Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold"

Transkript

1 Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt ældre på 65 år eller derover er undersøgt for perioden 1996, Antallet af ældre på 65 år eller derover i behandling med antipsykotika er faldet, hvorimod mængdeforbruget er steget. Det gennemsnitlige mængdeforbrug per person steg blandt alle brugere uanset bopæl og type af antipsykotika der anvendes. Det gennemsnitlige mængdeforbrug var væsentligt større blandt plejehjemsbeboerne end blandt de hjemmeboende. Dette tyder på enten længere behandlingsvarighed eller større dosering. Andelen af plejehjemsbeboere som fik antipsykotika, var i 2003 på 28,2 pct. Der har været en svag stigning i denne andel som i 1996 var 26,0 pct. Der er dog store amtslige forskelle. Andelen af de hjemmeboende som får antipsykotika, er derimod faldet lidt fra 5,3 pct. i 1996 til 4,3 pct. i Uanset bopæl fik hovedparten af antipsykotikabrugerne enten olanzapin (fx Zyprexa ) eller risperidon (Risperdal ), men andelen der fik ordineret disse lægemidler, var næsten dobbelt så høj for plejehjemsbeboerne (hhv. 30,5 pct./ 27,4 pct.) som for de hjemmeboende (hhv. 16,6 pct. /15,0 pct.). Blandt plejehjemsbeboerne fik 59,3 pct. af antipsykotikabrugerne et atypisk antipsykotikum i 2003, hvorimod dette kun gjorde sig gældende for 32,9 pct. af de hjemmeboende antipsykotikabrugere. Der var større variation i valget af antipsykotika til de hjemmeboende end til plejehjemsbeboerne. Blandt de personer der får antipsykotika i tabletform, er der en væsentlig lavere andel af plejehjemsbeboerne end af de hjemmeboende, der indløser antipsykotika til en kortvarig behandling. Således fik 12,1 pct. af plejehjemsbeboerne en ordination der svarede til 1 tablet daglig i mindre end 6 måneder, hvorimod næsten 31,1 pct. af de hjemmeboende indløste dette. Undersøgelsen viser at der er et udpræget brug af både benzodiazepiner og antidepressiva blandt de personer der modtager antipsykotisk medicin, hvilket potentielt er problematisk, da der ofte forekommer interaktioner mellem præparaterne. Således fik næsten ¾ af plejehjemsbeboerne og 63,2 pct. af de hjemmeboende som anvender antipsykotika, enten benzodiazepiner, antidepressiva eller begge dele inden for en 3 måneders periode. Af alle demenspatienter som i 2003 anvendte demensmidler, havde personer, svarende til mere end 1/5, også på et eller andet tidspunkt i løbet af året indløst recept på et atypisk antipsykotikum. Andelen var dobbelt så stor blandt beboerne på plejehjem sammenlignet med de demenspatienter der boede i eget hjem. Af disse demenspatienter var i alt 909 personer i behandling med olanzapin. Der er i studier dokumenteret øget dødelighed ved behandling af demente med olanzapin, og der er således en del demenspatienter der potentielt er i risiko.

2 De høje andele af samtidig behandling af antipsykotikabrugere med antidepressiva og benzodiazepiner og de høje andele - især på plejehjemmene - af demenspatienter som får antipsykotika, kunne tyde på at der er behov for øget opmærksomhed over for på hvilket indikationsgrundlag disse lægemidler udskrives til demenspatienter samt vigtigheden af ikke at behandle unødigt med benzodiazepiner. Baggrund Embedslægeinstitutionen ved Vestsjællands Amt udførte i 2002 en stikprøve undersøgelse af antipsykotikaforbruget på plejehjem. Denne undersøgelse viste at 80 pct. af beboerne fik medicin med virkning på centralnervesystemet, og sammenlignet med en tidligere landsdækkende undersøgelse fra 1992 synes der at være sket betydelige forskydninger i forbruget af psykofarmaka på plejehjem. Således fik 28 pct. af plejehjemsbeboerne antipsykotisk medicin i undersøgelsen fra Vestsjællands amt mod 19,5 pct. i Den 9. marts 2004 udsendte EMEA en pressemeddelelse om nogle hidtil ukendte bivirkninger ved Zyprexa 2 : I en række undersøgelser hos ældre (> 65 år) demente patienter medførte behandling med Zyprexa overdødelighed (3,5 pct. på et år) i forhold til placebo (1,5 pct.) og samtidig et øget antal cerebrovaskulære hændelser med apopleksi og TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi) (1,3 pct. versus 0,4 pct.). Ved senere undersøgelser er omtrent de samme tal fundet for risperidon (Risperdal ). Der er foreløbig ingen offentliggjorte tal for de nyeste antipsykotika som quetapin (Seroquel ), ziprasidon (Zeldox ) og amisulprid (Solian ) eller for clozapin (Leponex ). Foreløbige - retrospektive - opgørelser synes endvidere at vise at haloperidol er forbundet med samme og måske endnu større risiko for apopleksi. Dette peger i retning af - men beviser ikke - en klasseeffekt af antipsykotika. Midlerne er ikke velegnede til bare "at skaffe ro" til fx patienter der er sengeflygtige, dørsøgende og råbende. Årsagerne til død og øget forekomst af cerebrovaskulære tilfælde kendes ikke med sikkerhed, men overdødeligheden var ikke associeret med dosis eller behandlingsvarighed. Forskellige faktorer som bl.a. høj alder (>65), sedation og samtidig behandling med benzodiazepiner var dog af betydning for udfaldet. EMEA anbefaler derfor at olanzapin ikke indiceres til behandling af demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser. Det vides ikke om hyppigheden af død og apopleksi falder til baggrundsværdierne efter seponering 2 3. På denne baggrund har Lægemiddelstyrelsen igangsat en undersøgelse på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret og pensionsregisteret i Danmarks Statistik der skal afdække brugen af antipsykotika i Danmark herunder udspecificeret på plejehjem. Antipsykotika Antipsykotika inddeles i typiske (ældre) og atypiske (nyere) antipsykotika (bilag 1). Atypiske antipsykotika tegner sig for knap halvdelen af forbruget og mere end 4/5 af omsætningen af antipsykotika i Psykotiske symptomer ses ved mange forskellige psykiatriske tilstande og er tillige den hyppigste årsag til længerevarende behandling med antipsykotika. Den primære indikation er psykotiske symptomer. En oversigt over markedsførte antipsykotika i perioden ses i bilag 1. Typiske antipsykotika De typiske antipsykotika inddeles i lav-, middel- og højdosisstoffer. Alle typiske antipsykotika virker ved at blokere mindst 70% af hjernens dopamin D2-receptorer. Lavdosisstofferne har størst affinitet til disse receptorer og virker dermed ved lavere dosis. Højdosisstofferne har lavere affinitet til D2-receptorerne, men til gengæld affinitet til en lang række andre receptorer (fx a1-, acetylkolin-, histamin- og serotoninreceptorer). Alle typiske antipsykotika, men især

