelse af D07AD, som er corticosteroider gruppe IV. 10 Det tidligere omtalte forbrug af A10BX i speciallægepraksis for gynækologi, er faldet til kr. og ligger nu på niveau med de øvrige specialer. ATC-gruppe R03AK er faldet fra kr./år til kr./år. I 2011/2012 var AUP-forbruget for de største 27 grupper blandt de 5 specialer 4,2 mio. I 2013/2014 var forbruget faldet til 1,7 mio. kr. en reduktion på 60 % Opfølgning på forbrug indenfor de 27 ATC4 grupper, der 2011/2012 var over kr. per år 2011/ / I tilfælde af at ATC4-gruppen blev vurderet specialespecifik for et eller flere af specialerne, blev data fjernet. Der er anvendt samme vurdering af om en ATC-gruppe er specialespecifik ved analysen i 2013/2014 som i 2011/ Stigningen her skyldes et stigende forbrug hos gynækologerne. 9
10 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 4 Bilag 4 - Sagsfremstilling for Samarbejdsudvalget 10
11 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 4 11
12 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 4 12
13 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 5 Bilag 5 Eksempler på metoder Eksempler på metoder, der kan tages i brug i projektet Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis. Model Metode Ressourceforbrug Fordele og ulemper Dybere analyse og specialespecifik indsats Overordnet specialespecifik indsats Indsats til specialerne på tværs Opfølgning på lægemiddelforbrug. Fx med udsendelse af lægens egne ordinationsdata, opfølgende temamøde mv., opfølgning på ordinationsdata/ indsats ved gruppemøder eller praksisbesøg. Opfølgning på specialets overordnede lægemiddelforbrug, udsendelse af materiale, evt. temamøde Nyhedsbreve, evt. temamøde fx UTH, epikriseskrivning evt. i samarbejde med aktiviteter i Kvalitetsteamet i CSU Ressourcekrævende første gang (proces med ressourceperson fra speciallægepraksis, evt. udarbejdelse af materiale med sammenskrivning af evidens, kommentering hos relevante aktører mv.). Herefter er arbejdsmængden mindre, dog ikke uvæsentlig. I psykiatripraksis tog processen med første udgave af ordinationsoversigterne ca. 5-6 mdr. Anden gang ordinationsoversigterne blev sendt, var arbejdet væsentligt mindre ressourcekrævende. 1 møde og ca. to uger til databearbejdning og udsendelse. Derudover opsamling på ændringer i vejledninger og opdatering af dokumenter. Praksisbesøg er ressourcekrævende grundet mand-tilmand undervisningen. Der kan fx være tale om, at besøges foretages af farmaceut, praktiserende speciallæge eller speciallæge i klinisk farmakologi. Samme som ovenfor, dog mindre tid til databearbejdning, da statistikker ikke udarbejdes til den enkelte praksis. Mindst tidskrævende metode og informativ. Dog også mindst specialespecifik og mindre vedkommende for specialets daglige lægemiddelforbrug. 13 Fordele: Ordinationsoversigten giver speciallægen indsigt i egne ordinationer på en ny måde, og speciallægen får muligheden for at sammenligne egen praksis med kollegers praksis. Dette vil som oftest være interessant læsning for den enkelte speciallæge og give anledning til refleksion. Speciallægen får hjælp til at skabe overblik over ordinationsmønstre. Ved genudsendelse kan speciallægen følge egen udvikling og motiveres til at arbejde videre med kvalitetsudvikling af eget lægemiddelforbrug. God metode til at behandle én eller flere problemstillinger på flere forskellige måder. Praksisbesøg giver mulighed for en direkte dialog og refleksion om behandlingen. Ulemper: Udarbejdelse af ordinationsoversigter er tidskrævende, og det vides ikke i hvilken udstrækning materialet bliver læst. Til temamødet kan det formodes, at det kun er læger med særlig interesse, der vil møde op, hvorimod dem der særligt har brug for det, bliver hjemme. Praksisbesøg er ressourcekrævende. Fordele: God metode til at behandle en eller flere. God metode til at behandle en specifik problemstilling vedr. lægemiddelforbrug indenfor et speciale i forhold fx gældende retningslinjer, information om god praksis Ulemper: Giver ikke yderen et indblik og egen refleksion i forhold til, hvorledes denne selv bruger lægemidler, og det antages, at den enkelte yder kan have tendens til at tænke at det er ikke mig, der bør ændre adfærd. Fordele: God metode til at formidler mere overordnede informationer som fx mulighed for brug af MedicinInfo og formidling af informationer, som gælder alle specialer. Ulemper: Mindre god metode til at påvirke specifikke problemstillinger inden for de enkelte specialers lægemiddelforbrug. Hvis emnerne på et temamøde bliver meget overordnede kan det være svært at få lægerne til at prioritere tid til at deltage. Formodes ikke, at have den store effekt på lægemiddelforbruget.