3 lavdosispræparaterne, er kendetegnet ved deres tilbøjelighed til at fremkalde bivirkninger i form af ekstrapyramidale symptomer (EPS). Højdosispræparaterne giver på den anden side især bivirkninger fra det autonome nervesystem. Atypiske antipsykotika Sammenlignet med de typiske antipsykotika er de atypiske antipsykotika kendetegnet ved en mindre tilbøjelighed til at fremkalde EPS. Det er derfor nemmere at finde en passende antipsykotisk dosis uden samtidig at påføre patienten EPS. De atypiske antipsykotika blokerer ligesom de typiske antipsykotika dopamin D2-receptorerne, om end i forskellig grad, og adskiller sig især fra de typiske antipsykotika ved deres påvirkning af andre receptorer. Virkningen på de såkaldte negative symptomer og kognitive forstyrrelser ved skizofreni er fortsat omdiskuteret. Der er dog nogenlunde enighed om at de atypiske antipsykotika i det mindste ikke forværrer disse symptomer, som de typiske antipsykotika kan have tilbøjelighed til. Med undtagelse af clozapin som synes at være det mest effektive af de atypiske antipsykotika, adskiller præparaterne sig især fra hinanden ved deres bivirkninger. Clozapin er helt fri for EPS, men er ikke førstevalgspræparat pga. risikoen for agranulocytose. Hertil kommer risikoen for myokardit og kramper samt sedation og overvægt. Af samme grund er udleveringen begrænset til sygehuse og speciallæger i psykiatri. Hovedindikationen for clozapin er terapiresistens eller svære EPS ved behandling med andre antipsykotika. Olanzapin medfører ligeledes få eller ingen EPS, men kan give vægtøgning samt nogen sedation. Risperidon medfører sjældent EPS i doser på 1-4 mg, men i doser på 6 mg eller herover kommer der stigende grader af EPS. Til gengæld er risikoen for vægtøgning og sedation mere beskeden. De atypiske antipsykotika er væsentligt dyrere end typiske 5. Datamateriale og metode Undersøgelsen dækker perioden 1996, og er baseret på en samkøring af data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister med data fra Danmarks Statistikbank og Danmarks Statistiks Pensionsregister. Årene er den seneste 5-års periode der er data for, og er valgt for at kunne følge udviklingen i brugen af antipsykotika. Året 1996 er tillige valgt som sammenligningsgrundlag. Undersøgelsen omfatter alle receptindløsninger på lægemidler i ATC-gruppe N05A (antipsykotika) til personer der er 65 år eller derover. Undtaget fra dette er ordinationer af dixyrazin (N05AB01), tetrabenazin (N05AK01) og lithium (N05AN01), da disse lægemidler oftest anvendes på anden indikation. Alderen er for hvert år defineret som den alder personen havde ved det første køb af antipsykotika det givne år. Til antipsykotika-datasættet er koblet oplysninger om evt. dødsdato samt oplysninger om bopæl på institution eller plejehjem. Oplysningerne om bopæl er i henhold til serviceloven 140 (almindelige plejehjem eller beskyttede boliger) og 92 og 93 (særlige plejehjem og institutioner med vidtgående fysisk og psykisk handicap) og er opgjort per 1. januar de pågældende år. Bopælsamt er bestemt ud fra oplysninger om kommunekode i pensionsregistret. For at vurdere omfanget af brug af de atypiske antipsykotika blandt demenspatienter er endvidere for hvert år udtrukket de personer der inden for samme år har indløst en eller flere recepter på et antidemensmiddel (Aricept, Exelon, Reminyl og Ebixa ) og et antipsykotikum. Dvs. indløsning af mindst én recept på et demensmiddel det pågældende år er anvendt som indikator for at personen lider af behandlingskrævende demens.