14 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 6 Bilag 6 Belysning af problemstillinger i psykiatripraksis baseret på data fra SSI i 2012 DATA for praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden fra Statens Serum Institut (SSI) (forår 2013) Problemstilling 1: I hvor stor udstrækning efterleves klausulen, når der ordineres pregabalin til smerter og angst i psykiatripraksis? - I 2012 fik 1122 patienter ordineret pregabalin af praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden. I 63 % af tilfældene var indikationen angst og i 30 % af tilfældene var indikationen ukendt (altså muligvis også angst) - I 2012 var der 522 nye brugere af pregabalin, som fik den første recept udstedt af speciallægepraksis i psykiatri i Region Hovedstaden. Her var indikationen i 68 % af tilfældene angst og 27 % ukendt % af de patienter, der fik pregabalin mod enten smerter eller angst i 2012, havde ikke i en 3-årig periode forinden modtaget gabapentin eller TCA (ved smerter) eller SSRI (ved angst). Problemstilling 2: I hvor stor udstrækning efterleves klausulen, når der ordineres escitalopram og agomelatin i speciallægepraksis? Escitalopram: - I perioden januar 2011 til marts 2012 havde 37% af de 341 patienter, der begyndte behandling med escitalopram i speciallægepraksis ikke fået et andet antidepressiva med generelt tilskud før. Til sammenligning var dette til for alle læger i landet (almen og speciallæger) 58 %. - Efter tilskudsændringerne i marts 2012, faldt antallet af patienter der begyndte behandling med escitalopram væsentligt (fra 206 på 9 måneder til 98 på de samme 9 måneder året efter). Konklusioner: - Der var i perioden en større andel af de personer, der har påbegyndt behandling med escitalopram iværksat af en praktiserende psykiatere i Region Hovedstaden, der tidligere har prøvet et antidepressivum med generelt tilskud end på landsplan. Agomelatin: - I perioden januar 2011 til marts 2012 havde 21 % af de 875 patienter, der begyndte behandling med agomelatin i speciallægepraksis ikke fået et andet antidepressiva med generelt tilskud før. Til sammenligning var dette til for alle læger i landet (almen og speciallæger) 25 %. - Efter tilskudsændringerne i marts 2012, faldt antallet af patienter der begyndte behandling med agomelatin væsentligt (fra 533 på 9 måneder til 386 på de samme 9 måneder året efter). Konklusioner: - Efter tilskudsændringerne trådte i kraft i 2012 er andelen af nye brugere, der tidligere har prøvet et antidepressivum med generelt tilskud, sammenlignelig for psykiaterne i Region Hovedstaden og øvrige læger på landsplan (uanset lægetype). 14
15 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 6 Problemstilling 3: I hvilket omfang anvendes høje styrker af citalopram og escitalopram til ældre over 65 år? I Region Hovedstaden var der minimum én gang ordineret højdosis citalopram (30 eller 40 mg) til 217 ældre over 65 år (svarende til 37 %). For escitalopram (15 eller 20 mg) var dette tal 159 (svarende til 58 %). Det kan overvejes om det kan lægges ind i ordinationsoversigten at have fokus på anbefalingerne om anvendelse af lavere styrker til ældre over 65 år. I så fald vil det være nødvendigt at have accept af at anvende personhenførbare data i ordinationsoversigten, samt modtage data fra SSI. Problemstilling 4: Hvor mange personer fik ordineret højdosis recepter på antipsykotika i 2012? I 2012 var der 18 personer, som indløste recepter på højdosis antipsykotika 11. Problemstilling 5: Hvor mange personer fik ordineret antipsykotika fra speciallægepraksis og demensmidler i samme periode? I 2012 var der 18 personer, der indløste recepter på demensmidler og antipsykotika Højt gennemsnitligt forbrug per døn er her defineret som: olanzapin >20mg/døgn, quetiapin >1200 mg per døgn, risperidon >10 mg/døgn, aripiprazol >30mg/døgn 12 Samtidig anvendelse af ATC-grupperne N05A og N06DA. 15
16 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 Bilag 7 - Ordinationsoversigt for
17 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 17
18 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 18
19 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 19
20 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 20
21 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 21
22 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 22
23 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 23
24 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 7 24
25 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 8 Bilag 8 - Ordinationsoversigt psykiatri olanzapin