4 Udover de ovennævnte grupper er antidepressiva (ATC-gruppe N06A) og benzodiazepiner (ATC-gruppe N05BA og N05CD) medtaget til vurdering af i hvilket omfang disse lægemidler ordineres samtidig med antipsykotika. Der er anvendt et tidsvindue på +/- 90 dage for indløsning af recepter. I de tilfælde hvor der finder et samtidigt lægemiddelforbrug sted hen over et årsskifte vil personen optræde i de(t) år den antipsykotiske medicin er indløst. Til vurdering af førstevalgspræparater er set på de brugere der indløste deres første recept i 2003, og som ikke har indløst nogen recept i 1996 eller i perioden Det gennemsnitlige mængdeforbrug er opgjort i definerede døgndoser (DDD) per 1000 indbyggere per døgn. Gældende DDD-værdier pr. 1. januar 2004 er anvendt. Gældende DDDværdier kan ses på WHOs netsted: Inden mængdeforbruget og antal indløste recepter blev opgjort, er for hvert år frasorteret de personer der døde i løbet af året. Resultater Antal personer I perioden er antallet af ældre på 65 år eller derover i behandling med antipsykotika faldet, hvorimod mængdeforbruget er steget. Andelen af befolkningen på 65 år eller derover der er i behandling med antipsykotika (prævalensen), er faldet fra 6,1 pct. i 1996 (N=48.217) til 5,0 pct. (N=40.172) i 2003 (tabel 1/bilag 2). Tabel 1. Mængdeforbrug og antal personer i behandling med antipsykotika. 1996, Mængdeforbrug (DDD/1000 indbyggere/døgn) Antal personer I alt 65 år eller derover I alt 65 år eller derover ,8 8, ,6 8, ,1 8, ,7 9, ,3 9, ,0 10, Andelen af plejehjemsbeboere som fik antipsykotika, var i 2003 på 28,2 pct. Figur 1 viser at der har været en svag stigning i denne andel som i 1996 var 26,0 pct. Andelen af de hjemmeboende

5 som får antipsykotika, er derimod faldet lidt fra 5,3 pct. i 1996 til 4,3 pct. i Befolkningsgrundlaget fordelt på bopæl for personer på 65 år eller derover kan ses i bilag 2. Baggrundstal til figur 1 kan ses i bilag 3. Figur 1. Andel antipsykotikamodtagere på 65 år eller derover fordelt på bopæl. 1996, Plejehjemsbeboerne var i gennemsnit ca. 5 år ældre end de antipsykotikabrugere der boede i eget hjem. Den gennemsnitlige alder blandt plejehjemsbeboerne der fik antipsykotika, var uændret fra 1996 (81,9 år) til 2003 (82,0 år), hvorimod gennemsnitsalderen blandt de hjemmeboende antipsykotikabrugere var steget lidt fra 75,9 år i 1996 til 77,0 år i Uanset bopæl fik hovedparten af antipsykotikabrugerne enten olanzapin (fx Zyprexa ) eller risperidon (Risperdal ), men andelen der fik ordineret disse lægemidler, var næsten dobbelt så høj for plejehjemsbeboerne (henholdsvis 30,5 pct. (N=2.013)/ 27,4 pct. (N=1.812) ) som for de hjemmeboende (henholdsvis 16,6 pct. (N=5.588)/15,0 pct. (N=5.019) ) (figur 2). Figur 2. Andel brugere af antipsykotika på 65 år eller derover fordelt på indholdsstof. 2003

6 Andre*: Acepromazin, Amisulprid, Clozapin, Loxapin, Penfluridol, Periciazin, Pipamperon, Promazin, Suipirid, Ziprasidon Blandt plejehjemsbeboerne fik 59,3 pct. (N=3.914) af antipsykotikabrugerne et atypisk antipsykotikum i 2003, hvorimod dette kun gjorde sig gældende for 32,9 pct. (N=11.051) af de hjemmeboende antipsykotikabrugere. Derudover ses at de typiske antipsykotika i langt højere grad blev ordineret blandt de hjemmeboende end blandt plejehjemsbeboerne. Således var andelene mellem 2½ og 4 gange større blandt de hjemmeboende for ordination af chlorprothixen (fx Truxal )), levomepromazin (fx Nozinan ) og flupentixol (fx Fluanxol Mite ). Det ses af figuren at der var større variation i valget af antipsykotika til de hjemmeboende end til plejehjemsbeboerne. Førstevalgspræparater Den større variation i valget af antipsykotika blandt de hjemmeboende afspejles også i hvilke lægemidler der oftest blev valgt som førstevalg. Over halvdelen af førstegangsbrugere af antipsykotika på plejehjem fik i 2003 ordineret enten risperidon (Risperdal ) (N=627) eller olanzapin (Zyprexa ) (N=692) som førstevalgspræparat, hvorimod dette kun gjorde sig gældende for knap 1/3 af de hjemmeboende førstegangsbrugere (henholdsvis og personer). Blandt plejehjemsbeboerne startede 58,4 pct. således med et atypisk antipsykotikum, mens dette kun gjorde sig gældende for 34,6 pct. af de hjemmeboende (figur 3 og 4). Figur 3. Antallet af nye brugere på 65 år eller derover af antipsykotika fordelt på førstevalgsindholdsstoffer. Plejehjemsbeboere 2003 (N=2.380) Fluphenazin, perhenazin, periciazin, thioridazin, melperon, ziprasidon, pimozid, penfluridol, clozapin, quetiapin, sulpirid, amisulprid, chlorpromazin, promazin, acepromazin. Figur 4. Antallet af nye brugere af antipsykotika fordelt på førstevalgs-indholdsstoffer. Hjemmeboende 2003 (N=10.455)

7 * Fluphenazin, perhenazin, prochlorperazin, periciazin, thioridazin, melperon, pimamperon, ziprazidon, pimozid, penfluridol, clozapin, quetiapin, sulprid, chlorpromazin, promazin. Regional fordeling Der er store amtslige forskelle på andelen af plejehjemsbeboere der får antipsykotika (figur 5). Således fandtes den største andel i Ribe Amt hvor omkring 1/3 af plejehjemsbeboerne i 2003 fik antipsykotika, hvorimod den mindste andel fandtes i Århus Amt hvor kun knap 1/5 af plejehjemsbeboerne fik antipsykotika. Figur 5. Andelen af antipsykotikabrugere på 65 år eller derover på plejehjem. Fordelt på amt. 1996,

8 Gennemsnitlig mængdeforbrug Det gennemsnitlige mængdeforbrug per person er steget fra 1996 til 2003 blandt alle brugere uanset bopæl og type af antipsykotika der anvendes (figur 6). Det gennemsnitlige mængdeforbrug var væsentligt større blandt plejehjemsbeboerne end blandt de hjemmeboende. Det ses at det gennemsnitlige mængdeforbrug af atypiske antipsykotika var steget fra 90,5 DDD per person i 1996 til 121,3 DDD per person (34 pct.) i 2003 blandt plejehjemsbeboerne, og det gennemsnitlige forbrug af de typiske antipsykotika var steget fra 69,5 til 94,6 DDD per person (36 pct.). Blandt de hjemmeboende var det gennemsnitlige forbrug væsentligt lavere. Således var det gennemsnitlige mængdeforbrug af de atypiske antipsykotika steget fra 71,5 til 94,9 DDD per person (33 pct.), og det gennemsnitlige forbrug af de typiske antipsykotika var steget lidt fra 39,9 til 48,0 DDD per person (20 pct.). Figur 6. Det gennemsnitlige mængdeforbrug per person på 65 år eller derover per år blandt antipsykotikabrugere. 1996,

9 Antal indløste tabletter Blandt de personer der får antipsykotika i tabletform, er der en væsentlig lavere andel af plejehjemsbeboerne end af de hjemmeboende der indløser antipsykotika til en kortvarig behandling. Således fik 12,1 pct. af plejehjemsbeboerne en ordination der svarede til 1 tablet daglig i mindre end 6 måneder, hvorimod næsten 31,1 pct. af de hjemmeboende indløste dette. Figur 7. Procent personer på 65 år eller derover fordelt på antal indløste tabletter per år. Plejehjemsbeboere, 1996, Figur 8. Procent personer på 65 år eller derover fordelt på antal indløste tabletter per år,

10 Hjemmeboende, 1996, Forklaring til figur 7 og 8. Antal tabletter per år Under 30 Svarende til (teoretisk)* 1 tablet daglig i under en måned tablet daglig i 1-3 måneder tablet daglig i 3-6 måneder tablet daglig i 6-9 måneder tablet daglig i 9-12 måneder tablet daglig i 1 år eller 2 tabletter daglig i ½ år tabletter daglig i 1år tabletter daglig i 1 år tabletter daglig i 1 år tabletter daglig i 1 år tabletter daglig i 1 år tabletter daglig i 1 år

11 Over 2922 > 8 tabletter daglig i 1 år * De viste doseringer er kun eksempler og kan i praksis afvige en del fra det foreslåede. Samtidig behandling Blandt de personer der fik antipsykotika, var der et udpræget brug af både benzodiazepiner og antidepressiva samtidig med deres antipsykotiske behandling. Dette er potentielt problematisk, idet der forekommer en del interaktioner mellem præparaterne. Det ses i tabel 2 at næsten ¾ (72 pct.) af de plejehjemsbeboere som i 2003 fik antipsykotika, også fik benzodiazepiner, antidepressiva eller begge dele inden for en 3 måneders periode. Dette svarer til 20 pct. af alle plejehjemsbeboere. De tilsvarende andele for de hjemmeboende var 63 pct. og 3 pct. Andelen af antipsykotikabrugere der fik samtidig benzodiazepinbehandling, er faldet siden 1996, hvorimod kombinationen med antidepressiva har været støt stigende. Ligeledes ses også en stigning i andel personer med kombinationen af alle 3 lægemiddelgrupper inden for en 3 måneders periode. Denne kombination sås i 2003 blandt ca. ¼ del af antipsykotikabrugerne på plejehjem og 1/5 del blandt de hjemmeboende antipsykotikabrugere. Andelen af antipsykotikabrugere der også fik antidepressiva, var større blandt plejehjemsbeboerne end blandt de hjemmeboende. Således fik knap 30 pct. af plejehjemsbeboerne og knap 22 pct. af de hjemmeboende antidepressiva samtidig med deres antipsykotiske behandling i 2003 (tabel 2). Ligeledes sås en større andel plejehjemsbeboere i behandling med både antipsykotika, antidepressiva og benzodiazepiner (25,7 pct.) sammenlignet med de hjemmeboende (21,4 pct.). Derimod var andelen der fik benzodiazepiner samtidig med antipsykotikabehandlingen, større blandt de hjemmeboende ( 20,0 pct.) end blandt plejehjemsbeboerne (16,5 pct.) (tabel 2). Tabel 2. Andel af antipsykotikabrugere på 65 år eller derover der er i samtidig behandling med benzodiazepiner (BZD) og/eller antidepressiva (AD), fordelt på bopæl* AD og ikke BZD BZD og ikke AD AD og BZD Plejehjem Plejehjem Plejehjem Hjemmeboende Hjemmeboende Hjemmeboende ,8% (N=1.142) 10,1% (N=4.106) 27,6% (N=2.134) 31,9% (N=12.906) 19,1% (N=1.476) 15,8% (N=6.385) ,7% (N=1.511) 15,3% (N=5.554) 23,8% (N=1.735) 26,2% (N=9.530) 21,6% (N=1.576) 17,7% (N=6.429) ,4% (N=1.605) 16,8% (N=5.868) 22,6% (N=1.625) 25,1% (N=8.794) 23,2% (N=1.668) 19,3% (N=6.765) ,3% (N=1.815) 18,3% (N=6.295) 20,0% (N=1.435) 23,1% (N=7.965) 24,4% (N=1.755) 21,9% (N=7.191) ,1% (N=1.888) 21,8% (N=7.312) 18,1% (N=1.260) 21,9% (N=7.414) 25,6% (N=1.788) 21,3% (N=7.223) 20 29,9% 21,8% 16,5% 20,0% 25,7% 21,4%