26 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 9 Bilag 9 - Evaluering af ordinationsoversigter udsendt maj
27 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 9 27
28 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 Bilag 10 - Ordinationsoversigt for
29 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 29
30 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 30
31 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 31
32 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 32
33 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 33
34 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 34
35 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 35
36 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 36
37 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 37
38 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 10 38
39 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 11 Bilag 11 - Evaluering af ordinationsoversigter udsendt april
40 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 12 Bilag 12 Agomelatin (Valdoxan ) 40
41 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 12 41
42 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 12 42
43 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 13 Bilag 13 Rationel anvendelse af pregabalin (Lyrica ) til behandling af angst 43
44 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 13 44
45 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 13 45
46 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 14 Bilag 14 Rationel anvendelse af quetiapin 46
47 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 14 47
48 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 14 48
49 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 14 49
50 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 14 50
51 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 15 Bilag 15 Invitation til temamøde - Graviditet, antipsykotika og stemningsstabiliserende midler 51
52 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 16 Bilag 16 - Evaluering af temamøde 52
53 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 16 53
54 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 16 54
55 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 17 Bilag 17 - Nyhedsbrev 1 På tværs af specialer 55
56 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 18 Bilag 18 - Nyhedsbrev 2 På tværs af specialer 56
57 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 18 57
58 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 19 Bilag 19 - Nyhedsbrev 3 på tværs af specialer 58
59 Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Bilag 19 59
Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis
Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Medicinfunktionen Enhed for kvalitet og patientsikkerhed Region Hovedstaden December 2014 Indhold OPSAMLING/RESUME... 3 1 BAGGRUND OG RAMMER... 4 2 FORMÅL...
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereTil virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E
Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr. 20160228 Reference usk T +4 4488930 E usk@dkma.dk Ændring af tilskudsklausul for duloxetin 30 og 60 mg Den 30. september 2011 afsluttede vi revurdering af tilskudsstatus
Læs mereTrends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2011
Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen Statistikken for salget af apoteksforbeholdt medicin 2. kvartal fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs mereTil virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E
Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr. 20160221 Reference usk T +4 4488930 E usk@dkma.dk Generelt tilskud til nogle pregabalin kapsler Den 30. september 2011 afsluttede vi revurdering af tilskudsstatus
Læs mereMulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair
Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært
Læs merePatienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud
Til virksomheder, der per 31. marts 2016 eller tidligere har markedsført et eller flere aktuelt godkendte lægemidler i ATC-gruppe N05AX12 med indhold af aripiprazol som smeltetabletter 31. marts 2016 Sagsnr.
Læs mereOrdiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer
Ordiprax.dk Et hurtigt overblik over dine ordinationer 1 Indhold Forkortelser og begreber... 3 Hvor kommer data fra?... 4 Ordiprax - opbygning... 4 Kom godt i gang med Ordiprax... 5 Sådan logger du ind...