12 03 (N=1.975) (N=7.562) (N=1.091) (N=6.702) (N=1.694) (N=7.186) * Opgørelsen tager ikke hensyn til, hvor stor en dosis af hver af stofgrupperne, personerne har fået. Antipsykotika og demens I år 2003 indløste personer på 65 år eller derover en eller flere recepter på et middel mod demens (Aricept, Exelon, Reminyl eller Ebixa ), heraf var af dem plejehjemsbeboere. Andelen af brugere af demensmidler i 2003 der samtidig fik antipsykotika, var 27 pct., og mere end 1/5 af alle demenspatienter anvendte et atypisk antipsykotikum. Fordeles dette på brugernes bopæl ses i tabel 3 at andelen af demenspatienter der anvendte et atypisk antipsykotikum, var væsentlig større for dem der boede på plejehjem, end dem der boede hjemme. Således anvendte 35 pct. (N=376) af demenspatienterne på plejehjem et atypisk antipsykotikum i år 2003, mens det tilsvarende tal var 18 pct. (N=1.380) af de hjemmeboende demenspatienter. Det mest anvendte atypiske antipsykotikum blandt demenspatienter var olanzapin (Zyprexa ), som blev anvendt af 203 personer (19 pct.) på plejehjem og 706 (9 pct.) hjemmeboende. Tabel 3. Antal og andel demenspatienter på 65 år eller derover, der indløser recept på antipsykotika * Atypiske Typiske Plejehjem (pct.) Hjemmeboende (pct.) Plejehjem (pct.) Hjemmeboende (pct.) (29,9) 163 (8,1) 18 (18,6) 265 (13,2) 55 (24,7) 324 (11,8) 34 (15,2) 318 (11,6) 105 (27,6) 590 (14,8) 41 (10,8) 342 (8,6) 222 (33,8) 996 (17,1) 64 (9,7) 375 (6,5) 376 (35,0) (17,9) 92 (8,6) 511 (6,6) *Bemærk at personer kan være i behandling med både atypiske og typiske antipsykotika inden for et år. Samtidig med den antipsykotiske behandling fik en del af demenspatienterne også benzodiazepiner. Således var 14 pct. (N=154) af de demente plejehjemsbeboere i år 2003 i samtidig behandling med antipsykotika og benzodiazepiner. Af disse 154 personer fik 82 antipsykotika med indholdsstoffet olanzapin. Ligeledes var 8 pct. (N=625) af de hjemmeboende demente i samtidig behandling med antipsykotika og benzodiazepiner, heraf fik 278 olanzapin.

13 Diskussion Andelen af befolkningen på 65 år eller derover i behandling med antipsykotisk medicin er faldet fra 6,1 pct. i 1996 til 5,0 pct. i Derimod er andelen af personer på plejehjem som modtager antipsykotika steget lidt fra 26,0 pct. i 1996 til 28,2 pct. i 2003, mens andelen af personer i egen bolig som modtager antipsykotika er nogenlunde uændret. Dette bekræfter undersøgelsen fra Vestsjællands Amt 1, der i en stikprøve blandt amtets plejehjem viste at 28 pct. af plejehjemsbeboerne fik antipsykotisk medicin i Men nærværende undersøgelse viser således ikke nogen markant stigning igennem disse 7 år. Der er ikke knyttet informationer om indikation til oplysningerne i Lægemiddelstatistikregisteret, og det er derfor ikke muligt at bedømme om den antipsykotiske medicin udskrives til klassiske psykoser eller til adfærdsregulering. Oplysningerne om patienternes bopæl er opgjort per 1. januar de pågældende år. Dette vil naturligvis medføre usikkerheder, da tilflytningen til plejehjem fra egen bolig sker kontinuerligt løbet af et år og ikke kun per 1.januar. Antallet af personer på plejehjem må derfor formodes reelt at være højere end det her angivne. De nye atypiske antipsykotika er mere udbredt på plejehjemmene end blandt patienter der bor i eget hjem. Således får over halvdelen af plejehjemsbeboerne et atypisk antipsykotika, og det er primært lægemidler indeholdende olanzapin (fx Zyprexa ) og risperidon (fx Risperdal ) der ordineres. De nyere antipsykotika er kendetegnet ved en mindre tilbøjelighed til at fremkalde EPS, og da det er kendt at ældre patienter har en øget tilbøjelighed til at udvikle EPS 6, er det ikke overraskende at disse lægemidler har en stor udbredelse blandt de ældre på plejehjem som, alt andet lige, i fysisk såvel som psykisk henseende må forventes at være dårligere end de hjemmeboende patienter. Dette understøttes af at brugerne der får antipsykotika og bor på plejehjem, gennemsnitligt er 5 år ældre end de brugere der bor i eget hjem. Variationen i ordinationen af lægemiddelstoffer er meget stor. De typiske antipsykotika blev i langt højere grad ordineret blandt de hjemmeboende end blandt plejehjemsbeboerne, og andelene for ordination af chlorprothixen (fx Truxal )), levomepromazin (fx Nozinan ) og flupentixol (fx Fluanxol Mite ), var mellem 2½ og 4 gange større blandt dem der boede i eget hjem. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning for Behandling med Antidepressiva, Antipsykotika og centralstimulerende midler 7 er den uspecifikke sederende effekt udtalt for bl.a. levomepromazin som kun har yderst begrænset plads i behandlingen af psykiatriske patienter 7. Man må derfor formode at ordination af disse lægemidler i højere grad anvendes til sedation end til klassiske psykoser. Den større variation blandt de hjemmeboende afspejles også i hvilke lægemidler der oftest blev valgt som førstevalg. Over halvdelen af førstegangsbrugere på plejehjem fik i 2003 ordineret enten risperidon (Risperdal ) eller olanzapin (Zyprexa ), hvorimod dette kun gjorde sig gældende for knap 1/3 af de hjemmeboende førstegangsbrugere. Brugen af antipsykotika på plejehjem varierer en del imellem amterne. Således fik omkring 1/3 af plejehjemsbeboerne i Ribe Amt i 2003 behandling med antipsykotika, hvorimod andelen var knap 1/5 i Århus Amt. Forskellen mellem amterne skal bl.a. ses i forhold til antallet af plejehjemspladser, deraf antal psykiatriske pladser, mulighed for hjemmebesøg og brugen af antipsykotika i amtet samlet set. Der synes f.eks. at være en vis sammenhæng med brugen af antipsykotika til ældre i amtet generelt. Således er Ribe Amt også et af de amter hvor den største andel af de ældre uanset bopæl er i behandling med antipsykotika. Det gennemsnitlige mængdeforbrug per person er steget gennem hele perioden uanset bopæl og type antipsykotika. Dette tyder på enten længere behandlingsvarighed eller større dosering. Når

14 man hverken kender diagnose, indikation eller dosering er det imidlertid vanskeligt ud fra antal indløste DDD at beregne en decideret behandlingsvarighed, da antipsykotikabehandling ofte er meget individuel og afhænger af mange forskellige faktorer. Det skal også bemærkes at præparatskift kan medføre stigning eller fald i den enkeltes forbrug målt i DDD, hvis de to indholdsstoffers DDD-værdier i forskellig grad afspejler den enkeltes reelle døgndosering. Denne usikkerhed formodes dog ikke at ændre på konklusionerne. Antallet af tabletter per år er brugt som indikator for om lægemidlerne anvendes på ad hoc basis/symptom behandling eller i mere kontinuert antipsykotisk behandling.blandt plejehjemsbeboerne er der en væsentlig lavere andel af de personer der får antipsykotika i tabletform, der kun indløser antipsykotika til en kortvarig behandling. Således fik 12,1 pct. af plejehjemsbeboerne i år 2003 en ordination der svarede til 1 tablet daglig i mindre end 6 måneder, hvorimod knap 1/3 af de hjemmeboende indløste dette. Vores undersøgelse viser at der er et udpræget brug af både benzodiazepiner og antidepressiva blandt de personer der modtager antipsykotisk medicin, hvilket er potentielt problematisk, da der forekommer en del interaktioner mellem præparaterne. Således fik næsten ¾ af plejehjemsbeboerne og 63,2 pct. af de hjemmeboende i antipsykotikabehandling enten benzodiazepiner, antidepressiva eller begge dele inden for en 3 måneders periode. Ved samtidig behandling med atypiske antipsykotika og antidepressiva (SSRI ) kan der optræde uheldige interaktioner. Således øger fluvoxamin plasmakoncentrationen af clozapin med en faktor 2-5, hvorfor denne kombination bør undgås. Ligeledes kan dosisreduktion af antipsykotikum blive nødvendigt ved kombinationerne olanzapin/fluvoxamin, risperidon/paroxetin og risperidon/fluoxetin idet de anførte antidepressiva kan øge koncentrationen af antipsykotikum 50-75%. Set i lyset af dette er resultaterne iøjnefaldende, da ældre patienter som bekendt er specielt følsomme over for såvel virkninger som bivirkninger ved disse lægemidler, som formentlig skyldes en kombination af aldersbetinget nedsættelse af aktiviteten af forskellige transmitterstoffer i hjernen og en nedsat udskillelse af lægemidler. Opgørelsen over antipsykotikabrugeres samtidig brug af antidepressiva og/eller benzodiazepiner tager ikke hensyn til hvor stor en dosis af hvert af stofferne som personerne har fået og resultaterne skal derfor tages med forbehold. Som beskrevet i afsnittet "Baggrund" var der i en række undersøgelser hos ældre demente patienter set en dobbelt så høj dødelighed ved behandling med Zyprexa i forhold til placebo samt 3 gange så mange cerebrovaskulære hændelser med apopleksi og TCI. Om andre antipsykotika også giver en øget dødelighed blandt ældre demente vides ikke. Undersøgelserne viste også at overdødeligheden ikke var associeret med dosis eller behandlingsvarighed af den antipsykotiske medicin, men at forskellige faktorer som bl.a. samtidig brug af benzodiazepiner/ sedation var af betydning for udfaldet. Vi har derfor undersøgt om de patienter der i 2003 fik et demensmiddel, inden for det samme år også har indløst recept på et atypisk antipsykotikum. Det første demensmiddel (Aricept ) blev markedsført 22. september 1997, og stigning i brugen af disse midler skal derfor ikke nødvendigvis ses som en stigende prævalens af demens, men er snarere et udtryk for at disse lægemidler har vundet indpas på lægemiddelmarkedet. Resultaterne viser at personer, svarende til mere end 1/5 af - de i undersøgelsen definerede - demenspatienter i 2003, også på et eller andet tidspunkt i løbet af året havde indløst recept på et atypisk antipsykotikum, og at andelen var dobbelt så stor blandt beboerne på plejehjem sammenlignet med de demenspatienter der boede i eget hjem. Af disse demenspatienter var i alt 909 personer i behandling med olanzapin. Der er således mindst 909 personer i risiko for de nævnte bivirkninger af antipsykotika, hvilket dog må formodes at være underestimeret, da demenspatienter kun er defineret i kraft af deres brug af de nye demensmidler. Der vil formentlig være en del demente, der ikke får behandling, samt en del lettere demente som ikke er