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereMedicintilskudsnævnet
3. maj 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe N06A, antidepressiva, samt visse lægemidler i ATC-gruppe N03A, N05A og N05B
Læs mereTil Virksomheden. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af depression og angst
Til Virksomheden Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af depression og angst Lægemiddelstyrelsen har revurderet tilskudsstatus for de aktuelt godkendte lægemidler i ATC-gruppe N06A
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereTrends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2012
Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største ændringer
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereMedicinindsats 2008-2011. Evaluering, vurdering og anbefalinger
Medicinindsats 2008-2011 Evaluering, vurdering og anbefalinger Udgivet af: Region Sjælland, marts 2012 Forfattere: Kirsten Schæfer, farmaceut og Mikala Holt Havndrup, farmaceut, Lægemiddelenheden i Region
Læs mereR o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen
R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods
Læs mereMEDICINFORBRUG - OVERBLIK 3. kvartal Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken
MEDICINFORBRUG - OVERBLIK 3. kvartal 2017 Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken 1. Det samlede lægemiddelsalg MedicinForbrug - Overblik opgør udviklingen af det samlede salg af lægemidler solgt på apotek
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter til og med februar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereForbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003
Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter i januar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereTrends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014
Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største
Læs mereStrategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB
Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed
Læs mereTrends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014
Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Speciallæger opstarter oftest børn i behandling med psykofarmaka
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Speciallæger opstarter oftest børn i behandling med psykofarmaka Speciallæger opstarter oftest børn i behandling med psykofarmaka Der har i den senere tid været fokus på,
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereLægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) Årsrapport 2014
Lægemiddelmonitorering Region Midtjylland Lægemidler med tilskud Ekspederet på de private apoteker (tilskudsmedicin) Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereRivastigmin kapsler og depotplastre får generelt klausuleret tilskud
22. marts 2019 Sagsnr. : 2019032928 T +45 44889386 E mss@dkma.dk Rivastigmin kapsler og depotplastre får generelt klausuleret tilskud Vi har vurderet tilskudsstatus for kapsler og depotplastre med indhold
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mereAnalyse af udviklingen i medicinforbruget i Region Hovedstaden i perioden 2008 2010 sammenholdt med Medicinfunktionens
Koncern Praksis Analyse af udviklingen i medicinforbruget i Region Hovedstaden i perioden 2008 2010 sammenholdt med Medicinfunktionens indsatser Udarbejdet af Medicinfunktionen September 2011 Udviklingsenheden
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereMonitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens
29. januar 2018 Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens Opdaterede tal fra 2016 1. Resume Denne monitorering belyser den seneste udvikling i andelen af borgere med demens, som
Læs mereTabel 1: Oversigt over forventede besparelser for 10 projekter samt mindre indsatser Tidligere estimat. for besparelser for 2018 (kr.
Center for Sundhed Enhed for praksisaftaler NOTAT Journal-nr.: 16042833 Dato: 21. januar 2019 Opfølgning på besparelsesprojekt for praksissektoren Af Budgetaftalen for 2017 fremgik det, at der skulle findes
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi Organisation Kirsten Schæfer Uddannelseslæger maj 2010 2 Mål / arbejdsområder Følge udviklingen i lægemiddelforbruget Fremme rationel lægemiddelbehandling Terapeutisk Økonomisk Kirsten
Læs mereHjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Læs mereUdviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat
Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereMonitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens
14. JUNI 2018 Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens Opdaterede tal fra 2017 1. Resume Denne monitorering belyser den seneste udvikling i andelen af borgere med demens, som har
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereMedicintilskudsnævnet
29. oktober 2013 Sagsnr: 2013034167 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler i ATC-gruppe N05A, N03AG01 og N03AX09 Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereSamarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp
BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende speciallægehjælp * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale H8 * Der afholdes formøde for
Læs mereResultater af analyse af medicinområdet i Region Hovedstaden
Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Uddannelse Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 2049 2027 Direkte 20492027 Mail line@regionh.dk Dato: 7. juni 2011 Resultater af analyse af
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereForbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold
Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereKl til på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød.
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 10. april 2013 Kl. 12.00 til 14.00 på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. Møde nr. 11 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke Karin Dubin Maja Holt
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereOverordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp
Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp Nr. 1 Kapacitet Afsnit 3.2 Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling Anbefaling som formuleret en At Samarbejdsudvalget
Læs mereNOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter
November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning
Læs mereN05 Psykoleptika. N03 Antiepileptika. N05B Anxiolytika. N03A Antiepileptika. N05A Antipsykotika. N05BB Diphenylmethanderivater
N03 Antiepileptika N0 Psykoleptika ilag A Side 1 N03A Antiepileptika N0A Antipsykotika N0 Anxiolytika N03AX Andre Antiepileptika N0AA Phenothiazin med alifatisk sidekæde N0AH Diazepiner, oxazepiner, thiazepiner
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereMEDICINFORBRUG - OVERBLIK 2. kvartal Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken
MEDICINFORBRUG - OVERBLIK 2. kvartal 2018 Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken 1. Det samlede lægemiddelsalg MedicinForbrug - Overblik opgør udviklingen af det samlede salg af lægemidler solgt på apotek
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereMonitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge
s Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt MONITORERING 2018 Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2015-2017 1. Resume Denne monitorering
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereLægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland
Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland 1. halvår 2014 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2. INDLEDNING... 3 2.1 DATAGRUNDLAG...
Læs mereMonitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge
1 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling) SUU Alm.del - Bilag 11 Offentligt ONITORERING 2019 onitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2. halvår 2015 til 1. halvår
Læs mereVejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Dato 9. november 2017 Sagsnr. 2017103730 PFR Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Indledning Formålet med denne vejledning er at orientere om proceduren for den periodiske
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereUdviklingen i forbruget af lægemidler mod depression
Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereMedicintilskudsnævnet
30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har
Læs mereÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 MEDLEMMER UDPEGET AF MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 20 MØDER I 2014
ÅRSRAPPORT FRA MEDICINTILSKUDSNÆVNET 2014 Medicintilskudsnævnet rådgiver Sundhedsstyrelsen i ansøgninger om tilskud til lægemidler. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra
Læs mereSvage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013
Læs mereDu anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved
ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet
Læs mereLægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland
Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland 1.-3.kvt. 2014 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2. INDLEDNING... 3 2.1 DATAGRUNDLAG...
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereResultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal. Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling
Resultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling Data Apotekernes salg af medicin indberettes til: Sundhedsstyrelsen:
Læs mere2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi
Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen
Læs mereRegionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014
Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Miljøog Planlægningsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 82 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 24. januar 2006 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2005-13009-299 Sagsbeh.: KFC Fil-navn: Besvarelse
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod overaktiv blæresyndrom og inkontinens
Til virksomheden 15. juni 2018 Sagsnr. 2018051042 T +45 93518614 E dila@dkma.dk Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod overaktiv blæresyndrom og inkontinens Vi har revurderet tilskudsstatus for
Læs merePrisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016
Danmarks Apotekerforening Analyse 31. maj 2017 Prisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016 Borgerne fik i 2016 udleveret medicin på apotekerne for godt 11 mia. kroner. Det var en procent
Læs mereLægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland
Lægemiddelmonitorering Praksissektoren, Region Midtjylland 1.-4.kvartal 2013 Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Indledning... 3 3. Begreber...
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereMEDICINFORBRUG - OVERBLIK 4. kvartal Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken
MEDICINFORBRUG - OVERBLIK 4. kvartal 2018 Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken 1. Det samlede lægemiddelsalg MedicinForbrug - Overblik opgør udviklingen af det samlede salg af lægemidler solgt på apotek
Læs mereMEDICINFORBRUG - OVERBLIK 3. kvartal Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken
MEDICINFORBRUG - OVERBLIK 3. kvartal 2018 Kvartalstal fra Lægemiddelstatistikken 1. Det samlede lægemiddelsalg MedicinForbrug - Overblik opgør udviklingen af det samlede salg af lægemidler solgt på apotek
Læs mereForbruget af antidepressiva 2001-2011
Indhold RESUMÉ... 2 LÆGEMIDDELGRUPPE... 2 ANTIDEPRESSIVA... 2 ANDRE LÆGEMIDLER MED ANTIDEPRESSIV VIRKNING... 3 RESULTATER... 4 ANTALLET AF BRUGERE ER STAGNERET... 4 NOGLE BRUGERE INDLØSER KUN ÉN RECEPT...
Læs mereAd hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereDagsorden Møde i: Den Regionale Lægemiddelkomité Dato: 18. december 2014 Kl.: 13:30 16:00 Sted: Pejsestuen, opgang 51, Bispebjerg Hospital
Dagsorden Møde i: Den Regionale Lægemiddelkomité Dato: 18. december 2014 Kl.: 13:30 16:00 Sted: Pejsestuen, opgang 51, Bispebjerg Hospital Mødedeltagere: Vicedirektør Steen Werner Hansen (SWH), Herlev
Læs mereBrug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin
Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...
Læs mereRADS KORT OG GODT RADS
RADS KORT OG GODT RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin KORT OG GODT RADS - Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Mål: > Faglig konsensus om bedste lægemiddelbehandling > Ensartet behandlingstilbud
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre
Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
Læs mereUdtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft
Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad
Læs mereOpslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017
Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereVejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression
Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling
Læs mere