15 behandlingskrævende. Ifølge en undersøgelse fra Odense 8 lider mere end 7% af den danske befolkning i aldersgruppen over 65 år af demenssygdom. Det svarer til ca personer. Brugen af demensmidlerne er således ikke et udtryk for prævalensen af demens i Danmark, men nærmere "toppen af isbjerget". De kliniske undersøgelser viste endvidere at overdødeligheden blandt demenspatienter ikke var associeret med dosis eller behandlingsvarighed af den antipsykotiske medicin, men at forskellige faktorer som bl.a. høj alder (>65), sedation og samtidig behandling med benzodiazepiner var af betydning for udfaldet. Derfor blev det i nærværende undersøgelse klarlagt hvor mange demenspatienter i behandling med antipsykotika som var i samtidig behandling med benzodiazepiner. Af de demente plejehjemsbeboere var 14 pct. i samtidig behandling med antipsykotika og benzodiazepiner, mens det tilsvarende tal var 8 pct. af de hjemmeboende demenspatienter svarende til i alt 779 personer. Heraf var de 360 i behandling med olanzapin. De høje andele af samtidig behandling af antipsykotikabrugere med antidepressiva og benzodiazepiner og de høje andele - især på plejehjemmene - af demenspatienter som får antipsykotika, kunne tyde på at der er behov for øget opmærksomhed over for på hvilket indikationsgrundlag disse lægemidler udskrives til demenspatienter samt vigtigheden af ikke at behandle unødigt med benzodiazepiner. Referencer 1. Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt: Brug af medicin på plejehjem. Oktober Pressemeddelelse om bivirkninger ved olanzapin, EMEA, 9. marts Nyere antipsykotika og nye bivirkninger, Rationel Farmakoterapi 6, juni 2004, Institut for Rationel Farmakoterapi kninger.htm 4. Lægemiddelstatistik , Lægemiddelstyrelsen 5. Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst (medicinpriser) 6. Behandling med antipsykotika, klaringsrapport fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Behandling med Antidepressiva, Antipsykotika og centralstimulerende midler, Sundhedsstyrelsen, Prævalens og incidens af demens i Danmark, Ugeskrift for læger 2000; 162: Lægeforeningens Medicinfortegnelse 2002/2003 samt tidligere udgaver Bilag Bilag 1. Oversigt over antipsykotika (Word-dokument).

16 Bilag 2. Befolkningsgrundlag. Personer på 65 år eller derover. 1996, Antal personer på plejehjem Antal personer der bor hjemme Antal personer i alt Bilag 3. Absolutte tal til figur Antal på plejehjem Antal på plejehjem der får antipsykotika Andel - plejehjem 26,0 26,4 26,0 27,2 27,9 28,2 Antal hjemmeboende Antal hjemmeboende der får antipsykotika Andel - hjemme 5,3 4,8 4,6 4,5 4,4 4,3

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud

Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud Til virksomheder, der per 31. marts 2016 eller tidligere har markedsført et eller flere aktuelt godkendte lægemidler i ATC-gruppe N05AX12 med indhold af aripiprazol som smeltetabletter 31. marts 2016 Sagsnr.

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Læs i dette nyhedsbrev om:

Læs i dette nyhedsbrev om: Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 29. oktober 2013 Sagsnr: 2013034167 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler i ATC-gruppe N05A, N03AG01 og N03AX09 Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Forbruget af antipsykotika

Forbruget af antipsykotika Louise Herbild og Marie Kruse Forbruget af antipsykotika En registerbaseret kortlægning af forbruget samt ordinationsmønstre blandt debuterende patienter Publikationen Forbruget af antipsykotika kan downloades

Læs mere

Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens

Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens 14. JUNI 2018 Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens Opdaterede tal fra 2017 1. Resume Denne monitorering belyser den seneste udvikling i andelen af borgere med demens, som har

Læs mere

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens

Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens 29. januar 2018 Monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med demens Opdaterede tal fra 2016 1. Resume Denne monitorering belyser den seneste udvikling i andelen af borgere med demens, som

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Speciallæger opstarter oftest børn i behandling med psykofarmaka

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Speciallæger opstarter oftest børn i behandling med psykofarmaka 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Speciallæger opstarter oftest børn i behandling med psykofarmaka Speciallæger opstarter oftest børn i behandling med psykofarmaka Der har i den senere tid været fokus på,

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin Stadig færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Antipsykotika midler mod psykoser

Antipsykotika midler mod psykoser GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 11 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antipsykotika. Det skal ikke bruges direkte, men er

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler i ATC-gruppe N05A, N03AG01 og N03AX09 aggrund og indhold Vi har revurderet

Læs mere

Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring

Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Udvikling over tid af referenceområder for antipsykotika - Resultater og overvejelser fra intern kvalitetssikring Jesper Revsholm Læge Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital Kvalitetssikringsprojektet

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget

Læs mere

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Indhold Baggrund...2 Metode...2 Resumé...3 Resultater...4 Forbruget...5 Nye brugere...7 Behandlingsforløb...8

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Navn: Antipsykotika. Antipsykotika_rev 3_final.doc. Nr.:

Navn: Antipsykotika. Antipsykotika_rev 3_final.doc. Nr.: Nr.: Emne Navn: Antipsykotika Antipsykotika er en heterogen gruppe af stoffer, der alle blokerer dopamin-d-2 receptorerne samt andre receptorer (serotonin-, acetylcholin-, noradrenalin- og histaminreceptorer)

Læs mere

MONITORERING 27. juni Forbrug af antipsykotika hos borgere med demens Opdaterede tal fra 2018

MONITORERING 27. juni Forbrug af antipsykotika hos borgere med demens Opdaterede tal fra 2018 MONITORERING 27. juni 2019 Forbrug af antipsykotika hos borgere med demens Opdaterede tal fra 2018 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 1.1 Hovedresultater... 3 2. Forbruget af antipsykotika skal nedbringes

Læs mere

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler Vi afslutter med denne afgørelse revurdering af tilskudsstatus for antipsykotiske lægemidler

Læs mere

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt. Medicinsk behandling af voksne diagnosticeret med skizofreni

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt. Medicinsk behandling af voksne diagnosticeret med skizofreni Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Medicinsk behandling af voksne diagnosticeret med skizofreni Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? RESUMÉ Højt blodtryk, hjerteinsufficiens og kroniske nyresygdomme kan blandt andet behandles ved påvirkning af renin-angiotensin-systemet

Læs mere

Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Projekt Bedre medicin til de ældre. Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune. September 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen

Læs mere

låst OKTOBER 2016 Melatonin Brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin

låst OKTOBER 2016 Melatonin Brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin låst OKTOBER 2016 Melatonin Brugere mellem 0-17 år af lægemidler med melatonin Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at

Læs mere

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden 1994-2003

Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden 1994-2003 1 Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden 1994-2003 INDLEDNING:...1 RES UMÉ:...2 RES ULTATER:...3 FORBRUG...3 FORBRUGET I DE NORDISKE LANDE...3 OMSÆTNING...4 ANT AL

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatriens Medicinrådgivning Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Ved farmaceut Mette Gulløv mette.gullov@rsyd.dk Tlf. 21 28 46 66 Sikker Psykiatri, maj 2017 2 Fordeling af de 4 (-5) normeringer

Læs mere

I denne rapport beskrives resultaterne af kortlægningsfasen, samt de forslag og anbefalinger, som resultaterne har givet anledning til.

I denne rapport beskrives resultaterne af kortlægningsfasen, samt de forslag og anbefalinger, som resultaterne har givet anledning til. Forebyggelsesrådet Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre + 65 årige brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen i Allerød, Hillerød og Slangerup kommune. Rapport December

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

MEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018

MEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011 Regionernes udgifter til medicintilskud 1.-4. kvartal 2011 Rapporten beskriver, hvordan salget af de tilskudsberettigede lægemidler til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne

Læs mere

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Principper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske

Principper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske N O T A T Principper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske patienter 28-02-2007 Sag nr. 05/5144 Dokumentnr. 73005/06 Sagsbehandler Jeppe Lynggaard Thøgersen Tel. 35 29 82

Læs mere

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov Psykoser og brug af antipsykotika 21.09. 2017 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen f. 1974 er en 35-årig kvinde, som har været tilknyttet praksis siden 1993. Gift med Peter på

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

ABILIFY. Hvad er det antipsykotiske præparat Abilify s generiske navn?

ABILIFY. Hvad er det antipsykotiske præparat Abilify s generiske navn? ABILIFY Hvad er det antipsykotiske præparat Abilify s generiske Aripiprazol, ariprinapol, aripiponol, arifynol Ved anvendelse af det antipsykotiske præparat Abilify (aripiprazol) og brug af serotenerge

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

[Samrådsspørgsmål E lyder således:

[Samrådsspørgsmål E lyder således: Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST

Læs mere

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge

Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge s Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt MONITORERING 2018 Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2015-2017 1. Resume Denne monitorering

Læs mere

Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge

Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge 1 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling) SUU Alm.del - Bilag 11 Offentligt ONITORERING 2019 onitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2. halvår 2015 til 1. halvår

Læs mere

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang

Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs

Læs mere

Gerontopsykiatrien belyst gennem tal

Gerontopsykiatrien belyst gennem tal Gerontopsykiatrien belyst gennem tal 23-26. Ud fra esundhed (dvs LandsPatientRegisteret) og Lægemiddelstatistikken er følgende opgjort. Der er set på 7+ årige indlagte eller i ambulant forløb i psykiatrien

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland Januar 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Lidt om antipsykotisk medicin...3

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter i januar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter til og med februar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Antipsykotisk medicin

Antipsykotisk medicin Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport

Læs mere

Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?

Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere